RealKompetenceVurdering RKV-bogen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RealKompetenceVurdering RKV-bogen"

Transkript

1 RealKompetenceVurdering RKV-bogen FoU Realkompetencevurdering og fleksibelt tilrettelagte forløb Aarhus tekniske Skole Århus Købmandsskole RKV-bog 1. udgave maj (107)

2 Indholdsfortegnelse 1. afsnit Formål og mål med RealKompetenceVurdering... s. 4 Brugervejledning... s. 5 RKV-bogens flow... s. 7 Begrebsafklaring... s afsnit Grundlag for RealKompetenceVurdering... s. 10 RKV-modellen en Pixi udgave... s afsnit I Introskema... s. 18 Personlig ansøgning... s. 22 Præsentationsportfolio... s. 22 Screening... s afsnit Entréforløb... s. 26 Overblik over forløbet... s. 26 Oversigtsskema... s afsnit II Realkompetenceafklaring generelt... s. 30 Hvad kan afklares... s. 30 Hvor tæt kommer man på realkompetencer?... s. 30 Hovedhjørnestene i realkompetenceafklaring... s. 31 Værktøjer til afklaring og skabelon til værktøjer... s. 32 Spørgsmål til overvejelse... s afsnit a. Værktøj til afklaring > Samtaleguide... s afsnit b. Værktøj til afklaring > Test... s afsnit c. Værktøj til afklaring > Praksisnær afprøvning... s afsnit III - Realkompetencevurdering generelt... s. 51 Vurdering subjektiv eller objekt?... s. 51 Kompetenceniveauer... s. 51 Spørgsmål til overvejelse... s afsnit Kompetencehjul som værktøj til vurdering... s afsnit Opsamling og registrering af realkompetencer... s. 63 Læringsmål... s. 63 Registrering af enkeltområder... s. 64 Registrering af afklaringsforløbets samlede resultater... s. 65 Visualisering af elevens faglige profil... s afsnit IV Den individuelle uddannelsesplan... s afsnit Fleksibel tilrettelagt undervisning... s afsnit a. Arbejdsportfolio som redskab til styring af læringsforløb... s afsnit b. Eksempel: Modulopbygget læring i kompetence eller multiværksted.. s afsnit c. Eksempel: Læring i åbne kompetenceværksteder... s afsnit d. Eksempel: Læring i multiværkstedet... s afsnit e. Eksempel: Fleksibel læring i kompetence eller multiværksted... s afsnit Eksempler... s afsnit Inspiration og skemaer anvendt i RKV-bogen... s. 107 RKV-bog 1. udgave maj (107)

3 Afsnit 1 Formål og mål med RealKompetenceVurdering Om RKV-bogen en brugervejledning RKV-bog 1. udgave maj (107)

4 Afsnit 1 Formål og mål Formål og mål med Realkompetencevurdering Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skriver i 14 at Grundforløbet i en erhvervsuddannelse har til formål at være en fleksibel indledende del af erhvervsuddannelsen. Videre står der i 44 under elevens uddannelse og personlige uddannelsesplan: Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven Uddannelsesplanen udarbejdes med udgangspunkt i en konkret vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse på grundlag af elevens forudgående uddannelse, herunder undervisning i grundskole, eller beskæftigelse Formålet er at det af eleven valgte uddannelsesforløb påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at vurdere elevens eventuelle behov for supplerende undervisning I afsnittet om godskrivning 47, står der: Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet hvad eleven har eksamensbeviser eller lignende for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. (Fremhævelser udført af projektet) RKV-bog 1. udgave maj (107)

5 Afsnit 1 Brugervejledning Forord Hermed sendes første udkast af en RealKompetenceVurderings-bog en RKV-bog. Bogen er resultat af et Forsøgs- og udviklingsprojekt Realkompetencevurdering og tilrettelæggelse af fleksible undervisning på grund- og hovedforløb som gennemføres af Århus Købmandsskole og Aarhus tekniske Skole og DEL er tilknyttet som konsulent. I har nu mulighed for at afprøve de forskellige forslag til værktøjer komme med ris og ros og konstruktive forbedringsmuligheder. RKV-bogen er et bud på hvordan man kan kvalificere realkompetencevurderingen og vores mål er, at skolerne og dermed de afdelinger der skal i gang med afprøvningen, vil diskutere RKV-bogen og afprøve hele eller dele af bogen på få eller mange elever. Realkompetencevurderingsbogen (RKV-bogen) Brugervejledning RKV-bogens ide er at indkredse en række eksempler på modeller og værktøjer, der kan anvendes i forbindelse med systematisk at inddrage elevernes forudsætninger i den personlige uddannelsesplan. Lige fra skolen møder elevens ansøgning om optagelse på en bestemt uddannelse, til skolen kan godskrive eventuelle kompetencer erhvervet ad anden vej end på den nuværende uddannelse, og til at skolen tilbyder fleksible uddannelsesforløb jf. elevens personlige uddannelsesplan. Bogen kan ses som en procedure for systematisk at afklare, vurdere og godskrive kompetence. I skemaet i afsnit 1 ses dette flow. Bogen kan også ses som inspiration til skoler og lærere i at foretage realkompetencevurdering og gennemføre fleksibelt tilrettelagte uddannelsesforløb. Det har været FoU projektets hensigt at etablere et bredt felt af forskellige metodiske tilgange til realkompetencevurdering. Realkompetencevurdering som samtale overfor undervisning hvor læreren vurderer elevforudsætninger initialt/løbende, eller som tests overfor praksisnær afprøvning er udtryk for et felt af modeller og redskaber med indbygget polaritet og spændvidde. En spændvidde der både giver mulighed for at skolerne selv udvikler redskaber der er positioneret anderledes i feltet eller som giver mulighed for en faglig vurdering af hvor styrker og svagheder i de enkelte modeller og redskaber ligger i forhold til hinanden. Bogen kan endelig også ses som Århus tekniske Skoles og Århus Købmandsskoles bud på grundlaget for realkompetencevurdering og hvad lærerne på de enkelte afdelinger og uddannelser må overveje og udføre for at nå frem til netop de modeller og redskaber, der vil være hensigtsmæssige hos dem. Det betyder, at de modeller og redskaber der er beskrevet i afsnittene om samtaler, tests og praksisnær afprøvning og realkompetencevurderingsafsnittene, netop er eksempler på realkompetencevurdering, men set i lyset af en overordnet kompetencetænkning som beskrevet i afsnittet: Grundlag for Realkompetencevurdering RKV-bog 1. udgave maj (107)

6 RKV-bogens mål er, at være et værktøj der kan anvendes af både tekniske skoler og handelsskoler, af store skoler og små skoler, af store uddannelser og små uddannelser. RKV-bogen er tænkt som en procedure håndbog, RKV-bogen er beskrevet i et flow gennem et realkompetenceafklarende- og vurderende forløb frem til de fleksibelt tilrettelagte undervisningsforløb. Den beskriver en proces, men kan også anvendes i uddrag. Bogen indeholder en række skemaer, en række værktøjer til afklaring og vurdering samt en række modeller til fleksibel tilrettelagt undervisning. Disse er beskrevet med formål, mål samt metode til anvendelse. Beskrivelser og skemaer er forslag og der er selvfølgelig handlefrihed til at tilrette materialet ift. egen praksis. Materialet er anvendeligt i nærværende form, men det er oplagt at anvende elevplan, hvor dette måtte være aktuelt. Venlig hilsen og god fornøjelse Annette Lauridsen Uddannelseschef Aarhus tekniske Skole Jørgen Boll DEL konsulent Marianne Unna-Lindhard Projektleder Aarhus tekniske Skole RKV-bog 1. udgave maj (107)

