Skole-IT-strategi. Forslag 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skole-IT-strategi. Forslag 2013"

Transkript

1 Skole-IT-strategi Forslag

2 Forord... 2 Baggrund... 4 Teknikken og udstyret... 6 Den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen... 7 Digital kommunikation og videndeling Rollefordeling, ledelse og styring Evaluering Bilag Krav til etablering af IT-infrastruktur og trådløst netværk på skolerne Status på skolernes digitale parathed

3 Forord s Skole IT-strategi er et led i kommunens skolepolitik. Skolereformen indeholder afsnit om forstærket indsats i forhold til anvendelse af IT i læringsforløbene herunder multimodalitet. Baggrunden for strategien findes bl.a. i faghæfte 48 fra Ministeriet samt økonomiaftalen mellem kommunerne og staten, som bl.a. indebærer, at kommunerne i 2013 er forpligtet til at sørge for, at alle elever har adgang til et stabilt og sikkert IT-netværk. Faghæfte 48 handler mest om selve undervisningen med henvisning til den statslige digitaliseringsstrategi, mens aftalen mellem KL og Staten i første omgang mest tager fat på den tekniske side, men hvor KL og også vedkender sig ansvaret for udviklingen i indholdet i skolerne. Dette oplæg er udarbejdet af skolernes IT-gruppe bestående af: Christian Holm Dahl, faglig koordinator i Skole og Undervisning Chriss Noer, IT-teknisk medarbejder på Kongehøjskolen Jens Bøgner, viceskoleleder på Felsted SKole Karen Houbak, viceskoleleder på Løjt Kirkeby Skole Lars Peter Rasmussen, viceskoleleder på Hjordkær Skole Lene Hedeager Pagh, Skolebibliotekskonsulent, PUC Lisa Holden Christensen, skoleleder på Kongehøjskolen Michael Sørensen, viceskoleleder på Lyreskovskolen Vision Alle elever skal til enhver tid have mulighed for adgang til at anvende IT i forbindelse med læringen. Ethvert nutidigt og kvalificeret læringsforløb inddrager anvendelsen af IT som en naturlig del. Hertil hører endvidere, at skolernes information og kommunikation med elever, forældre og omverdenen i øvrigt digitaliseres. Skolerne skal ud fra Skole IT-strategien udarbejde en IT-handleplan for egen skole It-handleplanen skal bl.a. omfatte: Hvordan udviklingen af lærere og pædagogers digitale kompetencer og didaktiske anvendelser af it i læringsforløbene understøttes Økonomisk og ressourcemæssig ramme, herunder indkøb af udstyr, software, services og relateret assistance Skolernes pejlemærker i denne skal endvidere afspejle, hvordan elevernes digitale 2

4 dannelse understøttes. Kommunikationsstrategi 3

5 Baggrund Denne strategi er udarbejdet i efteråret 2013 af IT-gruppen på skoleområdet. Målgruppen for strategien er medarbejdere og ledere, der arbejder med pædagogisk IT og eller teknisk IT samt skolebestyrelser og Byrådet. Begrebet skole dækker i denne strategi både skolernes undervisningsdel og fritidsdel. De steder hvor ordet elever anvendes, tænkes der både på børn der deltager i læringsforløb og fritidsaktiviteter. IT -strategien har to overordnede bestanddele, som begge er afhængige af hinanden Den tekniske og udstyrsmæssige udfordring og den pædagogiske anvendelse af IT i læringsforløbene, herunder lærernes og pædagogernes kompetencer. Uanset, hvor kompetent en lærer eller pædagog er, kan ingen anvende IT ubesværet og naturligt i læringsforløb, hvis teknikken ikke virker, og det nødvendige udstyr ikke er til stede. Uanset, hvor godt hardware og det trådløse net måtte virke og uanset en helt opdateret læremiddelsituation, så vil man ikke kunne anvende udstyret og materialerne, hvis ikke IT-kompetencer svarer dertil Strategien fokuserer på anvendelsen af IT i læringsmiljøet. Udgangspunktet for strategien er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund og derfor skal de lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Strategien skal underbygge en relevant brug af digitale redskaber, både som læringsmedie og på det personlige plan. Styrket undervisningsdifferentiering og børnefællesskaber har her en særlig bevågenhed, fordi mestringen af de muligheder som IT giver os, er med til at styrke børn og unges lærelyst, selvværd og muligheder for at involvere sig i sociale fællesskaber, - både de formelle og uformelle. har en decentraliseret struktur og bygger på Dialogbaseret aftalestyring. Det betyder her, at det er den enkelte skoles ansvar at leve op til målsætningerne i strategien. Emnet er en del af virksomhedsaftalerne og skal indgå i Kvalitetsrapporten og er en del af LUS, MUS og GRUS. 4

6 Formelle krav og forpligtigelser Fra debatpjecen om den fællesoffentlige digitaliserings strategi s. 18, De vigtigste udfordringer i forhold til at udnytte mulighederne med IT i undervisningen er: At vi skal stimulere en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT i højere grad anvendes til at fremme elevernes læring. IT skal bruges didaktisk til at fremme de faglige mål. IT skal udnyttes til undervisningsdifferentiering, så færre skilles ud til specialundervisning. Videndeling om muligheder i IT i undervisningen skal forbedres. Anvendelsen af digitale læremidler skal øges Lærerne skal kunne anvende de digitale læremidler Der skal skabes et øget ledelsesmæssigt fokus på anvendelsen af IT i undervisningen. IT-infrastrukturen skal være driftsikker så eleverne kan tilslutte egne bærbare pc er. Det er en lovbunden opgave, at der på folkeskoleområdet arbejdes med IT, som skal integreres i alle fag. Jf.faghæfterne for de enkelte fag Fælles Mål 2009 samt Faghæfte 47 og 48. Den fællesoffentlige digitaliserings strategi beskriver 4 indsatsområder for folkeskolerne: Støtte til indkøb af digitale læremidler Er igangsat og koordineres af PUC Adgang til velfungerende IT i undervisningen Alle skoler forventes at opfylde kravene til trådløse netværk senest august 2014, jf. afsnittet om teknikken og udstyret og bilaget Status på skolernes digitale parathed.. Klare mål for anvendelsen af IT, digitale læremidler og læringsmål. De enkelte skoler skal opstille klare forventninger til læringsmålene og anvendelsen af IT i læringsforløbene. Målene skal digitaliseres, være let tilgængelige og samtidig give lærere, pædagoger, elever og forældre let adgang til de digitale læremidler, der opfylder læringsmålene. Forskning i IT-baserede læringsformer. l_fremtidens_velfærd.ashx 5

7 Teknikken og udstyret Trådløst netværk Det vigtigste element for at få IT implementeret bredt i undervisningen er det trådløse netværk på skolerne. Det er derfor en forudsætning for videre udbredelse af IT på skolerne, at det trådløse netværk er velfungerende. Fleksibel kapacitet Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Der skal være adgang til det trådløse net overalt på skolen og ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt. Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. Roaming Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. Derfor er det vigtigt, at man investerer i en Wireless Controller i forbindelse med indkøb af trådløst net. Bring your own device Elevernes og de ansattes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net (Bring Your Own Device). Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc er, tablets og mobiltelefoner samtidigt. Der skal være kapacitet til, at hver elev og ansat (brugerne) ofte har tre digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger. Nyeste standard Det er vigtigt, at man udelukkende investerer i trådløst udstyr, der opfylder n-standarden dette gælder både for den trådløse controller og for access points. Tidligere standarder (fx g) kan indkøbes billigt, men teknikken er ikke tidssvarende. Internet Adgangen fra skolen til internettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx være plads til, at der kan hentes/sendes levende billeder som led i undervisningen. Kapaciteten skal dimensioneres efter forbruget i undervisningen Bilag: Krav til etablering af IT-infrastruktur og trådløst netværk 6

8 Den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen IT skaber mulighed for variation og mangfoldighed i forhold til indhold og arbejdsmetoder. Inddragelse af it motiverer eleverne og giver lyst til læring. Teknologien udnyttes i forhold til undervisningsdifferentiering og inklusion og kommer såvel svage som stærke elever til gode. IT-læseteknologi anvendes bl.a. i elevernes læse- og skriveundervisning, og IT anvendes også proaktivt i elevernes læring til f.eks. produktion, kommunikation og til at styrke elevernes faglige samarbejde. Målet er produktive, innovative og mediekompetente elever, og IT skal derfor være et redskab i undervisningen og i det pædagogiske arbejde i alle fag på linje med andre redskaber og altså være en naturlig del af elevernes digitale penalhus. På vejen til at blive et middel kan IT være et mål et indsatsområde, hvor skolen fokuserer på digital dannelse og på implementeringen af digitale læringsformer og har øget fokus på eksempelvis informationskompetence, multimodalitet/mediering, digitale læremidler, Web 2.0 produktion, didaktisk design og videndeling. Skolen er både en lærings- og en dannelsesinstitution. Skoleledelsen tager som kulturagenter initiativ til at få skolens digitale visioner og målsætninger beskrevet i dette perspektiv, i tråd med kommunens overordnede IT-strategi og målsætninger. Skoleledelsen bør prioritere IT og stå i spidsen for implementeringen af en digital strategi og for integrering af IT i alle fag på alle niveauer. IT-kultur I IT-handleplanen fastsættes retningslinjer for skolens IT-kultur. Disse skal være en drivkraft i forhold til ledernes, lærernes, pædagogernes, elevernes og forældrenes IT-dannelse. IT-dannelse skal forstås som normer, spilleregler og redskaber, som man tilegner sig, for at kunne handle hensigtsmæssigt i den digitaliserede verden. Principper for forankring af IT-indsatsen varetages af skolebestyrelsen. Fortælling af Den gode digitale historie kan understøtte en positiv digital forandring. Igangsættelse og forankring af IT-indsatserne (IT-kulturen) på den enkelte skole er skolelederens ansvar. Implementeringen understøttes af ressourcepersonerne i Pædagogisk LæringsCenter, nemlig skolebibliotekarer, IT-vejledere, læsevejledere m.fl., der bl.a. rådgiver og vejleder kollegaer og hjælper den enkelte lærer og pædagog med at inddrage IT i læringsmiljøerne. På kommunalt plan understøtter skoleforvaltningen og Pædagogisk UdviklingsCenter Aabenraa kommunens IT-strategi bl.a. med kurser, netværksdannelse, faglig sparring og videndeling. Der tænkes i et udviklingsperspektiv, så der videndeles både om best practice og om tanker vedrørende next practice. IT-handleplaner Alle skoler udarbejder en IT-handleplan inden december Denne skal omfatte: Kompetenceudvikling. Indsats for udvikling af lærernes og pædagogernes digitale kompetence og didaktisk anvendelse af IT i læringsforløbene. Indsats for lærernes og pædagogernes strukturerede videndeling i f.eks. klasseteams eller fagteams Kommunale muligheder for videndeling bl.a. via deltagelse i netværk og udstilling mm. Økonomisk og ressourcemæssig ramme, herunder indkøb af IT-udstyr, software og support (Både investeringer og årlig ramme) Strategi for anvendelse af digitale læringsressourcer Medielæseplan for læringsforløbene baseret på Fælles Mål og faghæfte 48: IT og mediekompetencer IT kultur - retningslinjer Mål og retningslinjer for kommunikation 7

9 Visioner og udviklingsinitiativer Plan for løbende evaluering af Redidaktisering Redidaktisering er anvendelse af læremidler på nye måder, hvor f.eks. læremidlets brug af medier, modaliteter, repræsentationsformer forandres, så læremidlet afspejler lærerens eget fagsyn. Læreren kan også redidaktisere ved at blande opgaver og aktivitet fra læremidlet og fra lærerens øvrige praksis. Pga. det enorme tilbud af potentielle læringsressourcer på nettet må eleverne også selv være didaktiske designere meddesignere styret af lærerenes rammer og stilladsering. Læreren er facilitator, vejleder og konsulent i denne proces. Digitale læremidler Læringsmålene i faghæfte 48 betyder nye læringsarenaer og læringsstrategier, hvor digitale læringsformer og digitale læringsressourcer indgår som centrale didaktiske elementer. Med MBU s treårige støtte til køb af digitale læremidler må digital læring og digitale læremidler vægtes højt. Skolen må være proaktiv ved indførelsen af digitale læremidler og sikre, at der sker en fremadrettet udvikling i forhold til den didaktiske anvendelse i elevernes læring. Alle lærere og pædagoger anvender IT og digitale læremidler som en naturlig del i læringsmiljøerne og understøttelsen af elevernes læring. I et tæt samarbejde med skolerne koordinerer PUC Aabenraa fællesindkøb, kommuneaftaler og skolernes indkøb af digitale læremidler. PUC Aabenraa koordinerer og arrangerer kurser i digital læring, digitale læremidler, kvalitetskriterier og læremiddelkompetence. Både kommunalt og lokalt skabes der efterfølgende rum for erfaringsudveksling/videndeling. Indkøb af digitale læremidler er både en lokal og en central opgave. Midler til analoge og digitale læremidler er placeret på skolerne og i en fællespulje hos PUC Aabenraa. Traditionelt set har midlerne på begge områder været anvendt til især bøger. Det er vigtigt, at indkøb af digitale læremidler i fremtiden opprioriteres på begge områder. Fællespuljen sikrer fælleskommunale indkøb med store rabatter og skaber muligheder for fælles kompetenceudvikling og erfaringsudveksling. PUC og skolerne, repræsenteret ved skolebibliotekarer og IT-vejledere, drøfter behov og nye udviklingsmuligheder og laver i et tæt samarbejde aftaler om kommunale indkøb ofte på baggrund af ønsker og erfaringer ude på den enkelte skole. Alle skoler kan også selv udvælge og indkøbe læremidler, som tilgodeser skolens behov. Lokale erfaringer kan ofte berige den fælles erfaringsudveksling. 8

10 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal ske på ledelsesniveau, på lærer- og pædagogniveau og på elevniveau. Ledelsesniveau: Fra forvaltningsniveau skal der støttes op om de enkelte lederes kompetenceudvikling ift. arbejde med IT-kompetenceudvikling på skolerne, og der skal stilles nødvendigt konsulentberedskab til rådighed i processen. Det kan bl.a. foregå på kursusdage og ledermøder. Lærer og pædagogniveau: Både kommunalt og på den enkelte skoles tilbydes lærerne og pædagogerne kompetenceudvikling som lever op til IT-handleplanerne. Konkret kan det være fælleskommunale kurser (PUC/udd.udvalg), CFU kurser, læringscentrets spotkurser, sidemandsoplæring og anvendelse af superbrugere Elevniveau: Faghæfte 48 implementeres i den daglige undervisning, i emneuger, ved udnyttelse af f.eks. mediepatrulje/superbrugere og læringscentrets spotkurser Kompetenceudvikling kan deles op på disse to hovedområder: Kendskab til IT og software på mange platforme (redskaber ex. LærIT) Styrkelse af didaktiske IT-kompetencer og implementering af it i undervisningen Gennem forvaltning og Pædagogisk UdviklingsCenter faciliteres: Lokale faglige kurser og workshops (lokalt kursuskatalog) Formidling af ny viden og forskningsresultater (eksisterende netværk) Faglig sparring med lokale læringscentre (eksisterende netværk) Etablering af faglige netværk og kommunal platform til videndeling På den enkelte skole skal ledelsen sikre kompetenceudviklingen ved at: Formulere klare målsætninger og strategier for uddannelse og for implementering af ny teknologi Skabe en kultur for videndeling Stille krav til kompetenceudvikling gennem fagligt samarbejde i team Evt. arbejde med eleverne som ressource i forhold til kompetenceudvikling Alle ressourcepersoner og faglige vejledere skal være tilknyttet Det Pædagogiske Læringscenter, hvilket sikrer målrettet kompetenceudvikling og skaber rammer for faglige workshops, kurser, best practice, lærer til lærer, pædagog til pædagog, pædagog til lærer etc. 9

11 Digital kommunikation og videndeling IT sætter os i stand til at kommunikere, og på mange måder er it i dag kommunikation. Faghæfte 48 It og mediekompetencer i folkeskolen, fremhæver aspektet kommunikation som et af 4 temaer i hæftets beskrivelse af hvad IT er: 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde. Hvor IT tidligere var et værktøj til at transportere viden (vi sendte og fandt viden på relevante hjemmesider), er denne envejskommunikation nu med Web 2-teknologier ændret til, at vi selv som brugerne skaber indholdet på nettet i vores kommunikation med omverdenen. Dette sker løbende og hele tiden, vi er altid på, og vore elever i skolen bliver introduceret til on-line kommunikation på omkring samme tidspunkt, som de starter i skolen. Når eleverne kommer online, bliver de udfordret på måder, som stiller skolen i nye udfordringer. Faghæfte 48 lister disse problemstillinger op, som vi bør undervise vore elever i: at kende og beherske internettet og web 2.0 s særlige kommunikationskonventioner i forhold til både afsender- og modtagerpositioner at kunne begå sig i et virtuelt univers, hvor samtalepartneres identitet og hensigt kan være uvis at kunne vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i det globale offentlige rum, som internettet udgør. Udviklingen på IT-området sker hele tiden. Skolebestyrelserne skal opdatere kommunikationspolitikker i forhold til skole-hjem kommunikationen med it. Det er vigtigt hele tiden at sikre, at it kan understøtte og forbedre kommunikationen mellem forældre og skolen. Lige fra aftaler omkring hvordan vi bruger SkoleIntra og , til forventninger og aftaler omkring, hvordan sociale medier bruges i og omkring skolen. IT i skolen fra Danmarks evalueringsinstitut fra 2009 undersøgte danske skolers erfaringer og perspektiver i inddragelse af it i undervisningen. På det tidspunkt blev it mest brugt til envejs kommunikation, og videndeling foregik kun i mindre omfang. Der blev peget på et stort behov for kompetence udvikling af medarbejderne, samt skoleledelsens centrale rolle i forhold til at få succes med integreringen af it i undervisningen. Som en del af IT i skolen blev der udarbejdet et værktøj til skolernes arbejde med at lave ithandleplaner. Bedre udbytte af it i skolen - Guide til selvevaluering er et godt værktøj til skolens medarbejdere, ledelser og forvaltningen i deres arbejde med egne IT handleplaner, som denne IT-strategi for Aabenraa kommunale skoler lægger op til. 10

12 Rollefordeling, ledelse og styring Byrådet Godkender IT-strategien og har det overordnede ansvar for at skolerne sikres rammer, så de kan leve op det deres forpligtigelser, som er beskrevet i denne strategi. Skolebestyrelsen Fastsætter principper for skolens budget, herunder hvor mange midler, der skal afsættes til drift af netværk, indkøb af hard- og software og digitale læremidler. Skolebestyrelsen skal gennem det almindelige tilsyn med skolens virksomhed sikre, at skolens undervisning lever op til IT-strategiens målsætning om den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen. Skoleledelsen Skoleledelsen skal stå i spidsen for implementeringen af en digital strategi. Der skal ikke herske tvivl om, at ledelsen er den afgørende faktor i forhold til at integrere IT i alle fag og på alle niveauer. Skolens ledelse bør prioritere IT og tage ansvar for at udvikle anvendelse af IT jf. kravene i Fælles Mål 2 Eksempler på IT-ledelse: Ledelse og ansatte drøfter anvendelse og deling af viden og videndelingsmetoder Drøftelse af anvendelse af interaktive tavler og pc er i den pædagogiske praksis som et punkt på dagsorden på fagteammøder, årgangsteammøder, afdelingsmøder og på pædagogisk rådsmøder Ledelsen kan stille spørgsmål til medarbejderne: Hvordan bruger du IT i læringsforløbene? og sammen med medarbejderen reflektere over anvendelse af tavler og pc er i den pædagogiske praksis Gennem dialog og i refleksion med medarbejderen sikre, at der er en rød tråd fra Fællesmål til årsplan med fokusmål i læringsplanen med konkrete mål for forløbet Italesætte den digitale strategi som en naturlig del af den pædagogiske ledelse herunder observationer i klasserne og tilbagemelding Sikre at skolen forankrer kompetenceudvikling i allerede eksisterende rammer, f.eks. via teamstrukturer og læringcenterkurser. Investere i og motivere til IT-kompetenceudvikling hos medarbejderne, samt honorere ildsjælene på området Pædagogiske medarbejdere Inddrages i udarbejdelsen af læringsmål. Skal i det omfang det er nødvendigt og muligt deltage i efteruddannelsesforløb. Anvender digitale læringsstrategier og digitale læringsformer i læringsforløbene. Er medudviklere af en levende og innovativ digital kultur og didaktik fremmer elevernes 11

13 læring. Skolebibliotekerne som pædagogiske læringscentre (PLC) er centrale i udviklingen af læringsmiljøer baseret på digitale læringsformer og digitale læremidler. Læringscenterteamet bestående af skolebibliotekarer, IT-vejledere, læsevejledere m.fl. yder i samarbejde med f.eks. fagteams didaktisk vejledning og tilbyder bl.a. spotkurser, inspiration, videndeling og IT-nyheder. Læringscentret forestår indkøb af digitale undervisningsmidler med PUC og fagteams som rådgivere Skole og Undervisning Udarbejder i samarbejde med skolerne en implementeringsplan for den kommunale IT-strategi på skoleområdet. Planen skal indeholde deadlines, beskrivelse af implementeringens forskellige faser samt hvordan der følges op på disse. Er repræsenteret i IT-gruppen Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) understøtter i samarbejde med skolebibliotekarer og ITvejledere kommunens IT-strategi med bl.a. formidling af ny viden, udviklingstiltag, indkøb, kurser, netværksdannelse, faglig sparring og videndeling om bl.a. digitale læringsformer og digitale læringsressourcer. 12

14 Evaluering Brug af selvevalueringsværktøjet fra det Digitale Råd Skolerne skal i løbet af foråret 2014 have gennemført en fuld evaluering ved brug af selvevalueringsværktøjet. Oversigt over mål, handlinger og evaluering Evalueringen i foråret 2014 skal lægges til grund for, at der udarbejdes og iværksættes en efteruddannelsesplan for skolernes pædagogiske personale 13

15 Bilag Krav til etablering af IT-infrastruktur og trådløst netværk på skolerne 1. Trådløse net Alle skoler skal have velfungerende trådløse netværk. 2. Egne digitale enheder Elevernes og de ansattes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net ( bring your own device). Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc ere, tablets og mobiltelefoner. 3. Flere digitale enheder pr. bruger Der skal være kapacitet til, at hver elev og ansat (brugerne) ofte har mindst to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger. 4. Fleksibel kapacitet Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Der skal være adgang til det trådløse net overalt på skolen og ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt. Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. 5. Roaming Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. 6. Kapacitet på nettet Adgangen fra skolen til internettet må ikke være en flaskehals. Der skal fx være plads til, at der kan hentes/sende levende billeder som led i undervisningen. Kapaciteten skal dimensioneres efter forbruget i undervisningen 7. Adgang til internettet Skolerne internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk ud til internettet ikke bliver en flaskehals. Se KL s øvrige anbefalinger om adgang til print, eksterne brugere, filtrering, IPv6, strøm og sikker opbevaring af computere på: Krav til skolernes IT-infrastruktur Følgende krav skal være opfyldt før etablering af trådløst netværk kan påbegyndes: Kabling: Vær opmærksom på at der skal trækkes kabler til hvert access point, der opsættes. Anvend som minimum CAT5E-kabling. Ved nyetablering af det kablede netværk anbefales CAT7. 14

16 Netværksswitche. De switche som skal bruges til den trådløse controller og til samtlige access points, skal være Gigabit-switche og med POE (Power Over Ethernet). Internet: Internetforbindelsen på skolen skal være tilstrækkelig til at mange elever fx kan afspille video fra internettet samtidigt. Som eksempel har en forbindelse på 90 Mbps har vist sig at være ok til 700 elever. Krav til kommende trådløst netværk: Følgende krav bør sættes overfor leverandøren af det trådløse netværk: n standarden: Det er vigtigt, at man udelukkende investerer i trådløst udstyr, der opfylder n-standarden dette gælder både for den trådløse controller og for access points. Tidligere standarder (fx g) kan indkøbes billigt, men teknikken er ikke tidssvarende. Roaming: Kun installationer hvori der indgår en controller, er relevante for et tidssvarende trådløst netværk controlleren sørger for at roame brugerens enhed fra det ene access point til det andet uden at man mærker overgangen. Stil tydeligt krav til en roaming-løsning som fungerer 100 % også under praktisk anvendelse med mange tilkoblede enheder. Det er typisk ved dårlig roaming at brugerne oplever netværket som ustabilt. Wireless site survey: Mange leverandører tilbyder at foretage en såkaldt site survey, som er en proces ifm. design af det trådløse netværk, som giver et billede af antal og placering af access points. Der bliver målt, hvordan rækkevidden på de trådløse signaler er forskellige steder på skolen, foruden en måling på evt. støj (fx fra alarmsystemer). Antal enheder pr. bruger: Det samlede trådløse netværk skal understøtte op til 3 enheder pr. bruger. Autorisation og kryptering: Det anbefales at anvende WPA2 kryptering med en pre-shared key. På denne måde sikres det at alle typer og mærker af enheder, uden problemer kan anvende det trådløse netværk. Flere trådløse netværk: Det er praktisk at have flere virtuelle trådløse netværk på skolen som minimum bør man have tre følgende netværk: 1) Adgang til skolens interne netværk for skolens egne enheder. 2) Adgang til internettet for elever, som medbringer deres egne enheder. 3) Adgang til internettet for gæster. 15

17 Status på skolernes digitale parathed Ud fra nedenstående 7 spørgsmål har skolerne givet tilbagemelding på egen skoles ITparathed. Svarene er indkommet i perioden juni 1.august *Enkelte skoler har ikke på nuværende tidspunkt kunnet besvare alle undersøgelsens spørgsmål, derfor er antallet at besvarelser forskelligt for de enkelte spørgsmål. Statussen relaterer til KL s anbefaling i forbindelse med krav til skolernes trådløse netværk, og viser således ikke noget om hvordan digitale muligheder inddrages i undervisningen, oppetid eller i hvor høj grad, elevernes egne devices anvendes i undervisningen. 1. Skolen skal have velfungerende trådløse netværk, som forventes etableret inden: På skoler med en spredt bygningsmasse kan der være forskelle på, hvor velfungerende netværket er i de forskellige bygninger. Dette forventes dog afhjulpet på alle skoler inden august

18 2. Elevernes og de ansattes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net ( bring your own device). Eleverne skal have mulighed for at anvende bærbare pc ere, tablets og mobiltelefoner. Enkelte skoler mangler en afklaring af de sikkerhedsmæssige problemstillinger ved login med egne devices. Dette forventes løst inden for en overskuelig fremtid. 3. Der skal være kapacitet til, at hver elev og ansat (brugerne) ofte har mindst to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger Undersøgelsen er et øjebliksbillede. Enkelte skoler opgiver præcise tal for, hvor mange brugere, der kan være på nettet samtidig. Generelt opleves den nuværende kapacitet som dækkende for det aktuelle behov. Vi skal være opmærksomme på, at kapaciteten skal udvides i takt med den øgede brug af digitale læremidler og netbaserede læringsforløb. 17

19 4. Når brugerne anvender mobile digitale enheder, skal denne mobilitet reflekteres i nettets kapacitet. Der skal være adgang til det trådløse net overalt på skolen og ekstra kapacitet i de områder, hvor der samles mange brugere samtidigt. Det betyder i praksis, at der er behov for et vist element af overdækning samlet set. På de fleste skoler er der ikke overdækning i relevante områder på skolen. Skolerne er opmærksomme på problemet. Det indgår ikke i denne undersøgelse hvorvidt og hvornår de manglende overdækninger er afhjulpet. 5. Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. Der arbejdes på at skaffe tilstrækkelig kapacitet, således at denne modsvarer de aktuelle behov. Der kan dog ikke på nuværende tidspunkt fastsættes et tidspunkt på, hvornår dette er opfyldt. 18

20 6. Man skal kunne få adgang til nettet overalt på skolen og kunne bevæge sig rundt med digitale enheder uden at miste netadgangen. På skoler med flaskehalse forventes det, at der er mulighed for roaming overalt på skolen inden for en overskuelig fremtid. 7. Skolerne internetadgang skal dimensioneres, så adgangen fra skolens netværk ud til internettet ikke bliver en flaskehals. Adgangen til internettet foregår på alle skoler uhindret, dog kan der på enkelte skoler opleves at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til den nødvendige datamængde. 19

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Bilag - skole og fritid

Bilag - skole og fritid Bilag - skole og fritid Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet...2 2.0 Skolernes digitale parathed...3 3.0 Indsatsområder...4 3.1 Synlige mål...4 3.2 Adgang til velfungerende it for

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Digitalisering. Hans Jørgen Laursen, formand for Digitaliseringsgruppen. Lissi Pedersen, leder af 10. klasses center Djursland

Digitalisering. Hans Jørgen Laursen, formand for Digitaliseringsgruppen. Lissi Pedersen, leder af 10. klasses center Djursland 1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 10: Digitalisering Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lissy Nørgaard, it- og skolebibliotekskonsulent Leif Raabye, chef for it-afdelingen

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning)

IT på Aars Skole Vision og mål (under fortsat udarbejdning) Status - Hvor er vi nu? Målet har indtil nu været at få et velfungerende lokalt netværk, et tilstrækkeligt antal computere i den daglige undervisning og at der i hvert klasse lokale skal forefindes en

Læs mere

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 1 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Vision... 5 Didaktik 2.0 og Pædagogik... 5 1:1 computing... 8 Videndeling og

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

Medielæringsstrategi 0-18 år

Medielæringsstrategi 0-18 år Medielæringsstrategi 0-18 år Center for Skole og Dagtilbud Forord I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat tre statslige initiativer, der

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011

Rønbækskolens it-strategi 2011-2014. 1. version forår 2011 Rønbækskolens it-strategi 2011-2014 1. version forår 2011 Tagcloud lavet ud fra noter fra pædagogisk dag 5. august 2010 Indhold Indledning...3 Undervisning i it, med it og gennem it...3 Digitale læringsmidler...5

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013

Lidt om mig. Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek. Udfordringerne OECD 16-01-2013 Lidt om mig Udfordringer som vejleder i fremtidens skolebibliotek John Klesner januar 2013 29 år lærer Pæd konsulent Master It-rådgivningsgruppe KL-infrastruktur Månedens lærer i Tyskland maj 2009 På vej

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Møder i læringscenterteamets netværk

Møder i læringscenterteamets netværk Møder i læringscenterteamets netværk Dato Skolebib.netværk IT-vejledernetværk Læsevejledernetværk 25/8 Kick of af På vej mod det ideelle læringscenter for læringscenterteamene og skoleledere Mødet afholdes

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Digitalisering Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers

IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers IT- strategi 2012 2017 for folkeskolerne i Randers Notat til sagsfremstillingen Udarbejdet af: Viceskoleleder, Kristrup Skole: Morten Jakobsen Viceskoleleder, Østervangskolen: Steen Jensen Leder, Skole-it:

Læs mere

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019)

52690-15 15-2459 Juni 2015. Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 52690-15 15-2459 Juni 2015 Visionsstrategi IT/digitalisering Børn og Unge m. budgetforslag for 2016 (2016-2019) 1 Indledning: VISION for IT og digitalisering på 0-18 årsområdet Varde Kommune har det seneste

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015

Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg Kommunes Folkeskoler 2012-2015 Postadresse Giørtz Plads. 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 21. april 2012/ 14. maj 2012 Sagsbehandler Birthe Christensen Telefon direkte 76 16 86 36 Strategiplan for øget digitalisering i Esbjerg

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen IT-strategi 2 Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014 1 Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Status på IT-strategi 1... 5 4. IT-strategi

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

På vej mod en digital folkeskole. Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj

På vej mod en digital folkeskole. Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj På vej mod en digital folkeskole Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj DET DIGITALE RÅD 6. RAPPORT JULI 2013 1 Forord... 1 Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 3 2. Skolernes digitale

Læs mere

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010

Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 Forord Formålet med Den strategiske agenda for it i folkeskolen er at give kommunerne konkrete forslag til, hvordan man kan målrette og prioritere udviklingsindsatsen

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 0-18 år 2014-2017. Digitaliseringsstrategi dagtilbud, skoler og klubber 0 18 år. Gældende for 2014 2017.

Digitaliseringsstrategi 0-18 år 2014-2017. Digitaliseringsstrategi dagtilbud, skoler og klubber 0 18 år. Gældende for 2014 2017. Digitaliseringsstrategi dagtilbud, skoler og klubber 0 18 år Gældende for 2014 2017 Ballerup Kommune 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Ballerup Kommunes institutioner 2017 et fremtidsbillede... 4 2.0 Visionen:...

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud

Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Formål Kommunikationsstrategi Skåde dagtilbud Når vi skal sikre børn og unges læring, dannelse og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og et godt forældresamarbejde, kræver det et godt, tillidsfuld

Læs mere

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik Digital Strategi Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2014 DIGITAL STRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. november

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere