Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ. Medarbejderrepræsentanter: Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale

Transkript

1 Mødereferat HSU Mødedato: Mandag, den 31. oktober 2011 Mødested: Til stede Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Svend Aage Eghøj, 3F Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Leila Pedersen TR for HK Blangstedgårdsvej Gitte Stokholm TR for Ergoterapeutforeningen uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut, Radiograf og Bioanalytiker Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Lene Iversholt TR for AC EVU Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Lis Mulvad Kingo TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Didde Auring TR for Dansk Socialrådgiverforening (DS) - Den sociale Højskole Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Tina Vestphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Keld Vorup Sørensen Studierektor Læreruddannelsen Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Jan Michael Laursen uddannelseschef Pædagoguddannelsen i Jelling Jens Kjær Larsen CFU chef Jørgen Hansen - EVU chef Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ulla Mulbjerg - studierektor for sundhedsuddannelserne Søren Pedersen, Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale Fraværende: Alice Rasmussen Studierektor Samfundsfaglige uddannelser Herudover til stede: Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe (til stede ved punkt 4) Side 1/13

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Resortomlægning Budget Strategi kommunikation Opfølgning på emus-skema og -vejledning Ansatte på særlige vilkår (fleksjob) i UCL pr. 30. september Kriterier ved afsked af TAP-medarbejdere Råd og udvalg (Udsat til næste møde, 5. december 2011) Opfølgning på kursusdag for HSU-medlemmer (Udsat til næste møde, 5. december 2011) Status på bygningsløsning i UCL Campusstrategi Korte punkter Eventuelt Side 2/13

3 1. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Medarbejdersiden anmodede om at udsætte punkterne 8 og 9 til næste møde, den 5. december 2011, hvilket blev imødekommet. Dagsorden godkendt. 2. Resortomlægning Det indstilles, at HSU tager orientering om ressortomlægning og regeringsgrundlag vedr. uddannelse til efterretning. Erik Knudsen orienterede: I forbindelse med regeringsskiftet i september er der bl.a. for Professionshøjskolerne sket en ressortomlægning. Professionshøjskolerne er flyttet fra Undervisningsministeriet over i det nye Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. I daglig tale benævnes det som Uddannelsesministeriet. Organiseringen af det nye ministerium blev meldt ud fredag den 28. oktober I ministeriet er uddannelser fra de gamle videnskabs-, undervisnings-, kultur- og erhvervsministerier samlet. Ministeriet består af ét departement og 3 styrelser (bilag vedr. organisering vedlagt referatet): 1. Styrelsen for forskning og innovation 2. Styrelsen for Professions- og kunstneriske uddannelser 3. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Det forventes, at Finansloven 2012 kommer til at ligge tæt op ad det allerede udmeldte finanslovsforslag fra den tidligere regering (august 2011). Der signaleres to ting fra det nye ministerium, som man skal hæfte sig ved: Mangfoldighed herunder et større samspil mellem ministeriet og uddannelserne omkring opgaver og roller bl.a. med henblik på at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Organiseringen herunder et tættere samspil med ministeriet og en hyppig mødefrekvens mellem ministeriet og uddannelserne, som ikke er kendt tidligere. Handlepunkter: Bilag vedr. organisering af Uddannelsesministeriet vedlagt dette referat (BILAG 2.2). Konklusion: HSU tog orienteringen til efterretning. Side 3/13

4 3. Budget 2012 Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Allan Kjær Hansen orienterede: Notatet (bilag 3.1) beskriver de grundlæggende principper og status på budgetprocessen for Finanslovsforslag 2012 fremlægges den 3. november Det forventes kun i begrænset omfang, at der vil komme ændringsforslag, der vil påvirke sektoren i forhold til den tidligere regerings Finanslovsforslag 2012 (august 2011). Hvis den nye regerings Finanslovsforslag 2012 giver anledning til justeringer, vil de berørte afdelinger blive indkaldt til møde af økonomiafdelingen snarest herefter. Budget 2012 skal fremlægges til godkendelse i direktionen til godkendelse medio november Selvom Globaliseringsmidlerne, som vi kender dem i dag udløber i 2012, er det vedtaget i direktionen at indarbejde disse frem til Der er budgetteret med 25 mio. kr. pr. år i overslagsårerne. Herudover er det i direktionen vedtaget, at Globaliseringsmidlerne overføres til de enkelte direktionsmedlemmers områder. F.eks. overføres midler til Jørgen Thorslunds område, hvorefter han i samspil med rektorerne aftaler fordelingen mellem de enkelte uddannelser. Den interne buffer til finansiering af evt., udsving på den enkelte uddannelse på 2 pct., kan som noget nyt bruges på uddannelserne til udvikling og omstilling. Denne anvendelse kan dog alene ske, såfremt omkostningen kan håndteres inden for de økonomiske rammer. Fremadrettet bidrager fællesadministrationen til finansiering af IT opgaven. Kontorartikler flyttes til de enkelte budgetområder, som samtidig får tildelt midler til dækning af disse omkostninger. Fremadrettet skilles grunduddannelsesøkonomien fra udviklingsøkonomien ved, at tildelte midler fra U&V (finansieret af globaliserings- og udviklingsmidler), placeres i uddannelsernes fællesafdelinger. Alle uddannelser (undtaget U&V) bidrager med 4,5 pct. til campusløsning og 1,5 pct. til campusstrategi. Det forventes ikke, at der skal bidrages til campusstrategi fra 2014, da erfaringerne fra pilotprojekterne på dette tidspunkt bør være indarbejdet i de fremtidige campusløsninger. I perioden er de fremtidige bygningsløsninger i UCL indarbejdet i budgetterne. Bemærkninger fra medarbejdersiden: 1. Hvorfor skal U&V have særstatus i forhold til ikke at bidrag til campusløsning og strategi?. 2. Når fællesadministrationen fremadrettet skal bidrage til IT opgaven. Vil der så ske en reduktion i uddannelsernes bidrag? Side 4/13

5 3. Hvorfor skal der spares op, når regnskabet er godt, og kan et overskud gå tilbage til uddannelserne? 4. Hvor stor skal egenkapitalen optimalt set være for en institution som UCL?. 5. Hvad betyder lokalaftalen for budgetlægningen (der er særaftaler for flere afdelinger bl.a. U&V)? 6. Er de oplistede punkter på side 1 i notatet nye tiltag? 7. Det er svært at forstå indhold og sammenhæng i budgetter og regnskab. Der efterlyses mere fyldestgørende referater. Svar fra ledelsessiden: AD 1) Der bliver rettet op på en fejl fra 2009 og 2010, så det bliver tale om en status quo situation. Der er alene tale om teknik. AD 2) Ja. AD 3) Hvert år startes der så at sige forfra. Overskuddet fra 2010 er tilført egenkapitalen. Budgettet laves ikke med overskud for øje udover 2 pct. af omsætningen, som svarer til 10 mio. kr. Følgelig kan der ikke disponeres i forhold til et overskud, som ikke er kendt. En relativ god egenkapital gør det nemmere at drive virksomhed, da vi så ikke er så økonomisk sårbare. AD 4) Det giver god mening at have en vurdering af, hvad der anses for en passende egenkapital. Dette undersøges. AD 5) Forskelligheder mellem uddannelserne kan altid diskuteres, så det vil ikke være hensigtsmæssigt at lave differentierede budgetskabeloner. Der er kontinuerligt samarbejde mellem afdelingerne og økonomiafdelingen med fokus på at holde budgetterne. AD 6) Nej. AD 7) Der arbejdes kontinuerligt på at tydeliggøre referaterne og informations-flowet (tal kontra prosa). Det er forståeligt, at medarbejdersiden kan have svært ved forståelsen af aktuelle emne, da det ikke er indenfor den enkeltes daglige arbejdsområde. Side 5/13

6 Slutteligt blev der fra studierektor Søren Pedersen ytret ønske om, at EVU budgetterer mere optimistisk, da forsigtige budgetter afleder mindre køb ved uddannelserne, og dermed påvirkes uddannelsernes budget. Der kunne indarbejdes en reguleringsmekanisme, som giver uddannelserne en buffer i forhold til personaletimer. Handlepunkter: Niveau for en passende egenkapital undersøges. Konklusion: HSU tog i forlængelse af ovenstående drøftelse orienteringen til efterretning. 4. Strategi kommunikation Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe orienterede med afsæt i vedlagte bilag om kommunikationsstrategien i UCL i relation til strategi Visionen: Vi skaber fremtidens velfærd i Danmark. Mission: Uddannelser med mening, mennesker og muligheder Kommunikationsstrategien tager afsæt i corporate branding. For UCL betyder corporate branding et redskab, der har til formål at tiltrække flere studerende, og at kendskabet til uddannelserne skal øges, men ikke kendskabet til UCL som organisation. Kendskabet skal øges ved at skærpe profilen til de enkelte ydelser og uddannelser, samt udnytte UCL s relationer. Dette være sig til dimittender fra grunduddannelserne, kursisterne fra EVU og CFU s kontakter til skolerne. Herudover skal den interne kommunikation styrkes af strategiske satsningsområder og det fælles mål for UCL. Ledernes kommunikationsevner skal styrkes. Målgruppen er eksternt studerende og kursister, og internt medarbejderne. I bilaget side 9 angives 10 bud på et stærkere UCL brand. Bemærkninger fra medarbejdersiden: 1. Er der en politik for, hvad der kan komme på Ajour? 2. Det foreslås at droppe Ajour, og indføre noget, der ligner en netavis. 3. Hvilken rolle spiller de sociale medier (Facebook mv.)? Kommer de på forsiden? Svar fra Carsten Vikkelsøe: Side 6/13

7 AD 1) Fremadrettet laves der kategorier for informationen på Ajour. AD 2) Netavis kunne tænkes at være en fremadrettet løsning. AD 3) Det er ikke afgjort, hvor tilgangen til de sociale medier placeres, men ønsket er hermed noteret. Handlepunkter: Bilag vedr. oplæg om kompetencestrategi vedlagt dette referat (BILAG 4.1). Konklusion: HSU tog drøftelse orienteringen til efterretning. 5. Opfølgning på emus-skema og -vejledning Det indstilles, at HSU godkender: emus-skema emus-vejledning Der fremkom en enkelt bemærkning om at rette portefolie til kompetenceprofil. Herefter er emus- skema og vejledning godkendt. Handlepunkter: Tilrette emus-vejledning portfolie til kompetenceprofil. Konklusion: HSU godkendte med den enkelte bemærkning ovenfor emus-skema og vejledningen. 6. Ansatte på særlige vilkår (fleksjob) i UCL pr. 30. september 2011 Det indstilles, at HSU tager oversigt over ansatte på særlige vilkår til efterretning. Efter gældende regler om løntilskudsansættelser og virksomhedspraktik skal der i alle danske virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansat- Side 7/13

8 te og antallet af personer, der er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud (herunder ansatte i fleksjob). Rimelighedskravet betyder, at der skal være mindst fem ordinært ansatte pr. person, der er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud. Ansættelsesmyndigheden har ikke mulighed for at fravige dette "rimelighedskrav". UCL opfylder dette rimelighedskrav. Indledningsvis blev det konstateret, at der var fejl i oversigten. Løn- og Personalekontoret gennemgår tallene og kvalitetssikrer dem. De vedlægges som særligt notat til referatet. Aftalen som tidligere er indgået i HSU (bilag 6.1) blev drøftet. Følgende blev forslået til justering af teksten: Hvis medarbejderen ikke ønsker, at tillidsrepræsentanten skal deltage i den årlige opfølgningssamtale, skal denne orienteres. Den lokale sagsbehandler inviteres til den årlige opfølgningssamtale. Side 1, 5. afsnit Rene opbevaringsjob kan ikke anerkendes slettes. Bemærkninger fra medarbejdersiden: 1. Er der afdelinger på TAP-området, som har op til 50 pct. ansatte på særlige vilkår? Svar fra ledelsessiden: AD 1) Nej. I visse lokale afdelinger kan andelen være relativ høj, men disse er en del af større afdelinger, så samlet set er andelen væsentlig lavere. Handlepunkter: Aftalen for Job på særlige vilkår tilrettes med ovenstående bemærkninger. Oversigten over antal medarbejdere på job på særlige vilkår kvalitetssikres og vedlæges referat (BILAG 6.2). Konklusion: HSU tog orientering med ovenstående bemærkninger til efterretning. 7. Kriterier ved afsked af TAP-medarbejdere Det indstilles, at HSU godkender de foreslåede kriterier til brug ved afskedigelse begrundet i institutionens forhold, gældende for det teknisk/administrative personale. Side 8/13

9 Allan Kjær Hansen orienterede: Da det erfaringsmæssigt har vist sig, at de i HSU vedtagne afskedskriterier ikke er dækkende for TAP medarbejderne, har HSU tidligere besluttet, at der skulle udarbejdes kriterier til brug ved vurdering af denne medarbejdergruppe. Kriterierne tænkes alene anvendt i de situationer, hvor det er nødvendigt at afskedige TAP medarbejdere grundet institutionens forhold Arbejdsgruppen bestående af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter har nu udarbejdet omtalte afskedskriterier. Den samlede kvalifikationsvurdering er specificeret i tre elementer; faglige kvalifikationer, opgavevaretagelse og personlige kvalifikationer. Skema med kriterierne er udarbejdet til brug i processen. Der var enighed om, at værktøjet kan anses som et godt analyseværktøj. Bemærkninger fra medarbejdersiden: 1. Dækker afskedskriterierne alle TAP medarbejdere? 2. Kriterierne bør være med som bilag i ansættelses- og afskedigelsespolitikken, så er det nemmere at finde når det er ét dokument? 3. Side 1 i bilag 7.1 angiver, at oplistningen af objektive kriterier, men på side 2 skal de personlige kriterier vurderes. Dermed er ikke alene tale om objektive kriterier. Det forslås, at slette Objektive på side 1? Svar fra ledelsessiden: AD 1) Ja. AD 2) Ja. AD 3) Ja, dette er der enighed i. Herudover blev der fra ledelsens side ytret ønske om, at : Bilag 7.1, side 1, 3. afsnit..der er bedst kvalificeret bliver konkretiseret. Der laves tilhørende procespapir (hvem gør hvad og hvornår) Kvalifikationsvurderingen alene er et hjælpepapir, som ikke arkiveres på p- sagen. Erik Knudsen bekræftede, at vurderingen alene er et hjælpepapir. Side 9/13

10 Handlepunkter: Vejledning og skema indsættes som bilag i UCL s ansættelses- og afskedigelsespolitik. Arbejdsgruppen indarbejder/udarbejder: Objektivt slettes side 1 i vejledning (bilag 7.1). Konkretisering i vejledning (bilag 7.1), side 1, 3. afsnit..der er bedst kvalificeret Udarbejdelse af procespapir. Konklusion: HSU godkendte såvel vejledning som skema, når ovenstående handlepunkter er indarbejdet. Vejledning, skema og procesbeskrivelse medtages som orientering ved næste møde, den 5. december Råd og udvalg (Udsat til næste møde, 5. december 2011) På baggrund af mundtligt oplæg fra Helle Waagner, indstilles det, at HSU drøfter, hvordan det fungerer. 9. Opfølgning på kursusdag for HSU-medlemmer (Udsat til næste møde, 5. december 2011) Det indstilles, at HSU godkender, at der skal arbejdes med følgende punkter: 10. Status på bygningsløsning i UCL Det indstilles at HSU tager orienteringen til efterretning Allan Kjær Hansen orienterede: Vejle: Der arbejdes pt. på at lave byggeprogram (lokalebehov) for bygningsløsningen i Vejle. Processen skal køres i november. Byggeprogrammet skal afleveres til de rådgivende ingeniører. Det egentlige udbud ventes gennemført i januar Ledere og medarbejdere inddrages for at kvalificere byggeprogrammet. Odense: Side 10/13

11 Der arbejdes aktuelt på at undersøge om det er muligt at få del i en pulje, der understøtter arbejdsmiljøaktiviteter i forbindelse med etableringen af nye arbejdspladser. Aktiviteterne skal foregå i Bemærkninger fra medarbejdersiden: 1. Hvilke medarbejdere inddrages for at kvalificere byggeprogrammet, og hvem udpeger disse? 2. Svar fra ledelsessiden: AD 1) Byggeprogrammet er en bred rammebeskrivelse. Følgelig er der ikke på nuværende tidspunkt tale om at nedsætte et byggeudvalg. Alle grupper på Soldalen bliver repræsenteret i gruppen. Sørens Pedersen aftaler repræsentation for Sygeplejerskeuddannelsen. Allan Kjær Hansen for de resterende grupper på Soldalen. Herudover blev der fra ledelsens side spurgt til, hvorvidt CFU er med i Campus Vejle. Allan Kjær Hansen anførte, at der var overvejelser om, hvorvidt planen skulle justeres bl.a. med, hvorvidt løsningen skal indeholde EVU og nye uddannelser. CFU s krav til lokaler adskiller sig fra de øvrige uddannelsers. Konklusion: HSU tog orienteringen til efterretning. 11. Campusstrategi Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Pilotprojekterne fra første runde, blev den 27. september drøftet og godkendt i styregruppen. Projektgrupperne har fået tilsendt en bevillingsskrivelse med angivelse af den økonomiske ramme. Der bliver igangsat pilotprojekter på Middelfartvej, Soldalen og Jelling. Signal arkitekterne er på vej rundet til de tre pilotprojekter. Bemærkninger fra medarbejdersiden: 1. Der har været flere ansøgninger end de tre nævnte. Hvorfor er det netop de tre udvalgte, der er blevet udvalgt? Side 11/13

12 Svar fra ledelsessiden: AD 1) Styregruppen for campusstrategien har truffet denne beslutning. Der er udarbejdet en oversigt over projekter, som der søgt til. Handlepunkter: Bilag over ansøgte projekter vedlægges dette referat (BILAG 11.1). Konklusion: HSU tog orienteringen til efterretning. 12. Korte punkter Mødeplan for HSU-møder 2012 bookes i HSU-medlemmernes kalendere: Soldalen - den 19. marts Blangstedgårdsvej - den 4. juni Soldalen - den 10. september Blangstedgårdsvej - den 5. november Soldalen - den 3. december Nyt fra HAU se dagsorden. Opsplitning af U&V og EVU s LSU HSU tog orienteringen til efterretning. 13. Eventuelt Alan Kjær Hansen orienterede om, at der skal udarbejdes en kompetencestrategi for TAP-medarbejderne. Der udarbejdes kommissorium (som vil læne sig tæt op ad kompetencestrategi for uddannelsesfaglige medarbejdere), som sendes til godkendelse ved formand og næstformand af HSU. Kommissoriet medtages som orientering ved næste HSU-møde. Side 12/13

13 Foreløbige punkter til næste HSU møde - 5. december 2011 Budgetopfølgning 3. kvartal 2011 Budget 2012 Opfølgning fraværsstatistik Lønforhandlinger 2012 tidsplan Opfølgning på kursusdag for HSU-medlemmer Status på bygningsløsning i UCL Campusstrategi Korte punkter herunder til orientering: 1. kommissorium vedr. kompetencestrategi for TAP-medarbejdere 2. Tilrettet vejledning, skema samt procesbeskrivelse for afskedigelse af TAP-medarbejdere. 3. Status for datering af dokumenter (politikker mv.) 4. Seniorpolitik NÆSTE MØDE I HSU, MANDAG DEN 5. DECEM- BER 2011, KL PÅ SOLDALEN Side 13/13

14 Uddannelsesministeriet Ministeren Morten Østergaard Særlig rådgiver Departementet Uffe Toudal Pedersen Koncerncenter HR, It og service Styrelsen for Forskning og Innovation Konst. direktør: Hans Müller Pedersen Vicedirektør: NN Styrelsen for Professions- og Kunstneriske uddannelser Direktør: Inge Mærkedahl Vicedirektør: Peter Grønnegård Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Direktør: Jens Peter Jacobsen Vicedirektør: Anders Geertsen Koncern statistik- og analyse Koncern akkreditering Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Uffe Toudal Pedersen Info Alle i FIVU 28. oktober 2011

15 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kommunikation i UCL Carsten Vikkelsøe Oplæg til HSU 31. oktober 2011 UNIVERSITY COLLEGE I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

16 Strategi 2015: Vision og mission Vision: Før: Vi skaber sammenhængskraft, vækst og udvikling i velfærdssamfundet NU: Vi skaber fremtidens velfærd i Danmark Ved at lave Mission: Uddannelser med mening, mennesker og muligheder Og hvordan kommunikerer vi så det? I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

17 Corporate branding - kommunikationsstrategi Hvad vil vi gerne være kendt for? Hvad er omverdenens billede af os? Hvem er vi? For UCL betyder corporate branding: Øget kendskab til vores ydelser (især uddannelser) og mindre organisationen UCL eksternt Kendskab til ydelser øger mulighederne for at nå organisationens mål (fx tiltrække endnu flere studerende, de bedste undervisere eller flere projektmidler) Sammenhængskraft i organisationen (ved at tydeliggøre det, vi arbejder hen imod) Synliggør vores eksistensberettigelse overfor omverdenen (ved at vise alt det, vi gør godt) I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

18 Branding er det ikke kun for dem, der laver tandpasta? I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

19 Hvad vil vi satse på? Internt Styrke kommunikationen af strategiske satsningsområder og det fælles mål for UCL. Styrke ledernes kommunikationsevner Eksternt De studerende og kursister har ikke en relation til UCL, men forholder sig til den uddannelser de læser (jf. undersøgelse foretaget af analysebureauet Wilke i sommeren 2010). Derfor vil det være meget vanskeligt at skabe et samlet billede hos modtageren af et UCL. Arbejde mere målrettet med at skærpe profilen af de enkelte ydelser og uddannelser i en relation, hvor UCL s tydeligt lader sig identificere, men ikke er det primære. Og generelt bør vi blive bedre til at udnytte UCL s mange relationer: dimittender fra grunduddannelserne, EVU s kursister og CFU s kontakter til skolerne. I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

20 Vigtigste målgrupper Medarbejdere Eksternt Potentielle studerende på grunduddannelser Potentielle kursister på efter-videreuddannelse Potentielle brugere af CFU s ydelser I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

21 Budskabshierarki Hvad kan I tilbyde? I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

22 Hvordan gør vi det? Cen står for den centraliserede massekommunikation i UCL for eksempel gennem Ajour, intranet, ucl.dk, stormøder, nytårskure etc. Lok står for den lokale og ofte interpersonelle kommunikation, for eksempel når nærmeste leder oversætter eller gør budskabet nærværende for sine medarbejdere. Indtil i dag har arbejdet i kommunikationsenheden primært taget udgangspunkt i det ene ben Cen. Stil: Der er brug for at gå på to ben fokus vil derfor rettes mod at kvalificere den lokale indsats. det nære og konkrete, vise resultatet og gerne i dialog. Ud over de åbenlyse kvaliteter ved at kommunikere i øjenhøjde, karakteriserer denne tilgang samtidig også UCL s kerneydelser, som har menneskelige relationer i centrum. I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

23 10 veje til et stærkere UCL brand 1. Velkommen til nye medarbejdere - revision af personalehåndbog og intro til nye medarb. 2. Personaleevents - Personaledag og Løb med UCL 3. Intern kommunikationsplatform Intranet hvor Ajour integreres 4. Kommunikativt kompetenceløft kurser og sparring med ledelsen og projektledere 5. Intern formidling af strategi Intern formidling af strategiske satsningsområder - Campus, Stjerneprojekter 7. Online strategi med øget fokus på brugerne, sociale medier og lokal forankring (korte sigt: relancering og redesign) Mindre koncern og mere selvstændige subsite med ydelsen i front: sygeplejerske.ucl.dk, uddannelse af decentrale webredaktører, 8. Lokal og central presseindsats minikurser for studerende og medarbejdere, så de bedre kan levere historie, der er interessante for pressen. Alle ledergrupper (grundudd, EVU, CFU m.fl.) skal hvert kvartal levere mindst en historie til KE om uddannelse med mening, mennesker og muligheder. 9. Markedsføring af uddannelser events og messer. Mere online og mindre print 10. Visuel identitet strammes op og udvides skabelonværktøj til grafisk produktion I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

24 Et konkret eksempel på mindre UCL og mere ydelse Afsenders styrkeforhold Central/koncern Decentral/lokal I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

25 Tak for i dag! I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk

26 Ansatte på særlige vilkår i UCL pr. 30. september HK 3F FOA Håndværkere Prosa DM Socialrådgivere SKAF DJØF I alt Økonomi 2 2 Løn og Personale 2 2 Bygninger IT 1 1 Fællesområdet 1 1 Bibliotek 4 4 Læreruddannelsen på Fyn PIO Radiograf 1 1 Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 1 1 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 1 Socialrådgiveruddannelsen CFU 1 1 EVU 2 2 I alt

27 Notat Afdeling/enhed: Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato: Udarbejdet af: krla4 Journalnummer: Dokumentnavn: rubricering af projekter Dokumentnummer: Rubricering af projekter Nedenfor er de indsendte pilotprojektforslag rubriceret i forhold til hvornår de implementeres. Derudover er der også en række projekter som ikke er udvalgt til implementeringen. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af en række kriterier. De overordnede kriterier er, at pilotprojekterne skal teste en række miljøer, som dels udfordrer indgroede vaner, dels understøtter nye, aktivitetsbaserede (tværfaglige) samarbejds- og læringsformer. Alt sammen med henblik på at forberede en sammenflytning af uddannelserne til eet fælles campus. Det er afgørende for et succesfuldt udfald, at der er brugere til de enkelte pilotprojekter, som tager ejerskab til indretningerne og er med til at drive dem. Der vil halvvejs i forløbet blive evalueret og evt. justeret på projektet. De projekter der er udvalgt til på kort sigt at kunne implementeres er dem, der skaber stor synlighed og ikke er for ressourcetunge. Det er vigtigt at projekterne skaber en umiddelbar synlighed omkring campusprojektet. De projekter som er udvalgt til at kunne implementeres på mellemlangt sigt er de projekter som dels er lidt mere omfangsrige og dels i højere grad går ind og tager fat om de mentale ombygninger. To projekter er ind til videre tænkt implementeret på længere sigt, idet begge projekter i deres nuværende form og forudsætning skal redefineres inden de vil være relevante i campusregi. Endelig er der en rækkeprojekter som ikke i denne omgang er blevet udvalgt. Det drejer sig blandt andet om flere af de meget kort beskrevet projekter fra Blangstedgaardsvej (21, 24,25,26,28) samt de projekter som beskæftiger sig med udemiljøet. 1.1 Projekter der kan implementeres på kort sigt (start i maj måned): 1. Udvikling af dynamiske læringsmiljøer og undervisningsfaciliteter, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 2. Studiepladser i gangarealer, Læreruddannelsen på Fyn 3. Combirum, Læreruddannelsen på Fyn og Studie- og læringscafe, læreruddannelsen på Fyn 4. Fra lukket gymnastiksal til åbent læringsrum, Pædagoguddannelsen Jelling Side 1/3

28 1.2 Projekter der kan implementeres på mellemlangt sigt (Start i oktober måned): 5. Lucernemarken som oase for undervisning og udvikling, Pædagoguddannelsen og U&V 6. Den sociale højskole, tilgængelighed 7. Sammenhæng mellem rammer for arbejdsmiljø og studiemiljø generelt, Fysioterapeutuddannelsen 8. Learning Support Center, Blangstedgaardsvej a. Forslag omkring studiearbejdspladser b. CFU åbner dørene for studerende og ansatte 9. Fremskudt studieadministration med kvikskranke, Studieadministrationen Blangstedgaardsvej 10. Fleksible arbejdspladser 11. den sundhedsfaglige træningsbane 1.3 Projekter der kan implementeres på længere sigt: 12. Æstetiske læringsrum, Pædagoguddannelsen Jelling 13. Internationalt center, International enhed 1.4 Projekter som ikke udvælges: 14. mobilplatforme, Sygeplejerske- og pædagoguddannelsen i Sven borg 15. Udvikling af færdighedslaboratorium i Svendborg, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 16. Det fysiske miljø i en campusløsning, Pædagoguddannelsen i Odense 17. Uderum, Læreruddannelsen på Fyn 18. Fælles booking system, Biblioteket 19. Learning support center Jelling, Læreruddannelsen Jelling 20. Twin Campi, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling 21. IT Understøttet undervisning, Lederråd sundhedsuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen Blangstedgaardsvej 22. Øvelaboratorie som fælles undervisningsmiljø, Blangstedgaardsvej 23. Undervisning ude i samfundet, Blangstedgaardsvej Side 2/3

29 24. studiemiljø, Ergoterapeutuddannelsen 25. Undervisningslokaler / læringsmiljøer med fokus på peer Learning, Fysioterapeutuddannelsen 26. Udveksling af bibliotekarer Side 3/3