Notat. Opsummering af høringssvar. Bilag 5: Emne: Indstilling: Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger. Kopi til: -

Transkript

1 Notat Emne: Indstilling: Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Til: Byrådet Kopi til: - Den 24. oktober 2012, revideret 23. januar 2013 Bilag 5: Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø Aarhus Kommune Opsummering af høringssvar Udkast til indstilling om energirenoveringsprojektet er sendt i høring fra 7. september til 26. september. Der er modtaget høringssvar på indstilling om energirenovering fra alle magistratsafdelingerne. Høringssvarene har ikke givet anledning til egentlige ændringer i indstillingen. De har primært har medført en uddybning og præc isering, som fremgår af nedenstående. Bygningsafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Karen Margrethe Høj Madsen Høringssvarene er i dette notat samlet i emner, og Teknik og Miljøs kommentarer angivet efter emnerne i kursiv. Generelt indledes høringssvarene med støtte til energibesparende og CO 2 -reducerende tiltag. MSO og MSB kan dog ikke kan komme med en entydig anbefaling af gennemførelsen af dette projekt ud fra det nuværende beslutningsgrundlag. Telefon: Direkte: Telefax: E-post: ejendomsforvaltningen@aarhus.dk Direkte: kmads@aarhus.dk MBU fremhæver at projektet tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes Klimaplan , og at projektet arbejder med en høj implement e- ringshastighed. MSB fremhæver at arbejdet har inddraget alle fem magistratsafdelinger med selvst ændige bygningskontorer. MKB bemærker at grundet bilagsmaterialets store omfang, er behandlingen af indstillingen begrænset til bygningschefen, økonomichefen og rådmandssekretariatet. MKB understreger desuden væsentligheden af at der udarbejdes en mere præc is plan for investeringer og besparelser

2 (udredning), og af at besparelserne dokumenteres på bygningsniveau, da finansieringen er decentral. Projektorganisering: Organisering MSO / MBU / MSB: Der savnes en tydeligere beskrivelse af organisering og samarbejdsrelationer, herunder en klarlæggelse af beslutningskompetencerne mellem projektorganisationen og bygningsejeren. MBU fremhæver særligt at det økonomiske ansvar påhviler magistratsafdelingerne, hvo r- for MBU mener at syringen af projektomfang og investeringer bør være forankret i de enkelte magistratsafdelinger, og at den overordnede funktion bør være rådgivning og koo r- dinering. Det er meget relevant at beskrive organisering og samarbejdsrelationer nærm ere. Der er derfor udarbejdet en yderligere beskrivelse, se bilag 6. Styregruppe MBU foreslår at Bygningsgruppen i første omgang er styregruppe for projektet. Projektet forventes at køre efter Prince2 projektmodellen, på grund af projektets komplekse karakter og tværmagistratslige islæt. Det medfører at styregruppen bør være begrænset til nogle få personer efter princippet lavest placerede højeste fællesnævner, som har beslutningskraft i forhold til magistratsstyret. Den præcise organisering af styregruppen besluttes i Direktørgruppen. Se i øvrigt bilag 6. Centralisering MSO påpeger at argumentet for centralisering er manglende kompetence i magistratsafdelingerne, og at der skal ansættes i MTM for at opnå tilstrækkelig kompetence til at løfte opgaven. Den nuværende opbygning med fem bygningskontorer gør, at det er vanskeligt at opnå fuld faglighed på alle de områder, der skal dækkes i forhold til en optimal bygningsdrift i samtlige bygningskontorer. Det vil være betydelig nemmere at opnå en fuld faglighed, når der samarbejdes på tværs, som det beskrives vedrørende faglige fyrtårne. Det er dog ikke primært centralisering af den overordnede projektstyring, der medfører det beskrevne behov for nyansættelser i MTM; det er et allerede eksisterende udækket fagligt behov i organisationen. Hertil er der ganske enkelt mangel på hænder til at løfte opgaven en mangel, stort set samtlige magistratsafdelingers bygningskontorer oplever. Centraliseringen af den overordnede projektstyring er primært et redskab til at sikre at de overordnede mål nås, at tidsplanen følges og til at varetage en række opgaver som ne m- Side 2 af 13

3 mest håndteres i fællesskab. Opgaver som udbud, kom petenceløft, energiledelse, udredning af økonomi-, energi- og CO 2 regnskaber mv. Hertil skal den centrale organisering aflaste de decentrale ressourcer i bygningskontorerne under implementeringen. Se i øvrigt bilag 6 som beskrevet ovenfor. Medarbejderressourcetræk MKB forudsætter at det centrale bygningskontor varetager projektets opgaver i samarbe j- de med de decentrale institutioner, og at der er mulighed for at finansiering af disse kan ske via anlægsbevillingerne. Der kan ikke besluttes en fast model for opgavefordeling mellem projektorganisationen, det kommende fælles bygningskontor og magistratsafdelingerne, herunder de decentrale institutioner, eftersom der endnu ikke er taget nogen beslutning om den organisatoriske opbygning af det fælles bygningskontor. Dog kan det se ud som om den af MKB foreslåede model vil være mulig at gennemføre i et endnu ikke givet omfang. Omfanget vil også var i- ere fra magistratsafdeling til magistratsafdeling, eftersom der er forskellige vilkår m ellem de forskellige magistratsafdelinger. Vedr. finansier ingen er det forudsat, at magistratsafdelingerne udreder andelene af de b e- regnede udgifter forlods, og at disse beløb overføres til MTM, jfr. indstillingens bilag 4. En model, hvor der løbende skulle udregnes og opkræves bidrag til disse udgifter i forbindelse med gennemførelsen af enkelte projekter, vurderes at være administrativ meget tung. Det forhindrer dog ikke magistratsafdelingerne i at fastlægge interne fordelinger af udgifterne, der f.eks. følger investeringsomfanget i enkelte bygninger, de realiserede besparelser el.lign. Det er ligeledes forudsat, at udgifterne til screening af bygninger viderefaktureres til de respektive bygningsejere. Endelig er det forudsat, at udgifterne til gennemførelse af de konkrete anlægsprojekter skaffes til veje via driftsfinansieret anlæg og/eller anvendelse af opsparing. Implementeringsplan MBU anbefaler at der udarbejdes en plan for udmøntning af anlægsprojekter og afdeli n- gernes bevillingsmæssige udmøntning af rådighedsbeløb og anlægsbevilling. Denne plan bliver udarbejdet som en del af udredningsfasen for hver enkelt magistratsa f- deling, i samarbejde med denne. MKB forudsætter at der i den konkrete implementering på detailniveau sker en koordinering med øvrige renoveringsprojekter. Side 3 af 13

4 Der vil ske en detaljeret planlægning af implementering af det enkelte segment i tæt sa m- arbejde med det pågældende bygningskontor, således at det sikres at vedligeholdelse s- planer, renoveringsplaner mv. inddrages så vidt det er muligt. Økonomi: Manglende beskrivelse af 20 % og 30 % scenarierne MSO finder at 20 % og 30 % scenarierne ikke er fyldestgørende beskrevet i Byrådsindstillingen, med henvisning til at 20 % scenariet har det mest fordelagtige forhold mellem samlet investeringsomfang og nutidsværdi samt årlig energibesparelse. MSB påpeger også at den interne rente er højere i scenarie 1 (20 % CO 2 reduktion) end i scenarie 3 (40 % CO 2 reduktion). Dette spørgsmål synliggør forskellige måder, energirenoveringsprojekter kan betragtes på. Det er korrekt at forholdet mellem investeringsomfang og nutidsværdi samt intern rente i er bedre, jo mindre ambitiøst scenariet er. Betragtningen i projektet er dog at den største samlede nutidsværdi opnås i 40 % scenariet, som også rummer den største CO2 reduktion med andre ord er 40% scenariet et udtryk for, hvor langt man kan komme med energiforbrugsreduktioner og stadig opnå en tilfredsstillende forretning. Hertil skal det bemærkes at det markant bedste forhold mellem initialomkostninger (f.eks. projektledelse, kompetenceudvikling, energiledelse mv.) og investeringer i teknologi (i selve bygningerne) ligger i scenarie 3, hvilket skyldes at initialomkostninger ne ikke øges nævneværdigt med øget ambitionsniveau. Forskellen i nutidsværdi mellem scenarierne mindskes dog også med øget ambitionsniveau, svarende til at beregningerne nærmer sig et ligevægtspunkt mellem udgifter og indtægter. Solceller i forhold til øvrige energisparetiltag. MSO finder at solceller og øvrige energitiltag bør behandles hver for sig, da man finder at en fælles betragtning på solceller og øvrige energitiltag giver uklarhed omkring økonomi, forrentning og energibesparelser. Alle tiltagstyper har forskellige usikkerhedsprofiler, forskellige forrentninger og forskellige vilkår. Eksempelvis er der stor forskel på at optimere driften af varme- og ventilationsanlæg og på at skifte vinduer. Driftsoptimeringer kan have meget korte tilbagebetalingstider, men kan også være noget usikre da investeringen er meget afhængig af brugeradfærd. Derimod er udskiftning af vinduer en dyr investering, med en lang tilbagebetalingstid, men investeringen er til gengæld er meget sikker. I indkøb af vinduer skal man forholde sig til æstetik, mens man i driftsoptimeringer skal forholde sig til brugstider, osv. En investering i solceller i en given bygning skal altid vurderes selvstændigt fra bygning til bygning. Der skal tages hensyn til æstetik, lokalplaner, tagkonstruktionens styrke og den deraf følgende konstruktive løsning, brandforhold, tagets orientering og skyggeforhold, vedligeholdelsesplaner mv. Hertil kommer at solcellerne bør indgå som et del-element i en Side 4 af 13

5 helhedsorienteret vurdering af den enkelte bygning, da f.eks. efterisolering af tagko n- struktionen kan være en del af energioptimeringsløsningen for den pågældende bygning. Derfor bør solceller betragtes på samme måde som alle øvrige investeringer en selvstændig betragtning fra bygning til bygning, som skal medvirke til både at nå projektets overordnede mål og til at skabe en god businesscase for hver bygning. Usikkerheder MSO finder at projektet er meget usikkert, og at solcellerne er kilden til den store usikke r- hed. Hvis man betragter det overordnede projekt, er der primært tre kilder til usikkerhed omkring solcelleinvesteringer: Ændringen af nettomålingsordningen, udvikling i priser samt i brandmyndighedernes krav (som kan medføre øgede udgifter). Der er gennemført en række ændr inger af nettomålingsordningen. Ændringerne er beskrevet i indstillingens afsnit 7. Der er ved at blive set på brandforhold i relation til solceller, se længere nede i dette notat, hvilket kan have væsentlig indflydelse på omkostningerne forbundet med investering i solceller. De to sidstnævnte forhold bør, hvis begge falder negativt ud, kunne rummes inden for den sikkerhedsmargin på 25 %, der også er tillagt solcelleinvesteringerne. Det første forhold (ændring af nettomålingsordningen) kan mindske investerings-omfanget, men selv et fuldt bortfald af ordningen vil ikke fjerne alle solcelleanlæg, da der stadig vil være situationer, hvor det er en god ide at investere heri. Et helt bortfald af ordningen vil til gengæld sandsynligvis medføre et fald i opsætn ingspriserne på det danske marked i en periode. Hvis man betragter den enkle bygning, er investering i solceller blandt de mindst usikre investeringer, da investeringens økonom iske profil er vurderet inden beslutningen om investering i solceller tages. Hvis man betragter det overordnede projekt, er der primært tre kilder til usikkerhed o m- kring solcelleinvesteringer: Ændringen af nettomålingsordningen, udvikling i priser samt i brandmyndighedernes krav (som kan medføre øgede udgifter). Der er gennemført en række ændr inger af nettomålingsordningen. Ændringerne er beskrevet i indstillingens afsnit 7. Der er ved at blive set på brandforhold i relation til solceller, se længere nede i dette notat, hvilket kan have væsentlig indflydelse på omkostningerne forbundet med investering i solceller. De to sidstnævnte forhold bør, hvis begge falder negativt ud, kunne rummes inden for den sikkerhedsmargin på 25%, der også er tillagt solcelleinvesteringerne. Det fø r- ste forhold (ændring af nettomålingsordningen) kan mindske investeringsomfanget, men selv et fuldt bortfald af ordningen vil ikke fjerne alle solcelleanlæg, da der stadig vil være situationer, hvor det er en god ide at investere heri. Et helt bortfald af ordningen vil til Side 5 af 13

6 gengæld sandsynligvis medføre et fald i opsætningspriserne på det danske marked i en periode. Den samlede usikkerhedsprofil på solcelleinvesteringer er dermed ikke uvæsentlig, men tilsiger ikke, at man skal undgå alle solcelleinvesteringer. MSO påpeger at der bør laves følsomhedsanalyser på sammenfald af usikkerheder. Samtlige udarbejdede følsomhedsanalyser har indtil nu vist, at i værste tilfælde er bus i- nesscasen stadig positiv. Der er ikke udarbejdet følsomhedsanalyser på sammenfald af usikkerheder, da projektet ikke er designet efter at skulle være en super-tanker. Således er der løbende mulighed for at ændre kurs eller stoppe projektet, hvis det viser sig at udviklingen går i den forkerte retning. Det er der f.eks. i forbindelse med den halvårlige a f- rapportering til Byrådet, og i forbindelse med del-projekterne på hver enkelt bygning eller segment, eller hvis der kommer nye udviklinger. Desuden vil der løbende blive samlet e r- faringer ind, som indgår i styringen af projektet, f.eks. fra afslutningen af analyserne i det ene segment i forhold til igangsættelse af det næste segment. MBU påpeger at indstillingen konkluderer at potentialevurderingen hviler på en begrænset stikprøve, hvilket usikkerhedsmarginerne afspejler. Denne usikkerhed vil løbende søges mindsket, gennem en indledende udredningsfase, hvor bl.a. den økonomisk mest fordelagtige rækkefølge af segmenterne afklares, gennem solcellegruppens arbejde og gennem en individuel vurder ing af hvert enkelt energirenoveringsprojekt. Bevillingsmæssige konsekvenser BA fremhæver at de bevillingsmæssige konsekvenser bør fremgå tydeligere, herunder overførsel af budget fra de øvrige magistratsafdelinger. Der er foretaget en revision af bilag 4 samt af beslutningspunkter, med henblik på at tydeliggøre de bevillingsmæssige konsekvenser. MSO anmoder om en beskrivelse af fordeling af afkast og incitamenter mellem mag i- stratsafdelingerne. Projektmodellen bygger på at den enkelte magistratsafdeling beholder budgetansvaret for egne tiltag, og dermed også besparelserne. Derfor vil der ikke blive tale om fordeling af afkast og incitamenter mellem magistratsafdelingerne. EU støtte: BA forudsætter at Byrådet skal kunne disponere over eventuel opnået EU støtte gennem ELENA Side 6 af 13

7 Eventuel støtte gennem ELENA programmet vil udelukkende kunne finansiere op til 90% af udgifterne til teknisk assistance, som er f.eks. projektledelse, bygherrerådgivere, screeningspartnere osv. Hermed vil magistratsafdelingerne skulle finansiere en mindre del af initialom kostningerne til projektet. Omfanget af støtte vil dog være afhængig af, hvo r- vidt de forudsatte mål nås, om kravene til minimums investeringsomfang indfris osv. De r- for vil beløbet først være endelig kendt, når implementeringsperioden er afslut tet og besparelses- og investeringsomfanget dermed er sikkert. Byrådet kan til enhver tid disponere over alle midler, men det kan ikke anbefales at der disponeres over ovenstående midler før omfanget af støtte er endelig kendt. Udgifter og likviditet i starten af projektet: MBU forudsætter at afdelingers likviditet ikke bliver påvirket negativt under finansiering af fællesudgifter (til projektsekretariat mv.) i starten. Se besvarelse ovenfor. MBU forudsætter, at der ikke afdrages på driftsfinansierede anlæg, før besparelseseffekten kan realiseres. BA kræver ikke afdrag på projektinvesteringer før ultimo det år, investeringerne falder. Det er endvidere aftalt med AffaldVarme at acontoopkrævningen kan ændres, når proje k- ter færdigmeldes. Det forventes at der kan opnås lignende aftaler med DONG, som er Aarhus Kommunes el-leverandør fra 1. Januar Dermed bør besparelseseffekten kunne realiseres, inden der afdrages på driftsfinansierede anlæg. Positivt afkast for hver enkelt magistratsafdeling MSB mener at der skal udarbejdes selvst ændige businesscases for hver enkelt magistratsafdeling, for hvert scenarie, omfattende den enkelte magistratsafdelings forudsætninger om låntagning og eventuel anvendelse af egen opsparing. Alternativt at det sandsynliggøres at der er et positivt afkast for hver enkelt magistratsafdeling uanset de forudsatte forudsætninger. Disse oplysninger er en forudsætning for, at MSB kan anbefale en videre realisering og af hvilket scenarie. Omkostningerne til at udføre disse businesscases vil formodentlig ligge omkring kr. pr businesscase, eller 2,5 mio. kr. Hertil kommer at projektet vil blive forsinket i op til ½ år. Udarbejdelse af magistratsopdelte businesscases kræver desuden at udredningsfasen gennemføres først, da det nuværende datagrundlag ikke er tilstrækkeligt til at bus i- nesscasen kan neddeles; bl.a. er det ofte ikke muligt at se om en hal i forbindelse med en skole tilhører ejeren af skolen eller MKB. Businesscasene vil hertil ikke skabe værdi for projektet, eftersom implementeringen af tiltag er opdelt i segmenter, som ikke følger m a- gistratsstrukturen helt. Derfor kan det ikke anbefales at udarbejde selvstændige businesscases for hver magistratsafdeling. Side 7 af 13

8 Businesscasen er baseret på at alle udgifter lånefinansieres. I beregningerne er der således ikke taget hensyn til at nogle magistratsafdelinger kan finansiere udgifterne via o p- sparing. I alle de 12 repræsentativt udvalgte bygninger, der er analyseret i businesscasen, er der fundet massive besparelser, som er konfirmeret af de ansvarlige teknikere. Fælles udgifter fordeles efter magistratsafdelingernes arealmæssige bidrag og dermed formodede andel af energibesparelser. Ovenstående sammenholdt med det faktum at fælles udgifter udgør en meget lille andel af det forudsatte samlede investeringsomfang sandsynliggør at businesscasen for hver enkelt magistratsafdeling er positiv. Projektmodellen MSO kan ikke anbefale at dårlige investeringer blandes med gode investeringer, og at afkastet regnes som et gennemsnit heraf, og mener at man derved foretager mindre re n- table investeringer for at opnå et stort volumen i stedet for at satse på lavthængende frugter. Det antages at MSO med dårlige investeringer mener investeringer med lang tilbagebetalingstid som f.eks. efterisolering af klimaskærm, og med gode mener investeringer med kort tilbagebetalingstid som f.eks. montage af bevægelsessensorer. Desuden foru d- sættes det at MSO her antager at projektet ikke satser på at høste de lavthængende frugter. Projektmodellen bygger på erfaringerne fra det indledende arbejde med ESCO og andre kommuners erfaringer med at lade investeringer i lavthængende frugter finansiere tiltag, som ellers vanskeligt kan finansieres, f.eks. efterisoleringstiltag. Dermed indebærer projektmodellens logik at alle (eller så mange som muligt) lavthægende frugter høstes, således at så mange højthængende frugter som muligt kan komme med. I dette projekt er det overordnede mål todelt (som MSB også påpeger) at reducere CO 2 udledningen og at reducere udgifter til energiforbrug. Dermed vil de mindre rentable (men dog rent able) investeringer medvirke til at nå målet, og er følgelig langt hen af vejen solceller. Det bemærkes i øvrigt, at MSO er enig i at der bør investeres i solceller, eftersom MSO har angivet at MSO ønsker at etablere et eget solcelleprojekt. MKB mener at der alene bør gennemføres projekter med en positiv businesscase. Businesscasen for hver enkelt af de 12 screenede bygninger er positiv, hvilket vil sige at på bygningsniveau bliver tiltagene tilbagebetalt inden de 15 år, inklusive usikkerhedsfa k- toren på 25 %. Det er hertil vigtigt for de decentrale institutioner at de som minimum ikke lider tab, se afsnittet vedr. incitament. Som følge af decentraliseringen er det besluttet at der ikke ses på bygningsporteføljen som helhed, men på hver enkelt bygning for sig. De r- for vil der ikke blive gennemført projekter (forstået som energirenovering af en bygning) med negativ businesscase. Side 8 af 13

9 BA forudsætter at magistratsafdelingernes bidrag til de f ælles anlægsposter kan lånef ina n- sieres. Det er aftalt med BA at projektet kan betragtes på linje med et ESCO projekt, som fuldt ud kan lånefinansieres. MBU hæfter sig ved, at fordelingsnøglen i bilag 4 ikke er endelig. Det er korrekt, men der forudses ikke væsentlige ændringer af fordelingsnøglen. Fordelingsnøglen anvendes i dens nuværende form indtil udredningsfasen er afsluttet, da der først her er tilstrækkeligt datagrundlag til en revision. En væsentlig ændring kunne dog komme, hvis det f.eks. viser sig fordelagtigt for MSO at indgå med en større del af by g- ningsporteføljen, f.eks. under ændrede lovgivningsmæssige rammer. Side 9 af 13

10 Incitament: MSO og MKB påpeger, at de decentrale institutioner mangler incitament til at gå ind i projektet i starten, når de pålægges store fælles omkostninger, og når der kan gå op til fire år, inden disse omkostninger modsvares af energibesparelser i den enkelte institution. MKB anbefaler yderligere at fællesomkostninger først pålægges de decentrale institutioner i takt med at de konkrete projekter realiseres. Jf. bilag 4 vil den gennemsnitlige årlige initialom kostning, der pålægges magistratsafdelingerne, være på 9,6 kr/m 2, hvilket for MSO vil svare til ca kr. pr år. Hvis man eksempelvis ser på Lokalcenter Møllestien vil det svare til en årlig udgift på omkring kr. i implementeringsperiodens fem år. For disse omkostninger får Lokalcentrets tilknytt e- de tekniske driftspersonale opkvalificering, men tilsyne ladende ikke så meget mere. Det er derfor vigtigt, at der i hver magistratsafdeling arbejdes med incitamentsstrukturer og kommunikation, som kan bidrage til at sikre institutionernes aktive deltagelse. Et arbejde, som projektsekretariatet vil bidrage aktivt til. Dette spørgsmål giver også anledning til at vise projektmodellens fleksibilitet, idet hver magistratsafdeling ikke er underlagt en fælles incitamentsstruktur, men i samarbejde med projektsekretariatet kan udvikle den incit a- mentsstruktur, der passer magistratsafdelingen bedst. På tilsvarende vis ligger det magistratsafdelingerne frit for at finde en model, der sikrer at de decentrale institutioner først pålægges fællesomkostninger i takt med realisering af de konkrete projekter. MSO foreslår en model, hvor 80 % af besparelsen går til at finansiere lånet, og 20% bliver i institutionen, hvilket kan give en motivation for at arbejde med besparelserne selv. MSB ønsker en nær mere beskrivelse af fordeling af incitamenter mellem magistratsafd e- linger og den enkelte institution. Det ligger hver magistratsafdeling frit for at vælge den interne incitamentsordning, der passer bedst ind i magistratsafdelingens styringsmodel. Projektsekretariatet bistår natu r- ligvis i det omfang, magistratsafdelingerne finder det nødvendigt. MSO mener ikke at provenuet må gå til bygningsforbedringer, f.eks. dækning af ufinansierede energiprisstigninger. MKB ønsker at eventuelt provenu forbliver decentralt, og ikke på forhånd reserveres til e k- sempelvis nye udgifter på bygningsområdet. Med mindre Byrådet disponerer anderledes, har magistratsafdelingerne fuld råderet over provenuet og det står derfor magistratsafdelingerne frit for at bestemme at provenuet bliver i institutionerne. Side 10 af 13

11 MSO mener ikke at overskud fra gode delprojekter bør gå til at dække dårlige delproje k- ter, da det ødelægger motivationen hos brugerne. Da hver enkelt bygning betragtes som hvert sit selvstændige projekt, vil der udelukkende være tale om intern fordeling inden for den enkelte bygning. Derfor vil denne projektmodel ikke medføre forringet motivation hos brugeren. Om mål: CO 2 argumentet MSO fastslår at solcellers relevans bør betragtes i forhold til Studstrupværkets omstilling til træpiller. MSB anbefaler en uddybelse af afsnittet om ovenstående problemstilling. Den absolutte CO 2 udledning relateret til drift af Aarhus Kommunes bygninger vil givetvis falde over tid, alene som følge af de planlagte ændringer på Studstrupværket samt ændringerne af sammensætningen af el-produktionen. De planlagte ændringer vil medføre at reduktionen af CO 2 udledningen alene relateret til energirenovering vil være relativt mindre, men den samlede reduktion af CO 2 udledningen relateret til bygningsdrift vil være større. Altså vil en samlet betragtning være positiv mens effekten af de enkelte tiltag vil være af mere begrænset betydning, som MSO påpeger. Det skal dog bemærkes at varmeproduktionen ikke bliver CO 2 neutral, idet der stadig vil være CO 2 udledning relateret til affaldsforbrænding og spidslastværker. AffaldVarme vurderer at udledningen i 2016 vil være 26 kg/mwh, mod 154 kg/mwh i CO 2 udledning relateret til produktion og transport af træpiller (og kul) er ikke indregnet i den officielle CO 2 udledning, hvilket betyder at den reelle effekt af varmebesparelser er større. AffaldVarme har hertil et stort ønske om at der spares på varmen i byens bygninger, da det ønskes at udjævne produktionen over året. Især ekstremt kolde dage er dyre både i CO 2 udledning på grund af de oliefyrede spidslastværker og i kr., da produktionsapparatet skal være meget stort. Konklusionen er, at det ikke er miljø-neutralt at varme bygningerne op. Nogenlunde samme betragtninger kan gøres på el-produktionen, med den tilføjelse at jo mere miljøvenlig strømmen bliver, jo dyrere bliver den. AffaldVarme forventer lige nu ikke at varmeprisen stiger når varmeproduktionen bliver mindre CO 2 udledende, men det kan den kommende revision af afgiftsstrukturen ændre på. Der er ikke indregnet øvrig miljøbelastning fra varme- og elproduktion, som f.eks. luftforurening fra udledning af NOx, tjærestoffer mv. fra de skibe, som anløber Aarhus med kul og træpiller. Side 11 af 13

12 Aarhus hænger sammen med resten af landet, når det gælder el-produktion. Derfor har konverteringen af primærbrændsel på Studstrup ikke en direkte konsekvens for CO 2 reduktionen relateret til elforbrug og dermed på solcellernes CO 2 reducerende effekt. Energistyrelsen forventer at CO 2 udledningen relateret til elforbrug halveres frem mod 2032, hvor projektet er helt afsluttet. Løbende revurdering af målene MKB argumenterer for at bløde op på indstillingens beslutningspunkt 1: 40% reduktion af CO2 udledning. Solceller udgør en meget stor del af 40% scenariet, men der er knyttet mange usikkerheder hertil ifht. rentabiliteten af hvert enkelt solcelleanlæg (som det er drøftet ovenfor), og derfor er det vigtigt at der før hvert enkelt projekt igangsættes, foretages en vurdering af om det stadig er en fornuftig ide (f.eks. bortfald af nettomålingsordning). BA forudsætter at projektet revurderes, hvis forudsæt ningerne ændrer sig (f.eks. bortfald af nettomålingsordningen) Når grundforudsætningerne ændrer sig, bør både det overordnede mål og projektet som helhed vurderes. Betragtningerne har medført en ændring af indstillingens beslutning s- punkt 1. Det er godt at MKB også er opmærksom på, at hvert enkelt tiltag i hvert enkelt projekt vurderes selvstændigt. Allerede (og evt. fremtidige) igangsatte projekter BA forudsætter at der tages højde for magistratsafdelingernes allerede igangsatte initiat i- ver, således at tidligere forudsatte besparelser kan realiseres. MBU har budgetteret med besparelser allerede i 2013, og har derfor brug for at de res bygninger kommer i første runde, og at det er acceptabelt at MBU allerede nu iværksætter energibesparelser. MSB bemærker, at de har igangsat et selvstændigt projekt, som er beregnet ud fra scenarie 1 (20 %), med en implementeringsperiode på 3 år, og hvis besparelser indgår i MSB s Reduktionsforslag MSB ønsker dog at det skal indgå i projektet også, på lige vilkår med MBU og MSO, under forudsætning af at det viser sig at projektet er rentabelt for MSB jf. MSB s ønske om selvst ændige businessc ases, beskrevet s. 5 i nærværende notat. Jo hurtigere, energibesparelser kan gennemføres, jo bedre for Aarhus Kommunes økon o- mi, hvilket er en af grundene til at projektet støtter MBU s og MSB s behov i det omfang, det overhovedet er muligt. Det skal dog bemærkes at MBU, MSO og MSB alle iværksætter energibesparende foranstaltninger nu. Alle tre magistratsafdelinger s bygninger kan dog Side 12 af 13

13 ikke komme først, hvorfor et samspil mellem udredningens resultater og et samarbejde med MSO, MBU og MSB bør medføre den bedst mulige løsning for alle parter. Det skal bemærkes at implementeringsperioden for det enkelte segment vil formodentlig variere mellem 2 og 4 år, afhængig af segmentets størrelse. Derfor vil implementering af energibesparelser i MSO s bygningsportefølje inden for en ramme på tre år formodentlig ikke være problematisk. Magistratsafdelingerne bør hertil være opmærksomme på at der ikke kan søges ELENA midler ud fra allerede igangsatte initiativer. De allerede igangsatte initiativer kan derfor medvirke til at reducere den andel af projektet, der kan ansøges om, til et omfang, der ligger under grænsen for at opnå ELENA støtte. MSO har igangsat ét projekt til mio. kr. som forventes at svare til 20 % scenariet i store træk, og ønsker at igangsætte endnu et energirenoveringsprojekt med nogenlunde tilsvarende forudsætninge r, men med en forventet billigere økonomi end nærværende renoveringsprojekt. Det skal bemærkes at MSO s samlede udgift til dette energirenoveringsprojekt, hvis der tages udgangspunkt i nuværende fordelingsnøgle, vil være ca. 18 mio. kr. Det skyldes at energiudgifter kun vanskeligt kan høstes i MSO s bygninger på grund af Lov om leje af a l- mene boliger og Lov om social service (se bilag 3 i rapporten i bilag 1), hvorfor kun en begrænset del af MSO s bygningsportefølje kan indgå i projektet. Det er derfor glædeligt at MSO på eget initiativ vælger at iværksætte en så omfattende energirenoveringsindsats, selvom MSO s vilkår er vanskeliggjort af lovgivningen. Det ville være ønskeligt at denne indsats koordineres med energirenoveringsprojektet, således at MSO i højere grad kan få gavn af projektet, herunder støtte fra projektsekretariatet samt en øget andel af eventuelle ELENA støttemidler. Det forventes at MSO s om kostninger også dækker kompete nceopgradering, opfølgning på energiforbrug i projektperiodens 20 år mv. Brandsikkerhed ifht. solceller MSO påpeger at der er en debat om brandsikkerhed vedrørende solceller, som bør beskrives inden projektet sendes til byrådsgodkendelse. Brandsikkerhed skal naturligvis indgå som et af de mange forhold, der skal indgå i vurderingen af solcelleinvesteringerne. Det er en udfordring, der dels skal håndteres individuelt i hver enkelt sag, samt dels ud fra de generelle anbefalinger, et udvalg under Beredskabsstyrelsen er ved at se på. Da der ikke foreligger retningslinjer på nuværende tidspunkt, anbefales det at en udredning heraf afventer udviklingen på området, og at dette punkt derfor betragtes på linje med øvrige forhold vedrørende solceller. Side 13 af 13