TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09"

Transkript

1 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

2 1 Forord Du skal kunne færdes sikkert på vejene i Skanderborg Kommune, uanset om du går, cykler eller kører i bil. Det er målet for Skanderborg Kommune. Vi har derfor udarbejdet en plan for, hvordan vi kan øge sikkerheden i trafikken på kommunens veje. Først og fremmest vil vi gøre trafikken mere sikker på skoleveje og for cyklister og fodgængere i midtbyerne. Samtidig skal stier sikre, at du nemt kan gå fra dit hjem til skole, arbejde, fritidsanlæg, naturen, bus eller tog. Du kan her læse mere om vores forslag til forbedringer i trafikken, det vil sige: fysiske forbedringer på veje og stier kampagner og undervisning, der skal gøre forskellige grupper af trafikanter mere bevidste om, hvordan de skal færdes i trafikken Vi sender Trafiksikkerhedsplan 09 i offentlig høring i perioden 17. august 9. oktober Din mening Vi håber, du har lyst til at give os din mening om vores forslag til, hvordan vi øger sikkerheden i trafikken. Send os dine kommentarer eller dit forslag på mail til eller post et brev til Skanderborg Kommune, Teknik og Miljø, Knudsvej 34, 8680 Ry. Vi skal have dine kommentarer senest den 9. oktober Du kan også være med i borgermødet den 24. august 2009 kl. 19 i Kulturhuset i Skanderborg. Hent Trafiksikkerhedsplan 09 på eller i borgerservicebutikkerne og bibliotekerne. God læselyst Carsten Jakobsen Formand for Forsynings- og Miljøudvalget 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indholdsfortegnelse Derfor skal Skanderborg Kommune arbejde med trafiksikkerhed Menneskelige omkostninger Færre uheld = besparelser Målsætning for sikkerhed i trafikken Katalog over indsatser Trafiksikker infrastruktur Trafiksikkerhed i planlægningen - Trafiksikkerhedsrevision Veje gennem byer Sorte pletter Veje i åbent land Faste genstande Cyklister og knallertkørere, knallert 45 og motorcykler Kampagner og undervisning (information) Fart Spiritus og stoffer Unge Skoleveje Analyse af uheld Udviklingen i antal uheld på stats- og kommuneveje Udviklingen i antal uheld på kommuneveje Antal uheld i Skanderborg Kommune i forhold til nationale målsætninger Detaljeret uheldsanalyse Antal uheld og graden af skade Uheld i henholdsvis byzone og landzone Situation for uheld Transportform og parter i uheldet Hyppige kombinationer af parter i uheld i byzone Aldersfordeling Årstid Spiritusuheld Uheld pr. by Uheld registreret på Århus Sygehus Udpegning af sorte pletter i Skanderborg Kommune Udpegning af sorte pletter Bilag Vurderinger prioriteringer af projektforslag

4 3 Derfor skal Skanderborg Kommune arbejde med trafiksikkerhed 3.1 Menneskelige omkostninger Et trafikuheld har store menneskelige omkostninger. Ca. 2/3 af uheldene i Skanderborg Kommune sker på de kommunale veje, og kommunen har derfor et stort ansvar for trafiksikkerheden i kommunen. 3.2 Færre uheld = besparelser Ud over de store menneskelige omkostninger, er der også store økonomiske omkostninger ved trafikuheld. Hvis vi i Skanderborg Kommune når målsætningen om 40 procent færre uheld, vil den kommunale besparelse være ca. 15 mio. kr. pr. år (2008-priser). Samfundet som helhed vil spare et langt større beløb ca. 110 mio. kr. (2008-priser). De nævnte beløb er grove overslag, hvor der er taget udgangspunkt i de tal, som er angivet i faktaboksen nedenfor. I overslaget er også indregnet, at trafikken vil stige frem til Øget trafik vil alt andet lige betyde flere uheld. Så meget koster personskader kommunen I 1999 beregnede Vejdirektoratet, at en personskade kostede kommunerne kr. 1). Som følge af den generelle prisudvikling og den nye opgavefordeling efter kommunalreformen er dette tal skønsmæssigt steget til godt kr. 2) Så meget koster personskader samfundet som helhed Dræbt: 12,17 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen: 1,27 mio. kr. Lettere tilskadekommen: 0,34 mio. kr. Udgifterne er angivet i 2008-priser og omfatter de personrelaterede omkostninger til produktionstab, behandling og dele af omkostningerne til politi-/redningsindsats samt velfærdstab. Produktionstab dækker de samfundsøkonomiske omkostninger, der opstår som følge af ressourcetab i form af tabt produktion ved død, invaliditet og fravær fra arbejdsmarkedet. Velfærdstab udtrykker ideelt samfundets villighed til at betale for at reducere risikoen for lidelse og afsavn som følge af trafikuheld. 3) 1) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen ) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli ) Kilde: 4

5 4 Målsætning for sikkerhed i trafikken Det skal være sikkert for alle trafikanter at færdes på vejene i Skanderborg Kommune. I forslag til Kommuneplan 09 udtrykker Byrådet, at det langsigtede mål er at øge sikkerheden i trafikken på især skoleveje og for cyklister og fodgængere i midtbyerne. Samtidig skal der være nem adgang fra boliger til skole, fritidsanlæg, natur, kollektiv transport og arbejde. En trafiksikker infrastruktur omfatter hele vejnettet, der skal indrettes, så alle kan komme sikkert og trygt frem. Målsætningen er, at: reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 procent inden udgangen af 2012 set i forhold til 2005 (gennemsnit for ) alle trafikanter skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken hastighedsgrænserne overholdes Skanderborg Kommune er godt på vej mod måltallet. Det bliver dog en udfordring at leve op til målet for 2012, idet trafikken i perioden forventes at stige. Målet kan ikke nås uden en særlig indsats for at øge trafiksikkerheden Lokale tiltag til fremme af trafiksikkerheden skal medvirke til mindst halvdelen af reduktionen i antal dræbte og tilskadekomne. Generelle landsdækkende tiltag skal medvirke til den anden halvdel af reduktionen. Det kan være regulering af lovgivning, ny teknologi og køretøjs-tekniske løsninger, undervisning osv. Trafiksikkerhedsplanen er ikke et statisk materiale. Skanderborg Kommune udarbejder hvert år en uheldsanalyse, og tiltag til fremme af trafiksikkerheden skal revurderes hvert år ud fra de nye tal. Nationale målsætninger De nationale målsætninger fremgår af afsnit 6.3. Uheldsanalyse Det er vigtigt at følge udviklingen i antal uheld for at følge, om Skanderborg Kommune lever op til målsætningen og for at kunne fastholde det målrettede arbejde med trafiksikkerheden. Der er derfor gennemført en analyse af uheld, registreret af politiet, på kommuneveje. Uheldsanalysen er udarbejdet af et konsulentfirma. Analysen fremgår af afsnit

6 5 Katalog over indsatser 5.1 Trafiksikker infrastruktur En trafiksikker infrastruktur omfatter hele vejmiljøet, som skal indrettes, så alle kan komme sikkert og trygt frem. Det er menneskeligt at fejle. Trafikanter begår fejl, og derfor skal der arbejdes for, at vejene og de nære omgivelser indrettes sådan, at konsekvenserne når ulykken sker bliver så begrænset som overhovedet muligt. Vejens indretning er et afgørende indsatsområde i forhold til at forbedre trafiksikkerheden og spiller en meget væsentlig rolle i den overordnede og lokale fysiske planlægning. Ændring af vejens udformning er et af de forhold, hvor Skanderborg Kommune kan påvirke udviklingen i antal uheld og skadens omfang - i positiv retning. Vejens udformning og omgivelser kan være den direkte eller indirekte årsag til uheld. Vejtekniske indsatser skal sikre, at f.eks. tung trafik i videst mulig omfang afskilles fra bløde trafikanter, og at sorte pletter på vejnettet fjernes. Eksempel på ombygget signalreguleret kryds Indsats Skanderborg Kommune vil løbende forbedre det eksisterende vejnet gennem vejtekniske foranstaltninger som fx vejbump, rundkørsler, afmærkninger mv. 6

7 5.2 Trafiksikkerhed i planlægningen - Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhed er naturlig del af planlægningen af veje, cykelstier og lignende. Trafiksikkerhedsrevision er en procedure til at opnå størst mulig forbedring af trafiksikkerheden. Formål Formålet med trafiksikkerhedsrevision er at gøre nye og ombyggede veje så trafiksikre som mulige, inden anlægsarbejdet går i gang, og inden ulykkerne sker. Et betydeligt antal ulykker og personskader kan undgås ved konsekvent at anvende trafiksikkerhedsrevision for at mindske risici ved nye vej- og trafikanlæg. Det er bedre at forebygge end at helbrede - derfor bør især større projekter gennemgå denne procedure. Effekt: Indsatsen vurderes at kunne give en stor forbedring af trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsrevision er en foranalyse af mulige problemstillinger. En besigtigelse bør i idealsituationen gennemføres i såvel dagslys som mørke. Vejrligets indflydelse på sikkerheden vurderes. Vejanlægget bør gennemkøres i alle retninger og vurderes ud fra alle relevante trafikantgruppers synsvinkler. Særlig fokus bør normalt være på: Færdselstavler Afmærkning af kørebane Faste genstande Vej- og stiadgange Oversigtsforhold Busstoppesteder / -lommer Holdepladser Vejbelysning Det vil ofte være relevant at prøve anlægget som både bilist, cyklist og fodgænger I den forbindelse tages hensyn til forhold for tunge køretøjer, kollektiv trafik, ældre og børn. 7

8 5.3 Veje gennem byer Sanering/hastighedsdæmpning af strækninger i byer med gennemkørende trafik, f.eks. ved etablering af fartdæmpende tiltag og krydsningsheller for fodgængere. Formål: Erfaringer viser, at bilernes hastighed har stor indflydelse på antallet af uheld og deres alvorlighed. Høj hastighed har samtidig en negativ virkning på de svage trafikanters tryghed og på bymiljøet, der belastes af støj og luftforurening. Fra lokal side er der ofte stor interesse for at få foranstaltninger, der kan dæmpe hastigheden på biler. Med henblik på at: forbedre trafiksikkerheden sikre, at hastighedsgrænserne overholdes forøge den oplevede tryghed mindske den oplevede barriereeffekt - bør der foretages en sanering af de mest belastede strækninger med meget gennemkørende trafik. Effekt: Saneringer af veje gennem byer vurderes at kunne give en middelstor forbedring af trafiksikkerheden. Gevinsten afhænger i høj grad af faldet i biltrafikkens gennemsnitsfart. Fordi: 60 procent af uheldene sker i byerne. I 21 procent af uheldene er involveret en fodgænger, cyklist eller knallertkører. Utryghed og barriereeffekt er høj. Indsats Skanderborg Kommune vil i løbet af de næste 2 3 år udføre trafiksikkerhedsrevision i alle mindre byer og på udvalgte strækninger i de større byer. Skanderborg Kommune vil i forbindelse med større gravearbejder tage stilling til eventuelle tiltag til forbedring af trafiksikkerheden. Opsætning af stærekasser (fastmonterede kameraer) kunne være et nyt tiltag for at sænke hastigheden gennem byerne uden gennemfartssanering - når/hvis dette lovliggøres. 8

9 5.4 Sorte pletter Med en regelmæssig og systematisk overvågning af vejenes sikkerhedstilstand kan man udpege de steder ( sorte pletter ), som er mest belastede af uheld. Formål: Systematisk udpegning og udbedring, herunder f.eks. ombygning af kryds og etablering af rundkørsler. Effekt: Bekæmpelsen af sorte pletter er almindelig anerkendt som et af de mest effektive og rentable tiltag til forbedring af sikkerheden. Fordi: 32 procent af alle uheld sker i kryds. Indsats: Der henvises til afsnit 7.1. Eksempel på sort plet: Petersmindevej/Århusvej, Hørning Sorte pletter: Her forstås en lokalitet på vejnettet, hvor der er indenfor en periode på 5 år er sket 5 ulykker eller mere fordelt på kryds eller strækninger (inden for 400 m.) 9

10 5.5 Veje i åbent land Gennemgang og ombygning af strækninger i åbent land, f.eks. etablering af rumleriller i vejmidten, midterautoværn på særligt belastede strækninger. Formål: Udviklingen i antal uheld er mest markant for byerne, men konsekvenserne af uheldene er langt alvorligere i det åbne land - grundet den højere hastighed. I det åbne land sker der forholdsvis mange uheld med tilskadekomne i kurver og ved mødeuheld. Længere sammenhængende vejstrækninger i det åbne land med flere ulykker end normalt, f.eks. strækninger med mange mødeuheld eller uheld i kurver, bør undergå en gråstrækningsanalyse. Effekt: En række tiltag og foranstaltninger i det åbne land vurderes at kunne give middel til stor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: 64 procent af alle uheld sker på lige vej eller i kurve, typisk ved eneuheld. Indsats: Skanderborg Kommune vil udføre forsøg med rumleriller og med fartviser. Gråstrækningsanalyse: Ved strækninger anvendes en beregningsmodel, der glider hen over en strækning på ca. 400 m. og screener for uheld. Overstiger antallet af uheld indenfor glideren et på forhånd fastsat antal uheld - f.eks. 4 eller 5 - er der tale om en potentiel sort plet. 10

11 5.6 Faste genstande Sanering af påkørselsfarlige genstande på vejen og i vejsiden på udvalgte strækninger. Formål: Skanderborg Kommune vil sikre, at veje med faste genstande har et lige så lavt risikoniveau som tilstødende veje uden faste genstande. Faste genstande er f.eks. lysmaster, vejskilte, vejtræer og autoværn. Sikringen kan i mange tilfælde klares ved at bruge standere, der giver efter, eller ved at flytte faste genstande. Effekt: Arbejdet med faste genstande vurderes at kunne give middel forbedring af trafiksikkerheden.. Fordi: 25 procent af alle uheld er med faste genstande Indsats: Skanderborg Kommune vil vurdere anvendelsen af faste genstande kan f.eks. et skilt undværes, kan det flyttes eller kan andet materiale anvendes. Eksempel på faste genstande 11

12 5.7 Cyklister og knallertkørere, knallert 45 og motorcykler Der skal gøres en særlig indsats for at forbedre trafiksikkerheden for cyklister, knallert-, knallert 45 kørere samt motorcyklister. Formål: Forbedring af sikkerheden for cyklister og knallertkørere og motorcyklister, særligt i kryds og i kurver. Effekt: Afhængig af valgt foranstaltning vurderes indsatsen overfor cyklister, knallert-, knallert 45 kørere samt motorcyklister at kunne give en middel forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: 42 procent af de tilskadekomne i uheld er cyklister og knallertkørere 9 procent af de tilskadekomne i uheld er knallert 45 kørere og motorcyklister Indsats: Skanderborg Kommune vil: arbejde for anlæg af flere cykelstier hvor det er muligt, etablere tilbagetrukket stoplinie for bilister i kryds gennemføre kampagner for god cykel/knallert opførsel tilbyde alle 5. klasser cyklist-kurser arbejde for bedre knallert-undervisning anvende belægninger og lignende der ikke er eller bliver glatte (eks i vådt føre) i forbindelse med planlægning og udførelse af nye vejanlæg sikre at dæksler ikke placeres uhensigtsmæssigt for de tohjulede trafikanter 12

13 5.8 Kampagner og undervisning (information) Formål: Øget viden og bevidsthed om risici og adfærd i trafikken skal hjælpe den enkelte til at tage ansvar for både sig selv og sine medtrafikanter. Derfor er uddannelse og kampagner en væsentlig del af arbejdet med trafiksikkerhed. Effekt: Kampagner, og især gentagelser, vurderes i de fleste tilfælde at give en middel forbedring af sikkerheden i trafikken. Enkelte kampagner har vist sig at have stor effekt. Fordi: Glemsomhed og uopmærksomhed er skyld i en stor del af uheld i trafikken. Mere end 9 ud af 10 ulykker i trafikken kunne undgås, hvis trafikanterne opførte sig ideelt. Indsats: Skanderborg Kommune har nedsat et Færdselssikkerhedsudvalg. Det er administrativt udvalg med repræsentanter fra: Sydøstjyllands Politi Fagsekretariatet Handicap og Socialpsykiatri Fagsekretariatet Børn og unge Fagsekretariatet Teknik og Miljø Færdselssikkerhedsudvalget skal blandt andet: arbejde for at forbedre sikkerheden i trafikken i Skanderborg Kommune deltage i udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplanen informere, motivere og rådgive lokale organisationer, som arbejder med trafiksikkerhed medvirke i bearbejdning af holdninger og adfærd Herudover deltager Skanderborg Kommune i det Det Regionale Færdselssikkerhedsudvalg i Vejcenter Østjylland og samarbejder med Rådet for større Færdselssikkerhed. Kampagnestrategi Skanderborg Kommune vil slutte op om de nationale og regionale kampagner og søge at gennemføre disse aktiviteter med stor udstrækning af lokal forankring. De lokale kampagneindsatser skal koordineres med de nationale og regionale aktiviteter, og så vidt muligt følges op af politikontrol Fart Kampagner i forhold til overskridelser af fartgrænser. Formål: Der bør sættes vedvarende fokus på farten for at ændre viden, holdning og adfærd Effekt: Hastighedskampagner vurderes at kunne give stor forbedring af trafiksikkerheden. 13

14 Fordi: Risikoen for at en fodgænger bliver dræbt, ændres voldsomt ved hastigheder over 30 km. /t. Hvis hastigheden falder med 10 procent, falder antallet af dræbte med 40 procent. Indsats Skanderborg Kommune vil gennemføre lokale aktiviteter i relation til landsdækkende fartkampagner. Det rigtige budskab: Medierne omtaler ofte trafikulykker. En typisk fremlægning: en bilist mistede herredømmet på grund af glat føre. Ulykken skete imidlertid ikke på grund af glat føre, men fordi bilisten kørte med for høj hastighed. Skanderborg Kommune vil igennem dialog med politiet medvirke til udpegning af ATK (automatisk trafik kontrol - fotobil) strækninger Spiritus og stoffer Kampagner mod spirituskørsel og narkopåvirket kørsel. Formål: Der er stadigt stort behov for at have fokus på kørsel i påvirket tilstand. Det er vigtigt at: understøtte den udbredte holdning, at det ikke er ok at køre påvirket sikre, at der sættes ind over for, at trafikanter kører påvirket Effekt: Spirituskampagner vurderes at kunne give stor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: knap 20 procent af alle uheld sker under påvirkning af spiritus ved 50 procent af disse uheld sker der personskade ca. 30 procent er unge mellem år Indsats: Der vil blive udført lokale aktiviteter i relation til landsdækkende nationale kampagner mod spirituskørsel. 14

15 5.8.3 Unge Indsats i forhold til unge bilister, især unge mænd (f.eks. respekt for fart). Formål: at unge får mere fokus på forståelse af risiko og konsekvenser ved høj fart at unges adfærd i trafikken ændres Effekt: En målrettet indsats over for de unges adfærd i trafikken vurderes at kunne give middelstor forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: Unge er overrepræsenteret i ulykker i trafikken. 20 procent af alle tilskadekomne er unge mellem år. Ulykkerne skyldes primært for høj fart, spirituskørsel og/eller manglende erfaring og rutine. Ofte fører manglende brug af sikkerhedssele til en forværring af skadernes omfang. Især har mange unge mænd en stærk tro på egne evner som bilist. Det betyder, at de tager chancer og kører risikobetonet. Antallet af unge trafikanter vil stige markant i de kommende år. Dette kræver, at man fastholder og optimerer indsatsen over for de unge trafikanter. Indsats: Skanderborg Kommune vil: yde tilskud til deltagelse i kurset Respekt for fart arbejde for en bedre opfølgning på samme kursus i samarbejde med de unge, arbejde med indsatser på uddannelsesinstitutioner Respekt for fart : er et avanceret kørekursus, som udbydes til årige og foregår på den gamle Vandel Flyvestation. Kurset har til formål at forbedre de unges køreegenskaber og deres risikoforståelse ved høje hastigheder. Derudover får deltagerne mulighed for at spare på deres bilforsikring, hvis de består kurset. 15

16 5.8.4 Skoleveje Aktiviteter ved skolestart, herunder skolevejsfoldere og udvidet samarbejde med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere. Formål: Skanderborg Kommune er forpligtet til at sikre børnenes skoleveje, ligesom det skal sikres, at børnene opnår rutine som aktive trafikanter. Effekt: Aktiviteter ved skolestart vurderes at kunne give en forholdsvis lille forbedring af trafiksikkerheden, mens et udvidet samarbejde med skolebestyrelser og færdselskontaktlærere vurderes at kunne give en større forbedring af trafiksikkerheden. Fordi: Det er vigtigt, at der hele tiden er fokus på skolebørn og sikre skoleveje. Omfattende bilkørsel til og fra skole hindrer børnene i at få den helt afgørende rutine som aktive trafikanter. For at forbedre sundheden og for at få træning i trafikkultur opfordres skolebørn til selv at gå eller cykle til skole i det omfang det er muligt. Indsats: Skanderborg Kommune vil: deltage i landsdækkende skolestartskampagner, som Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler udført med lokal forankring arbejde på en forældre-kampagne med overskriften: lad dit barn gå/cykle i skole det dig som forælder, der er med til at skabe usikkerheden 16

17 6 Analyse af uheld Uheldsanalysen er baseret på de uheld, der er sket på de kommunale veje i perioden , og som er registreret af politiet. Der sker mange trafikuheld på vejnettet, som politiet ikke får kendskab til, og som derfor ikke indgår i analysearbejdet. I de seneste år har flere sygehuse registreret skader via skadestuen. Registreringer fra Århus Sygehus er medtaget særskilt her i uheldsanalysen i afsnit 6.4.9, da uheldene ikke er registreret på samme måde som de uheld, som er registreret hos politiet. Uheldsanalysen omfatter ikke ekstrauheld, da disse ikke er registreret kontinuerligt og kan være behæftet med stor usikkerhed. 6.1 Udviklingen i antal uheld på stats- og kommuneveje Udviklingen i antal uheld i Skanderborg Kommune fra fremgår af figur 1, fordelt på stats- og kommunevej. Statsveje er de veje, som staten er ansvarlig for efter kommunesammenlægning 1. januar Kommuneveje er de veje, som Skanderborg Kommune er ansvarlig for efter kommunesammenlægning 1. januar Antal uheld Statsvej År Kommunevej Figur 1: Uheld registreret af politiet i Skanderborg Kommune fordelt på kommune og statsvej i perioden Antallet af uheld i Skanderborg Kommune har varieret mellem ca. 115 og 180 uheld pr. år. Størstedelen af uheldene er sket på kommunevejene. Der ses et stigende antal uheld fra 2001 til 2003 og herefter en kraftigt fald til Fra 2005 er der et faldende antal uheld på kommunevejene. I alt er der registreret 889 uheld på kommunevejene i den 8-årige periode. Antallet af uheld på statsvejene er mellem 32 og 51 uheld pr. år. Færrest i 2003, flest i I alt er der registreret 310 uheld på statsvejene i Skanderborg Kommune i den 8-årige periode. Ændringer i antallet af uheld kan generelt forklares med: 17

18 tilfældige variationer i forekomsten af uheld varierende uheldsregistreringer fra politiets side resultat af trafikale ændringer, der har indflydelse på trafiksikkerheden kampagner til fremme af sikkerheden i trafikken Generelt er der en tendens til et faldende antal uheld i Skanderborg Kommune. 6.2 Udviklingen i antal uheld på kommuneveje Der er sket et markant fald de seneste 3 år i antal uheld på kommunale veje, se Figur Antal tilskadekomne på kommunevejene År Dræbte Alvorligt tilskadekomne Korr. Lettere tilskadekomne Korr. Figur 2: Udvikling i antallet af tilskadekomne på kommuneveje i Skanderborg Kommune fordelt på skadens omfang Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne er faldet fra 45 i 2002 til 26 i 2008, dog med laveste antal, 20 i 2004, hvor ingen blev dræbt på kommunevejene. Antallet af lettere tilskadekomne har været stabilt de første år med flest, 40 lettere tilskadekomne, i 2006 og et meget stort fald frem til 2008, hvor kun 13 kom lettere til skade. 18

19 Begreber i uheldsanalysen Politiregistrerede uheld: Alle trafikuheld som politiet indberetter. Det er langt fra alle trafikuheld, som politiet får kendskab til. Politiet tilkaldes sjældent ved eneuheld, uheld med mindre materiel skade samt mindre personskadeuheld, og uheld hvor lette trafikanter er involveret. Erfaringer fra bl.a. skadestuen i Odense viser, at politiet registrerer: 100 % af de dræbte Ca. 50 % af de alvorligt tilskadekomne Ca. 20 % af de lettere tilskadekomne Ca. 5 % af uheld med materiel skade Ca. 5 % af uheld med cyklister Personskader: Antallet af personer, der er kommet til skade. Antallet af personskader dækker også dræbte. Der kan være flere personskader i ét uheld med personskade. Uheld med personskade: Trafikuheld, hvor der er sket personskade på én eller flere personer. Uheld med materiel skade: Trafikuheld, hvor der udelukkende er sket materiel skade. Ekstrauheld: Uheld med materiel skade, som politiet ikke optager rapport på, men alligevel indberetter til Danmarks Statistik. 19

20 6.3 Antal uheld i Skanderborg Kommune i forhold til nationale målsætninger Nationale mål Færdselssikkerhedskommissionen har til opgave at komme med forslag til initiativer, der kan være med til at nedbringe antallet af trafikulykker. Kommissionen har siden 1988 udarbejdet tre nationale handlingsplaner og en strategiplan, som hidtil har været med til at sætte dagsordenen for arbejdet med trafiksikkerhed på såvel nationalt og kommunalt plan. Forslag til målsætning fra maj 2007 I maj 2007 udgav Færdselssikkerhedskommissionen et forslag til revision af strategier og indsatser med titlen Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. Det er en revision af den nationale målsætning fra Baggrunden for revisionen var, at den tidligere målsætning stort set var opfyldt ved udgangen af 2006, og på denne baggrund ønskede færdselssikkerhedskommissionen at sætte nye overordnede mål. Målsætning fra maj 2007 lyder: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40 procent frem til Udgangspunktet er tal for uheld i I Skanderborg Kommune har Byrådet besluttet at følge denne målsætning, dog således at udgangspunktet for reduktion af uheld er gennemsnittet for årene I revisionen har Færdselssikkerhedskommissionen udpeget fem udfordringer, som tilsammen tegner sig for mere end 80 procent af alle alvorlige trafikulykker. De fem udfordringer er: for høj fart spirituskørsel manglende selebrug ulykker med cyklister ulykker med unge trafikanter Færdselskommissionen har tillige udpeget 100 indsatsområder, som kan være med til at forbedre færdselssikkerheden. Disse er fordelt under følgende emner: 1. lovgivning og sanktioner 2. politikontrol 3. vejteknik og vejens indretning 4. kampagner og undervisning 5. køretøjer teknologiske og køretekniske løsninger 6. vidensgrundlag og forskning Det 3. og 4. emne vil være områder, hvor Skanderborg Kommune direkte kan bidrage med løsninger, som har indflydelse på antal uheld og dermed være med til opfylde af både den nationale målsætning og målsætningen i Skanderborg Kommune. Et væsentligt element for opfyldelsen af målet er, at der oprettes lokale færdselssikkerhedsråd i kommunerne. I Skanderborg Kommune er der oprettet et lokalt færdselssikkerhedsråd. Hvis vi sammenligner udviklingen i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune i perioden med målsætningen i denne plan for trafiksikkerheden i 2012, ser billedet således ud: 20

21 Målsætningen er ikke opfyldt for dræbte og alvorligt tilskadekomne i perioden fra 2004 til 2007 I 2008 er målsætningen nået for lettere tilskadekomne 45 Tilskadekomne på kommuneveje i Skanderborg Kommune År Dræbte Alvorligt Lettere Målsætning dræbte Målsætning alvorligt Målsætning lettere Figur 3: Udvikling i antal dræbte og tilskadekomne på kommunevejene i Skanderborg Kommune sammenlignet Skanderborg Kommunes nye målsætning Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med i alt 40 procent frem til Udgangspunktet er et gennemsnit af tal for uheld fra 2004 til For at målsætningen i denne trafikplan kan overholdes, skal antallet af dræbte og tilskadekomne i Skanderborg Kommune være under 36 i 2012, fordelt på: mindre end 2 dræbte mindre end 15 alvorligt tilskadekomne mindre end 20 lettere tilskadekomne 6.4 Detaljeret uheldsanalyse Formålet med analysearbejdet har været at udpege særlige typer af uheld eller bestemte grupper af trafikanter, hvor en indsats for trafiksikkerheden har størst virkning. De fundne indsatsområder kan Skanderborg Kommune bruge til en prioritering af de penge, der er til rådighed at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i kommunen. Analysen af uheld på kommuneveje er opdelt i land- og byzone i forhold til: Antal uheld og graden af skade I perioden har politiet registreret 889 uheld på kommunevejene, heraf er 540 uheld sket i byerne og landsbyerne. Der er sket personskade i 42 procent af alle uheldene, jf. tabel 1. I 52 procent af uheldene i landzone er der sket personskade, mens det er 35 procent i byzone. 49 procent af personskaderne i Skanderborg Kommune er sket i landområde. 21

22 Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Personskadeuheld % % % Materielskadeuheld % % % I alt % % % Tabel 1: Uheld fordelt på by- og landzone samt art af uheld i Skanderborg Kommune I personskadeuheldene er der registreret 30 dræbte, 210 alvorligt tilskadekomne og 241 lettere tilskadekomne, jf. Tabel 2. Typisk sker de fleste uheld i byområder, mens uheldene i landområder er de mest alvorlige. Dette er også tilfældet i Skanderborg Kommune, hvor 24 ud af 30, svarende til 80 procent, er blevet dræbt i landområde. Byzone Landzone I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Dræbte 6 3 % 24 9 % 30 6 % Alv. tilskadekomne % % % Let. tilskadekomne % % % I alt % % % Tabel 2: Tilskadekomne fordelt på by- og landzone samt grad af skade i Skanderborg Kommune Uheld i henholdsvis byzone og landzone Problemer med trafiksikkerhed i byområder er normalt koncentreret til vejkryds, hvor der er mange konflikter mellem de forskellige grupper af trafikanter at forholde sig til. I et almindeligt 4-benet vigepligtsreguleret kryds skal en trafikant eksempelvis forholde sig til 32 konflikter med andre trafikanter. Den store koncentration af uheld er også i Skanderborg Kommune i krydsområder, idet næsten halvdelen af alle uheld i byzone er registreret her. Der er dog også en stor del af uheldene, der er strækningsrelaterede : 31 procent af alle uheld er sket på lige vej og 7 procent i kurver, se figur 4. Vejudformning - byområde Vejudformning - landområde 7% 15% 16% 5% 14% 18% 31% 4% 2% 25% 41% 23% Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Rundkørsel Ud-/ indkørsel Vej, lige Kurve Andet Kryds, 4 ben Kryds, 3 ben Kurve Vej, lige Andet Figur 4: Uheld på kommuneveje i byområder og landområder - fordelt efter vejudformning 22

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

FLEXTUR OG TELETAXA I SKANDERBORG KOMMUNE - OGSÅ FOR DIG

FLEXTUR OG TELETAXA I SKANDERBORG KOMMUNE - OGSÅ FOR DIG FLEXTUR OG TELETAXA I SKANDERBORG KOMMUNE - OGSÅ FOR DIG Hvad er Flextur? Flextur er en del af den kollektive trafik, og kan benyttes af alle - også dig! Flextur er et dør til dør tilbud til alle. Med

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan

København 2013-2020. trafik sikkerheds plan København 2013-2020 trafik sikkerheds plan Københavns vision for trafiksikkerhed er: Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og hvis det

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm

Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik. Indholdsfortegnelse 1 Indledning 7 1.1 Læsevejledning

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006

Mere trafiksikkerhed på vejene. Juni 2006 Mere trafiksikkerhed på vejene Juni 2006 1 Mere trafiksikkerhed på vejene 3 Mere trafiksikkerhed på vejene Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm.dk

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012

Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig. - mod nye mål 2001-2012 Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig - mod nye mål 2001-2012 Forslag til revision af strategier og indsatser 7. maj 2007 National Handlingsplan

Læs mere

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619

Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet. SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Bilag 1 Overordnet beskrivelse af projektet SILKEBORGVEJ SORRINGVEJ etablering af 5,2 km cykelsti på ldv. 619 Projektets hovedformål er at etablere en sikker og tryg cykelforbindelse mellem de 2 bysamfund

Læs mere

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island

Trafiksikkerhed i Island. NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed i Island NVF Trafiksikkerhed Årsmøde i Silkeborg 3 juni 2015 Audur Thora Arnadottir, formand NVF-Trafiksikkerhed i Island Trafiksikkerhed - Status 4 personer døde i trafikken i 2014 1,2

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12.

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 Rapport 277 Indberetning af færdselsuheld Vejledning Dato 12. september 2003 Forfattere Stig Hemdorff Hans

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere