Dagsorden til HSU. Deltager i pkt. 3-4: Uddannelsesdirektør Jørgen Thorslund. Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale.

Transkript

1 Dagsorden til HSU Mødedato Mandag den 10. september 2012 Starttidspunkt Kl. 13:00 Sluttidspunkt Kl. 16:00 Mødested Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale Lokale 8 Journalnummer xxxx Til stede Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Berit Palle Petersen TR AC Samfundsfaglige uddannelser Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Christian Arbjerg Hansen TR for Radiografforeningen uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf og Bioanalytiker Tina Vestphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Lene Iversholt TR for AC EVU Jørgen Markussen TR for 3F Henriette Vognsgaard Hjernø TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Keld Vorup Sørensen Studierektor Læreruddannelsen Alice Rasmussen Studierektor Samfundsfaglige uddannelser Ulla Mulbjerg - Studierektor for uddannelserne til Bioanalytiker, Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Jan Michael Laursen Uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Jelling Jørgen Hansen - EVU chef Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ambrosia Fladager Hansen Chef for ressourcecenter for læring Deltager i pkt. 3-4: Uddannelsesdirektør Jørgen Thorslund Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen Løn og Personale side 1/15

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Nye/reviderede politikker/retningslinjer Økonomi... 4 Budgetopfølgning 1. halvår 2012 Budget 2013 (procedure, proces, udfordringer) Oversigt over UC ernes økonomi 4. Proces vedr. arbejdstidstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere Studieaktivitetsmodellen Optag Kompetencestrategi TAP Personaleredegørelse Operation Move Sygefravær 1. halvår Inddragelse af tillidsvalgte i processer i UCL Opfølgning på telefonpolitikken Status på bygningsløsninger i UCL Campusstrategi Korte punkter til orientering Ny profil for U&V Organisering af CFU Ny læreruddannelse Status på ny pædagoguddannelse Foranalyse vedr. omstrukturering af studieadministrationen Overblik over Ny løns forhandlingerne i UC erne Nyt fra HAU 16. Eventuelt..15 side 2/15

3 1. Godkendelse af dagsorden (kl ) Dagsordenen for mødet skal godkendes, og punkter under Eventuelt skal annonceres af de tilstedeværende. Medarbejderplan Som tidligere anført, skulle der til dette HSU møde have været gennemført en brugerundersøgelse af Medarbejderplan. Brugerundersøgelsen af Medarbejderplan er udskudt indtil der har været gennemført 2 mus-runder, for at værdien af systemet, og den nye MUS-procedure, kan vurderes af den enkelte medarbejder. Brugerundersøgelsen gennemføres i foråret 2013, hvorefter resultatet medtages på HSU møde. Seniorpolitik Ifølge aftale på HSU møde den 4. juni 2012, ville medarbejdersiden komme med oplæg med henblik på videre drøftelse af seniorpolitikken i UCL. Dette punkt er på medarbejdersidens initiativ flyttet til december-mødet. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. 2. Nye/reviderede politikker/retningslinjer (skriftlig orientering) Efter aftale mellem Erik Knudsen og Helle Waagner indføres dette nye punkt i HSU dagsordenen som et fast generelt punkt til skriftlig orientering. Punktet vil indeholde en kort præsentation af nye/reviderede politikker/retningslinjer for UCL samt link til disse på mitucl.dk. Ændring i ferieloven: I forbindelse med ændringer pr.1. maj 2012 i ferieloven vedr. ret til erstatningsferie ved sygdom opstået i ferien, er der sket en teknisk rettelse i vejledningen sygdom i forbindelse med ferie. Lovændringen giver en medarbejder, der har optjent ret til 25 dages ferie, ret til erstatningsferie efter 5 dokumenterede sygedage. De 5 første sygedage er således en karensperiode (medarbejderens egen risiko). Er der optjent mindre end 25 dages ferie, reguleres karensperioden forholdsmæssigt. Vejledning om opfølgning på fraværsstatistik: Vejledning om opfølgning på fraværsstatistik blev godkendt (og udsendt til de lokale udvalg) på HSU møde den 4. juni med en enkelt bemærkning om at udtage sætningen vedrørende udlevering af cykelhjelme. side 3/15

4 %20frav%C3%A6rsstatistik%20(godkendt%20HSU% ).pdf Til skriftlig orientering. 3. Økonomi (kl ) 1. Budgetopfølgning 1. halvår 2012 eftersendes uge Budget 2013 (procedure, proces, udfordringer) eftersendes uge Oversigt over UC ernes økonomi I lighed med sidste år er der med udgangspunkt i årsregnskabet for de 7 professionshøjskoler foretaget en sammenligning af professionshøjskolernes regnskaber for perioden 2009 til Sammenligningen viser, at Professionshøjskolen Lillebælt klare sig godt i sammenligning med de øvrige professionshøjskoler. Professionshøjskolen Lillebælt udmærker sig ved at have et større overskud, større overskud af ordinær drift, større soliditetsgrad og større likviditetsgrad end de øvrige professionshøjskoler i Professionshøjskolerne har haft en stigende omsætning pr. medarbejder i perioden fra 2009 til 2011, hvilket skyldes en øget omsætning og et mindre fald i antal ansatte. Ligesom antallet af antallet af teori STÅ er stigende i perioden. Økonomien for hver professionshøjskole tager udgangspunkt i den lokale kontekst. For Professionshøjskolen Lillebælt gælder det, at hovedparten af bygningsmassen blev afviklet i 2011 i forbindelse med aftalen om uddannelsesrokaden i Odense i Det skal også tages i betragtning, at der skal ske en væsentlig medfinansiering i forbindelse med ombygningen af bygningerne på Niels Bohrs Alle i Odense. Det indstilles, at HSU tager orienteringen om sammenligning af professionshøjskolernes regnskaber til efterretning. Bilag Kommentar til Professionshøjskolen Lillebælts regnskab for 2011 og grafisk sammenligning med øvrige professionshøjskoler. side 4/15

5 4. Proces vedr. arbejdstidstilrettelæggelse for uddannelsesfaglige medarbejdere (kl ) Mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomster med henblik på uddannelsesudvikling, effektivisering og kompetenceudvikling. Med varsling overfor TR-forhandlere forår 2011 er tilkendegivet at UCLs ledelse ikke ønsker at indgå ny arbejdsaftale for uddannelsesfaglige medarbejdere ved udløb af eksisterende aftale juli Arbejdstilrettelæggelsen forventes fremover at ske med udgangspunkt i overenskomsterne, et sæt af ledelsesprincipper og studieaktivitetsmodellen som den overordnede model for planlægningen af studieaktiviteter, der har været drøftet med tillidsrepræsentanter. Med denne fremgangsmåde ønsker ledelsen at opnå en fælles forståelse om arbejdstilrettelæggelsen, således at den bedst muligt understøtter de professionsdidaktiske udfordringer for UCL. Udfordringer der i forhold til uddannelserne mødes gennem implementering af Studieaktivitetsmodellen 1 og understøttes af kompetenceudvikling med fokus på udvikling af nye underviserroller og didaktiske metoder. Udfordringerne i forhold til professionsudvikling mødes gennem styrkelse af konsulent- samt forsknings- og innovationsfunktioner. Hertil kommer en revision af ph.d strategien. Udvikling af principper og drøftelse med medarbejdere skal ske på grundlag af nogle prototyper for arbejdsorganisering samt et procesforløb, hvor medarbejderne kvalificeres til en højere grad af selvledelse, fx. teambaseret, gennem en trinvis indfasning. Ligeledes skal arbejdstilrettelæggelsen understøttes af fælles ledelsesinformationssystemer, der gennem en høj grad af selvrapportering og automatisering fremmer gennemsigtighed og effektivisering. Som sådan kan omstillingsprocessen forstås som et kulturprojekt, hvor UCL tager et tydeligt skridt frem i realisering af professionsuddannelse, der hverken har skolekarakter primært baseret på lærerstyret undervisning eller universitetskarakter primært baseret på individuelt selvstudium. Tværtimod repræsenterer professionsuddannelse en tredje form med sin forankring i et bredere vidensgrundlag og sin stærkere deltagerinvolvering i fælles læreprocesser og flere komplementære læringsrum. Det indstilles, at HSU tager orienteringen om arbejdstilrettelæggelsen for uddannelsesfaglige medarbejdere til efterretning. Bilag 4.1 Arbejdstilrettelæggelse efter 2013-principper: Skrivebeskyttet: html side 5/15

6 5. Studieaktivitetsmodellen (kl ) Professionshøjskolernes Rektorkollegium har, bl.a. på foranledning af debatten om "timetal" i professionshøjskolernes grunduddannelser, udviklet en model til at beskrive de forskellige studieaktiviteter, der møder de studerende i løbet af deres uddannelse. Model for præsentation af professionsbacheloruddannelsernes samlede studieaktiviteter, Februar Studieaktivitetsmodellen blev udformet i løbet af efteråret 2011 af en arbejdsgruppe under Rektorkollegiet med deltagelse af uddannelsesfaglige medarbejdere repræsenterende alle professionshøjskoler og et bredt udsnit af grunduddannelserne. Efter drøftelser med Uddannelsesministeren er der almindelig enighed om, at modellen kan udgøre et validt grundlag for beskrivelse og registrering af studieaktiviteter i professionsuddannelserne, og der er givet tilsagn om at påbegynde arbejdet med implementeringen pr. 1. september Senest har Folketingets forligspartier anerkendt modellens relevans ift. implementering af en ny læreruddannelse. Studieaktivitetsmodellens formål Der er flere formål knyttet til anvendelsen af Studieaktivitetsmodellen. For det første handler det om at beskrive en kvalitetsmålestok for uddannelserne, som rækker ud over det blotte antal af traditionelle undervisningstimer. Kvalitet handler bl.a. om et kvalificeret samspil mellem forskellige studieaktiviteter - forelæsninger, holdundervisning, øvelser/træning/opgaveskrivning, professionslaboratorier, praktik, virtuelle læringsplatforme, m.v. - samt den studerendes egen forberedelse og selvstændige tilegnelse af viden og færdigheder i øvrigt. Det er professionshøjskolernes ansvar at etablere muligheder for, at de studerende selvstændigt og aktivt at deltager i uddannelsen og er medskabende af deres studieforløb. For det andet kan Studieaktivitetsmodellen bidrage til større klarhed over de kvantitative forhold omkring uddannelserne og derigennem imødekomme interessenterne ikke mindst bevilgende instanser samt nuværende og kommende studerende i deres legitime ønske om at vide, både hvordan ressourcerne bliver omsat til uddannelse, og hvilken arbejdsindsats, der forventes gennem studieperioderne. Og endelig skal modellen være med til at skabe øget transparens om den enkelte uddannelses tilrettelæggelse. Den øgede mulighed for sammenligning på tværs af uddannelser, udbudssteder og institutioner vil også muliggøre en øget erfaringsudveksling, såvel om forskellige læringsformer som om optimal udnyttelse af ressourcer. Faser i implementeringen af Studieaktivitetsmodellen html side 6/15

7 Det er aftalt mellem Rektorkollegiet og Uddannelsesministeren, at Pædagoguddannelsen på landsplan skal beskrive sine nuværende uddannelsesaktiviteter og studietilrettelæggelse ind i Studieaktivitetsmodellen, og at disse beskrivelser, semester for semester, skal foreligge og offentliggøres på de respektive hjemmesider pr. 1. september I UCL er det besluttet, at samtlige PB uddannelser skal udarbejde og offentliggøre tilsvarende beskrivelser af de eksisterende uddannelser i modellens kvantitative kategorier senest pr. 1. februar Og endelig er det besluttet, at samtlige uddannelser skal planlægges i overensstemmelse med Studieaktivitetsmodellens kvalitative og kvantitative kategorier med virkning for de studerende, der påbegynder deres Professionsbacheloruddannelse i UCL 1. september 2013 eller senere. For enkelte uddannelser kan der tilrettelægges indfasning også for tidligere årgange. Den helt store udfordring bliver efterfølgende at sikre at de studerendes praksis udvikles. Det indstilles, at HSU tager orienteringen om studieaktivitetsmodellen for uddannelsesfaglige medarbejdere til efterretning. Bilag 5.1 Studieaktivitetsmodel-medarbejderorientering: 6. Optag (kl ) Optaget for 2012 viste en samlet fremgang på 2 % - præget af stigningen i optaget på de samfundsfaglige uddannelser, uændret optag på de sundhedsfaglige uddannelser og tilbagegang på læreruddannelsen. Studierektorerne er d. 31. juli blevet bedt om at udarbejde en vurdering/analyse af egne uddannelsers styrker og udfordringer i det samlede uddannelsesbillede samt evt. bud på mulige indsatser i forhold til de udfordringer I står over for. Erik Knudsen vil på baggrund af søgningen og optaget for 2012 og de modtagne input fra studierektorerne komme med sin vurdering af UCL i det samlede uddannelsesbillede. Det indstilles, at HSU tager orienteringen om optaget for 2012 til efterretning. Bilag 6.1 Materiale om optag/søgning/markedsandele side 7/15

8 7. Kompetencestrategi TAP (kl ) HSU har med baggrund i den vedtagne overordnede Kompetencestrategi og politik nedsat en arbejdsgruppe, der skal fremlægge en kompetencestrategi for de teknisk administrative medarbejdere ved University College Lillebælt. Denne gruppe har nu afsluttet sit arbejde. Udgangspunktet for arbejdet var, at ville forfølge den tilgang, der gælder for kompetencestrategien for de undervisningsfaglige medarbejdere med udgangspunkt i kvalifikationsrammen, at udpege få centrale kompetencer og identificere tre kompetenceniveauer. Udgangspunktet i kvalifikationsrammen fastholdes, men det er ikke muligt at identificere få centrale kompetencer, der dækker alle niveauer i kvalifikationsrammen og samtidig kunne udvikle overskuelige redskaber til at understøtte processerne. Den foreliggende kompetencestrategi for teknisk administrative medarbejdere tager udgangspunkt i følgende: Kompetenceudvikling er for alle type medarbejdere på det tekniske administrative område både de med færrest kompetencer og de med mange Kompetenceudvikling er en naturlig del af alle funktioner på det teknisk administrative område. Der er behov for en grundlæggende kompetenceafdækning for at danne udgangspunktet for det videre arbejde. Denne afdækning sker lokalt i de enkelte funktioner bl.a. gennem formuleringen af funktions- og jobbeskrivelser for alle administrative områder Tydeliggøre metoder, der kan anvendes til kompetenceudvikling Udpegning af 4 konkrete pejlemærker, som kræver kompetenceudvikling for at faciliteter udviklingen Præcisering af ansvar hos både ledere og medarbejdere for at sikre både den organisatoriske og den individuelle kompetenceudvikling Opstilling af evalueringsmål Det indstilles, At HSU drøfter og godkender det fremlagte forslag til kompetencestrategien At oplæg til handleplan godkendes Bilag 7.1 Kompetencestrategi for teknisk administrativt personale Bilag 7.2 Handleplan side 8/15

9 8. Personaleredegørelse (kl ) University College Lillebælt sætter med et nyt tiltag - en redegørelse på personaleområdet - fokus på medarbejderne, der står bag udførelsen af aktiviteterne i organisationen, og som sikrer organisationens succes med at skabe uddannelser med mening, mennesker og muligheder. Baggrunden for dette nye initiativ er, at samle nøgletal på det personalepolitiske område, så disse oplysninger bliver tilgængelige. Personaleredegørelsen skal dokumentere status og udvikling indenfor området, samt understøtte prioritering og målretning af personale- og HR-indsatsen på strategisk niveau. I løbet af december 2011 og foråret 2012 er der arbejdet med formen på og indholdet i den forelæggende og de fremtidige personaleredegørelser. I slutningen af foråret blev 1. udkast til indhold og form præsenteret for direktionen. Siden er der arbejdet med, at frembringe og validere datagrundlaget og udarbejde selve redegørelsen. Redegørelsen har 5 fokusområder: 1. Sammensætning, organisering og rummelighed Sammensætning handler om fordelingen på personaletyper i medarbejderstaben, samt diversiteten vist ved alders- og kønsfordelingen. Organisering handler om, hvor fleksibelt organisationen er sammensat målt som anvendelse af midlertidige ansættelsesformer, og hvor mange medarbejdere der er pr. leder. Rummelighed handler i denne sammenhæng om anvendelsen af alternative ansættelsesformer såsom fleksjob og løntilskud. 2. Tiltrækning Tiltrækning handler om hvordan nye medarbejdere tiltrækkes af UCL s image, promoveringsaktiviteter, hjemmeside, medie/kanal hvor stillingsopslag offentliggøres samt de konkrete stillingsopslag. 3. Fastholdelse Fastholdelse handler om evnen og redskaberne til, at fastholde medarbejderne. 4. Arbejdsmiljø og arbejdspladsvurdering Arbejdsmiljø handler om trivslen, sundheden og sikkerheden i organisationen, som til sammen er et udtryk for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 5. Økonomi Økonomi handler om, hvordan lønomkostningerne er fordelt. Det forelæggende er første udgave af personaleredegørelsen, og den vil tage form over de næste år. Den nuværende har form af en rapport med status for 2011 på en række relevante områder. Fremadrettet fokuseres mere på sammenligninger over tid samt effekten af indsatsen, og redegørelsen vil få form som en redegørelse på for direktionen og HSU relevante områder på personale- og HR-området. Dette er første års udgave, og vi er meget positiv overfor input til videreudvikling. Det indstilles, at HSU drøfter forelæggende redegørelse, og tager denne til efteretning. Bilag 8.1 Personaleredegørelse 2011 side 9/15

10 PAUSE kl Operation Move (kl ) UCLs strategimål og procesmål er nu færdige og trykt i foldere, der omdeles i uge 34. Folderne findes i elektronisk udgave på mit.ucl: Der er nedsat 6 programmer med 7 programejere i spidsen. De 6 programmer er: Forenkling af administrative funktioner: fysiske rammer og ger: innovation og skab: Nye teknologier i praksis: Pilot på egen læring: df Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde: Programmerne præsenteres i Bazaar på personaledagen d. 14. september, hvor alle programmer har et område og forskellige projekter indenfor programmet er repræsenteret. Det giver mulighed for at vandre rundt og høre om de forskellige programmer og projekter indenfor hvert program. Derudover produceres en folder til omdeling på personaledagen, hvor det er muligt at læse nærmere om programmerne. Alle igangværende udviklingsprojekter er placeret indenfor programmerne, og fremadrettet skal alle nye projekter indplaceres i programmer. Operation MOVE er netop nu i gang med at etablere et projektsekretariat, der fremadrettet vil bistå projekter og programmer. Projektsekretariatet forankres i U&V. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. side 10/15

11 10. Sygefravær 1. halvår 2012 (kl ) Af bilag 10.1 (Tabel 1.2) fremgår det, at det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder har været 5,3 arbejdsdage i perioden I dette tal er inkluderet alle medarbejdere med såvel korttids- og som langtidssygdom. Dette er et fald på 0,6 arbejdsdag pr. medarbejder i forhold til samme periode i Der ses ligeledes et lille fald i antallet af sygefraværsdage pr. medarbejder i forhold til 2011 (tabel 3.2) - når medarbejdere ansat under Socialt kapitel ikke er medregnet svarende til et fald på 0,2 dag pr. medarbejder. Tabellerne med korttidssygefravær (tabel 2.2 og 4.2) viser en lille stigning i antallet af sygefraværsdage pr. medarbejder i forhold til 2011 (hhv. 0,1 og 0,3 sygefraværsdag pr. medarbejder). Det indstilles, at HSU drøfter sygefraværsstatistikken, og tager denne til efterretning. Bilag 10.1 Sygefravær UCL 1. halvår Inddragelse af tillidsvalgte i processer i UCL (kl ) Det indstilles, at HSU drøfter inddragelse af tillidsvalgte i processer i UCL. Bilag 11.1 Involvering af medarbejderrepræsentation 12. Opfølgning på telefonpolitikken (kl ) Med henblik på at alle telefoniske henvendelser til UCL bliver betjent ensartet og professionelt, at færrest mulige kald går tabt og at alle kald bliver besvaret hurtigst muligt, har ledelsessekretariatet i samarbejde med receptionister og medarbejdere i UCL s omstillingsgruppe udarbejdet udkast til telefonpolitik for UCL. Telefonpolitikken har tidligere været drøftet i HSU, og kommentarer herfra er blevet skrevet ind i politikken, som herefter har været i høring i de lokale samarbejdsudvalg. Inden endelig godkendelse i HSU, har de lokale samarbejdsudvalg lejlighed haft mulighed for at kommentere politikken. De lokale udvalgs kommentarer fremgår af bilag 12.1, og er indskrevet med rødt i den udsendte telefonpolitik (bilag 12.2). side 11/15

12 Med henblik på godkendelse af telefonpolitikken, indstilles det, at HSU drøfter de lokale samarbejdsudvalgs kommentarer hertil. Bilag 12.1 Kommentarer fra de lokale samarbejdsudvalg til telefonpolitikken. (eftersendes uge 35) Bilag1 2.2 Telefonpolitik for UCL. (eftersendes uge 35) 13. Status på bygningsløsninger i UCL (kl ) Det indstilles, at HSU tager den mundtlige orientering til efterretning. 14. Campusstrategi (Skriftlig orientering) De igangsatte campuspilotprojekter skrider planmæssigt frem. De tre første pilotprojekterer taget i brug og skal i løbet af efteråret evalueres ud fra en række generelle og specifikke kriterier som er opstillet af henholdsvis styregruppen for campusstrategien og det enkelte pilotprojekt. Oprindelig forventede man, at de første evalueringer ville være klar inden sommerferien, men på grund af flere forsinkelser i renoveringerne er dette tidspunkt rykket til midten af oktober. Den næste runde af pilotprojekter er så småt ved at være færdig etableret. På Blangstedgårdsvej er der blevet etableret et LearningsupportCenter, og radiografuddannelsen på Blangstedgårdsvej og økonomiafdelingen på Soldalen har fået etableret nogle nye mere fleksible arbejdspladser, som de skal i gang med at afprøve. Alle tre projekter udfordre vores måde at arbejde på, og vil i høj grad være en trykprøvning af campusstrategiens principper vedr. indretning af flerfunktionelle og aktivitetsbaseret kontorfaciliteter og opgivelse af ejerskab til egne m2. Med de mange projekter der nu er etableret og taget i brug vil campusprojektet i den kommende tid primært handle om at få samlet og bearbejdet de erfaringer der gøres i pilotprojekterne. De nærmere rammer og mål i forhold til dette drøftes på styregruppens møde den 11.september. Til skriftlig orientering. side 12/15

13 15. Korte punkter til orientering (kl ) 1. Ny profil for U&V, herunder orientering om ny chef for afdelingen Direktionen og Strategisk Uddannelsesforum har drøftet profilen for Udvikling og Viden og besluttet, at enheden fremover benævnes Forskning & Innovation. Enhedens nye profil er beskrevet i bilaget og bliver lagt til grund ved rekruttering af ny chef til erstatning for Susanne Tellerup. Se bilag Notat om ny profil for U&V 2. Organisering af CFU Området for Læringsressourcer omfatter i forlængelse af tidligere beslutningsoplæg om etablering af Ressourcecenter for Læring følgende aktivitetsområder og enheder i UCL: CFU, lokaliseret i Odense og Vejle Biblioteker, lokaliseret i tilknytning til uddannelserne En enhed for tværgående udviklingsprojekter inden for det læringsteknologiske område rettet mod studerende og medarbejdere Baggrunden for at samle disse aktivitetsområder og enheder i et chefområde er at udnytte de faglige ressourcer, der er i CFU og bibliotekerne til gavn for udvikling af uddannelser, medarbejdernes kompetencer og de studerendes kompetencer især i forhold til it- baserede læringsressourcer. Området beskæftiger ca. 70 fastansatte medarbejdere og tilknytter endvidere på projektbasis medarbejdere fra det øvrige UCL. Ambrosia Hansen er områdechef for Området for Læringsressourcer og har det overordnede økonomiske, faglige og personalemæssige ansvar. Ambrosia Hansen tegner som områdechef endvidere CFU i eksterne sammenhænge, f.eks. det landsdækkende CFU-samarbejde. Områdechefen er medlem af Strategisk Uddannelsesforum, SUF. Ambrosia Hansen er nærmeste leder for to sideordnede CFU-ledere i hhv. Vejle og Odense, bibliotekschefen og de projektledere, der varetager projekter inden for Området for Læringsressourcer. Områdechefen har reference til udviklingsdirektøren og indgår i øvrige ledelsesopgaver efter nærmere aftale med Udviklingsdirektøren. Området for Læringsressourcer idriftsættes i løbet af efteråret 2012 og forventes at være fuldt etableret og bemandet november I forbindelse hermed iværksættes følgende: Rekruttering gennem eksternt opslag af to CFU-ledere side 13/15

14 Der udarbejdes en udviklingsplan for CFU s fremtidige virke, som positionerer CFU som en aktiv og integreret del af UCL, der i interne og eksterne udviklingsaktiviteter spiller sammen med Læreruddannelsen, Videreuddannelsen, Læremiddel.dk samt bibliotekerne. Udviklingsplanen skal endvidere sætte mål og rammer for CFU s mere aktive og opsøgende funktion i forhold til kommuner og skoler. Udviklingsplanen forholder sig særskilt til CFU s bidrag til den digitale kompetenceudvikling i UCL. Der udarbejdes en udviklingsplan for bibliotekernes fremtidige udvikling, som lægger vægt på nyudvikling af bibliotekerne som ressource i forhold til digitale processer i uddannelserne og til udvikling af kompetencer hos studerende og medarbejdere. Udviklingsplanen skal endvidere formulere bud på bibliotekernes bidrag til en forstærket satsning på forskning i UCL. De første projekter inden for det læringsteknologiske område igangsættes inden for hhv. Læreruddannelsen og Videreuddannelsen. Herudover bidrager Området til udvikling af åbne læringsmiljøer på Blangstedgårdsvej. CFU er fremover en del af Området for Læringsressourcer, som ledes af Ambrosia Hansen, og som også omfatter bibliotekerne og læringsteknologiske funktioner. Idéen med Området for Læringsressourcer er beskrevet i bilaget. CFU bevares som en enhedsorganisation og får fremover Ambrosia Hansen som overordnet chef. Der udpeges endvidere to sideordnede ledere i henholdsvis Vejle og Odense. 3. Ny læreruddannelse mundtlig orientering af Erik Knudsen 4. Status på ny pædagoguddannelse - mundtlig orientering af Erik Knudsen 5. Foranalyse vedr. omstrukturering af studieadministrationen Lige før sommerferien drøftede direktionen et oplæg om den fremadrettede organisering af grunduddannelsernes studieadministrative område. Det blev her besluttet at få udarbejdet en analyse af den nuværende studieadministration i UCL med henblik på at komme med et oplæg til den fremadrettede organisering på kort og lang sigt med de kommende campusløsninger i 2014 og 2016 for øje. Analysen gennemføres over en periode på 3 måneder og foretages af Anette Bøgesvang Rasmussen, der tidligere bl.a. har været afdelingsleder for eksamenskontoret på SDU i Odense og derfor har et forhåndskendskab til studieadministrativt arbejde. Direktionen har udpeget fire fokusområder, der skal vurderes: kvalitetsgevinster, effektiviseringsmulighed, kompetenceløft, digitaliseringsmuligheder Medarbejdere og ledere inddrages via interviews i afdækningen af aktuelle organiserings fordele og ulemper. Der vil også blive trukket på de medarbejdere fra studieadministrationerne, der netop nu bliver uddannet som interne konsulenter gennem Projekt Effektive Arbejdsprocesser i stabene. Nærmere oplysninger følger, når analysedesignet er fastlagt. Der vil også komme en direkte information til medarbejderne i studieadministrationen. 6. Overblik over Ny løn forhandlingerne i UC erne Professionshøjskolen Metropol har forstået en indsamling af oplysninger vedr. udmøntning af midler til Ny løns forhandlinger (se bilag ). VIA og UC Syd har desværre ikke side 14/15

15 bidraget til oversigten. UCL skiller sig særligt ud ved, at midlerne fordeles på de respektive faglige organisationer/områder. 7. Nyt fra HAU Godkendte dokumenter på sidste HAU-møde: Kommissorium for arbejdsmiljøorganisationen ved University College Lillebælt Dokumentering af arbejdsmiljøarbejdet Skema til anmeldelse af arbejdsulykke/arbejdsskade Handicappolitik for University College Lillebælt (gælder alene for studerende) Læs hele dagsordenen (med bilag) her Læs hele referatet her Bilag Bilag Notat om ny profil for U&V Oversigt over udmøntning Ny løn forhandlingerne i UC erne 2012 og tidligere 16. Eventuelt (kl ) Foreløbige punkter til næste HSU-møde den 3. december 2012 Budgetopfølgning 3. kvartal 2012 Budget 2013 Ansatte på særlige vilkår (fleksjob) i UCL pr. 30. september 2012 Seniorpolitik i UCL (udsat fra den HSU møde den 10. september 2012) Evaluering af mobbe- og chikanepolitikken Opfølgning på temadag for HSU-medlemmer Lønforhandlinger 2013 tidsplan og opgavefordeling Status på bygningsløsninger i UCL Campusstrategi Korte punkter herunder mødekalender for det kommende år. side 15/15

16 Notat Afdeling/enhed Økonomiafdelingen Oprettelsesdato 12-jun-2012 Udarbejdet af LALU Journalnummer Dokumentnavn Notat om UC økonomi Dokumentnummer 1. Kommentarer til Professionshøjskolen Lillebælts regnskab for 2011 og grafisk sammenligning med de øvrige professionshøjskoler Med udgangspunkt i bestyrelses ønske om at se Professionshøjskolens Lillebælts økonomi i forhold til øvrige professionshøjskoler, er nedenstående notat udarbejdet. Notatet er udarbejdet med baggrund i professionshøjskolernes årsregnskaber for På grundlag af de årsregnskaber som er indsamlet fra de øvrige professionsskoler, kan det konstateres, at Professionshøjskolen Lillebælt er den Professionshøjskole, der har haft den højeste indtjening i Indtjeningen lå på 81 mio. hvoraf dog 37 mio. er ekstraordinære. Resultatet ville selv uden de ekstraordinære indtægter, have været professionshøjskolernes højeste. har den højeste overskudsgrad, hvilket betyder at Professionshøjskolen Lillebælt er den professionshøjskole, som har største indtjening i ordinær drift i forhold til omsætningen. Professions-højskolen Lillebælt har haft en positiv udviklingen i overskudsgraden siden har en soliditetsgrad på 40,6%, hvilket er den højest målte i Soliditetsgraden var 25,5% i stadig er den professionshøjskole, der har den højeste belåning af sine anlægsaktiver. har langt den højeste likviditetsgrad af alle professionshøjskolerne. Likviditetsgraden er næsten 180%, hvilket er et udtryk for, at Professionshøjskolen Lillebælt er meget likvid. ligger på niveau med Professionshøjskolerne Nordjylland, Syd og Sjælland i antal ansatte i Mens Professionshøjskolerne Metropol, UCC og Via har flere ansatte end Professionshøjskolen Lillebælt. Professionshøjskolerne Lillebælt, UCC og Sjælland har haft fald i antal ansatte, mens de øvrige professionshøjskoler haft en stigning i antal ansatte i perioden fra 2008 til Omsætning per medarbejder ligger for alle Professionshøjskolerne i gennemsnit omkring 725 tkr. ligger på niveau med Professionshøjskolerne Nordjylland og Sjælland i antal STÅ i Ingen af professionshøjskolerne har væsentligt færre eller flere STÅ sammenlignet med Bilag: diverse søjlediagrammer side 1/5

17 100 Årets resultat (mio. kr.) Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sælland 10,0% Overskudsgrad (pct.) 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sjælland -4,0% -6,0% side 2/5

18 45,0% Soliditetsgrad (pct.) 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sjælland 5,0% 0,0% ,0% Finansieringsgraden (pct.) 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sjælland 0,0% side 3/5

19 200,0% Likviditetsgrad (pct.) 180,0% 160,0% 140,0% 120,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sjælland 20,0% 0,0% Medarbejdere (antal) Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sjælland side 4/5

20 780 Omsætning pr. medarbejder (t.kr.) Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sjælland Teori STÅ (antal) Professionshøjskolen Lillebælt Professionshøjskolen Nordjylland Professionshøjskolen VIA Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen Syd Professionshøjskolen Sjælland side 5/5

21 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 31-jul-2012 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn Bilag opta _(1) Dokumentnummer Bilag statistik vedrørende optaget for 2012 S.2 Optaget pr. 30. juli 2012 for UCL s grunduddannelser S.3 Udviklingen i antallet af optagen på UCL s grunduddannelser og på landsplan (faktiske tal /indekseret) S. 4/5 Udviklingen i markedsandelen (optagne) på UCL s udbudssteder og udvalgte konkurrerende udbudssteder. S. 6 Udviklingen i antallet af 1. prioritetsansøgninger på UCL s grunduddannelser og på landsplan (faktiske tal /indekseret) S. 7/8 Udviklingen i markedsandelen (1. prioritetsansøgninger) på UCL s udbudssteder og udvalgte konkurrerende udbudssteder.

22 University College Lillebælt - Optagne pr. 30. juli 2012 Udvikling Antal +/- % +/- Læreruddannelserne % *Skårup Seminarium Læreruddannelsen på Fyn % Læreruddannelsen i Jelling % Pædagoguddannelserne % Pædagoguddannelsen i Odense % Pædagoguddannelsen i Jelling % Svendborg % Sygeplejerskeuddannelserne % Sygeplejerskeudd. i Svendborg % Sygeplejerskeudd. i Odense % Sygeplejerskeudd. i Vejle % Bioanalytikeruddannelsen % Ergoterapeutuddannelsen % Fysioterapeutuddannelsen % Radiografuddannelsen % Socialrådgiveruddannelsen % Adm. Bacheloruddannelsen % I alt % * Læreruddannelsen i Skårup nedlægges som udbudssted, og der gennemføres derfor ikke nyoptag fra Optagne pr. 29 juli 2012 fordelt geografisk Antal +/- % +/- Vejle % Andel af samlet optag 20% 21% 21% 20% 18% Odense % Andel af samlet optag 72% 70% 74% 74% 76% Svendborg % Andel af samlet optag 8% 8% 6% 6% 6% I alt % Kilde: KOT hovedtal for 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og Ledelsessekretariatet 29. juli 2012 Udvikling

23 Udviklingen i antallet af optagne /- Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indeks (2002=100) Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Indeks (2002=100) Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Indeks (2002=100) University College Lillebælt Indeks (2002=100) Sygeplejerskeuddannelsen på landsplan Indeks(2002=100) Pædagoguddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Pædagoguddannelsen i Jelling Indeks(2002=100) Pædagoguddannelsen i Svendborg Indeks(2008=100) Pædagoguddannelsen University College Lillebælt Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Læreruddannelsen på Fyn Indeks(2002=100) Læreruddannelsen ved Skårup Seminarium Indeks(2002=100) Læreruddannelsen i Jelling Indeks(2002=100) Læreruddannelserne University College Lillebælt Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Bioanalytikeruddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Ergoterapeutuddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Fysioterapeutuddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Socialrådgiveruddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Radiografuddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Professionsbachelor i offentlig administration Landsplan UC Lillebælt Indeks (2002=100) Landsplan Indeks (2002=100) Kilde: Hovedtal fra KOT 28. juli Ledelsessekretariatet, University College Lillebælt 31. juli

24 Udviklingen i fordelingen af optagne ("markedsandel") Markedsandel Bioanalytikeruddannelsen (optagne) /- Bioanalytikeruddannelsen i Odense 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 9,3% 9,5% 9,1% 9,3% 0,2% Bioanalytikeruddannelsen i Esbjerg 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10,4% 10,8% 9,4% 9,3% -0,1% Bioanalytikeruddannelsen i Region Syddanmark 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 19,8% 20,3% 18,5% 18,6% 0,1% Bioanalytikeruddannelsen i Region Hovedstaden 54% 54% 47% 47% 48% 50% 40% 40,1% 37,3% 36,3% 35,9% -0,4% Bioanalytikeruddannelsen i Region Sjælland 0% 0% 12% 12% 10% 8% 8% 10,7% 9,3% 13,3% 13,1% -0,3% Bioanalytikeruddannelsen i Region Midt 46% 46% 41% 41% 42% 42% 52% 29,4% 33,2% 31,9% 32,4% 0,6% Bioanalytikeruddannelsen i Region Nordjylland 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Markedsandel Ergoterapeutuddannelsen (optagne) /- Ergoterapeutuddannelsen i Odense 14% 14% 15% 15% 14% 16% 15,2% 13,3% 13,0% 14,1% 13,0% -1,1% Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg 9% 8% 7% 9% 9% 7% 7,8% 6,7% 6,3% 7,6% 9,7% 2,1% Ergoterapeutuddannelser i Region Syddanmark 24% 22% 22% 24% 24% 23% 22,9% 20,0% 19,3% 21,6% 22,7% 1,0% Ergoterapeutuddannelser i Region Hovedstaden 25% 25% 27% 26% 27% 30% 27,1% 26,8% 26,3% 24,7% 22,7% -2,0% Ergoterapeutuddannelser i Region Sjælland 9% 10% 11% 9% 9% 9% 6,1% 8,0% 8,6% 12,0% 11,0% -1,1% Ergoterapeutuddannelser i Region Midt 28% 28% 27% 27% 26% 27% 29,7% 33,3% 30,3% 27,1% 30,3% 3,2% Ergoterapeutuddanenlser i Region Nordjylland 14% 14% 14% 14% 14% 12% 14,3% 11,9% 15,5% 14,4% 13,3% -1,1% Markedsandel Læreruddannelsen (optagne) /- Læreruddannelsen på Fyn 7% 7% 6% 7% 8% 7% 7,5% 7,6% 7,8% 8,9% 8,1% -0,9% Læreruddannelsen i Jelling 4% 5% 5% 5% 4% 4% 3,5% 3,5% 2,8% 3,0% 2,7% -0,3% Læreruddannelsen i Skårup 3% 3% 2% 3% 2% 3% 2,1% 1,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Læreruddannelsen i Haderslev 7% 7% 6% 5% 5% 5% 4,4% 5,5% 5,4% 5,3% 4,8% -0,6% Læreruddanneslen i Esbjerg 3% 4% 4% 3% 4% 4% 2,9% 4,6% 4,6% 4,1% 3,4% -0,7% Læreruddannelse i Region Syddanmark 25% 25% 23% 24% 22% 22% 20,4% 23,0% 20,5% 21,4% 19,0% -2,4% Læreruddannelse i Region Hovedstaden 31% 31% 32% 32% 32% 33% 36,9% 31,2% 32,4% 33,8% 35,7% 1,9% Læreruddannelse i Region Sjælland 12% 12% 12% 11% 11% 9% 8,4% 9,0% 9,6% 9,2% 9,7% 0,5% Læreruddannelser i Region Midt 22% 22% 22% 22% 24% 26% 25,9% 27,4% 26,3% 25,6% 24,2% -1,4% Læreruddannelser i Region Nordjylland 10% 10% 11% 11% 11% 10% 8,4% 9,4% 11,2% 9,9% 11,4% 1,4% Markedsandele Fysioterapeutuddannelsen (optagne) /- Fysioterapeutuddannelsen i Odense 15% 15% 14% 14% 14% 14% 17,0% 14,7% 13,2% 13,1% 13,1% 0,0% Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg 12% 12% 12% 11% 14% 13% 13,3% 13,4% 14,0% 14,0% 13,9% -0,1% Fysioterapeutuddannelser i Region Syddanmark 26% 26% 26% 26% 28% 27% 30,3% 28,1% 27,2% 27,0% 27,0% 0,0% Fysioterapeutuddannelser i Region Hovedstaden 27% 27% 28% 28% 26% 25% 23,2% 26,0% 27,9% 28,1% 28,3% 0,2% Fysioterapeutuddannelser i Region Sjælland 11% 11% 11% 11% 12% 12% 13,0% 11,5% 12,4% 12,4% 12,2% -0,2% Fysioterapeutuddannelser i Region Midt 24% 24% 24% 24% 24% 25% 23,2% 22,6% 21,3% 21,2% 21,2% -0,1% Fysioterapeutuddannelser i Region Nordjylland 11% 11% 11% 11% 11% 11% 10,3% 11,8% 11,2% 11,3% 11,3% 0,0% Markedsandel Offentlig administration (optagne) /- Offentlig administration i Odense 35,0% 22,4% 12,9% 12,4% 20,0% 7,6% Offentlig administration i Esbjerg 0,0% 11,9% 13,7% 22,9% 8,8% -14,1% Offentlig administration i Region Syddanmark 35,0% 34,3% 26,6% 35,3% 28,8% -6,4% Offentlig administration i Region Hovedstaden 42,5% 32,8% 37,4% 39,3% 40,6% 1,3% Offentlig administration i Region Sjælland 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Offentlig administration i Region Midt 22,5% 32,8% 23,0% 19,3% 21,2% 1,9% Offentlig administration i Region Nordjylland 0,0% 0,0% 12,9% 6,2% 9,4% 3,2% Markedsandel pædagoguddannelsen (optagne) /- Pædagoguddannelsen i Odense 8% 8% 9% 9% 8% 9% 8,6% 6,8% 7,5% 7,5% 7,4% -0,2% Pædagoguddannelsen i Jelling 3% 2% 3% 3% 2% 2% 2,8% 2,7% 2,9% 2,8% 2,2% -0,6% Pædagoguddannelsen i Svendborg 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1,4% 1,5% 1,3% 1,2% 0,9% -0,2% Pædagoguddannelsen i Horsens 3% 2% 3% 2% 3% 2% 1,4% 2,6% 1,9% 2,6% 2,7% 0,2% Pædagoguddannelsen i Åbenrå 3% 3% 3% 3% 3% 4% 3,5% 3,8% 4,7% 4,2% 4,7% 0,5% Pædagoguddannelsen i Kolding 3% 3% 3% 3% 3% 3% 3,1% 3,0% 3,4% 3,2% 2,9% -0,3% Pædagoguddannelsen i Esbjerg 4% 4% 3% 4% 4% 4% 3,2% 2,9% 3,8% 3,9% 3,6% -0,3% Pædagoguddannelse i Region Syddanmark 22% 22% 22% 21% 21% 22% 23,1% 20,5% 23,7% 22,8% 21,7% -1,0% Pædagoguddannelse i Region Hovedstaden 28% 29% 32% 31% 33% 29% 29,1% 26,9% 29,0% 29,3% 29,8% 0,5% Pædagoguddannelse i Region Sjælland 12% 13% 13% 13% 12% 11% 11,9% 12,3% 10,1% 12,2% 12,9% 0,7% Pædagoguddannelse i Region Midt 26% 26% 24% 25% 26% 27% 24,9% 28,3% 26,5% 26,3% 25,8% -0,5% Pædagoguddannelsei Region Nordjylland 11% 10% 9% 9% 9% 10% 10,9% 12,0% 10,6% 9,5% 9,8% 0,3% 4

25 Markedsandel Socialrådgiveruddannelsen (optagne) /- Socialrådgiveruddannelsen i Odense 23% 22% 20% 19% 19% 22% 20,3% 20,2% 21,1% 19,1% 20,1% 1,0% Socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg 18% 17% 15% 15% 14% 14% 10,4% 7,0% 8,1% 8,2% 7,3% -0,9% Socialrådgiveruddannelsen i Åbenrå 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3,0% 2,7% 2,6% 2,3% 4,0% 1,7% Socialrådgiveruddannelse i Region Syddanmark 41% 39% 36% 34% 33% 36% 33,6% 29,8% 31,9% 29,6% 31,4% 1,8% Socialrådgiveruddannelse i Region Hovedstaden 29% 30% 31% 30% 33% 31% 32,5% 31,5% 27,4% 28,4% 28,9% 0,5% Socialrådgiveruddannelse i Region Sjælland 3% 6% 3% 6% 5% 5% 3,4% 10,2% 14,3% 17,3% 16,3% -1,0% Socialrådgiveruddannelse i Region Midt 27% 26% 30% 30% 30% 28% 30,5% 28,5% 26,4% 24,8% 23,5% -1,3% Markedsandel Radiografuddannelsen (optagne) /- Radiografuddannelsen i Odense 27% 40% 33% 31% 32% 34% 43,3% 33,6% 32,9% 33,3% 33,6% 0,3% Radiografuddannelsen i København 46% 32% 39% 39% 39% 42% 29,1% 41,0% 41,1% 41,7% 41,1% -0,5% Radiografuddannelsen i Ålborg 28% 28% 28% 30% 29% 24% 27,7% 25,3% 26,0% 25,0% 25,2% 0,2% Markedsandel Sygeplejerskeuddannelsen (optagne) /- Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 7% 7% 6% 6% 6% 6% 7,2% 7,1% 7,0% 6,6% 6,5% -0,2% Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1,5% 1,4% 1,7% 2,0% 2,3% 0,3% Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 7% 6% 7% 7% 7% 7% 5,8% 6,0% 5,8% 5,2% 5,1% -0,1% Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0,0% 0,0% 1,0% 1,9% 2,1% 0,1% Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg 3% 3% 3% 3% 3% 2% 2,4% 2,5% 2,3% 2,7% 2,7% 0,0% Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3,3% 3,5% 3,6% 3,7% 3,8% 0,1% Sygeplejerskeuddannelse i Region Syddanmark 22% 21% 22% 22% 21% 20% 20,2% 20,5% 20,4% 20,3% 20,4% 0,1% Sygeplejerskeuddannelse i Region Hovedstaden 31% 34% 34% 33% 34% 35% 34,0% 32,5% 36,2% 34,3% 34,5% 0,2% Sygeplejerskeuddannelse i Region Sjælland 12% 12% 13% 13% 12% 12% 12,0% 11,4% 11,4% 11,9% 12,3% 0,4% Sygeplejerskeuddannelse i Region Midt 23% 23% 22% 22% 22% 25% 24,6% 26,0% 23,5% 24,1% 23,6% -0,4% Sygeplejerskeuddannelse i Region Nordjylland 12% 11% 10% 11% 11% 9% 9,2% 9,6% 8,5% 9,4% 9,2% -0,2% Professionshøjskolerne i Danmark /- UC Lillebælt 13% 14% 14% 14% 13% 14% 14,6% 13,8% 13,3% 13,3% 12,9% -0,4% UC Syddanmark 10% 10% 9% 9% 9% 9% 8,9% 9,2% 10,0% 10,1% 9,9% -0,2% UC VIA 24% 24% 24% 24% 25% 26% 26,0% 26,9% 25,3% 24,9% 24,4% -0,5% UC Metropol 11% 12% 13% 13% 14% 15% 16,6% 16,0% 15,9% 15,6% 15,5% -0,2% UC Capital 18% 18% 19% 18% 19% 16% 15,6% 14,2% 15,7% 15,9% 16,6% 0,7% UC Sjælland 11% 11% 11% 11% 11% 10% 9,5% 10,4% 10,5% 11,5% 11,7% 0,2% UC Nord 10% 10% 9% 10% 10% 9% 8,9% 9,6% 9,6% 8,9% 9,2% 0,4% Kilde: KOT hovedtal Ledelsessekretariatet UCL 31. juli

26 Udviklingen i 1. prior. ansøgninger /- Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indeks (2002=100) Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Indeks (2002=100) Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Indeks (2002=100) University College Lillebælt Indeks (2002=100) Sygeplejerskeuddannelsen på landsplan Indeks(2002=100) Pædagoguddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Pædagoguddannelsen i Jelling Indeks(2002=100) Pædagoguddannelsen i Svendborg Indeks(2008=100) Pædagoguddannelsen University College Lillebælt Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Læreruddannelsen på Fyn Indeks(2002=100) Læreruddannelsen ved Skårup Seminarium Indeks(2002=100) Læreruddannelsen i Jelling Indeks(2002=100) Læreruddannelserne University College Lillebælt Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Bioanalytikeruddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Ergoterapeutuddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Fysioterapeutuddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Socialrådgiveruddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Radiografuddannelsen i Odense Indeks(2002=100) Landsplan Indeks(2002=100) Professionsbachelor i offentlig administration Landsplan Udviklingen i 1. prior. ansøgninger /- UC Lillebælt Indeks (2002=100) Landsplan Indeks (2002=100) Kilde: Hovedtal fra KOT 28. juli Ledelsessekretariatet, University College Lillebælt 31. juli