Ressourcedirektør Allan Kjær Hansen (formand) Sekretariatschef Ole Stig Jensen. It-medarbejder Leila Damkjær Pedersen (TR HK)(næstformand)

Transkript

1 Agenda Mødedato 4. oktober 2012 Starttidspunkt 9:30 Sluttidspunkt 11:30 Dokumentnavn Sted Deltagere Dagsorden LSU-LAU (fællesadministrationen) Videokonference (Blangstedgårdsvej Vejle) Ressourcedirektør Allan Kjær Hansen (formand) Sekretariatschef Ole Stig Jensen It-medarbejder Leila Damkjær Pedersen (TR HK)(næstformand) Økonomimedarbejder Sanne Gamrath (TR HK) Teknisk servicemedarbejder Jørgen Markussen (TR 3F) It-medarbejder Lone Petersen (AR for fællesadm. (- bygningsområdet) i Vejle og Odense) Teknisk servicemedarbejder Jens Peder Wojcik (AR for bygningsområdet i UCL) Teknisk chef Christian Jansson Sekretariatsbetjening: Specialkonsulent Lene Synnøve Andersen (ref.) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Budgetopfølgning for 1. halvår 2012 Budgetopfølgningen for 1. halvår 2012 viser et overskud på 19,91 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 5,42 mio. kr., hvilket er 14,48 mio. kr. bedre end budgetteret. Resultat Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift -1,68-1,99-0,31 Fælles puljer 1,84 4,03 2,19 Fælles finansierede omkostninger -1,21 0,72 1,93 Grunduddannelser -14,83-8,15 6,68 U&V, EVU og CFU -4,03-0,03 4,00 Samlet budgetafvigelse -19,91-5,42 14,48 Den samlede positive budgetafvigelse fordeler sig i hovedtal med en omsætning, der er side 1/7

2 4,53 mio. mindre end budgetteret, personaleomkostninger der er 7,14 mio. kr. mindre end budgetteret og driftsomkostninger som er 11,94 mio. kr. mindre end budgetteret. I det vedlagte materiale er budgetopfølgningen for 1. halvår 2012 UCL s afdelinger og funktionsområder. Det skal bemærkes, at HSU den 10. september 2012, konkluderende følgende: På baggrund af drøftelserne, opfordrede Erik Knudsen til, at de lokale ledere og tillidsrepræsentanter drøfter budgetopfølgningen lokalt med henblik på at vurdere, hvorvidt der på baggrund af tallene er grundlag for nogle justeringer. Til drøftelse og orientering. Bilag 2.1 Notat om budgetopfølgning for 1. halvår 2012 Bilag 2.2 Talmateriale for budgetopfølgning for 1. halvår Budget 2013 Processen frem mod bestyrelsens vedtagelse af budget 2013 på bestyrelsesmødet i december måned er nu nået et afgørende skridt videre med fremlæggelsen af regeringens fremsatte finanslovsforslag for 2013 (FFL2013). Finanslovsforslaget indeholder en række reguleringer der kort er opridset nedenfor. Konsekvenser af FFL 2013 (sammenlignet med 2012 data) +/- mio. kr. Takst ordinære uddannelser + 3,31 Takst åben uddannelse + 0,11 Midler til udviklings- og evidensbasering samt forskningstilknytning + 0,00 Tilskud til CFU - 1,90 Institutionstilskud - 2,21 Ikke udmøntede forhold: 6. fase af Statens Indkøbsprogram - 1,00 I alt - 1,69 Beregningerne beskriver konsekvenserne for 2013 hvis de faktiske forhold havde været som i Rammesættende for budget 2013 vil være de afledte konsekvenser af det netop gennemførte optag i sommeren 2012 samt fastlæggelsen af en række nye budgetprincipper, der fremlægges til bestyrelsens godkendelse. side 2/7

3 I forhold til den beregnede regulering at takster og tilskud på 1,69 mio. kr., skal dette sammenholdes med den generelle pris- og lønfremskrivning på 1,3 % svarende til 4,56 mio. kr. Til orientering. Bilag 3.1 Notat om Finanslovsforslaget for 2013 (FFL 2013) Bilag 3.2 Bilag 3.3 Notat om ændringer af budgetprincipper Optag 2012 og budget 4. Kompetencestrategi TAP Arbejdsgruppen nedsat under HSU har afsluttet arbejdet med en kompetencestrategi for de teknisk administrative medarbejdere ved University College Lillebælt. Strategien blev godkendt på HSU møde den 10. september 2012, hvorefter den skal implementeres lokalt. Udgangspunktet for arbejdet var, at ville forfølge den tilgang, der gælder for kompetencestrategien for de undervisningsfaglige medarbejdere med udgangspunkt i kvalifikationsrammen, at udpege få centrale kompetencer og identificere tre kompetenceniveauer. Udgangspunktet i kvalifikationsrammen fastholdes, men det er ikke muligt at identificere få centrale kompetencer, der dækker alle niveauer i kvalifikationsrammen og samtidig kunne udvikle overskuelige redskaber til at understøtte processerne. Den foreliggende kompetencestrategi for teknisk administrative medarbejdere tager udgangspunkt i følgende: Kompetenceudvikling er for alle type medarbejdere på det tekniske administrative område både de med færrest kompetencer og de med mange Kompetenceudvikling er en naturlig del af alle funktioner på det teknisk administrative område. Der er behov for en grundlæggende kompetenceafdækning for at danne udgangspunktet for det videre arbejde. Denne afdækning sker lokalt i de enkelte funktioner bl.a. gennem formuleringen af funktions- og jobbeskrivelser for alle administrative områder Tydeliggøre metoder, der kan anvendes til kompetenceudvikling Udpegning af 4 konkrete pejlemærker, som kræver kompetenceudvikling for at faciliteter udviklingen Præcisering af ansvar hos både ledere og medarbejdere for at sikre både den organisatoriske og den individuelle kompetenceudvikling side 3/7

4 Opstilling af evalueringsmål På HSU mødet den 10. september 2012, blev det aftalt, at det er muligt at aftale tidsplanen i handleplanen lokalt herunder kan det afklares om der er behov for både en funktions- og jobbeskrivelse. Det er dog afgørende, at der laves en plan lokalt. Til drøftelse. Bilag 4.1 Kompetencestrategi for teknisk administrativt personale Bilag 4.2 Handleplan 5. Sygefravær 1. halvår 2012 Af bilag 5.1 (Tabel 1.2) fremgår det, at det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder har været 5,3 arbejdsdage i perioden I dette tal er inkluderet alle medarbejdere med såvel korttids- og som langtidssygdom. Dette er et fald på 0,6 arbejdsdag pr. medarbejder i forhold til samme periode i Der ses ligeledes et lille fald i antallet af sygefraværsdage pr. medarbejder i forhold til 2011 (tabel 3.2) - når medarbejdere ansat under Socialt kapitel ikke er medregnet svarende til et fald på 0,2 dag pr. medarbejder. Tabellerne med korttidssygefravær (tabel 2.2 og 4.2) viser en lille stigning i antallet af sygefraværsdage pr. medarbejder i forhold til 2011 (hhv. 0,1 og 0,3 sygefraværsdag pr. medarbejder). Til drøftelse. Bilag 5.1 Sygefravær UCL 1. halvår Effektivisering af UC ernes administration Der er på Finansloven 2011 afsat 128 mio. kr. til effektivisering af UC ernes administration. Allan Kjær Hansen er programejer, og vil give orientering om projektet. Til orientering. side 4/7

5 7. Status vedr. Effektive Arbejdsprocesser Til orientering. 8. Personaleredegørelse University College Lillebælt sætter med et nyt tiltag - en redegørelse på personaleområdet - fokus på medarbejderne, der står bag udførelsen af aktiviteterne i organisationen, og som sikrer organisationens succes med at skabe uddannelser med mening, mennesker og muligheder. Baggrunden for dette nye initiativ er, at samle nøgletal på det personalepolitiske område, så disse oplysninger bliver tilgængelige. Personaleredegørelsen skal dokumentere status og udvikling indenfor området, samt understøtte prioritering og målretning af personale- og HR-indsatsen på strategisk niveau. I løbet af december 2011 og foråret 2012 er der arbejdet med formen på og indholdet i den forelæggende og de fremtidige personaleredegørelser. I slutningen af foråret blev 1. udkast til indhold og form præsenteret for direktionen. Siden er der arbejdet med, at frembringe og validere datagrundlaget og udarbejde selve redegørelsen. Redegørelsen har 5 fokusområder: 1. Sammensætning, organisering og rummelighed Sammensætning handler om fordelingen på personaletyper i medarbejderstaben, samt diversiteten vist ved alders- og kønsfordelingen. Organisering handler om, hvor fleksibelt organisationen er sammensat målt som anvendelse af midlertidige ansættelsesformer, og hvor mange medarbejdere der er pr. leder. Rummelighed handler i denne sammenhæng om anvendelsen af alternative ansættelsesformer såsom fleksjob og løntilskud. 2. Tiltrækning Tiltrækning handler om hvordan nye medarbejdere tiltrækkes af UCL s image, promoveringsaktiviteter, hjemmeside, medie/kanal hvor stillingsopslag offentliggøres samt de konkrete stillingsopslag. 3. Fastholdelse Fastholdelse handler om evnen og redskaberne til, at fastholde medarbejderne. 4. Arbejdsmiljø og arbejdspladsvurdering Arbejdsmiljø handler om trivslen, sundheden og sikkerheden i organisationen, som til sammen er et udtryk for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. 5. Økonomi Økonomi handler om, hvordan lønomkostningerne er fordelt. Det forelæggende er første udgave af personaleredegørelsen, og den vil tage form over de næste år. Den nuværende har form af en rapport med status for 2011 på en række relevante områder. Fremadrettet fokuseres mere på sammenligninger over tid samt effekten af indsatsen, og redegørelsen vil få form som en redegørelse på for direktionen og HSU relevante områder på personale- og HR-området. side 5/7

6 Dette er første års udgave, og vi er meget positiv overfor input til videreudvikling. Til orientering. Bilag 8.1 Personaleredegørelse Korte punkter 9.1 Kampagnen Job og Krop HAU har videresendt henvendelse fra Videnscenter for Arbejdsmiljø. Henvendelsen fra Videncenter for Arbejdsmiljø omhandler kampagnen Job og Krop forebyg smerter i muskler og led, der skal styrke arbejdspladsernes indsats mod smerter i muskler og led. Kampagnen sætter fokus på, hvordan man i fællesskab forebygger og håndterer smerter i muskler og led på arbejdspladsen. Kampagnen er et gratis tilbud til offentlige virksomheder. HAU opfordrer til, at der lokalt gøres brug af kampagnen, hvor kampagnen kan understøtte indsatsområderne. Til drøftelse. Bilag 9.1 Vedr. kampagnen Job og Krop 9.2 Kommissorium for arbejdsmiljøorganisationen ved University College Lillebælt Til orientering. Bilag 9.2 Kommissorium for arbejdsmiljøorganisationen ved University College Lillebælt 9.3 Dokumentering af arbejdsmiljøarbejdet Til orientering. Bilag 9.3 Dokumentering af arbejdsmiljøarbejdet 9.4 Inspirationsdag Der afholdes inspirationsdag (supplerende uddannelse) for arbejdsmiljørepræsentanter i UCL den 23. oktober Dagen er en del af et længere forløb. Forløbets formål er, at kvalificere arbejdsmiljøorganisationens medlemmer til at søge indflydelse på campusstrategien. side 6/7

7 På inspirationsdagen fokuseres på at skitsere campusstrategi- og bygge processen på Niels Bohrs Alle, og definere arbejdsmiljøorganisationens rolle. Til orientering. 10. Eventuelt Næste møde i LSU-LAU (fællesadministrationen) er den 13. december 2012 på Soldalen Foreløbige punkter til næste møde: Budgetopfølgning 3. kvartal 2012 Budget 2013 Oversigt over Job på særlige vilkår Resultatlønskontrakter på fællesområdet Lønforhandlinger 2013 Opfølgning på arbejdsmiljøplan Arbejdsmiljøaftale ( 8-aftale) Status bygningsløsning Campusstrategi Korte punkter: Telefonpolitik for UCL - til orientering Revideret sundhedspolitik for UCL til orientering Mødedatoer 2013 side 7/7

8 Notat Afdeling/enhed: Økonomiafdelingen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: lvlu Journalnummer: Dokumentnavn: Notat om budgetopfølgning 1. kvt Dokumentnummer: 1. Notat til budgetopfølgningen for 1. halvår Budgetopfølgning for 1. halvår I de efterfølgende afsnit er der foretaget en sammenligning af perioderegnskabet og budgettet for 1. halvår Alle tal er i mio. kr. Resultat er et overskud på 19,91 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 5,42 mio. kr., hvilket er 14,48 mio. kr. bedre end budgetteret. Ovenstående resultat og budgetteret overskud er ekskl. opsparing til campusløsning og campusstrategi. Opsparingskrav: Campusløsning 6,00 ½ del af budgetteret opsparing for 2012 Campusstrategi 2,74 ½ del af budgetteret opsparing for 2012 Samlet opsparing 8,74 Den samlede positive budgetafvigelse på hovedområderne fordeler sig således: Resultat Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift -1,68-1,99-0,31 Fælles puljer 1,84 4,03 2,19 Fælles finansierede omkostninger -1,21 0,72 1,93 Grunduddannelser -14,83-8,15 6,68 U&V, EVU og CFU -4,03-0,03 4,00 Samlet budgetafvigelse -19,91-5,42 14,48 Side 1/9

9 Den positive budgetafvigelse i 1. kvartal 2012 var 8,14 mio. kr.. og følges op af en positiv budgetafvigelse i 2. kvartal 2012 på 6,34 mio. kr. og udgør samlet for 1. halvår en positiv budgetafvigelse på 19,91 mio. kr.. Den samlede positive budgetafvigelse fordeler sig i hovedtal med en omsætning, der er 4,53 mio. mindre end budgetteret, personaleomkostninger der er 7,14 mio. kr. mindre end budgetteret og driftsomkostninger som er 11,94 mio. kr. mindre end budgetteret. Investeringer og overførte midler. I forbindelse med årsafslutningen for 2011 blev det besluttet, at anvende ekstra midler til navngivne aktiviteter i 2012 for i alt 20,94 mio. kr... Heraf er 7,34 mio. kr.. hensat i regnskabet for Det resterende beløb 13,60 mio. kr.. er ikke budgetlagt som udgifter i 2012, hvorfor anvendelsen af midlerne vil medfører en negativ budgetafvigelse på 13,60 mio.kr. Det skal bemærkes, at investeringer over 0,05 mio. kr. skal aktiveres og derfor vil blive afskrevet over flere regnskabsår. Der er i 1. halvår 2012 foretaget anskaffelser for ca. 4,0 mio. kr.., hvoraf en del skal afskrives over 3 år. Omsætning Budgetafvigelsen i omsætning er fordelt på følgende hovedområder: Realiseret Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift -53,65-54,65-0,99 Fælles puljer -0,23 0,00 0,23 Fælles finansierede omkostninger -21,79-21,69 0,10 Grunduddannelser -146,48-145,36 1,12 U&V, EVU og CFU -77,83-82,81-4,99 Samlet budgetafvigelse -299,98-304,51-4,53 Omsætningen i Fælles administration og bygningsdrift viser en negativ budgetafvigelse på 0,99 mio.kr. Afvigelsen skyldes primært, at der er udmøntet en dispositionsbegrænsning som følge af Statens Indkøbsprogram fase 6. Dispositionsbegrænsningen, der er fastsat til 0,71 mio. kr. Reduktionen er udmøntet i form af et mindre institutionstilskud, og er fuldt indregnet i regnskabet for 1. halvår For grunduddannelserne dækker omsætningsafvigelsen over taxameterindtægter, der er 1,14 mio. kr. mindre end budgetteret, mens øvrig omsætning er 2,26 mio. kr. bedre end budgetteret. Det er Pædagoguddannelsen 0,85 mio. kr., Sygeplejerskeuddannelsen 0,79 mio. kr.. og Samfundsfaglige uddannelser 1,20 mio. kr.. hvor taxameterindtægterne er mindre end budgetteret. På nævnte uddannelser, er der generelt en negativ tendens på alle udbudssteder. Læreruddannelsen har en stor positiv afvigelse på samlet 3,58 mio. kr.., som er resultatet af en væsentlig højere STÅ produktion som følge af en højere gennemførselsgrad og en højere færdiggørelsesgrad. For området U&V, EVU og CFU er det U&V og EVU, der har en omsætning, der er mindre end budgetteret. U&V 3,03 mio. kr. og EVU 2.00 mio. kr. Den mindre omsætning på U&V er primært manglende eksterne projektmidler. På EVU er den mindre omsætning primært en nedgang i kursister og dermed deltagerbetaling. Side 2/9

10 Personaleomkostninger Afvigelsen på personaleomkostninger er fordelt på følgende hovedområder: Realiseret Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift 16,92 17,08 0,16 Fælles puljer 0,00 0,25 0,25 Fælles finansierede omkostninger 11,41 10,98-0,43 Grunduddannelser 102,29 108,57 6,28 U&V, EVU og CFU 38,92 39,80 0,88 Samlet budgetafvigelse 169,53 176,67 7,14 Den væsentligste afvigelse på personaleomkostninger er på grunduddannelserne. Pædagoguddannelsen har som den eneste uddannelse en negativ budgetafvigelse på personaleomkostningerne, som er på 0,20 mio. kr., hvilket hovedsagligt skyldes et merforbrug på Pædagoguddannelsen på Fyn. Merforbruget ligger dog inden for den tillægsbevilling til personaleomkostninger, der blev bevilget i forbindelse med regnskabsafslutningen med baggrund i drøftelserne om for få timer på pædagoguddannelsen. De resterende uddannelser har alle en positiv budgetafvigelse på personaleomkostningerne. Læreruddannelsens budgetafvigelse er på 2,18 mio. kr., og skyldes et mindre forbrug af personaleomkostninger på Læreruddannelsen Fyn, på 2,13 mio. kr. På sygeplejerskeuddannelsen er der en positiv budgetafvigelse på 1,25 mio. kr., som primært fremkommer i Vejle, med en afvigelse på 0,95 mio. kr.. Øvrige sundhedsuddannelser har samlet en positiv budgetafvigelse på 1,54 mio. kr. fordelt med 0,84 mio. kr. på fysioterapeutuddannelsen, 0,48 mio. kr. på Radiografuddannelsen og 0,49 på fællesafdelingen. Ergoterapeutuddannelsen har haft et ekstra forbrug af personaleomkostninger på 0,23 mio. kr.. På de Samfundsfaglige uddannelser er det socialrådgiveruddannelsen, der har en væsentlig positiv budgetafvigelse på 1,56 mio. kr. For hovedområdet U&V, EVU og CFU er det primært EVU, der har den positive budgetafvigelse på 1,90 mio. kr. er alene realiseret i 1. kvartal 2012 og skyldes delvis en forskydning mellem eksterne konsulenter, der bogføres som driftsomkostninger og timelønsansatte, der bogføres som personaleomkostninger. U&V og CFU har begge en negativ budgetafvigelse på 0,50 mio. kr. Side 3/9

11 Driftsomkostninger Den positive budgetafvigelse på driftsomkostninger er fordelt på hovedområderne: Realisereret Budget Afvigelse Fælles administration og bygningsdrift 31,56 32,45 0,89 Fælles puljer 2,08 4,28 2,20 Fælles finansierede omkostninger 7,69 10,23 2,54 Grunduddannelser 23,96 28,89 4,93 U&V, EVU og CFU 14,00 15,39 1,39 Samlet budgetafvigelse 79,29 91,23 11,94 Den positive budgetafvigelse på Administration og bygningsdrift ligger primært på bygningsafdelingen, som har et mindre forbrug på 1,01 mio. kr.. Forklaring på den positive budgetafvigelse på Fællespuljen der ikke forbrugte puljemidler, der er afsat til digitaliseringspuljen og effektiv institutionsdrift. Forbruget på Campusstrategipuljen er 1,0 mio. kr. mindre end budgetteret. Det fælles finansierede hovedområde er 2,54 mio. kr. bedre end budgettet, hvilket skyldes mindre forbrug i it-afdelingen og biblioteket. I begge afdelinger er der tale om periodeforskydninger og omkostningerne realiseres i 2. halvår Afvigelsen i hovedområde U&V, EVU og CFU dækker over et merforbrug i EVU på 0,36 mio. samt et mindre forbrug i U&V 1,64 mio. kr. og CFU på 0,10 mio. kr. Det mindre forbrug i U&V skyldes manglende eller ikke igangsatte udviklingsaktiviteter. Alle grunduddannelser har igen efter 1. halvår 2012 en positiv budgetafvigelse på driftsomkostningerne. I budgettet for grunduddannelsen er der indarbejdet en intern buffer på 2,64 mio. kr. Denne buffer er medtaget i budgetposten driftsomkostninger. Hvis den interne buffer bruges til andet end driftsomkostninger, vil det betyde en positiv budgetafvigelse i driftsomkostningerne. Grunduddannelsernes positiv budgetafvigelse fordele sig således: Resultat Budget Afvigelse Læreruddannelsen 8,09 10,44 2,35 Pædagoguddannelsen 3,35 3,98 0,63 Sygeplejerskeuddannelsen 3,44 4,55 1,11 Øvrige sundhedsuddannelser 7,39 7,58 0,20 Samfundsfaglig uddannelse 1,71 2,34 0,64 23,96 28,89 4,93 Af ovenstående skema fremgår det, at læreruddannelsen og Øvrige sundhedsuddannelser har meget højere driftsomkostninger end de øvrige grunduddannelser., Det skyldes udgifter til praktikpladser til de studerende, der refunderes via praktikrefusionstaxametertilskuddet. Læreruddannelsen har i 1. halvår 2012 haft en udgift til praktikpladser på 5,8 mio. kr. og Sundhedsuddannelserne har haft udgifter på 5,0 mio. kr. Side 4/9

12 1.2 Kommentar til enkelt områders samlede resultat (se Bilag 2) Fælles administration og bygningsdrift Den negative budgetafvigelse på 0,31 mio. kr. i Fælles administrationen og bygningsdrift er udtryk for et merforbrug i Direktionen, Fælles administration, Løn og Personale og Bygningsdrift. Elev-, og Økonomiafdeling har alle haft et mindre forbrug end budgetteret. Fælles administration er negativt påvirket af udmøntningen af en dispositionsbegrænsning, som er fuldt indregnet i 1. halvår 2012 med 0,71 mio.kr. Direktionen har en negativ budgetafvigelse på 1,0 mio. kr., hvilket primært skyldes ekstra personaleomkostninger og udgifter til MOVE projektet. I bygningsafdelingen er der en besparelse på driftsomkostninger på 1,01 mio. kr. I forhold til tidligere år er der, i bygningsafdelingen, ikke afsat midler til udmøntning af pilotprojekter i campusstrategien, der i 2012 budgetteres under gruppen Puljer. Der har været ekstra renteudgifter på 0,5 mio. kr. I 1. halvår 2012 har der været en positiv budgetafvigelse i elevafdelingen på 0,52 mio. kr., hvilket primært skyldes færre lønninger og flere refusioner i forbindelse med barsel og sygdom. Fælles Puljer Fælles Puljer er udmøntet midler til pilotprojekter i Campusstrategien, digitaliseringsinitiativer og effektiv institutions drift. Den positive budgetafvigelse på 2,19 mio. kr. er udtryk for, at der kun i mindre omfang er realiseret omkostninger på digitaliseringsinitiativer og effektiv institutionsdrift. Omkostninger til Campusstrategien er 1,0 mio. kr. mindre end budgettet. Fælles finansierede omkostninger Den positive budgetafvigelse i fælles finansierede omkostninger skyldes mindre forbrug i it- og biblioteksafdelingen. Den positive afvigelse er på 1,93 mio. kr. It-afdelingen har forbrugt 1,9 mio. kr. mindre end budgetteret i 1. halvår Afvigelsen skyldes tidsmæssig forskydning i anskaffelse af IT-udstyr i forhold til budgetteret og færre omkostninger til licenser og konsulentbistand. På bibliotekerne er der en positiv budgetafvigelse på 0,42 mio. kr. Der er primært tale om tidsmæssig forskydning i anskaffelser af materialer i forhold til budgettet. Det forventes at anskaffelserne gennemføres i efteråret Grunduddannelser Grunduddannelserne viser et positivt driftsresultat på 14,83 mio. kr.. hvilket er 6,68 mio. kr. bedre end budgetteret i 1. halvår Side 5/9

13 Af nedenstående fremstilling fremgår det, at alle uddannelser har driftsoverskud, men at nogle uddannelser har positive budgetafvigelser, mens andre har negative budgetafvigelser. Resultat Budget Afvigelse Læreruddannelsen -4,04 2,15 6,19 Pædagoguddannelsen -4,19-5,34-1,14 Sygeplejerskeuddannelsen -2,87-2,34 0,53 Øvrige sundhedsuddannelser -3,66-2,47 1,20 Samfundsfaglig uddannelse -0,07-0, ,83-8,15 6,68 Læreruddannelsen viser et overskud på 4,04 mio. kr. og har en positiv budgetafvigelse på 6,19 mio. kr. Læreruddannelsen Fyn har et overskud på 4,41 mio. kr., hvilket er 7,29 mio. kr. bedre end budget. Der er positiv afvigelser på alle budgetposter. Læreruddannelsen Jelling er 1,80 mio. kr. bedre end budget. De store positive budgetafvigelser skal ses i sammenhæng med Fællesafdelingens negative budgetafvigelse på 3,43 mio. kr.. grundet internt timekøb/salg. Generelt kan det positive resultat begrundes i større STÅ produktion i form af en bedre gennemførselsgrad og en større færdiggørelsesgrad, samtidig med at personaleomkostninger er væsentlig mindre end budgetteret. Endelig har uddannelsen være tilbageholdende med omkostninger til møder, kurser, telefoni og internetopkoblinger mv. Pædagoguddannelsen viser et overskud på 4,19 mio. kr.. hvilket er 1,14 dårligere end budgetteret. Den væsentligste forklaring skal findes i mindre taxameterindtægter, hvilket er gældende såvel i Odense som i Jelling. Uddannelsen har personaleomkostninger, der er 0,20 mio. mindre end budgetteret, hvorimod driftsomkostninger er 0,63 mio. kr. bedre end budgetteret. Det er på fællesafdeling der har været den største besparelse på driftsomkostninger, som beløber sig til 0,58 mio. kr.. Sygeplejerskeuddannelsen viser et overskud på 2,87 mio. kr. hvilket er 0,53 mio. kr. bedre end budgetteret. På alle udbudssteder er der fald i taxameterindtægter, Odense 0,37 mio. kr.., Vejle 0,40 mio. kr.. og Svendborg 0,28 mio. kr.. Samtidig er der besparelser på personaleomkostninger på alle afdelinger, hvor der i Odense er en mindre forbrug på 0,17 mio. kr.., i Vejle 0,95 mio. kr.. og i Svendborg 0,11 mio. kr.. Fællesafdelingen har en positiv budgetafvigelse på 0,67 mio. kr., hvilket skyldes at flere af de modtagne udviklings- og projektmidler ikke er overført til afdelingerne i Odense, Vejle og Svendborg. Sundhedsuddannelserne har et overskud på 3,66 mio. kr.. hvilket er 1,20 mio. kr.. bedre end budgetteret. De 4 sundhedsuddannelser har alle overskud. Der er samlet solgt færre interne timer, hvilket modsvares af færre personaleomkostninger. Bioanalytiker uddannelsen har en negativ budgetafvigelse på 0,89 mio. kr.. hvorimod Fysioterapeut-, og Radiografuddannelsen har positive afvigelser, mens Ergoterapeut uddannelsen har et resultat, der svare til budgettet. De samfundsfaglige uddannelser har et overskud på 0,07 mio. kr.. hvilket er 0,10 mio. mindre end budgetteret. Socialrådgiveruddannelsen har et underskud på 0,40 mio. kr.. hvorimod PBOA og fællesafdelingen viser overskud. Samlet er taxameterindtægterne 1,511 mio. kr.. mindre end budgetteret. Dette opvejes af at drifts og personaleomkostninger er lavere end budgetteret. Side 6/9

14 U&V, CFU og EVU U&V, CFU og EVU har samlet et positivt driftsresultat på 4,03 mio. kr.. hvilket er 4,00 mio. kr.. bedre end budgetteret. Budgetafvigelsen er fordelt på: Resultat Budget Afvigelse U&V -4,75 0,46 5,20 CFU 0,59 0,13-0,46 EVU 0,12-0,62-0,74-4,03-0,03 4,00 U&V viser et overskud på 4,75 mio. kr.. hvilket er 5,21 mio. kr. bedre end budgetteret. Omsætningen er 3,03 mio. kr. mindre end budgetteret, som relaterer sig til kompetencemidler til Lærer- og pædagoguddannelsen, som ikke er realiseret endnu. Overskuddet i U&V fremkommer som følge af indtægtsførte udviklingsmidler, der ikke er fordelt til øvrige afdelinger. Dette skyldes, at der er indtægtsført flere udviklingsmidler end der er afviklet udviklingsprojekter for. Det forventes der tale om periodeforskydninger. CFU har i 1. halvår 2012 et underskud på 0,12 mio. kr., hvilket er 0,74 mio. kr. dårligere end budgetter. Den negative afvigelse kan forklares med øgede personaleomkostninger til fratrædelsesordninger og manglende ekstern salg, samt færre kursusindtægter. EVU viser et underskud på 0,60 mio. kr., hvilket er 0,47 mio. kr. dårligere end budgetteret. Afvigelsen dækker over stor variation imellem afdelingerne i EVU. Pædagogik og læring har realiseret et resultat der er 0,93 mio. bedre end budgetteret, Ledelsesakademiet har realiseret et resultat der er 1,77 mio. kr.. bedre end budgetteret. Social og sundhed er 4,59 mio. dårligere end budgetteret, hvilket især skyldes, at diplom på de sociale områder er gået meget tilbage. Der er i Social og sundhed taget initiativer til at rette op på situationen, men disse ses først i 2. halvår Fællesafdelingen er 1,42 mio. kr. bedre end budgetteret. Side 7/9

15 Bilag 1 Forudsætninger og definitioner til budgetopfølgning De væsentligste forudsætninger og definitioner i forbindelse med udarbejdelse af budgetopfølgningen for 1. halvår 2012 er håndtering af globaliseringsmidlerne, STÅ indtægter, internt salg og køb af timer, intern buffer og nøgletal. Globaliseringsmidler I Udvikling og Videns regnskab er globaliseringsmidlerne indtægtsført med en fjerdedel af årets samlede globaliseringsmidler. De udmøntede globaliseringsmidler svarer til de i budgettet medtagne. STÅ - indtægter Ved indregning af taxameterindtægter på grunduddannelserne, anvendes på læreruddannelsen princippet om eksamens - STÅ. På de øvrige grunduddannelser anvendes semester - STÅ princippet. Indtægterne i regnskabet pr. 30. juni 2012 er, for uddannelser med semester - STÅ, baseret på aktiviteten opgjort pr. 28. februar Indtægterne på læreruddannelsen er bogført ud fra uddannelsens egen kvalificerede forventninger til STÅ indberetningen i september Internt salg og køb at timer Internt salg og køb af timer er udtryk for køb og salg mellem afdelingerne. Det kan være U&V s køb af timer i uddannelserne til udviklingsprojekter, EVU køb af timer i uddannelserne og uddannelsernes køb af timer hos hinanden. Intern buffer. Den budgetterede interne buffer er i budgetopfølgningen medtaget i regnskabsposten driftsomkostninger. Der er i budgettallene for 1. halvår 2012 medtaget halvdelen af årets samlede buffer. Nøgletal. I budgetopfølgningen er udarbejdet 5 nøgletal, som er angivet for de ansvarsområder, hvor det er relevant. Teori STÅ Praktik STÅ Færdiggørelses STÅ Åben Uddannelse STÅ Medarbejderårsværk Realiserede nøgletal for STÅ er angivet som den dele af aktivitetsopgørelsen, der er indberettet til UVM pr. 28. februar På Læreruddannelsen er angivet uddannelsens kvalificerede bud på STÅ. Medarbejderårsværk er et udtryk for de samlede medgåede årsværk til gennemførelse af periodens aktivitet. Heri indgår tillige timelønnede medarbejdere. Sammenligningstallene for 2011 og budgettal for 2012 er angivet som halvdelen af de samlede årsværk i afdelingen. Side 8/9

16 Bilag 2. Sammenligning af realiseret driftsresultat og budget for 1. halvår Side 9/9

17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. UCL total 2. kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 1.047, ,4-13,1 990, , ,8-64, ,6 Praktik STÅ 476,9 482,7-5,8 424,8 851,9 873,3-21,4 769,2 Færdiggørelses STÅ 354,8 346,8 8,0 337,0 681,5 697,0-15,5 660,0 Åben uddannelse STÅ 213,6 195,8 17,8 187,7 408,6 391,5 17,1 492,2 Medarbejderårsværk 179,4 181,0-1,6 187,0 357,2 363,3-6,1 370,5 Minus(-) i periodens resultat er udtyk for et overskud, mens Plus(+) i periodens resultat er udtryk for et underskud. Forsætninger og definitioner til perioderegnskabet fremgår af bilag 1 under notat til budgetopfølgning. Side 1 af 16

18 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Fælles adm. og bygningsdrift Fælles omkostninger vedr. undervisning 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 23,3 24,2-0,8 23,0 46,8 48,1-1,4 47,6 11,9 11,4 0,5 11,8 24,0 24,4-0,4 23,8 Tkr. Fælles Puljer 2. kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0-0,4 0,4 0,0 0,0-0,8 0,8 0,0 Side 2 af 16

19 Tkr. Uddannelser U&V, EVU, CFU 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 1.047, ,4-13,1 990, , ,8-64, ,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 476,9 482,7-5,8 424,8 851,9 873,3-21,4 769,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 354,8 346,8 8,0 337,0 681,5 697,0-15,5 660,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 53,5 46,2 7,3 62,8 102,4 92,5 9,9 125,6 160,0 149,5 10,5 124,9 306,2 299,1 7,1 366,6 Medarbejderårsværk 103,3 93,9 9,4 106,6 206,9 187,8 19,1 212,6 40,8 51,9-11,1 45,5 79,6 103,8-24,3 86,4 Side 3 af 16

20 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Direktion Sekretariat 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 1,3 1,0 0,3 1,0 2,3 2,0 0,3 2,0 1,6 1,9-0,3 1,9 3,1 3,8-0,7 3,5 Tkr. Økonomi Løn og Personale 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 3,4 3,9-0,5 3,0 6,8 7,8-1,0 7,1 3,7 3,9-0,2 4,0 7,7 7,8-0,1 7,9 Side 4 af 16

21 Tkr. Fælles administration Elever 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,2 0,2 0,0 2,9 3,2-0,3 2,8 6,1 6,4-0,3 5,5 Tkr. Bygningsdrift Egne kantiner 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 8,6 8,8-0,1 8,8 17,2 17,5-0,3 17,8 1,9 1,6 0,4 1,6 3,7 3,1 0,6 3,9 Side 5 af 16

22 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. IT Kommunikaiton 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 4,2 4,1 0,2 4,4 8,5 8,2 0,3 8,9 2,0 1,3 0,7 1,8 3,7 2,6 1,1 3,6 Tkr. International enhed 2. kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,6 0,5 0,0 0,7 1,1 1,0 0,1 1,2 Side 6 af 16

23 Tkr. HSU, TR mfl. & Fælles udviklingsprojekter Bibliotek 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 1,6-1,1 0,2 5,1 5,5-0,4 4,9 10,2 11,0-0,8 10,0 Side 7 af 16

24 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Uddannelser i alt Læreruddannelsen i alt 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 1.047, ,4-13,1 990, , ,8-64, ,6 248,9 239,5 9,4 234,3 488,4 479,0 9,4 471,1 Praktik STÅ 476,9 482,7-5,8 424,8 851,9 873,3-21,4 769,2 140,5 138,0 2,4 125,2 186,5 184,0 2,4 167,7 Færdiggørelses STÅ 354,8 346,8 8,0 337,0 681,5 697,0-15,5 660,0 71,8 45,8 26,0 72,0 117,5 91,5 26,0 129,0 Åben uddannelse STÅ 53,5 46,2 7,3 62,8 102,4 92,5 9,9 125,6 34,2 25,0 9,2 38,7 63,6 50,0 13,6 77,5 Medarbejderårsværk 103,3 93,9 9,4 106,6 206,9 187,8 19,1 212,6 23,9 20,3 3,6 28,3 46,7 40,7 6,0 55,5 Tkr. Pædagoguddannelsen i alt Sygeplejerskeuddannelsen i alt 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 272,0 284,0-12,1 260,4 542,4 568,1-25,6 520,2 188,7 193,9-5,2 202,5 377,3 387,8-10,5 406,4 Praktik STÅ 124,8 132,1-7,3 119,9 251,1 264,2-13,1 240,3 123,1 128,3-5,2 102,1 246,2 256,6-10,4 206,1 Færdiggørelses STÅ 116,5 127,2-10,7 100,0 233,0 254,3-21,3 200,0 73,5 76,5-3,0 78,5 147,0 153,0-6,0 158,0 Åben uddannelse STÅ 19,4 21,2-1,9 24,1 38,7 42,5-3,7 48,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 19,9 18,0 1,9 21,6 40,3 36,1 4,2 42,5 27,3 23,8 3,5 26,4 54,8 47,7 7,1 53,4 Side 8 af 16

25 Tkr. Sundhed i alt Samfundsfaglig i alt 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 162,8 164,7-1,8 150,0 325,7 329,4-3,7 299,9 174,9 178,3-3,4 143,0 322,1 356,6-34,5 286,0 Praktik STÅ 57,0 54,7 2,2 55,0 113,8 109,4 4,4 110,1 31,6 29,6 2,1 22,5 54,4 59,1-4,7 45,0 Færdiggørelses STÅ 50,5 51,1-0,6 44,0 101,0 102,1-1,1 88,0 42,5 46,3-3,8 42,5 83,0 96,0-13,0 85,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 18,6 19,2-0,6 17,9 37,3 38,4-1,1 36,2 13,6 12,5 1,1 12,4 27,9 25,0 2,9 25,0 Side 9 af 16

26 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. U&V i alt U&V Stab 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0 0 0,0 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 3,8 17,7-13,9 3,1 7,3 35,4-28,1 6,9 2,9-0,3 3,2 2,2 5,8-0,6 6,4 5,4 Tkr. U&V projekter U&V Grundfinansierede aktiviteter, Steffen S. 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,9 1,0-0,1 1,0 1,5 2,1-0,5 1,5 0,0 17,0-16,9 0,0 0,0 33,9-33,9 0,1 Side 10 af 16

27 Tkr. Grundfinansierede Aktiviteter, GU, Jørgen Thorslund Grundfinansierede Aktiviteter, Adm. Allan Kjær Hansen 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tkr. EVU CFU 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 160,0 149,5 10,5 124,9 306,2 299,1 7,1 366,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 24,3 22,3 2,0 26,9 47,5 44,7 2,9 48,1 12,7 11,9 0,8 15,5 24,7 23,8 0,9 31,4 Side 11 af 16

28 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tkr. Læreruddannelsen, Fyn Læreruddannelsen, Jelling 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 187,0 176,5 10,5 165,2 363,5 353,0 10,5 340,1 61,9 63,0-1,1 69,1 124,9 126,0-1,1 131,0 Praktik STÅ 104,3 103,5 0,8 92,9 138,8 138,0 0,8 123,9 36,2 34,5 1,7 32,3 47,7 46,0 1,7 43,8 Færdiggørelses STÅ 52,8 32,8 20,0 50,3 85,5 65,5 20,0 89,0 19,0 13,0 6,0 21,7 32,0 26,0 6,0 40,0 Åben uddannelse STÅ 16,1 11,5 4,6 15,6 28,2 23,0 5,2 31,2 2,8 5,5-2,7 9,5 13,5 11,0 2,5 19,1 Medarbejderårsværk 16,4 15,9 0,5 19,6 31,5 31,8-0,3 38,4 7,3 6,4 0,9 8,4 14,7 12,9 1,8 16,6 Tkr. Læreruddannelsen, Netsam Læreruddannelsen, Fælles 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 15,2 8,0 7,2 13,6 21,9 16,0 5,9 27,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,0 0,7-0,7 0,0 0,0 1,4-1,4 0,0 0,3-2,7 2,9 0,3 0,5-5,4 5,9 0,5 Tkr. Læreruddannelsen i alt 2. kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 248,9 239,5 9,4 234,3 488,4 479,0 9,4 471,1 Praktik STÅ 140,5 138,0 2,4 125,2 186,5 184,0 2,4 167,7 Færdiggørelses STÅ 71,8 45,8 26,0 72,0 117,5 91,5 26,0 129,0 Åben uddannelse STÅ 34,2 25,0 9,2 38,7 63,6 50,0 13,6 77,5 Medarbejderårsværk 23,9 20,3 3,6 28,3 46,7 40,7 6,0 55,5 Side 12 af 16

29 Tkr. Pædagoguddannelsen, Fyn Pædagoguddannelsen, Jelling 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 209,8 220,7-10,8 206,5 418,2 441,3-23,2 412,5 62,1 63,4-1,2 53,9 124,3 126,7-2,5 107,8 Praktik STÅ 103,4 109,1-5,6 99,5 207,8 218,1-10,3 199,5 21,4 23,0-1,7 20,4 43,2 46,1-2,8 40,7 Færdiggørelses STÅ 91,0 100,0-9,0 76,0 182,0 200,0-18,0 152,0 25,5 27,2-1,7 24,0 51,0 54,3-3,3 48,0 Åben uddannelse STÅ 11,1 13,0-1,9 14,3 22,1 26,0-3,8 28,6 8,3 8,3 0,1 9,8 16,6 16,5 0,1 19,5 Medarbejderårsværk 13,6 13,4 0,2 15,2 27,8 26,9 0,9 30,1 4,4 4,6-0,2 5,0 8,9 9,2-0,3 9,7 Tkr. Pædagoguddannelsen, Fælles Pædagoguddannelsen i alt 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 272,0 284,0-12,1 260,4 542,4 568,1-25,6 520,2 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 124,8 132,1-7,3 119,9 251,1 264,2-13,1 240,3 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 116,5 127,2-10,7 100,0 233,0 254,3-21,3 200,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,4 21,2-1,9 24,1 38,7 42,5-3,7 48,1 Medarbejderårsværk 1,9 0,0 1,9 1,4 3,7 0,0 3,7 2,7 19,9 18,0 1,9 21,6 40,3 36,1 4,2 42,5 Side 13 af 16

30 Tkr. Sygeplejerskeuddannelsen, Odense Sygeplejerskeuddannelsen, Svendborg 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 86,3 88,0-1,8 88,2 172,6 176,1-3,5 177,8 23,8 25,4-1,6 26,4 47,6 50,8-3,2 52,7 Praktik STÅ 60,0 63,8-3,8 50,6 120,0 127,6-7,6 101,8 18,2 18,3 0,0 13,3 36,5 36,5-0,1 27,8 Færdiggørelses STÅ 34,5 32,8 1,7 35,0 68,0 65,7 2,3 70,0 10,0 12,5-2,5 7,5 21,0 25,0-4,0 16,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 11,6 10,0 1,6 11,3 23,3 20,0 3,3 23,0 4,7 4,2 0,5 4,4 9,5 8,4 1,1 8,8 Tkr. Sygeplejerskeuddannelsen, Vejle Sygeplejerskeuddannelsen, Fælles 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 78,6 80,5-1,9 88,0 157,2 160,9-3,7 176,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praktik STÅ 44,9 46,2-1,3 38,3 89,8 92,5-2,7 76,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 29,0 31,2-2,2 36,0 58,0 62,4-4,4 72,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 10,8 9,4 1,4 10,4 21,5 18,8 2,6 21,1 0,3 0,3 0,0 0,3 0,6 0,5 0,0 0,6 Tkr. Sygeplejerskeuddannelsen i alt 2. kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 188,7 193,9-5,2 202,5 377,3 387,8-10,5 406,4 Praktik STÅ 123,1 128,3-5,2 102,1 246,2 256,6-10,4 206,1 Færdiggørelses STÅ 73,5 76,5-3,0 78,5 147,0 153,0-6,0 158,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 27,3 23,8 3,5 26,4 54,8 47,7 7,1 53,4 Side 14 af 16

31 Tkr. Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 44,1 45,4-1,3 42,2 88,3 90,8-2,5 84,3 76,0 74,3 1,7 69,5 152,1 148,7 3,4 139,0 Praktik STÅ 11,6 11,4 0,2 13,8 23,2 22,8 0,4 27,7 20,0 17,4 2,6 15,8 39,9 34,8 5,1 31,6 Færdiggørelses STÅ 15,5 15,5 0,0 13,0 31,0 31,0 0,0 26,0 21,0 21,6-0,6 18,5 42,0 43,1-1,1 37,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 4,7 3,7 0,9 4,5 9,1 7,4 1,6 9,0 5,1 5,6-0,5 5,8 10,4 11,1-0,7 12,3 Tkr. Radiograf Bioanalytiker 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 26,6 26,2 0,4 25,4 53,2 52,4 0,8 50,8 16,1 18,8-2,7 12,9 32,2 37,6-5,4 25,9 Praktik STÅ 20,4 20,2 0,2 21,1 40,8 40,4 0,4 42,2 4,9 5,7-0,8 4,3 9,9 11,4-1,6 8,6 Færdiggørelses STÅ 14,0 14,0 0,0 12,5 28,0 28,0 0,0 25,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 5,5 6,1-0,6 6,1 11,0 12,1-1,1 12,0 1,5 1,8-0,4 1,3 2,8 3,7-0,9 2,4 Tkr. Sundhed fælles Sundheds udd. i alt 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 162,8 164,7-1,8 150,0 325,7 329,4-3,7 299,9 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 57,0 54,7 2,2 55,0 113,8 109,4 4,4 110,1 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 50,5 51,1-0,6 44,0 101,0 102,1-1,1 88,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 1,9 2,0-0,1 0,3 4,0 4,1-0,1 0,5 18,6 19,2-0,6 17,9 37,3 38,4-1,1 36,2 Side 15 af 16

32 Tkr. Socialrådgiver PB offentlig adm. 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 160,4 162,1-1,7 136,0 293,1 324,3-31,2 272,0 14,5 16,2-1,7 7,0 29,0 32,3-3,3 14,0 Praktik STÅ 31,6 29,6 2,1 22,5 54,4 59,1-4,7 45,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelses STÅ 41,0 48,2-7,2 42,5 80,0 96,0-16,0 85,0 1,5-1,9 3,4 0,0 3,0 0,0 3,0 0,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 13,0 11,6 1,4 11,9 26,5 23,2 3,3 23,9 0,3 0,7-0,3 0,3 0,9 1,3-0,5 0,6 Tkr. Samfundsfaglig fælles Samfundsfaglig udd. i alt 2. kvartal halvår kvartal halvår 2012 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Realiseret Budget Afvigelse 2011 Taxameter mv Øvrige indtægter OMSÆTNING I ALT Internt salg timer Internt køb timer Personale omkostninger Driftsomkostninger Fællesomkostninger RESULTAT FØR AFSKR Afskrivninger RESULTAT FØR RENTER Renteindtægter Renteudgifter PERIODENS RESULTAT Nøgletal Teori STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 174,9 178,3-3,4 143,0 322,1 356,6-34,5 286,0 Praktik STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31,6 29,6 2,1 22,5 54,4 59,1-4,7 45,0 Færdiggørelses STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 42,5 46,3-3,8 42,5 83,0 96,0-13,0 85,0 Åben uddannelse STÅ 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Medarbejderårsværk 0,3 0,2 0,0 0,3 0,5 0,5 0,0 0,5 13,6 12,5 1,1 12,4 27,9 25,0 2,9 25,0 Side 16 af 16

33 Notat Afdeling/enhed Økonomi Oprettelsesdato 05-sep-2012 Udarbejdet af LVLU Journalnummer Dokumentnavn Bilag Notat om Finanslovsforslag for 2013 (FFL 2013) Dokumentnummer Finanslovsforslag 2013 Formålet med notatet er at skitserer de rammer, der danner grudlag for udarbejdelse af budget Der er dels tale om konsekvenserne af finanslovsforslaget 2013 og de afledte effekter af budgetopfølgningen for 1. halvår Ændringen i rammerne skal i den videre budgetproces bearbejdes i forhold til de vilkår, som vil være gældende for University College Lillebælt i 2013 og budgetoverslagsårene. Denne bearbejdning fører frem til vedtagelsen af budget 2013 på bestyrelsesmødet i december Finanslovens konsekvenser for UCL Finanslovsforslaget indeholder en række reguleringer, der kort er opridset nedenfor. Konsekvenser af FFL 2013 (sammenlignet med 2012 data) +/- mio. kr. Takst ordinære uddannelser + 3,31 Takst åben uddannelse + 0,11 Midler til udviklings- og evidensbasering samt forskningstilknytning + 0,00 Tilskud til CFU - 1,90 Institutionstilskud - 2,21 Ikke udmøntede forhold: 6. fase af Statens Indkøbsprogram - 1,00 I alt - 1,69 Reduktionen i taxamtre og øvrige tilskud skal ses i lyset af en faktisk forventes pris- og lønfremskrivning på 1,3 % svarende til 4,56 mio. kr. Oplysningerne i tabellen er uddybet nedenfor. side 1/4

34 2.1 Taxameterindtægter Konsekvenserne af taxameterreguleringen i FFL13 med baggrund i en positiv pris- og lønreguleringer samt en negativ regulering i form af besparelser sammenlignes med de faktiske forhold for UCL i Sammenlignes de nye takster med de kendte forhold i 2012, betyder det, at taksterne fremskrives med samlet 3,42 mio. kr. Takstfremskrivningen skal ses i sammenhæng med taxameterindtægter i 2012 på samlet 351,75 mio. kr. Ved en almindelig pris- og lønfremskrivning på 1,7 procent ville det give en fremskrivning på 5,98 mio. kr. Der er altså en difference på godt 2,5 mio. kr. 2.2 Midler til Udvikling- og evidensbasering samt forskningstilknytning På finanslovsforslaget er der afsat 320 mio. kr. årligt i til styrket udviklingsog evidensbasering på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Den konkrete udmøntning er endnu ikke fastlagt, men der foregår forhandlinger mellem sektoren og ministeriet. Finanslovsforslaget afsætter også 29,6 mio. kr. i til praksisnærer ph.-d. forløb inden for uddannelsesforskning i samarbejde med universiteterne. Der er i University College Lillebælts budgettet for 2012 for hvert af overslagsårene 2013 til 2015 indarbejdet en indtægt til erstatning for globaliseringsmidlerne svarende 25 mio. kr. som et estimat Det er vores vurdering, at UCL andel af ovenstående puljer vil ligge i niveau omkring 25 mio. kr. og dermed svare til det budget, der er allerede er lagt for budgetoverslagsåret Tilskud til CFU Bevillingen til CFU reduceres som følger af Aftale om genopretning af dansk økonomi og analyse af center for undervisningsmidler. Med baggrund i FFL13 vurderes det, at UCL s andel af CFU tilskuddet i vil være 27,6 mio. kr., hvilket er 1,9 mio. mindre end budget I forhold til bygningstilskuddet vurderes det, at UCL s andel bliver 2,9 mio. kr. Bygningstilskuddet er mindre end i 2012, men skyldes flytning fra Karlavej. 2.4 Institutionstilskud Institutionstilskuddet reduceres som følger af aftale om genopretning af dansk økonomi og analyse af professionshøjskolernes og ingeniørhøjskolernes administration og administrative støttefunktioner. For UCL vil reduktionen i 2013 udgøre2,21 mio. kr. side 2/4

35 I 2011 modtog UCL ca. 10,88 pct. af den totale bevilling til sektoren. Denne andel er antaget også at være gældende for 2013 og frem hvilket betyder at UCL s andel i 2013 vil være 12,6 mio. kr. og i 2014 og frem 10,7 mio. kr. 2.5 Ikke udmøntede forhold I orienteringsbrevet fra VUS gøres der opmærksom på 2 besparelsesinitiativer på finanslovsforslaget, der ikke er udmøntet. De 2 initiativer er ikke indregnet i ovenstående opgørelse. Effektiviseringskravet vedr. 6. fase af statens indkøbsprogram udmøntes først ved takstreduktioner i forbindelse med ændringsforslagene til finansforslaget. Værdien heraf forventes af have en (negativ) værdi for UCL på ca. 1,0 mio. kr. i 2013, stigende til 1,4 mio. kr. (2014) og 1,50 mio. kr. i 2015 og frem. Det bemærkes at der fra 2014 er opført en såkaldt negativ budgetregulering vedr. projektet ambitiøs it. Budgetreguleringen gælder fra 2014 og udgør for UCL ca. 4,6 mio. kr. i 2014 og 10,5 mio. kr. fra Stå - produktion i budget Den væsentligste indtægt på UCL er indtægter, der knytter sig til STÅ produktionen, der som følge heraf sætter de økonomiske rammer for UCL budget. Når STÅ-produktionen for det kommende budget skal beregnes, er der to overordnede forhold, der har betydning. Det er optag af nye studerende for studieåret 2012/13 og studieåret 2013/14, samt evnen til at fastholde studerende, der påbegyndt en uddannelse. 4. Nyoptag: Optaget af nye studerende for studieåret 2012/13 er afsluttet i juli 2012, mens optaget for studieåret 2013/14 foretages i juli Optaget af nye studerende for studieåret 2012/13 er studerende. Se bilag 2. Ses der bort fra optag af studerende på særligt forberedelseskursus og der fratrækkes de studerende, der blev forventet skulle starte på socialrådgiveruddannelsen i Vejle, så er der tale om et meroptag på 35 studerende anslået til en merindtægt på 1,75 mio. kr. side 3/4

36 5. Fastholdelse af studerende Budgetopfølgningen 1. halvår 2012 viser en STÅ-produktion, der 64,8 Teori-STÅ mindre end forventet ved udarbejdelse af budget Hvilket har den betydning, at STÅ indtægterne i budget 2013 alt andet lige vil være mindre end de indtægter, der er beregnet i overslagsåret 2013 i forbindelse med udarbejdelse af budget Ovenstående betyder, at der har været et større frafald i 1. halvår 2012 end forventet i forbindelse med udarbejdelse af budget Uddannelserne er opmærksomme på problemstillingen og har igangsat initiativer, der skal neutraliserer den manglende indtægt. En del af den manglende STÅ-produktions kan indhentes i 2. halvår 2012 i form af studerende, der består reeksamen. 6. Interne administrative aktiviteter for at forbedre budgetlægningen og ressourceanvendelsen Med baggrund i de politiske udmeldinger om hvordan sektoren bør prioritere ressourceanvendelsen, er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til forbedring af ressourceanvendelsen og herunder, hvordan der kan frigøres ressourcer, således at der bliver flere ressourcer til undervisningsaktiviteter. Arbejdsgruppens arbejde skal kunne indarbejdes i forbindelse med planlægning af studieaktiviteterne i studieåret 2013/2014. I økonomiafdelingen arbejdes der med opsætning af nyt budgetsystem Accostat, således at det ligger klar til at danne grundlag for budgetprocessen for Med det nye budgetsystem får UCL et budgetsystem, der er mere åbent og dynamisk. Den nye budgetmodel adskiller sig fra den tidligere ved, at den budgetansvarlige selv foretager registreringerne i budgetsystemet og løbende kan følge udvikling i sit budget. Accostat er udover at være et budgetsystem også et rapporteringsværktøj, hvor det er muligt at samle data fra flere it-systemer, som f.eks. Navision. Hvilket giver bedre mulighed for budgetopfølgning og udarbejdelse af rapporter, der kan anvendes i ledelsen af uddannelser og afdelinger. side 4/4

37 Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 05-sep-2012 Udarbejdet af LVLU Journalnummer Dokumentnavn Bilag Notat om ændringer af budgetprincipper Dokumentnummer Budgetforudsætninger til budget 2013 Det overordnede formål med vedtagelsen af budgetforudsætningerne forud for budgetarbejdet er at sikre en fastlæggelse af de økonomiske rammer og en fælles forståelse for principperne. Derfor revurderes budgetforudsætningerne hvert år. Der anbefales følgende konkrete ændringer til budgetforudsætninger i forbindelse med budgetlægning : 1. Buffer på 2 % ophører Bufferen har givet uddannelserne problemer med at styre deres budget, da en uforbrugt buffer giver uventet bedre resultat og muligheden for at investere i uddannelserne måske overses. Der indregnes derfor ingen buffer i uddannelsernes økonomi. 2. Omstillingspulje Der afsættes en omstillingspulje på 1 % af UCLs omsætning. Puljen kan anvendes til udvikling af nye uddannelser, særlige behov for udvikling og andre formål. Anvendelsen af puljen sker efter en prioritering måske hen over året. Omstillingspuljen administreres af udviklingsdirektøren efter indstilling fra direktionen. Finansieringen af omstillingspuljen sker gennem en nedsættelse af bidragsprocenten til campusstrategi og hensættelse til etablering af campus. 3. Bidrag til fælles finansierede udgifter Der fastsættes en bestemt procentsats til bidrag til fælles finansierede omkostninger. De fælles finansierede områder er IT, Kommunikation, Bibliotek, International Enhed samt HSU/HAU og fælles udviklingsprojekter. Bidraget er opdelt i to grupper, hvor alle bidrager til den ene gruppe, mens CFU som den anden gruppe ikke bidrager til Bibliotek og International Enhed. Bidragsgrundlaget er det seneste godkendte regnskab. Ved budgetlægningen for 2013 tages der udgangspunkt i regnskab Bidragsprocenten for grunduddannelser og EVU er 5,16 procent for IT og 6,81 procent for Biblioteket, Kommunikation, HSU/HAU + udviklingsprojekter og International Enhed. Samlet bidrag er 11,97 %. Bidragsprocenten for CFU er 5,16 procent for IT og 5,62 procent til Kommunikation og HSU/HAU + udviklingsprojekter. Samlet bidrag er i ,78 procent. Fællesadministrationen bidrager til IT med 1,7 mio. kr. 4. Campusstrategien Med baggrund i regnskab 2011 bidrager grunduddannelser, EVU og CFU til arbejdet med campusstrategien med 1,0 procent af omsætningen er det sidste år, hvor side 1/2

38 der igangsættes campusprojekter. Der er tale om en nedsættelse fra 1,5 procent for at bidrage til finansieringen af omstillingspuljen jf. punkt Hensættelse til etablering af campus Med baggrund i regnskab 2011 hensætter grunduddannelser, EVU og CFU 4,0 procent af omsætningen til etableringen af campusser. Der er tale om en nedsættelse fra 4,5 procent for at bidrage til finansieringen af omstillingspuljen jf. punkt 2. side 2/2

39 Optag, budget, dimensionering Optag pr. 30. juli Dimensionering(1) Budget (2) 2013 Optag Afvigelse (optagbudget) Læreruddannelsen Fyn Jelling I alt Pædagoguddannelsen Odense (incl. Svendborg budget og optag) Odense FIF (forberedene for flygtning indvandrer) 20 (3) Jelling Svendborg 59 I alt Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg Odense Vejle I alt Bioanalytikerudd Ergoterapeutudd Fysioterapeutudd Radigrafudd Socialrådgiverudd 352 (4) PB Offentlig administration Total (1) Dimensioneringen pr. uddannelse er fastlagt. Fordelingen for de enkelte uddannelsessteder er ikke endelig fastlagt, så der kan ske ændringer. Fordelingen mellem uddannelses stederne er beregnet med samme forholdstal som sidste år. (2) inkl. meritstuderende, ekskl. Åben Uddannelse (3) Budgetet indeholder FIF studerende. Optage tallene indeholder ikke FIF studerende. (4) I budgettet for 2013 er der budgetteret med et optag på i alt 352 studerende. Da budgettet blev lagt var forventningen at kunne optage 2*99 på socialrådgiveruddannelsen samt 42*2 på den IT baserede socialrådgiveruddannelse i Odense. Derudover var forventningen at kunne optage 2*35 studerende på den ny socialrådgiveruddannelse i Vejle.

40 Notat Afdeling/enhed: Arbejdsgruppen Oprettelsesdato: Udarbejdet af: aasj Journalnummer: Dokumentnavn: TAP-kompetencestrategi Kompetencestrategi for teknisk administrativt personale TAP 1. Kompetencestrategiens afsæt Med afsæt i University College Lillebælts (UCL) Kompetencestrategi og politik, som er fastlagt i Hovedsamarbejdsudvalget juni 2009 har en arbejdsgruppe 1 haft til opgave at operationalisere strategien i forhold til teknisk administrative medarbejdere. Den overordnede målsætning er, at alle medarbejderkategoriers kompetencer lever op til de krav en moderne og innovativ uddannelsesinstitution stiller på det organisatoriske, det faglige og det samarbejdsmæssige niveau. Dette skal desuden ske under indtryk af kompetencebehovene i bred betydning på et fremtidigt arbejdsmarked. Kompetenceudviklingen skal understøtte UCLs mulighed for løbende at kunne klare nye opgaver, fremtidige udfordringer og medvirke til, at medarbejderne bevarer eller øger deres muligheder på arbejdsmarkedet. Kompetenceudvikling er dermed en løbende proces og med denne strategi sættes der retning på denne udvikling. Jævnfør UCLs Kompetencestrategi og politik er der opstillet følgende succeskriterier for kompetenceudviklingen i organisationen: - At trivslen gennem kompetenceudvikling øges for medarbejderne på deres arbejdsplads og i jobfunktionen - At medarbejderne har opbygget en organisationsforståelse, der fremmer professionalisering af drift og udvikling af UCL - At medarbejderne er omstillingsparate, og evner at indgå i flere sammenhænge med forskellige funktioner - At organisationen tilbyder medarbejderne efteruddannelse (intern og/eller ekstern), der dækker generelle og specifikke behov for at varetage opgaver af forskellig karakter - At modeller for intern kompetenceudvikling er udviklet og gennemført Kompetenceudvikling er et fælles anliggende for medarbejdere og ledelse og skal sikre både organisationens behov og medarbejdernes individuelle og faglige udvikling. Kompetenceudvikling skal have sammenhæng med organisationens mål og opgaver og være en tilrettelagt og løbende proces, det drøftes og planlægges på de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Det er en gensidig forpligtelse for medarbejdere og ledelse at udviklingsmålene gennemføres og evalueres. 1 Arbejdsgruppen har omfattet: Studierektor Ulla Refstrup Mulbjerg, uddannelseschef Mette Fedders, forsendelsesmedarbejder Svend Aage Eghøj, studiesekretær Aase Stamp Jørgensen, ac-fuldmægtig Katrine Raunsø Larsen og ressourcedirektør Allan Kjær Hansen. HR-konsulent Signe Nancke Valberg har været sekretær for arbejdsgruppen.

41 Ovenstående figur viser, hvordan man kan arbejde med kompetencestrategi. Modellen tager udgangspunkt i, hvordan man arbejder sig videre fra de eksisterende kompetencer. Denne kompetencestrategi er disponeret med udgangspunkt i samme tilgang: Hvad er vores mål Kompetenceudvikling på niveauer: o Organisations-, afdelings- og medarbejderniveau Hvilke metoder vil vi bruge. Hvordan gennemfører vi det, handleplan Hvordan dokumenterer og evaluerer vi kompetenceudviklingen Fastsættelse af ansvar og opgavefordeling 2. Hvad er vores mål? University College Lillebælt har netop opdateret strategi 2015 til Missionen er at levere uddannelser med mening, mennesker og muligheder, som alle medarbejdere bidrager til. Det er vores berettigelse. Visionen om, at vi sammen skaber fremtidens velfærd i Danmark er UCLs mål. Missionen og visionen er formuleret i overordnede termer og der er derfor formuleret seks strategiske indsatser og 10 mål for udviklingen mod år

42 Disse mål er gældende for alle medarbejdere i UCL. For nogle medarbejdere vil opgaven være direkte at udvikle kerneydelserne i form af undervisning og vidensudvikling, mens opgaven for andre vil være at udvikle supporten af kerneydelserne. Medarbejdere med tekniske og administrative opgaver vil typisk have opgaver af supporterende karakter, men der er ingen tvivl om, at denne medarbejdergruppe i højere grad vil komme til at løse opgaver, der ligger endnu tættere på kerneydelserne. Udviklingen skyldes, at der bliver behov for et endnu tættere samarbejde mellem de to personalegrupper for at bringe kompetencerne mere aktivt i spil. De 10 mål mod 2020 er følgende: (note/link: henvisning til de konkrete strategiske indsatser og mål) I. Borgerdeltagelse II. Udvikling af praksis og viden ud fra aftagernes behov III. Teknologiparathed IV. Nye uddannelser og videreuddannelse V. Internationalisering VI. Flere fælles moduler for alle uddannelser og læringskoncepter VII. Gennemført modulisering af alle uddannelser VIII. Professionslaboratorier og videncentre IX. Kompetenceudvikling X. Optimering af interne arbejdsgange. Kompetenceudvikling er et selvstændigt mål, men er også forudsætningen for indfrielsen af de øvrige mål. De seks strategiske indsatsområder og de 10 mål er hver især udtryk for omfattende forandringer i forhold til den nuværende situation. Der er derfor et stort behov for kompetenceudvikling, hvor der er fokus på både nye og eksisterende kompetencer (typer). Ingen kender fremtiden, men de strategiske indsatser og de opstillede mål er et udtryk for både en vurdering af, hvor sektoren bevæger sig på vej hen frem til 2020, men også et udtryk for, hvor UCL ønsker at bevæge sig hen. Bl.a. gennem fastlæggelse og implementering af en kompetencestrategi for medarbejderne, kan UCL være med at påvirke fremtiden i den ønskede retning. Hvad kan der siges konkret om fremtiden? 2.1 Udviklingen frem til 2020 Udviklingen peger på behov for nye kompetencer. En række pejlemærker frem mod 2020 er allerede kendte, da UCL selv har iværksat initiativer på disse områder. 1. En væsentlig forandring er de igangsatte projekter med etablering af campusser i Odense, Vejle og Svendborg, der betyder, at aktiviteterne i de tre byer samles på en lokation hvert sted. Denne udvikling betyder at medarbejderne bringes tættere sammen og dermed skabes der nye samarbejdsmuligheder. 3

43 2. Det er afgørende, at der er fokus på kunderne, da vi er afhængige af kundernes interesse for UCLs ydelser. Men kundebegrebet skal også forstås bredere, da der også er kunde-leverandør relationer internt i organisationen. Ved en øget opmærksomhed på kunders behov og ønsker vil vi kunne levere bedre og mere målrettede ydelser. 3. Når der er fokus på kunderne, er der også behov for systematisk at kunne bringe medarbejdernes viden i spil på en hensigtsmæssig måde. Medarbejdernes viden og deres evne til at trække på ekstern viden er et væsentlig konkurrenceparameter for UCL. Der skal derfor være fokus på at sikre videndeling mellem medarbejderne på tværs af organisationen. 4. Både UCLs egen vision og det politiske niveaus krav om effektiviseringer i form af både bedre og billigere ydelser vil betyde store forandringer. Det er derfor afgørende, at medarbejderne gøres i stand til at håndtere væsentlige forandringer gennem omstillingsprocesser. Opnåelse af succes med de fremtidige udfordringer forudsætter, at medarbejdere og ledere har fokus på en kompetenceudvikling, der understøtter de teknisk administrative medarbejderes involvering i opgaver, der løses sammen med medarbejdere fra andre stabe, løses sammen med uddannelsesfaglige medarbejdere og løses sammen med kunder i form af f.eks. studerende og samarbejdspartnere fra praksis. 3. Kompetenceudvikling på flere niveauer: Kompetenceudvikling skal betragtes som en strategisk indsats, som både medarbejdere og ledere skal have opmærksomhed på. Kravene til kompetencer identificeres på tre forskellige niveauer. Det forventes, at der kan være forskelle i de konkrete identifikationer, men at der overordnet er tale om den samme retning. De tre niveauer er: 1. Organisationsniveau 2. Afdelingsniveau 3. Medarbejderniveau På organisationsniveauet fastlægges med baggrund i den vedtagne vision og strategi de overordnede mål for kompetenceudviklingen. Der kan være tale om styrkelse af eksisterende kompetencer, men også behovet for nye kompetencer. På afdelingsniveauet fastlægges med baggrund i formulerede politikker og indsatser i den enkelte afdeling fastlægges de overordnede og konkrete mål for kompetenceudviklingen. På medarbejderniveauet identificeres de individuelle kompetenceudviklingsmål i forbindelse med den årlige e-mus og evt. TUS samtale. I forlængelse heraf aftale konkret kompetenceudvikling. 3.1 Kompetencer - indsatsområder Indsatserne for kompetenceudvikling kan overordnet kategoriseres inden for 4 hovedområder. Disse hovedområder tager udgangspunkt i vision 2020 og de fire udfordringer, som UCL står overfor frem til 2020: Etableringen af campusser Fokusering på kunderne i leveringen af ydelser 4

44 Bringe medarbejdernes viden i spil Håndtering af forandringer gennem omstillingsprocesser. Etableringen af campusser i Odense, Vejle og Svendborg vil stille krav om harmonisering for at kunne opnå et bedre samarbejde og for at kunne udnytte de nye muligheder, som fælles faciliteter giver. Fokuseringen på kunderne i leveringen af ydelser stiller krav om en tydeligere forretningsforståelse og skabelsen af et servicekodeks. Kundefokus forudsætter en helhedsopfattelse og en forståelse for de processer, som ens eget arbejde indgår i. Behovet for videndeling gælder både eksisterende og ny viden. Der bliver behov for at medarbejderne i højere grad indgår i projekter. Evnen til at kunne indgå i netværk og trække på netværkenes viden er en væsentlig kilde til viden og videndeling. En afgørende kompetence i den forbindelse er evnen til at formidle viden. Forandringer skal kunne håndteres gennem omstillingsprocesser og betragtes som udviklingsmuligheder og ikke trusler. Omstillingsparatheden skal opbygges gennem forståelse for udviklingstendenser. Flere temaer går på tværs af hovedområderne. Et er etableringen og driften af effektive teams i de enkelte afdelinger eller på tværs af UCL. Det er vigtigt at få erfaringer med arbejdet i teams og samtidig understøtte med udviklingen af nødvendige værktøjer til teamene. Et andet tema evnen til at kunne kommunikere. Endelig er der også behovet for at kunne opbygge relationskompetencer. 3.2 Understøtning af kompetencestrategi E-mus understøtter identificering af relevante kompetenceudviklingsområder. Inden e-mus afvikles, har lederen ansvar for at nedenstående forudsætninger er opfyldt: Alle teknisk administrative medarbejdere i afdelingen er introduceret til organisationens og afdelingens handlingsplan for kompetenceudvikling inkl. de aktuelle indsatsområder. Alle medarbejdere har kendskab til afdelingens funktionsbeskrivelse og der foreligger en jobbeskrivelse for hvert enkelt medarbejder. Disse dokumenter danner udgangspunkt for vurdering af medarbejderens behov for kompetenceudvikling ift. de eksisterende arbejdsopgaver. Alle medarbejder skal have kendskab til Kvalifikationsrammen for livslang lærings anvendelse af begreberne Viden, Færdigheder og Kompetencer. Disse begreber anvendes i e-mus til at identificere konkrete kompetenceudviklingsbehov. Ved e-mus har lederen og medarbejderen fælles ansvar for at identificere og aftale den konkrete kompetenceudvikling. Medarbejderen har ansvar for løbende at ajourføre konkret kompetenceudvikling i e-mus systemet. Løn og Personale kan rådgive i forhold til e-mus, funktionsbeskrivelse og Kvalifikationsramme for livslang læring. Der indsættes link til diverse bilag: kvalifikationsrammen, skabelon for funktionsbeskrivelse, UCL s kompetencepolitik og site på UCL vedr. videndeling om kompetenceudvikling, efterhånden som disse udarbejdes. 5

45 4. Hvilke metoder vil vi bruge. Der kan ikke fastlægges en bestemt metode for kompetenceudvikling af teknisk administrative medarbejdere. Metoderne vil være forskellige afhængig af situationen og de konkrete personer. Men overordnet kan man sige, at kompetenceudviklingen kan ske som ekstern eller intern læring. Nedenstående figur viser forskellige metoder, som kan fungere som inspiration. Oversigten er ikke udtømmende. Oversigten angiver en række metoder, hvor nogle vil blive opfattet som mere formelle (f.eks. kurser, efteruddannelse og rotationsordninger), mens andre kan opfattes som mere uformelle (f.eks. træk på netværk, arbejdets organisering eller nye opgaver). Overordnet gælder det, at de forskellige metoder ikke på forhånd kan siges at have større eller mindre værdi. De forskellige metoder bruges i varieret omfang og det vil være relevant at have fokus på at bruge flere metoder på en struktureret måde for at sikre en så bred komeptencudvikling som mulig. 4.1 Implementering På samme måde som de ønskede og eksisterende kompetencer afdækkes på henholdsvis det organisatoriske, afdelingsmæssige og det individuelle plan, så skal strategien også implementeres på de samme niveauer. 6

46 1. Organisatorisk niveau Der lægges en plan for hvilke udviklingsinitiativer, der vil blive igangsat. Der kan f.eks. være tale om generelle eller målrettede kursus- eller uddannelsestilbud eller obligatoriske uddannelsesforløb, som alle medarbejdere eller bestemte medarbejdergrupper skal gennemføre. Der kan også være tale om særlige udviklingsprojekter og projektforløb i forbindelse med læring på jobbet, teamtræning, temadage m.v. Eksempler på kompetenceudviklingsområder: Diplomuddannelse/enkeltfag, projektadministration, lovgivning, IT, kundefokus, udvikling/effektivisering, organisationsudvikling og organisationsforståelse. Ressourcedirektøren er ansvarlig for udarbejdelsen af den plan, som skal have et flerårigt perspektiv (3-5 år). Planen drøftes og godkendes i de relevante LSU er. Den øverste ledelse er ligeledes ansvarlig for at sikre midler til kompetenceudvikling. 2. Afdelingsniveau De enkelte afdelingsledere er ansvarlige for udviklingsinitiativer, der dels understøtter de centrale aktiviteter og dels understøtter særlige behov i afdelingens drift og udvikling. Planen drøftes i afdelingen og forelægges i LSU til orientering for at sikre at målsætning og intentioner i UCL s kompetencestrategi og politik følges. Der kan være tale om fælles kompetenceudviklingsforløb eller udviklingsopgaver for alle eller bestemte grupper i afdelingen. Disse udviklingsforløb kan rette sig mod konkrete faglige indsatser, men også bredere indsatser. Eksempler på kompetenceudviklingsområder: Økonomi, personaleadministration, eksamensadministration, kommunikative kompetencer/formidling, lokale udviklingsprocesser, effektive arbejdsgange. 7

47 3. Individuelt niveau Den enkelte medarbejders kompetenceudviklingsbehov drøftes konkret mellem leder og medarbejder i den årlige medarbejderudviklingssamtale. De konkrete aftaler mellem leder og medarbejder skal bidrage til at medarbejderen fastholder og udvikler de nødvendige kompetencer for at kunne varetage sit arbejde optimalt. Udviklingsplan og aktiviteter noteres i e-mus. Eksempler på kompetenceudviklingsområder: På det individuelle niveau kan indsatserne være de samme som for det organisatoriske niveau og for afdelingsniveauet. Derudover kan der være tale om kurser, temadage, jobudvikling, sidemandsoplæring, job swop, coaching, eller formel videreuddannelse. 5. Hvad evaluerer vi og hvordan? Kompetencestrategien for de teknisk administrative medarbejdere evalueres som led i HSU s evaluering af den overordnede kompetencestrategi hvert andet år. De konkrete initiativer evalueres i det regi, som de er implementeret i. De første pejlemærker for evalueringen af kompetencestrategien vil være følgende: 1. Implementeringen af funktionsbeskrivelser og jobbeskrivelser. 2. Anvendelse af e-mus som registreringsværktøj for kompetenceudvikling. 3. Opgørelse af anvendte ressourcer på kompetenceudvikling / efteruddannelse I forbindelse med iværksættelse af konkrete initiativer på organisatorisk niveau skal der opstilles evalueringsmål, som skal indgå i den fremtidige evaluering. 6. Fastsættelse af ansvar og opgavefordeling Ledelsesansvar Ifølge samarbejdsaftalen 5 har ledelsen pligt til at involvere sig. Dialog er den vigtigste faktor til at få sat en god proces i gang omkring kompetenceudvikling. Det er lederens ansvar og opgave at sikre rammer, betingelser, forudsætninger og kriterier for evaluering for kompetenceudvikling, både for den enkelte medarbejder og for den samlede medarbejdergruppe, og at udvikle en kultur, der understøtter organisationens kontinuerlige arbejde med kompetenceudvikling i et livslangt læringsperspektiv. Ledelsen skal motivere til og understøtte, at gruppen af teknisk administrative medarbejdere løbende er i udvikling. Ledelsen skal give rum til netværk og kompetenceudvikling både internt i UCL og på tværs af UC er. Det skal samtidig understøttes, at der følges på erhvervelse af nye kompetencer. 8

48 Ledelsen skal sætte rammerne og samarbejdsformen for medarbejdere, der i vid udstrækning er selvledende. Løn og kompetencer følges ad. HR HR har ansvaret for at markedsføre kompetencestrategien, så den er kendt af medarbejdere og ledere. Teknisk understøttelse af e-mus, der skaber rammerne for dialogen med ledelsen om kompetenceudviklingen samt medarbejdernes egen registrering og dokumentering af kompetenceudvikling. Vedligeholdelse af kompetencestrategien og de tilhørende værktøjer. HR har ansvaret for at koordinere uddannelsesforløb, som er aftalt med baggrund i kompetencestrategien. Afdelingen skal ligeledes have fingeren på pulsen i forhold til at kunne bidrage til udvikling af uddannelsesforløb. Medarbejder Det er den enkelte medarbejders ansvar og opgave at være kompetencemæssigt attraktiv for UC Lillebælt. Det sker ved: Være ansvarlig for egen kompetenceudvikling og tænke i karriereplaner både i og udenfor UCL Implementere indgåede aftaler og beslutninger om kompetenceudvikling Deltage i kontinuerlige udviklingsprocesser Være fleksibel i valg af kompetenceudviklingsmål og valg af kompetenceindsatser I forhold til medarbejderens deltagelse i teams, arbejdsgrupper og udvikling af den samlede afdeling er det medarbejderens ansvar og opgave at være opmærksom på kompetenceudviklingsbehov og -muligheder og bidrage med tanker, ideer og forslag til, hvordan der kan iværksættes kompetenceudviklingsprocesser. 9

49 Tidsplan for indledende initiativer i forlængelse af kompetencestrategien for teknisk administrative medarbejdere 1. Handleplan Den første handleplan for kompetenceudviklingen af teknisk administrative medarbejdere består af to elementer: En del, der allerede kan igangsættes nu og en del, der kræver en yderligere udvikling. 1.1 Igangsættes nu En afgørende forudsætning for arbejdet med kompetenceudvikling er muligheden for at kende status. Det gælder både i forhold til de indsatser, der skal iværksættes på organisatorisk plan og de indsatser, der skal iværksættes på afdelings- og individuelt niveau. Udarbejdelsen af funktions- og jobbeskrivelser skaber dette udgangspunkt Funktionsbeskrivelser Der skal for alle funktioner udarbejdes en beskrivelse af formål eller indhold. Viden om opgaver føres aktuelt fra medarbejder til medarbejder eller fra leder til medarbejder. Det er i sig selv meget positivt at denne videndeling foregår, men videndelingen sker på et uformelt grundlag. Eksistensen af funktionsbeskrivelser vil tydeliggøre formelle krav i forhold til aktuelle opgaver, men ændringer vil også kunne blive tydeliggjort ved at funktionsbeskrivelserne tilpasses. Løn- og Personale udarbejder en skabelon til funktionsbeskrivelserne, som de enkelte afdelinger kan brug som udgangspunkt for beskrivelsen af egne funktioner Jobbeskrivelse I tilknytning til funktionsbeskrivelser (f.eks. studieadministrationen eller bygningsafdelingen) skal der være jobbeskrivelser, som beskriver de enkelte medarbejderes opgaver. Der findes ikke en fuldstændig beskrivelse af de enkelte job på det administrative område. Løn- og Personale udarbejder en skabelon til jobbeskrivelserne, som de enkelte medarbejdere kan brug som udgangspunkt for beskrivelsen af egne opgaver. 1.2 Igangsættes løbende Kompetenceudviklingsinitiativer på organisatorisk niveau Ressourcedirektøren har ansvaret for at der udarbejdes en plan for kompetenceudviklingsaktiviteter på det organisatoriske niveau. Planen skal tage udgangspunkt i et 3-5 års perspektiv, men den skal justeres årligt. Cyklussen for planen skal afstemmes med hovedforløbet i MUS-samtalerne for at sikre sammenhæng mellem de organisatoriske behov, dialogen med medarbejderne og initiativerne.

50 For at få skabt størst mulig opmærksomhed omkring vedtagelsen af kompetencestrategien for de teknisk administrative medarbejdere, inviteres alle (medarbejdere og ledere) til at bidrage til fastlæggelse af den første plan for kompetenceudvikling på det organisatoriske niveau. I praksis sker det ved, at alle inviteres til at komme med deres bidrag via UCL-bloggen Kompetenceudvikling på afdelings- og individuelt niveau Kompetenceudviklingen på afdelings- og individuelt niveau fastlægges med udgangspunkt i e-musstrukturen. 1.3 Tidsplan Tidsplan Skabeloner til jobbeskrivelse og funktionsbeskrivelse Udarbejdes inden 30. september 2012 Funktionsbeskrivelser Udarbejdes inden 1. december 2012 Jobbeskrivelser Inden udgangen af 2012 Plan for kompetenceudvikling på organisatorisk niveau Fremlægges på første HSU i foråret 2013 Plan for kompetenceudvikling på afdelings- og individuelt niveau Udarbejdes i forbindelse med MUS-samtalerne Mht. planen for kompetenceudvikling på afdelingsniveau

51 Sygefravær ved University College Lillebælt ( ) Gennemsnitligt sygefravær UCL (med langtidssygefravær og med ansatte under Socialt kapitel) Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 689 5,3 5,9-0,6 Gennemsnitligt sygefravær UCL (uden langtidssygefravær og med ansatte under Socialt kapitel) Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 689 3,0 2,9 0,1 Gennemsnitlig sygefravær UCL (med langtidssygefravær og uden ansatte under Socialt kapitel) Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 647 4,8 5,0-0,2 Gennemsnitlig sygefravær UCL (uden langtidssygefravær og uden ansatte under Socialt kapitel) Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 647 2,8 2,5 0,3 1

52 Tabel 1.1: Gennemsnitligt sygefravær UCL (med langtidssygefravær og med ansatte under Socialt kapitel) Langtidssygefravær = 30 dage Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 689 5,3 5,9-0,6 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 5,1 Tabel 1.2: Gennemsnitligt sygefravær - fordelt på afdelinger (med langtidssygefravær og med ansatte under Socialt kapitel) Over UCL's gnm. Højere fravær i 2012 (end i 2011) Under UCL's gnm. Lavere fravær i 2012 (end i 2011) Afdeling Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Afvigelse fra gnm. fravær (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) Direktionen: 0,3-5,0 0,0 0,3 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,3 Ledelsessekretariatet: 1,2-4,1 2,0-0,8 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 1,2 Økonomi 11,4 6,1 4,1 7,3 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 11,4 Løn og Personale: 8,3 3,0 8,1 0,2 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 7,6 Elever: 14,2 8,9 10,9 3,3 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 13,4 Bygninger: 4,9-0,4 7,5-2,6 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 4,9 IT-afdelinger: 4,2-1,1 4,6-0,4 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 4,2 Kommunikation: 2,7-2,6 0,6 2,1 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 2,7 U&V: 3,3-2,0 2,6 0,7 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 3,0 Videncenter: 0,7-4,6 1,7-1,0 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,7 International: 9,0 3,7 1,5 7,5 Barns sygdom 0,5 Egen sygdom 8,5 Bibliotek: 4,5-0,8 3,0 1,5 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 4,2 2

53 Læreruddannelsen på Fyn 4,9-0,4 6,5-1,6 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 4,8 Læreruddannelsen i Jelling: 0,8-4,5 4,4-3,6 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 0,8 Pædagoguddannelsen i Odense: 8,5 3,2 4,8 3,7 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 8,4 Pædagoguddannelsen i Jelling: 2,7-2,6 7,8-5,1 Barns sygdom 0,5 Egen sygdom 2,2 Sygeplejerskeuddannelsen i Odense: 8,0 2,7 7,4 0,6 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 7,6 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg: 7,0 1,7 3,3 3,7 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 6,9 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle: 9,9 4,6 7,0 2,9 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 9,7 Ergoterapeutuddannelsen: 3,5-1,8 3,2 0,3 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 3,1 Fysioterapeutuddannelsen: 4,6-0,8 2,1 2,5 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 4,2 Radiografuddannelsen: 2,5-2,8 9,1-6,6 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,4 Bioanalytikeruddannelsen: 5,5 0,2 4,6 0,9 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 4,7 Sundhedsuddannelser 15,8 10,5 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 15,4 Den sociale Højskole: 2,5-2,8 8,1-5,6 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,4 CFU: 2,0-3,3 7,9-5,9 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,0 EVU: 4,3-1,0 4,7-0,4 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 4,2 UCL I alt 5,3 5,9-0,6 Tabel 2.1: Gennemsnitligt sygefravær UCL (uden langtidssygefravær og med ansatte under Socialt kapitel) 3

54 Langtidssygefravær = 30 dage Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 689 3,0 2,9 0,1 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 2,8 Tabel 2.2: Gennemsnitligt sygefravær - fordelt på afdelinger (uden langtidssygefravær og med ansatte under Socialt kapitel) Over UCL's gnm. Højere fravær i 2012 (end i 2011) Under UCL's gnm. Lavere fravær i 2012 (end i 2011) Afdeling Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Afvigelse fra gnm. Fravær (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) Direktionen: 0,3-2,7 0,0 0,3 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,3 Ledelsessekretariatet: 1,2-1,8 2,0-0,8 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 1,2 Økonomi 3,5 0,5 3,1 0,4 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 3,5 Løn og Personale: 6,1 3,1 6,8-0,7 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 5,5 Elever: 14,2 11,2 10,0 4,2 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 13,4 Bygninger: 1,7-1,3 3,7-2,0 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 1,6 IT-afdelinger: 4,2 1,2 4,6-0,4 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 4,2 Kommunikation: 2,7-0,3 0,6 2,1 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 2,7 U&V: 3,3 0,3 2,6 0,7 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 3,0 Videncenter: 0,7-2,3 1,7-1,0 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,7 International: 9,0 6,0 1,5 7,5 Barns sygdom 0,5 Egen sygdom 8,5 Bibliotek: 4,5 1,5 3,0 1,5 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 4,2 4

55 Læreruddannelsen på Fyn 1,6-1,4 2,5-0,9 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 1,5 Læreruddannelsen i Jelling: 0,8-2,2 0,8 0,0 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 0,8 Pædagoguddannelsen i Odense: 3,6 0,6 3,3 0,3 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 3,4 Pædagoguddannelsen i Jelling: 2,7-0,3 1,7 1,0 Barns sygdom 0,5 Egen sygdom 2,2 Sygeplejerskeuddannelsen i Odense: 5,2 2,2 2,5 2,7 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 4,8 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg: 2,9-0,1 3,3-0,4 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,8 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle: 2,4-0,6 3,0-0,6 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 2,2 Ergoterapeutuddannelsen: 3,5 0,5 3,2 0,3 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 3,1 Fysioterapeutuddannelsen: 4,6 1,6 2,1 2,5 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 4,2 Radiografuddannelsen: 2,5-0,5 1,6 0,9 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,4 Bioanalytikeruddannelsen: 5,5 2,5 4,6 0,9 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 4,7 Sundhedsuddannelser 8,6 5,6 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 8,2 Den sociale Højskole: 2,5-0,5 3,5-1,0 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,4 CFU: 2,0-1,0 2,9-0,9 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,0 EVU: 2,0-1,0 2,7-0,7 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 1,8 UCL I alt 3,0 2,9 0,1 Tabel 3.1: Gennemsnitlig sygefravær UCL (med langtidssygefravær og uden ansatte under Socialt kapitel) 5

56 Langtidssygefravær = 30 dage Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 647 4,8 5,0-0,2 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 4,6 Tabel 3.2: Gennemsnitlig sygefravær - fordelt på afdelinger (med langtidssygefravær og uden ansatte under Socialt kapitel) Over UCL's gnm. Højere fravær i 2012 (end i 2011) Under UCL's gnm. Lavere fravær i 2012 (end i 2011) Afdeling Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Afvigelse fra gnm. Fravær (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) Direktionen: 0,3-4,5 0,0 0,3 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,3 Ledelsessekretariatet: 1,2-3,6 2,0-0,8 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 1,2 Økonomi 13,0 8,2 3,3 9,7 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 13,0 Løn og Personale: 3,2-1,6 3,9-0,7 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 3,0 Elever: 14,2 9,4 10,9 3,3 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 13,4 Bygninger: 1,0-3,8 3,4-2,4 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 1,0 IT-afdelinger: 3,9-0,9 3,4 0,5 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 3,9 Kommunikation: 2,7-0,3 0,6 2,1 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 2,7 U&V: 3,3-1,5 1,5 1,8 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 3,0 Videncenter: 0,7-4,1 1,7-1,0 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,7 International: 9,0 4,2 1,5 7,5 Barns sygdom 0,5 Egen sygdom 8,5 Bibliotek: 3,5-1,3 1,4 2,1 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 3,2 Læreruddannelsen på Fyn 4,9 0,1 4,8 0,1 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 4,8 Læreruddannelsen i Jelling: 0,8-4,0 4,4-3,6 6

57 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 0,8 Pædagoguddannelsen i Odense: 7,6 2,8 4,2 3,4 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 7,5 Pædagoguddannelsen i Jelling: 2,7-2,1 7,8-5,1 Barns sygdom 0,6 Egen sygdom 2,2 Sygeplejerskeuddannelsen i Odense: 8,0 3,2 7,4 0,6 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 7,6 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg: 6,7 1,9 2,3 4,4 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 6,6 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle: 8,0 3,2 6,8 1,2 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 7,8 Ergoterapeutuddannelsen: 3,5-1,3 3,2 0,3 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 3,1 Fysioterapeutuddannelsen: 4,6-0,3 2,1 2,5 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 4,2 Radiografuddannelsen: 2,3-0,8 9,1-6,9 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 2,1 Bioanalytikeruddannelsen: 5,5 0,7 4,6 0,9 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 4,7 Sundhedsuddannelser 15,8 11,0 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 15,4 Den sociale Højskole: 2,2-2,6 7,4-5,2 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,1 CFU: 2,0-2,8 6,6-4,6 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,0 EVU: 4,4-0,4 4,7-0,3 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 4,2 UCL I alt 4,8 5,0-0,2 Tabel 4.1: Gennemsnitlig sygefravær UCL (uden langtidssygefravær og uden ansatte under Socialt kapitel) Langtidssygefravær = 30 dage 7

58 Antal ansatte Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) UCL i alt 647 2,8 2,5 0,3 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 2,6 Tabel 4.2: Gennemsnitlig sygefravær - fordelt på afdelinger (uden langtidssygefravær og uden ansatte under Socialt kapitel) Over UCL's gnm. Højere fravær i 2012 (end i 2011) Under UCL's gnm. Lavere fravær i 2012 (end i 2011) Afdeling Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Afvigelse fra gnm. Fravær (arbejdsdage) Gnm. fravær pr. medarbejder (arbejdsdage) Difference (arbejdsdage) Direktionen: 0,3-2,5 0,0 0,3 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,3 Ledelsessekretariatet: 1,2-1,6 2,0-0,8 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 1,2 Økonomi 3,8 1,0 2,3 1,5 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 3,8 Løn og Personale: 3,2 0,4 2,6 0,6 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 3,0 Elever: 14,2 11,4 10,0 4,2 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 13,4 Bygninger: 1,0-1,8 2,0-1,0 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 1,0 IT-afdelinger: 3,9 1,1 3,4 0,5 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 3,9 Kommunikation: 2,7-0,1 0,6 2,1 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 2,7 U&V: 3,3 0,5 1,5 1,8 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 3,0 Videncenter: 0,7-2,1 1,7-1,0 Barns sygdom 0,0 Egen sygdom 0,7 International: 9,0 6,2 1,5 7,5 Barns sygdom 0,5 Egen sygdom 8,5 Bibliotek: 3,5 0,7 1,4 2,1 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 3,2 Læreruddannelsen på Fyn 1,4-1,4 2,3-0,9 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 1,4 Læreruddannelsen i Jelling: 0,8-2,0 0,8 0,0 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 0,8 8

59 Pædagoguddannelsen i Odense: 3,4 0,6 2,7 0,7 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 3,3 Pædagoguddannelsen i Jelling: 2,7-0,1 1,7 1,0 Barns sygdom 0,6 Egen sygdom 2,2 Sygeplejerskeuddannelsen i Odense: 5,2 2,4 2,5 2,7 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 4,8 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg: 2,4-0,4 2,3 0,1 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,3 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle: 2,2-0,6 2,8-0,6 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 2,0 Ergoterapeutuddannelsen: 3,5 0,7 3,2 0,3 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 3,1 Fysioterapeutuddannelsen: 4,6 1,8 2,1 2,5 Barns sygdom 0,4 Egen sygdom 4,2 Radiografuddannelsen: 2,3-0,6 1,6 0,7 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 2,1 Bioanalytikeruddannelsen: 5,5 2,7 4,6 0,9 Barns sygdom 0,8 Egen sygdom 4,7 Sundhedsuddannelser 8,6 5,8 Barns sygdom 0,3 Egen sygdom 8,2 Den sociale Højskole: 2,2-0,6 2,8-0,6 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,1 CFU: 2,0-0,8 2,9-0,9 Barns sygdom 0,1 Egen sygdom 2,0 EVU: 2,0-0,8 2,7-0,7 Barns sygdom 0,2 Egen sygdom 1,8 UCL I alt 2,8 2,5 0,3 9

60 10

61 11

62 12

63 13

64 14

65 15

66 16

67 17

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91