Evaluering af Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje

Transkript

1 Evaluering af Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Sammendrag af speciale vedrørende: Ledelsens betydning for medarbejdernes muligheder for at anvende viden fra et videreuddannelsesforløb. Udarbejdet af: Mads Sinding Jørgensen Institution: Speciale ved Aalborg Universitet, Politik og Administration, januar

2 1 Sammenfatning Indledning Den stillede opgave samt begrebsafklaring Rapportens opbygning Udbyttet af uddannelsesforløbet Klinisk psykiatrisk sygepleje Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Praktisering af kompetencer Klinisk psykiatrisk sygepleje Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ledelsens rolle samt anbefalinger Tildeling af opgaver Støtte Anbefalinger på baggrund af ledelsens rolle Citater

3 Denne rapport præsenterer resultaterne af en evaluering af Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje. Evalueringen er gennemført som del af et speciale udarbejdet af Mads Sinding Jørgensen på vegne af Specialuddannelsesrådet i Uddannelsesregion Nord. Undersøgelsen er baseret på en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne på Specialuddannelsen i Uddannelsesregion Nord i perioden 2003 til Den har karakter af en totalundersøgelse og bygger på 58 besvarelser, hvilket giver en tilfredsstillende svarprocent på 81 %. Overordnet viser undersøgelsen, at deltagerne på uddannelsen i udpræget har tilegnet sig en række nye kvalifikationer. Næsten samtlige deltagere (98,2 %) giver udtryk for, at de har opnået en større viden om psykiatrisk sygepleje. Ligeledes giver mere end 90 % udtryk for at de har opnået en større teoretisk viden i forhold til vurderingen og at de har fået kendskab til nye metoder til dokumentation og evaluering af det daglige arbejde. Derudover viser evalueringen, at en stor del af deltagerne anvender deres viden fra specialuddannelsen i den kliniske praksis. Blandt andet angiver 94,6 % af deltagerne, at deltagelsen på specialuddannelsen har medført, at de er blevet bedre i praksis. Ligeledes giver knap 75 % af de specialuddannede sygeplejersker udtryk for, at de efter gennemførslen af uddannelsen er blevet bedre til at tolke patienternes adfærd, ligesom mere end 90 % i højere evaluerer den udførte sygepleje. Evalueringen viser dog også, at ikke alle deltagere i lige høj har formået at omsætte de tilegnede kvalifikationer fra uddannelsesforløbet til praksis på arbejdspladsen. Rapporten peger i den forbindelse på, at dette kan skyldes manglende muligheder for at bringe den nye viden i spil og manglende opbakning fra den nærmeste overordnede. Af undersøgelsen fremgår det derudover, at deltagernes ansættelsesfunktion ikke har betydning for, om deltagerne tilegner sig kvalifikationerne. Der er med andre ord ikke forskel på eksempelvis basissygeplejerskernes og distriktssygeplejerskernes udbytte af uddannelsen. Ligeledes viser undersøgelsen, at der ikke er en sammenhæng mellem deltagernes anciennitet og udbytte af uddannelsen. Tesen om, at mere nyuddannede sygeplejersker opnår et større udbytte af uddannelsen, fordi de er mere studiemindet end de mere erfarne sygeplejersker, finder altså ikke støtte i denne undersøgelse. 3

4 Det overordnede formål med evalueringen er at foretage en systematisk undersøgelse af udbyttet af Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje og på den baggrund fremsætte anbefalinger, der kan skabe grundlag for en optimering af arbejdsgivernes udbytte af uddannelsen. Denne rapport formidler hovedkonklusionerne fra undersøgelsen. For uddybning og præcisering af den metodiske fremgangsmåde, såvel som de enkelte afsnit, henvises til selve specialet. 2.1 Den stillede opgave samt begrebsafklaring Evalueringen tager udgangspunkt i en undersøgelse af nedenstående spørgsmål: - 1) Hvorvidt har deltagerne på uddannelsen opnået nye kvalifikationer på selve uddannelsesforløbet? (Opnåelse af kvalifikationer) - 2) Hvorvidt omsættes disse nye kvalifikationer til egentlig handlen på selve arbejdspladsen, hvormed man kan tale om kompetencer? (Praktisering af kompetencer) - 3) Hvilken rolle spiller den nærmeste overordnede på arbejdspladsen i forhold til mulighederne for at anvende den nye viden? (Ledelsens betydning) Af ovenstående spørgsmål fremgår det, at der i denne rapport sondres mellem kvalifikationer og kompetencer. Kvalifikationer udgør her den viden, som den specialuddannede sygeplejerske har tilegnet sig på uddannelsesforløbet, mens der først er tale om kompetencer, når denne viden (kvalifikationer) anvendes i den kliniske praksis. Det tredje spørgsmål ovenfor beskæftiger sig derfor med, hvorvidt forskellige ledelsesstrategier hæmmer eller fremmer de specialuddannede sygeplejerskers mulighed for at omdanne kvalifikationer til kompetencer. 2.2 Rapportens opbygning De følgende kapitler leverer en mere uddybende besvarelse af de tre ovenstående spørgsmål. Kapitel 3 vil have til formål at redegøre for deltagernes tilegnelse af de forventede kvalifikationer på selve uddannelsesforløbet, mens kapitel 4 belyser de specialuddannede sygeplejerskers muligheder for at omsætte deres viden fra uddannelsesforløbet til den kliniske praksis. I forlængelse af dette ses der i kapitel 5 nærmere på ledernes rolle i forhold til deltagernes muligheder for at omdanne kvalifikationer til kompetencer. Dette kapitel afsluttes med en række anbefalinger på 4

5 baggrund af det foregående. De specialuddannede sygeplejersker har i forbindelse med spørgeskemaet haft mulighed for at knytte en kommentarer til en række af spørgsmålene, og kapitel 6 indeholder en samlet præsentation af disse kommentarer. 5

6 Deltagernes udbytte af Specialuddannelsen er undersøgt ud fra de tre funktionsområder for den specialuddannede sygeplejerske: - Klinisk psykiatrisk sygepleje - Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning - Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde I de følgende afsnit vil der for hvert funktionsområde blive redegjort for, hvorvidt de specialuddannede sygeplejersker har tilegnet sig den forventede viden. 3.1 Klinisk psykiatrisk sygepleje Hvorvidt deltagerne gennem uddannelsesforløbet har tilegnet sig kvalifikationerne indenfor funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje er undersøgt via spørgsmålene i nedenstående tabel 1. Tabel 1: Tilegnelse af kvalifikationer indenfor funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje I hvilken oplever du, at du ved deltagelse i Specialuddannelsen : 1 har opnået en større viden om sygdomme og deres symptomer har opnået en større viden om, hvordan forskellige sygdomme behandles har opnået en større teoretisk viden i forhold til vurdering af den enkelte patient har opnået et større overblik over forskellige handlemuligheder i forhold til den enkelte patient har opnået kendskab til en række nye metoder til dokumentation og evaluering af det daglige arbejde I høj 25,9 % (15) 22,4 % (13) 50 % (29) 51,7 % (30) 64,9 % (37) I nogen 55,2 % (32) 62,1 % (36) 43,1 % (25) 39,7 % (23) 29,8 % (17) Hverken eller 12,1 % (7) 12,1 % (7) 3,4 % (2) 5,2 % (3) 3,5 % (2) I mindre 3,4 % (2) 3,4 % (2) 1,7 % 1,7 % 1,8 % I lav I alt 3,4 % 100 % (2) (58) % (58) 1,7 % 100 % (58) 1,7 % 100 % (58) % Af tabellen er det først og fremmest værd at bemærke at respondenterne på samtlige fem spørgsmål giver udtryk for at de via uddannelsesforløbet har opnået nye kvalifikationer indenfor funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje da størstedelen oplever, at de har tilegnet sig kvalifikationerne i høj eller i nogen. Størst er udbyttet, når det gælder metoder til evaluering og dokumentation af det daglige arbejde; overblik over forskellige 1 For en præsentation af de enkelte spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen henvises til specialets bilag A. 6

7 behandlingsmuligheder i forhold til den enkelte patient, samt den teoretiske vurdering af den enkelte patient. I forhold til førstnævnte er det næsten to ud af tre deltagere (64,9 %), der giver udtryk for, at de i høj har opnået kendskab til nye metoder til dokumentation og evaluering. Derimod er der en mindre andel, der føler, at de i høj har fået større viden om sygdomme og deres symptomer samt hvorledes disse behandles. 3.2 Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning Det andet funktionsområde for den Specialuddannede sygeplejerske udgør kvalitetsudvikling, vejledning og undervisning. Hvorvidt deltagerne har tilegnet sig kvalifikationerne indenfor dette område er undersøgt via nedenstående tre spørgsmål (jf. tabel 2). Tabel 2: Tilegnelse af kvalifikationer indenfor funktionsområdet kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning Min deltagelse i Specialuddannelsen har betydet, at : jeg i højere holder mig opdateret med den seneste viden indenfor psykiatrisk sygepleje jeg føler mig bedre rustet til at undervise og vejlede mine kollegaer jeg har opnået en større viden om, hvordan undervisningen af forskellige patientgrupper bedst planlægges Helt enig 39,7 % (23) 44,8 % (26) 46,6 % (27) Enig 46,6 % (27) 51,7 % (30) 43,1 % (25) Hverken eller 13,8 % (8) 3,4 % (2) 10,3 % (6) Uenig Helt uenig I alt % (58) % (58) % (58) I tabel 2 fremgår det, at deltagerne i høj oplever, at de har tilegnet sig kvalifikationerne indenfor funktionsområdet kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning. Der er nemlig ingen respondenter, der er uenige eller helt uenige i de tre spørgsmål. Derimod har mere end 85 % svaret bekræftende til de tre spørgsmål. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne er blevet bedre rustet til at undervise og vejlede kollegaer er denne anden helt oppe på 96,5 %. 3.3 Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Det tredje og sidste funktionsområde for den specialuddannede sygeplejerske udgør koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Tilegnelsen af kvalifikationer er her belyst med de tre nedenstående spørgsmål, hvor også resultaterne fremgår (jf. tabel 3). 7

8 Tabel 3: Tilegnelse af kvalifikationer indenfor funktionsområdet koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde I hvilken oplever du, at du ved deltagelsen i Specialuddannelsen. : I høj I nogen har opnået kendskab til andre professioners arbejde 17,5 % 54,4 % indenfor psykiatrien (10) (31) føler dig bedre rustet til at lede dele af den 47,4 % 36,8 % sygeplejefaglige indsats på dit afsnit (27) (21) har opnået en større viden om forskellige former for 36,8 % 42,1 % forebyggelse (21) (24) Hverken eller 24,6 % (14) 14 % (8) 19,3 % (11) I mindre 3,5 % (2) 1,8 % 1,8 % I lav I alt % % % Som det fremgår giver størstedelen af respondenterne udtryk for, at de med deltagelsen på Specialuddannelsen har opnået en række nye kvalifikationer indenfor funktionsområdet koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Således mener mere end 70 % af respondenterne, at de er blevet bedre rustet til at lede dele af den sygeplejefaglige indsats på deres afsnit, at de har opnået et kendskab til andre professioners arbejde indenfor psykiatrien (hvilket kan ses som en forudsætning for et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde) samt har fået støtte viden om forebyggelse. Der er dog også værd at bemærke, at knap hver fjerde deltager har svaret, at de hverken eller har fået større eller mindre kendskab til andre professioners arbejde indenfor psykiatrien. Her er der også under en femtedel af deltagerne, der har svaret i høj på udsagnet, hvilket er markant lavere, end ved de øvrige spørgsmål. Dette indikerer altså, at deltagerne ikke har tilegnet sig denne kvalifikation i helt så høj, som de øvrige, og at det derfor eventuelt ville være en ide at styrke denne del af undervisningen for at leve op til uddannelsens mål. Samlet set viser undersøgelsen at de specialuddannede sygeplejersker i udpræget har tilegnet sig kvalifikationerne indenfor de tre funktionsområder. Undersøgelsen dokumenterer med andre ord at de sygeplejersker har opnået en større faglig viden om psykiatrisk sygepleje efter deltagelse på Specialuddannelsen. 8

9 I det følgende afsnit vil der blive redegjort for i hvilken deltagerne anvender den tilegnede viden (kvalifikationerne) fra specialuddannelsen i den kliniske hverdag således at der er tale om kompetencer. Som i det foregående kapitel vil de tre funktionsområder blive behandlet enkeltvis. 4.1 Klinisk psykiatrisk sygepleje Hvorvidt de specialuddannede sygeplejersker praktiserer kompetencerne, når der gælder funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje, er i spørgeskemaundersøgelsen undersøgt via nedenstående ni spørgsmål, hvoraf respondenternes fordeling også fremgår (jf. tabel 4 og 5). Tabel 4: Praktisering af kompetencer indenfor funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje Min deltagelse i Specialuddannelsen har betydet, at : Helt enig jeg i højere dokumenterer mit daglige arbejde 32,8 % (19) jeg i højere evaluerer den kliniske praksis 43,1 % (25) jeg i højere yder kyndig vejledning og undervisning 40,4 % af pårørende (23) jeg i højere er med til at igangsætte nye initiativer 29,8 % på baggrund af evalueringer af den udførte sygepleje (17) Enig 39,7 % (23) 50 % (29) 35,1 % (20) 56,1 % (32) Hverken eller 24,1 % (14) 6,9 % (4) 24,6 % (14) 12,3 % (7) Uenig Helt uenig I alt 3,4 % % (2) (58) % (58) % 0 1,8 % 100 % Tabel 5: Praktisering af kompetencer indenfor funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje I hvilken oplever du, at du ved deltagelse i Specialuddannelsen er : I høj I nogen blevet bedre til at varetage udredningsfasen i forbindelse 26,3 % 42,1 % med indlæggelser (15) (24) blevet bedre til at tolke patienternes adfærd 31 % 41,4 % (18) (24) blevet bedre til at diagnosticere 19,3 % 43,9 % (11) (25) blevet bedre til at vurdere, hvilke af patientens 31 % 31 % problemer der først og fremmest skal behandles (18) (18) blevet bedre til at kommunikere med patienterne 32,8 % 46,6 % (19) (27) Hverken eller 29,8 % (17) 25,9 % (15) 35,1 % (20) 36,2 % (21) 19 % (11) I mindre I lav 0 1,8 % 0 1,7 % 0 1,8 % 0 1,7 % 0 1,7 % I alt 100 % 100 % (58) 100 % 100 % (58) 100 % (58) Af ovenstående tabeller fremgår det, at langt størstedelen af deltagerne har svaret positivt i forhold til, hvorvidt de praktiserer de forventede kompetencer indenfor funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje. Kun meget få respondenter giver udtryk for, at de i mindre praktiserer 9

10 kompetencerne. Det er i forhold til tabel 4 værd at bemærke, at mere end 90 % af deltagerne giver udtryk for, at de enten er helt enig eller enig i, at uddannelsen har ført til, at de i højere evaluerer den kliniske praksis. Dette stemmer således godt overens med, at de også i meget høj oplever, at de via uddannelsesforløbet har opnået kendskab til nye metoder til dokumentation og evaluering af det daglige arbejde. Det er dog ikke alle kompetencer, som deltagerne har opnået i høj. I tabel 5 er det værd at bemærke, at mere end en tredjedel af respondenterne giver udtryk for, at de ikke er blevet bedre til at diagnosticere (36,9 %) eller vurdere hvilke af patientens problemer, der først skal behandles (37,9 %). Dette stemmer således også godt overens med ovenstående tabel 1, hvori det fremgår, at respondenterne sammenlignet med de øvrige kvalifikationsspørgsmål i mindre har opnået kvalifikationer i forhold til viden om sygdomme og deres symptomer, og viden om hvordan forskellige sygdomme behandles. Overordnet set efterlader undersøgelsen dog klart et positivt indtryk. Størstedelen af respondenterne giver på samtlige spørgsmål udtryk for at deltagelsen på specialuddannelsen har forbedret dem i deres kliniske praksis. 4.2 Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning Hvorvidt deltagerne på specialuddannelsen praktiserer kompetencerne indenfor funktionsområdet kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning er undersøgt via nedenstående syv spørgsmål. Tabel 6: Praktisering af kompetencer indenfor funktionsområdet kvalitetssikring, undervisning og vejledning Min deltagelse i Specialuddannelsen betyder, at jeg i højere : Helt enig starter faglige diskussioner med mine kollegaer 43,9 % (25) stiller spørgsmålstegn ved gamle rutiner og vaner på mit 54,4 % afsnit (31) er med til at identificere kvalitetsbrist i sygeplejen 49,1 % (28) bruges som sparringspartner af mine kollegaer i 42,2 % forbindelse med kliniske problemstillinger (24) er med til at planlægge kliniske uddannelses- og 23,6 % undervisningsforløb for nyansatte sygeplejersker tilrettelægger undervisning og vejledning af den konkrete patientgruppe med udgangspunkt i didaktiske overvejelser (13) 38,6 % (22) Enig 42,1 % (24) 40,4 % (23) 45,6 % (26) 43,9 % (25) 32,7 % (18) 35,1 % (20) Hverken eller 14 % (8) 5,3 % (3) 5,3 % (3) 14 % (8) 34,5 % (19) 22,8 % (13) Uenig Helt uenig I alt % % % % 3,6 % 5,5 % 100 % (2) (3) (55) 1,8 % 1,8 % 100 % 10

