Øje på beskæftigelsen

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen Maj 2015 Stærkere sammen

2 Titel: Øje på beskæftigelsen maj 2015 Forsidefoto: Version: 1.0 Udgivelsesdato: 26. juni 2015 Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark Redaktion afsluttet 28. maj 2015 LO-sagsnr.: LO-varenr.: 2114 Elektronisk ISBN: Side 2 af 26

3 Indhold Kapitel 1. Sammenfatning... 4 Kapitel 2. Dansk økonomi i starten af et opsving International økonomi Dansk økonomi Offentlig sektor og den økonomiske politik Kapitel 3. Arbejdsmarkedet: Flere i job Beskæftigelse og arbejdsløshed Løn og priser Side 3 af 26

4 Kapitel 1. Sammenfatning Dansk økonomi i begyndende opsving flere job i Dansk økonomi er på vej ind i et opsving. Der ventes en BNPvækst på 2 pct. i år, stigende til godt 2½ pct. i 2017, jf. figur 1.1a. Der er behov for vækst i økonomien efter et meget betydeligt tilbageslag under finanskrisen. Fremgangen i økonomien smitter af på arbejdsmarkedet. Der skønnes at blive skabt tæt på nye job i primært i den private sektor, jf. figur 1.1b. Dertil forventes det, at der i 2017 er omkring færre arbejdsløse sammenlignet med Den forudsete fremgang i beskæftigelsen dækker således især over, at der kommer flere personer i arbejdsstyrken og færre på offentlig overførselsindkomst i de erhvervsaktive aldre. Lønstigningerne påregnes at vokse lidt de kommende år, men vil med 2,3 pct. fortsat ligge på et moderat niveau i slutningen af fremskrivningsperioden. Figur 1.1a. BNP-vækst Figur 1.1b. Beskæftigelsesudvikling Anm.: Beskæftigelsen er inkl. orlov. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Væksten i udlandet tager til Væksten i udlandet er også på vej op. Blandt eurolandene er væksten moderat, men der tegner sig efterhånden et billede af fremgang i de fleste lande understøttet af lave renter og moderate energipriser samt en svækket valutakurs. Uden for euroområdet fortsætter opsvinget i USA og Storbritannien, mens svensk og norsk økonomi viser pæn fremgang, og selv om væksten er aftaget i Kina, er tempoet fortsat pænt. Geopolitisk uro fra bl.a. krise i Ukraine og Mellemøsten samt uvished om Grækenlands gældshåndtering skaber stadig usikkerhed om udviklingen i international økonomi. Alligevel ventes udlandsvæksten at tage til de kommende år til gavn for dansk eksport. Side 4 af 26

5 Privatforbruget stiger Udsigt til stigende boligbyggeri fra lavt niveau Opsparet investeringspotentiale udløses de kommende år Finanspolitikken bør fortsat understøtte vækst og beskæftigelse Herhjemme begyndte privatforbruget sidste år at stige lidt igen efter nogle år med stilstand. Bedringen på arbejdsmarkedet og stigende boligpriser fremmer købelysten. Samtidig betyder en historisk lav inflation og reallønsfremgang, at forbrugernes købekraft styrkes. Olieprisens fald hjælper også forbruget i gang. Det betyder, at varmeregningen skrumper, og benzinen bliver billigere. De penge, der spares her, kan bruges på andre ting. Privatforbruget ventes at tage til i styrke de kommende år og bidrage solidt til væksten i dansk økonomi. Selv om boligpriserne er steget siden 2013, ligger boligbyggeriet fortsat underdrejet. Nybyggeriet har været holdt tilbage af mange ledige boliger og usikkerhed om den økonomiske udvikling. I stedet har boligbyggeriet været understøttet af renoveringer og nybyggeri i den almene boligsektor. Forventning om fortsat stigende boligpriser samt en fortsat høj renoveringsramme for almene boliger i ventes at sætte gang i boligbyggeriet med tiltagende kraft de kommende år. Virksomhedernes maskininvesteringer er steget støt siden Det ventes at fortsætte i takt med bedringen i økonomien bl.a. som følge af et stort opsparet investeringspotentiale fra krisen. Bygge- og anlægsinvesteringerne ligger stadig på et lavt niveau på trods af rekordlave udlånsrenter. Et stort antal ledige erhvervsboliger dæmper byggeriet. Omvendt holdes aktiviteten oppe af de politisk besluttede anlægsinvesteringer. Erhvervsbyggeriet ventes at få mere fart på i takt med fremgangen i økonomien og særligt fra næste år. De offentlige finanser i Danmark er blandt de sundeste i Europa. Faktisk var der overskud på den offentlige saldo herhjemme sidste år for første gang i seks år. Selv om krisen er overstået, er der stadig mange ledige ressourcer i økonomien. Trods forventning om opsving vil dansk økonomi således fortsat være et stykke fra fuld kapacitetsudnyttelse i I gik der over private arbejdspladser tabt. Det ventes, at ca er vendt tilbage i Det er derfor stadig vigtigt, at finanspolitikken ikke strammes og lægger en unødig dæmper på det begyndende opsving. Der er behov for at understøtte økonomien og bidrage til, at der bliver skabt endnu flere job de kommende år. Side 5 af 26

