Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede. Sendt pr.

Transkript

1 Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i økonomi Kandidatuddannelsen i økonomi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 36. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 28. august 2009 behandlet Syddansk Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, version 2, januar Akkrediteringsrådet 25. september 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post chk@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har 10. september 2009 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,

2 jf. brev af 15. september 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.oecon Master of Science (MSc) in Economics Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for økonomi. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes kandidatuddannelsen i økonomi, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. oktober 2015, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i økonomi giver direkte adgang til kandidatuddannelsen. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

3 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

4 Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i økonomi Syddansk Universitet August 2009

5 Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i økonomi Sommer 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bachelor- og kandidatuddannelsen i økonomi... 6 Resumé af vurderingen... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsen... 8 Kandidatuddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsen i økonomi... 9 Kandidatuddannelsen i økonomi Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i økonomi Kandidatuddannelsen i økonomi Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor Klaus Nielsen, School of Management and Organizational Psychology, Department of Management, Birkbeck, University of London Aftager: Vicedirektør Anders Møller Christensen, Danmarks Nationalbank Studerende: stud.merc.(mat.) Ulrik Eltang Høgh, Handelshøjskolen i København (CBS) Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 25. marts 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 22. juni 2009 Høringssvar modtaget 6. juli 2009 Sagsbehandling afsluttet 14. august 2009 Bemærkninger Supplerende information vedr. frafald fordelt på årgange og link til fagbeskrivelser modtaget d. 23. marts Supplerende information vedr. 2. års frafald modtaget d. 26. marts Supplerende information vedr. bl.a. titel, konstituerende fag og adgang modtaget d. 29. april 2009 Supplerende information vedr. adgangskrav, studenterevalueringsskemaer, ny studieordning til kandidatuddannelsen modtaget d. 5. maj

9 Indstilling for bachelor- og kandidatuddannelsen i økonomi ACE Denmark indstiller bachelor- og kandidatuddannelsen i økonomi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Både bachelor- og kandidatuddannelsen i økonomi indstilles til positiv akkreditering Samlet set vurderes begge uddannelser at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelserne vurderes på vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3) - uddannelsens basering på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - uddannelsens struktur (kriterium 6), - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelserne vurderes på delvis vis at leve op til kriterierne om Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (Kriterium 5). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet inden for makroøkonomi ikke har tilstrækkelig tyngde og dækningsmæssigt ligger i udkanten af forskningsområdet. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har taget gode initiativer til at styrke miljøet inden for makroøkonomi ved at ansætte en professor i international økonomi og opslå yderligere to professorater i international økonomi. 6

10 Resumé af vurderingen Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i økonomi Tilfredsstillende Delvist Ikke Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i økonomi Tilfredsstillende Delvist Ikke Juridiske opmærksomhedspunkter Akkrediteringskonsulenten bemærker: Institutionen anfører: For studerende, som er optaget på baggrund af anden uddannelse end en bacheloruddannelse i økonomi, f.eks. HA almen, Bachelor i Negot., SPRØK, Bachelor i Matematik-økonomi og Bachelor i Statskundskab, kan der stilles særlige krav til valgfag. Studienævnet kræver, at en færdiguddannet cand.oecon. fra Syddansk Universitet enten på bachelor- eller kandidatniveau har opnået kompetencer inden for områderne Økonometri og Mikroøkonomi. Er der på bachelorniveau ikke opnået kompetencer inden for disse fag (evt. i form af valgfag, svarende til bachelorfagene Økonometri og Mikroøkonomi 2), skal kompetencerne tilegnes på kandidatniveau. Studienævnet udbyder kandidatfagene Økonometri (særligt kandidatfag) og Mikroøkonomi (særligt kandidatfag), der kan/skal tages som hver 5 ECTS valgfag på kandidatuddannelsen, hvor de erstatter valgfag af tilsvarende omfang. Dette vil i givet fald blive meddelt i forbindelse med optagelsen. (Supplerende oplysninger d. 5. maj 2009) Det vurderes at være i modstrid med uddannelsesreglerne, at fagelementerne Mikroøkonomi 2 og Økonometri er obligatoriske for de studerende, som er optaget på baggrund af anden uddannelse end en bacheloruddannelse i økonomi, og som ikke har opnået kompetencer inden for disse fag på bachelorniveau. Samtidig er fagelementerne ikke åbne for studerende, som har opnået tilstrækkelige kompetencer inden for mikroøkonomi og økonometri, som det eksempelvis gør sig gældende for dimittender fra bacheloruddannelsen i økonomi. Såfremt visse ansøgere har behov for supplering skal suppleringen placeres før studiestart, jf. Adgangsbekendtgørelsens 8, stk. 2. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: SDU skal beklage, at studieordningens regler ikke har været i overensstemmelse med adgangsbekendtgørelsens 8 stk. 2. På det førstkommende møde vil studienævnet for økonomi sørge for at ændre reglerne, således at denne modstrid bliver fjernet.

11 Grundoplysninger Bacheloruddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2006: : : : : : : : : : : : 0 Kandidatuddannelsen Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 2006: : : : : : : : : : : : 0 8

12 Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen i økonomi 1.1 Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen Målsætningen for bacheloruddannelsen i økonomi er at give de studerende et bredt grundlag og alsidigt overblik over centrale samfundsøkonomiske sammenhænge. I samfundsøkonomien tilstræbes en teoretisk forståelse og empirisk analyse af de enkelte aktørers økonomiske adfærd samt af samspillet mellem aktørerne dels på det enkelte marked og på det mere aggregerede niveau i de nationale og globale økonomier. Denne målsætning opfyldes med uddannelsen i økonomi ved dels at stille krav til den viden, de færdigheder og de kompetencer den studerende har efter endt uddannelse og dels ved at sikre, at den studerende efter endt uddannelse vil være i stand til at kunne forny og udbygge det erhvervede udbytte af uddannelsen. Disse krav bliver tilfredsstillet ved en tilrettelæggelse af uddannelsen, der bygger på en integration af pædagogiske og faglige principper. På det pædagogiske felt lægges vægt på, at den studerende aktiveres fra starten af studiet, og at der allerede fra studiet lægges vægt på praksisorientering. Anvendelse af temaer samt perspektivering med gæsteforelæsninger samt aflevering af små opgaver løbende giver en faglig viden om teori og metode, der er forankret i en forståelse, der går ud over lærebøgernes snævre rammer. Denne forankring forudsætter kendskab til samfundsbeskrivende materiale. Anvendelse af teori og metoder i en konkret kontekst giver ikke blot viden, men styrker også evnen til refleksion. Denne styrkes yderligere i kurset i samfundsvidenskabelig metode med videnskabsteori. Initialt vil den studerende få færdigheder til at anvende fagområdets metoder og redskaber. I løbet af studiet forsynes den studerende med værktøjer (matematik, statistik og økonometri), der giver den studerende et alsidigt arsenal af værktøjer til at belyse problemstillinger fra både en teoretisk og empirisk synsvinkel. Formidling af analysen af disse problemstillinger skal dels kunne ske til fagøkonomer og dels kunne ske til ikke-specialister. Formidling til fagfolk trænes specielt i bachelorprojektet, mens et kursus i anvendt mikroøkonomi eksplicit træner fremstillingen i forhold til ikke-specialister. De faglige færdigheder, vi giver de studerende, vil - kombineret med de krav til selvstændighed vi stiller - give de studerende gode muligheder for at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og for at indgå i et både fagligt og tværfagligt samarbejde. Den studerende vil have et godt udgangspunkt til at identificere egne læringsbehov og for at strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Bacheloruddannelsen i økonomi er således tilrettelagt som et afrundet forløb og er en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med, at den åbner op for adgang til studiet af cand.oecon. Herudover vil en bacheloruddannelse i økonomi give mulighed for at overgå til andre samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser, evt. med krav om beståelse af enkelte fag, der er basale for den valgte kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen i økonomi kvalificerer til beskæftigelse inden for et bredt erhvervsspektrum i den private sektor (f.eks. i banker, virksomheder, organisationer, foreninger og konsulentfirmaer), i den offentlige sektor (f.eks. i kommuner, regioner, styrelser og ministerier) samt i internationale organisationer. Bacheloruddannelsen i økonomi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse på Syddansk Universitet. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte fag gives i fagbeskrivelsen af de enkelte fag, hvor formål med og indhold af faget er beskrevet. Disse fagbeskrivelser er således med til at give kvalifikationsbeskrivelsen af uddannelsen. Desuden indeholder fagbeskrivelserne information om, hvorledes evalueringsformerne benyttes til både at fremme og at vurdere den studerendes viden og færdigheder. Fagbeskrivelserne kan 9

13 ses på Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Den studerende, der har gennemført bacheloruddannelsen i økonomi, har kompetencer til at fungere som økonom med den ovenfor beskrevne viden og de ovenfor beskrevne færdigheder og kompetencer. Langt de fleste med en bachelorgrad fortsætter på kandidatuddannelsen. Fagsammensætningen på bacheloruddannelsen er derfor tilrettelagt som grundlaget for en specialisering på en af de to profiler på kandidatuddannelsen: 1. Teori og anvendelser (udbydes også på engelsk) og 2. Økonomisk policyanalyse og projektledelse. Begge profiler trækker på den anvendelsesorienterede tilgang, der lægges op til på bacheloruddannelsen. De studerende, der vælger at benytte bachelorgraden direkte, har fået en afrundet uddannelse, der dækker de centrale dele af den økonomiske videnskabs genstandsfelter. Bachelorerne finder beskæftigelse som økonomer både inden for den private sektor og den offentlige sektor. Ud over bachelorernes økonomfaglige kompetencer er lagt vægt på deres emne til at samarbejde og kommunikere med andre faggrupper. Den økonomfaglige kompetence dækker både evnen til atidentificere relevant teori og til at identificere relevante kilder til at belyse et konkret problem. (Bilag 3A: Studieordningen for bacheloruddannelsen) 10

14 Kandidatuddannelsen i økonomi 1.1 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i økonomi Intellektuelle kompetencer En kandidat i økonomi kan arbejde selvstændigt, målrettet, systematisk og analytisk i forhold til alsidige problemstillinger, såvel individuelt som i samarbejde med andre. En kandidat i økonomi kan strukturere sin egen læring, og er i stand til at søge og bearbejde ny viden fra nationale og internationale kilder. Faglige kompetencer En kandidat i økonomi kan arbejde metodisk korrekt med både kvalitative og kvantitative analyser overføre og anvende teorier og principper på nye, men beslægtede økonomiske problemstillinger ræsonnere økonomisk for at begrunde økonomiske påstande. Praksiskompetencer En kandidat i økonomi kan på en videnskabelig baggrund analysere og formulere komplekse økonomiske problemstillinger, både alene og i samarbejde med andre og under tidsmæssig begrænsning. Kandidaten kan ligeledes vurdere hensigtsmæssigheden og begrænsningerne i teorierne og metoderne, og kan på den baggrund opstille et beslutningsgrundlag og selvstændigt træffe beslutninger. Vedkommende er fortrolig med brugen af IT-redskaber og statistik til behandling og vurdering af datamateriale. I særlig grad er vedkommende trænet i at applikere statistisk metode indenfor det økonomiske område, hvilket muliggør løsning af kvantitative analyse opgaver. En kandidat i økonomi formår at kommunikere skriftligt såvel som mundtligt til både specialister og til offentligheden. 1.2 Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Cand.oecon.-uddannelsen giver mulighed for beskæftigelse inden for et meget bredt erhvervsspektrum. Uddannelsen sigter således imod beskæftigelse i såvel den offentlige som den private sektor, herunder i erhvervsmæssige og faglige organisationer. Fra de seneste beskæftigelsesundersøgelser fremgår det, at beskæftigelse i ministerier, undervisnings- og forskningsinstitutioner samt i den primærkommunale sektor er udbredt. Lige som det er almindeligt at blive beskæftiget i den private sektor, f.eks. som konsulenter og i banker. Cand.oecon.-uddannede finder også beskæftigelse i internationale organisationer som EU, OECD, FN osv., hvor samfundsøkonomisk ekspertise er meget efterspurgt. Endelig danner cand.oecon.-uddannelsen også udgangspunkt for en forskeruddannelse. (Ny studieordning for kandidatuddannelsen, d. 29. april 2009) 11

15 Uddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i økonomi 12

16 Kandidatuddannelsen i økonomi Kandidatspecialisering: Teori og anvendelser / Theory and Applications Kandidatspecialisering: Økonomisk policyanalyse og projektledelse (Ny studieordning for kandidatuddannelsen, d. 29. april 2009) For begge profiler tilføjes specialet, så uddannelsen i alt indeholder 120 ECTS. 13

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Aftagerpaneler/aftagere Aftagerpanelet for økonomiuddannelsen holdt sit første møde d. 9. januar 2009, og det fremgår af referatet, at der på mødet blev diskuteret tilbagemelding på uddannelsens indhold, rekruttering af studerende, lange studietider mv. Det er hensigten, at aftagerpanelet mødes en gang årligt (Dokumentationsrapport, s. 4, Bilag 1a). Af øvrige inddragelse af aftagere nævner institutionen fire aftagere, som blev inddraget i forbindelse med oprettelsen af kandidatlinjen i økonomiske policyprocesser og projektledelse (Dokumentationsrapport, s. 3). Derudover er der i dokumentationsrapporten flere eksempler på, at kontakten til dimittender leder til samarbejde vedrørende erhvervsorienterede specialer (Dokumentationsrapport, s. 4). Dimittendkontakt Institutionen beder bachelor- og kandidatdimittender om at besvare en spørgeskemaundersøgelse, når de har dimitteret fra uddannelsen (Bilag 1d). Svarprocenten fra cand.oecon. er dog for lav på disse undersøgelser til, at uddannelsen direkte kan anvende resultaterne. Uddannelsen har tilknyttet et alumnenetværk, og uddannelsens VIP er gav ved besøget udtryk for et større udbytte på tilbagemelding fra dette netværk end fra spørgeskemaundersøgelsen (Besøg d. 25. marts 2009). Et af de konkrete samarbejder med tidligere dimittender/aftagere vedrører specialeskrivning for virksomheder, som nævnt oven for. Samlet vurdering af bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer kriterium 1 opfyldt, da aftagerpanelet omend nyopstartet er etableret og løbende. Dertil kommer, at der systematisk indhentes informationer via dimittendundersøgelsen for færdige dimittender. Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsen med fordel kan arbejde på at højne svarprocenten på dimittendundersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens VIP i forhold til dimittendkontakt har større udbytte af uddannelsens alumnenetværk end af dimittendundersøgelsen. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: SDU har taget akkrediteringspanelets vurdering til efterretning. Det kan oplyses, at der generelt på de samfundsvidenskabelige uddannelser på SDU arbejdes med at højne svarprocenten på dimittendundersøgelserne, for at resultaterne af undersøgelserne bliver mere brugbare. 14

18 Dokumentation: Redegørelse kriterium 1. Bilag 1a: dagsorden for møde d. 9. januar, samt referat og oversigt over aftagerpanelets repræsentanter. Bilag 1c: Tilmeldingsblanket til ALUMNE database på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Bilag 1d: Spørgeskema til bachelor- og kandidatdimittender ved afsluttet uddannelse. 15

19 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen 90 % eller derover fortsætter i perioden på en kandidatuddannelse, mens mellem 8-10 % fortsætter i beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 7f). Gælder kun for kandidatuddannelsen Ledigheden for dimittenderne er i gennemsnit 5 % i perioden (Bilag 2a) versus et gennemsnit på landsplan på 7 %. Den gennemsnitlige ledighed for uddannelsens kandidater ligger dermed under landsgennemsnittet på det samfundsvidenskabelige hovedområde. I dokumentationsrapporten anføres, at tal fra Akademikernes Centralorganisation fra september 2008 viser, at den gennemsnitlige ledighed for kandidater i økonomi er på 0,8 % (Bilag 2b). Oversigten over stillingsbetegnelser fra kandidatundersøgelsen i 2005 viser stillingsbetegnelserne for cand.oecon. dimittender i perioden (Bilag 2b). Akkrediteringspanelet vurderer, at stillingsbetegnelserne illustrerer, at dimittenderne opnår beskæftigelse i relevante jobfunktioner. Samlet vurdering af bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen leder til beskæftigelse i relevante jobfunktioner, samt at beskæftigelsesforholdene for bachelor- såvel som kandidatdimittender er god. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet kriterium 2 opfyldt. Dokumentation: Redegørelse kriterium 2. Bilag 2A: Universitets- og Bygningsstyrelsens tal for beskæftigelse for bachelor- og kandidatdimittender i perioden Bilag 2B: AC s ledighedsstatistik september 2008 Bilag 2C: Oversigt over stillingsbetegnelser for cand.oecon. fra Syddansk Universitets kandidatundersøgelse

20 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Fagområders sammenhæng med forskningsområder Akkrediteringspanelet vurderer, at de fagområder, der undervises i på bacheloruddannelsen, er dækket af forskningsområder fra enten Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi (IVØ) og Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST) (Dokumentationsrapport, s. 10, Bilag 3c). Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at de to kandidatlinjer i henholdsvis teorier og anvendelse samt policyanalyse og projektledelse understøttes af forskningsmiljøet ved de to institutter jævnfør dog bemærkningerne i kriterium 5. Kompetenceprofil og læringsmål I forhold til læringsmålenes understøttelse af kompetenceprofilen på bacheloruddannelsen anfører institutionen: I studiet tilstræbes en teoretisk forståelse og empirisk analyse af de enkelte aktørers adfærd samt af samspillet mellem aktørerne dels på det enkelte marked og dels på det mere aggregerede niveau i de nationale og globale økonomier. (Dokumentationsrapport, s. 10) For kandidatuddannelsen anfører institutionen blandt andet: Kandidatdelen er overordnet tilrettelagt, så den studerende opnår en viden, der i videst muligt omfang er baseret på aktuelle udviklingstendenser i forskningen. Kandidatens færdigheder skal sætte den studerende i stand til at beherske fagområdernes metoder og redskaber og hermed også udvælge relevante tilgange til løsningen af et problem inden for fagområdet. I fornødent omfang skal kandidaten kunne opstille nye analyse- og løsningsmodeller. (Dokumentationsrapport, s. 12) Både bachelor- og kandidatens overordnede kompetenceprofil understøttes iflg. akkrediteringspanelet af fagelementernes læringsmål. Gælder kun for bacheloruddannelsen Videnskabelige teorier og metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder blandt andet gennem fagelementet Samfundsvidenskabelig metode med videnskabsteori på 3. og 4. semester (tidligere Økonomisk filosofikum på 2. semester) (Fagoversigt, Bilag 3a). Gælder kun for kandidatuddannelsen Videnskabelige teorier og metoder 17

21 De studerende opnår iflg. akkrediteringspanelets vurdering, viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder blandt andet i forbindelse med at undervisningen i højere grad er artikelbaseret og i udarbejdelsen af specialet (Dokumentationsrapport, s. 10). Der er eksempler på praksisinddragelse i forbindelse med specialet som illustreret i oversigten over specialetitler og redegørelse under kriterium 1. Samlet vurdering af bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 3 er opfyldt. Uddannelserne vurderes at give de studerende forskningsbaseret viden, færdigheder og kompetencer, samt viden om videnskabelige metoder og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Dokumentation: Redegørelse kriterium 3 Bilag 3A: Studieordningen for bacheloruddannelsen Bilag 3B: Fagoversigter bacheloruddannelsen Bilag 3C: Oversigt over VIP er ved IVØ og IST Bilag 3D: Studieordningen for kandidatuddannelsen Bilag 3E: Fagoversigter kandidatuddannelsen Bilag 3G: Oversigt over specialetitler Supplerende dokumentation i form af links til yderligere fagoversigter Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsens tilrettelæggere Tilrettelæggerne af uddannelsen er: Studieleder og studienævnsformand, lektor cand.polit. Per Andersen Studienævnsmedlem, lektor cand.oecon. Christian Kronborg, PhD Studienævnsmedlem, lektor cand.oecon. Niels Nannerup, PhD Endvidere anføres Institutleder, lektor Per Sveistrup Hansen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi (IVØ) og leder, Professor cand.oecon. Terkel Christiansen, Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST), Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi, som centrale personer, da de er ansvarlige for ressourcetildelingen til oecon-uddannelsen Planlægning af større ændringer i uddannelsen foregår i et samarbejde mellem de to forskningsenheders 18

22 medarbejdere (Dokumentationsrapport, s. 15). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at disse medarbejdere er placeret i de relevante forskningsmiljøer i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelsen. VIP/DVIP VIP/DVIP ratioen opgjort på konfrontationstimer er 9,4 i 2008, mens VIP/DVIP ratioen opgjort på årsværk er 9,5. Det betyder, at der er lidt under 10 VIP pr. DVIP. Dette er væsentligt højere end landsgennemsnittet for det samfundsvidenskabelige hovedområde, hvor VIP/DVIP ratioen ligger mellem 1,41-1,46, dvs. der i gennemsnit ca. er 2 DVIP per 3 VIP. Opgjort på antal personer er VIP/DVIP ratioen 3,5, hvilket vil sige, at der er 3,5 så mange VIP i miljøet som DVIP (Dokumentationsrapport, s. 15). Tæt kontakt til aktivt forskningsmiljø Der er en Stud/VIP ratio med knap 10 studerende pr. VIP (Dokumentationsrapport, s. 16). Det fremgik ved besøget, at de studerende oplevede en tæt kontakt til uddannelsens VIP. Samlet vurdering af bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens tilrettelæggere er VIP, som er placeret centralt i uddannelsens forskningsmiljøer. Dertil kommer, at uddannelsens VIP/DVIP ratio sandsynliggør, at undervisningen er forskningsbaseret, og VIP/stud ratioen sandsynliggør, at de studerende kan have tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Dokumentation: Redegørelse kriterium 4 Bilag 4A CV og publikationslister 19

23 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Styrken og kvaliteten af forskningsmiljøet Antallet af publicerede artikler i peer-reviewed tidsskrifter ligger mellem i årene for Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi baseret på et miljø med i alt 25 VIP (Dokumentationsrapport, s.17, Bilag 3c). Institut for Sundhedstjenesteforskning har i samme periode publiceret mellem 15 og 25 artikler i peer-reviewed tidsskrifter baseret på et miljø på 9 VIP (Dokumentationsrapport, s. 18, Bilag 3c). Dertil kommer, at begge miljøer publicerer i ikke peer-reviewed artikler, videnskabelige bog/antologi og bidrag til videnskabelig bog/antologi med mellem fire og 11 publikationer årligt pr. forskningsmiljø (Dokumentationsrapport, s. 17f). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsmæssige styrke ligger inden for anvendt mikroøkonomi og sundhedsøkonomi understøttet af forskningsmiljøerne ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi (IVØ) og Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST). Forskningsmiljøet vurderes at have mindre forskningsmæssig tyngde inden for makroøkonomi. Akkrediteringspanelet vurderer, at 3 lektorer og 1 adjunkt er tilknyttet det makroøkonomiske miljø (Bilag 3c), og disse medarbejdere har kun i begrænset omfang publiceret i peer reviewed tidsskrifter. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet inden for makroøkonomi ikke har tilstrækkelig tyngde og dækningsmæssigt ligger i udkanten af forskningsområdet. Det fremgik af besøget, at ledelsen vil udbygge staben i forhold til international økonomi, hvilket muligvis vil styrke forskningsmilljøet bag makroøkonomi. Kandidatprofilen i projektledelse og policyanalyse og bacheloruddannelsen i økonomi har makroøkonomi som et væsentligt element i uddannelsen, hvorfor akkrediteringspanelet vurderer, at det er vigtigt med en forskningsmæssig styrkelse af makroøkonomi. Akkrediteringspanelet bemærker, at denne styrkelse kunne være ansættelse af et makroøkonomisk professorat. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: SDU udtrykker forståelse for akkrediteringspanelets observationer. Vi har selv været opmærksomme på problemet og har truffet beslutninger, der falder godt i tråd med panelets anbefalinger. Det skal anføres, at opgørelsen af forskningspublikationer vedrører årene , medens initiativerne er taget efterfølgende. Det første initiativ til at styrke området blev taget ved ansættelse af Georg Stadtmann som lektor i makroøkonomi efteråret Hans CV og publikationsliste er vedlagt (bilag 1).

24 Det andet initiativ til at styrke området blev taget ved at ansætte Jørgen Drud Hansen i en lektorstilling foråret Han har mange års erfaring ved professoransættelser på danske og udenlandske universiteter. Hans CV og publikationsliste er vedlagt (bilag 2). Det tredje initiativ har været ansættelse af forskningsdirektør Nikolaj Malchow-Møller som professor i international økonomi fra 1. juni Hans CV og publikationsliste er vedlagt (bilag 3). Endelige er der netop opslået yderligere to professorater i international økonomi (som også dækker makroøkonomi). Opslag er vedlagt (bilag 4). Med inddragelse af universitetets høringssvar vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet i makroøkonomi ikke har en tilstrækkelig dybde. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har taget gode initiativer til at styrke miljøet inden for makroøkonomi ved at opslå yderligere to professorater i international økonomi. Internationalt forskningssamarbejde Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi har pr. år i perioden fire-fem medlemmer af editorial boards, ca. en konference om året, mellem en og tre VIP på ophold i udlandet hvert år, og mellem en og tre deltagere i internationale forskningsprojekter hvert år i perioden (Dokumentationsrapport, s. 19f). Institut for Sundhedstjenesteforskning anfører, at de har deltaget i seks internationale forskningsprojekter i perioden , at der har været en gæsteforsker i udlandet samt at flere PhD har været på ophold på forskningsinstitutioner i udlandet. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøerne ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi samt ved Institut for Sundhedstjenesteforskning deltager aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer kriterium 5 delvist opfyldt. Forskningsmiljøets styrke og kvalitet er anvendt mikroøkonomi og sundhedsøkonomi, mens der er mindre forskningsmæssig dækning i makroøkonomi. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet inden for makroøkonomi ikke har tilstrækkelig tyngde og dækningsmæssigt ligger i udkanten af forskningsområdet. Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har taget gode initiativer til at styrke miljøet inden for makroøkonomi ved at ansætte en professor i international økonomi og opslå yderligere to professorater i international økonomi. Styrken af det makroøkonomiske forskningsmiljø vurderes dog at være tilstrækkeligt i forhold til at understøtte uddannelsens kompetenceprofil jf. kriterium 3 og i forhold til at tilrettelægge uddannelsen jf. kriterium 4. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøer deltager aktivt i internationale samarbejder. Dokumentation: Redegørelse kriterium 5 Bilag 5B: Oversigt over videnskabelige medarbejdere og publikationer 21

25 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt delvist ikke Akkrediteringspanelets begrundelse Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen Studieprogression Studieprogressionen på bachelor- og kandidatuddannelsen er 0,61 i 2005, 0,63 i 2006 og 0,72 i 2007 (Tabel s. 28 i dokumentationsrapporten), mens landsgennemsnittet ligger mellem 0,69 og 0,71 i samme periode. Progressionen er højest på bacheloruddannelsen, og for begge uddannelser er progressionen væsentligt forbedret i 2007 (Ibid.). Korrigeres kandidattallene for studieinaktive personer bliver progressionstallene dog forbedret, så progressionen i 2007 bliver 0,85 (Dokumentationsrapport, s. 31). Det fremgår af dokumentationsrapporten vedr. bacheloruddannelsen, at Alle nye studerende får en samtale med studielederen inden for første måned. Der er follow-up på alle, der ikke klarer eksamen med henblik på støtte til reeksamen. (Dokumentationsrapport, s. 29) I forhold til progressionen på kandidatuddannelsen, er en forklaring på en langsommere studieprogression, at de studerende har erhvervsarbejde, hvor arbejdsgiveren typisk forventer en arbejdsindsats på timer om ugen (Dokumentationsrapport, s. 31). De studerendes progression og gennemførsel af uddannelsen forventes forbedret, efter indførelsen af aktivitetskrav på uddannelsen, hvor den studerende højst kan læse 4 år på kandidatdelen (Dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer, at studieprogressionen ikke ligger markant under gennemsnittet, samt at progressionen i 2007 lå på gennemsnittet. Derudover har institutionen en strategi og praksis i forhold til at håndtere lange gennemførselstider via samtaler og aktivitetskrav. Inddragelse af praksis og internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis på uddannelserne støtter kompetenceprofilerne. Praksis inddrages blandt andet via muligheden for at gennemføre et projektorienteret forløb på en virksomhed, som afsluttes med en teoretisk opgave (Dokumentationsrapport, s. 33). Dertil kommer at akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, blandt andet ved muligheden for at tage et studieophold i udlandet (Bilag 6G). Gælder kun for bacheloruddannelsen 22

26 Struktur og kompetenceprofil Uddannelsen har en mikroøkonomisk gren, en makroøkonomisk gren og en kvantitativ gren, som i løbet af bacheloruddannelsen integreres. Uddannelsens struktur vurderes at understøtte uddannelsens kompetenceprofil, samt at understøtte uddannelsens progression i bredden og i dybden. Frafald Der har over en længere årrække været et stort frafald på bacheloruddannelsen. Frafaldet har således været 39 % i 2005, 63 % i 2006 og 39 % i For 2005 og 2006 er to studerende dog faldet fra til fordel for en anden uddannelsen inden for samme hovedområde, hvilket sænker frafaldstallene til hhv. 33 % i 2005 og 57 % i 2006 (Supplerende informationer vedr. frafald d. 23. marts 2009) Frafaldet har dog i et år været dobbelt så højt som gennemsnittet på 30 % for det samfundsvidenskabelige hovedområde og generelt er frafaldet højere end gennemsnittet på uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Ved mødet fremkom forklaringer på det høje frafald: 1) For nogle år siden var der konflikter i forskningsmiljøet, hvilket synes at have skabt et dårligt klima på uddannelsen. Denne situation er iflg. studieledelsen vendt nu. 2) De studerende får nu mere feed back på deres arbejde, særligt i starten som i faget Introduktion til økonomi. Erfaringerne peger på, at det går godt. 3) På kandidaten signalerer profilerne i hhv. Teori og anvendelser og Økonomisk policyanalyse og projektledelse, hvad de studerende kan bruge uddannelsen til, hvilket har tiltrukket flere, da de studerende får et klarere karierreperspektiv (fra mødet med studieledelsen, Besøg d. 25. marts 2009). Frafaldet på bacheloruddannelsen forklares derudover med, at økonomi-uddannelsen historisk har måttet tilpasse sig HA-uddannelsen, hvilket har medført, at uddannelsens start har været præget af for mange hjælpefag og for lidt genuin økonomi til stor skuffelse for nye studerende og en forklaring på det u store frafald på studiets første år. (Dokumentationsrapport, s. 25). På mødet fortalte de studerende, at to studerende er ansat til at afhjælpe studiestarten for nye studerende. De skal blandt andet arrangere virksomhedsbesøg, tilfredshedsundersøgelse og evaluering af tutorerne (Besøg d. 25. marts 2009). 1. årsfrafaldet kan være en relevant indikator for størrelsen af det samlede frafald på bacheloruddannelsen, idet hovedparten af frafaldet ofte sker inden afslutning af bacheloruddannelsens første år. Der er en positiv udvikling at spore, idet 1. årsfrafaldet er dalende i perioden 2002 til 2007 (se tabel nedenfor). 1. årsfrafaldstallene er således markant forbedret fra årgang 2005 og frem og ligger nu på linie med eller under landsgennemsnittet for det samfundsvidenskabelige hovedområde (landgennemsnittet er hhv. 19 % og 20 % frafald efter 1. år). 2. årsfrafaldet er ligeledes faldende (Supplerende oplysninger, d. 23. marts og 26. marts). Frafaldet efter 1. og inden for 2. år: Optagelsesår Frafald efter 1. år Frafald inden for 2 år % 62% % 53% % 42% % 30% % 34% % - (1. års frafald fra dokumentationsrapport, s års frafald fra supplerende oplysninger d. 26. marts 2009) Akkrediteringspanelet vurderer, at der har været et højt frafald på uddannelsen. Institutionen synes dog at have vendt denne udvikling og har tiltag for at nedbringe frafaldet, hvilket reflekteres i tallene fra 2005 og frem, der viser en positiv udvikling på linje med og lidt over landsgennemsnittet for samfundsvidenskabelige uddannelser. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen har sandsynliggjort, at deres strategi og praksis, for at håndtere frafald, fungerer. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at frafaldet fortsat 23

27 er højere end landsgennemsnittet, hvorfor der fortsat bør være fokus på at nedbringe bacheloruddannelsens frafald. Af universitetets høringssvar af 6. juli 2009 fremgår: Det skal herunder bemærkes, at der generelt på uddannelserne under Det Samfundsvidenskabelig Fakultet løbende er fokus på uddannelsernes frafald, og der vil således i den forbindelse også være særskilt fokus på at nedbringe frafaldet på bacheloruddannelsen i økonomi. Adgangskrav Uddannelsens adgangskrav er dansk A, engelsk B, historie B eller idehistorie B eller samfundsfag B eller samtidshistorie B og matematik A. Matematik A er et uddannelsesspecifikt adgangskrav, som er blevet skærpet fra B-niveau til A-niveau fra septemberoptaget i De nye adgangskrav i matematik på økonomiuddannelsen betyder, at HA og økonomer fra 2009 iflg. dokumentationsrapporten fremover vil blive undervist separat i de indledende økonomifag. Gælder kun for kandidatuddannelsen Struktur og kompetenceprofil Uddannelsens struktur vurderes at understøtte kompetenceprofilerne for de to kandidatspecialiseringer, samt at understøtte uddannelsens progresssion i bredden og i dybden. Af mødet med ledelsen fremgik det, at der for hver kandidatprofil udpeges en profilansvarlig, som godkendes af studienævnet. Den profilansvarlige har ansvaret for at sikre, at de studerende har et fornuftigt studieforløb. Efter et år bliver alle på profilen indkaldt til en samtale med henblik på at begynde at skrive seminar og at forberede sig på specialet (Besøg d. 31. marts 2009). Det undrede akkrediteringspanelet, at faget i projektledelse ikke var et obligatorisk fagelement på kandidatprofilen økonomisk policyanalyse og projektledelse. Ifølge de studerendes oplysninger på mødet følger alle studerende på kandidatlinien i Økonomisk policyanalyse og projektledelse dog faget projektledelse i praksis (Besøg d. 31. marts 2009). Studienævnet har efter akkrediteringspanelets besøg revideret studieordningen for kandidatprofilen, så projektledelse nu er et obligatorisk fagelement (Ny studieordning for kandidatuddannelsen, d. 29. april 2009). Derudover var studieordningen formuleret således, at der var mulighed for, at 50 ECTS point kunne vælges blandt alle samfundsvidenskabelige uddannelsers fagelementer. Dermed drog akkrediteringspanelet tvivl om, hvorvidt de studerende var sikret 90 ECTS fagelementer inden for uddannelsens fagområde. I den reviderede studieordning, fremsendt efter akkrediteringspanelets besøg, indeholder kandidatuddannelsen 90 ECTS-point konstituerende fagelementer (Ny studieordning for kandidatuddannelsen, d. 29. april 2009). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsen lever op til kravet om 90 ECTS konstituerende fagelementer på uddannelsen. Frafald Frafaldet på kandidatuddannelsen begrænser sig til 1 eller 2 studerende af en årgang og ligger på ca. 5 % (Supplerende oplysninger d. 23. marts 2009), hvilket er væsentligt under landsgennemsnittet for kandidatuddannelser inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Der er dog stadig en del studieaktive kandidater efter normeret tid + 1 år, hvilket dog forsøges inddæmmet med kravet om en maksimal studietid på kandidatuddannelsen på fire år (Dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer det lave frafald og tiltagene for at sikre en hurtigere gennemførsel. Adgang Hovedparten af de adgangsgivende bachelordimittender har en bachelor i økonomi. Økonomiuddannelsen er kendetegnet ved at have et bredt adgangsgrundlag, og de optager således bachelorer fra beslægtede bacheloruddannelser på universitetet. Det fremgik af mødet med ledelsen, at mellem 1/3 og ¼ af studiets adgangsgivende uddannelser er HA, negot eller statskundskab som adgangsgivende uddannelse (Besøg d. 31. marts 2009). Institutionen anfører: For studerende, som er optaget på baggrund af anden uddannelse end en bacheloruddannelse i økonomi, f.eks. HA almen, Bachelor i Negot., SPRØK, Bachelor i Matematik-økonomi og Bachelor i Statskundskab, kan der stilles særlige krav til valgfag. Studienævnet kræver, at en færdiguddannet cand.oecon. fra Syddansk Universitet enten på bachelor- eller kandidatniveau har opnået 24

28 kompetencer inden for områderne Økonometri og Mikroøkonomi. Er der på bachelorniveau ikke opnået kompetencer inden for disse fag (evt. i form af valgfag, svarende til bachelorfagene Økonometri og Mikroøkonomi 2), skal kompetencerne tilegnes på kandidatniveau. Studienævnet udbyder kandidatfagene Økonometri (særligt kandidatfag) og Mikroøkonomi (særligt kandidatfag), der kan/skal tages som hver 5 ECTS valgfag på kandidatuddannelsen, hvor de erstatter valgfag af tilsvarende omfang. Dette vil i givet fald blive meddelt i forbindelse med optagelsen. (Supplerende oplysninger d. 5. maj 2009) Akkrediteringspanelet bemærker, at censorinstitutionen, jf. kriterium 10, vurderer, at uddannelsen ligger på niveau med de øvrige økonomiuddannelser i forhold til de udarbejdede karakterstatistikker, samt at uddannelserne er kendetegnet ved meget høje karakterer i specialet. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende fra andre uddannelsesretninger må antages at indfri kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker sig, at der er et juridisk opmærksomhedspunkt vedr. placeringen af den faglige supplering i mikroøkonomi og økonometri. Samlet vurdering af bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt på vis for bachelor- og kandidatuddannelserne. Uddannelsernes struktur og indhold vurderes at lede frem til uddannelsernes kompetenceprofiler, studieprogressionen er forbedret, frafaldet på bacheloruddannelsen er forbedret, og frafaldet er lavt på kandidatuddannelsen. Dertil kommer, at de studerende har mulighed for at inddrage praksis i deres studieforløb, samt at indgå i et internationalt studiemiljø. Dokumentation: Redegørelse kriterium 6 Supplerende oplysninger vedr. frafald d. 23. samt d. 26. marts 2009 Supplerende oplysninger vedr. adgangsgivende bachelorer d. 5. maj 2009 Ny studieordning for kandidatuddannelsen, d. 29. april 2009 Bilag 6A Økonomiuddannelsens strategi Bilag 6G Oversigt over udenlandske studerende på samfundsvidenskab og studerende fra samfundsvidenskab, som studerer i udlandet. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist ikke Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt delvist ikke 25