11 Tabel 7: Praktisering af kompetencer indenfor funktionsområdet kvalitetssikring, undervisning og vejledning I hvilken oplever du, at du ved deltagelse i Specialuddannelsen er : I høj I nogen blevet bedre til at indgå i forskningsprojekter 45,6 % 36,8 % (26) Hverken eller 14 % (8) I mindre 1,8 % I lav 1,8 % I alt 100 % Af tabellerne fremgår det, at hovedparten af deltagerne giver udtryk for, at de i udpræget praktiserer de forventede kompetencer indenfor dette funktionsområde. Ved flere at spørgsmålene er der således ingen, der er uenige i udsagnet. Et enkelt spørgsmål skiller sig dog en anelse ud fra de øvrige, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne er med til at planlægge kliniske uddannelsesog undervisningsforløb for nyansatte sygeplejersker. Hvor der ved de øvrige spørgsmål er omkring 40 %, der svarer helt enig eller i høj, er denne andel kun 23,6 % i forhold til dette spørgsmål. Derudover har knap en tredjedel af respondenterne svaret hverken eller ligesom 9,1 % har svaret enten Uenig eller Helt uenig. Samlet set giver lidt over halvdelen af respondenterne (56,3 %) udtryk for, at de i højere deltager i planlægningen af kliniske uddannelses- og undervisningsforløb for nyansatte sygeplejersker. Det betyder, at knap 44 % af deltagerne ikke tager del i denne planlægning, og man kan derfor argumentere for, at denne del af funktionsområdet kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning kun til dels bliver praktiseret. En forklaring på dette kan dog være at en del af de specialuddannede sygeplejersker besidder jobs hvor en sådan deltagelsen i denne planlægning ikke vil være oplagt. I forhold til praktiseringen af kompetencerne er det interessant at bemærke, at mere end 90 % af deltagerne giver udtryk for, at de er med til at stille spørgsmålstegn ved gamle rutiner og vaner på deres afsnit, samt identificerer kvalitetsbrist i sygeplejen. Set i forhold til den foregående analyse af funktionsområdet klinisk psykiatrisk sygepleje kan dette eventuelt forklares ved det udprægede fokus på evaluering og dokumentation. Som nævnt, evaluerer en meget stor andel af respondenterne nemlig i høj den kliniske praksis efter deres deltagelse i Specialuddannelsen. Denne løbende evaluering af deres arbejde kan netop tænkes, at føre til at de i højere stiller spørgsmålstegn ved gamle vaner og rutiner. 4.3 Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Praktiseringen af kompetencer indenfor det tredje og sidste funktionsområde, koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, er i spørgeskemaundersøgelsen belyst vha. de nedenstående seks spørgsmål (jf. tabel 8). 11

12 Tabel 8: Praktisering af kompetencer indenfor funktionsområdet koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Min deltagelse i Specialuddannelsen har betydet, at jeg i højere : Helt enig arbejder tværfagligt i det daglige arbejde (eksempelvis samarbejde med ergoterapeuter, psykologer og lignende indenfor sygehuset) arbejder tværsektorielt i det daglige arbejde (eksempelvis samarbejde med socialpsykiatrien i kommunen eller kommunale sagsbehandlere) 22,8 % (13) 22,8 % (13) indgår i projekter med fokus på brugernes behov 19,6 % (11) leder projekter/arbejdsgrupper i tværfaglige eller 17,9 % tværsektorielle sammenhænge (10) leder dele af den sygeplejefaglige indsats på mit afsnit 28,1 % (16) har fokus på forebyggelse i mit daglige arbejde 42,9 % (24) Enig 28,1 % (16) 31,6 % (18) 48,2 % (27) 19,9 % (11) 29,8 % (17) 30,4 % (17) Hverken eller 38,6 % (22) 40,4 % (23) 25 % (14) 50 % (28) 33,3 % (19) 23,2 % (13) Uenig Helt uenig 8,8 % (5) 1,8 % I alt 100 % 5,3 % (3) % 3,6 % (2) 7,1 % (4) 3,5 % (2) 3,6 % (2) 3,6 % (2) 100 % (56) 5,4 % 100 % (3) (56) 5,3 % 100 % (3) % (56) I forhold til tabel 8 er det først og fremmest værd at påpege, at der, sammenlignet med de to andre funktionsområder, er flere respondenter, der ikke praktiserer kompetencerne her. På trods af dette svarer majoriteten af deltagerne dog stadig bekræftende på de fleste udsagn. Eksempelvis føler langt de fleste, at de i højere har fokus på forebyggelse i det daglige arbejde, samt at de indgår i projekter med fokus på brugernes behov. Dog skiller spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne leder projekter/arbejdsgrupper i tværfaglige eller tværsektorielle sammenhænge, sig ud, da over 60 % af deltagerne ikke praktiserer denne kompetence i højere efter gennemførslen af Specialuddannelsen. Derudover giver knap halvdelen af respondenterne udtryk for, at uddannelsen ikke har ført til, at de i højere arbejder tværfagligt (45,7 %) og tværsektorielt (49,2 %). Dette stemmer overens med resultaterne med hensyn til tilegnelsen af kvalifikationer indenfor dette funktionsområde. Som nævnt har cirka hver fjerde deltagere nemlig angivet, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet, om at de i højere har opnået kendskab til andre professioners arbejde indenfor psykiatrien, hvilket kan ses som en forudsætning for et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. At kun lidt over halvdelen af respondenterne således giver udtryk for, at de i højere arbejder tværfagligt og tværsektorielt kan derfor muligvis forklares med, at de ikke har opnået tilstrækkelig viden om andre professioners arbejde indenfor psykiatrien. Den ovenstående analyse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde giver udtryk for, at en del af deltagerne ikke har opnået tilstrækkeligt kvalifikationer på uddannelsesforløbet, hvilket betyder, at de i begrænset omfang praktiserer kompetencerne. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt 12

13 deltagerne leder dele af den sygeplejefaglige indsats på deres afsnit, forholdet dette sig imidlertid omvendt. Her giver 84 % af deltagerne udtryk for, at deltagelsen på Specialuddannelsen har betydet, at de har opnået denne kvalifikation (jf. kvalifikationsspørgsmålene, tabel 3). Alligevel fremgår det af ovenstående tabel 8, at kun 57,9 % af deltagerne rent faktisk oplever, at de efter Specialuddannelsen i højere leder dele af den sygeplejefaglige indsats på deres afsnit. Dette viser således at tilegnelse af kvalifikationer ikke automatisk medfører praktisering af kompetencer: andre parametre spiller også ind. I det foregående fremgår det, at de specialuddannede sygeplejersker i udpræget har tilegnet sig en ny viden på selve uddannelsesforløbet. Ligeledes er der påvist, at størstedelen af deltagerne også anvender denne viden efterfølgende i den kliniske praksis. Dog er det ikke alle deltagerne, der i lige høj formår at omsætte deres nyerhvervede viden fra uddannelsesforløbet. Specielt indenfor funktionsområdet koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde giver flere respondenter udtryk for, at deltagelsen på Specialuddannelsen ikke har ført til, at de i højere praktiserer kompetencerne. Evalueringen viser i den forbindelse, at den specialuddannede sygeplejerskes nærmeste overordnede kan spille en afgørende rolle for, hvorvidt vedkommende har mulighed for at omsætte sin viden fra uddannelsesforløbet til den kliniske praksis. I det følgende redegøres for, hvordan ledelsens fokus på tildeling af opgaver og støtte har betydning for den specialuddannede sygeplejerskes muligheder for at bringe deres nye viden i spil. 5.1 Tildeling af opgaver Størstedelen af de specialuddannede sygeplejersker oplever, at de efter gennemførslen af uddannelsen er blevet tildelt nye arbejdsopgaver, og at disse har givet dem mulighed for at anvende deres nye viden. Ligeledes giver majoriteten af deltagerne udtryk for, at de på deres arbejdsplads har adgang til de nødvendige faciliteter (eksempelvis pc-adgang eller kontorfaciliteter) for at anvende deres nye kvalifikationer. Evalueringen viser imidlertid også, at mere end halvdelen af deltagerne ikke har indgået en aftale med deres arbejdsplads om, hvilke arbejdsopgaver de skal varetage efter gennemførslen af uddannelsen (62,5 %). Dette er relevant at fremhæve, da undersøgelsen viser, at de deltagere, der ikke har indgået en sådan aftale, faktisk praktiserer kompetencerne i markant lavere. En øget anvendelse af sådanne aftaler mellem sygeplejersken 13

14 og dennes overordnede om opgavevaretagelse efter uddannelsen vil angiveligt kunne føre til, at flere af de specialuddannede sygeplejersker i endnu højere anvender deres nye viden. Der vil på den måde være tale om en mere målrettet anvendelse af kvalifikationerne. Derudover giver en relativ stor andel af respondenterne (43,6 %) udtryk for, at de ikke har fået afsat tid til at anvende deres nye viden fra specialuddannelsen. Igen findes der en sammenhæng i forhold til praktiseringen af kompetencerne, der peger i retning af, at de deltagere, der ikke oplever at få afsat tid til at anvende deres nye viden, også i lavere praktiserer kompetencerne. Selvom det kan være vanskeligt at finde tid i en travl hverdag, er det værd at overveje, om det er muligt i lidt højere at afsætte tid til, at de specialuddannede sygeplejersker kan bringe deres nyerhvervede viden i spil, da dette sandsynligvis vil medføre, at flere af de specialuddannede sygeplejersker i højere praktiserer kompetencerne. 5.2 Støtte Et andet centralt aspekt i forhold til de specialuddannede sygeplejerskers mulighed for at praktisere kompetencerne vedrører, i hvilken de oplever støtte fra deres nærmeste overordnede og deres kollegaer i forbindelse med anvendelsen af deres nye viden. Undersøgelsen viser her, at størstedelen af de specialuddannede sygeplejersker faktisk oplever, at såvel ledelsen som medarbejderne støtter og motiverer dem i anvendelsen af deres nye viden fra uddannelsesforløbet. Der er dog også en mindre andel på knap en tredjedel af respondenterne, som giver udtryk for, at de i mindre modtager denne støtte fra deres nærmeste overordnede og kollegaer. Undersøgelsen viser i den forbindelse, at de specialuddannede sygeplejersker, der i mindre oplever støtte fra ledelsen og kollegaerne faktisk også i mindre praktiserer kompetencerne. Flere deltagere peger i den forbindelse på, at den manglende støtte måske kan skyldes et manglende kendskab til uddannelsen fra ledernes og kollegaernes side. Såfremt lederne og kollegaerne kun besidder et begrænset kendskab til selve uddannelsen, vil det selvsagt også være vanskeligt for dem at motivere og støtte den specialuddannede sygeplejerske i anvendelsen af dennes nye viden. Derfor vil det være oplagt, at styrke kollegaernes samt den nærmeste overordnedes kendskab til selve uddannelsen for at sikre et højere udbytte af uddannelsen. 5.3 Anbefalinger på baggrund af ledelsens rolle Med baggrund i ovenstående kan der fremsættes en række anbefalinger til Specialuddannelsen og de enkelte afdelingers med henblik på at optimere udbyttet af Specialuddannelsen yderligere. 14

15 For det første er det hensigtsmæssigt, at specielt lederne men også kollegaerne på arbejdspladsen får et øget kendskab til Specialuddannelsen og de kvalifikationer den specialuddannede sygeplejerske besidder. Flere af deltagerne giver nemlig udtryk for, at et manglende kendskab til uddannelsen blandt ledere og kollegaer resulterer i, at de i mindre støttes i anvendelsen af deres nye viden. Undersøgelsen viser i forlængelse af dette at de deltagere der i mindre modtager støtte også i mindre praktiserer kompetencerne sammenlignet med de sygeplejersker der angiver at de i høj modtager støtte. Et øget kendskab til uddannelsen blandt såvel ledere som kollegaer vil angiveligt føre til mere støtte af den specialuddannede sygeplejerske i forbindelse med anvendelsen af de nye kvalifikationer, ligesom den nærmeste leder vil have bedre mulighed for at give vedkommende feedback. For det andet kan det anbefales, at arbejdspladsen i højere anvender konkrete aftaler mellem den specialuddannede sygeplejerske og dennes leder angående opgavevaretagelse efter gennemførslen af uddannelsen, da dette kan forbedre mulighederne for at overføre det lærte til den kliniske praksis. Undersøgelsen viser, at det kun er en mindre andel af de specialuddannede sygeplejersker der enten før eller efter deltagelsen på uddannelsen har indgået en sådan aftale, og at kompetencerne i disse tilfælde praktiseres i højere. En udbredelse af denne ordning vil derfor angiveligt kunne føre til en mere målrettet brug af den specialuddannede sygeplejerskes kvalifikationer, hvilket i højere vil muliggøre praktiseringen af kompetencer. Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på at, en øget anvendelse af sådanne aftaler forudsætter, at lederen har et vist kendskab til Specialuddannelsen (jf. anbefalingen ovenfor). Til sidst kan det anbefales, at der afsættelses tid til at anvende de nye kvalifikationer. Lidt mere end 40 % af respondenterne giver udtryk for, at de ikke har fået afsat tid til at bringe deres nye kvalifikationer i spil, hvilket medfører at de praktiserer kompetencerne i mindre. En lidt større velvilje fra ledelsens side i forhold til at afsætte tid til dette vil angiveligt kunne føre til flere af de specialuddannede sygeplejersker i endnu højere praktiserer kompetencerne. 15

16 ! I forbindelse med en række af spørgsmålene i spørgeskemaet har de specialuddannede sygeplejersker haft mulighed for at supplere deres besvarelse med yderligere kommentarer. Nedenfor er samtlige kommentarer fra de specialuddannede sygeplejersker gengivet. "! #! $ % '&( ) *+ $,- +!. (! )& / 0 1,2! 3 *4! $& 989:; < >=?89:@09A B & ( CD E B!! < '& 7 < F,2 G+& ' 0H5 I J7 G H K7 &! L,2 G& 'G 0 1 M N!O* 'CN,- P,2 B # 7 P P,F! Q,4 R ',- D (! S!N ( 7 U ( V7 WU W N,4 P,- P ( U X 0UAY Z [ *W \ ' # 7 < Q& S < E* 2 *P B&!]^ PD >,- < CN,2 M ( _ ]% 0E`-P! ]^ ^ a bc 0D ]%!! de % U7 f ( ]% a f ]^ a,2hfi f U 9!! a *,-,j g ' C,-,k 0AY 7]f,2 " b,4 0 " 7 b ' l CE m,n7 l!! R 2 P > 7o0N l 7 B & l Pg! '0 A -? b a b!]%,4 b D # 7 b N *; a? 6! b b,. '? b, # " " p ;,- " "( " 0iU*" % p "7 *3 U ]a ^ ^,- ]%,2 ^ ^ ( 7!,> C? U U ' ]^ 4 ]% "q! 2 ( 7 3!! 'C! 4 g 0 r \]^ s\ ' 3g 3 d r 7t ' ^ 7o \! % 7 '!! 4 "q ' 4g '&( u v Y - # -w\ ' vg w Y ]^ \ v x *x v x (! S!6 ( 7 v '0 e? *,- ]% 4 ]%'! # 7? q '& 7,- _! \! _ D \ 0 5v& v v (& * m v,/& \,--& # E& & 0Ye M Y Y *v # ' f f f g f +!,4 \ C,)!? Q N + * # y& f +,-! ,4 <!? &* M\ < E Q\ E (! '!,4 * 0z " 3 3\ D { { { AY 9! m!,4,2 _ # ' _ ]a " " *b '& 7 ' C <? _& % 2 * _ C g " _D 4,y " ]% m,2 _ 2 C! 16

17 !,4 \ P,- S& 7 g & x,- 0 `-*! v w v]% #!X,! v ' #! CD^!! & b!,4,2 g X & ( C ]%' ( 7!!,4,- b * R CND! N7 R! M ( 0Z N *> < R B (, C Y P& Y P,2 b!b&( b *b b *P 7 CZ N W -& P,4 H V # F H _! V m (! ' H F ( 7! ' /!* _ 0}z,,4 S ~ : '! R!!!. " ) g! ~!, 3 /,- '& 7 P!$g ) CV, \ 3 ƒo7,- S& 7 ' v # D g x 9!! 0YA Y g ]% gc[ 7 m # _,L 4 _!Q g" ^ 0? a U B ^,l U * 9 B %, B S& 7 C ^7 & 4 Q,m \*_ Q!,4,- " *" 0 1 p v! W P,- M H* 'CM&* j M.\ CWV,4 pg., ( 7! 0 u? ]%!]%,4 _ - q 4 -g 4 '& ( 4 U D \!-* 'C? ^7 3 'C?7 % \* D D Q # ' %&( ^ D C? ^7 D,4 _& D 0 u M -,2 bg N ('! b a ; \ Q,-]%'! & 0N`- M # YD P 7 # 6,- b ( C m *_ _& '_ _ ( C 4 m,- _! _ \ m( p? 9 C,2 _!!! '! # 0 Q ]% _,2 _&,x 4 "q 4 '! 0 R 2 ' # 7 > Q Q 3 ]%S D,4 7 # * 1? CN,F 2 *,4 + /& ' / O\ Q H! + /, / *+ ' + 4 * ' ',- ' ",- * S '& 7,4 7 #,m # 0 )& ' M,2 a,4 % % a& S $ $! 6 C9 $ 67 $! x7]f,l,- v Y # v( ' v O,+\! v,4 * 'C E,40 x ( CY - - E ]% - -! x S v x V y,4 # ' x 0-A ( ^7 ˆ _,4,2 04 L ^ m,4 L ]% L '& 7 n ^ 6!,4 \ 'C&* <, 3 <,4 <! '0Š Q U 3g s C Qg 0`- ( 3!,4 \ '0 A D!! " ]% 4 4g 0 $ '& 7 6 *$, V $ a M a!? V a,4 $ $& $ $ \ ' $! -Œ 7o \ 4 _ 9& 2&!! 4 _ ' '0 A D 4 _ _ _ ( 7! D? ]% *" 2 _& 0 0 *",4 - g0 17

18 A 9 ]% 9 O!,,- %g & f N V CD f7 $ f * 9 a 6,-]% +( 0`4 P! 3,4,- M M,R 37 M\ S 3,R Z* g C < M ]% Z * Œ',4,2 4 "( "? 4g \ 7 _!,xg & ",- 0 A Z Z Z * v Z Y7 x!! x * NU 7 v *x v CY,- v \ '& 7 N,-!! 0-AY x E - x * B - 2 x -7 y! v ]% x BU ' xg!! _ &,- g 'C?,xq! '& 7 _,2 0 A? D,- _!,k,4 _( `4 b! Y&! 'CwZ!* b?!?!v!v *M * M,-* C U!! W Y,? & S ",4 4( 4D -g! & "! 0 A Q < \ ' %*,- Q! [ ]% 3 3 ^! 'C!! 3 E& 3 \, - D& 4D q ]% _! _&,4,2 0 A (!! Q 4,- g 0 z ' 4 #? 7t 4 '' 0 A Y 9 Y ]% Y x * 0[r6w D \ '* _,- x *m, v ]% v '& 7 C[ 9 9 0@A g$, % 9 '& 7 $,2 % \ '0Dr,- 4! D &( 0 `- M '! l ( 3 Mg!X 3 3 _ <,- H '',4! ' (! '!N ( 7 _!? D! 0 4 D]%',2 4?,-7 4? g0 e - _!! "!N,y 0 A D,-! 4 'C? ]f CU,- 2? ]% * 2 *4g 0 4? D! D - _,2? Q ', T g _ E, & ' 7! 4\ \*4]% S D 'g D \ W, p W.,40,40=? 'C 67 p O!!. -.,- # ' _ i*xg x,4 * 'C!,4 R B (! ' v x *m g U- y!r 'C ]a M, # [ P! M!,4 * [X ' C Y U,p Y & 0 0,2 &( 0 i0 ey " -!?3 *_ (! ' 2 ",4,k 0 Ž g ]%' 4 '0 18

19 Ž ', %s '& <,2 3! < 7! 'C? 7 < Q,R 0 52,- R R R 0Z N,4,- 0NeY 2,- N! x *P Q!!? P M 0 T g 4! D,- g0 r 4 D D, 4\? '& 7 _,- 4,x 9 ( # D * 2 4,2* r 3 <,4 M *3 Mg0!0 & <,4 3, ]^ 3 M P!,,- \ *3 -! " ",- " '& 7 ' 1,m7 _! 4 ]f! _,4 4 " 7! S& 7 r 4! ^ *",4 "!,4 \? "`4u 1 0 Q 4, m m(p! _,!!M 7t '02Ž E 7 _ 'C 27 k! _ k! 9, #? # T S ( 0 r ]^ ",4 4, 1 0 u,,m Dq\ ' q 2! _! \,- 0 `2 " '& 7 ',4! ' # 7! (!! _ 0 7 _? ]^ q # \ *", # 4 \ 4,4 '0!, 4(!g r _, 4g (Q!g / 3 L 3 D '0_` L]%',2 <7]% <,,- / _,- ]^ /\ ' -g _!0 AY! 2 4,4 *"& ' Qg { i' ' D? m '& 7 ' D,-2 _ 2! '0 T D m( 2 "( _!, '0 89!( _, 4g & "!!N 7o _? 3 2!g &! ', - g r ]^ ",4 _ - g C,m!Q" *4 & ' 4 4( 4 2! r ",4? # 4 " 7 " D 0 e@ ) P& ' f, ), '' g 'CV! $ f( f C ) ]%' ) 7o f O ' CD 6,- f V&! ' %!g f '& 7,4,40 A M 4 M P HV, < ]% H7 & C6 _! ]^ 4 4 H ]% 0 T &! 4g *"q S? '0! g '!C *! 0 & R, F,J ma!? 7!P,4! '! & F m!,,4 (! S 0 &, 4,m D szu *4 '&

20 # J J\ ( & g \ C,-! Œ\ Sˆ! 3 *_, _!! g q S& _,2 "( 4g \! ' 4! 05 Q 4 \ "q v,/!!m v 7o \ ( 7 g CY D7 mu # 7U x! & ',!,4,4! g š ]^! Cl,}7 š jg, * 0 A N ]% N N CZ P7 R,4 & N \ 2 M P,H? Q,4,2 47 ( 3 4g 27 "& '? - 27 _? * * 0 W # M M!O( U7 &M [ 0ZA Z!@ \ Y, C Z! M P,4 ( 4 S sc,-* \ 47 " 7 & 0 "? ]%,- 7 &! \ 0 + *& ( &x,4 & - N N7 f \ 7 &&,!!K 7t n n œ I? 7t ' 0 0,4 & ' ", "!X,4 7 " # 7?,- * '! P,4 M '& 7? '0ZA N! 6 ]%' P,2,; ]% M ]% Z N*M 3 M! 4 ]% _ ž * ;O <,J,J po > ž!! 7!X< siu* # (! ' s03i 7! <&( _ *,4& ' D,- ;, 7 n& L M _ 0 _ 9& 2!!Q 7o D D ( 7 C,L D 2,- m( p ' D (,- '& 7 g 0AY ]% #,4 \* C 7 "!,- ^ % & 0 0 ( 7 \ ' 'C? % ]%! \ ^!,4 * 'C?,>7 %!! D \ ]%' _,2! ^ *4g 0 '& 7,- _! \!? 4 _ 0! # q\ '& _,2 _AY 4AY! _zu \ 3`- 89! (! \ D! ]%'!N,2, P D N * B R! S& 7 BŸ'A@A@z`-2 P 2 0Ez! 2, 3 0 u W ', *" b U '& 7 C 7 b \*,- W '&! C,- b! '! 20

21 %,- % ]^",4 ^ & U f \ '0De Z( ' ^,> B\*!! &-g 7 'C ' ",-* r?g 4 \ # ( 7! _,- 4? D!? C!,40\,40 A \ _ '& 7 ',y! '& 7 C,2 A@A-z` `-! X W a!]%,4 3 W 'CU O Wg3 Z ( M b( M! '0UA U,- Y P \ bd a!( b R g ' P # 0!! b *R,2 '& 7 (! #! 4,- Ž Qg & & _!!Q 7o '0 1! * _ 3? *4g! # 0 A ]%' #! [W *. ]% p!0.! p W.& S W \ ',- # '0 52& Q!!O ' R[ \ CE,- < \ >! 0 1 ]%' P!?x * # P! \ ˆ k!,2. ( 7 0.A P\! '& 7 ' $ '0!! 0 59!,4 *% d -e,4,- %,- % % f % ( 7! C9 9 ' # &&! ' ˆ HA ; K g \ ' # &C", f! ^! \,- S& 7 'C,2 *" D 6 S,4 " '!? W! ;! %,2 0 A D Z V, W C?,$ '! f (!0DŽ " D,> B ^ ' CD! '& 7 $,- $A 3! >! \,- C9! V 9 7 E *%!( M R,4 W D W ; 0NAY Y M P -& v CN \ q _ 0 5D!!N 7t D *4 i ]a (!! \ ' # & 0 5D! \ ( 7! _,2 4g c,- D g 0 89? ]% q S& _,2 4 \ Q " N,4& ' 7!X 4?'! # & 0,x* g, -g! -,k!!q '0 Ž',- " 2,x # _!,4 \ ", 4 '& 7 0 A 4 B k \ N _,4 y,-* y '& 7 * 04` x '& 7 a _,4 L& ' y _ _7 L 04r]% m,- /g 6 _,- 7! %,- &!H *!! g g 7 0 A 2!! P N! PgR,- < >,- < N7 P,- > > 7! N S g [ 21

22 4? 0 A - - ]% f x B!! C-,- v7 x Q& O 4U E N Q \ y ' 4g,4 ' " *" 0 T 7 _? # 4\* q 0 A -!! "! "gc,-? p 6,- p \ b 'C p -,-*! ;,- f ( # ' a U a! U a f( f U,-*! a ^g!,4,4!,2h A N N #! ( N ;!, N +& ' N+ *+ '0@=? 0 & ' 7 M Wg,2 Y g N *b 7! \ '& 7 0ZA [ P!! b!,4 Z! W [ W,-,,40 k an!.,- C! a \ V " ]^! k,4 * k 02! C 7 <!! 3 s < 7 C,2 ^ *<[ ' Q 'C,R # 'C N Q! 3 ]% P ]% N 9 ]% R,- < < CE,- 3 *R 7 R! 'C,,- 7]%,,- 4 4 q # 4 4 4? 7t 0 0O 3!! $ ]% a a v& ' ), %D % $ CV 6g a, b,4! ' ž! \! C%,2 ;!! < n C% \ n,- '& 7 0 S fc a c a,- N a@,4 aª ag,- N *f!! 0YA Z,y C 7 _!!X 4 D -! _ 7 0 5? * g,2 \ q! S& 7 A N ' E!! M?]% Z # \ C 7 P 3 ' N P!X,4 'C! x R!!P!P B 02A - B& B ' ' 4 # 7 - E ( D ',m!! '0 =? U7 k E S - 2 x A@A-z`L E * ]a x CY, x!! y! x!,4,-, A???g 4!! _? q *" _,2 _ 7!? D 0 A D! _,2 q ]% ",- 4g! \!? 0`- - \?7 " -,40 7 4\ *_, 2 \ DŸ '«-! A V 3,- VD+ + 'C9 6g p C9,! ]^ 6 a,-%0!0 * Q $ \ $ '& 7 ' '0 _! W ",4 4 C DQ # *,4 L '& 7 ž< (! ' ˆc,- Ÿ,4,- \ ' $ \ \]% # C[ x E Y ]^ xw - ' v ' P 4 # ' v (! ' 0 =?*!! <g E c <g,- 6 09`2*< \ $& ' < '& 7 <\ V $i (D!! g ^ \ 'C,- 9,2 m& # '4 2 (!!Q ( C,- 9,- m! 9Z,2 \! 4 m 22

23 !,- g 2 \ # 0 89 C ',4C! ' & C " Dq! C & ]%'& D C z 4 ]f! _,? D,4,2 4 4g '0 894 _ ' '\ ' Š 7oCw [ Y!! b * U 6 Cw W N [ P g0u`-!g M [7 M *W 7 q 0! '& 7 H ~? H ~ #! ] F,- ) ]% ( 7! A & 3!! # D C 4 *4! \ & 0 `4 W ( 7! b b7 b \ \ pd! b 7 b! "! p *b " # \ # & %& " g S # &,> U U,$7 a 9! ]%! _, C,- - 4 co7 ; ' p % W, #.,-. C ;,4 H ;7 H! #!.,4 ; M( 'C * & 3 s '& ! 4 E < *3 Q s, ? *"q,4,- 0 1 M,4 6 ]^ W M* [ # Y [ U ]%! U Z7 W! b M7 & & U,.!! ' 4 \? 0 A D& Q #,m 7 B 4 '0 AY??? # "&? ' g0 *x! a Y7 a! a ag & a Y7 &V,$ C Z Z xw V g v O - *v 0[r ag &!,- -& W7 & g w 0UAY Y& V b (! #! W,p Z7 W '& vx \ M 7! g b,2 W\! a *! 0Uu!? bÿ 7 P bs '& b,2 M P *M7 & & U,; N, 6,+ 4 9,4 m ' m!! P 0 A _ 7! v,/& <& 2 *m& v,y # k *m C& >! m,4 ]^ \ 2 k& VZ m! \! ]^ m 2 2 ]% #! 'CD a D\ *^! ' ^ b,4 ^ ^, a a,4 2 23