6 Tabel 1.1. Hovedtal for fremskrivningen af dansk økonomi, Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 932 2,1 2,4 2,5 Offentligt forbrug 513 0,8 0,3 0,7 Offentlige investeringer 74 3,5-2,0-3,0 Boligbyggeri 76 2,7 4,5 5,5 Erhvervsinvesteringer 207 4,6 5,8 6,2 Eksport ,2 4,8 5,2 Heraf industrieksport 430 3,3 4,9 5,6 Import 929 3,5 4,8 5,0 Lagerinvesteringer 1) 11 0,0 0,0 0,0 BNP ,0 2,3 2, personer Ændring i personer Beskæftigelse 2) Heraf privat Heraf offentlig Heraf støttet med løn Arbejdsløshed, registreret Arbejdsstyrke Bruttoarbejdsløshed 3) Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct. af BNP Betalingsbalancen 6,2 6,3 6,6 6,6 Offentlig sektors saldo 1,2-1,4-2,0-1, Pct Bruttoarbejdsløshedspct. 5,1 4,8 4,6 4,3 Gns. obligationsrente 4) 1,3 1,1 1,5 1,8 Inflation 0,7 0,7 1,2 1,5 Vækst i huspriser 3,4 4,5 4,8 5,0 Lønstigningstakt 1,6 1,9 2,1 2,3 1) Skøn er vækstbidrag i pct. af BNP. 2) Beskæftigelsen inkl. orlov. 3) Bruttoarbejdsløshed er den registrerede arbejdsløshed, tillagt aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede jobklare kontanthjælpsmodtagere. 4) Vægtet gennemsnit af 1-årig variabel rente, rente på 10-årig statsobligation og rente på 30-årig realkreditobligation. Kilde: Danmarks Statistik, renter fra Thomson Reuters og Nasdaqomxnordic.com samt egne beregninger og skøn. Side 6 af 26

7 1K2008 3K2008 1K2009 3K2009 1K2010 3K2010 1K2011 3K2011 1K2012 3K2012 1K2013 3K2013 1K2014 3K2014 1K2015 Øje på beskæftigelsen maj 2015 Kapitel 2. Dansk økonomi i starten af et opsving 2.1. International økonomi Væksten i udlandet er på vej op. I USA fortsætter opsvinget understøttet af en solid vækst i den indenlandske efterspørgsel. Blandt eurolandene er væksten mere moderat, men der tegner sig efterhånden et billede af fremgang i de fleste lande. Geopolitisk uro fra bl.a. kriserne i Ukraine og Mellemøsten skaber stadig usikkerhed om udviklingen i international økonomi. Dertil kommer tvivl om Grækenlands medlemskab i eurosamarbejdet i forbindelse med landets igangværende gælds-/låneforhandlinger. Europa rejser sig langsomt Blandt landene i euroområdet er den økonomiske fremgang nu taget til. Væksten i de 19 medlemslande ser ud til at lande på knap 1 pct. i 2014 efter to år med tilbagegang. I 1. kvartal 2015 voksede de fire største lande i euroområdet samtidigt. Det er første gang i over fire år, jf. figur 2.1. Figur 2.1. BNP-udvikling, udvalgte eurolande Indeks 1K 2008 = Indeks 1K 2008 = Tyskland Frankrig Spanien Italien Holland Belgien Finland Anm.: BNP er sæsonkorrigeret og opgjort i faste priser. Kilde: Thomson Reuters og egne beregninger. Tyskland trækker fortsat et stort læs for eurolandene. Fransk økonomi er også begyndt at vokse igen efter et par år med stilstand, men landet lider stadig under manglende investeringer. Italien synes nu at være på vej ud af den mangeårige recession, og spansk økonomi har vist pæn fremgang siden foråret Meget lempelig pengepolitik fra ECB Økonomien i eurolandene bliver hjulpet godt på vej af en meget lempelig pengepolitik. I januar 2015 meddelte ECB (Den Europæiske Centralbank) i lyset af en historisk lav inflation og svag Side 7 af 26

8 vækst, at det igangværende opkøbsprogram ville blive udvidet med opkøb af bl.a. statsobligationer. Det betyder, at ECB fra marts 2015 opkøber for i alt 60 mia. euro hver måned. ECB regner med, at opkøbsprogrammet, som det ser ud nu, vil køre frem til september Det kommer ovenpå en rekordlav rente på bare 0,05 pct. Der er dermed ikke tegn på renteforhøjelser i den nærmeste fremtid. Samtidig fortsætter den finanspolitiske konsolidering i en række lande, men hastigheden er aftaget betydeligt. I 2015 er finanspolitikken omtrent neutral, jf. Europa-Kommissionens seneste rapport, foråret Således bliver økonomien i eurolandene understøttet af en særdeles lempelig pengepolitik kombineret med en mindre stram finanspolitik. Lavere oliepriser og svækket euro giver medvind Olieprisen er mere end halveret det seneste år. Faldet giver medvind til økonomien i de fleste europæiske lande gennem blandt andet lavere elregninger til både husholdningerne og virksomhederne. Derudover er euroen svækket over for dollaren, hvilket er med til at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Samlet set er der således udsigt til tiltagende vækst i eurolandene frem mod Opsvinget i gang i øvrige europæiske lande Opsvinget fortsætter i USA Stadig høj vækst i Kina og moderat vækst i Japan Blandt de øvrige europæiske lande er opsvinget godt i gang. Storbritannien har oplevet en kraftig vækst siden starten af 2013 trukket af pæne stigninger i den hjemlige efterspørgsel. Der skønnes en fortsat solid fremgang de kommende år, om end væksten ventes at aftage en smule fra 2¾ pct. i til knap 2½ pct. i I Sverige og Norge er der ligeledes pæn fremgang, som skønnes at fortsætte i 2015 og frem. I USA fortsætter opsvinget med solide stigninger i privatforbruget og investeringerne. De positive takter i økonomien og på arbejdsmarkedet fik sidste år den amerikanske centralbank (Fed) til at stoppe med opkøb af obligationer. Dermed er pengepolitikken lidt mindre lempelig, og der ventes begyndende renteforhøjelser senere i Der påregnes en fortsæt høj vækst i USA omkring 3-3¼ pct. i I Kina er væksten aftaget ned mod regeringens målsætning på 7 pct. Med en ny femårsplan for med vækstmål i underkanten af 7 pct. ventes væksten i Kina at aftage yderligere. Japansk økonomi stod stille sidste år. Underliggende tyder det fort- Side 8 af 26

9 sat på moderat om end svagt tiltagende vækst i Japan, der stadig er præget af en skrøbelig offentlig økonomi. Udsigt til højere vækst i udlandet Der er dermed stadig betydelige forskelle i den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande, men en forskel der ventes at blive mindre de kommende år. Der skønnes en udlandsvækst på 2½ pct. i 2015, stigende til 2¾ pct. i 2017, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Real BNP-vækst i Danmarks vigtigste samhandelslande, Pct Tyskland 1,6 2,0 2,2 2,4 Sverige 2,3 2,7 2,9 3,0 Storbritannien 2,8 2,8 2,7 2,4 Norge 2,3 2,5 2,8 2,8 USA 2,4 3,2 3,2 3,0 Frankrig 0,4 1,1 1,7 2,0 Spanien 1,4 2,4 2,4 2,6 Holland 0,9 1,7 1,6 1,7 Belgien 1,0 1,3 1,6 1,6 Italien -0,4 0,6 1,4 2,0 Finland -0,1 0,8 1,6 1,9 Kina 7,4 7,0 6,8 6,8 Japan -0,1 0,8 1,5 1,2 Polen 3,3 3,1 3,3 3,4 Udlandsvækst (eksportvægtet) 2,1 2,5 2,7 2,8 Udlandsvækst (eksportvægtet) u. Kina 1,5 2,1 2,3 2,4 Danmark 0,5 2,0 2,3 2,6 Kilde: Thomson Reuters samt egne beregninger og skøn Dansk økonomi Pæn fremgang i privatforbruget Det private forbrug steg i 2014 og brød dermed den svage udvikling siden krisens start. Der var tilmed en pæn stigning ved udgangen af 2014, hvilket tegner godt for udviklingen i Fremgangen i privatforbruget ventes at fortsætte og tage til i år og de kommende år, jf. figur 2.2a. Forbrugerne har siden starten af 2013 gradvist fået mere tillid til økonomien. Tillidsindikatoren er tilmed steget yderligere i starten af 2015 og ligger aktuelt omkring samme niveau som under højkonjunkturen i 2006, jf. figur 2.2b. Side 9 af 26

10 Figur 2.2a. Privatforbrug Figur 2.2b. Forbrugertillid Anm.: Privatforbruget er opgjort i kædede værdier, 2010-priser. Sidste observation for forbrugertilliden er maj Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Øget tillid afspejler sig nu i øget forbrug Samtidig viser blandt andet dankortomsætningen og detailsalget, at forbrugernes gode humør nu også omsættes i reelt forbrug. Dankortforbruget er i de første måneder af 2015 steget markant i forhold til samme periode sidste år. En del af denne stigning kan tilskrives udbredelsen af mobile pengeoverførsler, men selv når denne del renses ud, viser tallene en øget vækst i dankortforbruget, jf. figur 2.3a. De tal understøttes af detailsalget, som efter at have ligget underdrejet gennem længere tid igen stiger. Detailsalget steg igennem 2014 især i slutningen af året, jf. figur 2.3b. Detailsalget var således i de første måneder af 2015 tæt på 1½ pct. højere end i samme periode sidste år. Figur 2.3a. Dankortomsætning Figur 2.3b. Detailomsætning Anm.: Den orange kurve i figur 2.3a er den samlede dankortomsætning, mens den blå kurve er dankortomsætningen uden pengeoverførsler a la MobilePay. Kilde: Danmarks Statistik, Nets samt egen sæsonkorrektion og fastprisberegning. Privatforbruget skønnes på den baggrund at vokse med 2,1 pct. i 2015, efterfulgt af en vækst på 2,4 pct. i 2016 og 2,5 pct. i Den ventede stigning i privatforbruget påregnes især at ske inden for detailhandlen samt diverse serviceydelser. Side 10 af 26

11 Fortsat lav inflation sikrer reallønsfremgang Huspriserne stiger ikke kun i byområder Den styrkede købelyst kan bl.a. tilskrives, at inflationen er historisk lav. Det har været med til at sikre reallønsfremgang, hvilket har styrket købekraften. Inflationen målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset befinder sig i øjeblikket på lidt over ½ pct. Der ventes et svagt, men stigende pres på priserne i de kommende år, og således påregnes en inflation på godt 0,7 pct. i 2015 og stigende til 1½ pct. i De lave inflationsforventninger understøtter således reallønnen og dermed forbrugernes købekraft i de kommende år. Boligmarkedet er ligeledes i opblomstring, og i 2014 steg huspriserne på landsplan med 3,4 pct, jf. figur 2.4a. Hidtil har især byområderne trukket op i den gennemsnitlige pris, mens priserne på boliger i landområderne er faldet. Den udvikling ser dog ud til at være bremset og afløst af landsdækkende husprisstigninger, jf. figur 2.4b. Priserne stiger dog fortsat i forskelligt tempo på tværs af landet, men den seneste udvikling peger på, at boligmarkedet bevæger sig mere ensartet på tværs af landsdele. I årene 2012 og 2013 bragede huspriserne i hovedstadsområdet i vejret, mens priserne i andre landsdele faldt. I dag ser det ud til, at prisudviklingen i flere landsdele har stabiliseret sig med en vækst på lidt under 5 pct. Der ventes en vækst i huspriserne på 4½ pct. i 2015, stigende til 4,8 pct. i 2016 og 5 pct. i Boligmarkedet understøttes af fortsat lave renter i hele prognoseperioden. Figur 2.4a. Huspriser Figur 2.4b. Huspriser, udvalgte landsdele Anm.: Søjlerne i figur 2.4a angiver årlig prisstigning (højre akse), mens kurven angiver indekset (venstre akse). I figur 2.4b er huspriserne delt op på udvalgte landsdele, og bemærk, at væksten er opgjort ud fra priserne ultimo året. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Boligbyggeriet har ligget underdrejet siden krisens begyndelse. Da der i årene op til krisen blev bygget meget, er behovet for nybyggeri i øjeblikket begrænset i store dele af landet. Alligevel er Side 11 af 26

12 boligbyggeriet steget i 2014, hvilket skal ses i lyset af et meget lavt niveau i Bedringen på boligmarkedet ventes gradvist at trække boligbyggeriet yderligere op. I 2015 ventes boligbyggeriet at vokse med 2,7 pct. stigende til 5,5 pct. i Stærkere virksomheder med stor opsparing vil øge investeringerne De danske virksomheder har det overordnet set bedre, både hvad angår omsætning, indtjening og finansielle forhold. Bruttoværditilvæksten (BVT) er steget gennem flere år, men i stedet for nyinvesteringer er pengene i højere grad anvendt til konsolidering af virksomhederne, jf. figur 2.5a. Dermed er opsparingen øget, hvilket er med til at styrke potentialet for investeringer. Samtidig er kapacitetsudnyttelsen i industrivirksomhederne steget gennem en længere periode, jf. figur 2.5b. I takt med den generelle økonomiske bedring ventes produktionen at stige yderligere i de kommende år, hvilket vil øge presset på produktionsapparatet. Det stigende pres ventes gradvist at føre til øgede erhvervsinvesteringer. Figur 2.5a. Investeringer og opsparing Figur 2.5b. Kapacitetsudnyttelse Anm.: Figur 2.5a angiver investerings- og opsparingsintensiteten i de ikke-finansielle selskaber. Intensiteten er opgjort som henholdsvis faste bruttoinvesteringer og bruttoopsparing som andel af BVT, opgjort ved fire kvartalers glidende gennemsnit. Figur 2.5b viser industriens kapacitetsudnyttelse. Historisk gennemsnit er over perioden 1990 til 2015 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Side 12 af 26 Virksomhedernes indkøb af maskiner mv. (fx maskiner, udstyr, transportmidler og intellektuelle rettigheder) dykkede markant i forbindelse med krisen. Alligevel er maskininvesteringerne steget over de sidste år blandt andet som følge af, at regeringen i juni 2012 indførte en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nyinvesteringer i driftsmidler frem til og med udgangen af I 2014 voksede maskininvesteringerne med en lidt lavere vækstrate på ca. 2 pct., hvilket skal ses i lyset af ophøret af investeringsvinduet. Maskininvesteringerne ventes at vokse med 4,8 pct. i 2015, jf. tabel 2.2. Væksten drives især af det stigende behov for produktionsmidler i takt med en stadig højere kapacitetsudnyttelse.

13 Nye store indkøb af containerskibe Beskeden stigning i bygge- og anlægsinvesteringer Politisk vedtagne anlægsprojekter understøtter byggeaktivitet I 2016 og 2017 ventes yderligere fremgang i økonomien, hvilket fører til vækstskøn på henholdsvis 5,9 pct. og 6,3 pct. Væksten understøttes bl.a. af store skibsinvesteringer fra Mærsk. Selskabets indkøb af containerskibe har bidraget til vækst i maskininvesteringerne over de senere år. De foreløbige meldinger lød på, at de sidste skibe skulle leveres i 2016, men i foråret 2015 har selskabet annonceret en større investeringsplan, som vil være med til at hæve maskininvesteringerne i de kommende år. De første skibe fra denne plan ventes leveret i foråret Bygge- og anlægsinvesteringer ligger fortsat på et lavt niveau og faldt med 1,9 pct. i Der er fortsat mange ledige erhvervslokaler som konsekvens af den store byggeaktivitet før krisen og den lave aktivitet i virksomhederne efter krisen. Ledighedsprocenten for erhvervslokaler er dog så småt begyndt at falde, og kombineret med den stigende aktivitet og kapacitetsudnyttelse, forventes det, at der gradvist kommer gang i bygge- og anlægsinvesteringerne. Aktiviteten holdes fortsat oppe af de politisk besluttede anlægsinvesteringer som fx Metro Cityringen og Femern Bælt-forbindelsen. Investeringerne i Metro Cityringen aftager en smule efter indeværende år, hvor omfanget har ligget på det højeste niveau over hele investeringsforløbet. Til gengæld stiger aktiviteten omkring Femern-forbindelsen markant i , hvilket er med til at understøtte bygge- og anlægsinvesteringerne. Der skønnes derfor en vækst i de private bygge- og anlægsinvesteringer på 3,7 pct. i 2015, 5,3 pct. i 2016 og 5,7 pct. i 2017, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. Erhvervsinvesteringer, Realvækst i pct Maskiner mv. 2,0 4,8 5,9 6,3 Bygninger og anlæg -1,9 3,7 5,4 5,7 I alt 1,2 4,6 5,8 6,2 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Eksporten i solid fremgang de kommende år Væksten i dansk eksport tog til i 2014 som følge af økonomiske fremgang hos Danmarks samhandelslande, jf. afsnit 2.1. Eksporten steg således med godt 2½ pct. sammenlignet med Det tyder på, at eksporten er fortsat de gode takter ind i 2015 og forventes at tiltage yderligere i takt med den ventede fremgang i Side 13 af 26

14 udlandet. Der skønnes på den baggrund en eksportvækst på 3,2 pct. i 2015, stigende til 4,8 pct. i 2016 og 5,2 pct. i Importen er ligeledes steget, og væksten tog til sidste år. Udviklingen i importen har været meget svingende fra kvartal til kvartal siden starten af Det skyldes blandt andet Mærsks indkøb af containerskibe, som i nationalregnskabssammenhæng både bliver noteret som stigende import og stigende erhvervsinvesteringer. Dermed har det samlet set ikke umiddelbart nogen effekt på BNP. Importen steg med 3,8 pct. i I 2015 ventes en vækst på 3,5 pct. stigende til 4,8 pct. i 2016 og 5 pct. i 2017 i takt med øget privatforbrug og investeringer. Det betyder, at nettoeksporten (det vil sige eksport minus import) fra næste år igen vil begynde at bidrage positivt til væksten i dansk økonomi. I 2014 trak nettoeksporten ½ pct.-point ned i BNP-væksten, mens der ventes et bidrag på 0,3-0,4 pct.-point i Stadig stort overskud på betalingsbalancen Der har de seneste år været et markant overskud på betalingsbalancen, som i 2013 nåede op på et rekordhøjt niveau på 136 mia. kr., eller hvad der svarer til 7,2 pct. af BNP. Overskuddet faldt lidt i 2014, men er fortsat højt. Overskuddet kommer blandt andet fra handlen med varer og tjenester, som lever godt af en god dansk konkurrenceevne og en markant forbedring af det danske bytteforhold. Det vil sige, at priserne på dansk eksport er steget mere end priserne på de varer, der importeres. Overskuddet på betalingsbalancen skyldes også formueindkomsten (netto), idet flere midler placeres i udlandet som følge af øget opsparing herhjemme. Da udenrigshandlen forventes at vise pæn fremgang de kommende år, og forbedringen i bytteforholdet skønnes at fortsætte, er der udsigt til et fortsat stort overskud fra handlen med varer og tjenester. Ligeledes påregnes formueindkomsten at give et positivt bidrag til betalingsbalancen. Samlet set taler det for et fortsat stort overskud på betalingsbalancen på omkring 6½ pct. af BNP de kommende år. Side 14 af 26

15 2.3. Offentlig sektor og den økonomiske politik Tiltag til at øge vækst og beskæftigelse Den nuværende regering har i flere omgange søgt at øge vækst og beskæftigelse gennem Kickstarten, skattepakker og flere vækstpakker den seneste fra maj 2015, jf. boks 2.1. Det har blandt andet indebåret forhøjede offentlige investeringer og forskellige skattelettelser både til husholdninger og virksomheder. Dertil lægges de politisk besluttede infrastrukturprojekter som fx Metro Cityring og Ringstedbanen. Således har de offentlige investeringer og andre tiltag bidraget til at øge væksten. Boks 2.1. Regeringens vækstudspil, maj 2015 Regeringen fremlagde sine vækstudspil i begyndelsen af maj måned. Udspillene indeholdt tilsammen 58 initiativer under fire overskrifter: Bedre vilkår for danske virksomheder: Bl.a. sanering af punktafgifter og virksomhedssuccession for erhvervsdrivende fonde. Mere effektivt byggeri og billigere forsyning: Bl.a. afskaffelse af dobbeltregulering af CO 2, uspecificeret effektivisering i forsyningssektoren og justeringer i flere regelsæt ift. byggeriet Løft af landdistrikterne: Bl.a. øget digitalisering og lempelser af landzoneloven til gavn for erhverv og bosætning. Bedre vilkår for investeringer og iværksættere: Bl.a. smidigere afskrivningsregler for FoU og bedre finansieringsmuligheder for iværksættere. Mange af initiativerne har merit ved at reducere omkostninger for virksomheder og borgere. En del af regellempelserne kan dog muligvis påvirke arbejdsmiljøet og kvaliteten af byggeriet negativt. Særligt løftet af landdistrikterne er dog tiltrængt for at sikre, at yderområderne kommer med i opsvinget. Udgifterne til initiativerne er knap 200 mio. kr. i 2015 og stiger til knap 1,6 mia. kr. i Samlet løber udgifterne op i knap 4,7 mia. kr. over fem år, jf. tabel A. Der er fundet finansiering for knap 4 mia. kr. i diverse puljer til erhvervslivet, rammen for PSO-lempelser samt i det forventede provenu fra omlægningen af refusionen vedr. de kommunale overførselsudgifter. Tabel A. Udgifter til vækstinitiativer I alt Mio. kr Bedre vilkår for danske virksomheder Mere effektivt byggeri og billigere forsyning 625 Løft af landdistrikterne 692 Bedre vilkår for investeringer og iværksættere I alt Parallelt med vækstudspillene har regeringen lanceret forslag om bedre udstyr på erhvervsskolerne, jobbonus for langtidsledige og afskaffelse af reklameafgiften. men offentligt underforbrug har dæmpet væksten Omvendt har den planlagte udvikling i det offentlige forbrug været beskeden, og i flere år er de planlagte rammer for den offentlige service ikke blevet udnyttet, blandt andet som følge af indførelsen af sanktioner over for kommunerne først i Genopretningspakken fra 2010 og siden i budgetloven. I 2011 og 2012 brugte kommunerne eksempelvis mere end 5 mia. kr. mindre end budgetteret. Underforbruget har indebåret en strammere finanspolitik end planlagt, hvilket har været uhensigtsmæssigt i Side 15 af 26

16 et økonomisk tilbageslag. Underforbruget har imidlertid været aftagende under den nuværende regering og er opgjort til ca. 2,4 mia. kr. for 2014, jf. figur 2.6a. Endvidere steg det offentlige forbrug med 1,4 pct. i 2014, hvilket dermed blev det første år med offentlig forbrugsvækst siden Figur 2.6a. Kommunalt underforbrug Figur 2.6b. Offentlig saldo Mia. kr. 0 Mia. kr. 0 Pct. af BNP 2 Pct. af BNP Anm.: Det kommunale underforbrug i 2013 er fratrukket 2 mia. kr. som efter aftale mellem regeringen og kommunerne blev flyttet fra drift til anlæg. Underforbruget angiver forskellen mellem budgetterede og realiserede kommunale serviceudgifter, korrigeret for ændringer i P/L og opgaver. De ekstraordinære forhold i figur 2.6b er udbetaling af efterlønsopsparing i 2012, fremrykning af beskatning af kapitalpensioner i 2013, 2014 og 2015 samt fremrykning af beskatning af pensioner i LD i Årene 2015, 2016 og 2017 er LO s skøn. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og indenrigsministeriet samt egne skøn Faktisk saldo Renset for ekstraordinære forhold -4 Offentlig forbrugsudvikling påvirkes af asyludgifter Fortsat højt niveau for offentlige investeringer I år ventes en forbrugsudvikling på omkring ¾ pct., hvilket bl.a. afspejler, at der med finansloven for 2015 blev afsat ekstra midler til at tage imod de ekstraordinært mange asylansøgere i Forventningerne i finansloven til antallet af asylansøgere i 2014 blev imidlertid ikke fuldt indfriet, og derfor skønnes bidraget til den offentlige forbrugsudvikling at blive mindre end forudsat. I 2016 forventes de ekstraordinære udgifter at bortfalde, hvilket indebærer en lavere offentlig forbrugsvækst på ca. ¼ pct. I 2017 skønnes forbrugsudviklingen at nå tilbage på ca. ¾ pct. årligt. Niveauet for de offentlige investeringer har været højt de seneste år, blandt andet som følge af fremrykningen af offentlige investeringer samt kommunernes mulighed for at øge investeringerne på bekostning af driftsudgifter i I takt med at investeringerne gennemføres, vil investeringsniveauet dog blive gradvist reduceret fremover. I år ventes investeringsniveauet at ligge lidt over 2014, primært som følge af et højt indgangsniveau til året, mens de kommende år vil udvise en faldende profil i investeringerne. De offentlige investeringers andel af BNP ventes dog i hele prognoseperioden at ligge væsentligt over de ca. 3 pct. af BNP, som var gennemsnittet mellem 1995 og Side 16 af 26

17 Fremrykket kapitalindkomstbeskatning styrker den offentlige saldo Øget beskæftigelse forbedrer offentlig saldo Offentligt underskud langt fra 3- procentsgrænsen også i 2016 og 2017 Den offentlige saldo for 2014 viste for første gang siden 2008 et overskud. Overskuddet er opgjort til ca. 24 mia. kr., svarende til knap 1,1 pct. af BNP. Saldoen i 2014 indeholder omkring 60 mia. kr. i fremrykket beskatning af kapitalpensionsordninger i lyset af muligheden for skatterabat. Også i år er der mulighed for at udnytte denne skatterabat, men provenuet skønnes at blive relativt beskedent, da der allerede er indbetalt i omegnen af 90 mia. kr. i statskassen som følge af ordningen i 2013 og 2014, og de fleste pensioner dermed må vurderes at være omlagt 1. Der forventes imidlertid et provenu på omkring 10 mia. kr. fra aftalen om at omfatte pensionsmidlerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) af en tilsvarende skatterabat. Fra 2016 giver de ekstraordinære forhold ikke længere et væsentligt bidrag til saldoen, jf. figur 2.6b 2. Set i forhold til vurderingen i Øje på beskæftigelsen november 2014, overraskede saldoen for 2014 positivt. I nærværende prognose er saldoen opjusteret for 2015 på grund af de forbedrede beskæftigelsesudsigter og højere vækst. Modelberegninger viser, at den offentlige saldo isoleret set forbedres med omkring 10 mia. kr. ved en beskæftigelsesstigning på personer, når beskæftigelsesstigningen er drevet af indenlandsk efterspørgsel. Ligeledes vil et generelt lavere renteniveau styrke den offentlige saldo. På den baggrund ventes det offentlige underskud i 2015 at blive 27 mia. kr. eller 1,4 pct. af BNP. Bortfaldet af de ekstraordinære indtægter forværrer alt andet lige underskuddet i 2016, og de fortsat stigende renter trækker også ned gennem lavere provenu fra pensionsafkastbeskatningen og højere offentlige renteudgifter. Dette opvejes dog delvist af de fortsat forbedrede økonomiske udsigter, og derfor ventes underskuddet at blive 42 mia. kr., svarende til 2,0 pct. af BNP. I 2017 påregnes de stadigt bedre udsigter for vækst og beskæftigelse at reducere det offentlige underskud til 32 mia. kr., svarende til 1½ pct. af BNP. Samlet set ventes de offentlige underskud i prognoseperioden at være et pænt stykke fra grænsen for offentlige underskud på 3 1 Ordningen gør det muligt at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger til en aldersopsparing til en lavere sats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. Ifølge Skatteministeriet har omlægningerne indebåret ekstra skattebetalinger for 29,1 mia. kr. i 2013 og for 58,6 mia. kr. i Danmarks Statistik anfører, at omlægningerne har medført 96 mia. kr. i ekstraordinære indtægter i 2013 og Der ventes lidt færre skatteindtægter fra udbetalingen af kapitalpensioner efter 2015 som følge af fremrykningerne fra Side 17 af 26

18 pct. i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Det giver mulighed for fortsat at understøtte vækst og beskæftigelse i de kommende år og dermed sikre, at opsvinget bider sig fast. Side 18 af 26

19 1K2000 1K2001 1K2002 1K2003 1K2004 1K2005 1K2006 1K2007 1K2008 1K2009 1K2010 1K2011 1K2012 1K2013 1K2014 1K2015 1K2016 1K2017 Kapitel 3. Arbejdsmarkedet: Flere i job Øje på beskæftigelsen maj Beskæftigelse og arbejdsløshed Stigning i privat beskæftigelse Efter en lang periode med stilstand har arbejdsmarkedet været i bedring siden foråret I 2014 steg beskæftigelsen med omkring personer, hvoraf den private beskæftigelse steg med i alt personer, jf. figur 3.1a. Den offentlige beskæftigelse faldt dermed svagt i Arbejdsmarkedet vendte midt i 2013 Der er blevet skabt omkring private job fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal Der er i den periode hovedsagligt kommet flere i beskæftigelse inden for erhvervsservice samt handel og transport, jf. figur 3.1b. Der er også kommet ca flere job inden for industrien. Stigningen i den samlede beskæftigelse tiltog gennem andet halvår af Figur 3.1a. Beskæftigelse Figur 3.1b. Udvikling siden foråret personer personer personer personer K2013 3K2013 4K2013 1K2014 2K2014 3K2014 4K2014 Privat Offentlig (højre akse) Anm.: Beskæftigelsen er inklusive orlov. Seneste observation er 4. kvartal Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Industri Handel Offentlig service Bygge og anlæg Erhvervsservice De positive takter ventes at fortsætte Indikatorerne for udviklingen i beskæftigelsen peger på fortsat fremgang. Forventningerne til beskæftigelsen i både byggeriet og serviceerhvervene er steget det seneste år, jf. figur 3.2a. I industrien har forventningerne svinget en del, men peger stadig på fremgang i beskæftigelsen. Samtidig er antallet af nyopslåede stillinger fortsat med at stige og befinder sig på det højeste niveau siden slutningen af 2008, jf. figur 3.2b. Sammen med forventningen om tiltagende økonomisk vækst tyder det på, at de positive takter på arbejdsmarkedet fortsætter. Side 19 af 26

20 Figur 3.2a. Beskæftigelsesforventninger Figur 3.2b. Nyopslåede stillinger Anm.: Egen sæsonkorrektion af beskæftigelsesforventninger. Egen brancheopdeling, sæsonkorrektion og tre måneders glidende gennemsnit af nyopslåede stillinger. Sidste observation er marts Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger. Udsigt til nye private job frem mod 2017 Også lidt flere job i den offentlige sektor Jævnt fald i arbejdsløsheden det seneste år Beskæftigelsen ventes at stige med yderligere personer fra 2015 til Langt hovedparten af de nye job skønnes at blive skabt i den private sektor med en stigning på job i 2015, job i 2016 og job i Den offentlige beskæftigelse påregnes at falde svagt i år. Det skyldes hovedsageligt et lavt indgangsniveau til året. De kommende år er der udsigt til en lille fremgang i beskæftigelsen i den offentlige sektor på henholdsvis personer i 2016 og personer i Bruttoarbejdsløsheden er faldet jævnt gennem 2014, og faldet er fortsat ind i Det seneste år er arbejdsløsheden faldet med knap fuldtidspersoner, og i marts 2015 var der fuldtidsarbejdsløse, jf. figur 3.3. Side 20 af 26

21 2007M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Øje på beskæftigelsen maj 2015 Figur 3.3. Arbejdsløsheden fuldtidspersoner personer Bruttoarbejdsløshed AKU-arbejdsløshed (højre akse) Anm.: AKU-arbejdsløsheden er tre måneders glidende gennemsnit. Bruttoarbejdsløsheden måles i fuldtidspersoner, mens AKU-arbejdsløsheden måles i personer. Seneste observation er marts Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. Dagpenge- og kontanthjælpsreformer påvirker statistikken Lavere arbejdsløshed afspejler bedring på arbejdsmarkedet Forventning om endnu færre arbejdsløse frem mod 2016 Arbejdsløshedsstatistikken har de senere år været påvirket af reformer. Ikke mindst har over dagpengemodtagere opbrugt dagpengeretten i løbet af 2013 og 2014 som følge af dagpengereformen. Det skønnes, at godt halvdelen af gruppen ikke længere fremgår af arbejdsløshedsstatistikken. Derudover trådte kontanthjælpsreformen i kraft i starten af 2014, og en betydelig gruppe unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse overgik til uddannelseshjælp. En del af disse unge blev revurderet som ikke-arbejdsmarkedsparate og udgik derfor af statistikken. De, der ikke længere registreres i statistikken for bruttoarbejdsløse, kan fortsat være omfattet af AKU-arbejdsløsheden, som er et mål for, hvor mange uden job, der er aktivt jobsøgende, uden hensyn til, hvilken ydelse de eventuelt modtager. AKU omfatter også fx studerende og pensionister, som søger arbejde. AKU-arbejdsløsheden kan dermed supplere bruttoarbejdsløsheden ved vurderingen af udviklingen på arbejdsmarkedet. Antallet af AKU-arbejdsløse er i alt faldet med , eller hvad der svarer til 12 pct., siden starten af 2013, og udviklingen understøtter dermed vurderingen af en generel forbedring på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden skønnes at falde med fuldtidspersoner fra 2014 til I 2016 og 2017 ventes arbejdsløsheden at falde med yderligere , idet stigningen i beskæftigelsen delvist imødegås af en stigende arbejdsstyrke. Det skyldes både tilbagetrækningsreformen, og at forbedrede konjunkturer ventes at få flere til Side 21 af 26

22 at deltage på arbejdsmarkedet. Bruttoarbejdsløsheden påregnes således at falde til omkring fuldtidspersoner i Endnu ingen forbedring af strukturerne på arbejdsmarkedet Som nævnt, har reformerne af dagpenge og kontanthjælp påvirket udviklingen i den registrerede bruttoarbejdsløshed som følge af tekniske omplaceringer af arbejdsløse væk fra de ydelseskategorier, der indgår i den registrerede arbejdsløshed. Sigtet med de to reformer er blandt andet at påvirke arbejdsløses tilskyndelse til jobsøgning og/eller uddannelsesaktivitet og dermed strukturerne på arbejdsmarkedet. En sammenstilling af antallet af jobannoncer med antallet af fuldtidsledige viser, at der i er færre bruttoarbejdsløse pr. jobannonce end i , det vil sige, den såkaldte Beveridge-kurve er flyttet nedad i diagrammet, jf. figur 3.4a. Umiddelbart kan dette tolkes som en forbedring af arbejdsmarkedets funktionsmåde. Figur 3.4a. Jobopslag og bruttoledighed Figur 3.4b. Jobopslag og AKU-ledighed Stillinger, pct. Stillinger, pct. Stillinger, pct. Stillinger, pct. 1,2 1,2 1,2 1,2 1,0 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 Arbejdsløshedsprocent ,0 0,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 Arbejdsløshedprocent Anm.: Egen sæsonkorrektion af månedlige nyopslåede stillinger i Jobnet. Stillinger er angivet i pct. af arbejdsstyrken. Bruttoledige før 2007 er egen opgørelse på basis af DREAM-registeret. Bruttoarbejdsløshedsprocenten er beregnet ud fra arbejdsstyrken opgjort fra Nationalregnskabet, mens AKUarbejdsløshedsprocenten er beregnet ud fra arbejdsstyrken i arbejdskraftundersøgelsen. Kilde: Danmarks Statistik, DREAM-registeret samt egne beregninger. AKU-arbejdsløsheden, som ikke er påvirket af de tekniske omplaceringer mellem ydelserne, viser imidlertid ikke samme forskydning, jf. figur 3.4b. På baggrund af AKU-statistikken kan det således ikke konkluderes, at reformerne har forbedret strukturerne på arbejdsmarkedet i hvert fald ikke endnu Løn og priser Lønstigningerne i 2014 følger overenskomstaftaler Lønudviklingen på DA-området blev 1,6 pct. i Efter et mindre dyk i 1. kvartal 2014 tiltog lønstigningstakten til 1,6 pct. i 2. kvartal og yderligere til 1,7 pct. i 3. og 4. kvartal. Lønstigningstakten er stort set på linje med omkostningsstigningerne i det aftalebaserede referenceforløb på LO/DA-området, jf. figur 3.5. Side 22 af 26

23 Figur 3.5. Fortjeneste og aftalebaseret referenceforløb, LO/DA Anm.: Den korrigerede lønudvikling tager højde for tekniske forhold som forøgede lønstigningstakten i 2010 med ca. ¼ pct.-point. Seneste observation er 4. kvartal Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne skøn. Offentlige lønstigninger over 1 pct. i 2014 Privatlønsværn i nye reguleringsordninger Forventning om svagt tiltagende lønstigninger Udviklingen i de offentlige lønninger oversteg 1 pct. i alle tre delsektorer i Det var en let tiltagende tendens i forhold til 2013, hvor reguleringsordningerne havde reduceret den offentlige lønudvikling. De offentlige overenskomstfornyelser i foråret 2015 indebar en nyskabelse i reguleringsordningerne, som igennem mange år har udjævnet forskelle mellem udviklingen i offentlig og privat løn. Der er nu indført et såkaldt privatlønsværn i reguleringsordningerne, som introducerer en asymmetri i udjævningen i retning af lavere offentlige lønninger i den kommende overenskomstperiode 3. De aftalte lønstigninger på LO/DA-området tiltager til 1,9 pct. i år og næste år. Det vurderes, at lønudviklingen i år vil følge overenskomsternes referenceforløb, men at der er udsigt til en beskeden positiv lønglidning i de kommende år. Det afspejler de væsentligt forbedrede beskæftigelsesudsigter i den private sektor samt forventningen om tiltagende økonomisk vækst og en fornuftig produktivitetsudvikling. Dertil kommer, at de danske lønstigninger har været beskedne de seneste år, hvilket har medvirket til at reducere lønkvoten betydeligt 4, jf. figur Reguleringsordningerne har hidtil medført, at 80 pct. af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling blev udjævnet. Privatlønsværnet medfører, at en offentlig lønudvikling over den private udjævnes med 100 pct., mens en offentlig lønudvikling under den private fortsat udjævnes med 80 pct. 4 Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen. Det er et mål for lønkonkurrenceevnen, som ud over løn- og produktivitetsudviklingen også tager højde for bytteforholdsforbedringer. Side 23 af 26

24 Øje på beskæftigelsen maj 2015 Figur 3.6. Industriens lønkvote Andel 0,80 Andel 0,80 0,75 0,75 0,70 0,70 0,65 0,65 0,60 0,60 0,55 0,55 0,50 0,50 Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i industrien. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Endvidere har de danske lønstigninger været lavere end i udlandet i næsten fire år i træk. Der er således rum til øgede lønstigninger. På den baggrund ventes lønstigningerne at tiltage til 2,1 pct. i 2016 og 2,3 pct. i Lønkvote Historisk gns., Udsigt til fortsat stigende realløn Den fortsatte lave inflation indebærer, at der er udsigt til en reallønsfremgang på omkring 1 pct. pr. år i hele prognoseperioden, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Løn og inflation, Pct Lønstigningstakt 1,6 1,9 2,1 2,3 Inflation 0,7 0,7 1,2 1,5 Reallønstigning 0,9 1,2 0,9 0,8 Anm.: Inflationen angiver udviklingen i deflatoren for det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger og skøn. Side 24 af 26

25 Side 25 af 26

26 Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf Fax lo@lo.dk Øje på beskæftigelsen Maj 2015 Elektronisk ISBN: LO-varenr.: 2114