Kreditklemmen en myte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreditklemmen en myte"

Transkript

1 F i n a n s r å d e t s N y h e d s b r e v n R. 5 J u n i I N D H O L D 1 Kreditklemme en myte 3 Leder Fredløs? 4 EU-overvågning skal fange finansiel ustabilitet 5 Billigere banklån til både private og virksomheder 6 Fortsat højere udlån end sidste år 6 Nationalbanken: Bankerne godt rustede 7 Eurolån voldsomt populære 7 Papirløst samlevende sikrer ikke hinanden 8 Bankuddannelsen står stærkt 8 Finansiel dannelse bør begynde i folkeskolen 9 Rigtigt it-skidt i folkeskolen 9 Dom hindre omsætning af andelsboliger 10 Bankernes råvarepris er steget 10 Fremtidens iværksættere mødes i Danmark Kreditklemmen en myte AF MIKAEL WINKLER Udlånet i dag er højere end på samme tidspunkt sidste år. Det er også blevet billigere både for private og virksomheder at låne penge i banken. Dertil er danske banker ifølge Nationalbanken overordnet robuste. Med andre ord: Bankpakkerne virker der er ingen kreditklemme. Det er gennem de seneste måneder lykkedes erhvervslivet at få skabt en myte om, at stabilitetspakken fra efteråret og den efterfølgende kreditpakke fra januar ( bankpakkerne, red.) ikke virker efter hensigten. Utallige medlemsundersøgelser hos forskellige erhvervsorganisationer har dokumenteret, at bankerne ikke vil låne penge ud til virksomheder, og virksomhederne har samtidig fremført utilfredshed med, at bankerne ikke sænker renten i takt med Nationalbanken. Fakta er imidlertid, at bankernes udlån ligger på et højt niveau trods en faldende efterspørgsel og de seneste tal fra Nationalbanken viser, at udlånet til virksomheder i april i år er over tre procent højere end i april Samtidig falder bankernes udlånsrente nu både på eksisterende og nye udlån, som man kan læse om andetsteds i dette nummer af KAPITAL NYT. Forsættes på side 2. >>

2 >> Forsat fra side 1. Det er imidlertid rigtigt, at selve kreditvurderingen er strammet op. Alt andet ville være uansvarligt, mener Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz: - Med de nuværende tab og risici og med de ikke særligt opmuntrende økonomiske vejrudsigter, ville det være direkte uansvarligt, hvis ikke kreditvurderingen var strammet op. Derfor vil nogle virksomheder muligvis også opleve, at det er sværere at få lån i banken. Bankerne er nødt til at se på, hvor stor sandsynligheden er for, at lånet tilbagebetales og kræve en vis sikkerhed, anfører Jørgen A. Horwitz. Det glade skulle man synes budskab om, at der ingen kreditklemme er, som bankerne har haft svært ved at trænge gennem mediebilledet med, bliver nu underbygget af den lange række af økonomiske rapporter, som foråret traditionelt byder på. I Det Økonomiske Råds rapport (Vismandsrapporten) hedder det for eksempel: Set i lyset af den ekstraordinære situation i banksektoren og usikkerheden om, hvorvidt der er eller vil opstå en alvorlig kreditklemme, vurderes kreditpakken at være en fornuftig samfundsmæssig sikkerhedsforanstaltning, der i betydelig grad reducerer sandsynligheden for, at de danske forbrugere og virksomheder bliver udsat for en kreditklemme. Faldende efterspørgsel Finansministeriets Økonomisk Redegørelse kommenterer den naturlige stramning af kreditvurderingerne og peger desuden på den faldende efterspørgsel på lån: I den aktuelle situation, hvor der er stor usikkerhed omkring den fremtidige udvikling og omfanget af eventuelle fremtidige tab på udlånsforretningen i lyset af den konjunkturelle afmatning, vil banker og andre finansielle virksomheder have et naturligt ønske om at reducere eksponeringen overfor risikable lån og investeringer, hvilket til dels modsvares af en lavere efterspørgsel efter lån blandt virksomhederne. Faldende udlån udgør kun et alvorligt problem i det omfang, der måtte opstå en kreditklemme, der dækker over en situation, hvor ellers kreditværdige kunder ikke kan opnå lån, hedder det i redegørelsen. - Netop efterspørgselssiden er et overset faktum i debatten, mener Jørgen A. Horwitz og henviser til den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, der fortæller, hvilke produktionsbegrænsninger, der er i industrien. - Hele 60 procent angiver mangel på efterspørgsel som en produktionshindring. Under fem procent oplever finansielle begrænsninger. Meget tyder altså på, at det ikke er långivningen, der er problemet, men den manglende efterspørgsel, der møder virksomhederne, siger Finansrådets direktør. - Problemet i dag er altså snarere, at folk generelt bruger færre penge i øjeblikket, og derfor er der nogle projekter, der ikke kan løbe rundt. Robuste banker Det er i øvrigt værd at bemærke, at Nationalbanken vurderer de danske banker til at være godt rustede over for de økonomiske udsigter. Nationalbanken har netop lavet en stresstest på de 14 største banker, som viser, at bankerne har tilstrækkelig stødpude til at dække tab på udlån, faldende indtjening og andet. Det fremgår af rapporten Finansiel Stabilitet, der samtidig også peger på, at kreditpakken har reduceret sandsynligheden for, at der vil komme en kreditklemme. Selv om Nationalbankens statistikker viser, at bankernes udlånsrente falder, møder bankerne ofte kritik for ikke at følge Nationalbankens rentesatser. Kritikerne glemmer imidlertid, at bankerne kun skaffer cirka 10 procent af deres finansiering i Nationalbanken. De penge, bankerne kan låne i Nationalbanken, er nemlig såkaldt korte lån, det vil sige lån, der skal tilbagebetales eller refinansieres efter få dage. - Men bankkunder efterspørger ofte længerevarende lån, som bankerne typisk anskaffer på andre markeder. Og prisen på disse lån er steget markant. Bankernes rentesatser påvirkes således af en lang række finansieringskilder så som langtløbende obligationer, realkreditobligationer og indlån. Hverken niveauet eller udviklingen i Nationalbankens rente kan derfor sammenstilles 1:1 med bankernes rente. Bankerne er nødt til at fastsætte deres rente ud fra deres omkostninger, og når prisen på bankernes råvarer penge stiger, som den gjorde i efteråret, så stiger prisen også, påpeger Jørgen A. Horwitz. 2 KAPITAL NYHEDSBREV

3 leder Fredløs? Måske er det til en vis grad selvforskyldt. I hvert fald kan bankerne ikke fuldstændig fraskrive sig ethvert medansvar i finanskrisen. Alligevel maner det til et vist behov for selvransagelse blandt kritikerne, når de i deres iver for at placere ansvar for finanskrisen skyder med spredehagl efter alt, der bare lugter af bank. Det er ikke mindst problematisk i forbindelse med historier, der kan dokumenteres med cases, hvor rigtige og såkaldt almindelige mennesker selv har oplevet det på egen krop: At blive snydt og bedraget af banken, så det driver. Det er rimeligt omkostningsfrit at stille sig frem i et førende medie, hvis man som utilfreds bankkunde vil lufte sin galde over at have fået afslag på et lån, en investering, der gik tabt, eller for eksempel ikke kan flytte til en anden bank. Banken kan nemlig ikke tage til genmæle. Sagen er imidlertid, at der som regel er to sider af en historie. Og den ene side, bankens version, kan ofte ikke fremføres, fordi banken har en fortrolighedsforpligtelse af hensyn til kunden. Banken opfatter et kundeforhold som et fortroligt anliggende. Kunderne skal være trygge ved, at banken ikke buser ud med private og/eller belastende økonomiske forhold, kunden måtte have. Ellers kan der ikke være et tillidsforhold mellem bank og kunde. Denne fortrolighed gælder selvfølgelig også, selvom kunden måtte være utilfreds med banken. Et dagblad bragte for nylig en stort opslået historie med en case, der skulle underbygge avisens præmis om, at bankerne ikke vil tage nye kunder ind. Hovedpersonen blev fremstillet uskyldsren, veluddannet og med en lys økonomisk fremtid foran sig. Banken ville på grund af fortrolighedshensynet ikke kommentere historien over for avisen, udover fastslå over for redaktionen, at man havde en noget anden opfattelse af kundens økonomi, og at dette fremgik af en omfattende korrespondance med kunden. Denne korrespondance ville kunden ikke fremlægge, men alligevel valgte avisen at bringe historien. Retfærdigvis skal siges, at avisen også bragte et dementi af historien nogle dage senere. Men da var skaden jo sket. Dette er blot et af mange eksempler, Finansrådet med jævne mellemrum hører om fra vores medlemmer. Fx at kunder fremstår som ganske almindelige bankkunder, der er lokket af banken til at købe uigennemskuelige produkter, som senere har vist sig at være tabsgivende. Men hvor virkeligheden snarere har været, at der var tale om erfarne investorer, som ikke fortalte, at de var vant til at investere. At de var vant til tab og gevinst. Og dermed også var vant til at vurdere risiko. Forsidefoto: Polfoto KAPITAL NYT Juni 2009 Nr årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K Telefon Fax Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Mikael Winkler (ansvh.), Web-master Helle Jeppesen, Layout Maja Pode Blarke, Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN Bankerne skal naturligvis tage de hug, de fortjener, og disse linjer er ikke skrevet med henblik på at foregøgle, at banker ikke kan lave fejl. Men det samlede indtryk af banker som nogle stærkt uansvarlige størrelser, bliver uproportionelt forvrænget og forstørret, hvis bankerne gøres fredløse, og den basale journalistiske disciplin, kildekritikken, tilsidesættes til fordel for den gode historie. Det er historier, der blot er med til at fastholde mistilliden til det finansielle system, og som har en selvforstærkende virkning, hvis eneste konsekvens vil være at trække krisen yderligere i langdrag. NR. 5 JUNI

4 EU-overvågning skal fange finansiel ustabilitet AF AFDELINGSCHEF KIM BUSCK-NIELSEN, FINANSRÅDET samarbejdsfora for tilsynet med grænseoverskridende koncerner. Finansrådet positiv over for EU-Kommissionens forslag om ny EU-tilsynsstruktur, der skal fange og følge op på signaler om finansiel ustabilitet. Finansrådet ser overvejende positivt på EU-Kommissionens forslag om at oprette et nyt EU-organ, der skal overvåge den finansielle stabilitet i EU. EU-organet skal ledes af formanden for Den Europæiske Centralbank og blandt andet bestå af repræsentanter fra landenes centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder. Finansrådet hilser forslaget velkomment. Succeskriteriet vil afhænge af, hvor effektivt dette tilsyn vil kunne identificere udviklinger i retning af finansiel ustabilitet og udstede early warnings og af tilsynsmyndighedernes evne til at følge op på disse advarsler. Det er helt essentielt, at der eksisterer klare procedurer for opfølgning på advarsler om finansiel ustabilitet, og at det fastlægges, hvilke myndigheder der er ansvarlige for denne opfølgning. Det kan forekomme tvivlsomt, om ESRC vil være i stand til at træffe hurtige og effektive beslutninger, fordi ESRC består af ikke mindre end 64 medlemmer, hvoraf 34 er stemmeberettigede. De nye tilsynsmyndigheder Kort fortalt vil tilsynet komme til at bestå af to nye tilsynsmyndigheder: 1. et makrotilsyn (European Systemic Risk Council, ESRC) til overvågning af den finansielle stabilitet i EU. 2. et mikrotilsyn (European System of Financial Supervisors, ESFS), der udøver tilsyn med de finansielle virksomheder. Desuden skal de nuværende tre level 3-komiteer for henholdsvis bank, værdipapirhandel og forsikring/pension (CEBS, CESR og CEIOPS) omdannes til såkaldte EU-tilsynsmyndigheder, der får tillagt visse beslutnings- og tilsynsbeføjelser over for de nationale finanstilsyn og enkeltvirksomheder. De nationale tilsyn, der har det egentlige dag til dag-tilsyn, skal fungere decentralt i et tilsynsnetværk, herunder i tilsynskollegier bestående af hjemlandets og værtslandenes tilsynsmyndigheder i De nye tilsynsmyndigheder vil også og det er nyt have ansvaret for udarbejdelsen af en single rulebook for tilsynsudøvelsen i EU, således at tilsynet bliver konsistent og ensartet i hele EU. Beslutningsproceduren går hurtigt, og det er meningen, at den nye tilsynsstruktur skal være på plads og fungere allerede i løbet af Den foreslåede decentrale tilsynsstruktur, der arbejder sammen med de nye EU-tilsynsmyndigheder, bygger på den nuværende tilsynsstruktur med nationale tilsyn. Der er således ikke tale om etablering af et egentligt EU-finanstilsyn. Herom er der ikke enighed. Finansrådet ser imidlertid gerne sådan en udvikling. Irrelevant vægtningssystem Finansrådets væsentligste indvending mod forslagene er afstemningsproceduren i de tre nye EU-tilsynsmyndigheder. Afstemningerne afgøres ifølge forslaget med såkaldt kvalificeret flertal på baggrund af Traktatens vægtning af medlemsstaterne, det vil sige på et demografisk grundlag. Dette vægtningssystem finder Finansrådet ikke er relevant, for det bør være afgørende, at tilsynsbeslutningerne er neutrale og reflekterer de involverede tilsynsmyndigheders faglige ekspertise. Afstemningsproceduren bør derfor bygge på princippet om, at hvert medlem har én stemme. Kun sådan vil tilsynsmyndighederne være stillet lige, uanset om de repræsenterer et lille eller stort land, et hjemland eller værtsland. Princippet om én stemme pr. hoved er også det, der gælder i Den Europæiske Centralbanks Styrende Råd. Finansrådet har også peget på, at Kommissionens forslag ikke tager stilling til, hvordan finansieringen af de tre nye myndigheder og deres tilsynsfunktioner skal finde sted. Dette bør afklares. I det omfang, at bidrag for tilsynsvirksomheden skal afholdes af virksomhederne, bør det ske efter harmoniserede principper i hele EU inden for de enkelte virksomhedsområder. Bankerne betaler i dag for Finanstilsynets virke gennem årlige bidrag. Hvis det er meningen, at bankerne i EU fremover skal betale for både de nationale tilsyn samt for de nye EU-tilsynsmyndigheder, så er det afgørende, at der forinden etableres et level playing field i EU med henblik på en finansiering, der samtidig tager de forskellige bidragsordninger i betragtning. 4 KAPITAL NYHEDSBREV

5 Billigere banklån til både private og virksomheder Bankernes udlånsrente til både private og virksomheder fortsætter med at falde. Det viser den seneste rentestatistik fra Nationalbanken. Det gælder ikke kun de eksisterende lån også prisen på nye udlån er faldet. Faldet siden november 2008 år er betydeligt. Renten på nye udlån til virksomheder er eksempelvis 3 procentpoint mindre end niveauet i november Rentemarginalen (forskellen mellem bankernes udlåns- og indlånsrente) for virksomheder tyder nu på at være stabiliseret omkring niveauet 3,1 procentpoint. Rentemarginalen for private er ligeledes mindre end i efteråret, i april er den på 4,4 procentpoint. Rentemarginalen steg svagt i efteråret 2008, da den internationale finanskrise toppede. Efterårets stigning skal ses i lyset af, at bankernes risici er øget på grund af de usikre Renter på bankernes udlån økonomiske konjunkturer. Bankerne må forvente større tab som følge af flere virksomhedskonkurser og højere arbejdsløshed. Også omkostningerne er steget. Bankernes samlede råvarepris er således øget siden september måned. Bankernes udlånsrente bestemmes langt fra kun af Nationalbankens pengepolitiske rente. For bankernes lån i Nationalbanken udgør kun en mindre andel (cirka 10 procent) af bankernes samlede finansiering. Bankerne bruger i udpræget grad pengemarkederne for eksempel i form af obligationsudstedelser. Særligt merrenten på de lån, som bankerne kan få med en løbetid på over halvandet år, er mangedoblet i forhold til efteråret. Finansiering med længere løbetid er vigtigt for bankerne, da kunderne typisk efterspørger lån, der også løber over flere år, for eksempel til boligformål. nst Rentemaginal på bankernes udlån NR. 5 JUNI

6 Fortsat højere udlån end sidste år De seneste tal fra Nationalbanken viser, at bankernes udlån stort set er uændret fra marts til april måned. For både husholdninger og virksomheder gælder, at det samlede udlån er højere end på samme tid sidste år. Fra marts til april er der dog sket et mindre fald i det sæsonkorrigerede udlån til husholdninger på cirka 2 milliarder kroner. Det er alene udlån til forbrug, der er faldet, mens bankernes udlån til boligformål rent faktisk er højere end ved udgangen af Faldet i forbrugslån afspejler et stort fald i efterspørgslen. Vismændene forudser et fald i det private forbrug på 2,4 procent i år som reaktion på den realøkonomiske tilbagegang. Pengeinstitutternes indenlandske udlån Virksomheders faldende låneefterspørgsel kan tilskrives flere faktorer. I takt med, at de økonomiske udsigter forværres, er det naturligt, at der bliver holdt igen med for eksempel nyindkøb og investeringer, hvilket mindsker virksomhedernes behov for ekstern finansiering. Derudover har regeringen i februar givet virksomhederne lov til at forlænge kredittiderne for indbetaling af moms og skat. Det mindsker lånebehovet, idet virksomhederne i mindre grad har behov for at bruge deres kreditfaciliteter i banken for at betale moms og skatter. Vækstraterne i bankernes udlån til både virksomheder og husholdninger har været positive siden februar For både husholdninger og virksomheder gælder det dog, at vækstraterne har været aftagende over en samlet periode på næsten tre år. År-til-år vækstraterne overfor virksomhederne har i både marts og april været på 3,4 procent, og noget kan således tyde på, at udviklingen er ved at stabilisere sig efter en periode med fald. Låneefterspørgslen er dog faldet væsentligt, hvorfor yderligere fald ikke kan afvises på nuværende tidspunkt. nst Årlig stigningstakt i udlån Nationalbanken: Bankerne godt rustede Nationalbanken vurderer, at de danske banker er ganske robuste over for de økonomiske udsigter. Med de givne forudsætninger om udviklingen i arbejdsløshed, konkurser samt kapitaltilførsel via kreditpakken vil bankerne have en tilstrækkelig stødpude til at dække tab på udlån, faldende indtjening og andet. Det viser en stresstest af de 14 største danske banker offentliggjort i Finansiel stabilitet 1. halvår Ansøgningsfristen for kreditpakken er sat til ultimo juni, og indtil videre har de fleste store og mellemstore banker søgt om statsligt kapitalindskud i form af hybrid kernekapital mod en rentebetaling på gennemsnitligt 10 procent. Samtidig kan bankerne tilvælge en option, så de efterfølgende har muligheden for en konvertering af den indskudte hybride kernekapital til ren aktiekapital og derved øge solvensgraden yderligere. Det skyldes, at aktiekapital regnes som værende af højere kvalitet end hybrid kernekapital i beregningen af solvens. Vælger bankerne denne konvertering, vil de være endnu bedre rustede til at klare stød til økonomien eller en dybere recession. Nationalbanken vurderer dog, at sandsynligheden for sådanne begivenheder er meget lille, eftersom de finansielle markeder viser spæde positive tegn. Risikobilledet, som bankerne oprindeligt er stresstestet op imod, er dog ikke videre positivt. Den samlede indtjening for 2008 var negativ, og der må forventes større nedskrivninger og tab i 2009 som følge af stigende arbejdsløshed og flere konkurser. Dertil kommer usikkerheden omkring boligprisernes udvikling. Falder de meget, kan det føre til yderligere tab. Bankernes forventning er dog, at udviklingen i boligpriserne flader ud fra udgangen af 2009 og frem. Blandt andet som følge af den meget lempelige pengepolitik, som Nationalbanken har ført, og fremgangen i de disponible indkomster som følge af skattelettelser mm. nst 6 KAPITAL NYHEDSBREV

7 Eurolån voldsomt populære Eurolån er blevet en eftertragtet vare. I april var bankernes udlån i euro til virksomheder 58 procent højere end på samme tid sidste år. Det betyder, at lån i euro nu udgør næsten 20 procent af bankernes samlede erhvervsudlån. Figur 1: Pengeinstitutternes udlån til indenlandske erhverv Andelen af bankernes euroudlån til erhverv har været stigende siden foråret 2006, da forskellen mellem de pengepolitiske renter i henholdsvis Danmark og Euroområdet (rentespændet) blev udvidet. Det øgede rentespænd betyder, at bankernes finansieringsomkostninger, og dermed deres udlånsrenter, stiger relativt ved dansk valuta, hvilket har gjort lån i euro mere attraktivt for både banker og erhvervskunder. Det seneste års markante vækst i udlån i euro er et resultat af den internationale finansielle krise, som har udvidet rentespændet mellem Danmark og Euroområdet yderligere. I forbindelse med den finansielle krise blev den danske krone udsat for et pres. Der strømmede således en større mængde valuta ud af Danmark, hvilket betød at Nationalbanken var nødt til at forsvare kronen ved at hæve de pengepolitiske renter. Samtidig sænkede ECB renten ud fra konjunkturmæssige hensyn. I oktober nåede rentespændet således op på 1,75 procentpoint, hvilket er det højeste niveau siden indførelsen af euroen. Siden da har både Nationalbanken og ECB sænket de pengepolitiske renter. Samlet set har Nationalbanken dog sat renten mere ned end ECB, så rentespændet i juni var indsnævret til 0,55 procentpoint. aso Kilde: Nationalbanken Figur 2: Pengepolitiske renter for Danmark og Euroområdet Kilde: ECB og Nationalbanken Papirløst samlevende sikrer ikke hinanden Hver syvende dansker lever i et papirløst samlivsforhold, men mange af dem har aldrig besluttet sig for, hvordan de vil sikre hinanden økonomisk, hvis en af dem dør. Derfor lancerer Penge- og Pensionspanelet nu et nyt modul på sin hjemmeside, hvor papirløst samlevende kan teste deres egen situation og få svar på en række grundlæggende spørgsmål om arv, pension og testamente. Vores undersøgelser viser, at behovet for information er stort blandt de papirløst samlevende. Mere end halvdelen ved for eksempel ikke, at der er kommet nye arveregler, der betyder at papirløst samlevende har fået bedre muligheder for at arve hinanden, siger Penge- og Pensionspanelets formand, professor Torben Hansen. Også par, der for eksempel skal flytte sammen, skal være forældre, eller overvejer at købe ejerbolig, kan ved hjælp af hjemmesiden finde information, der er målrettet den konkrete situation. Modulet indeholder blandt andet en interaktiv test, som fungerer på den måde, at brugerne kan lægge en række oplysninger ind om for eksempel børn, forsikringer og pensionsordning. På den baggrund danner testen et vejledende svar, der indeholder netop de informationer, der er relevante for brugeren for eksempel om muligheden for udvidet samlivstestamente eller for begunstigelse af samleveren i forsikrings- og pensionsordninger. Forbrugerinformation/Samliv.aspx miw NR. 5 JUNI

8 Bankuddannelsen står stærkt Finanstilsynet vil i løbet af 2009 komme på inspektion i udvalgte bankfilialer for at undersøge kvaliteten af rådgivningen og bankrådgivernes viden. På baggrund af inspektionerne vil Finanstilsynet overveje at indføre en offentlig certificeringsordning for kunderådgivere, for at sikre at alle rådgiveres kompetencer lever op til et defineret minimumsniveau. I Finansrådet er vi helt trygge ved disse inspektioner fra Finanstilsynet. Vi er positivt stemt over for alle tiltag, der giver de finansielle rådgivere lejlighed til at demonstrere kvaliteten af deres arbejde og uddannelse. Det vil øge troværdigheden i rådgivningen, og det vil gavne rekrutteringen til uddannelserne, siger kontorchef i Finansrådet, Mille Østerlund, og fortsætter: Hvis man ønsker at højne kravene til rådgivernes kompetencer, mener vi, det bør ske på en måde, der er koordineret i det europæiske samarbejde, der finder sted i regi af European Financial Planning Association (EFPA), hvor en akkrediteringsordning sikrer, at rådgivernes kompetencer lever op til standarder, som 15 lande har defineret, forklarer Mille Østerlund. Hun opfordrer desuden til at være opmærksom på to vigtige forhold, der taler imod en særlig dansk certificeringsordning: For det første bliver finansielle rådgivere uddannet på offentlige uddannelser. Dermed er rådgivernes kompetencer allerede i dag reguleret og dokumenteret, hvad angår niveau, kvalitet og relevans. De studerende eksamineres med udgangspunkt i nationale mål for udgangskompetencer, der blandt andet indebærer evnen til at tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer. Det andet forhold handler om, at rådgiverne, samtidig med de modtager undervisning på skolebænken, også er under uddannelse i banken, der indebærer alt fra e-læring til sidemandsoplæring. Som bankrådgiver er man altid under uddannelse, hvilket tal fra Danmarks Statistik også viser. Tallene viser, at finansielle virksomheder er i front, hvad angår efter- og videreuddannelse og bruger 4,57 kroner pr. arbejdstime til dette formål. Det er langt mere, end andre sektorer bruger. Det viser, at finansielle virksomheder i højere grad end flertallet sikrer, at rådgivernes viden og kompetencer er ajourført. Desuden viser det, at finansielle virksomheder, som jo ikke er en homogen størrelse, tilpasser den enkelte rådgivers kompetencer til de specifikke rådgivningsbehov, der varierer fra virksomhed til virksomhed, siger Mille Østerlund. cmi/spn Finansiel dannelse bør begynde i folkeskolen Mangel på finansiel dannelse fører mange danskere ud i økonomiske problemer, så de pludselig står med en stor gæld. Finansielle emner er indrømmet komplicerede, men det er ikke raketvidenskab. Og mange udfordringer kan imødegås med dannelse finansiel dannelse. Et forskningsprojekt fra handelshøjskolen CBS i København har vist, at mindst danskere har lånt så mange penge, at de får svært ved at betale dem tilbage. En række artikler i Politiken har ligeledes belyst, at mange borgere finder finansielle produkter uigennemskuelige og komplekse. Det er veldokumenteret, at mange unge ikke kan se forskel på et kontantlån og et sms-lån. Der er tydeligvis behov for at styrke interessen for finansiel dannelse og finansielle produkter i Danmark, så borgerne i højere grad kan træffe kloge, veloplyste valg om deres privat- økonomi, bolig og pension. Det skal gerne være et emne, man vender over spisebordet. Hvorfor ikke begynde den finansielle dannelse i folkeskolen i matematikundervisningen? Der eksisterer i dag en række undervisningsværktøjer, der kan gøre matematik og læren om penge og økonomi nærværende og relevant. I pengeby.dk kan de mindste folkeskoleelever lære, at penge koster penge. I matematikkensunivers.dk kan de store elever lære at beregne skat og renter i realistiske cases. I Vismandsspillet lærer elever på ungdomsuddannelserne med et klik at beregne, hvordan arbejdsløshed og økonomisk politik hænger sammen. Matematikundervisning og finansiel dannelse bør være nærværende og relevant, og der findes mange gode værktøjer, som lærere og undervisere frit kan benytte sig af. spn 8 KAPITAL NYHEDSBREV

9 Rigtigt it-skridt i folkeskolen Finansrådet finder det positivt, at Undervisningsministeriet med 11 millioner kroner til it i folkeskolen nu sætter handling bag ønsket om at sikre Danmark en fremtidig plads i den digitale elite. It har således taget et stort skridt mod at blive en integreret og naturlig del af den almene dannelse, der må og skal finde sted i landets folkeskoler. Det er især positivt, at Undervisningsministeriet nu sætter gang i et initiativ med at udvikle e-læringskurser til lærerne. Kun ved selv at anvende og blive fortrolige med de elektroniske undervisningsformer kan lærerne opbygge gode, dybt faglige undervisningsforløb for eleverne. Samtidig skal initiativet give eleverne mulighed for elektronisk lektiehjælp. Det er ligeledes meget positivt, at Århus Kommune har bevilget 10 millioner kroner til indkøb af 150 Smart Boards digitale tavler med touch screen, der giver lærerne gode muligheder for at integrere internettet i undervisningen. Ordningen med Smart Boards blev indført i Århus Kommune i 2005, da hver skole fik to tavler, og i august 2009 får hver skole tre tavler yderligere. Det er netop i folkeskolen, at det grundlæggende almentdannende fundament skal lægges. Og de kommende generationer skal selvfølgelig alle være it-superbrugere for at kunne begå sig i et moderne samfund og på moderne arbejdspladser. Derfor er det nødvendigt at it-basere undervisningen i folkeskolen i langt højere grad og integrere it i alle fag. Kun derved kan vi uddanne de kommende generationer til at besidde netop de kompetencer, der kan modsvare den stigende digitalisering i samfundet. cbc Dom hindrer omsætning af andelsboliger Banker har svært ved at overtage pant i andelsboliger, fordi bestyrelsen i andelsboligforeningerne kan nægte at godkende en bank som køber. Den nuværende lovgivning er en utidssvarende stopklods for omsætningen af andelsboliger, mener Finansrådet. Siden 2005 har det været muligt at optage lån mod at give pant i en andel i en andelsboligforening. Ved ændringen af andelsboligloven blev der ikke taget stilling til, hvorvidt en panthaver skal have adgang til at købe en andelsbolig på en tvangsauktion. Problemet består i, at en panthaver, fx en bank, som udgangspunkt har mulighed for at byde på en tvangsauktion. Men et endeligt hammerslag er betinget af, at andelsboligforeningens bestyrelse godkender panthaver som køber. I mange foreningers vedtægter er der nemlig krav om, at der kun kan godkendes købere, som vil bebo andelen. Boligmarkedet følger konjunkturerne, og efter en lang optur har også markedet for omsætning af andelsboliger mærket, at tiderne er skiftet. Den første tvangsauktionssag blev afholdt i sommeren På tvangsauktionen bød en panthaver, og da denne hurtigt fandt en person, som kunne godkendes af andelsboligforeningen og dermed købe andelsboligen, blev sagen løst. I april 2009 afsagde Østre Landsret en kendelse i en lignende tvangsauktionssag. Her ville andelsboligforeningen imidlertid ikke godkende den panthaver, som var højestbydende på tvangsauktionen. Dommen sagde meget klart, at uden en godkendelse fra foreningen kunne panthaver ikke overtage andelsboligen. Sagen er nu sendt videre til Højesteret. Domstolene behandler i øjeblikket flere lignende tvangsauktionssager. Den usikkerhed, som der nu er skabt omkring pantets værdi, må forventes at få en negativ indflydelse på kreditvurderingen i fremtidige sager om lån til køb af en andelsbolig. Det er et skridt i den forkerte retning i et i forvejen trægt marked for køb og salg af andelsboliger. Det er Finansrådets opfattelse, at der er behov for en ændring af andelsboligloven. Der bør som ved tvangsauktioner over fx landbrug og fiskefartøjer være mulighed for, at panthaver kan købe det pantsatte aktiv og eje det i en begrænset periode med henblik på at finde en egnet køber. Finansrådet og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation er enige om, at loven bør ændres og har også henvendt sig til Erhvervs- og Byggestyrelsen for at få ændret reglerne. rif NR. 5 JUNI

10 Bankernes råvarepris er steget Bankernes udlånsrente afspejles ikke kun i udviklingen i Nationalbankens pengepolitiske rente. Lån i Nationalbanken udgør kun en mindre del af vores funding og har en kort løbetid. Vores kunder efterspørger lån, der løber over flere år. Derfor skal bankerne have funding, der i rimelig grad matcher lånets løbetid. Sådan sagde Finansrådets formand Peter Schütze i en kommentar til Vismandsrapporten, der udkom for nylig. Rapporten efterlader indtrykket af, at sammenhængen mellem Nationalbankens ændringer i diskontorenten og bankernes udlånsrente er 1:1. Bankerne har et behov for at skaffe finansiering med længere løbetider. Og netop prisen, som bankerne må betale for de lange lån, er øget dramatisk på grund af usikkerheden på de finansielle markeder. Det afspejles naturligvis i udlånsrenten. Men stadigvæk er det lykkedes bankerne at holde rentemarginalen på et meget lavt niveau sammenlignet med de seneste 20 år, fastslog Peter Schütze. Finansrådet er enig i formandskabets vurdering af, at Kreditpakken fra februar imødegår en eventuel kreditklemme. Bankernes udlån er faldet lidt siden december, men er stadig på et meget højt niveau. De månedlige år-til-år vækstrater er aftagende, men positive. Der lånes med andre ord flere penge ud end på samme tidspunkt sidste år. Låneefterspørgslen er faldet væsentligt, hvorfor denne udvikling ikke kan forventes at fortsætte. I bankerne kan vi tydeligt mærke, at især virksomhederne efterspørger færre lån. Der bliver holdt igen med nyindkøb og investeringer. Det er en del af forklaringen bag den lavere vækst i udlånet. Det understøttes også af Nationalbankens udlånsundersøgelse og Danmarks Statistiks konjunkturindikatorer, anførte Peter Schütze. De forværrede økonomiske udsigter og forventninger om øgede tab medfører dog også større krav om sikkerhedsstillelse, hvilket giver øgede omkostninger for kunderne. Pantebreve skal jo tinglyses. Og man kan spørge, hvorfor staten skal skabe denne merindtægt i disse tider. En løsning kunne derfor være, at suspendere tinglysningsafgiften i en periode, fastslog Finansrådets formand. Finansrådets samlede kommentarer til Det Økonomiske Råds diskussionsoplæg kan ses på miw Fremtidens iværksættere mødes i Danmark I dagene 28. juni 4. juli 2009 er godt 100 unge deltagere fra 12 lande samlet i København for at dyste i finalen i den europæiske iværksætter-konkurrence European Business Game en konkurrence om at udvikle det bedste fiktive virksomhedsprojekt. Vinderne kåres fredag den 3. juli 2009 i Danske Banks Kuppelsal, hvor Finansrådet er vært. Efter finalen er der reception med præmieoverrækkelse i Finansrådets Hus med efterfølgende fest og afslutning for de mange udenlandske deltagere. Sommerens finale i København har deltagere fra blandt andet Færøerne, Kroatien, Skotland, England, Frankrig og Estland. Danmark er repræsenteret ved fire elever fra Viby Gymnasium og HF, der den 21. april vandt den danske finale med projektet No Fuelling Problems: Opfindelsen af en ring, der ved at sætte den i bilens tankåbning kan sikre, at man ikke tanker benzin på en dieselbil. besøger de danske politikere på Christiansborg for at diskutere uddannelse, vækst og arbejdspladser. Derudover besøger deltagerne DI, Siemens og Finansrådet. En vigtig del af konkurrencen er nemlig at bygge bro mellem de deltagende lande, der generelt og på europæisk plan skal fremme iværksætterkultur. Finansrådet støtter iværksætterkulturen Finansrådet har alle år støttet iværksætteraktiviteten European Business Game (EBG), der nu har eksisteret i 17 år. Det er nemlig initiativer som EBG, der er med til at styrke iværksætterkulturen i Danmark. Fra september 2009 bliver Finansrådet hovedsponsor på EBG. Fra dette tidspunkt udvides konkurrencen til også at omfatte landets handelsgymnasier på lige fod med det almene gymnasium. Både gymnasier og universiteter spiller en væsentlig rolle for udviklingen af iværksætteri, og derfor er det vigtigt, at iværksætteri integreres i uddannelsessystemet. Ud over konkurrencen på selve finaledagen den 3. juli er der en række faglige arrangementer i ugen op til finalen. Deltagerne cpj/spn 10 KAPITAL NYHEDSBREV

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Modtagelse af regeringens kreditpakke ASE har spurgt 825 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder vedrørende deres kreditmuligheder og finansieringsforhold.

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Morten Kolberg. Lånene er dyre

Morten Kolberg. Lånene er dyre ABFnyt nr. 1, februar 2015: Morten Kolberg. Lånene er dyre Morten Kolberg minder meget om alle andre 41-årige danskere. Han er gift, far til to, og da han og hans hustru for seks år siden ventede deres

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Hundreder tusinder skal legitimere sig i banken

Hundreder tusinder skal legitimere sig i banken Finansrådets Nyhedsbrev nr. 4 Maj 2009 INDHOLD 1 Hundreder tusinder skal legitimere sig i banken 2 Kundgørelse af pligter 3 Leder Stram kreditpolitik det eneste ansvarlige 4 Markant billigere at låne penge

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

det finansielle danmark

det finansielle danmark det finansielle danmark December 213 Det Finansielle Danmark spiller en afgørende rolle i samfundet. En robust og stabil banksektor med konkurrencedygtige rammevilkår er en forudsætning for at skabe vækst,

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere