STRUER KOMMUNE DECEMBER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUER KOMMUNE DECEMBER"

Transkript

1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007

2 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Planen er også et vigtigt værktøj, når der skal foretages en prioritering af indsatsen i forhold til de trygheds- og sikkerhedsproblemer, der findes på vejnettet. Hæftets indhold danner baggrund for forslaget til en prioriteret projektliste. Oplevelsen af hvor sikkert det er at færdes forskellige steder på vejnettet, hænger langt fra altid sammen med, hvor der rent faktisk er sket uheld. Oftest vil det være sådan, at der kan sker få uheld dér, hvor utrygheden er stor. Føler man sig for sikker i trafikken, slækkes opmærksomheden lidt, og derved kan uheldene opstå. Utryghed er imidlertid ikke et særligt godt redskab til at forbedre trafiksikkerheden. Forældre som føler, at skolevejen er utryg, har større tendens til at køre deres børn i skole, og bidrager dermed til at gøre det mere utrygt for andre børn. Så selvom trafiksikkerhed og utryghed i trafikken ikke nødvendigvis handler om det samme, er begge relevante problemstillinger at håndtere. Struer Kommune har derfor også valgt, at der i forbindelse med udarbejdelsen af denne trafiksikkerhedsplan skal være fokus på både trafiksikkerheden og utrygheden på vejnettet i kommunen. Dette hæfte sammenfatter resultaterne af arbejdet med trafiksikkerhedsplanen og vil udgøre grundlaget for Struer Kommunes fremtidige arbejde med trafiksikkerheden. Første del af hæftet redegør for status på den kommunale indsats på trafiksikkerhedsområdet i perioden efter udgivelsen af den forrige trafiksikkerhedsplan fra Dette består af en status på dels målsætningerne fra trafiksikkerhedsplanen og dels de opstillede projektforslag i trafiksikkerhedsplanen. Første del af hæftet består desuden af en analyse af de politiregistrerede uheld på vejnettet i Struer Kommune i perioden Første del afsluttes med en opsamling på de tidligere målsætninger samt en fremhævelse af nye fokusområder. Denne del af hæftet vil kunne anvendes til en årlig revision af målsætningerne for trafiksikkerheden. Anden del af hæftet er en registrering af utrygheden blandt borgere og skolerepræsentanter, hvilket er opgjort på baggrund af en skolevejsundersøgelse og borgerhenvendelser. Tredje del af hæftet beskriver de vigtigste indsatsområder for det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde med forslag til konkrete projekter, kampagner og driftstiltag. Fjerde del af hæftet består af en prioriteret projektliste til realisering af de tiltag, der beskrives under de forskellige indsatsområder. Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune 2

3 1 STATUS Struer Kommune udarbejdede i 2000 en trafiksikkerhedsplan som led i en målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje. I denne plan blev der opstillet mål for udviklingen i trafiksikkerheden frem til 2010, som har været udgangspunktet for det efterfølgende trafiksikkerhedsarbejde i Struer Kommune. 1.1 Mål fra trafiksikkerhedsplan 2000 Herunder følger de væsentligste mål fra forrige trafiksikkerhedsplan. Den overordnede målsætning på trafiksikkerhedsområdet er: "Med udgangspunkt i uheldstallet for 1999 at reducere antallet af personskader med 40 % på alle veje i Struer Kommune inden 2010." For at opnå denne målsætning blev der udpeget fire indsatsområder, hvor der ligeledes blev opstillet målbare delmål, der skulle bidrage til at opfylde den overordnede målsætning. De fire indsatsområder er: Ulykker med høj hastighed. Ulykker i kryds, hvor kommunen er vejbestyrelse. Ulykker med spiritus. Ulykker med unge (mandlige) bilister. De konkrete delmål for disse indsatsområder er: "Reducere antallet af personskader i krydsuheld, hvor kommunen er vejbestyrelse, med 40 % i perioden , således at antallet falder fra gennemsnittet 9 personskader til 4 i 2010". "Reducere antallet af personskader i ulykker med spiritus indblandet med 40 % i perioden , således at antallet falder fra ca. 6 personskader pr. år (31 personskader fra ) til 2 personskader i 2010". "Reducere antallet af personskader med unge trafikanter med 40 % i perioden De unge trafikanter var i perioden impliceret i 51 af total 101 personskader. I 1999 var andelen 9 personskader ud af 20. I 2010 skal andelen være reduceret til 4". "Inden 2010 bør hastigheden på alle trafikveje i Struer Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, således at mindst 85 % af bilisterne overholder hastighedsgrænserne". 1.2 Status for de opstillede mål De næste afsnit belyser de politiregistrerede uheld på vejnettet i Struer Kommune i perioden Der gøres status for målsætningerne fra 2000, og der vises øvrige væsentlige tendenser i uheldsudviklingen de seneste fem år. Siden den seneste trafiksikkerhedsplan er der sket en ændring i vejbestyrelsesforholdet, således at kommunevejnettet 3

4 er steget fra ca. 288 km i den tidligere Struer Kommune til ca. 435 km vejnet i Ny Struer Kommune. Dertil er der ca. 35 km statsvejnet i Ny Struer Kommune. Målsætningerne sammenlignes primært med uheldsudviklingen på det tidligere kommune- og amtsvejnet. Øvrige forhold belyses for vejnettet i Ny Struer Kommune Uheldsudvikling I perioden er der i alt sket 283 uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune. 89 af disse uheld er sket på statsvejnettet, mens de øvrige 194 uheld er sket på kommunevejnettet. Figur 1 viser udviklingen i antallet af uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på person- og materielskadeuheld. Set over hele perioden er antallet af årlige uheld faldet fra 61 uheld til 49 uheld, hvilket svarer til et fald på 20 %. Uheldsantallet har dog ikke været faldende over hele perioden. Af de 283 uheld var der 139 personskadeuheld og 144 materielskadeuheld. Antallet af årlige personskadeuheld i denne periode har været faldende på både kommunevejnettet og statsvejnettet. Set over hele perioden er antallet af personskadeuheld faldet fra 39 uheld til 25 uheld, hvilket svarer til et fald på 36 %. Samme udvikling er ikke gældende for materielskadeuheldene, som dog har været faldende fra Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune Personskadeuheld Materielskadeuheld Figur 1. Antallet af uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune i perioden fordelt på person- og materielskadeuheld Personskader I perioden har der i alt været 186 personskader på vejnettet i Ny Struer Kommune og heraf 9 dræbte (6 på statsvejnettet og 3 på kommunevejnettet). I denne periode er antallet af personskader faldet fra 54 i 2002 til 33 i 2006, hvilket svarer til et fald på 39 %. Det største fald er sket på statsvejnettet. Figur 2 viser antallet af personskader på det tidligere kommune- og amtsvejnet i perioden I denne periode var der i alt 170 personskader som følge af uheld på dette vejnet. Desuden er målsætningen om reduktionen i antallet af personskader på 40 % vist. Udgangspunktet for målet er antallet af personskader i Set over hele perioden har antallet af personskader været faldende, og i 2006 lå antallet af personskader på det tidligere kommunevejnet på niveau med målsætningen og antallet af personskader på det tidligere amtsvejnet under målsætningen. 4

5 Personskader Tidligere amtsveje Tidligere kommuneveje Målsætning tidl. amtsveje Målsætning tidl. kommuneveje Figur 2. Antallet af personskader i perioden fordelt på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune samt målsætningen om at reducere antallet af personskader på det tidligere kommune- og amtsvejnet med 40 % inden Krydsuheld Figur 3 viser antallet af personskader, der er sket i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet og på kommunevejnettet i Ny Struer Kommune i perioden Desuden er målsætningen om reduktion i antallet af personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet med 40 % vist. Udgangspunktet for målet er antallet af personskader i krydsuheld i Antal uheld Tidligere kommunevejnet Nuværende kommunevejnet Målsætning tidligere kommunevejnet Figur 3. Antallet af årlige personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet og kommunevejnettet i Ny Struer Kommune samt målsætningen om at reducere antallet af krydsuheld på kommunevejnettet med 40 % inden Udviklingen i antallet af krydsuheld har været faldende indtil 2006, hvor der er sket en kraftig stigning. Stigningen er både sket på det tidligere kommunevejnet og det nuværende kommunevejnet. Der er derfor grund til en ekstra indsats mod at få nedbragt antallet af krydsuheld i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. 5

6 1.2.4 Spiritusuheld Figur 4 viser antallet af personskader som følge af de spiritusuheld, der er sket på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden Desuden er målsætningen om en reduktion af disse uheld med 40 % fra udgangspunktet på 6 uheld pr. år i 1999 vist. 29 af de 170 personskader i perioden havde spiritus indblandet. Selvom antallet af personskader har ligget over målsætningen, er udviklingen i personskader som følge af spiritusuheld faldende, og i 2005 og 2006 har der kun været henholdsvis 2 og 4 personskader som følge af spiritusuheld. Udviklingen i antallet af personskader i spiritusuheld er således gået i den rigtige retning som følge af den hidtidige indsats. 12 Personskader med spiritus indblandet 10 Personskader Målsætning tidligere vejnet Figur 4. Udviklingen i antallet af årlige personskader som følge af spiritusuheld på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden samt målsætningen om at reducere antallet af personskader som følge af spiritusuheld med 40 % inden Alle personskader som følge af spiritusuheld i Ny Struer Kommune er sket på det tidligere kommune- og amtsvejnet. Det er dog stadig primært de yngre aldersgrupper, der har været involveret i de 43 spiritusuheld, der er sket i perioden Førere i aldersgruppen år har været indblandet i ca. 20 % af spiritusuheldene, mens aldersgruppen år har været indblandet i ca. 35 % af spiritusuheldene. Førerne har primært været mandlige bilister Uheld med unge trafikanter Figur 5 viser andelen af personskader i uheld med unge trafikanter i aldersgruppen år på det tidligere kommune- og amtsvejnet i Struer Kommune i perioden Desuden er målsætningen om at reducere andelen af personskader i uheld med unge trafikanter med 40 % inden 2010 vist. Denne andel var i 1999 på 45 % (9 ud af 20 personskader). I 2002 var aldersgruppen år indblandet i lidt over 40 % af personskaderne. Siden 2002 har andelen højst været 25 % og ligget et godt stykke under målsætningen. De unge trafikanters andel i antallet af personskader ligger tilsvarende lavt på det nuværende stats- og kommunevejnet. Udviklingen i antallet af personskader i uheld med unge trafikanter er således gået i den rigtige retning som følge af den hidtidige indsats. Det er dog stadig primært de unge trafikanter, der har den største andel i alle trafikuheld i perioden samt i fart- og spiritusuheldene i samme periode. Af de 454 førere, der har været impliceret i alle trafikuheld i perioden , er 23 % af førerne mellem 16 og 25 år. Det er især trafikanter i aldersgruppen år, der er involveret i 6

7 uheld (15 %). Førere i aldersgruppen år har været indblandet i ca. 30 % af de 26 fartuheld og ca. 20 % af de 43 spiritusuheld, der er sket i perioden , mens aldersgruppen år har været indblandet i ca. 35 % af spiritusuheldene. Førerne er primært mandlige bilister. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af samlet antal personskader år Målsætning tidligere vejnet Figur 5. Andelen af det årlige antal personskader, som er sket i uheld med unge trafikanter i aldersgruppen år på det tidligere kommune- og amtsvejnet samt målsætningen om at reducere denne andel med 40 % inden Øvrige forhold Figur 6 viser person- og materielskadeuheldene på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på biluheld og uheld med svage trafikanter. Biluheld er uheld, hvor et køretøj udgør begge parter i uheldet. Uheld med svage trafikanter er uheld, hvor en cyklist eller fodgænger udgør mindst én part i uheldet. Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune 250 Materielskadeuheld 200 Personskadeuheld Biluheld Uheld med svage trafikanter Figur 6. Antallet af biluheld og uheld med svage trafikanter fordelt på personskadeuheld og materielskadeuheld på vejnettet i Ny Struer Kommune. Figuren viser, at en stor del af uheldene med svage trafikanter er personskadeuheld. 70 % af alle uheld i perioden med svage trafikanter indblandet har været med personskade, og hovedparten af disse uheld har været med cyklister. I virkeligheden sker der langt flere uheld med svage trafikanter, da det kun er ca. hvert 15. cyklistuheld, 7

8 der i praksis bliver politiregistreret. Der er derfor grund til at styrke indsatsen mod at reducere antallet af cyklistuheld. Figur 7 viser person- og materielskadeuheldene på vejnettet i Ny Struer Kommune fordelt på uheldenes hovedsituation. En forklaring af de ni hovedsituationer kan findes i figurteksten. Figuren viser, at ca. hvert fjerde personskadeuheld er solouheld. Disse uheld sker hovedsageligt uden for byzone og skyldes for det meste kørsel med for høj hastighed, spirituskørsel, dårlig vejudformning eller uopmærksomhed Antal uheld på vejnettet i Ny Struer Kommune Materielskadeuheld Personskadeuheld Figur 7. Personskadeuheld og materielskadeuheld fordelt på hovedsituation på vejnettet i Ny Struer Kommune. 0=solouheld, 1=ligeudkørende samme retning, 2=ligeudkørende modsat retning, 3=samme retning med svingning, 4=modsat retning med svingning, 5=krydsende køretøjer uden svingning, 6=krydsende køretøjer med svingning, 7=parkeret køretøj, 8=fodgængere, 9=faste genstande. 1.3 Projekter fra trafiksikkerhedsplan 2000 For at nå de opstillede målsætninger fra 2000 blev der bl.a. udarbejdet en prioriteret projektliste med 32 projekter for det kommunale vejnet, der har indgået i den fremtidige kommunale planlægning, prioritering og budgetlægning. I 2007 er 21 af disse projektforslag blevet realiseret, mens de sidste 11 projektforslag endnu mangler at blive realiseret. Der er udover de realiserede projekter fra projektlisten gennemført yderligere 16 trafiksikkerhedsprojekter i perioden Mange af disse projekter er på de mindre veje i åbent land og på vejnettet i de mindre byer i kommunen Projekternes effekt Efter gennemførelsen af projekterne er antallet af årlige uheld reduceret på nær én lokalitet. Der er stadig sket uheld på 7 af de 21 lokaliteter, hvor der siden 2001 er gennemført trafiksikkerhedsprojekter. Tabel 1 viser effekten af de otte gennemførte projekter, hvor der er sket den største effekt i både positiv og negativ forstand. På de tre lokaliteter, hvor der er sket den største positive effekt, har virkemidlerne været etablering af en 40 km/t zone med hævet flade, etablering af cykelfelter og spærreflader i kryds samt opsætning af undertavler med anbefalet hastighed. Der har således været brugt både begrænsede og mere omfattende midler. Det ses, at antallet af årlige uheld er steget på Fjordvejen efter ændringen af hastighedsgrænsen på strækningen. 5 af de 7 uheld, der er sket på Fjordvejen, er dog krydsuheld. 8

9 Selvom faldet i antallet af årlige uheld ikke har været så stor på Bredgade, har gennemførelsen af projektet betydet, at antallet af uheld i krydset mellem Bredgade og Gimsinghovedvej er faldet fra 4 uheld i perioden til 1 uheld i perioden Dette kryds var tidligere det mest uheldsbelastede kryds på strækningen. Projekt Virkemiddel Uheld pr. år før Uheld pr. år efter Søndergade 40 km/t zone, hævet flade mv. 1,0 0,4 Vestre Ringgade/Fabriksvej Cykelfelter og spærreflader 0,5 0 Hjermvej Anbefalet hastighed, baggrundsafmærkning 1,3 1,0 Kongsgårdsvej Mindre vejudvidelse i kurve 0,3 0 Voldgade Etablering af chikaner og afstribning 0,3 0 Vestre Ringgade/Stadion Allé Forlængelse af fartbegrænsning på 60 km/t forbi krydset 0,4 0,2 Bredgade (Holstebrovej-Ringgade) Spærreflader og venstresvingsbaner 1,7 1,6 Fjordvejen Ændret hastighedsgrænse ved skiltning 1,1 1,4 Tabel 1. Eksempler på effekten af de gennemførte projektforslag til forbedring af trafiksikkerheden på vejnettet i Struer Kommune. 1.4 Hvor sker uheldene på vejnettet? Ud af de 283 uheld, der er sket på det nuværende vejnet i Struer Kommune i perioden , er 101 af uheldene sket i kryds, mens 182 uheld er strækningsuheld. Antallet af strækningsuheld har været faldende siden 2004, mens antallet af krydsuheld har været lidt stigende på især kommunevejnettet siden Karakteristisk for krydsuheldene er, at ca. 60 % af disse uheld sker inden for byzone, og ca. 60 % af disse uheld er personskadeuheld. Derudover er ca. 60 % af uheldene med cyklister indblandet krydsuheld. Karakteristik for strækningsuheldene er, at ca. 40 % af disse uheld er solouheld, samt at hovedparten af bil- og fodgængeruheldene er strækningsuheld. Der er sket flest uheld i perioden i følgende kryds i Struer Kommune: Holstebrovej/Bredgade (statsvej) Hovedvejen/Vesterfjordvej (statsvej) Smedegade/Bredgade Vester Ringgade/Park Allé Holstebrovej/Drøwten (statsvej) Oddesundvej/Østerbrogade (statsvej) Smedegade/Anlægsvej 5 uheld 5 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld 3 uheld Hovedparten af uheldene i krydsene i Struer by (Holstebrovej/Bredgade, Smedegade/Bredgade, Vester Ringgade/Park Allé og Smedegade/Anlægsvej) er sket ved, at den ene part ikke overholder sin vigepligt ved svingning, kører over for rødt, eller ved at der sker bagendekollision. 9

10 To af de fem uheld i krydset Holstebrovej/Bredgade er personskadeuheld. Uheldene i krydset er sket ved, at bilisterne ikke har overholdt vigepligten eller har påkørt en bilist bagfra. Dette kunne tyde på, at det er vanskeligt at erkende krydset. To af de tre uheld i krydsene Smedegade/Bredgade, Vester Ringgade/Park Allé samt Smedegade/Anlægsvej er personskadeuheld. Begge personskadeuheld i krydset Smedegade/Anlægsvej er cykeluheld. To ud af de tre uheld i krydset Vester Ringgade/Park Allé er ligeledes cykeluheld. I rundkørslen mellem Holstebrovej og Drøwten er to af de tre uheld solouheld. I krydset Hovedvejen/Vesterfjordvej skyldes uheldene en kombination af dårlig oversigt og høj hastighed. Tre af de fem uheld er personskadeuheld. Uheldsbilledet tyder på, at det er vanskeligt at erkende krydset, eller at der er dårlige oversigtsforhold, idet de flest uheld er mellem venstresvingende og overhalende køretøjer på Hovedvejen. I krydset Oddesundvej/Østerbrogade er alle tre uheld sket mellem svingende køretøjer fra Oddesundvej og ligeudkørende køretøjer på Oddesundvej. Et af uheldene er personskadeuheld. Uheldsbilledet tyder således på, at det er vanskeligt at foretage svingning fra Østerbrogade ud på Oddesundvej. Ud fra en betragtning af uheldenes geografiske placering, vurderes der at være sket mange uheld på følgende strækninger i Struer Kommune i perioden : Bredgade (Holstebrovej-Ringgade) Hovedvejen v. Flovlev (statsvej) Ringgade (Holstebrovej-Søndergade) Oddesundvej ml. Humlum og Oddesund (statsvej) Oddesundvej v. Bremdal (statsvej) Hjermvej (syd for Drøwten) Holstebrovej nf. Villemoesvej (statsvej) Smedegade (Anlægsvej-Bredgade) Oddesundvej syd for Humlum (statsvej) Ølbyvej Vinderupvej ved viadukten 9 uheld (3 i kryds) 8 uheld (2 i kryds) 8 uheld (5 i kryds) 8 uheld (1 i kryds) 7 uheld 5 uheld 5 uheld 5 uheld (2 i kryds) 4 uheld 4 uheld (1 i kryds) 3 uheld Fire af de 11 udpegede strækninger ligger i Struer by. Seks af de øvrige syv strækninger er på statsvejene Hovedvejen, Oddesundvej, Holstebrovej samt på Vinderupvej. De fleste uheld på disse strækninger er solouheld og uheld mellem modkørende. Årsagerne til sådanne uheld er typisk for høj hastighed og dårlig oversigt. På Hovedvejen ved Flovlev er der sket otte uheld, hvor to af uheldene er sket i krydset mellem Hovedvejen og Flovlevvej. De resterende uheld er primært solouheld og uheld med modkørende trafikanter. Fire af de otte uheld er personskadeuheld. På Oddesundvej ved Bremdal er fem af de syv uheld personskadeuheld. Der er desuden sket to uheld med cyklister og to uheld med fodgængere. Ligeledes er fire ud af de seks uheld på Oddesundvej ml. Oddesundbroen og Humlum personskadeuheld. På Hjermvej er alle fem uheld solouheld, hvor føreren af køretøjet er kørt af vejen på en lige strækning eller i et sving. Tre af disse uheld er personskadeuheld. 10

11 På Oddesundvej syd for Humlum ligger de fire uheld på en meget kort strækning, og tre af disse uheld er personskadeuheld. Tre af de fem uheld på Holstebrovej nord for Villemoesvej er personskadeuheld. På de fire strækninger i Struer by er uheldsbilledet mere varieret. På Bredgade er der sket seks uheld på strækningen mellem Holstebrovej og Ringgade. Der er desuden sket tre krydsuheld i mindre kryds på denne strækning. Fem af de seks uheld er personskadeuheld, og svage trafikanter er impliceret i en stor del af uheldene. To af uheldene har været bagendekollisioner. På Ringgade er der sket otte uheld på strækningen mellem Holstebrovej og Søndergade. Fem af disse uheld er krydsuheld, som er sket i fire forskellige kryds på strækningen. Uheldene er alle af forskellig karakter og er sket på forskellige lokaliteter. På Smedegade er der både sket et solouheld, et uheld med et parkeret køretøj og et uheld med en fodgænger. To af de tre strækningsuheld er personskadeuheld. Smedegade og Ringgade har generelt en jævn uheldsfordeling på hele strækningen. På Ølbyvej er der sket et solouheld, et uheld med en fast genstand samt et uheld med svingning foran medkørende. Dette uheld var med personskade, og der var en knallert impliceret. 1.5 Sammenfatning I perioden er der samlet set sket et lille fald i det årlige antal uheld på vejnettet. Siden 2005 har antallet af personskadeuheld været stigende, mens antallet af materielskadeuheld har været faldende siden Udviklingen i det samlede antal af personskader på det tidligere vejnet i Struer Kommune følger målsætningen fra 2000 om en reduktion på 40 % inden Der var dog en stigning i antallet af personskader på det tidligere kommunevejnet i Antallet af personskader på det nuværende kommunevejnet ligger over målsætningen. Antallet af personskader i krydsuheld på det tidligere kommunevejnet fulgte målsætningen om en reduktion på 40 % inden 2010 indtil 2006, hvor der skete en væsentlig stigning i antallet af personskader. Antallet af personskader på det nuværende kommunevejnet er endnu højere. Det anbefales at gøre en indsats for at reducere antallet af krydsuheld. Antallet af personskader i spiritusuheld lå i 2005 og 2006 under målsætningen om en reduktion på 40 % inden Udviklingen i andelen af personskader i uheld med unge trafikanter har i perioden fulgt målsætningen om en reduktion på 40 % inden 2010 og har siden 2003 ligget under denne målsætning. De unge trafikanter har dog stadig en stor andel i det samlede antal uheld, fartuheld og spiritusuheld. Der bør gøres en indsats for at reducere antallet af uheld blandt de yngre aldersgrupper. Krydsuheldene på vejnettet har siden 2005 været stigende, mens strækningsuheldene har været faldende. Mange af krydsuheldene involverer cyklister, og 70 % af alle uheld i perioden med svage trafikanter har været personskadeuheld. Det er derfor nødvendigt at gøre en indsats for at reducere krydsuheld og uheld med svage trafikanter i byen. 11

12 Hvert fjerde uheld er solouheld, og de fleste af disse uheld sker uden for byerne. Solouheld sker typisk som følge af høj hastighed, dårlig oversigt eller dårlig vejudformning. Det anbefales at foretage en målrettet indsats mod at reducere antallet af solouheld, da dette kan reducere det samlede antal uheld betydeligt Nye målsætninger I Færdselssikkerhedskommissionens seneste nationale handlingsplan fra maj 2007 er der udarbejdet nye overordnede mål for trafiksikkerheden. Det anbefales, at Struer Kommune følger kommissionens overordnede målsætning, som lyder: At reducere antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne med 40 % inden 2012 med udgangspunkt i tallene fra Det anbefales, at Struer Kommune tager udgangspunkt i målsætningerne fra forrige trafiksikkerhedsplan i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. Alle målsætninger bør gælde for kommunevejnettet i Ny Struer Kommune. Udgangspunktet for målsætninger bør være et gennemsnit af uheldstallene i perioden frem for tallene fra Det anbefales, at målsætninger om en reduktion i krydsuheld, cyklistuheld og uheld med unge trafikanter tager udgangspunkt i en reduktion i antallet af personskader. Det anbefales at målsætningen om spiritusuheld tager udgangspunkt i en reduktion på 40 % af alle spiritusuheld, idet der stadig sker en del uheld som følge af spirituskørsel. Derudover anbefales det at opstille en målsætning om at reducere antallet af personskader som følge af cyklistuheld med 40 % inden Tabel 2 viser et overblik over forslaget til nye målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Målsætning Udgangspunkt gns Delmål 2007 Delmål 2008 Delmål 2009 Delmål 2012 Reduktion i antallet af personskader på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af personskader som følge af krydsuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af personskader som følge af cyklistuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i antallet af spiritusuheld på kommunevejnettet med 40 %. Reduktion i andelen af personskader som følge af uheld med unge trafikanter (16-25 år) på kommunevejnettet med 40 % % 27 % 25 % 23 % 18 % Inden 2012 bør hastigheden på alle trafikveje i Struer Kommune nedsættes til den skiltede hastighed, således at mindst 85 % af bilisterne overholder hastighedsgrænsen. Tabel 2. Forslag til nye målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. 12

13 2 UTRYGHED Der er i forbindelse med revisionen af trafiksikkerhedsplanen fra 2000 gennemført en kortlægning af borgernes utryghed på vejnettet i Struer Kommune. Utrygheden er kortlagt ved gennemførelse af en skolevejsundersøgelse for de ni kommunale skoler i Struer Kommune samt ved etablering af en åben brevkasse, hvor borgere kunne henvende sig med bidrag til trafikfarlige/utrygge lokaliteter på vejnettet i kommunen. 2.1 Borgernes mening I september 2007 er der blevet gennemført en undersøgelse om trafiksikkerheden blandt borgerne i Struer Kommune. Der har været en brevkasse på kommunens hjemmeside, hvor borgerne har haft muligheden for at udpege utrygge eller farlige lokaliteter. I alt 73 indlæg (nogle med flere lokaliteter) er registreret, som primært omhandler problemer med høj hastighed, dårlig oversigt i kryds samt dårlige forhold for cyklister og fodgængere. Derudover er der foretaget en besigtigelse af lokalområderne for de ni folkeskoler i Struer Kommune sammen med repræsentanter fra skolerne. I forbindelse med disse besigtigelser er der udpeget 27 problemlokaliteter, som altovervejende omhandlede forholdene for cyklister og fodgængere Hvor er borgerne utrygge? Figur 8 viser en oversigt over de lokaliteter, hvor borgere og skolerepræsentanter har udpeget utrygge steder på vejnettet i Struer Kommune. Tabel 3 viser de kryds og strækninger, som er hyppigst udpeget. Kryds Antal indlæg Problem Uheld Vinderupvej/Sommerstedvej 3 Vejudformning/hastighed 1 Hjermvej/Drøwten 2 Dårlige forhold for cyklister/fodgængere 1 Danmarksgade/Jyllandsgade 2 Dårlig oversigt 1 Bredgade Vest/Park Allé 2 Dårlig oversigt 2 Oddesundvej/Trehøjevej (statsvej) 2 Vejudformning/dårlig oversigt/hastighed 1 Strækning Antal indlæg Problem Uheld Smedegade 5 Dårlige forhold for cyklister/dårlig oversigt v. højhuset 18 (12 i kryds) Hjermvej (by og land) 5 Dårlige forhold for cyklister/hastighed 8 (2 i kryds) Holstebrovej i Struer by (statsvej) 5 Dårlige forhold for cyklister/fodgængere 14 (11 i kryds) Drøwten 4 Trafikmængden/hastighed/dårlig oversigt 2 Park Allé 4 Hastighed 3 (2 i kryds) Oddesundvej ml. Humlum og Oddesund (statsvej) 3 Dårlige forhold for cyklister 8 (1 i kryds) Tabel 3. De hyppigst udpegede kryds og strækninger, hvor borgerne i Struer Kommune føler sig utrygge. De udpegede lokaliteter ligger spredt rundt i kommunen, mens de hyppigst udpegede lokaliteter primært befinder sig i Struer by og på de største veje uden for bymæssig bebyggelse i kommunen. 13

14 Figur 8. Oversigt over de lokaliteter, hvor borgere og skolerepræsentanter har udpeget utrygge steder på vejnettet i Struer Kommune. Lokaliteterne er kategoriseret inden for fire overordnede problemfelter; cyklister, hastighed, kryds (primært oversigtsforhold) og øvrige. Skoledistrikterne i Struer Kommune er markeret med lilla farve på kortet. 14

15 I det følgende foretages en kort beskrivelse af nogle af de udpegede lokaliteter fordelt på skoledistrikterne i Struer by og de øvrige skoledistrikter i kommunen Struer Utrygheden i Struer opleves mest på de større veje i byen som f.eks. Holstebrovej, Smedegade, Drøwten, og Park Allé. På sådanne veje er det trafikmængden, bilernes hastighed og dårlige forhold for de svage trafikanter, der er de største problemer. På Holstebrovej er der flere borgere, der er utrygge ved at færdes på vejen i dag som cyklist, da der er meget trafik. Der sker desuden flere uheld i de større kryds på Holstebrovej. I krydset mellem Holstebrovej og Bredgade er der sket 5 uheld i perioden , der alle er sket som følge af, at den ene part ikke har overholdt sin vigepligt eller ved bagendekollision. I krydset mellem Holstebrovej og Ringgade oplever enkelte borgere problemer med trafikafviklingen. Derudover er der en del indlæg fra beboere i boligområderne i byen ved f.eks. Stentofterne og området nord for Drøwten. I boligområderne er indlæggene rettet mod bilernes hastighed på vejene og børnenes sikkerhed. Derudover er der en række kryds i Struer, hvor problemerne for borgerne primært er dårlig oversigt. Der er sket flere uheld på Smedegade, og der er noget utryghed i dag ved at færdes på strækningen som cyklist. På Fabriksvej er der dårlig oversigt ved Bystiens krydsning af vejen, hvilket giver anledning til utryghed, når cyklisterne skal krydse Fabriksvej. I krydset mellem Bredgade og Ringgade har man som cyklist svært ved at placere sig i krydsets vestlige side, når man kommer fra Bredgade nord og skal videre mod Ringgade øst. Dette gør, at man som cyklist føler sig utryg i krydset. I krydset mellem Park Allé og Vester Ringgade skal cyklister og knallertførere krydse rabatten på Vester Ringgade, hvis de skal dreje til venstre fra Vester Ringgade mod Park Allé. Dette kan betyde, at disse trafikanter vælger at anvende kørebanen i stedet for. Der er registeret et uheld i krydset, hvor en knallertfører er væltet på kørebanen Bremdal Utrygheden i Bremdal samler sig omkring Fjordvejen og Drosselvej, som er en skolevej. Derudover er der udpeget utrygge steder på Oddesundvej, som er statsvej. Der har desuden været flere indlæg om for høj hastighed på Strandbjerggårdvej. På Fjordvejen er det primært bilisternes hastighed, der giver utryghed blandt borgerne. På Drosselvej i Bremdal er der i dag en smal dobbeltrettet fællessti på den nordlige side af vejen, der fører cyklister og fodgængere fra krydset med Fjordvejen hen til Bremdal Skole. Den smalle dobbeltrettede sti medfører ofte konflikter mellem gående og cyklister. Der er meget dårlige oversigtsforhold ved fællesstiens krydsning med Løvsangervej, hvilket skaber farlige situationer. Det er utrygt at færdes som cyklist på Oddesundvej i kurven ved Bremdal. Her er forholdene for cyklister ikke gode, da de skal køre sammen med bilisterne, som tit kører ret stærkt. Der er desuden sket flere uheld i kurven. En del af uheldene på denne strækning har involveret svage trafikanter. 15

16 Krydset mellem Oddesundvej og Trehøjevej er farligt, idet krydset ligger i en kurve, hvor bilister har høj hastighed. Der er ingen venstresvingsbane på Oddesundvej ved krydset. Der er desuden flere indkørsler til Oddesundvej, hvor oversigten er meget dårlig Humlum/Toftum Der er desuden flere indlæg, der går på forbedring af forholdene for cyklister på Oddesundvej. Her er problemet i dag meget tung trafik og høje hastigheder samt manglen på faciliteter til cyklister. Hovedparten af de øvrige indlæg samler sig omkring hovedgaden i Humlum og Humlum Skole og består af ønsker om forbedring af forholdene for især cyklister. På Chr. Gades Vej er der en cykelsti på den vestlige/sydlige side af vejen, der forløber fra Humlum Skole til Østerbrogade. I krydset mellem Østerbrogade og Chr. Gades Vej i Humlum er der ingen foranstaltninger, der sikrer, at skolebørnene sikkert krydser Østerbrogade, og derfor opleves det som utrygt at krydse vejen. Krydset mellem Oddesundvej og Østerbrogade nævnes også som vanskeligt at passere for bilister. På Vesterbrogade i den vestlige ende af Humlum er der en dobbeltrettet cykel- og gangsti på den nordlige side af vejen, som ophører ved et helleanlæg på vejen. Helleanlægget skal sikre, at cyklister fra vest kan krydse vejen og fortsætte mod øst gennem Humlum. Udformningen af strækningen omkring helleanlægget er forvirrende og giver ikke en entydig signal til cyklisterne om hvor og hvordan krydsningen af vejen bør foregå Thyholm Hovedparten af indlæggene omhandler strækninger med for høj hastighed og ønsker om bedre forhold for cyklister. Der er desuden peget på flere kryds med Oddesundvej, hvor dårlig oversigt og høje hastigheder gør krydset farligt. Udformningen af krydset mellem Jestrupvej, Fjordlystvej og Mellemvej giver nogle farlige situationer, idet vejgrenene på Jestrupvej i dag er forsatte i forhold til hinanden Hjerm Hovedparten af indlæggene retter sig mod Hjermvej og Vinderupvej. Hastigheden på Hjermvej gør det utrygt at færdes på vejen som cyklist, og der er desuden ingen faciliteter til cyklister på vejen. På Vinderupvej er det primært krydset ved Sommerstedvej, der skaber utryghed blandt borgerne. I dette kryds er der ingen venstresvingsbane på Vinderupvej, og da der bliver kørt stærkt på Vinderupvej, kan det være svært for bilisterne at erkende i tide, at bilen foran skal dreje til venstre. En anden utryg lokalitet på Vinderupvej er ved viadukten, der beskrives som en barriere for de svage trafikanter Langhøj Indlæggene er primært lokaliseret omkring Langhøjskolen, hvor der er flere lokaliteter, der skaber utryghed for cyklister og fodgængere. Enkelte indlæg omhandler dårlig oversigt i kryds ved bl.a. krydset mellem Hedevej og Klosterhedevej. Enkelte indlæg omhandler desuden hastighedsproblemer på hovedvejen gennem Ølby, Fousing og Fousing Kirkeby. 16

17 3 INDSATSOMRÅDER I de følgende afsnit redegøres for de væsentligste indsatsområder i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i Struer Kommune, herunder hvilke redskaber og konkrete projekter, der er vigtige at arbejde med i det fremtidige arbejde. 3.1 De væsentligste indsatsområder Med udgangspunkt i de resultater, som er fremkommet ved analyserne af uheldsbilledet på vejnettet i Struer Kommune, synes især cyklistuheld og krydsuheld relevante for Struer Kommunes indsats. Derudover er fart- og spiritusuheld også et væsentligt indsatsområde over for unge trafikanter. Med udgangspunkt i borgernes indlæg i Struer Kommune synes hastighed, forbedring af forhold for cyklister samt oversigt i kryds som relevante indsatsområder. I det følgende beskrives hvilke generelle redskaber, der kan tages i anvendelse for at mindske uheldsrisikoen inden for de forskellige indsatsområder, samt forslag til konkrete trafiksikkerhedsprojekter, der kan indarbejdes i Struer Kommunes fremtidige trafiksikkerhedsarbejde. De generelle redskaber kan bestå af egentlige fysiske ændringer eller adfærdsregulerende kampagner. Redskaberne kan tit anvendes inden for flere indsatsområder. De indsatsområder, der behandles i de følgende afsnit er: Cyklistuheld Krydsuheld Fartuheld Spiritusuheld De to sidstnævnte indsatsområder er især over for unge trafikanter. 3.2 Cykeltrafik som indsatsområde i Struer Kommune Cyklistuheldene i Struer Kommune er koncentreret omkring Struer by og specielt på de større veje i byen som eksempelvis Holstebrovej, Vester Ringgade, Ringgade, Bredgade og Smedegade. Flere undersøgelser har dog vist, at cyklistuheld langt fra er repræsenteret i fuldt omfang i politiets statistikker. Derfor bør indsatsen mod cyklistuheld ikke alene rettes mod de uheldsbelastede lokaliteter, men også mere generelt om at sikre gode og sikre forhold for cykeltrafikken. Gennem utryghedsundersøgelserne er der peget på mange lokaliteter, hvor borgere og skolebørn føler sig utrygge og derfor ønsker bedre forhold for cyklister. Dette gør sig især gældende omkring de kommunale folkeskoler i Struer Generelle virkemidler Der er forskellige strategier til at forbedre sikkerheden/trygheden for cyklister: Etablering af cykelstier eller kantbaner, der adskiller cyklister fra den øvrige trafik Forbedring af krydsningspunkter for cyklister 17

18 Hastighedsreduktioner der medvirker til at øge trygheden ved at cykle på vejen sammen med den øvrige trafik Informationsindsats Forbedring af skolens nærområde Vedligeholdelse af rabatter Nogle af mulighederne er således fysiske forbedringer, mens andre kan være adfærdspåvirkning gennem kampagner eller bedre vedligeholdelse af det eksisterende vejareal Prioritering af Struer Kommunes indsats Planlagte stier I dag er der cykelstier langs en del af vejene både inden for og uden for byområderne i Struer Kommune. Som eksempler kan nævnes: Fjordvejen Vinderupvej Oddesundvej mellem krydset ved Lemvigvej og Humlum. Vejdirektoratet skitserer etableringen af en dobbeltrettet cykelsti på Oddesundvej mellem Humlum og Oddesund, hvilket vil kunne afhjælpe de eksisterende tryghedsproblemer på strækningen. Cykelstiprojektet indgår i Vejdirektoratets stiprioritering. Vejdirektoratet planlægger desuden at omdanne Holstebrovej gennem Struer til en miljøprioriteret gennemfart. Denne vej har flere udpeget som værende utryg at færdes på som cyklist. Struer Kommune har igangsat projektering af cykelstier på Hjermvej, som vil kunne medvirke til at afhjælpe mange af tryghedsproblemerne på vejen. Det er desuden en del af helhedsplanen for omdannelsen af Smedegade, at Smedegade skal omdannes på strækningen mellem Anlægsvej og Bredgade. Cyklisternes forhold på strækningen indgår som en del af trafiksikkerhedsrevision af projektet. Driftstiltag på vejnettet Uden for de bymæssige områder opleves utryghed ved at cykle på kommunevejnettet. Eksempler på dette er Meldgårdsvej og Ålkærvej. På sådanne veje kan tiltag inden for driftsområdet afhjælpe tryghedsproblemerne. En god vedligeholdelse af rabatterne på veje som Meldgårdsvej og Ålkærvej er en god metode til at forbedre forholdene for cyklister på de mindre veje. Hvis rabatterne er nedkørte, vil der være stor utryghed, når man skal køre ud over en høj kant for at lade trafikken passere. Godt vedligeholdte rabatter vil også mindske risikoen for, at en mindre afkørsel udvikler sig til et alvorligt uheld. Struer Kommune ofrer allerede i dag en del ressourcer på vedligeholdelse af rabatter, og der er god grund til at fortsætte denne indsats. Det anbefales, at der udarbejdes en vedligeholdelsesplan, hvor rabatterne systematisk bliver gennemgået med jævne mellemrum, og hvor indsatsen bliver prioriteret i forhold 18

19 til hvor problemerne med uheld og utryghed er størst. På steder, som hyppigt må repareres, kan der blive tale om at investere i en egentlig kørebaneudvidelse eller en forstærkning af rabatten ved hjælp af en række rabatsten. Dette vil på sigt kunne spare nogle driftsomkostninger. Forbedring af krydsningspunker for cyklister Mange af uheldene med cyklister i Struer Kommune sker i kryds og ved krydsningspunkter. Mange af tryghedsproblemerne relaterer sig også til krydsene i Struer by. Etablering af krydsningspunkter for cyklister mellem vej- og stinet eller forbedring af de eksisterende krydsningspunkter vil kunne øge tryghedsfornemmelsen og gøre det mere sikkert for cyklisterne, når de skal krydse en vej. Ligeledes vil en bedre synliggørelse af cyklisterne i kryds kunne medvirke til at øge trygheden og gøre de øvrige trafikanter mere opmærksomme på cyklisterne. Dette kunne eksempelvis gøres ved at etablere blå cykelfelter eller afkorte vejbanen i forhold til cykelstien. Nogle forslag til løsning af konkrete problemer, der omhandler forholdene for cyklister på vejnettet, fremgår af de følgende afsnit. Fabriksvej På Fabriksvej er der dårlige oversigtsforhold for stitrafikanter ved Bystiens krydsning bl.a. på grund af parkerede køretøjer. Figur 9. Der kan opstå farlige situationer på Fabriksvej ved bystien, når cyklister skal kryds vejen, idet oversigtsforholdene er dårlige. Det anbefales at etablere sideheller på Fabriksvej, så krydsende cyklister kan få bedre oversigt. Det anbefales, at der etableres sideheller på Fabriksvej, så cyklisterne kan få bedre oversigt, inden de krydser vejen. Et forslag til løsning fremgår af skitsen neden for. 19

20 Figur 10. Etablering af to sideheller på Fabriksvej ved Bystien med beplantning og lys. Drosselvej På Drosselvej i Bremdal bør forholdene for cyklister forbedres, så der er færre krydsningspunkter med den øvrige trafik mellem Fjordvejen og Bremdal Skole. Der er desuden dårlige oversigtsforhold i krydset mellem Drosselvej og Løvsangervej. Figur 11. De eksisterende forhold på Drosselvej gør, at der opstår konflikter mellem de mange cyklister og fodgængere. Hvor stien krydser Løvsangervej, er oversigtsforholdene er meget dårlige. Det anbefales at løse problemerne ved at etablere en cykelbane på den sydlige side af Drosselvej og ændre den dobbeltrettede fællessti på den nordlige side af vejen til en enkeltrettet fællessti. Dette gøres ved at bruge noget af det eksisterende kørebaneareal, som derved bliver indskrænket. Krydsning af Drosselvej kan ske ved den eksisterende 20

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER

NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER NOVEMBER 2013 ASSENS KOMMUNE GRUNDANALYSER AF FREMKOMMELIGHEDS OG TRANSPORTMULIGHEDER INDHOLD 1 Kommissorium for arbejdet med analyse af transportmulighederne i Assens Kommune 1 2 Strækningsanalyser 5

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober)

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober) Randers Kommune Skolevejsanalyse (fra 7 september til 4 oktober) Introduktion COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk 1 Baggrund Randers Kommune er

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12.

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 Rapport 277 Indberetning af færdselsuheld Vejledning Dato 12. september 2003 Forfattere Stig Hemdorff Hans

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

BYSKOLENS SKOLEVEJE. Fokus på Byskolens skolestier/-veje søndag d.11.maj 2014. Cyklistforbundet, Hillerød

BYSKOLENS SKOLEVEJE. Fokus på Byskolens skolestier/-veje søndag d.11.maj 2014. Cyklistforbundet, Hillerød BYSKOLENS SKOLEVEJE Fokus på Byskolens skolestier/-veje søndag d.11.maj 2014 Cyklistforbundet, Hillerød Indhold Ruten nord for Byskolen... 2 Ruten syd for Byskolen... 3 Generelt om vores kontakt og tur

Læs mere

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Projektets hovedformål er at etablere en sikker og tryg cykelforbindelse mellem de 2 bysamfund

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Beretning 2014 Grundejerforeningen Strandgården

Beretning 2014 Grundejerforeningen Strandgården 1 Beretning 2014 Grundejerforeningen Strandgården A. Vedligeholdelse 1. Asfaltarbejder 2014 Endelig blev det udførte arbejde med hjørnet af Brovej/Lopholmen færdiggjort tilfredsstilende. Ligeledes blev

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere