Trafiksikkerhedsplan Vesthimmerlands Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune"

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Vesthimmerlands Kommune

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD VISIONER OG MÅL ANALYSER OG UNDERSØGELSER Uheldsanalyse Hastighedskort FOKUS I TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET Skoleveje Lette trafikanter Gennemfartsveje Strækninger i åbent land Spiritusuheld TRAFIKSIKKERHED I VESTHIMMERLAND...24

4 1. FORORD Denne Trafiksikkerhedsplan er gældende for de kommende fire år Planen sætter retningslinjerne for, hvordan Vesthimmerlands Kommune ønsker at arbejde for at fremme trafiksikkerheden på kommunens vejnet. Der har i den seneste fireårige periode været et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken på vejnettet i Vesthimmerlands Kommune, hvilket er meget positivt. Men der sker stadig uheld på vejene, og der er fortsat mennesker, som bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Det er ikke kun de personer, der er indblandet i uheldet, som bliver berørt af et trafikuheld. Det er også især de pårørende til de tilskadekomne, som bliver berørt at et trafikuheld, og i nogle tilfælde får det konsekvenser, som følger de berørte resten af livet. Det er ikke kun vigtigt at have fokus på trafiksikkerhed. Tryghed i trafikken er også et emne i denne trafiksikkerhedsplan lige som i den foregående. Vesthimmerlands Kommune modtager jævnligt henvendelser fra borgere, som føler sig utrygge ved at færdes på kommunens veje. Med denne Trafiksikkerhedsplan lægges vejen for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde, hvor der lægges vægt på, at det skal være både trygt og sikkert at færdes på kommunens veje. Der er en god blanding af både kampagnetiltag og fysiske tiltag i værktøjskassen, som kan tages i brug i kampen mod trafikuheld og utryghed i trafikken. Niels Krebs Hansen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget. 4

5 Formålet med Vesthimmerlands Kommunes Trafiksikkerhedsplan er at opnå størst mulig sikkerhed i trafikken for bilister, bløde trafikanter og fodgængere. Større trafiksikkerhed betyder færre dræbte og tilskadekomne, mere tryghed og større tilgængelighed. Færre trafikuheld med tilskadekomne og dødsfald har indlysende økonomiske og menneskelige gevinster for både borgere og kommune. Hvert eneste uheld i trafikken har personlige, økonomiske og samfundsøkonomiske omkostninger for trafikofrene og deres familier i form af sygehusindlæggelser, medicin, tabt arbejdsfortjeneste, genoptræning og evt. nedsat arbejdsevne. Mere tryghed i trafikken har også store, men mindre direkte målbare fordele. Større tryghed også på veje, stier og fortove - giver større livskvalitet, og mental sundhed. Trafikrelateret stress, frygt for fart, spritbilisme og dårlige vejforhold kan give utryghed på sine egne eller børn og nærtståendes vegne. Det er ikke til gavn for hverken den enkelte eller lokalsamfundet. Jo mere trygt, man kan færdes, jo mere mobilitet og deltagelse er der i lokalsamfundet. Det er især tilfældet for både bilister og de bløde trafikanter. Tryghed og større tilgængelighed kan have den positive effekt, at noget transport flyttes fra bil eller offentlig transport over på cyklisme. Dette er gældende for både voksne og skolebørnene. Dermed kan en stigning i trafiksikkerheden også øge folkesundheden i form af mere bevægelse, og det vil være et gode i Vesthimmerland, hvor inaktivitet og overvægt er et stort problem, og hvor gode sundhedsvaner ofte etableres i barndommen og ungdommen. Sundhed er et af de 5 fokusområder, som byrådet har vedtaget. En anden svag gruppe, der har gavn af større tryghed og tilgængelighed er de ældre og svagelige. Bedre adgangsforhold og mere sikre veje og stier sikrer deltagelse og mobilitet, og det er til gavn for den enkelte og for samfundet. Trafiksikkerhedsplanen er med andre ord tæt knyttet til sundhed hvad enten det er færre dødsfald og sygdom, mere mental sundhed og tryghed og mere bevægelse, mobilitet og deltagelse i lokalsamfundet. Denne trafiksikkerhedsplan har til formål at udpege indsatser, så disse mål opnås. 5

6 2. VISIONER OG MÅL I forbindelse med Vesthimmerlands Kommunes tidligere Trafiksikkerhedsplan for perioden var der opsat særlige mål for at nedbringe antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne. Målsætningen byggede på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra 2007, hvor ønsket var at reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med 40 % fra 2005 til I 2012 blev der registreret 1 dræbt, 17 alvorligt tilskadekomne og 11 lettere tilskadekomne i Vesthimmerlands Kommune. Antallet af registrerede tilskadekomne betyder, at kommunens målsætning for 2012 blev opfyldt. I alt blev antallet af dræbte og tilskadekomne reduceret med hele 57 % fra 2005 til 2012! I den forgangne periode for kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan er der gennemført både vejtekniske tiltag og kampagnetiltag. Der er i forhold til den tidligere trafiksikkerhedsplan gennemført evalueringer af de gennemførte vejtekniske tiltag. Evalueringsplan og evalueringer for disse tiltag findes i bilag til denne trafiksikkerhedsplan. De tiltag, der er gennemført evalueringer for i forbindelse med udarbejdelse af denne trafiksikkerhedsplan, har generelt haft de ønskede effekter. Evalueringer af gennemførte tiltag vil blive brugt, når der frem over skal vælges løsning til en given problemstilling. Vesthimmerlands Kommune ønsker fortsat at forbedre trafiksikkerheden for brugerne af kommunens vejnet, og det er derfor besluttet at følge målsætningen fra Færdselskommissionens nationale handlingsplan Handlingsplanens målsætning er at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne fra 2010 til Målsætningen, sammen med den faktiske udvikling i kommunen, er illustreret på figur 1. Figur 1. Samlet udvikling og målsætning i forhold til antallet af tilskadekomne. 6

7 Da denne trafiksikkerhedsplan er gældende til 2018, opstilles der ligeledes delmål for reduktionen i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Vesthimmerlands Kommune for afslutningen af denne plan. Delmålene tager udgangspunkt i det antal af dræbte og tilskadekomne som ikke må overskrides, hvis målsætningen for 2020 skal opfyldes udregnet på baggrund af en lineær reduktion. Delmålene for trafiksikkerheden i Vesthimmerlands Kommune i 2018 er, at der maksimalt bliver registreret følgende: 2 dræbte 9 alvorligt tilskadekomne 11 lettere tilskadekomne Hvis målet om en halvering af antallet af dræbte og tilskadekomne fra 2010 til 2020 skal opfyldes, må der i 2018 maksimalt registres 22 dræbte og tilskadekomne i Vesthimmerlands Kommune. 7

8 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER Som fundament for Vesthimmerlands Kommunes trafiksikkerhedsplan er der gennemført en række analyser og undersøgelser. Formålet er at klarlægge de trafiksikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige udfordringer, som findes i Vesthimmerlands Kommune. Det er således muligt at målrette de fremtidige handlinger til de fokusområder, hvor der er potentiale for den største effekt. Det følgende afsnit afdækker kort de resultater, der er fremkommet af de gennemførte analyser. 3.1 Uheldsanalyse Politiet har registreret 302 person- og materielskadeuheld på kommunevejene i perioden Andelen af uheld med personskade udgør 47 % af alle trafikuheldene i perioden. Der er fra registreret 184 dræbte og tilskadekomne på kommunevejene, hvilket er fordelt på 12 dræbte, 92 alvorligt tilskadekomne og 80 lettere tilskadekomne. Udviklingen i antallet af tilskadekomne, fordelt på alvorlighedsgraden, er illustreret ved figur 2. Figur 2. Udvikling i antallet af dræbte og tilskadekomne på kommuneveje i Vesthimmerlands Kommune. 8

9 By og land Over halvdelen af trafikuheldene i Vesthimmerlands Kommune er sket i landzonen i perioden Ligeledes er størstedelen af uheld med personskade sket i landzone, hvor uheldene oftest er alvorligere grundet den højere hastighed, som der køres med i forhold til inde i byerne. Byzone Landzone Antal Andel Antal Andel Personskadeuheld 48 35% 93 57% Materielskadeuheld 90 65% 71 43% I alt % % I Vesthimmerlands Kommune er 68 % af personskaderne registreret i landzone, heraf 10 ud af 12 dræbte. Byzone Landzone Antal Andel Antal Andel Dræbte 2 3% 10 8% Alv. Tilskadekomne 31 53% 61 48% Let. Tilskadekomne 25 43% 55 44% I alt % % 9

10 Trafikantart Personbilen er repræsenteret i klart flest uheld i både byog landzone, hvilket er vist på figur 3. I landområde udgør personbilen 63 % af alle registrerede parter i uheldene. I byzone er cyklister, knallert-30 og fodgængere i højere grad repræsenteret end i landzone. Selvom det er personbiler, der er impliceret i flest ulykker i byzone, er det oftest de lette trafikanter, som kommer til skade i byzone. Personbiler står for 57 % af alle tilskadekomne. I landzone udgør personbilerne 67 % af de tilskadekomne mod kun 34 % i byzone. Skadesgraden for personbilerne er lav sammenlignet med de lette trafikanter, da cykeltrafik, knallert-30 og fodgængere udgør 33 % af de tilskadekomne i kommunen, hvilket er 60 dræbte og tilskadekomne. Spiritus Spiritus er en medvirkende årsag til mange trafikuheld. Der er registreret 71 spiritusuheld, hvilket svarer til 24 % af alle registrerede uheld. Landsgennemsnittet i samme periode var ca. 17 %. Sortpletudpegning Vesthimmerlands Kommune gennemfører årligt en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger. Dette er lokaliteter, hvor der er sket ekstraordinært mange uheld de sidste 5 år, og hvor det derfor kunne være relevant at sætte ind med lokale trafiksikkerhedsindsatser møntet på at nedbringe antallet af uheld på den enkelte lokalitet. For uheldsperioden blev der udpeget 3 kryds og 8 strækninger. De udpegede kryds og strækninger er vist på figur 4. Ved flere af de udpegede lokaliteter arbejdes der allerede med forskellige foranstaltninger for at øge trafiksikkerheden på den på pågældende lokalitet. Her kan blandt andet nævnes krydsombygninger og opsætning af fuldt stop i stedet for almindelig vigepligtstavler. De øvrige udpegede lokaliteter analyseres nærmere for at undersøge, om fysiske foranstaltninger kan forhindre fremtidige uheld. Udover ombygning af uheldsbelastede lokaliteter er det også i arbejdet med trafiksikkerhed vigtigt, at få trafikanterne til at ændre adfærd gennem oplysning og kampagner, hvorfor Vesthimmerlands Kommune både med fysiske og adfærdsændrende tiltag. Samtidig er det nødvendigt at sikre vejens indretning, så skaderne minimeres når uheldet alligevel sker. Figur 3. Type af part repræsentation i uheld fordelt på by- og landzone. 10

11 Kryds K1: Ranumvej/Mallevej, Ranum K2: Jyllandsgade/Assensvej, Aars K3:Viborgvej/Hestbækvej, Foulum Strækning S1: Rådhusgade ml. Jernbanegade og Blindebomsvej, Løgstør S2: Bregade ml. Vester Ørbækvej og Aalborgvej, Løgstør S3: Næsbyvej ml. Ryttergade og Vesterled, Ranum S4: Himmerlandsgade ml. Ørnevang og Søndergade, Aars S5: Nørregade ml. Tulipanvej og Homlevej, Farsø S6: Søndergade ml. Industrivej og Lagotarvej, Farsø S7: Vesterbro ml. Østergade og Enghavevej, Gedsted S8: Aagade ml., Vandværksvej og Aabrinken, Aalestrup Figur 4. Uheldsbelastede kryds og strækninger i Vesthimmerlands Kommune. 11

12 3.2 Hastighedskort Der bliver løbende udført trafikmålinger på vejene i Vesthimmerlands Kommune. Målingerne registrerer antal køretøjer, hastighed og længde på køretøjerne, så andel af lastbiler kan bestemmes. Alle tre parametre er faktorer, som kan have indflydelse på trafiksikkerheden og den oplevede tryghed på en given lokalitet. I forbindelse med trafikulykker kan hastighed være både en væsentlig uheldsfaktor og skadesfaktor altså hastigheden har betydning for både om uheldet sker, og for hvor alvorlige skader de involverede parter pådrager sig. På figur 5 er påtegnet de hastighedsmålinger der er foretaget de seneste 5 år og hvor gennemsnitshastigheden er målt til over gældende hastighedsbegrænsning. Af hastighedskortet ses det, at der specielt på hovedvejnettet i kommunen sker grove hastighedsovertrædelser. Figur 5. Hastighedsmålinger i Vesthimmerlands Kommune hvor gennemsnitshastigheden er højere end den skiltede hastighedsgrænse. 85%-hastighedsfraktilen er den hastighed, som 85% af de registrerede køretøjer kører under eller omvendt den hastighed, som 15% af køretøjerne overskrider. 12

13 Konkrete ønsker til trygheds- og sikkerhedsfremmende tiltag Som en del af forarbejdet til denne trafiksikkerhedsplan er der indhentet oplysninger om lokaliteter, hvor der opleves utryghed i forhold til trafikken. Oplysningerne er indhentet fra følgende instanser: Borgere Skoler Politiet Borgere Der indkommer løbende henvendelser til vejforvaltningen med ønsker om trafiksikkerhedsmæssige tiltag. Størstedelen af henvendelserne har fokus på høj hastighed eller ønske om cykelstier og har ofte udgangspunkt i den enkeltes oplevede utryghed ved færdsel på vejen. Fremadrettet vil det stadig være muligt, at kontakte Vesthimmerlands Kommune omkring oplevet utryghed på kommunens vejnet. Der arbejdes i kommunen på at gøre det nemmere for borgerne at indberette til kommunen hele døgnet via en udviklet APP eller på en evt. fremtidig facebook-side for kommunen. Udvikling af løsning pågår stadig under denne trafiksikkerhedsplans udarbejdelse. Skoler og politi De kommunale skoler og ungdomsuddannelserne i Vesthimmerlands Kommune er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelse af denne trafiksikkerhedsplan. Skolerne og ungdomsuddannelserne er blevet opfordret til at fremlægge deres viden om problemstillinger i forhold til trafiksikkerhed og tryghed i de enkeltes lokalområde. Derudover er der i forbindelse med evaluering af tiltag ved nogle skoler også fremkommet andre problemstillinger, som også er blevet vurderet i forhold til denne trafiksikkerhedsplan. På samme vis som skolerne, er politiet også inddraget og ligeledes anmodet om at bidrage med den viden de måtte have i forhold til lokaliteter, der bør vurderes i forhold til trafiksikkerhedsplanen. 13

14 4. FOKUS I TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET På baggrund af de gennemførte analyser og undersøgelser er udvalgt fem fokusområder, som Vesthimmerlands Kommune vil koncentrere trafiksikkerhedsarbejdet om i den kommende periode, hvor trafiksikkerhedsplanen er gældende. Analysen af uheldene i perioden har tegnet et klart billede af, at fokus på specifikke fokusområder kan give mest trafiksikkerhed for pengene. Fokusområder Følgende fokusområder er valgt for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde: Skoleveje Lette trafikanter Gennemfartsveje/indfaldsveje Sprit Strækninger i åbent land Lette trafikanter Mål og indsatser for hvert af fokusområderne er uddybende beskrevet på de følgende sider. Sideløbende med denne trafiksikkerhedsplan er der udarbejdet en handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekterne. Handlingsplanen indeholder forslag til hvilke projekter, der skal gennemføres de kommende år. 4.1 Skoleveje Et af fokusområderne i trafiksikkerhedsplanen er trafikken omkring kommunens skoler. Uheld ved skoler eller med børn involveret fylder heldigvis ikke meget i uheldsstatistikken. Det er dog fortsat vigtigt at have fokus på trafikken ved kommunens skoler. Baggrunden hertil er, at det er i og ved skolen, at børn lærer at færdes sikkert i trafikken og fremtidens trafikale adfærd netop grundlægges i en tidlig alder. På grund af usikre skoleveje vælger mange forældre at køre deres børn i skole, men turen på bagsædet har ofte den konsekvens, at børnene ikke får nok træning i at færdes i trafikken. En konsekvens heraf er, at børnene kan blive usikre i trafikken og samtidig skabe farlige situationer for dem selv eller andre i trafikken. Vesthimmerlands Kommune har i mange år haft fokus på skoleveje. Ved forbedringer af skolevejene har Vesthimmerlands Kommune blandt andet fokus på nye sikre stiforbindelser og fremtidig anvendelse af variable hastighedstavler omkring skolerne (så den tilladte hastighed på vejnettet er lavere når elever skal til og fra skole). Der vil i de kommende år blive mere fokus på samarbejde mellem kommunen og skolerne. Det er vigtigt, at trafiksikkerhedsarbejdet sker på flere fronter. Når kommunen eksempelvis forbedrer en skolevej, er det vigtigt at skolen inddrages i projektet. Dermed kan skolen bidrage med at informere elever/forældre omkring korrekt anvendelse af den forbedrede skolevej så der ikke kun sker fysiske ændringer, men også adfærdsmæssige. Vesthimmerlands Kommune ønsker at der bliver udarbejdet en trafikpolitik for alle kommunens skoler som kan underbygge disse ændringer. Et vigtigt tiltag til ændring af elever og forældres adfærd ved skolerne er at synliggøre problemer og ønsker, hvilket er muligt at fremlægge i en trafikpolitik for den enkelte skole. Det er skolerne selv, som udarbejder trafikpolitikken evt. med hjælp fra kommunens vejforvaltning. Mål for skoleveje På sigt ønskes det at alle skoler har en trafikpolitik På sigt ønskes det at kunne tilbyde alle elever en sikker og tryg skolevej, så en større andel af elever bliver selvtransporterende Tiltag ved skoleveje Gennemførelse af skolevejsprojekter på udvalgte skoleruter Løbende gennemgang af de trafikale forhold ved skolerne Skoler i kommunen motiveres til og hjælpes med udarbejdelse af trafikpolitik Gennemføre kampagner for at få flere elever til at blive selvtransportende. 14

15 Hvad er en trafikpolitik? En trafikpolitik er en plan for den enkelte skole, som skal være med til at gøre trafik og trafiksikkerhed til en del af skolens dagligdag. Trafikpolitikken beskriver, hvordan trafik og trafiksikkerhed indgår i og omkring skolen. Den kan også beskrive aktiviteter i løbet af året og give inspiration og overblik til brug i undervisningen. Politikken beskriver ligeledes, hvordan elever, forældre og ansatte på skolerne bør færdes i trafikken til og fra skole og hvordan trafik kan indarbejdes i undervisningen. Dermed skabes der en fælles forståelse af, hvordan skolen ønsker at håndtere udfordringerne omkring sikker færden i trafikken, brug af sikkerhedsudstyr og færdselsundervisning. Hvad gør trafikpolitikken for skolen? Målretter arbejdet med at give børn og unge gode trafikvaner Skaber opmærksomhed omkring bedre trafikal adfærd Samler de trafikindsatser i skolen, der optager forældrene Større engagement fra kommune, skoleledelse, lærere, forældre og elever En trafikpolitik tydeliggør dermed skolens rolle i at forbedre trafiksikkerhed, og giver dermed skoledelsen et fingerpeg om vigtigheden af at afsætte ressourcer til arbejdet. Den er også et redskab for færdselskontaktlæreren til at motivere og inspirere kollegaerne i forhold til færdsundervisningen. En trafikpolitik udarbejdes i samspil mellem elevråd, skolebestyrelse og skolens ledelse og vedtages af skolebestyrelsen. Trafikpolitikken sender derfor et tydeligt signal, både internt og eksternt, om skolens engagement i sikker skoletrafik. 15

16 4.2 Lette trafikanter Når cyklister, knallertkørere og fodgængere (også betegnet lette trafikanter ) er impliceret i et trafikuheld, er der stor sandsynlighed for at de kommer til skade, da uheldene ofte sker som sammenstød med en bil eller et andet motorkørertøj. De lette trafikanter er især udsatte i trafikken i byområder, hvor de udgør en stor andel af de samlede trafikanter, og hvor der er mange konfliktpunkter med biler. I Vesthimmerlands Kommune er 59 % af de tilskadekomne i byzone lette trafikanter. Derfor gør Vesthimmerlands Kommune en ekstra indsats overfor de lette trafikanter. Dette gøres bl.a. ved forbedring af trafiksikkerheden i kryds og krydsninger af større veje, hvor der er mange fodgængere og cyklister, ved udpegning og sikring af et sammenhængende cykelrutenet og ved forbedring af forholdene for de lette trafikanter i signalanlæggene. I Vesthimmerland Kommune er der registreret 25 uheld med cyklister, hvor der i den forbindelse er registreret 10 alvorligt tilskadekomne og 6 lettere tilskadekomne. I 3 ud af 4 af uheldene med cyklister har modparten været en personbil. Ud fra de registrerede uheld med cyklister er der identificeret en række tiltag med potentiale til at forbedre trafiksikkerheden for cyklister. Generelle tiltag mod uheld med cyklister Afkortet cykelsti ved signalregulerede kryds Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds Cykelfelter Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kampagner: Synlige cyklister, god adfærd i trafikken, brug af cykelhjelm m.v. Uheld med knallert-30 udgør i Vesthimmerlands Kommune 7 % af uheldene, men antallet af tilskadekomne blandt knallertfører ligger på 17 % af det samlede antal. Der er registreret 3 dræbte, 18 alvorligt tilskadekomne og 10 lettere tilskadekomne, som har benyttet en knallert-30. I 85 % af politiregistrerede knallertuheld har en personbil været knallertkørerens primære modpart. uheldsimplicerede knallertkørere ikke anvendte hjelm. På disse to områder er der således plads til forbedring af knallertkørernes adfærd. Ud fra de registrerede uheld med knallert-30 er der identificeret en række tiltag med potentiale til at forbedre trafiksikkerheden for knallertkørere. Generelle tiltag mod uheld med knallert-30 Afkortet cykelsti ved signalregulerede kryds Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds Cykelfelter Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kampagner: God adfærd i trafikken, brug af hjelm m.v. Politikontrol: Spiritus og hjelm Uheld med fodgængere udgør i Vesthimmerlands Kommune 2 % af uheldene, men antallet af tilskadekomne blandt fodgængere ligger på 7 % af det samlede antal. Alvorlighedsgraden for uheld med fodgængere udgør 81 %, hvilket vil sige, at der i gennemsnit er registreret 8 tilskadekomne fodgængere for hvert 10. fodgængeruheld. Der er registreret 2 dræbte, 6 alvorligt tilskadekomne og 5 lettere tilskadekomne fodgængere. I 73 % af de politiregistrerede knallertuheld har en personbil været knallertkørerens primære modpart. Ud fra de registrerede uheld med fodgængere er der identificeret en række tiltag med potentiale til at forbedre trafiksikkerheden for disse. Generelle tiltag mod uheld med fodgængere Krydsningsheller Hastighedsdæmpende foranstaltninger for motorkøretøjeroverkørsler i vigepligtsregulerede kryds Fortove Hastighedsdæmpende foranstaltninger 17 % af de uheldsimplicerede knallertkørere var spirituspåvirkede over promillegrænsen, ligesom 31 % af de 16

17 Mål for lette trafikanter Skabe et sikkert og sammenhængende stinet i og mellem kommunens byer Halvere antallet af dræbte og tilskadekomne lette trafikanter fra 2010 til 2020, hvilket betyder en reducering fra 60 dræbte og tilskadekomne til 30 Gennemføre trafiksikkerhedsinspektion af de vigtigste fodgænger- og cykelforbindelser 17

18 4.3 Gennemfartsveje I Vesthimmerlands Kommune er der mange mindre landsbyer og bysamfund, hvor det ønskes at forbedre trafiksikkerheden. Her er problemet oftest, at der køres med for høj hastighed på gennemfartsvejen gennem landsbyen. For at gøre landsbyerne mere trafiksikre, ønsker kommunen at starte på en trafiksikkerhedsinspektion af alle landsbyerne og mindre bysamfund, der gennemskæres af en overordnet vej. I den forbindelse vil kommunen inddrage borgere, landsbyråd og erhverv for at høre, hvordan de oplever trafikforholdene og hvilke ønsker, de har til forbedringer. I tillæg til fokusområdet omkring gennemfartsveje viser den gennemførte uheldsanalyse, at der knytter sig et særligt potentiale for trafiksikkerhedsforbedringer på i alt 5 gennemfarts/indfaldsveje, som også er omfattet af kommunens sortpletarbejde. Dette omfatter S2, S4, S5, S6 og S7 se figur 4 side 11. For at finde ud af hvor vejene kan gøres mere sikre, vil forbedringen at trafiksikkerheden på gennemfartsvejene begynde med at der gennemføres en trafiksikkerhedsinspektion af alle gennemfartsveje. Der vil bl.a. være fokus på oversigtforhold, cykelstier og hastighedsreducerende tiltag. Hovedparten af de uheldsimplicerede på gennemfartsvejene er personbiler, hvor disse er involveret i 86 % af uheldene. Den store andel af personbiler medfører, at trafiksikkerhedsindsatserne på gennemfartsvejene målrettes uheld med motorkøretøjer. Sortpletter på gennemfartsveje S2: Bregade ml. Vester Ørbækvej og Aalborgvej, Løgstør S4: Himmerlandsgade ml. Ørnevang og Søndergade, Aars S5: Nørregade ml. Tulipanvej og Homlevej, Farsø S6: Søndergade ml. Industrivej og Lagotarvej, Farsø S7: Vesterbro ml. Østergade og Enghavevej, Gedsted 18

19 Mål for gennemfartsveje Øge trafiksikkerheden på uheldsbelastede lokaliteter samt sænke hastigheden på gennemfartsveje. Tiltag ved gennemfartsveje Hastighedsdæmpende tiltag Kampagner og kontrol; Fokus på hastighed Gennemføre fysiske tiltag ved uheldsbelastede lokaliteter Gennemføre trafiksikkerhedsinspektion i landsbyer og mindre bysamfund Gennemføre fysiske tiltag fundet ved trafiksikkerhedsinspektion Hastighedsdæmpende tiltag er relevante, da hastighedsniveauet er højere på gennemfartsvejene end på det øvrige vejnet i byen. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed, uheldsforekomst og uheldenes alvorlighedsgrad. Jo hurtigere der køres, desto flere uheld indtræffer og jo mere alvorlige er uheldene. Et konkret tiltag er eksempelvis indsnævring af brede kørespor, så vejen ikke opfordrer til for høj hastighed eller etablering af f.eks. hævede flader i mindre bysamfund. [Figur: Planlægning af veje og stier i åbent land, oktober 2012] 19

20 4.4 Strækninger i åbent land I landzone er der registreret 146 uheld med 126 tilskadekomne til følge heraf. I landzone er der registreret 10 dræbte, 61 alvorligt tilskadekomne og 55 lettere tilskadekomne. Den høje alvorlighed for uheldene skyldes det generelle højere hastighedsniveau, som er der i landzone. 64 % af uheldene i åbent land er registreret på lige vej og kurve, hvilket typisk forbindes til de lange strækninger i landzone. I 30 % af de registrerede uheld på disse strækninger, er en kollision med en fast genstand udenfor vejbanen registreret. Vejudformningen registreret ved uheld i åbent land er vist på figur 7. Ud fra de registrerede uheld på lige vej og kurve i åbent land er det essentielt at have fokus på kurveuheld, mødeuheld og uheld med faste genstande. På baggrund af disse typer af uheld, er der identificeret en række tiltag med potentiale til at forbedre trafiksikkerheden for bilisterne på vejene. Tiltag ved gennemfartsveje Rumleriller på lokaliteter med mødeuheld Kampagner og kontrol; Fokus på hastighed Gennemføre trafiksikkerhedsinspektion af grå strækninger Gennemføre trafiksikkerhedsinspektion med fokus på den selvforklarende vej og sikre sideområder Gennemføre fysiske tiltag fundet ved trafiksikkerhedsinspektion Figur 7. Uheld i landzone fordelt efter vejudformning 20

21 Mål for strækninger i åbent land Sikre den selvforklarende 1 og den tilgivende 2 vej samt sænke hastighederne på landevejene. Uheld med høj hastighed Ved 41 % af alle dødsulykker er høj hastighed vurderet at have været medvirkende til ulykkens opståen. [Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013] 1) Den selvforklarende vej er en vej, der gennem indretning og udformning fremstår genkendelig, klar og tydelig for trafikanten, således denne ikke er i tvivl om vejens forløb og hvordan man skal agere som trafikant mht. f.eks. hastighed og vigepligt. 2) Den tilgivende vej er en vej, hvor konsekvenserne ved en ulykke reduceres ved f.eks. at fjerne faste genstande tæt ved vejen. 21

22 4.5 Spiritusuheld Spiritus er i Vesthimmerland en medvirkende årsag til alt for mange trafikuheld. Der er perioden registreret 71 spiritusuheld, hvilket svarer til 24 % af alle registrerede uheld. Landsgennemsnittet i samme periode var ca. 17 %. I de 71 spiritusuheld er der registreret 79 spirituspåvirkerede fører, hvilket faktisk betyder, at der er registreret flere spirituspåvirkerede fører ved samme uheld. Spiritusuheld Spiritusuheld er her defineret som uheld med trafikanter, hvor politiet har registreret en promille højere end 0,5, eller vurderet trafikanten som påvirket. Undersøgelsen af de spiritusuheld som er sket i Vesthimmerlands Kommune viser at hele 47 % af de spirituspåvirkerede fører er i alderen år, hvilket også er vist på figur 9. Aldersgruppen år er repræsenteret med 23 % af de tilskadekomne i spiritusuheldene, så det er ikke alene nok at have fokus på de unge bilister i kommunen. Selvom det kun er 63 % af spiritusuheldene som er sket i landzone, er 86 % af de tilskadekomne i spiritusuheld kommet til skade i landzone. Et sådan faktum kan relateres til det højere hastighedsniveau i landzone. Indsatsen målrettet spiritusuheld er hovedsageligt fokuseret på kampagner. Tiltagene inden for dette indsatsområde er primært knyttet modholdningsbearbejdning og information. Der har i alt været 35 dræbte og tilskadekomne i spiritusuheld, svarende til 19 % af alle de tilskadekomne i trafikuheld. Den største andel af uheld med spirituspåvirkede fører findes ved fører af varebil, hvor 29 % af alle uheldsimplicerede førere har været påvirkede, se figur 8. Tiltag mod spiritusuheld Kampagner/information (fælleskampagne) i samarbejde med Region Nordjylland Figur 8. Spirituspåvirkede uheldsimplicerede førere fordelt på transportform. 22

23 Mål for spiritusuheld Nedbringe antallet af færdselsuheld, hvor spiritus er en medvirkende årsag. Figur 9. Uheldsimplicerede spirituspåvirkede førere fordelt på alder divideret med antallet af årgange i aldersgruppen. 23

24 5. TRAFIKSIKKERHED I VESTHIMMERLAND Der er flere forskellige måder, hvorved det er muligt at arbejde med trafiksikkerhed. Arbejdet med at fremme trafiksikkerheden i Vesthimmerlands Kommune kan inddeles i tre områder: Drift/løbende opgaver Samarbejde Projekter. Drift/løbende opgaver Mange af de opgaver der løses i kommunens vejafdeling har afsæt i et trafiksikkerhedshensyn. Der kan i forbindelse med de løbende opgaver nævnes følgende: Rabatslåning Rabatsaneringer Asfalt Udbedring af huller i vejen Renholdelse Skiltearbejde Stribearbejde Brolægning Vintertjeneste Snerydning Trafiktællinger Uheldsstedfæstelse Uheldsanalyser Mobile fartvisere Din fart Projekter Når der planlægges fysiske tiltag i kommunen, enten som vejanlæg eller i form af lokalplaner, er det vigtigt, at der tages højde for såvel trafiksikkerheden som tilgængeligheden. En metode til at sikre, der bliver taget højde for trafiksikkerheden og tilgængeligheden, er ved at gennemføre trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner på nye anlægsprojekter 1. På eksisterende anlæg kan der udføres tilgængelighedsrevisioner samt trafiksikkerhedsinspektioner 2. Udover de udvalgte fokusområder og fokus på reduktionen af antallet af dræbte og tilskadekomne, er der mht. arbejdet med trafiksikkerhed i Vesthimmerlands Kommune stort fokus på, at alle nye anlægsprojekter gennemgår revision. Ligeledes er det et mål, at eksisterende anlæg gennemgår trafiksikkerhedsinspektion og eventuelt tilgængelighedsrevision, hvilket dog ikke har direkte relation til trafiksikkerhedsplanen. Vesthimmerlands Kommune har altså et mål om, at der udføres; Trafiksikkerhedsrevision på alle større anlægsprojekter og lokalplaner Tilgængelighedsrevision på alle større anlægsprojekter og lokalplaner, hvis relevant Trafiksikkerhedsinspektion på 50 km vej om året Tilgængelighedsrevision på relevante eksisterende lokaliteter Samarbejde Arbejdet for at fremme trafiksikkerheden, og dermed forhindre at borgere kommer til skade på vejene, foregår via mange forskellige aktører og projekter i kommunen. Samarbejdet mellem alle disse aktører er derfor også en vigtig del af det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Ved at samarbejde aktørerne imellem skabes grundlag for at støtte de aktiviteter, som bl.a. foregår på kommunens skoler i forbindelse med færdselsundervisning. Erfaringer fra andre instanser er også et vigtigt element i trafiksikkerhedsarbejdet. Om det drejer sig om erfaringer omkring fysiske tiltag eller kampagnetiltag, er det vigtigt at udnytte den viden og de kommunikationskanaler, der er til stede. Ved at udnytte disse erfaringer er det således muligt at opnå den bedst mulige løsning. 1) Trafiksikkerhedsrevision: En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig sikkerhedsmæssig granskning af vej- og trafikprojekter. Tilgængelighedsrevision: Tilgængelighedsrevision er en metode til systematisk at gennemgåvejprojekter og kontrollere, om tilgængeligheden tilgodeses. 2) Trafiksikkerhedsinspektion: Trafiksikkerhedsinspektion er en metode til systematisk vurdering af sikkerhedsforholdene på eksisterende vejanlæg. 24

25 Hvem arbejder kommunen sammen med - og om hvad? Skolerne - Færdselskontaktlærere på skolerne - Trafikpolitik på skolerne - Kampagner - Skoleveje Andre kommuner - Fælles kampagner - Erfaringsudveksling Rådet for Sikker Trafik - Kampagner - Netværk og kurser for færdselskontaktlærere Politiet - Skolerne/færdselskontaktlærere - Hastighed indsatser - Skoleveje - Projekter 25

26 Udgivet januar 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen Vesthimmerlands Kommune Frederik IX s Plads Farsø Udarbejdet i samarbejde med Rambøll.

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget Regeringens handlingsplan for trafiksikkerhed Trafikministeriet 1997 Forord Hver ulykke er én for meget. Det er den grundlæggende holdning, regeringen ønsker skal præge de kommende

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Skal potensmodellen lægges på hylden?

Skal potensmodellen lægges på hylden? Skal potensmodellen lægges på hylden? T R A F I K D A G E 2 0 1 4 A A L B O R G U N I V E R S I T E T K A T R I N E T E R P N I E L S E N, C O W I O G C A M I L L A S L O T H A N D E R S E N, A A U KATRINE

Læs mere

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Projektets hovedformål er at etablere en sikker og tryg cykelforbindelse mellem de 2 bysamfund

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken

Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Ud i trafikken Om børns forudsætninger og udfordringer i trafikken Sikre børn i trafikken side 3 Fælles ansvar side 4 Udskolingen en særlig udfordring side 5 Gratis materialer til undervisningen side 6

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Kildemarkskolens Trafikpolitik

Kildemarkskolens Trafikpolitik 1 Kildemarkskolens Trafikpolitik Ambitionen med trafikpolitikken er at give de bedste forudsætninger for at elever, forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Arbejdet

Læs mere