3. Når skaden er sket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Når skaden er sket"

Transkript

1 3. Når skaden er sket 3.1 Sammenfatning En ud af fem anmeldte arbejdsskader anerkendes Niveauet for arbejdsskader er stabiliseret Anmeldesystem øger risiko for arbejdsmarkedsexit Rådighedsbeløb ofte det samme efter arbejdsskade 131 Bilag 135

2

3 3.1 Sammenfatning Syv ud af 1. i job får en arbejdsskade Arbejdspladser har i gennemsnit skade hvert 15. år Virksomheder anmelder mere, end reglerne kræver Der bliver anerkendt syv arbejdsskader pr. 1. beskæftigede om året. Færre end to af disse skader påvirker den tilskadekomnes erhvervsevne. En gennemsnitlig dansk arbejdsplads vil opleve en arbejdsskade hvert 15. år, mens hvert 13. år er skaden så alvorlig, at den fører til et erhvervsevnetab. Virksomheder anmelder både store og små ulykker for at sikre deres medarbejdere. Også ulykker, som ikke medfører et fravær eller umiddelbart har erstatningsmæssige følger. Flere virksomheder anmelder dermed mere, end reglerne foreskriver. Samtidig tilkendegiver virksomhederne, at den vigtigste parameter i forhold til at gøre noget for arbejdsmiljøet er medarbejdernes trivsel. Hver femte anmeldelse bliver anerkendt Anmeldelse fører til lavere beskæftigelse Tabt beskæftigelse på knap 3. personer pr. årgang Hver femte anmeldte arbejdsskade bliver anerkendt, men en anmeldelse kan i sig selv risikere at føre til tidligere exit fra arbejdsmarkedet, da den enkelte skal bevise sin sygdom for at få erstatning. Personer, der anmelder en skade uden at få den anerkendt, har i løbet af få år en betydelig lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end øvrige beskæftigede, der ligner dem. Var de omkring 28. personer med en arbejdsskadesag uden erstatning beskæftiget i samme grad som en sammenlignelig gruppe, ville det øge beskæftigelsen med omkring 2.8 personer alene for en enkelt skadeårgang. Det skønnede samfundsøkonomiske tab udgør ½ mia. kr. årligt i udgifter til offentlig forsørgelse og mistet skatteindtægt. Sagsbehandlingstiden i forbindelse med en arbejdsskade 99

4 påvirker den efterfølgende beskæftigelse. Hvis sagen trækker ud, er der tendens til, at en større andel af personer med en skadessag, der ikke fører til erstatning, mister beskæftigelse. Det gælder særligt for anmeldte erhvervssygdomme. Rådighedsbeløb ofte det samme efter arbejdsskade Stigning i psykiske erhvervssygdomme siden 24 Fleste lande anerkender ikke psykiske lidelser De fleste, som får erstatning for en arbejdsskade, har mindst de samme eller større forbrugsmuligheder efter skaden. Og indkomsten udvikler sig generelt på samme måde som for øvrige beskæftigede, der ikke er blevet ramt af en arbejdsskade. Rygsygdomme og posttraumatisk belastningsreaktion er de erhvervssygdomme, som oftest medfører et erhvervsevnetab. Fra 24 til 213 er antallet af anerkendte psykiske erhvervssygdomme steget fra 8 til 21 om året. Langt de fleste lande i Europa anerkender ikke psykiske lidelser som erhvervssygdomme, mens anerkendelser i Danmark ligger væsentligt over niveauet i Sverige, Frankrig og Italien, som også anerkender psykiske lidelser som erhvervssygdomme. 1

5 3.2 En ud af fem anmeldte arbejdsskader anerkendes Arbejdsskader kan være skader, som brille- og tandskader, der ofte ikke påvirker erhvervsevne, og mere alvorlige skader, som indebærer et tab af erhvervsevne, som kan betyde, at personen ikke kan fortsætte i sit nuværende job. En ud af 1. får erhvervsevnetab af en arbejdsskade På et år er der 2.3 personer, som får erstatning for et erhvervsevnetab efter en arbejdsskade. Det skal ses i lyset af, at der er omkring 2,8 mio. beskæftigede i Danmark. Det er dermed mindre end en promille af de beskæftigede, hvor en arbejdsskade fører til erhvervsevnetab i løbet af et år. Der er langt flere, der anmelder en arbejdsskade ca. 1. omkring en femtedel af disse sager bliver anerkendt som arbejdsskader, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Under en pct. får anerkendt en arbejdsskade ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Der er 9.7 personer, som får erstatning for varigt mén, behandlingsudgifter eller lignende. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. 11

6 Arbejdsskader er både ulykker og erhvervssygdomme Arbejdsskader kan være en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Arbejdsulykker er fysiske eller psykiske skader, der pludseligt opstår. Det kan f.eks. være chaufføren, der kommer ud for et færdselsuheld eller en kontormedarbejder, som glider på gulvet. Erhvervssygdomme er skader, som ikke opstår på grund af en pludselig hændelse, men skyldes forhold omkring arbejdet. Eksempler på erhvervssygdomme er plejehjemsassistenten, som får en depression efter udsættelser for vold og trusler fra beboere, eller tømreren, der får konstateret lungekræft efter at have været udsat for asbeststøv over en længere periode. Virksomheder anmelder arbejdsulykker Det er primært virksomheder, der anmelder arbejdsulykker. Erhvervssygdomme bliver primært anmeldt af læger og tandlæger, jf. boks 3.1. Boks 3.1 Hvad er arbejdsulykker og erhvervssygdomme? En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som sker efter en hændelse eller en påvirkning. Hændelsen skal ske pludseligt eller inden for fem dage. Arbejdsulykker bliver anmeldt af arbejdsgiveren. En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Betingelserne for, at der er tale om en erhvervssygdom, er, at der er tale om en medicinsk dokumenteret sygdom eller lidelse, hvor der er årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen, og hvor det ikke er overvejende sandsynligt, at andre forhold end de arbejdsmæssige har forårsaget lidelsen. Erhvervssygdomme anmeldes af læge, tandlæge m.fl. Kilde: Hver anden arbejdsskade giver ikke erstatning Hver anden arbejdsskade fører ikke til erstatning. Blandt de godt 19., der havde en arbejdsskade i løbet af et år, vurderede Arbejdsskadestyrelsen, at der for 9.5 personers vedkommende ikke var grundlag for at udbetale en 12

7 erstatning for hverken varigt mén eller erhvervsevnetab, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Hver anden arbejdsskade giver ikke erstatning Personer i skadesårgang 27 Arbejdsulykker Erhvervssygdomme I alt Pct. Erhvervsevnetab og mén Mén Anerkendt uden erstatning I alt ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27, hvor 37.4 fik behandlet en arbejdsskadesag hos Arbejdsskadestyrelsen. Det er en del af de samlede anmeldelser til Arbejdsskadesystemet på 1. sager, herunder sager som bliver behandlet af forsikringsselskaber. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Skader uden mén eller erhvervsevnetab kan f.eks. være skader som en brækket finger, som ikke har helbredsmæssige følger, og hvor den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde. Erstatning gives hyppigst på grund af varige mén Flest får erhvervsevnetab efter en arbejdsulykke Blandt de knap 1.5 skader, der har udløst en erstatning, er langt de fleste givet til personer som erstatning for et varigt mén. Et varigt mén kan f.eks. være lette nakkesmerter som følge af en trafikulykke, hvor smerterne ikke fører til et erhvervsevnetab, jf. boks 3.2. Endelig har knap 2.3 personer fået erstatning som følge af et erhvervsevnetab. Heraf har 1.7 personer været udsat for en arbejdsulykke, mens 6 personer har en erhvervssygdom. 13

8 Boks 3.2 Hvad er mén og tab af erhvervsevne? Godtgørelse for varigt mén: Hvis skaden medfører et varigt mén på fem pct. eller derover. Eksempel: Chauffør bliver påkørt af anden bil. Skaden medfører en forvridning i nakken. Chaufføren får erstatning for varigt mén på fem pct., idet skaden har medført lette daglige nakkesmerter med let bevægeindskrænkning. Men det har ikke ført til, at chaufføren ikke kan genoptage sit arbejde Erstatning for tab af erhvervsevne: Når skaden medfører, at evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde er nedsat. Erhvervsevnetabet bliver beregnet ud fra den indtægt, som den tilskadekomne havde forud for skaden, sammenholdt med, hvad den tilskadekomne kan tjene efter skaden i et hvilket som helst job. Der bliver udbetalt erstatning, hvis erhvervsevnen er nedsat med 15 pct. eller derover. Eksempel: Skaderne for chaufføren i trafikulykken betyder, at personen alene kan genoptage sit arbejde på deltid. Han bliver tilkendt en midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne på 15 pct. Efter to år vender personen tilbage til en fuldtidsstilling og erstatningen for tab af erhvervsevne ophører. Gennemsnitlig arbejdsplads har arbejdsskade hvert 15. år Risikoen for, at en gennemsnitlig dansk arbejdsplads med syv fuldtidsansatte oplever en arbejdsskade, er ca. seks pct. Det betyder, at der i gennemsnit er 15 år mellem, at arbejdspladsen har en ansat med en arbejdsskade. Opdelt på arbejdsulykker og erhvervssygdomme går der henholdsvis 2 og 8 år, før de indtræder på en gennemsnitlig arbejdsplads. Risikoen for, at arbejdsskaden også fører til et erhvervsevnetab, er under en pct., hvilket derfor i gennemsnit vil ske hvert 13. år. På større arbejdspladser vil arbejdsskaderne i gennemsnit forekomme oftere. Det er mønstret for de personer, der anmeldte en arbejdsskade i 27 skadeårgang 27. Langt hovedparten af denne gruppe vil på nuværende tidspunkt have modta- 14

9 get en endelig afgørelse. Endelig afgørelse i arbejdsskadesag kan tage år Det kan tage flere år, før følgerne af en skade bliver afgjort, og der bliver truffet en endelig afgørelse i en arbejdsskadesag. Det skyldes, at skaden skal være stationær, for at det er muligt at vurdere omfanget af den. Mange sager bliver også afgjort med revision, genoptaget og anket. Derfor er det skadeårgang 27, der er udarbejdet analyser for, jf. boks 3.3. Boks 3.3 Beregninger for skadesårgang 27 Der er anvendt et særudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen over personer med en anmeldelse i arbejdsskadesystemet. Både anmeldelser for arbejdsulykker og erhvervssygdomme indgår. Data indeholder bl.a. oplysninger om skadestidspunkt, anmeldelsestidspunkt, erstatninger, méngrader og pct. for tab af erhvervsevne. Tallene er koblet med oplysninger fra Danmarks Statistik om baggrundsoplysninger for personer i skadesårgangen. En person kan i princippet have anmeldt flere skader på samme tidspunkt og flere gange i løbet af et år. Beregningerne tager derfor udgangspunkt i den dominerende skade. Det vil som udgangspunkt være den skade, der giver anledning til det højeste erhvervsevnetab. Hvis der ikke er et erhvervsevnetab, er det den højeste méngrad, der afgør personens skade. Méngrader og erhvervsevnetab kan løbende blive ændret frem mod en endelig afgørelse i sagen. Det er kun den endelige afgørelse af méngrad og erhvervsevnetab, der indgår i beregningerne. Efter anbefaling fra Arbejdsskadestyrelsen er det valgt at bruge skadesårgang 27, idet langt hovedparten af denne skadesårgang på nuværende tidspunkt har fået en endelig afgørelse i deres skadessag. 15

10 Medarbejdernes trivsel har størst betydning for virksomhedernes indsats Ni ud af ti adspurgte virksomheder svarer, at den største motivationsfaktor for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø er medarbejdernes trivsel og engagement, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Forebyggelse og trivsel vejer tungest Andel virksomheder, der i meget høj eller høj grad er motiveret af følgende i arbejdet med arbejdsmiljø, pct., 214 Krav fra fagbevægelse Bøder, afgifter m.v. Besøg fra Arbejdstilsynet Omsætning og vækst Regler og krav Forebyggelse af sygefravær m.v. Medarbejderes trivsel ANM.: KILDE: Undersøgelsen omfatter 1.45 virksomheder med mere end fem ansatte. De dækker 12 pct. af beskæftigelsen. Virksomhederne er vægtet med antallet af ansatte på virksomheden. Andel, der svarer i høj grad eller meget høj grad på spørgsmålet: I hvilken grad motiverer nedenstående forhold jeres arbejde med arbejdsmiljø. Se i øvrigt boks 3.4. Rambøll (214) for DA. Forebyggelse af skader og sygefravær også vigtigt Otte ud af ti virksomheder er motiveret af forebyggelse af arbejdsskader og sygefravær, mens fire ud af ti svarer, at besøg fra Arbejdstilsynet motiverer dem til at arbejde med arbejdsmiljø. 16

11 Boks 3.4 Interviewundersøgelse blandt virksomheder Rambøll har for DA gennemført en survey blandt personaleansvarlige/direktøren på arbejdssteder med mindst fem ansatte. De adspurgte virksomheder repræsenterer 12 pct. af de beskæftigede på virksomheder med mere end fem ansatte. Virksomhederne har afgivet deres svar i september og oktober 214. Ud af en stikprøve på 3.53 arbejdssteder har 1.45 svaret. Det svarer til en svarprocent på 4,1 pct. Stikprøven er udvalgt på en måde, så arbejdssteder med 5 eller flere ansatte er opprioriteret, da en relativt stor del af den samlede beskæftigelse er ansat på disse arbejdssteder. Offentlige virksomheder er også opprioriteret for at opnå et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag mellem offentlige og private virksomheder. Da der er tale om en stikprøve, er tallene behæftet med stikprøveusikkerhed. F.eks. betyder det, at andelen på 53 pct. af de adspurgte virksomheder, der svarer, at de i meget høj eller i høj grad er motiveret af regler og krav, med 95 pct. sandsynlighed ligger i intervallet 5-56 pct. Det giver en usikkerhed på ±2,6 pct.point. I forhold til svar om medarbejdernes trivsel som motiverende faktor er usikkerheden ±1,5 pct.point. Med 1.45 adspurgte virksomhed vil usikkerheden ligge på maksimalt ±3 pct.point. Kilde: Rambøll (214). Mange jobåbninger øger chancen for at finde nyt job Mange muligheder for at søge nye græsgange En arbejdsskade med varigt mén eller erhvervsevnetab behøver ikke at føre til, at den tilskadekomne mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er mange muligheder for at finde et andet arbejde, der passer til den enkeltes arbejdskapacitet. I Danmark er der således årligt op mod 8. jobåbninger, jf. DA (214). Dette er på trods af, at Danmark i en årrække har befundet sig i en beskæftigelsesmæssig krise. 17

12 Dansk jobmobilitet tilhører den internationale topklasse. 27 pct. af alle beskæftigede er nyansatte, jf. figur 3.3. Figur 3.3 Høj andel af nyansatte i Danmark Nyansættelser som andel af beskæftigede, pct., Tyrkiet Sverige Finland Danmark Island Spanien Letland Frankrig Estland Østrig Norge Cypern Tyskland Slovenien Portugal Belgien Polen Irland Litauen Storbritannien Ungarn Bulgarien Italien Luxembourg Malta Holland Tjekkiet Slovakiet Rumænien Grækenland ANM.: KILDE: Nyansatte er her afgrænset til personer, der har været i deres nuværende job i mindre end tre måneder. De nyansatte kan komme fra et andet job, fra ledighed eller have været uden for arbejdsmarkedet, f.eks. som studerende. Antallet af nyansatte er opregnet fra kvartalstil årsniveau. Egne beregninger på baggrund af Eurostat. Seks ud af ti jobskiftere er fagligt mobile Omkring 3 pct. af lønmodtagere, som skifter job, skifter både branche og arbejdsfunktion, dertil kommer omkring 3 pct., som enten skifter branche eller arbejdsfunktion. Sammenlagt er 6 pct. af jobskiftere, således fagligt mobile, jf. figur

13 Figur 3.4 Seks ud af ti jobskiftere er fagligt mobile Andel af ansatte, som skifter job, der samtidigt skifter branche eller jobfunktion, 3-årige og derover, pct., juni 211-maj Skift i branche Skift i arbejdsfunktion Skift i branche og arbejdsfunktion ANM.: KILDE: Mobiliteten er opgjort som samlet jobafgang, som andel af det gennemsnitlige antal lønmodtagere i løbet af juni 211-maj 212. Der er kun medtaget personer, hvor der er valide oplysninger om arbejdsfunktionerne. Se DA (214) for en gennemgang af beregningsforudsætninger. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Mange jobåbninger giver god mulighed for jobmatch Hvis arbejdsevnen inden for et fagområde skulle blive nedsat, vil der således ofte være gode muligheder for at finde beskæftigelse inden for nye områder, hvor matchet mellem den enkelte og arbejdsopgaverne er bedre. De mange jobåbninger og den store mobilitet skal ses i sammenhæng med relativt fleksible regler for ansættelse m.v. Samtidig er de fleste rettigheder, f.eks. pensionsopsparing, ikke knyttet til et specifikt ansættelsesforhold, men derimod til, at man er i beskæftigelse. 19

14 3.3 Niveauet for arbejdsskader er stabiliseret Antallet af anerkendte arbejdsskader har ligget stabilt i perioden 27 til 213 på omkring syv pr. 1. beskæftigede, jf. figur 3.5. Figur 3.5 Stabilt niveau for arbejdsskader seneste fem år Antal anerkendte arbejdsskader pr. 1. beskæftigede I alt Arbejdsulykker Erhvervssygdomme ANM.: KILDE: Figuren omfatter anerkendte arbejdsskader i det pågældende år. Antallet omfatter både midlertidige og endelige afgørelser. Året for registrering og afgørelsen kan variere. Arbejdsskadestyrelsen (212), specialudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen og Danmarks Statistik (NATK11N). Arbejdsskadereform fordoblede antal diagnoser Med arbejdsskadereformen i 24 er der sket en fordobling af diagnoserne på erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. figur

15 Figur 3.6 Fordobling af diagnosetyper efter reform Antal erhvervssygdomme optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen ANM.: Arbejdsskadereform trådte i kraft i 24. Ny erhvervssygdomsfortegnelse og ny vejledning om erhvervssygdomme havde virkning fra 1. januar 25. Fortegnelse over erhvervssygdomme før og efter 1. januar 25 er medregnet. KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (29-213). Reformen i 24 muliggjorde flere anerkendelser Det var et politisk ønske, at reformen skulle formulere et nyt ulykkesbegreb, som gav mulighed for at anerkende flere ulykkestilfælde end tidligere, bl.a. pludselige løfteskader. Også dokumentationskravet til erhvervssygdomme blev lempet, så det blev nemmere at få anerkendt en erhvervssygdom. Det politiske mål var, at antallet af anerkendelser ville stige med ca. 1. på årsbasis svarende til,4 anerkendelser pr. 1. beskæftigede, jf. DA (21). En ud af fem arbejdsulykker påvirker medarbejderens erhvervsevne Færre ulykker fører til erhvervsevnetab I 24 blev der anerkendt omkring 9. arbejdsulykker. Lidt over 3 pct. af disse blev anerkendt med erstatning for tab af erhvervsevne. Siden 25 og i de efterfølgende år er andelen af arbejdsulykker, der medfører tab af erhvervsevne, faldet. I 213 blev der anerkendt omkring 15. arbejdsulykker. Under 2 pct. af disse blev anerkendt med erstatning for tab af erhvervsevne, jf. figur

16 Figur 3.7 To ud af ti ulykker giver erhvervsevnetab 4 Andel anerkendte arbejdsulykker med erhvervsevnetab i forhold til anerkendte arbejdsulykker, pct ANM.: KILDE: Afgørelser om erhvervsevnetab på 15 pct. eller derover omfatter både midlertidige og endelige afgørelser. Når en skadesårgang er færdigbehandlet, kan antallet ændre sig, fordi sagen kan blive genoptaget, anket eller ændret ved revision. Arbejdsskadestyrelsen (212) og specialudtræk fra Arbejdsskadesstyrelsen. Færre ulykker med erhvervsevnetab over 5 pct. Andelen af arbejdsulykker, hvor den tilskadekomne har mere end 5 pct. erhvervsevnetab, er faldet siden 23. Samtidig har der dog været en stigning i andelen af ulykker med et tab over 75 pct., jf. figur 3.8. Figur 3.8 Færre ulykker med erhvervsevnetab over 5 pct. Andel af arbejdsulykker med erstatning fordelt på erhvervsevnetabsprocent, pct pct pct ANM.: Se figur 3.7. KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (212) og specialudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen. 112

17 Hjernerystelse og chok giver oftest erhvervsevnetab Omkring 2 pct. af de arbejdsulykker, der bliver anerkendt som følge af hjernerystelse og indre kvæstelser, medfører erstatning for erhvervsevnetab. Forgiftninger og skader på grund af vibration giver derimod et erhvervsevnetab i omkring to til tre pct. af arbejdsulykkerne, jf. figur 3.9. Figur 3.9 Hjernerystelse giver oftest erhvervsevnetab Andel af arbejdsulykker med erhvervsevnetab, pct., skadesårgang 27 Forgiftning Skader pga. lyd eller vibiration Forbrændning/varme- og kuldeskade Sårskade Amputation Andre skader Bløddelsskade Knoglebrud Skadens art uoplyst Forstuvning, forvridning m.v. Skader pga. chok Flere skader Hjernerystelse og indre kvæstelser ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Kun anerkendte arbejdsulykker med mindst 5 tilfælde indgår i beregningerne. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdomme fører sjældnere til erhvervsevnetab end ulykker Fald i antal afgørelser med erhvervsevnetab Lidt flere erhvervssygdomme end arbejdsulykker medfører tab af erhvervsevne, men andelen er faldet over tid. Fra at tre til fire ud af ti erhvervssygdomme gav erhvervsevnetab, var det i 213 godt to ud af ti erhvervssygdomme, der gav tab af erhvervsevne, jf. figur

18 Figur 3.1 Fald i erhvervssygdomme med erhvervsevnetab 5 Andel anerkendte erhvervssygdomme med erhvervsevnetab i forhold til anerkendte sygdomme, pct ANM.: Se figur 3.7. KILDE: Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik og specialudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen. Andelen af erhvervssygdomme, hvor den tilskadekomne har mere end 5 pct. erhvervsevnetab, har ligget forholdsvist stabilt på omkring 2 pct. siden 23. I 213 var andelen dog noget lavere, her blev der således anerkendt færre erhvervssygdomme, hvor den tilskadekomnes erhvervsevne var påvirket i større omfang, jf. figur Figur 3.11 Hver femte erstatning har højt erhvervsevnetab Andel erhvervssygdomme med erstatning fordelt på erhvervsevnetabsprocent, pct pct pct ANM.: Se figur 3.7. KILDE: Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik og specialudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen. 114

19 Usikkert, om alle psykiske erhvervssygdomme har noget med arbejde at gøre Rygsygdomme og posttraumatisk belastningsreaktion er de erhvervssygdomme, som oftest medfører et erhvervsevnetab det gælder for seks ud af ti af de anerkendte erhvervssygdomme med disse diagnoser, jf. figur Figur 3.12 Belastningsreaktion har oftest erhvervsevnetab Andel af erhvervssygdom med given diagnose med erhvervsevnetab pct., skadeårgang 27 Hørenedsættelse Lungehindefortykkelse Støjbetinget hørenedsættelse Toksisk eksem Allergisk eksem Sene- og seneskedehindebetændelse Tennisalbue Karpal tunnel syndrom Astma Skulderleddets senemanchet Rygsmerter Ryghvirvelsygdomme Posttraumatisk belastningsreaktion ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Kun anerkendte erhvervssygdomme med mindst 5 tilfælde indgår. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Kun én stressrelateret diagnose på sygdomsliste Diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion blev optaget på listen over erhvervssygdomme i 25. Det er den eneste stress-relaterede diagnose, der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Andre psykiske sygdomme kan blive anerkendt, hvis sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Det kan f.eks. være en socialrådgiver, som bliver udsat for vold i arbejdstiden. Disse sager bliver behandlet i Erhvervssygdomsudvalget, jf. boks

20 Boks 3.5 Erhvervssygdomsudvalget Erhvervssygdomsudvalget vurderer konkrete arbejdsskadesager, hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, og forhandler løbende med Arbejdsskadestyrelsen om revision af fortegnelsen over erhvervssygdomme. Sygdomme, der ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan blive anerkendt, hvis Erhvervssygdomsudvalget vurderer, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art. Det kan f.eks. være andre psykiske diagnoser end posttraumatisk belastningsreaktion. Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, De offentlige arbejdsgivere, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Arbejdsskadestyrelsens direktør er formand for udvalget. Kilde: Arbejdsskadestyrelsen (214). Flere psykiske sygdomme bliver anerkendt Fra 24 til 213 er antallet af anerkendte psykiske erhvervssygdomme steget fra 8 til 21 om året. Depression og posttraumatisk belastningsreaktion står for størstedelen af anerkendelserne, jf. figur

21 Figur 3.13 Belastningsreaktion hyppigste psykiske sygdom Andel af samlede anerkendte psykiske sygdomme, pct. Posttraumatisk belastningsreaktion Belastningsreaktion, uspecificeret Depression Psykisk sygdom, uspecifik diagnose Andre psykiske sygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (212) og Arbejdsskadestyrelsen (29-213). Langt fra alle lande anerkender psykiske lidelser Langt de fleste lande i Europa anerkender ikke psykiske lidelser som erhvervssygdomme. Det gælder bl.a. Tyskland, Belgien, Spanien, Finland, Holland og Schweiz. Danmark anerkender flest psykiske sygdomme Frankrig og Italien er blandt de lande, som anerkender psykiske lidelser, og de gør det i væsentligt mindre grad end i Danmark. I Danmark er omfanget af anerkendte psykiske sygdomme steget fra 24, hvor posttraumatisk belastningsreaktion kom på erhvervssygdomsfortegnelsen. Anerkendelser i Danmark ligger væsentligt over Sverige, Italien og Frankrig. I Sverige er antallet af anerkendte psykiske sygdomme faldet siden 23, bl.a. som følge af, at kravet til medicinsk dokumentation og det forhold, at sygdommen er en følge af arbejdet, blev skærpet i 22, jf. figur

22 Figur 3.14 DK anerkender flest psykiske sygdomme Antal anerkendte psykiske sygdomme pr. 1. beskæftigede 12 Danmark Sverige 4 Italien Frankrig KILDE: European Forum of the insurance against accidents at work and occupational diseases (213) samt Eurostat (lfsa_eegaed). 118

23 3.4 Anmeldesystem øger risiko for arbejdsmarkedsexit Lavere beskæftigelse efter anmeldelse Selv om en arbejdsskadesag ikke ender med erstatning, er der en klar tendens til, at arbejdsmarkedstilknytningen bliver ringere. I forhold til øvrige sammenlignelige beskæftigede falder beskæftigelsesfrekvensen mere for personer med en anmeldt arbejdsskadesag. Effekten er størst for personer med en anmeldt erhvervssygdom. I 212, dvs. fem år efter skadesanmeldelsen, er beskæftigelsen således 14 pct. lavere end blandt sammenlignelige beskæftigede, der ikke har anmeldt en erhvervssygdom, jf. figur Figur 3.15 Anmeldelse mindsker beskæftigelse 1 Andel i beskæftigelse med anmeldt arbejdsskade uden erstatning samt sammenlignelige beskæftigede, 2-55-årige, pct. 1 9 Sammenlignelige beskæftigede Arbejdsulykker 9 8 Erhvervssygdomme ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Sammenlignelige beskæftigede er gjort sammenlignelige ved at sikre samme fordeling på køn, alder, brancher og lønindkomst i udgangsåret 26, jf. boks 3.6. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelser reducerer beskæftigelse otte pct. For personer med en anmeldt arbejdsulykke er beskæftigelsen knap otte pct. lavere end for sammenlignelige beskæftigede. Sammenligningen er foretaget ved at se på beskæftigede i 26 med og uden en arbejdsskadesag. Personerne er 119

24 fulgt i perioden fra 26 og frem til 212. Kombinationen af, at personerne bliver ældre, og konjunkturerne bliver forværret efter 28, betyder, at der også blandt beskæftigede uden en arbejdsskadesag sker et fald i beskæftigelsen. For at tage højde for, at faldet ikke er drevet af bl.a. branchetilhørsforhold, har de beskæftigede uden en arbejdsskadesag samme overordnede karakteristika som personerne med en arbejdsskadesag i forhold til branche, køn, alder og lønindkomst, jf. boks 3.6. Tabt beskæftigelse på op mod 2.8 personer i 212 Var de omkring 28. personer med en arbejdsskadesag uden erstatning beskæftiget i samme grad som den sammenlignelige grupper, ville det øge beskæftigelsen med omkring 2.8 personer alene i 212. Den nuværende situation svarer til et tab for de offentlige kasser på ½ mia. kr. årligt i manglende skatter og ekstra udbetaling af offentlig understøttelse. Den lavere arbejdsmarkedstilknytning kan medføre flere år på kanten af arbejdsmarkedet med et ringere helbred og lavere livskvalitet til følge. Det er således veldokumenteret, at jobtab kan føre til såvel lavere fysisk som psykisk helbred, jf. kapitel 1. 12

25 Boks 3.6 Hvordan er sammenlignelige beskæftigede fundet? Beskæftigelsessituationen kan af en lang række årsager være forskellig for beskæftigede, der ikke er en del af skadeårgang 27. F.eks. kan aldersfordelingen være anderledes, hvilket kan have betydning for arbejdsmarkedstilknytningen. For at gøre øvrige beskæftigede mere sammenlignelige med personer i skadeårgangen sikrer beregningerne derfor, at øvrige beskæftigede er fordelt på samme måde med hensyn til køn (2- grupper), alder (5-grupper), lønindkomst (6-grupper) og branchetilknytning (9-grupper). Se bilag 3.1 for en sammenligning af personer med en arbejdsskadesag og sammenlignelige beskæftigede. Korrektionen er foretaget i 26, dvs. året før skadesåret 27. Ved for hvert år at sammenligne personerne i skadesårgangen med sammenlignelige beskæftigede er det endvidere muligt at tage højde for, hvordan ændringer i den økonomiske aktivitet påvirker beskæftigelsen. Personerne er fulgt i perioden Skadessag kan i sig selv give lavere beskæftigelse Anmeldelse af rygsygdom giver størst afgang Blandt patienter med nakkesmerter er det omkring 8 pct. af personerne med en arbejdsskadesag, der ikke oplever bedring inden for ét år, mens det for lignende patienter uden en arbejdsskadesag blot er ti pct., jf. Hestbæk m.fl. (29). En sammenligning af 2.3 patienter undersøgt på arbejdsmedicinsk klinik på Aarhus Universitetshospital, hvoraf 56 patienter havde en anmeldt arbejdsskade, viser, at risikoen for afgang fra arbejdsmarkedet steg med omkring 46 pct. blandt personer med en arbejdsskadesag, jf. Kolstad m.fl. (213). Skadessagen kan således være bestemmende for den lavere arbejdsmarkedstilknytning og ikke den pågældendes helbredstilstand. Den negative beskæftigelseskonsekvens er størst for personer, der anmelder en rygsygdom, hvor beskæftigelsen er 25 pct. lavere sammenlignet med beskæftigede uden en skadessag. Blandt øvrige erhvervssygdomme reducerer sager med psykiske sygdomme beskæftigelsen med 121

26 15 pct., jf. figur Figur 3.16 Størst exit ved anmeldt rygsygdom 1 9 Andel i beskæftigelse med anmeldt arbejdsskade uden erstatning samt sammenlignelige beskæftigede, 2-55-årige, pct. Sammenlignelige beskæftigede Albuesygdomme Skuldersygdomme Psykiske sygdomme Rygsygdomme ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Sammenlignelige beskæftigede er gjort sammenlignelige ved at sikre samme fordeling på køn, alder, brancher og lønindkomst i udgangsåret 26, jf. boks 3.6. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Længere sagsbehandlingstid øger exit Hvis sagen trækker ud, er der tendens til, at en større andel af personer med en skadessag, der ikke fører til erstatning, mister beskæftigelse. Hvis afgørelsen af en erhvervssygdom tager mere end 15 måneder, er beskæftigelsesandelen 17 pct. lavere sammenlignet med afgørelser på mindre end et halvt år. For arbejdsulykker er beskæftigelsesandelen også lavere, jo længere sagsbehandlingstiden har været, jf. figur

27 Figur 3.17 Lang sagsbehandlingstid forøger risiko for exit Reduktion i beskæftigelsesandel med skadesag, der ikke giver erstatning, hvor sagsbehandlingstid under seks måneder =, pct. Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Over 14 Antal måneder indtil afgørelsestidspunkt -2 ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Flere kvinder anmelder erhvervssygdomme Kvinder anmelder hyppigere en erhvervssygdom end mænd. Kvinder har således anmeldt 6 pct. af alle erhvervssygdomme, selv om kvinder udgør 47 pct. af de beskæftigede. Mænd er derimod overrepræsenteret blandt personer, der anmelder en arbejdsulykke, jf. figur Figur 3.18 Kvinder anmelder oftere en erhvervssygdom Kønsfordeling i gruppe, skadeårgang 27 og øvrige beskæftigede, pct., 27 Mænd Kvinder Øvrige beskæftigede Arbejdsulykker Erhvervssygdomme ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. 123

28 Mænd får oftere erstatning Når mænd indleder en skadesag, er der større sandsynlighed for, at den fører til erstatning, end når kvinder gør det. Omkring 2 pct. af de mænd, som anmelder en erhvervssygdom, får erstatning mod 12 pct. af kvinderne, jf. figur Figur 3.19 Mænds anmeldelser fører oftere til erstatning Andel af skadeårgang 27, som får erstatning i perioden, opdelt på køn, pct., Mænd Kvinder Arbejdsulykker Erhvervssygdomme ANM.: KILDE: Erstatning omfatter mén og tab af erhvervsevne. Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Kvinder er overrepræsenteret i anmeldelser af arbejdsulykker, der knytter sig til chok, og psykiske erhvervssygdomme, mens mænd er overrepæsenteret i anmeldelser af amputationer samt høre-, lunge- og knæsygdomme. Arbejdsskader fylder lidt blandt offentligt forsørgede Arbejdsskader står for en pct. af sygedagpenge Omkring en pct. af nytilkendte sygedagpenge skyldes en arbejdsskade. Af de 19.3 personer med en anerkendt arbejdsskade i 27 overgik 4.7 personer til sygedagpenge umiddelbart inden eller efter skadestidspunktet. Det skal ses i forhold til, at der i 27 var knap 42. personer, som overgik til sygedagpenge, jf. tabel

29 Tabel 3.2 Arbejdsskader er årsag til en pct. af nytilkendelser af offentlig forsørgelse Perioden Skadeårgang 27 (antal forløb med offentlig forsørgelse) Påbegyndte forløb i offentlig forsørgelse i alt i 27 (antal personer) Andel, pct. Sygedagpenge ,1 Revalidering ,8 Fleksjob og ledighedsydelse ,3 Førtidspension ,9 I alt ,1 ANM.: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Se boks 3.7 for beregninger af overgang til offentlig forsørgelse. KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. En del af de personer, som overgår til sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade, påbegynder senere hen et forløb på en anden helbredsbetinget forsørgelsesordning. I alt bliver der senere hen påbegyndt knap 5 forløb på revalidering, fleksjob, ledighedsydelse eller førtidspension. Blot en pct. af samlede nytilkendelser pga. arbejdsskade De påbegyndte forløb som følge af en arbejdsskade udgør en lille del af de samlede nytilkendelser inden for de pågældende ordninger. Eksempelvis svarer de 211 påbegyndte forløb på førtidspension for skadeårgang 27 til blot en pct. af alle nytilkendelser til førtidspension i

30 Boks 3.7 Hvordan er overgang til offentlig forsørgelse beregnet? Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i data for skadeårgang 27, se boks 3.3, og data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Fra DREAM-registret er der indsamlet oplysninger om skadeårgangens tilgang til offentlig forsørgelse inden for sygedagpenge, revalidering, fleksjob, fleksydelse og førtidspension. Der indgår kun personer med en anerkendt arbejdsskade i opgørelsen. Det er tidspunktet for anmeldelsen af arbejdsskaden, der bliver brugt til at undersøge tidspunktet for overgang til offentlig forsørgelse. Hvis overgangen til offentlig forsørgelse er sket inden for otte uger efter anerkendelsen, indgår overgangen i opgørelsen. Da mange erhvervssygdomme er svære at sætte en præcis dato på, er sygedagpengeforløb, der er påbegyndt fire uger før skadesdatoen, også medtaget. Når en person afgår fra sygedagpenge, er det undersøgt, om personen inden for fire uger overgår til anden ydelse. Efter skadestidspunktet i 27 er personerne fulgt fem år frem til og med 211. Overgang til revalidering, fleksjob, fleksydelse og førtidspension kan derfor ske senere end 27. For at belyse omfanget i forhold til det samlede antal nytilkendelser er antallet af påbegyndte forløb efter 27 dog også sat i forhold til nytilkendelser efter 27. Det ændrer ikke ved konklusionen, hvis antal påbegyndte forløb efter 27 i stedet sættes i forhold til det gennemsnitlige antal påbegyndelser i perioden For en lignende opgørelse se DA (21). Virksomheder anmelder for at sikre medarbejdere Syv ud af ti anmelder for at sikre medarbejderen Adspurgt svarer syv ud af ti virksomheder, at de anmelder en ulykke, uanset om det har givet anledning til fravær, for at sikre, at medarbejderens eventuelle erstatningskrav ikke går tabt, jf. figur

31 Figur 3.2 Virksomheder vil sikre medarbejdere 8 Andel virksomheder, der angiver årsagen til, at ulykker anmeldes, selvom de medfører sygefravær under én dag, pct., Sikre et Arbejde forebyggende med alle erstatningskrav arbejdsulykker Tror, reglerne foreskriver det Andet ANM.: KILDE: Spørgsmål: Hvorfor anmelder din arbejdsplads arbejdsulykker selv om de medfører sygefravær på mindre end én dag?. Se boks 3.4. Rambøll (214) for DA. og for at forebygge nye ulykker Mere end halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de anmelder ulykker, uanset om det giver fravær, for at kunne arbejde forebyggende med arbejdsulykker. Endelig svarer omkring en ud af ti virksomheder, at de anmelder ulykker uanset fravær, fordi de tror, at reglerne foreskriver det. Antallet af anmeldelser stiger Antallet af anmeldte ulykker og erhvervssygdomme er inden for en kort årrække steget. Siden 26 er der anmeldt 3 pct. flere arbejdsulykker og ti pct. flere erhvervssygdomme. I 213 blev der anmeldt over 115. skader, hvilket svarer til omkring 35 ulykker og otte erhvervssygdomme pr. 1. beskæftigede, jf. figur

32 Figur 3.21 Anmeldelser af arbejdsskader stiger 4 Anmeldte arbejdsskader pr. 1. beskæftigede 4 3 Arbejdsulykker Erhvervssygdomme ANM.: KILDE: Anmeldte arbejdsulykker omfatter anmeldelser til Arbejdstilsynet, forsikringsselskaberne og Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldte erhvervssygdomme skal/kan alene anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Egne beregninger på baggrund af specialudtræk fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen (212). Stigning i anmeldelse af psykiske sygdomme Det er virksomheder, der anmelder ulykker, mens det er læger, som anmelder erhvervssygdomme. Antallet af anmeldelser af psykiske sygdomme er tredoblet på ti år. Samme stigning ses ikke for de øvrige sygdomme, jf. figur Figur 3.22 Anmeldelser af psykiske sygdomme tredoblet Antal anmeldelser, indeks 23= Psykiske sygdomme 3 2 Øvrige sygdomme 2 1 Muskel- og skeletbesvær ANM.: Øvrige sygdomme omfatter hudsygdomme, høresygdomme, lungesygdomme og kræftsygdomme. KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (29-213). 128

33 Mange anmeldelser fører ikke til flere anerkendelser Psykisk lidelse allerede inden job Flere årsager til, at omfang af anmeldelser er stort Nye systemer kan give flere anmeldelser Udviklingen kan umiddelbart give indtryk af et ringere psykisk arbejdsmiljø. Der er imidlertid ikke flere psykiske sygdomme, som bliver anerkendt. Mange af de sygdomme, der bliver anmeldt, er udbredte i befolkningen, f.eks. depression og rygsygdomme, og kan have mange andre årsager end arbejdet. Så selv om psykiske sygdomme kan være mere udbredt inden for visse faggrupper, f.eks. social- og sundhedsmedarbejdere, kan det skyldes, at medarbejderne, allerede inden de tiltrådte jobbet, havde et ringere psykisk helbred. Der er således en tendens til, at personer med mentale helbredsproblemer søger mod disse jobs, jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (213b). Der er således flere årsager til, at omfanget af anmeldelser af ulykker og erhvervssygdomme er langt større end omfanget af anerkendte arbejdsskader. Det kan f.eks. skyldes ændrede regler m.v. Det er bl.a. blevet obligatorisk for virksomheder at anmelde ulykker via det digitale anmeldesystem EASY pr. 1. juli 21. På samme tid blev der iværksat kampagner med fokus på lægers og tandlægers pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme. Også under Arbejdsmiljørådet har Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets parter iværksat et formidlingsarbejde om anmeldelse af arbejdsulykker, herunder at udbrede anbefalingerne vedrørende underanmeldelse af ulykker, jf. boks

34 Boks 3.8 Anmeldelse af arbejdsskader En arbejdsgiver har pligt til at anmelde de ulykker, som medarbejderen kommer ud for i forbindelse med sit arbejde. Siden 1. juli 21 er det obligatorisk at anmelde arbejdsskader gennem det elektroniske anmeldesystem EASY, før blev anmeldelser sendt pr. post. Anmeldelse af ulykker til Arbejdsskadestyrelsen En arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter Arbejdsskadesikringsloven, skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen/forsikringsselskabet snarest muligt og senest ni dage efter skaden. Hvis det ikke inden for de første ni dage kan vurderes, om skaden kan begrunde erstatningskrav, forlænges anmeldelsesfristen til fem uger. Hvis den tilskadekomne ikke har genoptaget arbejdet i fuldt omfang i løbet af fem uger, er arbejdsgiver forpligtet til at anmelde ulykken til Arbejdsskadestyrelsen/forsikringsselskabet. Anmeldelse af ulykker til Arbejdstilsynet Hvis ulykken har medført fravær ud over tilskadekomstdagen, skal ulykken anmeldes til Arbejdstilsynet. Anmeldelsen til Arbejdstilsynet skal ske senest ni dage efter skadens indtræden. Arbejdstilsynet bruger oplysningerne til kontrol af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og til statistikker, der indgår i grundlaget for prioriteringen af Arbejdstilsynets indsats. Anmeldelse af erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Pligten til at anmelde erhvervssygdomme påhviler læger og tandlæger. Anmeldelse skal ske til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, så snart lægen eller tandlægen bliver bekendt med lidelsen eller får en formodning om, at en patient har en erhvervsbetinget lidelse. Kilde: og 13

35 3.5 Rådighedsbeløb ofte det samme efter arbejdsskade Forbrugsmuligheder de samme efter arbejdsskade For de fleste personer, som har fået tilkendt erstatning for en arbejdsskade, vil ændringer i det årlige rådighedsbeløb i årene efter skaden være af samme størrelse som for sammenlignelige beskæftigede. Det gælder både for personer med en arbejdsulykke og en erhvervssygdom. Mere end halvdelen af personer med erstatning for en arbejdsskade har den samme eller en større disponibel indkomst sammenlignet med før skaden, jf. figur Figur 3.23 Samme forbrugsmuligheder med arbejdsskade Skadeårgang 27 og sammenlignelige beskæftigede, pct. "Sammenlignelige beskæftigede" Erstatning for arbejdsulykke Erstatning for erhv. sygdomme Under (-5) (-5)-(-39) (-4)-(-29) (-3)-(-19) (-2)-(-9) (-1)-(-1) Over 49 Ændring i disponibel indkomst, pct. ANM.: KILDE: Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Det er personer med erstatning for mén og/eller erhvervsevnetab, som indgår. Se boks 3.3 og boks 3.9 for beregningsforudsætninger. Ændringen i disponibel indkomst er målt som gennemsnit for i forhold til gennemsnittet for Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. Indkomst målt efter skadestidspunktet Indkomststigning formentligt undervurderet Beregningerne sammenligner den disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat og overførsler, før og efter skaden er sket. Engangsudbetalinger indgår ikke i den disponible indkomst. Da en stor del af erstatninger for mén og tab af 131

36 erhvervsevne bliver udbetalt som engangssummer, vil beregningerne tendere mod at undervurdere indkomststigningen for personer med en skadessag, jf. boks 3.9. Boks 3.9 Beregning af ændring i rådighedsbeløb Til beregningen af ændringer i forbrugsmulighederne er den disponible indkomst fra 24, 25 og 26, dvs. årene før skaden, sammenlignet med den disponible indkomst efter skadestidspunktet, dvs. i 28, 29 og 21. Det er personer med erstatning for mén og/eller erhvervsevnetab, som indgår. Alle niveauer er opgjort i samme pris- og lønår. Den disponible indkomst er målt som indkomsten efter skat og overførsler og indeholder dermed udbetalinger fra det offentlige, pensionskasser og arbejdsskadesystemet. Den disponible indkomst indeholder dog ikke engangssummer fra arbejdsskadessystemet, pensionskasser m.v. Derfor giver beregningerne ikke nødvendigvis et komplet billede af indkomstudviklingen for personer med en erstatning for en arbejdsskade. Mulighed for større rådighedsbeløb efter arbejdsskade Da der er mange kanaler til kompensation ved en arbejdsskade, betyder det, at indkomsten for personer med en arbejdsskade kan blive påvirket forskelligt. En såkaldt typeberegning, hvor der er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige løn forud for skaden for personer, der får erstatning for et erhvervsevnetab, viser et højere rådighedsbeløb efter arbejdsskaden. 3. kr. mere om måneden efter skat efter arbejdsskade Det gælder, hvis personen har fået tilkendt erstatning for erhvervsevnetab på 5 pct. og fået tilkendt en førtidspension. I det tilfælde vil rådighedsbeløbet være 21.3 kr. pr. måned, hvilket er en stigning på 3. kr. efter skat i forhold til, da personen var i arbejde, jf. figur

37 Figur 3.24 Stigning i rådighedsbeløb efter arbejdsskade Rådighedsbeløb efter skat og overførsler, 1. kr., 214-niveauer Lønindkomst Førtidspension Boligsikring Erstatning Pensionsudbetaling Før skade Arbejdsskade (tab af erhvervsevne på 5 pct.) Fritidsskade ANM.: KILDE: 4-årig enlig med en arbejdsskade. I beskæftigelse tjener personen 325. kr. om året før skat. Rådighedsbeløbet er beregnet før fradrag for husleje. Pensionsudbetalinger forudsætter, at personen har en ordning hos Industriens Pension. Der er indregnet godtgørelse for varigt mén ved en méngrad på 2 pct. Se bilag 3.4 for beregningsmetoder. Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Førtidspensionen bidrager med 1. kr. efter skat pr. måned. Dertil kommer 7.5 kr. fra erstatning ved et erhvervsevnetab på 5 pct. og en méngrad på 2 pct. I typeberegningen er der også indregnet udbetalinger fra invalidepension på 3.7 kr., som både knytter sig til en engangsudbetaling på 1. kr. og en årlig udbetaling på 6. kr. før skat. Dette bygger på forsikringsbetingelser fra Industriens Pension. I en del ordninger vil dækningen typisk være højere. Kompensation lavere ved fritidsskade Erstatninger fra arbejdsskadesystemet betyder, at der er forskel på størrelsen af de samlede udbetalinger, afhængigt af om skade opstår i arbedstiden eller i fritiden. Hvis f.eks. en psykisk sygdom ikke kan henføres til arbejdet, men til fritiden, betyder det et rådighedsbeløb, som er omkring 4. kr. lavere pr. måned, og som er ca. 1. kr. lavere, end da personen var i arbejde. Førtidspension kan Selv om en person har fået en arbejdsskade og samtidig 133

38 have andre årsager end arbejdsskade Førtidspension ved varigt nedsat arbejdsevne modtager førtidspension, er det ikke sikkert, at arbejdsskaden er årsagen til førtidspensionen. Førtidspensionen kan således være betinget af årsager, som ligger uden for arbejdslivet. I beregningerne er der taget udgangspunkt i et erhvervsevnetab knyttet til arbejdsskaden på 5 pct. I denne situation behøver arbejdsskaden ikke nødvendigvis at være hele årsagen til førtidspensionen. Hvis arbejdsevnen bliver nedsat varigt, så det ikke er muligt at forsørge sig selv, kan der være mulighed for at få førtidspension. Efter reglerne skal alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen dog være afprøvet. Med de nye regler, som gælder efter 1. januar 213, skal personen som udgangspunkt have gennemført et ressourceforløb, inden der kan blive tildelt en førtidspension. 134

39 Bilag 3.1. Baggrundskarakteristika for personer, der får anmeldt en arbejdsskade Overordnet set er der ikke stor forskel mellem personer, der anmelder en arbejdsskade, og andre beskæftigede. Dog er kvinder overrepræsenteret i gruppen, som anmelder en erhvervssygdom. 6 pct. af dem, der anmelder en erhvervssygdom, er således kvinder, mens kvinder udgør 47 pct. af beskæftigede. Mænd er derimod i nogen grad overrepræsenteret blandt personer, der anmelder en arbejdsulykke, jf. tabel

40 Tabel 3.3 Kvinder anmelder oftere en erhvervssygdom Pct. af gruppe, skadesårgang 27 Øvrige beskæftigede Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Uddannelse Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Mænd Kvinder Køn Alder Under 2 år årige årige årige Over 65 år 3 1 Lønindkomst, 1. kr. Under Over ANM.: KILDE: Personer i opgørelsen er beskæftiget i 26, dvs. året før skadesåret, Beregningerne bygger på skadeårgang 27. Se boks 3.3 for beregningsforudsætninger. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Arbejdsskadestyrelsen. 136

41 Bilag 3.2 Dækning ved arbejdsskader i overenskomsterne DA-området udgør 3,5 pct. af det samlede arbejdsmarked og knap halvdelen af det private arbejdsmarked, hvor stort set alle er dækket ved sygdom eller arbejdsskade. Samtlige overenskomster på DA-området indeholder regler om betaling ved sygdom for en periode. Mange overenskomster indeholder endvidere regler om tilskadekomst i virksomheden, hvor adgangen til betaling og varighed af betalingen er længere end ved sygdom. Samlet set er 98,6 pct. af de fuldtidsbeskæftigede på DAområdet dækket af en overenskomst eller lovgivning, som ved sygdom og arbejdsskade sikrer betaling, jf. tabel 3.4. Herudover er størstedelen af de overenskomstdækkede medarbejdere via overenskomstbaserede pensionsordninger omfattet af sundhedsordninger og diverse forsikringer. I brancher, hvor der er særlige risici, kan parterne have indført bestemmelser i overenskomsten om særlige hensyn vedrørende arbejdstid m.v. til medarbejdere, der har nedsat arbejdsevne. Det gælder f.eks. slagterierne. Desuden kan virksomhedsoverenskomster og virksomhedsaftaler indeholde aftaler om dækning ved arbejdsskader. 137

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014 Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3.1 Sammenfatning 91 3.2 Virksomhederne betaler selv erstatningerne 93 3.3 Arbejdsskader udvikling og status 95 3.4 Anerkendelse af arbejdsskader 11 3.5 Erstatninger

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.

Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

4. Høj dansk jobmobilitet

4. Høj dansk jobmobilitet 4. Høj dansk jobmobilitet 4.1 Sammenfatning 17 4.2 Mere end 8. får nyt job hvert år 19 4.3 Hvad kendetegner lønmodtagernes mobilitet? 115 4.4 Jobmobilitet i internationalt perspektiv 132 Bilag 4.1 Nye

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN

04:15 ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15 HENNING BJERREGÅRD BACH / MUHAMMAD AZHAR HUSSAIN ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER ARBEJDSSKADER OG MODTAGELSE AF VELFÆRDSYDELSER HENNING BJERREGÅRD BACH / MOHAMMAD AZHAR HUSSAIN 4:15

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere