Akutpakker i Region Syddanmark en symptombaseret tilgang

Transkript

1 Akutpakker i Regin Syddanmark en symptmbaseret tilgang Af Jan Dahlin, lægelig prjektleder vedr. akutpakkerne g verlæge, FAM, OUH Frmålet med denne Pixi-bg er at give læseren en krt indføring: i frmålet med akutpakkerne i baggrunden fr udviklingen af akutpakker frem til nu i brugen af akutpakkerne Målgruppen er de læger, sm er akutpakkeansvarlige, g sm har en pgave med at viderefrmidle, undervise i eller revidere akutpakkerne. Hvrfr akutpakker? Fælles referenceramme Persnalet i FAM får den samme viden m, hvad der skal ske, når patienten ankmmer Patientfrløbet startes uden unødigt phld Ingen spildtid Der fkuseres på kritiske diagnser De kritiske tilstande, sm kræver umiddelbare tiltag, fremgår sm differentialdiagnser Teamarbejde Mdtagelse af akutte patienter er ikke længere en pgave fr en enkelt eller ngle få læger, men en teampgave fr både speciallæger g yngre læger i flere specialer, der er til stede i akutmdtagelsen. Vi er på landsplan ved at erstatte mange små sygehuse med få læger på hver matrikel med gdt 20 akutmdtagelser med tilstedeværelse af flere specialer på nye, stre akutsygehuse. Hele prcessen er igangsat af Sundhedsstyrelsen g de lægevidenskabelige selskaber, der har advkeret fr nødvendigheden af strukturændringerne i sygehusvæsenet. Ingen kan længere give sufficient up-t-date behandling uden samarbejde med flere andre specialer g funktiner. Staten g reginerne lægger stre milliardbeløb i de nye sygehuse. Hurtighed Målet er at fjerne al ventetid, der ikke er fagligt begrundet. Akutte patienter skal udredes hurtigt g derefter sættes i relevant behandling. 4 timer er generelt fastlagt sm den tid, det maksimalt må tage at fr nå frem til en behandlingsstyrende diagnse. Dette lægger et fagligt pres på systemet. Samlingen af de akutte patienter muliggør placeringen af diagnstiske funktiner i selve mdtagelsen, ligesm det er lettere at få hurtig hjælp fra andre specialer, sm gså er til stede i akutmdtagelsen. En tilrettelagt systematik fr udredningen frem fr vekslende rdinatiner fr samme prblem - sikrer, at spildtid yderligere frmindskes. 1

2 Krdinatin De nye mdtagelser (g deres bagland inde i sygehuset) kan håndtere et bredt spektrum af sygdmstilstande på et langt højere niveau g hurtigere end tidligere. Men det kræver invlvering af mange mennesker ver krt tid, g høj grad af krdinering er nødvendig, hvis det skal lykkes. Der er nødt til at eksistere aftaler m, hvem der gør hvad g i hvilken rækkefølge, hvis gevinsterne af de mange frskellige læger g persnalegrupper skal høstes. Kmmunikatin Ved at have gennemtænkt de frskellige typer af frløb på frhånd g have aftalt ngle hensigtsmæssige udredningsfrløb kan en væsentlig del af kmmunikatinen lægges ver på elektrniske tavler, der viser, hvr langt den enkelte patient er i patientfrløbet, g hvad næste skridt er. Mængden af telefnpkald til hinanden bliver tidskrævende, hvis alle frløb skal køres sm nget helt nyt g unikt fra gang til gang i de nye, stre akutmdtagelser. Det giver frsinkelser, mulighed fr fejl, unødig ventetid, str ur g pstasning af patienter. Ved at lægge en str del af kmmunikatinen i faste rammer på en tavle mindskes stresset g verblikket fremmes. Målet er at gøre patientfrløbet persn-uafhængigt. Patienten sikres det bedst mulige frløb, uanset hvem sm er på vagt i akutmdtagelsen. Uddannelse Akutpakkerne kan være med til at sikre en hurtigere indlæring af en systematisk tilgang til frskellige sygdmsbilleder blandt yngre læger g kan måske aflaste de mere erfarne læger, frdi det er beskrevet, trin fr trin hvad der skal ske kblet direkte med den lkale lgistik. Fælles akutpakker Svaret på udfrdringerne er at udarbejde udredningsfrløb, der er grundigt belyst g aftalt mellem specialerne, der arbejder i akutmrådet. Pakkerne kan dels sikre enighed m hvilken udredning, der skal gennemføres fr frskellige akutte tilstande, dels fungere sm en slags kntrakt mellem specialerne m, hvilken type af bistand man kan frvente fra hinanden g inden fr hvilken tidsramme. Akutpakker kunne udmærket være udviklet på de enkelte sygehuse. Det ville på sin vis være nemmere, men mvendt er det en str pgave at udvikle g vedligehlde, g det ligger lige fr, at sygehusene i reginen deles m pgaven. Derudver er der mange læger, sm skifter rundt mellem reginens sygehuse det fremmer unægtelig en hurtig intrduktin. Letter uddannelsen g mindsker risiken fr fejl hvis der arbejdes med fælles kncepter på sygehusene. Baggrund Det frmelle afsæt fr arbejdet er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007 samt Akutplanen af den 20. december På baggrund heraf blev der i Regin Syddanmark i 2008 iværksat en arbejdsprces med henblik på udarbejdelsen af et reginalt kncept fr fælles akutmdtagelser i Regin Syddanmark. Arbejdet mundede ud i Rapprt m Fælles Akutmdtagelser (FAM) i Regin Syddanmark. I rapprten frmuleres en række principper fr etableringen af FAM i reginen herunder bl.a. standardiserede tidsstyrede patientfrløb (STP) nu kaldet akutpakker. Arbejdet med udviklingen af akutpakker er tilrettelagt sm en reginal prces. Akutpakkerne blev til i 2011/12 i et antal arbejdsgrupper, sm sygehusene udpegede repræsentanter til. Akutpakkerne har efter udarbejdelsen været sendt til kmmentering hs samtlige specialeråd i reginen. Den enkelte akutpakke tager udgangspunkt i et symptm eller akut henvendelsesårsag. Akutpakken udgør en versigt eller ramme fr de 2

3 indekshændelser, sm er de handlinger i et patientfrløb, sm er afgørende fr næste skridt. Indekshændelserne udvælges med afsæt i evidens hvr muligt g best practice. Frud fr arbejdets pstart havde Styregruppen vedr. FAM, sm er sammensat af lægelige direktører g FAM-ledelser, frmuleret et plæg, hvri det blev freslået, at der i Regin Syddanmark arbejdes ud fra en verrdnet ambitin m, at alle akutte patienter skal tilses (have en klinisk vurdering) af en speciallæge indenfr ½ time, g patienten skal være udredt/have en behandlingsstyrende diagnse g plan maksimalt 4 timer efter ankmsten til FAM. Valg af symptmer til akutpakkerne Oprindeligt std det ikke klart, hvad der skulle udgøre udgangspunktet fr udarbejdelsen af akutpakkerne. I starten blev der således eksperimenteret med akutpakker fr specifikke diagnser. Det ville imidlertid være en næsten uverskuelig pgave at udarbejde et tilstrækkeligt antal akutpakker, sm kunne dække de fleste indlæggelsesårsager i akutmrådet. En anden vervejelse var, at man ønskede en peratinel vejledning fr udredningen af patienten i de første timer af indlæggelsesfrløbet. Af indlysende årsager ville valget af en sygdmsspecifik akutpakke først kunne fretages, når man havde en tentativ eller specifik diagnse. En arbejdsgang hvr patienten fte ville være adskillige timer inde i patientfrløbet. Ofte ville man endvidere blive nødt til at skifte akutpakke ved revisin af den tentative arbejdsdiagnse. En mere mderne tilgang til den akutte patient er at frhlde sig til patientens symptmer g kntaktårsag. På denne måde kan beskrivelsen af udredningsfrløbet starte allerede ved kntaktens begyndelse. Sm knsekvens af dette skiftede frmålet fr arbejdet til at udarbejde symptmbaserede akutpakker. Fra starten af dette arbejde vidste man i kredsen af lægelige prjektledere ikke, hvr mange akutpakker der ville kmme ud af udviklingsarbejdet. Udgangspunktet blev en pgørelse af kntaktårsager, sm var registreret på Cetrea Emergency i Klding Sygehus i løbet af året Der indgik lidt ver patientkntakter. Analysen pegede på 34 mulige akutpakker (ref.: Christian Backer Mgensen, Specialeansvarlig verlæge, Akutcenter, FAM, Aabenraa). Hertil kmmer 5 psykiatri-akutpakker. Fælles beslutninger Indledningsvis i arbejdet blev der truffet en række rammebeslutninger fr arbejdet vedr. henh.: Målgruppe fr akutpakkerne Definitin af klinisk vurdering (½-time kriteriet) Definitin af plan (4-timers kriteriet) Definitin vedr. speciallæger Beslutninger vedr. speciallægens fremmøde (indtil 2016) Målgruppe Der blev indledningsvist i arbejdet vurderet på hvilke akutte patientgrupper, sm var relevante målgrupper ifht. udarbejdelsen af akutpakker, når målet var/er, at patienten får de ydelser, der fagligt set er behv fr - til tiden. Der blev sndret mellem nedenstående hvedgrupper af akutte patientgrupper/patientfrløb: 1. Patienter til lægevagten 2. Skadestuespr 3. Patienter til kendt speciale 4. Uafklarede patienter 5. Svært syge uafklarede patienter 6. Traumespr 3

4 Af vennævnte patientgrupper var det patienter til kendt speciale samt uafklarede patienter, sm blev udvalgt sm de relevante målgrupper qua behvet fr frmuleringen af best practice initialt i patientfrløbet samt øget fkus på den ptimale afvikling af patientfrløbet herunder i videst mulig mfang parallel afvikling af aktiviteter i frløbene. Klinisk vurdering (½-times kriteriet) Klinisk vurdering dækker ver ½-times kriteriet, g nedenfr ses den fælles reginale definitin. Klinisk vurdering indebærer i frlængelse heraf, at patientens verrdnede tilstand - alene i sit kliniske fremtningspræg - evt. med triageresultatet sm støtte bedømmes af den specialespecifikke speciallæge. Hensigten er, at speciallægen med sit mere erfarne kliniske blik frventes at kunne identificere en akut dårlig patient. Det vil sige, at den krte kliniske vurdering ikke anses sm en gennemgang g ikke nødvendigvis frdrer tilgang til parakliniske fund. Det skal dg bemærkes, at der i mange tilfælde kan freligge LAB-svar g rtg.-svar, såfremt prøvetagning g test i FAM tilrettelægges med henblik herpå. Når speciallægen ser patienten, evt. sammen med en yngre læge, lægges der p til, at speciallægen varetager sanktineringen af akutpakken, herunder følgende pgaver: Bestilling af LAB-pakke Bestilling af røntgen Rekvirering af assist Dkumentatin Infrmatin til patienten g evt. pårørende Plan (4-tiners kriteriet) Det frventes, at det altid vil være en speciallæge, sm udfører handlingen mkring Plan 4 t. Den specialespecifikke speciallæge er ansvarlig fr den samlede behandlingsplan, sm efter jurnalptagelse, knference g evt. gennemgang bør mfatte følgende elementer: Behandlingsstyrende diagnse: begrundet Yderligere undersøgelser bestilt: billeder, labratrietal, mikrbilgi Mnitreringsniveau det næste døgn: BT, Puls, RF, O2-sat., GCS, Temperatur TD (evt. kateter til patienter med C+D prblemer) Næste bldprøver (f.eks. CRP., væsketal, arteriepunktur) Behandling: Medicin (inkl. trmbseprfylakse) Kirurgi Væskeplan Rekvirering af andre speciallæger Knkrete behandlingsmål Frventet frløb: udskrivelse indenfr 48 timer eller verflytning til relevant stamafdeling Behandlingsplanen kan sm hvedregel ikke udfrmes, før der frelægger en behandlingsstyrende diagnse. Definitin vedr. speciallæger Ved speciallæge frstås en læge med speciallægeanerkendelse eller en læge i hveduddannelsesfrløb (H5). Specialespecifik speciallæge: Minimumsfrtlkningen er her: Medicin, kirurgi, rtpædkirurgi hhv. anæstesi. I hver akutpakke er anført specialespecifik speciallæge jf. vennævnte sndring. 4

5 Beslutninger vedr. speciallægens fremmøde Klinisk vurdering Sygehusledelserne har præciseret følgende vedr. klinisk vurdering (½-times kriteriet) på møde den 20. december 2011: I tidsrummet 07-24: - Klinisk vurdering ved speciallæge indenfr ½ time I tidsrummet kl (indtil 2016): - Klinisk vurdering ved speciallæge indenfr ½ time (dg nedtnes hensynet til flw således, at der, hvis patientens kliniske tilstand tillader det, må gå længere tid end en ½ time til klinisk vurdering) Det gælder fr hele døgnet, at - Hvis speciallægen er ptaget af upsætteligt arbejde, vil det være tilstedeværende læge indenfr specialet med højeste lægelige charge, der varetager de pgaver, der er tiltænkt speciallægen - Speciallægen må kmme så hurtigt, det kan lade sig gøre Plan Kravet m, at det er speciallægen, sm hele døgnet udfører Plan (4t.) er fasthldt i sygehusledelseskredsen. Hele døgnet: - Plan ved speciallæge indenfr 4 timer Opbygning af Akutpakkerne Akutpakkerne er pdelt i fire mråder i frhld til patientfrløbet samt en dkumentfd: 1. Præhspitalt. Fra patienten er meldt til ankmst. Feltet er tænkt at indehlde aktiviteter eller vervejelser, sm sker før patientens ankmst. Præhspital triage er en mulig fremtidig aktivitet g evt. frberedelser til mdtagelse af patienten. 2. Fra ankmst til ½ time Aktiviteter eller vervejelser, sm sker umiddelbart efter mdtagelsen af patienten. Særlige frhld, sm indgår ud fra kntaktårsagen, nævnes her. Det kan f.eks. være beslutning m islatin, førstehjælp g umiddelbare diagnstiske prcedurer. Triageprcessen ligger i dette tidsrum. Det første servicemål Klinisk vurdering ligger ligeledes i denne del af patientfrløbet. 3. Fra ½ time til 4 timer Aktiviteter eller vervejelser, sm ligger mellem maksimalt den første ½ - de første 4 timer af patientfrløbet. Her inddrages de vigtigste symptmer g tilstande, sm kan relateres til kntaktårsagen. Ved hver tilstand pstilles plysninger m: Plan ved speciallæge (dvs. hvilket speciale, sm har ansvaret fr plan) Interventin (det kunne være f.eks. ventrikeltømning g indgift af aktivt kul) LAB-pakke (frudbestemt srtiment af bldprøver, relevant ud fra kntaktårsag) Evt. gentaget LAB-pakke (enten sm kntrl eller supplerende) Radilgi (relevante undersøgelser) Jurnal (hvis specielle vervejelser, f.eks. grundig rejseanamnese) Assist fra andet speciale (frventede relevante specialer, sm tænkes at kunne deltage med vurdering eller behandling) Differentialdiagnstiske undersøgelser (frslag til) 5

6 Det andet servicemål Plan gså kaldet 4-timers kriteriet ligger i denne del af patientfrløbet. 4. Fra 4 til 48 timer Består af t dele: Behandlingsfasen i tiden efter 4 timer Mnitrering g rehabilitering Tiden 48 timer er valgt, sm grænsen fr hvr lang tid en patient kan phlde sig i den fælles akutmdtagelse (FAM). Ikke sjældent vil patientfrløbet i denne fase være bestemt af de relevante kliniske retningslinier, sm er iværksat ved den behandlingsstyrende diagnse. Dkumentfden Akutpakkerne har en dkumentfd, sm er ens fr alle akutpakker. Indhldet består af følgende punkter: 1. Dkumenter til InfNet Her vises de relevante links til vejledninger g instrukser i InfNet. 2. ADAPT triage kntaktårsagskrt Her refereres til kntaktårsagskrt i ADAPT v Assist Relevante telefnnumre på læger eller resursepersner, sm er nævnt i patientfrløbsmrådet. 4.Relevante eksterne links Links til internetsteder udenfr InfNet. være ens. Til dette frmål blev udviklet en akutpakke-skabeln (Figur 1). Denne udgør en ramme fr alle prcesser, udredning g behandling af patienten fra ankmst g p til 48 timer senere. Alle akutpakker blev indpasset i denne skabeln med det frbehld, at akutpakkens værdi er udtømt, når 4-timers kriteriet (behandlingsstyrende diagnse/plan) er nået. Uanset m denne måtte kmme før eller efter 4 timer inde i patientfrløbet. Fr langt de fleste tilfælde vil tiden efter den behandlingsstyrende diagnse rette sig efter den kliniske instruks fr den aktuelle diagnse. Akutpakken stpper, hvr den kliniske instruks starter. Valg af skabeln Udgangspunktet var at lave et design sm gav størst muligt verblik på kun én side g sm samtidigt indehldt vervejelser g aktiviteter i frhld til de første 48-timers indlæggelse. De servicemål, sm udgøres af ½- hhv 4-timers kriteriet blev centrale i udfrmingen af skemaet. I den første udgave af skabelnen kunne man i princippet skrive sig ud af skærmbilledet med behv fr at scrlle sidelæns i teksten. Mere brugervenligt blev det med tidsaksen gående nedad (Figur 1). Sm det ses i dag, har skabelnen en fast bredde svarende til det i dag almindelige bredskærmsfrmat på PC ere. Det frekmmer intuitivt lettere at scrlle ned i en tekst end at bevæge sig sidelæns på skærmen. Det giver et bedre verblik mend, at en række af akutpakkerne, grundet indhldet, ikke kunne hldes indenfr et enkelt skærmbillede. 5. Alternative akutpakker Til vejledning, hvis man vervejer at ændre akutpakken til en anden. Udvikling af Akutpakker Sm udgangspunkt skal der være en genkendelighed mellem alle akutpakkerne, ligesm brugen af disse i så vid udstrækning skal 6

7 Figur 1. Akutpakke skabelnen En anden udfrdring viste sig i, at de enkelte akutpakker ikke kunne udfrmes i ét fast designfrmat med et frudbestemt antal klnner g rækker. Resultatet blev, at akutpakkerne trds samme skabeln har fået et nget varierende designmæssigt udtryk. Tanken er, at man ved den kmmende revisin vil ændre design g psætning af skabelnen. Visse ting er gennemgående fr alle akutpakker i psætningen i skabelnen. Det er dg gså vigtigt, at der er mulighed fr at tilgdese lkale frhld på de enkelte matrikler. Fr at understrege, hvr lkale plysninger kan anføres i akutpakkerne, er felterne markeret med gul udfyldning. Det kan f.eks. dreje sig m plysninger m telefnnumre til vagthavende læger på frskellige afdelinger ligesm, at akutpakkernes links skal tilpasses, så de peger på det aktuelle relevante instruksapparat fr det pågældende sygehus. Det verrdnede faglige indhld i akutpakkerne gælder i hele Regin Syddanmark g er i akutpakkerne præsenteret i de hvide felter. Det vil sige, at ændringer i disse dele af akutpakkerne er en reginal pgave. Akutpakkerne er tilgængelige i Infnet, hvr der lkalt er truffet beslutninger m, hvr akutpakkerne er placeret i den lkale pbygning af systemet. Det faglige indhld er i øvrigt frankret i specialerådene, sm nævnt alle har været høringspartnere under udviklingen af pakkerne. Akutpakker g brugen af Cetrea Til understøttelse af de accelerede patientfrløb g akutpakker blev der udviklet en mdel af Cetrea Emergency, sm viser de enkelte prcesser i det initiale patientfrløb. Således kan fremdriften i frløbet følges g 7

8 dkumenteres realtidstr(figur 2). Figur 2. Prceslinie på Cetrea tavlen Der er flere frdele ved brugen af elektrniske versigtstavler. Blandt de vigtigste skal nævnes: Aktuel status fr patienten vises Tidsfrløbet fremgår tydeligt Pågående g afsluttede prcesser vises Kmmunikatinsredskab (nn-verbal) Patientvisningen følger patienten i FAM. Dvs. at hvis patienten flyttes til anden stue, til røntgenundersøgelse eller til 48-timers afsnittet, følger alle aktuelle plysninger med. Det gælder f.eks. lgistiske plysninger m islatin, specielle behv (døv, bariatrisk patient m.m.) såvel plysninger g diagnse g afdelingstilknytning. Ved brugen af initialer på prcesknapperne kan f.eks. plysninger m hvilken læge, sm har lagt plan eller gået stuegang hurtigt fremsøges ved behv. Det er vigtigt at fasthlde Cetrea systemet sm en lgistikstøtte. Og sm redskab til effektiv styring af et initialt patientfrløb. Dkumentatin fr undersøgelser, diagnser g behandling hører hjemme i patientens jurnal. Frudsat en knsekvent g gennemført registreringspraksis på Cetreatavlerne får man en enestående mulighed fr videnspsamling m det akutte patientfrløb. I akutpakkesammenhæng er det f.eks. muligt at dkumentere i hvilken grad, at ½-times kriteriet pfyldes både fr den enkelte patient g i et samlet verblik. Specielt fr akutpakkerne gælder, at man i Regin Syddanmark har valgt at mnitrere udvalgte delprcesser på alle reginens fælles akutmdtagelser. Det drejer sig m: Valg af akutpakke ½-times kriteriet 4-timers kriteriet Lægens rlle Fr ½-times kriteriet måles tiden fra patienten er registreret ankmmet indtil, at klinisk vurdering påbegyndes. Fr 4-timers kriteriet måles tiden fra patientens ankmst indtil, at der freligger en plan. Dvs. at lægen krt sagt skal have vurderet patienten, lagt planen g dkumenteret den i patientens jurnal. I sidstnævnte tilfælde, når diktatet er indtalt. Her medregnes ikke tiden til, at det bliver skrevet af sekretæren. Fr både ½- g 4-timers-kriteriet mnitreres det, m disse servicemål er udført af speciallæger. Dette pnås ved, at registreringen af initialer på prcesknapperne hldes p md plysninger m hvilken charge lægen har. Fr at pfylde det verrdnede servicemål i akutmrådet hhv ½- g 4-timers kriteriet skal lægen med andre rd initialt tilse patienten inden 30 minutter samt være en speciallæge. Tilsvarende fr planen ved 4-timer. 8

9 Det vil ikke i alle tilfælde være en speciallæge, sm udfører de t servicemål. I denne sammenhæng skelner man i Regin Syddanmark mellem t lægegrupper: Speciallæger inkl. H5-læger Øvrige læger Der arbejdes på at skille sidstnævnte gruppe p i t grupper: Læger i hveduddannelse p t..m. H4-niveau Alle andre læger Den første gruppe af læger regnes samlet set sm speciallæger i denne sammenhæng. Registreringspraksis på Cetrea En naturlig frudsætning fr at kunne fretage en meningsfuld analyse af tallene fra Cetrea databasen er, at registreringerne fretages tidstr g knsekvent fr alle patientfrløb. Ved en fast indarbejdet registreringspraksis åbnes der p fr detaljeret rganisatrisk viden i akutmrådet. Nøglehuller g tidskritiske patientfrløb kan identificeres g give mulighed fr ratinel resursestyring. Samtidigt kan det bidrage både til patientsikkerhed, kvalitetssikring, udvikling g frskning. På FAM OUH, Odense er tildelingen af akutpakker lagt i hænderne på triagesygeplejersken. Det frekmmer naturligt sm led i selve triagen, hvr netp kntaktårsagen til patienten indgår sm et led i triagen. F.eks. vil en patient, sm ankmmer til FAM med akut abdmen, blive triaget i ADAPTtriagen på kntaktårsagskrtet Abdminale symptmer g få tildelt akutpakken Smerter i abdmen. Tilsvarende fr KOL patienten vil denne få tildelt akutpakken Luftvejssymptmer. Denne arbejdsgang blev indført på FAM i Odense den 1.december 2012 g den kliniske erfaring frem til april 2013 viser, at valget meget sjældent bliver ændret af flwmaster eller speciallægen. I den internmedicinske sektr i FAM, Odense er det i dag fast registreringspraksis at både starte g lukke prcesser med angivelse af sine initialer, hvr man har deltaget i patientfrløbet. Igen har den kliniske erfaring vist, at denne arbejdsgang er næsten uundværlig i det daglige arbejde. Både sm instrument fr resursestyring g sm sikring af fremdrift i patientfrløbene. Det har vist sig sværere at dkumentere 4-timers kriteriet end ½-times kriteriet. Måske frdi kriterierne fr at pfylde 4-timers kriteriet synes at udviskes nget, når speciallægen allerede ved den kliniske vurdering har en klar pfattelse af den aktuelle lidelse g det umiddelbare frløb. Det er derfr centralt, at der er ekstra fkus på, at der etableres faste arbejdsgange mkring Plan, g hvad der definerer denne. Brugen af akutpakker Der eksisterer en str plæringspgave i brugen af akutpakker, g det er vigtigt, at der afsættes ressurcer af til dette. Her kan løsningen eksempelvis være at udpege akutpakke-ansvarlige verlæger, sm kan undervise i egen rganisatin. Det anbefales endvidere at prette et sandkasse-miljø fr træning i brugen af Cetrea samt at arrangere undervisningstilbud fr lægerne i de samarbejdende specialafdelinger. Lmmekrt Akutpakker g Cetrea Fra reginalt hld har man anerkendt, at registreringen udgør en ekstra pgave fr de læger, sm har patientkntakter i FAM. Derfr er kravet til dkumentatin begrænset til det mindst mulige. I et frsøg på at støtte lægerne i deres 9

10 registeringspgaver er der udarbejdet i lmmekrt (se bilag 1). Krtet viser i enkelt frm, hvrdan registreringen fretages på Cetrea Emergency. Der er en række andre mere avancerede funktinaliteter sm f.eks at krrigere tidspunktet fr registreringen af prcessen. I disse tilfælde må man bede m hjælp fra persnalet eller FAM læger. Overrdnet må man tilføje, at man meget hurtigt lærer at bruge Cetrea. Det gælder sygeplejersker såvel læger. Systemet er intuitivt g de trykfølsmme skærme kan bruges både med fingrene eller med en mus. I den kliniske hverdag med brug af mange IT-systemer er Cetrea én af de mindre udfrdringer. Revisin af akutpakker Ultim 2013 revideres akutpakkerne atter. 21. maj

11 Bilag 1. Lmmekrt (frside/bagside) Akutpakker g Cetrea Vejledning: der er tre ting, sm skal dkumenteres på Cetrea-tavlen 1. Start g slut tidspunktet fr Klinisk vurdering = ½ times kriteriet 2. Start g slut tidspunktet fr Plan lagt = 4 timers kriteriet 3. Lægens initialer på prcessen = dkumentatin af charge Man skal tilstræbe at dkumentere sine aktiviteter så tidstr sm muligt Status fr en prces ændres ved at trykke på prcesknappen (med finger eller mus) g vælge en ny farve. Sm default er den GRÅ(= ikke valgt); BLÅ(= påbegyndt); GRØN (=afsluttet); RØD (= aflyst/ikke indiceret) 1. Når en prces påbegyndes gøres prcessen BLÅ 2. Når en prces er afsluttet gøres prcessen GRØN 3. Initialer: ved tryk på prcesknappen åbnes en dialgbks Tryk i navnefeltet (Her ændres farve n på prcessen) Skriv navn i Search feltet Tryk påeget navn Tryk Clse Der er mulighed fr at ændre tidspunktet, hvis nødvendigt. Gøres i samme dialgbks: tryk påklkkeslettet 11