TRE MODELKOMMUNERS SYN PÅ UDDANNELSESPLAN FOR EFTERUDDANNELSE AF SAGSBEHANDLERE PÅ STOFMISBRUGSOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRE MODELKOMMUNERS SYN PÅ UDDANNELSESPLAN FOR EFTERUDDANNELSE AF SAGSBEHANDLERE PÅ STOFMISBRUGSOMRÅDET"

Transkript

1 TRE MODELKOMMUNERS SYN PÅ UDDANNELSESPLAN FOR EFTERUDDANNELSE AF SAGSBEHANDLERE PÅ STOFMISBRUGSOMRÅDET Udarbejdet af Torsten Kolind, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Marts 2008.

2 2 Indhold INTRODUKTION... 3 KORT OPSUMMERING... 3 METODE... 3 MODELKOMMUNE 1: KØBENHAVNS KOMMUNE ( INDBYGGERE) 4 MODELKOMMUNE 2: SØNDERBORG ( INDBYGGERE)... 5 MODELKOMMUNE 3: FAVRSKOV ( INDBYGGERE) OG SKANDERBORG ( INDBYGGERE)... 5 TEMAERNE I UNDERVISNINGSPLANEN: : RELEVANT LOVGIVNING : MÅLGRUPPER OG DERES KARAKTERISTIKA : SAGSSTANDARDER OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE : UDREDNINGSVÆRKTØJER, MONITORERING, : BEHANDLINGSTILBUD OG METODER. INFORMATIONSSØGNINGSREDSKABER OG EVIDENSBASERET BEHANDLING OPSUMMERING OG ANBEFALINGER BILAG 1: INTERVIEWGUIDE

3 3 Introduktion Målet med rapporten er i systematisk form at videregive de vurderinger som informanterne i 3 fokusgruppeinterview i fire forskellige kommuner har i forhold til den uddannelsesplan som landets Sociale Højskoler med flere har udarbejdet i forbindelse med tilbud på efteruddannelse af. Informanterne repræsenterer forskellige faglige grupperinger på stofmisbrugsområdet (se metodekapitel nedenfor). Deres vurderinger er vigtige i forhold til at vurdere efteruddannelsens målgruppes behov og ønsker, samt efteruddannelsens styrker og svagheder. Rapporten udtrykker således primært informanternes egen viden om, hvad de ikke ved, og hvad de ønsker mere viden om. Rapporten starter med kort at opridse organiseringen af stofmisbrugsbehandlingen i de tre kommuner, da denne organisering har direkte indflydelse på de respektive sagsbehandlernes holdninger og ønsker. Herefter beskriver rapporten de temaer som uddannelsesplanen indeholder. Slutteligt angives anbefalinger. Kort opsummering Opsummerende udtrykker informanterne stor interesse i efteruddannelsen og mener, at de fleste områder af uddannelsen er relevante. Specielt fremhæves fokus på relevant lovgivning herunder overlapninger mellem forskellige gældende love og regler. Uddannelsesdagen om målgruppen og dens karakteristika anses som interessant, men det pointeres, at undervisningen her ikke må foregå på et for lavt niveau. Dagen om sagsstandarder blev der i interviewene ikke spurgt grundigt nok ind til, dog er det rapportens vurdering, at de interviewede er noget usikre på, hvad der menes med sagsstandarder, og der udtrykkes skepsis overfor en for central detailstyring af sagsstandarder. Undervisningsdagen med fokus på det tværfaglige samarbejde og netværk er ifølge vores informanter uddannelsens svageste punkt. De fleste anser dette emne for overflødigt og vurderer, at de allerede har tilstrækkelige viden om lokale aktører på området. Ang. visitation, udredning og samarbejde, udtrykker interviewpersonerne at de generelt ønsker større viden om behandlingsmetoder, metodikker, og ideologier, og om matchning, evidensbaseret tænkning, samt monitorering. Endelig er de delvis positive overfor at få et bedre kendskab til DanRIS som informationssøgningsredskab, men alle er skeptiske overfor Tilbudsportalen. Metode Torsten Kolind fra Center for Rusmiddelforskning har i samarbejde med Benedikte Luggin fra Den Sociale Højskole i København foretaget tre fokusgruppeinterview med sagsbehandlere og ledere, fra fire forskellige kommuner, alle beskæftiget indenfor misbrugsområdet. Fokusgruppeinterviewene har været med deltagelse af sagsbehandlere og ledere fra henholdsvis København Kommune, Sønderborg Kommune, Skanderborg Kommune og Favrskov Kommune. Interviewene har haft en varighed på ca. 2 timer. Udvælgelsen af de fire kommuner skete med baggrund i at lokalisere de forskellige problematikker, der eksisterer i kommuner med forskellig størrelse samt forskellige organiseringer af misbrugsbehandling og andre sociale indsatser. En del af disse problematikker skønnes at være generelle, hvorfor vi kalder de 4 kommuner for modelkommuner. Interviewguiden (bilag 1) er primært opbygget med udgangspunkt i uddannelsesplanen fra tilbudsgiver. Temaerne i interviewene har drejet sig om: Organiseringen af stofmisbrugsbehandling; Lovgivning; Misbrugerens livssituation; Kommunikationsteknikker; Netværk i lokalområdet; Sagsstandarder; Erfarne og mindre erfarne sagsbehandlere; Strukturede udredningsværktøjer; og Behandlingsmetoder og 3

4 4 behandlingsformer. Alle interview er udskrevet og efterfølgende kodet i software programmet NVivo. Fokusgruppeinterview er blevet brugt for at få belyst, hvordan sagsbehandlere, der er beskæftiget inden for stofmisbrugsområdet, selv mener de kan få et kvalifikationsløft. I fokusgruppeinterview dannes data via gruppeinteraktion omkring et emne som forskeren introducerer. Det faktum, at der er flere deltagere til stede, bidrager til en højere grad af nuancering af diverse holdninger og synspunkter, samt at forskelligheder kommer frem i lyset. Modelkommune 1: Københavns Kommune ( indbyggere) I København foregår behandling af voksne for stofmisbrug i en af kommunens fire rådgivningscentre. Rådgivningscentrene har ansvaret for alle brugere i distriktet, når det gælder visitation til behandling, afgørelse om førtidspension, udbetaling af pension og enkeltydelser, samt indstilling til bolig efter boligsociale kriterier. Rådgivningscentrene er delt i en modtageenhed, behandlingsenhed og dagcentre. Modtageenhederne har ansvaret for modtagelse, udredning, visitation, kortvarig ambulant behandling og tilsyn med stoffri døgnbehandling. Modtageenhedens behandlingstilbud er tidsbegrænset til max ½ år. Behandlingsenhederne har ansvaret for længerevarende substitutionsbehandling, sundhedsfaglige ydelser, rådgivning og pædagogiske tilbud. I Modtageenheden Indre (MI) er der ansat sagsbehandlere, der også fungere som behandlere, de er af uddannelse: pædagoger (ca. 70 %), socialrådgivere og enkelte er sygeplejersker. Der er tilknyttet læge og psykolog. MI samarbejder med jobcentrene, voksenteam, det psykiatriaske system, og andre relevante parter. I Behandlingsenheden Amager BA er ansat socialrådgivere og pædagoger, de laver behandlingsplaner, udfører behandling/vedligehold og samarbejder med modtageenheden, samt det relevante lokale netværk. Både MI og Amager BA bruger ASI i deres udrednings- og behandlingsarbejde. KABS (tidligere Københavns Amts Behandlingssystem) varetager behandling for omegnskommuner i København (i alt 29 stk.). KABS består af tre regionale afdelinger. Der er i KABS ansat en overvægt af socialrådgivere, herudover også pædagoger og sygeplejersker. De udreder klienter og indstiller til behandling. De tilbyder selv ambulant behandling, men hvor de før havde bevillingskompetencen er denne nu overgået til kommunerne. Kommunerne har også ansvaret for at behandlingsgarantien overholdes, så udredningen i KABS må helst kun tage 6 dage før den sendes til godkendelse i kommunerne. I omegnskommunerne, der køber sig til behandling, foregår godkendelsen af KABS indstillinger ofte af sagsbehandlere, der er ansat i nye afdelinger, som ofte ligger under Handicapområdet i kommunen. Ifølge KABS har mange af de nye sagsbehandlere kun lidt viden på misbrugsområdet. KABS har mange samarbejdspartnere: på jobcentrene, pensionsområdet, familieområdet etc. Dette opleves som forvirrende. Juridisk set har kommunerne ansvaret for den samlede koordinering, men reelt er den overgået til KABS, der opererer med en kontaktperson for hver bruger. Efter strukturreformen har Københavns kommune lavet et kursus i skadesreduktion, personlighedsforstyrrelser, o.a. Og socialforvaltningen planlægger at oprette introduktionsforløb for nye medarbejdere af dages varighed. De mere erfarne kan også tage dele af kurset, hvis der er områder de trænger til en opdatering af. Kurserne skal starte efteråret KABS arrangerer interne 1-dags kurser i jura, strukturreformen og lignende, hvilket nogle af sagsbehandlerne fra omegnskommunerne har deltaget i. 4

5 5 Modelkommune 2: Sønderborg ( indbyggere) I Sønderborg kommune er misbrugsbehandlingen organiseret i forvaltningen Voksne med særlige behov, afdelingslederen herfra leder Rådgivningscenteret (RC), der består af 8 behandlere/sagsbehandlere hvoraf en er daglig leder. De 8 ansatte er fordelt på tre kontorer/centre i kommunen: Nordborg, Gråsten og Sønderborg. 4 af de ansatte er uddannede socialrådgivere. I RC er der åben rådgivning, hvor ca. 60 % kommer uden at være henvist. Sagsbehandlere i RC står for udredning, visitering og for ambulant behandling. Rådgivningscenteret har stort fokus på udredningsdelen og anvender et struktureret standardiseret skema: Klient Statistik System. Sagsbehandlere har myndighed til at igangsætte ambulant behandling, hvis RC ønsker at visitere til dag- eller døgnbehandling skal sagen op på visitationsmøde, med deltagelse af afdelingslederen fra forvaltningen, der skal godkende indstillingen. Afdelingslederen har ikke faglig baggrund på misbrugsområdet. RC har tanker om måske at selv igangsætte dag- og døgnbehandling på sigt. RC skønner, at ville sende ca. 8 deltager på uddannelsesforløbet. Direkte adspurgt vurderede lederen af RC at erfaringerne udtrykt i fokusgruppeinterviewet er lig de resterende tre kommuner fra det gamle Sønderjyllands Amt. Modelkommune 3: Favrskov ( indbyggere) og Skanderborg ( indbyggere) I Skanderborg kommune (SK) tilbydes alkoholrådgivning, mens man køber sig til stofmisbrugsbehandling i Region Midtjylland. Der er i øjeblikket en person i kommunen, der har myndighedsansvaret for stofmisbrugsbehandling for borgere i SK, denne person er organiseret i Socialcenteret, der ligger under Beskæftigelse og Borgerservice. Borgere i SK kan enten henvende sig i Socialcenteret eller direkte på Misbrugscenteret i Regionen (MR). Efter henvendelse i MR udarbejder MR en behandlingsplan, der inden 10 dage sendes til SK, der påtegner og returnerer den. I forhold til ambulant behandling foregår godkendelserne ret automatisk, i forhold til døgnanbringelser, hvor kommunens betalingsdel er højere er interessen også større, hvorfor sådanne indstillinger bringes op på kommunens visitationsmøde, hvor sagsbehandleren i SK ansat på dette områder fungerer som bindeled mellem kommunen og MR. Hvis en klient anbringes i døgnbehandling udskrives personen af MR, og SK køber som tillægsydelse opfølgningsdelen. I en del sager tager sagsbehandleren i SK selv med på tilsyn, for at have hånd i hanke med det videre forløb efter døgnbehandlingen. Pr. 1/1-09 ønsker SK at hjemtage hele stofmisbrugsbehandlingen. Der er stadig mange usikkerhedspunkter i forhold til hvordan behandlingen skal organiseres og hvad den skal bestå af, og hvor mange sagsbehandlere, der vil komme til at have direkte kontakt til stofmisbrugere. Endvidere har man ikke i kommunen den store faglige ekspertise på området hverken hvad angår nuværende visitationsbeslutninger eller fremtidig behandlingsorganisering. SK har derfor stor interesse i alle dele af uddannelsesforløbet. For tiden ville det være een person, men med den fremtidige organisering vil det være flere; hvordan og hvem er uvist. I Favrskov kommune (FK) er de behandlingsrettede indsatser organiseret i Sociale Indsatser der ligger under Socialcenteret, der er forankret i Kultur, Fritid og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er tæt samarbejde til Jobcenteret. FK har visitationsretten til behandling, men som SK køber de sig til stofmisbrugsbehandling i Region Midtjylland, og den enkelte borger kan som i SK henvende sig direkte til MR. FK har visitationsretten, men informanterne fortæller, at de altid godkender MR s indstillinger, både til ambulant og døgnbehandling, for som de udtrykker det: vi ved 5

6 6 ikke bedre. For at opkvalificere visiteringen ønsker FK i fremtiden at MR altid som minimum stiller med to tilbud til borgeren, så der er noget at vælge imellem for FK. Endvidere har de opstillet en række krav til de døgninstitutioner MR kan vælge imellem, beroende på fagligt niveau, pris, sted, o.a. Endelig har de ansatte i Sociale Indsatser i FK tolvholder-funktionen, hvor den i SK formelt ligger i Jobcenteret. Som I SK køber FK sig til opfølgningen til behandlingen, men tager selv med ud på besøg, for at sikre at der bliver taget hånd om borgeren når han udskrives fra MR. FK ønsker at fortsætte nuværende organisationsform, men er opmærksom på problematikken omkring borgere, der bor langt væk fra MR. I FK kunne man eventuelt forstille sig at MR tilbød behandling på forskellige lokaliteter. I FK vil der være 3 (måske plus 2 SKP er) potentielle deltagere på uddannelsesforløbet. Temaerne i undervisningsplanen: Nedenfor gennemgås de tre modelkommuners vurderinger af Undervisningsplanes enkeltdele. 1: Relevant lovgivning Alle informanter i de tre modelkommunerne finder undervisning i juridiske aspekter meget vigtigt. De oplever fx, at der er kommet nye lovgivninger på området, de ikke kender til, at det er lang tid siden, de har beskæftiget sig ordentligt med lovstof så en del er glemt, og at de, grundet den nye organisering på området, skal have kendskab til flere lovkomplekser end tidligere. Flere sagsbehandlere på misbrugsområdet føler, at de ofte kommer til at fungere som klienternes sociale advokater eller kontaktpersoner, dette af flere årsager. For det første har klienterne selv svært ved at overskue de ofte komplekse offentlige sociale systemer. For det andet opnår sagsbehandlerne tit en detaljeret indsigt i klienternes liv herunder problemer, der ikke er direkte relateret til misbruget. Og for det tredje er det sagsbehandlernes erfaring, at hvis de slipper klienten, er der ikke andre i det offentlige system, der overtager den koordinerende rolle, selvom de er forpligtiget hertil. Derfor mener sagsbehandlerne, at det er vigtigt at have solidt kendskab til lovgivningen, så de kan henvise klienten til relevante tilbud (herunder tilbud, der ikke er direkte misbrugsrelaterede), udrede tvister, placere ansvar, osv. Informanterne understregede specielt vigtigheden af kendskab til den lovgivning, der befinder sig i snitfladerne, dvs. i grænseområder/tvivlstilfælde. Der fremhæves fx lovbestemmelser på følgende områder: LAB loven Behandlingsgaranti Fritvalgsordningen (indenfor stofmisbrugsbehandling) Revalidering Vores informanter rejste bl.a. følgende konkrete spørgsmål, som de gerne ville have svar på. Disse spørgsmål kunne med fordel inddrages i undervisningen: Hvis en bruger nægter at underskrive en samtykkeerklæring kan han så ikke komme i behandling? Hvor meget aktindsigt har brugerne? Hvilken grad af tavshedspligt har forskellige samarbejdsparter, fx væresteder og herberger. 6

7 7 Hvordan er forholdet mellem Serviceloven og LAB loven, hvilken lov gælder hvornår: hvis man fx laver et behandlingstilbud, hvordan relaterer det sig til LAB loven? Hvordan laver man behandlingsplan i forhold til folk, der er på sygedagpenge, er der problematikker man skal være opmærksom på Hvordan fungerer fritvalgsordningen i valg af behandling? Hvilke muligheder er der for at klage, hvis klienten får afslag på døgnbehandling? Hvordan tages der højde for misbrugsproblematikker i matchgruppeinddelinger? 2: Målgrupper og deres karakteristika Informanter med erfaring på misbrugsbehandlingsområdet fremhæver, at undervisningsblokken omkring Målgrupper og dens karakteristika kan være relevant, men kun hvis den ikke foregår på for lavt niveau. De mener selv, at have god indsigt i brugergruppen og dens problematikker (sociale, somatiske, økonomiske, o.a.). De fleste af informanterne har arbejdet med stofmisbrugere før og oplever, at viden om sociale problemer herunder misbrug er en central del af deres faglighed. Den største interesse for denne undervisningsblok kommer fra kommuner, med medarbejdere uden synderlig kendskab til området eller hvor behandlingen skal hjemtages. Endvidere oplever fx KABS, at deres samarbejdspartnere i omegnskommuner kunne have stor glæde af viden på dette område, da de generelt er ret uerfarne. På tværs af de tre modelkommuner blev følgende fokusområder fremhævet som centrale: De forskellige stoffers virkning og skadevirkning. Herunder hvordan de bruges/indtages. Nye stoftrends. Arbejdet med pårørende: hvad gør man, den pårørendes rolle, inddragelse af kritiske pårørende. Brugernes eget sociale netværk. Værdier i forskellige stofbrugeres verden, herunder måder at kommunikere på. Misbrug og psykiske lidelser, dobbeltdiagnoser. Motivation. Dette punkt har to delvist adskilte elementer. Fra de små kommuner efterspørges, at kunne være i stand til bedre at motivere borgerne med stofmisbrugsproblemer til at opsøge behandling. For andre sagsbehandlere drejer det sig om at blive klogere på, hvilke strategier og selvindsigt brugerne har, herunder hvilke ofte ret så forskellige ting, der motiverer dem til at starte/stoppe behandling. Brugernes erfaringer med og oplevelse af behandling. For flere informanter virker et fokus på brugerinddragelse relevant, dog har alle svært ved at forestille sig hvad det skulle indeholde. Det lader lidt til at brugerinddragelse er synonymt med at møde brugeren i øjenhøjde. Hvorimod konkrete muligheder for brugerinddragelse, grænser for brugerinddragelse, samt lovmæssige krav er temaer informanterne er usikre på eller uenige om. Informanterne fremhævede, at det ville være relevant med fokus på kommunikationsteknikker i mødet med gruppen af misbrugere, dog igen uden at niveauet bliver for lavt. Man skal tænke på at en stor del af informanterne har gennemgået kurser i kognitiv terapi. Man bør overveje om denne undervisningsblok Målgrupper og deres karakteristika skal være enten niveaudelt/differentieret eller kunne fravælges. 7

8 8 3: Sagsstandarder og tværfagligt samarbejde Generelt mener de interviewede ikke det er nødvendigt med en undervisningsdag om lokale netværk, flere anser det som delvist overflødigt, da de oplever at have et solidt lokalt kendskab. Og de mener, at denne viden bliver spredt fra kollega til kollega ved fx visitationsmøder. En informant fra en lille kommune fortæller fx at hun havde været på et kursus om socialt udsatte, hvor der havde været fokus på lokale netværk, hvilket hun havde oplevet som irrelevant. Hun mener selv, det skyldes, at hun kommer fra en lille kommune, hvor der er få lokale aktører og derfor let at erhverve sig en grundig lokal viden. Alle oplever dog, at netværket internt i kommunen ofte fungerer dårligt. Og er svært at gennemskue De fortæller, at samarbejdet mellem de forskellige instanser ofte er mangelfuldt, man har forskellige agendaer, og ofte mangler man viden om hinandens arbejds- og ansvarsområde. De interviewede fortæller også, at der er ringe udveksling af information i kommunen i forhold til både behandlingsplaner og den lovpligtige sociale handleplan. Endvidere er flere sagsbehandlere opmærksomme på, at de ofte kommer til at visitere/henvise til de samme (døgn)institutioner igen og igen, der ligger således en vis grad af vanetænkning på området. Det er rapportens anbefaling, at denne undervisningsdag omtænkes. Fx med stærkt fokus på internt samarbejde i kommunen, herunder afklaring af ansvarsområder. Endvidere kan man introducere konkrete redskaber, der kan styrke bedre koordinering og samarbejde. Det er vores indtryk at informanterne er usikre på, hvad der menes med sagsstandarder både nationalt og lokalt på området. Og som nævnt i resumeet, eksisterer der en skepsis overfor detailstyring på området. Lokale forskelle Behandlingsenheden Amager finder at fokus på det lokale netværk ville være overflødigt, da de fleste sagsbehandlere bor i området og kender det godt. Modtageenheden Indre fortæller, at pga. Københavns størrelse dukker der hele tiden nye tilbud op. Det kan derfor være vanskeligt at holde sig løbende opdateret og sikre en systematisk viden om netværk, der ikke kun er knyttet til den enkelte sagsbehandler. Grundlæggende oplever de dog at have god viden, men det kræver sit at holde trit. KABS fortæller at samarbejdspartnere i omegnskommunerne tit mangler viden omkring relevante tilbud i egen kommune. Igen drejer det sig om de uerfarne sagsbehandlere. 4: Udredningsværktøjer, monitorering, Både i modelkommune 1 og 2 bruger man strukturerede standardiserede udredningsværktøjer. I Køberhavn bruges ASI og i Sønderborg en detaljeret skabelon til handleplan. Begge steder fremhæver man værdien af de strukturerede udredningsværktøjer i forhold til en professionel samtale med brugeren og i forhold til at kunne foretage en grundig visitering. I Købehavn fortæller man dog at disse skemaer (i tråd med andre skemaer, der skal udfyldes) primært udfyldes fordi det er påkrævet, hvorimod man savner mere viden om hvordan strukturerede udredningsværktøjer som fx ASI kan bruges i forhold til monitorering. Dvs. det opleves vanskeligt aktivt at tilbageføre i behandlingen den viden som de standardiserede udredningsværktøjer genererer. Der er her to ting på spil: a) hvordan data fra udredningsværktøjer kan bruges aktivt i arbejdet med den enkelte klient, og b) hvordan informationer fra udredningsværktøjer kan sige noget på institutionsniveau. Interviewpersonerne i de to modelkommuner efterspørger begge 8

9 9 typer af viden. Dog understregede de adspurgte, at viden på institutionsniveau skulle være direkte anvendelig og relevant for hverdagens praksis. Angående viden på institutionsniveau findes der i Københavns kommune et såkaldt Statusforskningssystem, som bearbejder informationer fra brugerjournalerne og som de enkelte institutioner efterfølgende kan trække data fra (fx: alder, løn, etnicitet, antal døgnanbringelser osv.). Også repræsentanterne fra modelkommune 3, var interesserede i viden omkring monitorering og udredning, da de hermed i større grad regner med at kunne forstå og kritisk stille krav til de indstillinger, de får fra de behandlingscentre, hvorfra de køber behandling. 5: Behandlingstilbud og metoder. Informationssøgningsredskaber og evidensbaseret behandling. Alle interviewpersonerne spurgte eksplicit til mere viden om de behandlingsmetoder og behandlingsfilosofier, der er knyttet til de forskellige behandlingsinstitutioner de samarbejder med. Primært drejede det sig om døgninstitutionerne. De adspurgte ville gerne i større grad være i stand til at matche den enkelte brugers behov og personlighed til en relevant behandlingsinstitution. Eller de ville gerne være bedre i stand til at vurdere de indstillinger, der kommer fra samarbejdspartnere. Interviewpersonerne havde en forestilling om, at matchning kan foregå i langt større grad, end det er tilfældet i dag. Fx: hvor arbejdes der meget i grupper/individuelt, hvor arbejder man hierarkisk/egalitært, hvor arbejder man meget med livsfortællinger, hvilke teorier om tilbagefald arbejder institutionerne med, hvilke tankegange om skadesreduktion eksisterer, osv. Selv om interviewpersonerne fremhævede viden på dette område i forhold til døgninstitutioner, ønsker de også bedre indsigt i former for og tanker bag ambulant behandling og dagbehandling. I forlængelse heraf ønskede de fleste også viden omkring evidensbaserede metoder. Herunder: hvilken effekt forskellige behandlingsmetoder har, hvor mange klienter der gennemfører, hvor langt skal et optimalt ophold på en døgninstitution være, osv. Evidensbaserede metoder er til dels blevet et modeord indenfor behandlingssektoren, direkte adspurgt ønskede interviewpersonerne derfor også viden om fordele og begrænsninger i at tænke evidensbaseret. Endelig efterspurgte flere større indsigt i behandlingsmetodik. De fremhævede fx større grad af systematik og målrettethed i selve udredningsforløbet, planlægningen, og visiteringen, og de omtalte aktiv og målrettet brug af behandlingsplaner i behandlingen. Alle informanterne er enige om, at gruppen af sagsbehandlere generelt er en meget engageret gruppe, der interesserer sig for sit felt. Samtidig udtrykte de et stort ønske om løbende at blive fagligt opdateret, herunder kende til måder selv at opretholde og udvikle sin viden på. Hvad angår de konkrete redskaber, der tænkes anvendt i undervisningsmaterialet, svarede alle tre modelkommuner, at de ikke bruger Tilbudsportalen, og at de ikke har det store ønske om at bruge den. Flere mener, den er et meget svagt redskab i behandlingsplanlægningen. Dan-RIS opleves som vanskelig at bruge, og man anser det som (endnu) et indberetningssystem til brug for central registrering og forskning og ikke som en informationsdatabase. Der udtrykkes ønske om at lære at bruge DanRIS, dog eksisterer der skepsis overfor om det er muligt. Endvidere er flere meget opmærksomme på, at den viden man kan trække ud fra DanRIS ikke kan erstatte de subjektive skøn, der foregår på baggrund af at snakke med klienter og ansatte på institutionerne omkring: menneskesyn, behandlingstilgang, udslusningsstrategi, 9

10 10 tilbagefaldsstrategi, hvordan taler man om afrusning, hvordan tager man sig af pårørende, etc. Opsummering og anbefalinger Generelt udtrykte interviewpersonerne stor interesse i at deltage i uddannelsesforløbet, specielt hvis det kun var få økonomiske udgifter forbundet hermed. De tilkendegav, at de fleste områder i uddannelsesplanen var relevante og interessante. På baggrund af interviewene er det rapportens anbefalinger at: Dag 1: Dag 2: Dag 3: Opretholdes som planlagt og tager højde for de problemstillinger nævnt ovenfor under punkt 2, specielt lovgivning i snitfladerne. Endvidere skal denne undervisningsdel profileres højt i en markedsføringsstrategi. Opretholdes som planlagt, og tager højde for de ønsker nævnt ovenfor under punkt 2. Det er vigtigt i markedsføringen at markere, at undervisning i Målgruppen og dens karakteristika foregår på baggrund af forskningsbaseret litteratur, og at aspekter som læren om stoffer, fokus på pårørende, og misbrug og psykiske lidelser inddrages. Formiddag: Den halve dag om sagsstandarder opretholdes, og det pointeres, at den har et tydeligt anvendelsesorienteret sigte Dag 3 & 4: Dette forløb må gentænkes. Generelt vurderer de adspurgte ikke, at der er behov for fokus på kortlægning af lokale aktører på området. Man bør overveje om denne undervisningsdag skal a) flytte fokus til lokalt samarbejde internt i kommunen mellem de forskellige afdelinger, herunder undervisning og erfaringsudveksling i forhold til aktiv og konstruktiv brug af lovpligtige koordinerende handleplaner. I forhold til det eksterne lokale netværk kunne der bruges en halv dag til at introducere til tankegangen i og udvalgte dele af case management som metode til en personbunden koordinering, der ikke foregår på systemniveau. Og b) introducere en nyt emne der skal udgøre ½ undervisningsdag. Dag 5: Dag 6: Undervisning i visitering, udredning opretholdes, herunder introduktion til informationssøgningsredskaber. Der inddrages endvidere et fokus på monitorering, forstået som aktiv anvendelse af data generet vha. udredningsværktøjer. Opretholdes som planlagt, med inddragelse af et fokus på fordele og begrænsninger ved at anvende evidensbaserede metoder. Dagens fokus på behandlingsmetoder og evidensbegrebet bør vægtes højt i markedsføringen. Jeg ønsker at afslutte rapporten med følgende generelle bemærkninger: 1. Generelt efterspørger sagsbehandlerne konkrete metodiske værktøjer, der kan anvendes direkte i praksis. Dette skal der tages hensyn til. Samtidig mener jeg, det er vigtigt, at uddannelsen stadig har et højt refleksionsniveau, ved fx at introducere problematikker og dilemmaer som sagsbehandlere skal være opmærksomme på og kunne navigere i, men som ikke nødvendigvis er handlingsanvisende. 2. Det er vigtigt undervejs i uddannelsesforløbet at medtænke et brugerperspektiv. Dette sker eksplicit Dag 2, med fokus på stofmisbrugernes livsverden. Grunden til at jeg understreger dette er, at mange sagsbehandlere i deres selvforståelse mener, at de 10

11 11 har stor kendskab til deres målgruppe og deres erfaringer. Men ser man på forskellige brugeres erfaringer med og ønsker til behandling herunder sagsbehandling er det et gennemgående tema (også i international litteratur) at brugerne vægter formen lige så højt som indholdet 1. Dvs. mange brugere fremhæver som de vigtigste i behandling at blive mødt respektfuldt, tillidsfuldt, ikke nedladende, professionelt (ikke for personligt), og få løst akutte her og nu problemer. Og samme brugere oplever at dette ikke altid er tilfældet. Kort sagt eksisterer der undertiden en diskrepans mellem hvordan sagsbehandlere og behandlere oplever mødet med brugerne, og omvendt, samt en diskrepans mellem hvilke forventninger de to grupper har til hinanden. 3. De allerfleste af vores informanter vurderer, at de selv og kollegaer i respektive enheder har nogen til lang erfaring med at arbejde på stofmisbrugsområdet. I modelkommunerne 1 og 2 har mange af medarbejderne endvidere været på kurser i kognitiv terapi eller har diplomuddannelse indenfor samme. I alle tre kommuner har medarbejderne været på korte kurser indenfor alkohol- og stofområdet. KABS påpeger, at en del af deres samarbejdspartnere i kommunerne ikke har erfaring på området, og at de undertiden også mangler interesse i feltet. Sagsbehandleren fra SK er også forholdsvis ny på området og sammen med kollegaerne fra FK efterspørger hun generelt mere viden på området. Det er vanskeligt at konkludere klart på baggrund af de tre fokusgruppeinterview, men det lader til at opdelingen mellem erfarne og ikke erfarne sagsbehandlere, mere handler om hvilke arbejdsområder de enkelte personer har. Man kan således forstille sig at sagsbehandlere fra kommuner som modelkommunerne 1 og 2 har indblik i flere aspekter på stofmisbrugsområdet end sagsbehandlere fra modelkommune 3, simpelthen fordi det i højere grad er defineret af deres arbejdsområde. Denne forskel bør medtænkes i undervisningsforløbet, således at man i nogle af modulerne har mulighed for differentieret undervisning, her tænkes specielt på Dag 2 og eventuelt Dag 6. 1 Se fx CRF s evaluering af stofmisbrugeres oplevelser med behandling (ASMUSSEN, V. & KOLIND, T. 2007: Udvidet psykosocial indsats i metadonbehandling. Resultater fra en kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter, Århus: Center for Rusmiddelforskning, KOLIND, T. 2005: Form or content. The application of user perspectives in treatment research. Drugs: Education, Prevention and Policy 14: , 2007.) Og Steffen Jöhncke s evaluering af same fra København (1997: Brugererfaringer. Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere , Socialdirektoratet, Københavns Kommune). Fra England se ASHTON, M. & WITTON, J. 2004: The power of the welcoming reminder. Alcohol and Drug Findings 11:

12 12 Bilag 1: Interviewguide Interviewguide, fokusgruppeinterview; tre kommuner februar 2008 Udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning Hvordan er stofmisbrugsbehandling og visiteringen organiseret i jeres kommune? Har I et organisationsdiagram? Hvilken enhed i jeres system visiterer til behandling? Hvordan fungerer det i praksis? Er der for-visitering (fx sagsbehandler i skranke, der visiterer til kollegaer med forskellige ansvarsområder)? Hvordan er samarbejdet organiseret mellem sagsbehandlere og misbrugsbehandlere? Har I aktuelle planer om ændring i jeres organisering? Hvordan vurderer I behovet for, at visse af jeres sagsbehandlere deltager på uddannelsesforløbet? Hvilke sagsbehandlere vil I mene har størst behov? Hvad har de behov for at få viden om? Ville I sende dem af sted (til lederne)? Er der forskellige ønsker til uddannelses indhold, afhængig af om vi har at gøre med erfarne sagsbehandlere og yngre mindre/ikke erfarne? Hvordan lærer de uerfarne fx at passe på sig selv, når de møder meget garvede stofmisbrugere med stor erfaring i at tørre behandlere. Hvilken type viden er her vigtig? Hvad ville det vigtigste være for de erfarne sagsbehandlere at få formidlet til de yngre, hvad manglede de, da de var uerfarne? Hvilken viden mangler de erfarne? Fx set i lyset af de mange nye lovforeskrifter Vil begge grupper nyde godt af at være på det samme uddannelsesforløb? Hvad har de største udfordringer været som ny visiteringsmyndighed? (Dette afhænger af den enkelte kommunes organisering) Hvordan vurderer I jeres viden på det lovmæssige område til at lave retsligt funderede visiteringer? Hvad mangler I eventuelt? Hvordan vurderer I jeres viden i forhold til forskellige misbrugeres livssituation? Herunder betydningen af forskellige typer af stoffer, miljøet omkring stofmisbruget, klienternes erfaringer med behandling, personlighedsforstyrrelser, familien omkring? 12

13 13 Hvilke typer af kommunikationsteknikker bruger jeres sagsbehandlerne i mødet med misbrugere? Er der brug for yderligere viden på dette felt? Hvordan vurderer I jeres viden i forhold til at matchgruppe-kategorisere misbrugere? Hvor meget mener I sagsbehandlerne behøver at vide for at kunne visitere tilfredsstillende. Hvad behøver de ikke vide noget om? Bør de have kendskab til forskellige behandlingsmetoder eller retninger inden for stofmisbrugsbehandling: Minnesota, 12 trins, skadesreduktion, kognitiv terapi, osv.? Hvor meget skal sagsbehandlere vide om, hvordan man motiverer klienter til at søge behandling? Så man fx sikrer sig, at ens klient faktisk opsøger en anvist behandlingsinstitution efter samtale/visitering. Hvor god viden har jeres sagsbehandlere om det lokale netværk af relevans for behandling? Hvad er det relevant at kende til? Skal alle sagsbehandlere vide det samme? Hvilken viden har jeres sagsbehandlere til eksisterende private behandlingstilbud, frivillige organisationer, potentielle relevante samarbejdspartner (psykiatri, politi, hjemmepleje, boenheder, opsøgende teams, gadesygeplejere, osv.?) Findes denne type viden nogen steder i jeres organisation? Hvad er jeres erfaringer med brug af strukturerede udredningsværktøjer? ASI, andet? Hvad hindrer/fremmer brugen af strukturerede udrednings/monitoreringsredskaber i jeres organisation? Hvad er jeres erfaringer med informationssøgningsværktøjer? Hvad skal disse værktøjer kunne. Hvad ville I gerne bruge dem til? Bruger I DanRIS til at finde døgninstitutioner, kunne I tænke jer at gøre brug af det? Bruger I Tilbudsportalen til at finde sociale tilbud, kunne I tænke jer at gøre brug af det? Har I en politik i jeres organisation omkring efteruddannelse, coaching, o.a. af sagsbehandlere på misbrugsområdet? Kender I til eksisterende uddannelse/efteruddannelse på området? Har I planer om at bruge disse? Er der uddannelsestilbud, I gerne kunne tænke jer på dette område? 13

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 I Vesthimmerlands Kommune varetages opgaven for social stofmisbrugsbehandling af: Behandlerhuset Vest Anlægsvej 32 9600 Aars Tlf.: 99 66 77 90 E-mail: behandlerhusetvest@vesthimmerland.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan...

Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Målgruppen for behandlingstilbuddene...7 Visitation...7 Behandlingsplan... Kvalitetsstandard Misbrugsbehandling 2014 Indholdsfortegnelse Organisering...3 Misbrugsbehandling...3 Misbrugscentrets ydelser...3 Overordnende mål, værdier og normer for misbrugsbehandlingen...4 Behandlingstilbuddene...4

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard For social behandling stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Forudsætninger Lovgrundlag og organisatoriske rammer for behandling af stofmisbrugere Lovgrundlaget for den sociale

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kolding Kommunes kvalitetsstandard for social behandling af Stofmisbrug efter 101 i lov om social service.

Kolding Kommunes kvalitetsstandard for social behandling af Stofmisbrug efter 101 i lov om social service. Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Det grundlæggende lovgrundlag... 2 Indsatsområder med baggrund i bekendtgørelsen... 2 Opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet (Jf. bekendtgørelsen 2 stk.1)...

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odsherred Kommune September 2011 Organisatorisk struktur. Lovgrundlag Rusmiddelteamet er en del af Afdelingen for Socialpsykiatri og Rusmidler som er forankret

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Godkendt af Kommunalbestyrelsen 30-06-2011 Indholdsfortegnelse Indledning.... 4 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet....

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Skanderborg Rusmiddelcenter. Kvalitetsstandard

Skanderborg Rusmiddelcenter. Kvalitetsstandard Skanderborg Rusmiddelcenter Kvalitetsstandard For behandling af alkoholog stofmisbrug Godkendt af Byrådet den XX. XX 2014 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold s. 3

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Alkohol- og stofmisbrug

Alkohol- og stofmisbrug Alkohol- og stofmisbrug Kvalitetsstandard 2015 Problemer med alkohol eller stoffer? Hvis du har mistanke om, at du selv, en pårørende eller en bekendt har et overforbrug af alkohol, hash eller andet stofmisbrug,

Læs mere

Indberetning til Stofmisbrugsdatabasen - Sådan kommer du i gang

Indberetning til Stofmisbrugsdatabasen - Sådan kommer du i gang Indberetning til Stofmisbrugsdatabasen - Sådan kommer du i gang Indberetning til Stofmisbrugsdatabasen - Sådan kommer du i gang Indhold 1. Introduktion til Stofmisbrugsdatabasen... 3 1.1 Registre... 4

Læs mere

Ifølge Lov om Social service 101 er der garanti for behandling af stofmisbrug.

Ifølge Lov om Social service 101 er der garanti for behandling af stofmisbrug. 05.12.12 Kvalitetsstandard for rådgivning og misbrugsbehandling af borgere over 18 år. Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social service 101at tilbyde behandling af Stofmisbrug hos borgere

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014 Jr. nr. 27.36.04P27-0001 Indledning... 3 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsområdet...

Læs mere

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE

BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE BEREGNING AF TAKST FOR KOMMUNALT TILSYN PÅ PRIVATE BOTILBUD I JAMMERBUGT KOMMUNE RESSOURCEOPGØRELSE SOCIALFAGLIGT TILSYN Antal steder TIMEFORBRUG TIL SOCIALFAGLIGE TILSYNSBESØG 10 Opgørelse af ressourceforbrug

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Lovgrundlag: 1. De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlings-o mrådet. 101 og 139 i Lov om Social Service. Der tilbydes hjælp til, at klare

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Revideret 2013 Indledning I medfør af 139 i lov om social service er der den 15. juni 2006 blevet fastsat bekendtgørelse nr. 622

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Lyngby-Taarbæk Kommune. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lyngby-Taarbæk Kommune Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1 LOVGRUNDLAG FOR STOFMISBRUGSBEHANDLING...3 2. OPGAVER PÅ STOFMISBRUGSOMRÅDET...4

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL. Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for

Læs mere

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30

Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune. Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen, Svendborg Kommune Tirsdag den 24. november 2009 fra kl. 08.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt!

Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Rusmiddelbehandling er relevant forankret kommunalt! Centerlederforeningens 1 kommentarer til: Evaluering af kommunalreformen. Marts 2013. Evaluering af kommunalreformen forholder sig ikke specifikt til

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Ambulant alkoholbehandling kan foregå anonymt, undtaget ved medicinsk behandling.

Ambulant alkoholbehandling kan foregå anonymt, undtaget ved medicinsk behandling. 24.09.12 Kvalitetsstandard for rådgivning og alkoholbehandling af borgere over 18 år. Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Sundhed 141at tilbyde behandling af alkoholmisbrug hos voksne borgere

Læs mere

Ishøj- og Vallensbæk Kommune

Ishøj- og Vallensbæk Kommune Ishøj- og Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Godkendt af Ishøj byråd d. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1 LOVGRUNDLAG FOR STOFMISBRUGSBEHANDLING...3 2.

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

1. De overordnede mål, værdier og normer som indsatsen bygger på. 4. Den organisatoriske struktur - hvilke typer behandlingstilbud tilbydes

1. De overordnede mål, værdier og normer som indsatsen bygger på. 4. Den organisatoriske struktur - hvilke typer behandlingstilbud tilbydes Følgende kvalitetsstandard er udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service. Kvalitetsstandarden er politisk behandlet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. servicelovens 101)

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. servicelovens 101) Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug (jf. servicelovens

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Centerlederforeningen: Misbrugsområdet hører hjemme i kommunerne

Centerlederforeningen: Misbrugsområdet hører hjemme i kommunerne STOF nr. 21, 2013 Centerlederforeningen: Misbrugsområdet hører hjemme i kommunerne - STOF bringer den uforkortede udgave af Centerlederforeningens høringssvar i anledning af den igangværende evaluering

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Indsatskatalog. Misbrugscenter Sønderborg. Godkendt af byrådet

Indsatskatalog. Misbrugscenter Sønderborg. Godkendt af byrådet Misbrugscenter Sønderborg Godkendt af byrådet 3. juni 2015 Indhold INDLEDNING... 3 UNGEBEHANDLINGEN... 4 ÅBEN RÅDGIVNING UNGE... 4 BEHANDLING FOR OVERFORBRUG AF STOFFER UNGE... 5 KORTLÆGNINGSSAMTALE UNGE...

Læs mere