7 Afsnit 1 Brugervejledning Nedenfor er RKV-bogens flow beskrevet med henvisninger til de afsnit i bogen, som beskriver netop dette område. Flow skema Eleven udfylder et ordinært ansøgningsskema for optag på den ønskede uddannelse eller det ønskede forløb. > afsnit 3 I) Screening Ved optag på den ønskede uddannelse eller det ønskede forløb udfylder eleven et introskema samt evt. en mere personlig ansøgning. > afsnit 3 Overblik over hvilke elever skabes ved screening. Hvilke elever skal realkompetenceafklares yderligere og ved hjælp af hvilke værktøjer? > afsnit 3 II) Entréforløb (afsnit 4) Realkompetenceafklaring (afsnit 5) Ikke behov for yderligere afklaring? Samtale > afsnit 6 Har eleven beskæftiget sig med fag/uddannelsesrelevante emner vedlægges evt. en præsentationsportfolie > afsnit 3 Behov for yderligere afklaring? > afsnit 4 Værktøjer til afklaring Samtale > afsnit 6 Test > afsnit 7 Arbejdsportfolie > afsnit 14 Praksisnær afprøvning > afsnit 8 III) Realkompetencevurdering Vurdering, opsamling og registrering af RKV > afsnit 9, 10 og 11 IV) Fleksibelt tilrettelagt undervisning Tilrettelæggelse af individuelt og fleksibelt tilrettelagt undervisning > afsnit 12 og 13 RKV-bog 1. udgave maj (107)

8 Afsnit 1 Begrebsafklaring Begrebsafklaring Der er talrige definitioner på begreberne omkring kompetenceafklaring- og vurdering og det er måske på sin plads at give et bud også her! Ikke for at komme med entydige og endelige definitioner, men for at redegøre for, hvilken forståelse vi har arbejdet udfra. Kvalifikation Kvalifikationer er en delmængde af kompetencer. Kompetence Der er tale om kompetencer, når en række almene, faglige og personlige kvalifikationer bringes i spil og omsættes til konkret handling. Disse kompetencer udfoldes i overensstemmelse med en vedtagen standard og i forhold til de krav, der ligger i situationen. Kompetencer kan erhverves både ved formel uddannelse og ved mere uformel læring gennem arbejds- og fritidsliv. Formel kompetence Kompetencer som overholder vedtagne normer og krav som kan dokumenteres ved f.eks. eksamensbeviser. Uformel kompetence Kompetencer erhvervet ad anden vej end formel uddannelse og som ikke nødvendigvis overholder vedtagne normer og krav og som ikke nødvendigvis kan dokumenteres, men som gennem afklaring eventuelt kan demonstreres. Realkompetence En erhvervet kompetence er en realkompetence, når den afspejler en persons handlinger, viden, holdninger og færdigheder her og nu, uanset om disse kan dokumenteres. Kompetenceafklaring Gennem et givent forløb at udrede og klarlægge elevens formelle og uformelle realkompetencer i forhold til den vedtagne standard. Kompetencevurdering At evaluere, bedømme og værdsætte elevens formelle og uformelle realkompetencer. Merit Anerkendelse af dokumenterede kvalifikationer, der kan give (merit) fritagelse for eksamen og eventuelt for undervisning. Godskrivning Anerkendelse af realkompetencer, der kan give fritagelse for undervisning. RKV-bog 1. udgave maj (107)

9 Afsnit 2 Grundlag for RealKompetenceVurdering RKV-bog 1. udgave maj (107)

10 Afsnit 2 Grundlag for RealKompetenceVurdering Etablering af grundlag eller målestandard Ved RealKompetenceVurdering skal eleven måles og vurderes mod en forud defineret standard. Det er den standard der er beskrevet med fag og mål i uddannelsesbekendtgørelsen samt vejledningen til denne. Dette FoU projekt har arbejdet udfra en RKV-model til beskrivelse af denne standard. Vedlagt en Pixi udgave af denne model og vejledning i, hvorledes standarden eller grundlaget for RKV kan etableres. Det er bare ét bud på hvorledes grundlaget kan beskrives. Modellen indeholder 3 elementer som tilsammen giver standarden og som kan anvendes til vejledning af nye elever, som afklarende værktøj, til vurdering efter et afklarende forløb samt til registrering af RKV resultater. 1) Kompetenceprofil for et forløb eller en uddannelse 2) Udfoldede læringsmål ligger evt. i Elevplan se eksempel afsnit 11 3) Fagprofil se eksempler afsnit 10 og 11 RKV-bog 1. udgave maj (107)

11 Afsnit 2 Grundlag for RealKompetenceVurdering RealKompetenceVurdering En Pixi udgave 2. version Forord RealKompetenceVurdering - en udfordring for skolerne, lærerne og eleverne. RKV handler om at afklare og vurdere elevens kompetencer, give merit for formelle kompetencer eller godskrive allerede erhvervede reelle kompetencer. At realkompetenceafklare- og vurdere forudsætter et overblik over uddannelsens helheder - kompetenceområder, fag, mål og læringsmål for det er mod disse eleven skal måles. Der foreligger et beskrivelsesarbejde inden grundlaget for realkompetenceafklaring- og vurdering er på plads. Med udgangspunkt i en Realkompetencevurderingsmodel, giver dette lille hæfte et bud på én metode til dette arbejde. Realkompetencevurderingsmodel RKV Modellen Praksisniveau Vejledning og registrering Overblik Vejledning Kompetenceprofil > Hvilke kompetencer har man efter endt: Obligatorisk grundforløb Uddannelsesrettet grundforløb Hovedforløb Uddannelse Kursus Afklaring- og vurdering Detalje Afklaring Værktøjer > Hvilket redskab er relevant at anvende i afklaringen? Introskema/CV/ansøgning Screening Samtale Logbog/portfolie Test Tværfaglige læringsaktiviteter i elevplan Autentiske problemstillinger > Praksisnære opgaver Beskrivelsesniveau Vejledning og registrering Fagprofil > Hvilke fag/fagligheder indgår i forløbet/uddannelsen og på hvilket niveau? Niveau beskriver slutmålene på et givent forløb eller uddannelse Vurdering og registrering Mål og læringsmål > Hvilke slutmål og læringsmål indgår i det givne forløb eller den samlede uddannelse. Udfoldede læringsmål der enten er beskrevet i den lokale undervisningsplan og eller i elevplan RKV-bog 1. udgave maj (107)

12 På de følgende sider beskrives de 4 elementer i modellen Kompetenceprofilen Kompetencer Kompetencer defineres ikke entydigt, men kompetencer kan beskrives ved en række almene, faglige og personlige kvalifikationer, der bringes i spil og omsættes til konkret handling. Ved vurdering af realkompetencer må udgangspunktet derfor være en mere helheds- og handlingsorienteret forståelse af både uddannelse og elev. Forfra og bagfra Vi har tradition for at se uddannelse forfra som en række fag der afvikles i en given rækkefølge og udvikles i en given progression. Fagene kan integreres og danne helheder, men de måles som fag og måske først i den allersidste ende ved en svendeprøve, vurderes de i helhed. Vi har også tradition for at se eleven forfra, at eleven er blank og skal igennem alle uddannelsens fag, i en vedtaget rækkefølge, med samme mål for øje og eleven må gennem sin uddannelse selv finde helheder og kompetenceområder. Det nye er måske, at se uddannelsen bagfra forstået på den måde, at vi skal se uddannelsen som helheder, i et sæt af kompetencer, der beskriver jobfunktioner og arbejdsopgaver, i en kompetenceprofil. Fagene udkrystalliseres af kompetenceprofilen og undervisning i fag tager udgangspunkt i helheden. Det nye er vel også, at målene er differentierede og elevernes kompetenceprofiler gennem hele uddannelsen er forskellige. Vi skal også se eleven bagfra se den kompetente elev og tage udgangspunkt i alt det eleven allerede kan og beskrive den individuelle uddannelsesplan, med det eleven ikke kan, eller det eleven kan på et højere niveau eller med andre mål. Det kan visualiseres i nedenstående model: Uddannelsens kompetenceprofil Flere kompetenceområder F a g F a g F a g F a g F a g F a g F a g F a g Uddannelsens fagrække RKV-bog 1. udgave maj (107)

13 Kompetenceprofilen For at kunne vurdere noget, er det nødvendigt at vurdere i forhold til noget ganske bestemt: f.eks. slutkompetencer i en given uddannelse (som i GVU), slutkompetencer efter et grundforløb eller måske studiekompetencer ved starten af et uddannelsesforløb. Fælles for alle er, at kompetenceprofilen: Hvad skal eleven/kursisten kunne?, skal være præcis defineret. Hvis der ikke er noget fast og defineret at måle op imod, så giver vurderingen ingen mening! Kompetenceprofilen bliver udgangspunktet for arbejdet. Kompetenceprofilen udspringer af et indgående kendskab til uddannelsens praksis, hvordan virkelighedens helheder ser ud, men selvfølgelig ligger udspringet også i bekendtgørelser og de tilhørende vejledningers beskrivelse af fag og mål. Fag og mål tænkes og skrives ind i de praksisnære kompetenceområder (jobfunktioner/arbejdsopgaver). For at sikre fælles standarder og dermed øge validiteten, er det oplagt at beskrive kompetenceprofilen i et samarbejde mellem fagligt udvalg og de skoler der udbyder den enkelte uddannelse. Det er muligt at der allerede nu ligger et bud på en kompetenceprofil på Undervisningsministeriets hjemmeside sammen med uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen til denne. Kompetenceområderne: beskrives i hverdagssprog beskrives praksisnært i helhedsorienterede jobfunktioner/arbejdsopgaver beskrives ved både almene, faglige og personlige kvalifikationer beskrives handlingsorienteret at vurdere, at analysere, at beskrive, at planlægge, at gennemføre, at kvalitetsvurdere beskrives ved niveau at deltage i, at medvirke til, at foretage under opsyn, at selvstændigt varetage beskrives i et antal kompetenceområder der tilsammen dækker jobområdet For mere læsestof og inspiration henvises til: > Reform 2000 > Autentiske problemstillinger (FoU projekt 2002) RKV-bogen i afsnittet Eksempler RKV-bog 1. udgave maj (107)

14 Afklaring Gennem elevens ansøgning og CV, eventuel præsentationsportfolie samt en samtale med eleven foretages en analyse og der tegner sig et billede af, hvilke kompetencer der evt. skal afklares yderligere. Værktøjet til afklaring kan være en kombination af flere af nedenstående: Ansøgningsskema Screening Samtale Test Portfolie Observation Praksisnære opgaver eller Autentiske problemstillinger. For udvikling af Autentiske problemstillinger henvises til: > Reform 2000 > Autentiske problemstillinger > Pixi udgave af rapporten Sådan laver du autentiske problemstillinger Vurdering og registrering mål og læringsmål Kompetencevurderingen tilrettelægges på en sådan måde, at det får mindst mulig karakter af en eksamenssituation. Inden selve vurderingssituationen er det en god idé at overveje, hvem der skal deltage- eleven selvfølgelig, men skal der være flere lærere? En der repræsenterer eleven kontaktlæreren? Og en der står for selve vurderingen? Og skal der etableres et korps af uddannede lærere der varetager realkompetencevurderingen, således det sikres at alle fagligheder er dækket ind? Realkompetencer der skal vurderes skal måles op i mod noget det noget kan i første omgang være kompetenceprofilen, men i den sidste ende er det fag og mål og efter vurdering skal resultaterne fastholdes. Målestandard Kompetenceprofilen beskrives nu i uddannelsens fag, og fagenes mål udfoldes i handlingsorienterede læringsmål angivet med vejledningens taksonomi f.eks. begynder,- rutine og avanceret niveau. Anvender man elevplan, vil disse læringsmål allerede ligge der. I første omgang foretager eleven en vurdering af egne processer og produkter på baggrund af et afklarende forløb. Selvvurdering foretages ift. relevante læringsmål med angivelse af niveau. I anden omgang evaluerer og vurderer elev og lærer/e i fællesskab. Resultaterne fastholdes i skemaform, og der foretages en gabanalyse, det vil sige der måles op mod standarden og afstanden mellem elevens realkompetence og læringsmålet (gabet) registreres. Det er i denne registrering detaljen kan aflæses og hele tiden justeres. Litteratur: Mål og handlekompetencer i erhvervsuddannelserne Se også RKV-bogen afsnit 11 Registrering RKV-bog 1. udgave maj (107)

15 Den individuelle uddannelsesplan Gabanalysen oversættes til fag og læringsmål, opgaver og aktiviteter. Er det dele af fag, hele fag eller er det læringsmål/fag på højere niveau, der skal skrives ind i den individuelle uddannelsesplan? Udover uddannelsesmål er det jo her eleven byder ind med egne ønsker og behov og sætter sine personlige aftryk på sin egen uddannelsesplan. Fagprofil (Kompetencehjul) Fagprofilen er en visualisering af målestandarden, og dermed knytter den også an til kompetenceprofilen. Her beskrives fag og niveau i et Edderkoppespind, hvor elevens kompetenceprofil kan tegnes ind og visualiseres. Det er det synlige overbliks billede af elevens realkompetencer ift. læringsmål altså gab og også her at eleven kan synliggøre egne mål. Fagprofilen følger eleven gennem hele forløb eller hele uddannelsen, og tegner hele tiden elevens aktuelle kompetenceprofil. Elev og lærer får syn for elevens kompetenceudvikling og kan hele tiden justere egne mål og indsats- områder. Nedenfor et eksempel på en fagprofil fremstillet som Diagram > Radar i Office-pakkens Word Bek.gørelse MÅL Realkompetence Elevens egne mål Områdefag Områdefag Områdefag Grundfag C Grundfag E Grundfag F Grundfag D Tområdefag Grundfag F Områdefag Grundfag F Områdefag Områdefag Trin 0 > Uden kendskab Trin 1 3 > Begynder niveau Trin 4 7 > Rutine niveau Trin 8 10 > Avanceret niveau Derudover har vi forsøgt at oversætte grundfagenes niveau A, B, C, D, E og F ind i disse ti trin, for at give et mere sandt billede af fagprofilen. Trin 5 > F niveau Trin 6 > E niveau Trin 7 > D niveau Trin 8 > C niveau Trin 9 > B niveau Trin 10 > A niveau RKV-bog 1. udgave maj (107)

16 Processen Når grundlaget for RKV udvikles er det en proces, der hele tiden veksler mellem arbejdet med kompetenceprofilen og målestandarden. På trods af, at vi gerne ser den praksisnære kompetenceprofil som omdrejningspunkt, så skal vi sikre os, at skoledelen af uddannelsen er indeholdt i denne altså, at fag og mål er indtænkt. Om man starter det ene eller det andet sted er i princippet lige meget og kan meget vel afgøres af, hvad man i forvejen har tænkt og udviklet. F.eks. kan der ligge udfoldede læringsmål i elevplan eller i en lokal undervisningsplan. Det er også muligt at fagligt udvalg ifm. GVU arbejdet har beskrevet uddannelsen i kompetenceområder og at denne bare skal justeres. I daglig brug Udover at være et grundlag for RKV anvendes redskaberne i modellen også helt konkret i det vurderende (afsnit 10) og registrerende (afsnit 11) forløb. Eleven er en aktiv medspiller og går ind i det afklarende forløb med tydelige billeder af den kompetenceprofil der er målet, eleven kender og vurderer sig selv ift. fagenes mål og læringsmål bl.a. ved tegning af egen profil i fagprofilen og igennem dette arbejde bliver eleven bevidst om egne kompetenceudviklingsmål. RKV-bog 1. udgave maj (107)

17 Afsnit 3 I Ansøgning Screening Præsentationsportfolio Flow skema Eleven udfylder et ordinært ansøgningsskema for optag på den ønskede uddannelse eller det ønskede forløb. > afsnit 3 I) Screening Ved optag på den ønskede uddannelse eller det ønskede forløb udfylder eleven et introskema samt evt. en mere personlig ansøgning. > afsnit 3 Overblik over hvilke elever skabes ved screening. Hvilke elever skal realkompetenceafklares yderligere og ved hjælp af hvilke værktøjer? > afsnit 3 II) Entréforløb (afsnit 4) Realkompetenceafklaring (afsnit 5) Ikke behov for yderligere afklaring? Samtale > afsnit 6 Har eleven beskæftiget sig med fag/uddannelsesrelevante emner vedlægges evt. en præsentationsportfolie > afsnit 3 Behov for yderligere afklaring? > afsnit 4 Værktøjer til afklaring Samtale > afsnit 6 Test > afsnit 7 Arbejdsportfolie > afsnit 14 Praksisnær afprøvning > afsnit 8 III) Realkompetencevurdering Vurdering, opsamling og registrering af RKV > afsnit 9, 10 og 11 IV) Fleksibelt tilrettelagt undervisning Tilrettelæggelse af individuelt og fleksibelt tilrettelagt undervisning > afsnit 12 og 13 RKV-bog 1. udgave maj (107)

18 Afsnit 3 I Ansøgning og screening Ved optagelse på en ungdomsuddannelse eller et forløb beskriver eleven i første omgang sig selv i en formel tilmelding, vedlagt diverse formelle papirer. Udover denne kan det være nødvendigt, at indhente flere oplysninger om eleven via: et introskema en mere personlig udformet ansøgning en præsentationsportfolio Når eleven har præsenteret sig selv i ovennævnte kan det være en fordel at danne et overblik over eleven i et screenings skema Fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne Ved tilmelding til en ungdomsuddannelse anvendes det fælles skema. Her gives en række helt formelle oplysninger. Link: Introskema Formålet med introskemaet er først og fremmest at indsamle relevante informationer (fakta) om elevgruppen, Skemaet indeholder informationer om elevernes alder, uddannelsesønske og uddannelsesmæssige og faglige baggrund. Introskemaet danner grundlag for skolens beslutning om, hvilke elever der skal kompetencevurderes samt i hvilke fagområder. Skemaet danner også grundlag for hvorledes den samlede kompetencevurdering skal foregå for den enkelte elev. Oplysningerne fra introskemaet giver også mulighed for, at arbejdet med en eventuel segmentering af elevgruppen med henblik på realkompetencevurderingen, kan foretages hurtigt og effektivt, da de forskellige oplysninger er overskuelige og let tilgængelige. Dele af dette arbejde kan eventuelt ud fra nogle fastlagte retningslinjer, foretages af administrativt personale. Introskemaet indgår ligeledes i uddannelsessamtalen, så elevens egne oplysninger om uddannelsesmæssige og faglige kompetencer er tilgængelige. Introskemaet udfyldes af eleven selv. Dette vil kunne foregå inden start på uddannelsen eller umiddelbart efter start på uddannelsen. RKV-bog 1. udgave maj (107)

19 Udfyldes introskemaet inden uddannelsesstart, er planlægningen af realkompetencevurderingen lettere, da skolen har informationer om den kommende elevgruppe på forhånd. En ulempe ved at lade eleverne udfylde skemaet før uddannelsesstart er, at erfaring viser, at ikke alle elever får udfyldt skemaet og sendt det tilbage til skolen inden start. Skemaet vil evt. kunne udformes så det kan sendes elektronisk til eleverne og ligeledes behandles elektronisk på skolen. Dette vil betyde en arbejdsbesparelse, ligesom behandlingen/analysen af skemaet vil kunne foretages såvel af administrativt personale som af en lærer/vejleder. En fordel ved at introskemaet udfyldes umiddelbart efter skolestart er, at man her kan sikre sig, at alle elever får udfyldt og afleveret skemaet på en gang, ligesom der vil være mulighed for at gennemgå skemaet for eleverne og lærer/vejleder kan besvare eventuelle spørgsmål i forbindelse hermed. Hvilke fag skemaet skal indeholde vil variere fra den ene uddannelse til den anden, da det ikke nødvendigvis er de samme fag der har betydning fra uddannelse til uddannelse. Den enkelte uddannelse påfører her de fag, hvor der er brug for at kende niveau og karakter. Fagene i skemaet er kun eksempler. Der kan være uddannelser, hvor det, på trods af kendskab til elevens karakterer, kan være hensigtsmæssigt at teste eleven i enkelte fag, da elevens realkompetence er afgørende for gennemførelse af grundforløbet. Når der på introskemaet bliver spurgt efter anden relevant erfaring, er det for at få en afklaring af, om en elev har en relevant erfaring erhvervet på anden måde evt. fra en hobby, der kan have betydning for omfanget af kompetencevurderingen og for om eleven overhovedet skal kompetencevurderes inden for et givet område. Som eksempel kan nævnes en elev på Mediegrafikeruddannelsen, der igennem flere år har brugt al sin fritid på at lave hjemmesider for venner og bekendte. Denne elev kan ikke dokumentere sine kompetencer i forhold til et ansættelsesforhold eller et skoleforløb, men har måske en reel kompetence, der bør tages højde for i realkompetencevurderingen og uddannelsesplanlægningen. RKV-bog 1. udgave maj (107)

20 Introskema Navn. : CPR. Nr. : Hvilken indgang er du optaget på: Hvilken uddannelse har du valgt: Afsluttet uddannelse: Folkeskole : FSA FS 10 År: Gymnasial : Student HF HTX HHX Linie: År: Fag (eksempler på fag) Dansk Engelsk Tysk Matematik Fysik Kemi Samfundsfag Informationsteknologi Niveau A B C D E F G Karakter Mundtlig Karakter Skriftlig Ikke Afsluttet Uddannelse: Afsluttet/årstal Kurser : Varighed RKV-bog 1. udgave maj (107)

21 Relevant erhvervserfaring: Hvilken erfaring har du inden for dit valgte område? (fuldtidsjob, fritidsjob, hobby m.v.) Fuldtidsjob Beskrivelse Varighed Fritidsjob Jobbeskrivelse Varighed Anden relevant erfaring: RKV-bog 1. udgave maj (107)

22 Personlig ansøgning Den personlige ansøgning kan være relevant ved søgning på forløb med adgangsbegrænsning. Her får eleven yderligere mulighed for at motivere sin ansøgning og give den et mere personligt indhold og en form der retter sig mod den uddannelse der søges til. Denne ansøgning kan være en oplagt mulighed for de første afklarende og vurderende billeder af eleven. Præsentationsportfolio Formål Portfolioen udgøres af en systematisk samling af elevarbejder, som vise elevens anstrengelser, fremskridt og præstationer inden for et eller flere områder. I forhold til vurdering/status Portfolioen har sin stærkeste side i forhold til læring, men kan også bruges til vurdering - f.eks. hvis eleven arbejder med at udvælge en præsentationsportfolie, der skal vurderes. Metodens karakteristika Udformning En portfolio kan udformes på mange måder. Det kan være en samlemappe, hvor der lægges skitser, tegninger, skriftlige arbejder ind. Det kan være en samling fotografier sat ind i et fotoalbum, hvortil eleven kommer med kommentarer. Det kan være en kasse med komponenter eleven har samlet - evt. vedhæftet checklister, hvor kvaliteten er hæftet på sammen med konklusioner draget mellem lærer/elev eller mellem elever. Portfolioen kan være en fil, en cd-rom, data lagt systematisk op på en elev website, en indbundet skrivebog med plads til at klistre billeder og notater ind i. Portfolioen kan Her må fagene hver især finde en egnet måde. RKV-bog 1. udgave maj (107)

23 Afsnit 3 I Ansøgning og screening Screening Alle elever har krav på at blive realkompetencevurderet. Men ikke alle elever har uddannelsesrelevante eller fagrelevante realkompetencer. Elever er forskellige i alder, skole- og uddannelsesbaggrund, almene erfaringer i form af frivilligt arbejde mv. samt de fagligt relevante erfaringer de måtte have gjort sig. Det er også meget forskelligt på hvilket tidspunkt i en uddannelse der foretages en realkompetencevurdering af eleven. Er det i starten af en uddannelse, i begyndelsen af et uddannelsesrettet grundforløb eller senere på hovedforløbet. Inden der sættes en række realkompetenceinitiativer og ressourcer iværk, kan det derfor være en idé at få et billede af den enkelte elev eller en gruppe elever ved screening. At segmentere en større gruppe elever i mindre mere homogene grupper, der kan gennemføre ens afklarende forløb. Læreren (og evt. eleven) kan lave en opsamling af alle oplysninger og data fra tilmeldingsblanket, introskema, evt. den personlige ansøgning og evt. på præsentationsportfolioen i screeningsskemaet og laver en grov plan over et afklarende forløb se skema på næste side. En model til screening kan være nedenstående: Andre Uden yderligere Obligatorisk Uddannelses- Almen kompetencer almene/ grundforløb relevant praktisk erfaring* Formelle kompetencer praktiske erfaringer erfaring Folkeskole (9./10. klasse) Gymnasie/HF/HTX Videregående uddannelse Anden skolebaggrund** * Almen er faring småjobs, højskoleophold, udlandsophold, frivilligt arbejde mv. Anden erhvervs uddannelse Ved nærlæsning af elevens papirer kan man ved afkrydsning, skabe overblik over behov for yderligere afklaring og hvilke værktøjer der er relevante. Er der kun afkrydsning i rubrikken 9./10. klasse uden yderligere almene/praktiske erfaringer er der formentlig ikke så mange uddannelsesrelevante realkompetencer at afklare og man kan gå direkte til samtalen om det videre uddannelsesforløb. Er der derimod afkrydsning i én eller flere af de næstfølgende felter, er det muligt, at eleven har reelle uddannelsesrelevante kompetencer, der skal afklares yderligere og som senere evt. kan godskrives i et videre forløb. Udover et billede af, hvilke kompetencer der skal afklares, er det nødvendigt at bestemme hvilket niveau eller hvilke mål der skal vurderes på. Man ser bagfra og ind i et forløb og dermed er det slutmål på et givent forløb der er standarden. Mål for obligatorisk grundforløb Mål for uddannelsesrettet grundforløb Mål for hovedforløb RKV-bog 1. udgave maj (107)

24 Screening Dato: Navn: Cpr.nr.: Uddannelse: Praktikplads: Hold: Kontaktlærer: Andre kompetencer Formelle kompetencer Folkeskole (9./10. klasse) Gymnasie/HF/HTX Videregående uddannelse Anden skolebaggrund Uden yderligere almene/ praktiske erfaringer Obligatorisk grundforløb Uddannelsesrelevant praktisk erfaring Almen erfaring* Anden erhvervs uddannelse Behov for yderligere afklaring? Ja Nej Hvad skal afklares og på hvilket niveau Kompetenceområder/fag Niveau Hvilken metode til afklaring? Samtale Test Praksisnær afprøvning Portfolie Andet Hvilken metode? RKV-bog 1. udgave maj (107)

25 Afsnit 4 Entréforløb RKV-bog 1. udgave maj (107)

26 Afsnit 4 Entréforløb Entréforløb. Fælles for Entréforløbene er, at det er elevernes første møde med skolen, at der indgår en realkompetencevurdering, og at elevernes individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i slutningen af forløbet. Et Entréforløb kan have en varighed fra 1-5 uger, afhængigt af hvilket uddannelsesområde det er tilknyttet, af realkompetencens form og indhold og af om der indgår undervisning i forløbet. Et Entréforløb kan opbygges, så det udelukkende indeholder realkompetencevurdering og udformning af elevernes uddannelsesplaner. Et sådan forløb vil være kort og koncentreret og vil kunne gennemføres ved små elevindtag, men vil ved store elevindtag kunne give organisatoriske vanskeligheder. Det kan være svært at lade eleverne gennemføre realkompetencevurdering i flere forskellige fagområder, uden der vil opstå huller dvs. ventetid for eleverne, evt. på grund af mangel på faglokaler og faglærere, men også de afsluttende uddannelsessamtaler vil kunne give ventetid. Ventetid kan for nye og motiverede elever være utilfredsstillende. Ved at opbygge Entréforløbet, så det både indeholder realkompetencevurdering og anden undervisning, kan der planlægges ud fra et fuldt skema. Der vil herved være mulighed for at undgå ventetid og samtidigt mulighed for, at eleverne kommer i gang med det ønskede uddannelsesforløb. I afsnit 19 er der vedlagt eksempel på entréforløb fra Teknologi og kommunikationsindgangen > Strøm og proces Overblik over forløbet. Realkompetencevurderingsprocessen (fra eleven tilmelder sig til der er udarbejdet en individuel uddannelsesplan) kan overordnet set beskrives således: Skolen modtager tilmelding fra eleven eleven får brev fra skolen om optagelse eleven udfylder et introskema introskemaet behandles på skolen - der sammensættes entréforløbs hold - eleven starter på entréforløb undervisningen og kompetencevurderingen gennemføres i løbet af entréforløbet eleven deltager i en uddannelsessamtale uddannelsesplanen udformes eleven starter på et fleksibelt undervisningsforløb. Se skematisk oversigt næste side RKV-bog 1. udgave maj (107)

27 Oversigtsskema Ny elev Eleven udfylder almindeligt tilmeldingsskema til ungdomsuddannelsen Ved optag på obligatorisk grundforløb: Eleven udfylder intro skema, når de er blevet optaget på uddannelsen Evt. som et selvudfyldelsesskema på Internettet. (skemaet skal udfyldes og afleveres inden elevsamtalen) Ved optag på uddannelsesrettet grundforløb Eleven udarbejder en personlig ansøgning, der begrunder og motiverer elevens onske om optag Eleven vedlægger evt. præsentationsportfolio Formalkompetencevurdering Realkompetencevurdering Adm. analyse af resultater fra intro skema Folkeskole + gymnasial oplysninger benyttes til, at vurdere om eleven skal have merit/fritagelse i nogle af de almene fag. Anden udd. + kurser + faglig relevant erfaring benyttes til, at vurdere om eleven kan springe nogle af de faglige delemner over, og skal have en individuel udd. Plan Studietekniske + faglige + personlige spørgsmål, var tænkt som nogle emner, der kunne komme op til den første elevsamtale. Eleven starter på entréforløbet 1-5 uger Test Observation Logbog Samtale Praksisnære opgaver Vurdering af resultater Elev - samtale Der skal afklares på merit/fritagelse/godskrivelse Der skal afklares niveau Der skal afklares varighed Der udarbejdes en uddannelsesplan Eleven starter på næste forløb/læringsaktivitet RKV-bog 1. udgave maj (107)

28 Kommentarer til oversigtskema. Formålet med oversigtsskemaet er, at illustrere forløbet, fra det øjeblik en elev tilmeldes en erhvervsuddannelse, til eleven er blevet realkompetencevurderet og har fået udarbejdet en individuel uddannelsesplan. 1) Skolen modtager tilmeldingsskemaer fra kommende elever. Den formelle tilmeldings- og registreringsprocedure gennemføres og eleverne får tilsendt et brev om optagelse på uddannelsen. 2) Introskemaet (se skema) sendes med post eller elektronisk til eleverne, der udfylder det inden start på uddannelsen og returnerer det til skolen. Alternativt uddeles og udfyldes skemaet af eleverne umiddelbart efter uddannelsesstart. 3) Når Introskemaet er udfyldt og behandlet og skolen har dannet sig et overblik over den kommende elevgruppe, kan en eventuel segmentering af elevgruppen foretages og eleverne kan påbegynde et såkaldt Entréforløb. Entréforløbet har varierende længde og indhold afhængigt af hvilket uddannelsesområde forløbet er tilknyttet og af realkompetencevurderingens form og indhold. Fælles for entréforløbene er, at der indgår realkompetencevurdering og at elevernes individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i slutningen af forløbet. Parallelt med Entréforløbet, hvor realkompetencevurderingen foregår, kan der foregå en formalkompetencevurdering. Denne formalkompetencevurdering foretages med udgangspunkt i introskemaet og har til formål at afklare tidligere erhvervede kompetencer, herunder uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige kompetencer, der ikke ønskes realkompetence-vurderet, med henblik på mulighed for merit, afkortning af faglige delemner e.l. Hvor stor vægt der lægges på henholdsvis formal- og realkompetencevurderingen vil variere fra uddannelse til uddannelse. På et uddannelsesområde har man måske erfaring med, at karakterer fra tidligere uddannelse som f.eks. folkeskole og gymnasium svarer overens med de krav der stilles i den pågældende uddannelse og at karaktererne derfor kan anvendes som direkte vurderingsgrundlag. På et andet uddannelsesområde har man måske erfaring med, at en karakter i et givet fag ikke giver sikkerhed for, at en elev er i stand til at forstå og anvende alle fagets delemner og vil derfor opfatte det som nødvendigt at realkompetencevurdere i faget, uafhængigt af den givne karakter. Ved uddannelsesstart kan antallet af fagområder, der ønskes realkompetencevurderet, være omfattende og meget forskellige, og det vil derfor være nødvendigt at have en række forskellige vurderingsredskaber til rådighed. I modellen er de forskellige vurderingsredskaber alle foreløbigt betegnet som test, observation, samtale, logbog etc.( se om kompetencevurderingen ) Når formal- og realkompetencevurderingen er gennemført, gennemgås resultaterne af en lærer/vejleder og den enkelte elevs kompetenceprofil illustreres visuelt. Dette materiale og introskemaet danner nu grundlag for den elevsamtale, der herefter skal gennemføres. Elevsamtalen er afslutningen på Entréforløbet og hermed kompetencevurderingen. Formålet med denne samtale er, at den enkelte elev bliver bevidst om egne kompetencer set i relation til de opstillede mål for det enkelte fag og for den ønskede uddannelse. Samtalen, der gennemføres mellem elev og kontaktlærer, skal resultere i udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. RKV-bog 1. udgave maj (107)

29 Afsnit 5 II Realkompetenceafklaring generelt Flow skema Eleven udfylder et ordinært ansøgningsskema for optag på den ønskede uddannelse eller det ønskede forløb. > afsnit 3 I) Screening Ved optag på den ønskede uddannelse eller det ønskede forløb udfylder eleven et introskema samt evt. en mere personlig ansøgning. > afsnit 3 Overblik over hvilke elever skabes ved screening. Hvilke elever skal realkompetenceafklares yderligere og ved hjælp af hvilke værktøjer? > afsnit 3 II) Entréforløb (afsnit 4) Realkompetenceafklaring (afsnit 5) Ikke behov for yderligere afklaring? Samtale > afsnit 6 Har eleven beskæftiget sig med fag/uddannelsesrelevante emner vedlægges evt. en præsentationsportfolie > afsnit 3 Behov for yderligere afklaring? > afsnit 4 Værktøjer til afklaring Samtale > afsnit 6 Test > afsnit 7 Arbejdsportfolie > afsnit 14 Praksisnær afprøvning > afsnit 8 III) Realkompetencevurdering Vurdering, opsamling og registrering af RKV > afsnit 9, 10 og 11 IV) Fleksibelt tilrettelagt undervisning Tilrettelæggelse af individuelt og fleksibelt tilrettelagt undervisning > afsnit 12 og 13 RKV-bog 1. udgave maj (107)

30 Afsnit 5 II Realkompetenceafklaring generelt Hvad kan afklares? Elevens personlige, almene og faglige kompetencer Elevens sociale kompetencer Elevens personlige læringsstil(e) Elevens evne til at tilegne sig viden og færdigheder Andre??? Hvor tæt kommer man på elevens realkompetencer? Nedenstående model (frit efter Ruud Klarus) viser sammenhængen mellem det autentiske og det intense. Jo mere praksisnært der kompetenceafklares jo tættere kommer man på elevens reelle kompetencer. Ved valg af metode til afklaring er det vigtigt at holde sig målet for øje. Er målet at afklare om eleven har reelle fag- eller uddannelsesrelevante kompetencer, må man altså vælge en metode der ligger tæt på det aktuelle kompetence område i praksisnære situationer. Det autentiske og praksisnære Portfolie samling Interview/ samtale Simulering/ cases Praksisnær afprøvning Autentiske problemstillinger Test Dokumentation for formel uddannelse Ikke intens og tæt på kvalifikationer Det mere intense og tæt på realkompetencer RKV-bog 1. udgave maj (107)

31 Afsnit 5 II Realkompetenceafklaring generelt Hovedhjørnestenene i realkompetenceafklaring I arbejdet med at indkredse realkompetenceafklaring, har vi valgt at bringe 3 værktøjer et 4. værktøj, som vi ikke har beskrevet er undervisning at bruge undervisning til at observere, afklare og vurdere elever. Disse værktøjer kan opfattes som metodiske yderpunkter og ved valg af værktøjer bør man overveje: Autenticitet Intensitet Ressourcer (tid og økonomi) Disse kan anskues i nedennævnte model. Samtale Autentisk og tæt på realkompetencer Tidskrævende og dyr Test Praksisnær afprøvning Teoretisk og tæt på kvalifikationer Hurtig og billig Undervisning RKV-bog 1. udgave maj (107)

32 Afsnit 5 II Realkompetenceafklaring generelt Værktøjer eller metoder til afklaring De næstfølgende afsnit beskriver værktøjer til afklaring: Samtale Test Praksisnær afprøvning Skabelon Værktøjerne er så vidt muligt beskrevet i nedennævnte skabelon. Formål Mål Målgruppe Elev/lærer forudsætninger Karakteristik af værktøjet o Realkompetencer der kan afklares o Proces/metode før, under og efter o Hvordan anvendes værktøjet o Hvornår anvendes værktøjet og hvilke procedurer er knyttet til o Hvem forestår afklaring og vurdering o Registrering hvordan? Fordele og ulemper ved netop dette værktøj o Tid, økonomi, logistik o Elevaktivitet o Autenticitet/intensitet o Andet Spørgsmål der er væsentlige at overveje ved brug af værktøjet Hvis der beskrives nye værktøjer til afklaring, kan skabelonen anvendes til inspiration og harmonisering. RKV-bog 1. udgave maj (107)

33 Afsnit 5 II Realkompetenceafklaring generelt Spørgsmål til overvejelse RKV-bogen giver en række bud på procedurer og en række svar. I forarbejdet og ved opstart af realkompetenceafklarende forløb, kan det være en idé, at diskutere og overveje nogle af de spørgsmål, vi i projektet har stillet os selv. Det er muligt, at I kommer frem til andre svar? Formålet med fælles diskussioner og overvejelser er bl.a., at man i lærergruppen eller på afdelingen skaber konsensus, etablerer et fælles sprog omkring realkompetenceafklaring- og vurdering, taler systemer og procedurer og også her, formulerer dét der kan virke for jer! Hvem er målgruppen for RKV? Hvem kan realkompetencevurderes administrativt? (udenfor målgruppen) Hvad karakteriserer de forskellige målgruppetyper i forhold til hvornår der skal foretages realkompetencevurdering? Hvilke realkompetencer skal afklares og vurderes? Hvorledes defineres begrebet Realkompetence? Hvilke kompetencer er relevante at afklare og vurdere? Er der kompetencer der ikke kan afklares og vurderes? Kan man beskrive personlige kompetencer i et idékatalog evt. ved at indtænke personlige kompetencer som uddannelsesrettede elementer i fag- og almen faglige problemstillinger. Hvem sætter standarden for personlige kompetencer? Rammer for RKV Hvor mange personer skal der kunne være i lokalet? Hvor skal RKV foregå? Skal der være hjælpemidler (OH projektor, båndoptager, videoafspiller osv.) i lokalet? Hvor lang tid afsættes til RKV? Værktøjer til RKV Hvilke overvejelser ligger bag tilrettelæggelsen af kompetencevurderingsprocessen? Hvilke værktøjer er relevante at anvende i en given situation? Er fornemmelser og erfaring et afklarende og vurderende værktøj? Hvordan observeres, vurderes og dokumenteres der før, under og efter kompetencevurderingen? Hvilke lærerkvalifikationer kræves der? Hvem er den aktive part i RKV situationen? Skal den valgte metode skabe elev aktivitet (Logbog, Port Folie, praksisnær afprøvning)? Eller skal RKV metoden være lærerstyret (Spørgeskema)? Eller skal alle deltagere i RKV situationen være aktive på lige fod (Samtale)? Muligheden er også en kombination, hvor elev aktivitet inddrager lærer/kontaktlærer (logbog, port folie, praksisnær afprøvning, samtale)? RKV-bog 1. udgave maj (107)

34 Afsnit 6 II a Samtalen som værktøj til afklaring RKV-bog 1. udgave maj (107)

35 Afsnit 6 II Realkompetenceafklaring a. Samtale Samtaleguiden. 1. Formål Formålet med uddannelsessamtalen er, at elevens formelle kompetencer, resultaterne fra den netop gennemførte realkompetencevurdering og elevens personlige kompetencer gennem samtalen synliggøres for både eleven og læreren/vejlederen og kan danne grundlag for udformningen af elevens personlige uddannelsesplan. 2. Mål Målet er, at der med udgangspunkt i elevens kompetencer udformes en personlig uddannelsesplan, der indeholder en beskrivelse af uddannelsesforløbets længde, indhold, og niveau. 3. Målgruppe I princippet skal alle nye elever til en uddannelsessamtale. Dog kan man, med elever, der kommer direkte fra folkeskolen og ikke har nogen form for kompetence ud over hvad de har erhvervet i folkeskolen, reducere samtalens omfang. 4. Hvordan anvendes uddannelsessamtaler Der vil være forskellig opfattelse af hvem der skal deltage i uddannelsessamtalen med eleven. Nogen vil mene, at det bør være en vejleder, og der er ingen tvivl om, at dette vil være optimalt. Vejlederen er uddannet i samtaleteknik, har erfaring med samtaler, kender meget til de forskellige uddannelser osv. Det vil dog rent praktisk kunne være et problem, hvis en vejleder skal deltage i alle samtaler, da samtalerne så meget nemt vil komme til at strække sig over en lang periode. Uddannelsessamtalerne på Entréforløbet bør kunne afvikles over en kort periode, da planlægningen af det fortsatte uddannelsesforløb er afhængig af resultaterne af uddannelsessamtalerne. Det vil så i stedet kunne være en lærer eller elevens kommende kontaktlærer der deltager i samtalen. Kontaktlæreren er uddannelsesforløbet igennem elevens samarbejdspartner omkring uddannelsen, og da et tillidsforhold vil kunne opbygges allerede ved denne første og afgørende uddannelsessamtale, vil der kunne skabes et godt grundlag for det fortsatte samarbejde mellem elev og kontaktlærer. Det er her en forudsætning at kontaktlæreren har gennemgået et kontaktlærerkursus eller lign. samt har et overblik over uddannelserne og deres indhold. I samtalen indgår Introskemaet, hvoraf elevens formelle kompetencer, uddannelsesønske og forskellige typer af erfaringer fremgår, og resultatskemaerne fra realkompetencevurderingen. RKV-bog 1. udgave maj (107)

36 Der må beregnes tid til forberedelse af uddannelsessamtalen med eleven. Resultaterne fra kompetencevurderingen må inden samtalen være gennemgået og vurderet af en lærer og af den person der skal deltage i samtalen og evt. være visualiseret ved hjælp at et kompetencehjul (se Kompetencehjul) el ler en lignende visuel model. Også oplysningerne fra Introskemaet må inden samtalen være gennemgået og vurderet. Uddannelsessamtalen bygges op omkring et samtaleskema. Den første del af samtaleskemaet er formuleret som en række spørgsmål, der har til formål at afdække elevens personlige kompetencer set i relation til at skulle gennemføre et uddannelsesforløb. Den anden del af samtaleskemaet indeholder punkter, der skal gøre opmærksom på uddannelsessamtalens opsamlende og konkluderende del. RKV-bog 1. udgave maj (107)

37 Uddannelsessamtalen en samtaleguide 1 Del 1 Navn: Cpr: Alder: Adresse: Postnr.: Tlf.nr.: 2 Hvorfor har du valgt netop denne uddannelse/dette grundforløb? 3 Har du på nuværende tidspunkt en fornemmelse af hvilket job du gerne vil varetage når du er uddannet? Kontaktlærerens notater Disse data indsættes fra Easy A 4 Hvordan vil du beskrive dig selv som elev? aktiv, stille, flittig, doven, engageret e.l. 5 Har du erfaringer med gruppearbejde? Ja: Nej: Hvis ja: Hvad er godt ved gruppearbejde? Hvad er dårligt ved gruppearbejde? 6 Hvilke forventninger har du til grundforløbet/uddannelsen? 7 Hvad forventer du, dine kammerater og lærere vil bidrage med, for at dit uddannelsesforløb skal blive en succes? 8 Hvad vil du bidrage med for at uddannelsesforløbet skal blive en succes for dine kammerater og lærere? 9 Er der nogle forhold der evt. vil kunne gøre uddannelsesforløbet besværligt for dig? personlige, faglige, sociale 10 Fortæl hvordan det er gået for dig på entréforløbet indtil nu? Hvad har været svært for dig? Hvad har været nemt for dig? Er der noget der specielt har haft din interesse? Er der noget der har været uinteressant? RKV-bog 1. udgave maj (107)

38 Uddannelsessamtalen samtaleguide. Del 2 1. Resultaterne fra kompetencevurderingen gennemgås med eleven og det illustreres visuelt (fagprofilen/kompetencehjulet) for eleven, hvor langt hans/hendes kompetencer når i forhold til grundforløbets/uddannelsens mål. 2. Opsamling af samtalen, planlægning og udformning af elevens uddannelsesplan. 3. Uddannelsesplanen (indhold, niveau og længde ): Underskrift: Dato: Elev Lærer RKV-bog 1. udgave maj (107)

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke: www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Individuelle tilbud til ledige

Individuelle tilbud til ledige Individuelle tilbud til ledige Disse tilbud er arbejdsmarkeds- og uddannelsesorienterede og henvender sig til både kontanthjælps-, uddannelseshjælpsmodtagere og A-kasse medlemmer. Tutor- eller mentorordning

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Profil: International transport og logistik

Profil: International transport og logistik Profil: International transport og logistik Grundforløbet - starten på din uddannelse På indgangen Transport og logistik har du mulighed for at sammensætte en international grundforløbsprofil, der består

Læs mere

Ansøgningsskema. Grundforløb 2 PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Ansøgningsskema. Grundforløb 2 PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Ansøgningsskema Grundforløb 2 PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE 1. PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn Personnummer Adresse Postnummer By Kommune Mobil Telefon E-mail Er du dansk statsborger? Ja Nej Hvis nej, har

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business

FAQ om de nye erhvervsuddannelser på Tietgen Business Indhold Generelt om de nye erhvervsuddannelser... 1 Om EUD og EUX, ligheder og forskelle... 3 Regler om Statens Uddannelsesstøtte... 4 Prøvebestemmelser EUD, EUX, EUS... 5 Erhvervsuddannelser for voksne

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne.

Denne publikation beskriver kort de gældende regler for ordningen samt de ovennævnte uddannelser, hvortil der kan brobygges fra efterskolerne. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever I henhold til finanslovsaftalen om Bedre uddannelser

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015

Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Undervisningsministeriet, maj 2015 8. juni 2015: Bemærk præcisering på side 5 nederst i forhold til optagelse.dk og på side 16, 3. afsnit ift. ikrafttrædelsesbestemmelser.

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør Industrioperatøruddannelsen, som særligt tilrettelagte forløb for elever ansat i industrien, afvikles efter forskellige modeller efter elevernes

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans

MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER. GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Merkantil HG - Student GENVEJ FOR STUDENTER TIL ET GODT JOB INDEN FOR Butik - Handel - Kontor - Finans Læs mere på KHS.DK/MERKANTILSTUDENT MERKANTIL HG STUDENT HANDELSSKOLENS GRUNDFORLØB FOR STUDENTER

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

EUD reformen og Elevplan. Skolebrev nr. 2 om nyheder i Elevplan som følge af EUD reformen

EUD reformen og Elevplan. Skolebrev nr. 2 om nyheder i Elevplan som følge af EUD reformen EUD reformen og Elevplan Vedrørende: Nyheder i Elevplan april 2015 Skrevet af: Folmer Kjær Version: 1 Fordeling: Erhvervsskoler UNI C Aarhus Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail:

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse skoleåret 2015/2016 Aarhus kommune, BØRN OG UNGE & PRIVATSKOLERNe I aarhus klasse 10. klassehæftet for skoleåret 2015/2016 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2015 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Ansøgningsskema. Grundforløbet 2. del

Ansøgningsskema. Grundforløbet 2. del Ansøgningsskema Grundforløbet 2. del Uddannelsesstart: 10. august 2015 Ansøgningsfrist: 20. maj 2015 Selv om ansøgningsfristen er udløbet, er du velkommen til at sende en ansøgning alligevel. Der vil i

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Undervisningsplan Den generelle del Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold med opstart efter 1. august 2015 Uddannelser på SOSU Sjælland 5 Grundforløb

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre?

Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? 1 Ud af skolen 2014 Ud af skolen og videre i uddannelsessystemet hvad skal jeg gøre? Der er to ting, du skal udfylde, og som begge sendes til den skole, du ønsker at begynde på efter sommerferien. Det

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Uddannelsesstart Ansøgningsfrist 2. november 2015 6. august 2015 Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil som udgangspunkt ikke

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

proces operatør uddannelsen

proces operatør uddannelsen proces operatør uddannelsen Hvad er en procesoperatør? Uddannelsens opbygning Procesindustrien i Danmark er midt i en rivende udvikling. Der er meget fokus på at udvikle nye teknologier, og på at have

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere