Skole-IT-strategi. Forslag 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole-IT-strategi. Forslag 2013"

Transkript

1 Skole-IT-strategi Forslag

2 Forord... 2 Baggrund... 4 Teknikken og udstyret... 6 Den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen... 7 Digital kommunikation og videndeling Rollefordeling, ledelse og styring Evaluering Bilag Krav til etablering af IT-infrastruktur og trådløst netværk på skolerne Status på skolernes digitale parathed

3 Forord s Skole IT-strategi er et led i kommunens skolepolitik. Skolereformen indeholder afsnit om forstærket indsats i forhold til anvendelse af IT i læringsforløbene herunder multimodalitet. Baggrunden for strategien findes bl.a. i faghæfte 48 fra Ministeriet samt økonomiaftalen mellem kommunerne og staten, som bl.a. indebærer, at kommunerne i 2013 er forpligtet til at sørge for, at alle elever har adgang til et stabilt og sikkert IT-netværk. Faghæfte 48 handler mest om selve undervisningen med henvisning til den statslige digitaliseringsstrategi, mens aftalen mellem KL og Staten i første omgang mest tager fat på den tekniske side, men hvor KL og også vedkender sig ansvaret for udviklingen i indholdet i skolerne. Dette oplæg er udarbejdet af skolernes IT-gruppe bestående af: Christian Holm Dahl, faglig koordinator i Skole og Undervisning Chriss Noer, IT-teknisk medarbejder på Kongehøjskolen Jens Bøgner, viceskoleleder på Felsted SKole Karen Houbak, viceskoleleder på Løjt Kirkeby Skole Lars Peter Rasmussen, viceskoleleder på Hjordkær Skole Lene Hedeager Pagh, Skolebibliotekskonsulent, PUC Lisa Holden Christensen, skoleleder på Kongehøjskolen Michael Sørensen, viceskoleleder på Lyreskovskolen Vision Alle elever skal til enhver tid have mulighed for adgang til at anvende IT i forbindelse med læringen. Ethvert nutidigt og kvalificeret læringsforløb inddrager anvendelsen af IT som en naturlig del. Hertil hører endvidere, at skolernes information og kommunikation med elever, forældre og omverdenen i øvrigt digitaliseres. Skolerne skal ud fra Skole IT-strategien udarbejde en IT-handleplan for egen skole It-handleplanen skal bl.a. omfatte: Hvordan udviklingen af lærere og pædagogers digitale kompetencer og didaktiske anvendelser af it i læringsforløbene understøttes Økonomisk og ressourcemæssig ramme, herunder indkøb af udstyr, software, services og relateret assistance Skolernes pejlemærker i denne skal endvidere afspejle, hvordan elevernes digitale 2

4 dannelse understøttes. Kommunikationsstrategi 3

5 Baggrund Denne strategi er udarbejdet i efteråret 2013 af IT-gruppen på skoleområdet. Målgruppen for strategien er medarbejdere og ledere, der arbejder med pædagogisk IT og eller teknisk IT samt skolebestyrelser og Byrådet. Begrebet skole dækker i denne strategi både skolernes undervisningsdel og fritidsdel. De steder hvor ordet elever anvendes, tænkes der både på børn der deltager i læringsforløb og fritidsaktiviteter. IT -strategien har to overordnede bestanddele, som begge er afhængige af hinanden Den tekniske og udstyrsmæssige udfordring og den pædagogiske anvendelse af IT i læringsforløbene, herunder lærernes og pædagogernes kompetencer. Uanset, hvor kompetent en lærer eller pædagog er, kan ingen anvende IT ubesværet og naturligt i læringsforløb, hvis teknikken ikke virker, og det nødvendige udstyr ikke er til stede. Uanset, hvor godt hardware og det trådløse net måtte virke og uanset en helt opdateret læremiddelsituation, så vil man ikke kunne anvende udstyret og materialerne, hvis ikke IT-kompetencer svarer dertil Strategien fokuserer på anvendelsen af IT i læringsmiljøet. Udgangspunktet for strategien er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund og derfor skal de lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Strategien skal underbygge en relevant brug af digitale redskaber, både som læringsmedie og på det personlige plan. Styrket undervisningsdifferentiering og børnefællesskaber har her en særlig bevågenhed, fordi mestringen af de muligheder som IT giver os, er med til at styrke børn og unges lærelyst, selvværd og muligheder for at involvere sig i sociale fællesskaber, - både de formelle og uformelle. har en decentraliseret struktur og bygger på Dialogbaseret aftalestyring. Det betyder her, at det er den enkelte skoles ansvar at leve op til målsætningerne i strategien. Emnet er en del af virksomhedsaftalerne og skal indgå i Kvalitetsrapporten og er en del af LUS, MUS og GRUS. 4

6 Formelle krav og forpligtigelser Fra debatpjecen om den fællesoffentlige digitaliserings strategi s. 18, De vigtigste udfordringer i forhold til at udnytte mulighederne med IT i undervisningen er: At vi skal stimulere en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT i højere grad anvendes til at fremme elevernes læring. IT skal bruges didaktisk til at fremme de faglige mål. IT skal udnyttes til undervisningsdifferentiering, så færre skilles ud til specialundervisning. Videndeling om muligheder i IT i undervisningen skal forbedres. Anvendelsen af digitale læremidler skal øges Lærerne skal kunne anvende de digitale læremidler Der skal skabes et øget ledelsesmæssigt fokus på anvendelsen af IT i undervisningen. IT-infrastrukturen skal være driftsikker så eleverne kan tilslutte egne bærbare pc er. Det er en lovbunden opgave, at der på folkeskoleområdet arbejdes med IT, som skal integreres i alle fag. Jf.faghæfterne for de enkelte fag Fælles Mål 2009 samt Faghæfte 47 og 48. Den fællesoffentlige digitaliserings strategi beskriver 4 indsatsområder for folkeskolerne: Støtte til indkøb af digitale læremidler Er igangsat og koordineres af PUC Adgang til velfungerende IT i undervisningen Alle skoler forventes at opfylde kravene til trådløse netværk senest august 2014, jf. afsnittet om teknikken og udstyret og bilaget Status på skolernes digitale parathed.. Klare mål for anvendelsen af IT, digitale læremidler og læringsmål. De enkelte skoler skal opstille klare forventninger til læringsmålene og anvendelsen af IT i læringsforløbene. Målene skal digitaliseres, være let tilgængelige og samtidig give lærere, pædagoger, elever og forældre let adgang til de digitale læremidler, der opfylder læringsmålene. Forskning i IT-baserede læringsformer. l_fremtidens_velfærd.ashx 5

7 Teknikken og udstyret Trådløst netværk Det vigtigste element for at få IT implementeret bredt i undervisningen er det trådløse netværk på skolerne. Det er derfor en forudsætning for videre udbredelse af IT på skolerne, at det trådløse netværk er velfungerende. Fleksibel kapacitet Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Der skal være adgang til det trådløse net overalt på skolen og ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt. Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. Roaming Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. Derfor er det vigtigt, at man investerer i en Wireless Controller i forbindelse med indkøb af trådløst net. Bring your own device Elevernes og de ansattes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net (Bring Your Own Device). Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc er, tablets og mobiltelefoner samtidigt. Der skal være kapacitet til, at hver elev og ansat (brugerne) ofte har tre digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger. Nyeste standard Det er vigtigt, at man udelukkende investerer i trådløst udstyr, der opfylder n-standarden dette gælder både for den trådløse controller og for access points. Tidligere standarder (fx g) kan indkøbes billigt, men teknikken er ikke tidssvarende. Internet Adgangen fra skolen til internettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx være plads til, at der kan hentes/sendes levende billeder som led i undervisningen. Kapaciteten skal dimensioneres efter forbruget i undervisningen Bilag: Krav til etablering af IT-infrastruktur og trådløst netværk 6

8 Den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen IT skaber mulighed for variation og mangfoldighed i forhold til indhold og arbejdsmetoder. Inddragelse af it motiverer eleverne og giver lyst til læring. Teknologien udnyttes i forhold til undervisningsdifferentiering og inklusion og kommer såvel svage som stærke elever til gode. IT-læseteknologi anvendes bl.a. i elevernes læse- og skriveundervisning, og IT anvendes også proaktivt i elevernes læring til f.eks. produktion, kommunikation og til at styrke elevernes faglige samarbejde. Målet er produktive, innovative og mediekompetente elever, og IT skal derfor være et redskab i undervisningen og i det pædagogiske arbejde i alle fag på linje med andre redskaber og altså være en naturlig del af elevernes digitale penalhus. På vejen til at blive et middel kan IT være et mål et indsatsområde, hvor skolen fokuserer på digital dannelse og på implementeringen af digitale læringsformer og har øget fokus på eksempelvis informationskompetence, multimodalitet/mediering, digitale læremidler, Web 2.0 produktion, didaktisk design og videndeling. Skolen er både en lærings- og en dannelsesinstitution. Skoleledelsen tager som kulturagenter initiativ til at få skolens digitale visioner og målsætninger beskrevet i dette perspektiv, i tråd med kommunens overordnede IT-strategi og målsætninger. Skoleledelsen bør prioritere IT og stå i spidsen for implementeringen af en digital strategi og for integrering af IT i alle fag på alle niveauer. IT-kultur I IT-handleplanen fastsættes retningslinjer for skolens IT-kultur. Disse skal være en drivkraft i forhold til ledernes, lærernes, pædagogernes, elevernes og forældrenes IT-dannelse. IT-dannelse skal forstås som normer, spilleregler og redskaber, som man tilegner sig, for at kunne handle hensigtsmæssigt i den digitaliserede verden. Principper for forankring af IT-indsatsen varetages af skolebestyrelsen. Fortælling af Den gode digitale historie kan understøtte en positiv digital forandring. Igangsættelse og forankring af IT-indsatserne (IT-kulturen) på den enkelte skole er skolelederens ansvar. Implementeringen understøttes af ressourcepersonerne i Pædagogisk LæringsCenter, nemlig skolebibliotekarer, IT-vejledere, læsevejledere m.fl., der bl.a. rådgiver og vejleder kollegaer og hjælper den enkelte lærer og pædagog med at inddrage IT i læringsmiljøerne. På kommunalt plan understøtter skoleforvaltningen og Pædagogisk UdviklingsCenter Aabenraa kommunens IT-strategi bl.a. med kurser, netværksdannelse, faglig sparring og videndeling. Der tænkes i et udviklingsperspektiv, så der videndeles både om best practice og om tanker vedrørende next practice. IT-handleplaner Alle skoler udarbejder en IT-handleplan inden december Denne skal omfatte: Kompetenceudvikling. Indsats for udvikling af lærernes og pædagogernes digitale kompetence og didaktisk anvendelse af IT i læringsforløbene. Indsats for lærernes og pædagogernes strukturerede videndeling i f.eks. klasseteams eller fagteams Kommunale muligheder for videndeling bl.a. via deltagelse i netværk og udstilling mm. Økonomisk og ressourcemæssig ramme, herunder indkøb af IT-udstyr, software og support (Både investeringer og årlig ramme) Strategi for anvendelse af digitale læringsressourcer Medielæseplan for læringsforløbene baseret på Fælles Mål og faghæfte 48: IT og mediekompetencer IT kultur - retningslinjer Mål og retningslinjer for kommunikation 7

9 Visioner og udviklingsinitiativer Plan for løbende evaluering af Redidaktisering Redidaktisering er anvendelse af læremidler på nye måder, hvor f.eks. læremidlets brug af medier, modaliteter, repræsentationsformer forandres, så læremidlet afspejler lærerens eget fagsyn. Læreren kan også redidaktisere ved at blande opgaver og aktivitet fra læremidlet og fra lærerens øvrige praksis. Pga. det enorme tilbud af potentielle læringsressourcer på nettet må eleverne også selv være didaktiske designere meddesignere styret af lærerenes rammer og stilladsering. Læreren er facilitator, vejleder og konsulent i denne proces. Digitale læremidler Læringsmålene i faghæfte 48 betyder nye læringsarenaer og læringsstrategier, hvor digitale læringsformer og digitale læringsressourcer indgår som centrale didaktiske elementer. Med MBU s treårige støtte til køb af digitale læremidler må digital læring og digitale læremidler vægtes højt. Skolen må være proaktiv ved indførelsen af digitale læremidler og sikre, at der sker en fremadrettet udvikling i forhold til den didaktiske anvendelse i elevernes læring. Alle lærere og pædagoger anvender IT og digitale læremidler som en naturlig del i læringsmiljøerne og understøttelsen af elevernes læring. I et tæt samarbejde med skolerne koordinerer PUC Aabenraa fællesindkøb, kommuneaftaler og skolernes indkøb af digitale læremidler. PUC Aabenraa koordinerer og arrangerer kurser i digital læring, digitale læremidler, kvalitetskriterier og læremiddelkompetence. Både kommunalt og lokalt skabes der efterfølgende rum for erfaringsudveksling/videndeling. Indkøb af digitale læremidler er både en lokal og en central opgave. Midler til analoge og digitale læremidler er placeret på skolerne og i en fællespulje hos PUC Aabenraa. Traditionelt set har midlerne på begge områder været anvendt til især bøger. Det er vigtigt, at indkøb af digitale læremidler i fremtiden opprioriteres på begge områder. Fællespuljen sikrer fælleskommunale indkøb med store rabatter og skaber muligheder for fælles kompetenceudvikling og erfaringsudveksling. PUC og skolerne, repræsenteret ved skolebibliotekarer og IT-vejledere, drøfter behov og nye udviklingsmuligheder og laver i et tæt samarbejde aftaler om kommunale indkøb ofte på baggrund af ønsker og erfaringer ude på den enkelte skole. Alle skoler kan også selv udvælge og indkøbe læremidler, som tilgodeser skolens behov. Lokale erfaringer kan ofte berige den fælles erfaringsudveksling. 8

10 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal ske på ledelsesniveau, på lærer- og pædagogniveau og på elevniveau. Ledelsesniveau: Fra forvaltningsniveau skal der støttes op om de enkelte lederes kompetenceudvikling ift. arbejde med IT-kompetenceudvikling på skolerne, og der skal stilles nødvendigt konsulentberedskab til rådighed i processen. Det kan bl.a. foregå på kursusdage og ledermøder. Lærer og pædagogniveau: Både kommunalt og på den enkelte skoles tilbydes lærerne og pædagogerne kompetenceudvikling som lever op til IT-handleplanerne. Konkret kan det være fælleskommunale kurser (PUC/udd.udvalg), CFU kurser, læringscentrets spotkurser, sidemandsoplæring og anvendelse af superbrugere Elevniveau: Faghæfte 48 implementeres i den daglige undervisning, i emneuger, ved udnyttelse af f.eks. mediepatrulje/superbrugere og læringscentrets spotkurser Kompetenceudvikling kan deles op på disse to hovedområder: Kendskab til IT og software på mange platforme (redskaber ex. LærIT) Styrkelse af didaktiske IT-kompetencer og implementering af it i undervisningen Gennem forvaltning og Pædagogisk UdviklingsCenter faciliteres: Lokale faglige kurser og workshops (lokalt kursuskatalog) Formidling af ny viden og forskningsresultater (eksisterende netværk) Faglig sparring med lokale læringscentre (eksisterende netværk) Etablering af faglige netværk og kommunal platform til videndeling På den enkelte skole skal ledelsen sikre kompetenceudviklingen ved at: Formulere klare målsætninger og strategier for uddannelse og for implementering af ny teknologi Skabe en kultur for videndeling Stille krav til kompetenceudvikling gennem fagligt samarbejde i team Evt. arbejde med eleverne som ressource i forhold til kompetenceudvikling Alle ressourcepersoner og faglige vejledere skal være tilknyttet Det Pædagogiske Læringscenter, hvilket sikrer målrettet kompetenceudvikling og skaber rammer for faglige workshops, kurser, best practice, lærer til lærer, pædagog til pædagog, pædagog til lærer etc. 9

11 Digital kommunikation og videndeling IT sætter os i stand til at kommunikere, og på mange måder er it i dag kommunikation. Faghæfte 48 It og mediekompetencer i folkeskolen, fremhæver aspektet kommunikation som et af 4 temaer i hæftets beskrivelse af hvad IT er: 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde. Hvor IT tidligere var et værktøj til at transportere viden (vi sendte og fandt viden på relevante hjemmesider), er denne envejskommunikation nu med Web 2-teknologier ændret til, at vi selv som brugerne skaber indholdet på nettet i vores kommunikation med omverdenen. Dette sker løbende og hele tiden, vi er altid på, og vore elever i skolen bliver introduceret til on-line kommunikation på omkring samme tidspunkt, som de starter i skolen. Når eleverne kommer online, bliver de udfordret på måder, som stiller skolen i nye udfordringer. Faghæfte 48 lister disse problemstillinger op, som vi bør undervise vore elever i: at kende og beherske internettet og web 2.0 s særlige kommunikationskonventioner i forhold til både afsender- og modtagerpositioner at kunne begå sig i et virtuelt univers, hvor samtalepartneres identitet og hensigt kan være uvis at kunne vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i det globale offentlige rum, som internettet udgør. Udviklingen på IT-området sker hele tiden. Skolebestyrelserne skal opdatere kommunikationspolitikker i forhold til skole-hjem kommunikationen med it. Det er vigtigt hele tiden at sikre, at it kan understøtte og forbedre kommunikationen mellem forældre og skolen. Lige fra aftaler omkring hvordan vi bruger SkoleIntra og , til forventninger og aftaler omkring, hvordan sociale medier bruges i og omkring skolen. IT i skolen fra Danmarks evalueringsinstitut fra 2009 undersøgte danske skolers erfaringer og perspektiver i inddragelse af it i undervisningen. På det tidspunkt blev it mest brugt til envejs kommunikation, og videndeling foregik kun i mindre omfang. Der blev peget på et stort behov for kompetence udvikling af medarbejderne, samt skoleledelsens centrale rolle i forhold til at få succes med integreringen af it i undervisningen. Som en del af IT i skolen blev der udarbejdet et værktøj til skolernes arbejde med at lave ithandleplaner. Bedre udbytte af it i skolen - Guide til selvevaluering er et godt værktøj til skolens medarbejdere, ledelser og forvaltningen i deres arbejde med egne IT handleplaner, som denne IT-strategi for Aabenraa kommunale skoler lægger op til. 10

12 Rollefordeling, ledelse og styring Byrådet Godkender IT-strategien og har det overordnede ansvar for at skolerne sikres rammer, så de kan leve op det deres forpligtigelser, som er beskrevet i denne strategi. Skolebestyrelsen Fastsætter principper for skolens budget, herunder hvor mange midler, der skal afsættes til drift af netværk, indkøb af hard- og software og digitale læremidler. Skolebestyrelsen skal gennem det almindelige tilsyn med skolens virksomhed sikre, at skolens undervisning lever op til IT-strategiens målsætning om den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen. Skoleledelsen Skoleledelsen skal stå i spidsen for implementeringen af en digital strategi. Der skal ikke herske tvivl om, at ledelsen er den afgørende faktor i forhold til at integrere IT i alle fag og på alle niveauer. Skolens ledelse bør prioritere IT og tage ansvar for at udvikle anvendelse af IT jf. kravene i Fælles Mål 2 Eksempler på IT-ledelse: Ledelse og ansatte drøfter anvendelse og deling af viden og videndelingsmetoder Drøftelse af anvendelse af interaktive tavler og pc er i den pædagogiske praksis som et punkt på dagsorden på fagteammøder, årgangsteammøder, afdelingsmøder og på pædagogisk rådsmøder Ledelsen kan stille spørgsmål til medarbejderne: Hvordan bruger du IT i læringsforløbene? og sammen med medarbejderen reflektere over anvendelse af tavler og pc er i den pædagogiske praksis Gennem dialog og i refleksion med medarbejderen sikre, at der er en rød tråd fra Fællesmål til årsplan med fokusmål i læringsplanen med konkrete mål for forløbet Italesætte den digitale strategi som en naturlig del af den pædagogiske ledelse herunder observationer i klasserne og tilbagemelding Sikre at skolen forankrer kompetenceudvikling i allerede eksisterende rammer, f.eks. via teamstrukturer og læringcenterkurser. Investere i og motivere til IT-kompetenceudvikling hos medarbejderne, samt honorere ildsjælene på området Pædagogiske medarbejdere Inddrages i udarbejdelsen af læringsmål. Skal i det omfang det er nødvendigt og muligt deltage i efteruddannelsesforløb. Anvender digitale læringsstrategier og digitale læringsformer i læringsforløbene. Er medudviklere af en levende og innovativ digital kultur og didaktik fremmer elevernes 11

13 læring. Skolebibliotekerne som pædagogiske læringscentre (PLC) er centrale i udviklingen af læringsmiljøer baseret på digitale læringsformer og digitale læremidler. Læringscenterteamet bestående af skolebibliotekarer, IT-vejledere, læsevejledere m.fl. yder i samarbejde med f.eks. fagteams didaktisk vejledning og tilbyder bl.a. spotkurser, inspiration, videndeling og IT-nyheder. Læringscentret forestår indkøb af digitale undervisningsmidler med PUC og fagteams som rådgivere Skole og Undervisning Udarbejder i samarbejde med skolerne en implementeringsplan for den kommunale IT-strategi på skoleområdet. Planen skal indeholde deadlines, beskrivelse af implementeringens forskellige faser samt hvordan der følges op på disse. Er repræsenteret i IT-gruppen Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) understøtter i samarbejde med skolebibliotekarer og ITvejledere kommunens IT-strategi med bl.a. formidling af ny viden, udviklingstiltag, indkøb, kurser, netværksdannelse, faglig sparring og videndeling om bl.a. digitale læringsformer og digitale læringsressourcer. 12

14 Evaluering Brug af selvevalueringsværktøjet fra det Digitale Råd Skolerne skal i løbet af foråret 2014 have gennemført en fuld evaluering ved brug af selvevalueringsværktøjet. Oversigt over mål, handlinger og evaluering Evalueringen i foråret 2014 skal lægges til grund for, at der udarbejdes og iværksættes en efteruddannelsesplan for skolernes pædagogiske personale 13

15 Bilag Krav til etablering af IT-infrastruktur og trådløst netværk på skolerne 1. Trådløse net Alle skoler skal have velfungerende trådløse netværk. 2. Egne digitale enheder Elevernes og de ansattes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net ( bring your own device). Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc ere, tablets og mobiltelefoner. 3. Flere digitale enheder pr. bruger Der skal være kapacitet til, at hver elev og ansat (brugerne) ofte har mindst to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger. 4. Fleksibel kapacitet Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Der skal være adgang til det trådløse net overalt på skolen og ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt. Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. 5. Roaming Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. 6. Kapacitet på nettet Adgangen fra skolen til internettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx være plads til, at der kan hentes/sende levende billeder som led i undervisningen. Kapaciteten skal dimensioneres efter forbruget i undervisningen 7. Adgang til internettet Skolerne internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk ud til internettet ikke bliver en flaskehals. Se KL s øvrige anbefalinger om adgang til print, eksterne brugere, filtrering, IPv6, strøm og sikker opbevaring af computere på: Krav til skolernes IT-infrastruktur Følgende krav skal være opfyldt før etablering af trådløst netværk kan påbegyndes: Kabling: Vær opmærksom på at der skal trækkes kabler til hvert access point, der opsættes. Anvend som minimum CAT5E-kabling. Ved nyetablering af det kablede netværk anbefales CAT7. 14

16 Netværksswitche. De switche som skal bruges til den trådløse controller og til samtlige access points, skal være Gigabit-switche og med POE (Power Over Ethernet). Internet: Internetforbindelsen på skolen skal være tilstrækkelig til at mange elever fx kan afspille video fra internettet samtidigt. Som eksempel har en forbindelse på 90 Mbps har vist sig at være ok til 700 elever. Krav til kommende trådløst netværk: Følgende krav bør sættes overfor leverandøren af det trådløse netværk: n standarden: Det er vigtigt, at man udelukkende investerer i trådløst udstyr, der opfylder n-standarden dette gælder både for den trådløse controller og for access points. Tidligere standarder (fx g) kan indkøbes billigt, men teknikken er ikke tidssvarende. Roaming: Kun installationer hvori der indgår en controller, er relevante for et tidssvarende trådløst netværk controlleren sørger for at roame brugerens enhed fra det ene access point til det andet uden at man mærker overgangen. Stil tydeligt krav til en roaming-løsning som fungerer 100 % også under praktisk anvendelse med mange tilkoblede enheder. Det er typisk ved dårlig roaming at brugerne oplever netværket som ustabilt. Wireless site survey: Mange leverandører tilbyder at foretage en såkaldt site survey, som er en proces ifm. design af det trådløse netværk, som giver et billede af antal og placering af access points. Der bliver målt, hvordan rækkevidden på de trådløse signaler er forskellige steder på skolen, foruden en måling på evt. støj (fx fra alarmsystemer). Antal enheder pr. bruger: Det samlede trådløse netværk skal understøtte op til 3 enheder pr. bruger. Autorisation og kryptering: Det anbefales at anvende WPA2 kryptering med en pre-shared key. På denne måde sikres det at alle typer og mærker af enheder, uden problemer kan anvende det trådløse netværk. Flere trådløse netværk: Det er praktisk at have flere virtuelle trådløse netværk på skolen som minimum bør man have tre følgende netværk: 1) Adgang til skolens interne netværk for skolens egne enheder. 2) Adgang til internettet for elever, som medbringer deres egne enheder. 3) Adgang til internettet for gæster. 15

17 Status på skolernes digitale parathed Ud fra nedenstående 7 spørgsmål har skolerne givet tilbagemelding på egen skoles ITparathed. Svarene er indkommet i perioden juni 1.august *Enkelte skoler har ikke på nuværende tidspunkt kunnet besvare alle undersøgelsens spørgsmål, derfor er antallet at besvarelser forskelligt for de enkelte spørgsmål. Statussen relaterer til KL s anbefaling i forbindelse med krav til skolernes trådløse netværk, og viser således ikke noget om hvordan digitale muligheder inddrages i undervisningen, oppetid eller i hvor høj grad, elevernes egne devices anvendes i undervisningen. 1. Skolen skal have velfungerende trådløse netværk, som forventes etableret inden: På skoler med en spredt bygningsmasse kan der være forskelle på, hvor velfungerende netværket er i de forskellige bygninger. Dette forventes dog afhjulpet på alle skoler inden august

18 2. Elevernes og de ansattes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net ( bring your own device). Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc ere, tablets og mobiltelefoner. Enkelte skoler mangler en afklaring af de sikkerhedsmæssige problemstillinger ved login med egne devices. Dette forventes løst inden for en overskuelig fremtid. 3. Der skal være kapacitet til, at hver elev og ansat (brugerne) ofte har mindst to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger Undersøgelsen er et øjebliksbillede. Enkelte skoler opgiver præcise tal for, hvor mange brugere, der kan være på nettet samtidig. Generelt opleves den nuværende kapacitet som dækkende for det aktuelle behov. Vi skal være opmærksomme på, at kapaciteten skal udvides i takt med den øgede brug af digitale læremidler og netbaserede læringsforløb. 17

19 4. Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Der skal være adgang til det trådløse net overalt på skolen og ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt. Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. På de fleste skoler er der ikke overdækning i relevante områder på skolen. Skolerne er opmærksomme på problemet. Det indgår ikke i denne undersøgelse hvorvidt og hvornår de manglende overdækninger er afhjulpet. 5. Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. Der arbejdes på at skaffe tilstrækkelig kapacitet, således at denne modsvarer de aktuelle behov. Der kan dog ikke på nuværende tidspunkt fastsættes et tidspunkt på, hvornår dette er opfyldt. 18

20 6. Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. På skoler med flaskehalse forventes det, at der er mulighed for roaming overalt på skolen inden for en overskuelig fremtid. 7. Skolerne internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk ud til internettet ikke bliver en flaskehals. Adgangen til internettet foregår på alle skoler uhindret, dog kan der på enkelte skoler opleves at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til den nødvendige datamængde. 19

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune

Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune D. 16. april 2013 Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune 1 Indhold: Digitaliseringsstrategi for dagtilbud og skole Vejen Kommune... 1 Indledning... 3 Vision... 4 Mål... 4 Temaer på

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it

Digitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it Digitaliseringsstrategi 2010 2014 Skole-it Vedtaget december 2010 Dok. 138908-10 1. Indledning Nærværende digitaliseringsstrategi er udarbejdet i 2010 over en periode på ca. 4 måneder fra marts til juni

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN

DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DIGITALISERINGS- STRATEGI FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2013-2017 GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2013 FOTO: DORTHE SEVELSTED IVERSEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 CENTRALE BEGREBER... 4 VISION...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Digitalisering. Hans Jørgen Laursen, formand for Digitaliseringsgruppen. Lissi Pedersen, leder af 10. klasses center Djursland

Digitalisering. Hans Jørgen Laursen, formand for Digitaliseringsgruppen. Lissi Pedersen, leder af 10. klasses center Djursland 1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 10: Digitalisering Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lissy Nørgaard, it- og skolebibliotekskonsulent Leif Raabye, chef for it-afdelingen

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X

STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X STRATEGI UDKAST: It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, 2017-2020 Godkendt i Børne- og Familieudvalget / Byrådet den X 1 Indhold 1. Fremtidsscenarie. Side 3 2. Baggrund og rammegrundlag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Slagelse Kommunes it-strategi for 0-18 års området.

Slagelse Kommunes it-strategi for 0-18 års området. Slagelse Kommunes it-strategi for 0-18 års området. Målet med denne strategi er at etablere et fælles grundlag for it-relaterede tiltag i årene 2016-2020. Det er hensigten at igangsætte indsatser, der

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013

IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien. De seneste års intensive investeringer i

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Bilag - skole og fritid

Bilag - skole og fritid Bilag - skole og fritid Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet...2 2.0 Skolernes digitale parathed...3 3.0 Indsatsområder...4 3.1 Synlige mål...4 3.2 Adgang til velfungerende it for

Læs mere

IT-strategi for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen

IT-strategi for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen IT-strategi for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen 2013-16 1. Indledning Strategien tager sit afsæt i regeringens nationale strategi for IT i folkeskolen, Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi, KL

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere