Indholdsfortegnelse. Side. Forord Danske Mejeriers Mælkeudvalg Opgørelse af tillægsafgift... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side. Forord... 5. Danske Mejeriers Mælkeudvalg... 7. Opgørelse af tillægsafgift... 8"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Danske Mejeriers Mælkeudvalg... 7 Opgørelse af tillægsafgift... 8 Strukturudvikling i EU Storbritannien Holland Tyskland Frankrig Sverige Strukturudvikling i Danmark Bedriftsstruktur Aldersfordeling for mælkeproducenter Økologisk mælkeproduktion Kvotebørsen Nøgletal for afholdte kvotebørser Tildeling til nyetablerede - november Erstatningskøb Almindeligt kvotekøb Salg af kvote Direkte overdragelse Øvrige ordninger og klagesager Flytning af mælkekvote Retablering af mælkekvote Klagesager Bilagsoversigt og bilag Side 3

2 4

3 Forord Denne beretning omfatter Danske Mejeriers Mælkeudvalgs virksomhed i kvoteåret 2003/04 samt perioden fra kvoteårets udløb frem til den 1. november Beretningen indledes med generelle oplysninger om Mælkeudvalget og dets hovedfunktioner. En af Mælkeudvalgets funktioner er at foretage beregning og opkrævning af tillægsafgift, hvis mælkeindvejningen fra producenterne har overskredet den danske landekvote ved udgangen af kvoteåret. Den opkrævede tillægsafgift for 2003/04 er belyst på amt- og bedriftsniveau. En anden af Mælkeudvalgets daglige funktioner er at administrere de gældende kvoteordninger, herunder bl.a. kvotebørsen, tildeling ved nyetablering og direkte overdragelse mellem producenter. De gennemførte ordninger i 2003/04 er alle udførligt omtalt. Siden sidste beretning er der afholdt kvotebørser i november 2003 og i maj 2004 og begge er beskrevet udførligt med hensyn til købte og solgte mængder, herunder omfordeling af kvoter. Eventuelle ændringer i kvotereglerne er ligeledes nævnt ved de enkelte ordninger. Den strukturelle udvikling blandt mælkeproducenter har altid stor bevågenhed, både i og udenfor erhvervet. Strukturudviklingen er i beretningen analyseret i andre EU-lande og Danmark med udgangspunkt i 2003/04 og det indeværende kvoteår 2004/05. Analysen omfatter i Danmark både konventionel og økologisk mælkeproduktion. Der henvises endvidere til et udførligt bilagsmateriale sidst i beretningen. Mælkeudvalget er kilde ved tabeller og lignende, hvor der ikke er angivet andet. Henvendelse vedrørende beretningen kan ske til Danske Mejeriers Mælkeudvalg Frederiks Allé 22 DK Århus C Tlf Homepage: Gengivelse med kildehenvisning er tilladt. 5

4 6

5 Danske Mejeriers Mælkeudvalg Mælkeudvalget blev oprettet som en juridisk selvejende institution samtidig med kvotesystemet blev indført i EU i Formålet var at sikre fuld udnyttelse af den danske landekvote samt at sikre en lige behandling af alle mælkeproducenter uafhængig af bedriftens størrelse og mejeritilknytning. Mælkeudvalget har 2 hovedfunktioner: 1. Opkøb af mælk hos producenter og videresalg til mejerier, som de enkelte producenter har indgået aftale med. Mælkeudvalget garanterer basisprisen til producenten. 2. Administration af kvoteordningen i relation til producenterne. Fødevareministeriet har siden 1984 bemyndiget administrationen af kvoteordningen til Mælkeudvalget. De væsentligste praktiske opgaver i den daglige administration er: Sagsbehandling af ansøgninger og administration af kvotebørsen (se bilag 1) Registrering af leverancer (opkøb), kvoter og kvotebalance Fordeling af frimængde samt beregning og opkrævning af tillægsafgift, der herefter betales til EU via Direktoratet For Fødevare- Erhverv (DFFE) Information om kvotesystemet til producenter og andre interessenter, f.eks. om kvoteud-nyttelse, regelændringer samt statistik om kvotebørs m.v. Mælkeudvalgets hjemmeside samt Producentmeddelelse og Dansk Kvæg benyttes ligeledes til information Sparringspartner i forbindelse med Fødevareministeriets udarbejdelse af regler EU s ministerråd og EU-kommissionen fastlægger reglerne for kvoteordningen i forordninger, der er gældende som lov i alle EU-lande. De seneste forordninger er: Rådets forordning nr. 1788/03 af 29. september 2003 om afgift på mælk og mejeriprodukter Kommissionens forordning nr. 595/04 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser for afgiften på mælk og mejeriprodukter Forordningerne suppleres med nationale bekendtgørelser, som fastlægger særlige nationale bestemmelser for kvoteordningens gennemførelse. I Danmark er de gældende regler: Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (med senere ændringer). Kaldet Bemyndigelsesloven Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 19. september 2003 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter (mælkekvoter) Mælkeudvalgets daglige arbejde er underlagt en række offentlige kontrolinstanser EU s Revisionsret, FEOGA revisionen, Rigsrevisionen, Fødevareministeriet (herunder DFFE og Plantedirektoratet) - som ved stedlig kontrol kan forvisse sig om, at administrationen bliver udført korrekt og i overensstemmelse med gældende regler. Finansieringen af Mælkeudvalget er delt mellem den danske stat og mælkeproducenterne, således at staten betaler en fast årlig godtgørelse for den offentlige forvaltning, mens producenterne betaler et administrationsbidrag nedsat fra 0,0020 til 0,0010 kr. pr. kg mælk pr. 13. september svarende til omkring 700 kr. for en gennemsnitsbedrift i kvoteåret 2004/05. 7

6 Opgørelse af tillægsafgift Danmarks landekvote for leverance af mælk til mejerierne har i de seneste 12 år uændret væ-ret mio. kg. Herudover er landet tildelt en kvote på omkring 1 mio. kg til direkte leverance fra producenter til forbrugere (stalddørssalg). Der kan i enkelte år være små forskydninger fra stalddørssalg til mejerileverance eller omvendt, men det er marginalt og uden betydning for opgørelse af tillægsafgift. Lige fra starten af kvoteåret 2003/04 lå indvejningen over det forventede, og kvoteoverskridelsen steg måned for måned. I januar 2004 nåede den samlede overskridelse op på 75 mio. kg. Trods en ihærdig kvotetilpasning hos mange producenter i både februar og marts var en markant kvoteoverskridelse uundgåelig og med 34,1 mio. kg sluttede det da også med den næsthøjeste overskridelse nogensinde. Det er kun overgået i 1988/89, da overskridelsen blev 56 mio. kg (bilag 2). Kvoteoverskridelsen er udelukkende forårsaget af mælkemængde, idet det gns. leverancefedtindhold på 4,29% er markant lavere end det gns. basisfedtindhold på 4,369% (tildelt landekvoten) og der er således ikke foretaget fedtregulering. Overskridelsen svarer til en samlet tillægsafgift på 90,4 mio. kr. Det er dog en trøst, at der er ganske mange om at løfte byrden, da hele producenter i gennemsnit skal betale kr. Tabel 1 Nøgletal for mælkeindvejning og tillægsafgift 2001/ / /04 Landekvote, mio. kg Indvejning, mio. kg Fedtregulering Regulering for skudår - 12 Reguleret indvejning, mio. kg Afgiftspligtig mængde, mio. kg 2,8 24,4 34,1 Tillægsafgift, mio. kr. 7,5 64,5 90,4 Afgiftspligtige bedrifter Gns. beløb pr. afgpl. bedrift, kr Tillægsafgift pr. kg mælk, kr. 2,6486 2,6459 2,6523 Tillægsafgiftens indtræden, % 108,08 106,28 103,21 Udnyttelse af landekvote, % 100,06 100,55 100,76 Fedtindhold i indvejet mælk, % 4,31 4,30 4,29 Årsagen til at så mange producenter blev afgiftspligtige er en historisk lav frimængde, idet de enkelte producenter blev afgiftspligtige af leverancer, som oversteg kvoten med mere end 3,21%. Til sammenligning var dette tal 6,31% i kvoteåret 2002/03. Med udsigt til nedgang i frimængde har mange bedrifter virkeligt forsøgt at tilpasse sig, hvilket tydeligt fremgår af den spidse top for bedrifternes udnyttelseskurve, som det fremgår af figur 1. Mange bedrifter har således en udnyttelsesprocent på %. Efter tildeling af frimængde er disse bedrifter blevet afgiftspligtige af en relativ lille kvotemængde. 8

7 Opgørelse af tillægsafgift Figur 1 Bedrifternes udnyttelseskurve 2001/02 til 2003/04 Leverancefedtprocenten i Danmark har været faldende gennem de seneste år fra 4,405 i 1993/94 til det hidtil lavest niveau 4,291 i kvoteåret 2003/04. Danmark er sammen med Italien, Sverige og Finland ene om at have en lavere leverancefedtprocent end den gns. basisfedt-procent, mens andre lande især Belgien, Tyskland, Holland, Luxembourg, Frankrig, Spanien og Irland har det modsatte problem (bilag 6), som medfører en kostbar fedtregulering. Netop fedtreguleringen var stærkt medvirkende til, at Holland, Belgien, Irland og Østrig ifølge Kommissionens foreløbige tal blev afgiftspligtige. Tyskland overskred landekvoten med 370 mio. kg, og også her var et for højt fedtindhold i mælken hovedårsagen, idet produktionen blev opjusteret med 905 mio. kg. Italien havde ikke problemer med fedtregulering, men alligevel blev landekvoten sædvanen tro overskredet i stor stil denne gang med 469 mio. kg, svarende til 4,56% af landekvoten. Der er således stadig ikke styr på mælkeproduktionen i Italien, men det går dog den rigtige vej, idet kvoteoverskridelsen året før blev 618 mio. kg! I alt 9 EU-lande har ifølge Kommissionens opgørelse overskredet landekvoten med tilsammen mio. kg. Den samledes tillægsafgift beløber sig til 384 mil. Euro. En opgørelse over mælkeindvejningen og evt. tillægsafgift i de enkelte EU-lande ses i bilag 5. 9

8 Opgørelse af tillægsafgift Tabel 2 Afgiftspligtige bedrifter i kvoteåret 2003/04 konventionelle og økologiske bedrifter, fordelt efter kvotestørrelse Konventionelle bedrifter Økologiske bedrifter Afgift 1 pr. Mælkekvote i kg Antal Pct. af alle Antal Pct. af alle bedrift i kr. Under ,8 5 71, ,3 9 33, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Over , , I alt , , ) Gennemsnitlige afgift pr. bedrift for både konventionelle og økologiske bedrifter I Danmark er der er en lille forskel mellem konventionelle og økologiske bedrifter mht. at betale tillægsafgift, som det fremgår af tabel 2. Således er over halvdelen af alle økologiske bedrifter blevet afgiftspligtige i det seneste kvoteår. Der er endvidere signifikant flere store bedrifter, som skal betale tillægsafgift i forhold til de mindre bedrifter, som det ligeledes fremgår af tabellen. Bedrifter med kvote under kg er mindre hyppigt afgiftspligtige end bedrifter over denne kvotestørrelse. Dette er samme tendens som i de seneste år, og det skyldes enten at mindre bedrifter er bedre til at tilpasse leverancen eller også er det et klart signal om, at de store bedrifter gerne vil producere endnu mere mælk, men at det ikke har været muligt at erhverve større kvote. Sidstnævnte forklaring underbygges ligeledes af, at yngre og midaldrende producenter som har de største bedrifter - oftere betaler tillægsafgift end ældre producenter (bilag 3). Der er desuden geografiske forskelle, idet generelt færre producenter på Sjælland især i Frederiksborg og Vestsjællands amter end i resten af landet er afgiftspligtige, mens de bornholmske mælkeproducenter i modsætning hertil betaler tillægsafgift i stor stil! Således skal knap to tredjedele af alle Bornholms producenter betale tillægsafgift, med et gennemsnit på kr. pr. bedrift, hvilket også er markant højere end landsgennemsnittet (bilag 4). Årsagen hertil er formentlig, at bornholmske mælkeproducenter får markant højere mælkepris end i resten af landet, således at det er endnu sværere for producenten at hælde mælk i kloakken, når tillægsafgiften truer sidst på året. Der er ingen markante forskelle mellem de jyske amter mht. at betale tillægsafgift. 10

9 Opgørelse af tillægsafgift Der er heller ingen forskelle mellem bedrifterne på basis af den tilknyttede fedtprocent, der generelt indikerer bedriftens sammensætning af malkekøer på racer. Besætninger med SDM, blandet eller jersey har således nogenlunde samme hyppighed mht. tillægsafgift, men der er dog en væsentlig forskel i det gennemsnitlige beløb pr. bedrift, der skal betales i afgift. Jersey-bedrifterne skal erlægge kr. pr. bedrift, mens det tilsvarende tal er kr. for SDM-bedrifterne med fedtprocent under 4,75. Dette er umiddelbart lidt overraskende, når det samtidig tages i betragtning, at SDMbedrifterne generelt har større kvote og at de største bedrifter i gennemsnit betaler mere end mindre bedrifter, som det fremgik af tabel 2. Tabel 3 Afgiftspligtige bedrifter i kvoteåret 2003/04, fordelt på bedriftens fedtprocent Bedrifter Bedrifter i afgift i Afgiftspligtig Gns. tillægsafgift Fedt % med afgift % af alle med lev. mængde, mio. kg pr. bedrift, kr. Under 4, ,6 28, ,75 5, ,8 1, Over 5, ,2 4, I alt ,3 34,

10 Strukturudvikling i EU Alle EU-lande har gennemgået en meget markant strukturudvikling blandt mælkeproducenter siden kvotesystemet blev indført pr. april Dette er en følge af den førte landbrugspolitik og hård konkurrence på verdensmarkedet for mejeriprodukter, men den teknologiske udvikling har ligeledes været medvirkende dertil. Bedrifterne er således blev markant større i alle lande og med konstante mælkekvoter har dette medført en tilsvarende stor nedgang i antal bedrifter med mælkeproduktion. Der er dog store forskelle i strukturudviklingen fra land til land, men Danmark er ét af de lande, hvor udviklingen har været mest markant. Ved kvotesystemets indførelse var der bedrifter med mælkeproduktion i Danmark. Dette antal er reduceret til i indeværende kvoteår 2004/05. I samme periode er den gennemsnitlige kvote pr. bedrift forøget fra kg til nu kg svarende til fra 28 til 90 malkekøer pr. bedrift! Dermed er de danske bedrifter nu EU s næststørste, idet kun Storbritannien har større kvote pr. bedrift og Danmark har dermed både overhalet Holland og distanceret Sverige, som det fremgår af nedenstående figur, hvor de nord- og vesteuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med, er medtaget. Bemærk, at tallene er for det afsluttede kvoteår 2003/04. Figur 2 Udviklingen i den gns. mælkekvote pr. bedrift i udvalgte EU-lande Kilde: EU Kommissionen Den seneste strukturudvikling i ovenstående EU-lande er mere udførligt beskrevet i dette afsnit, mens den danske udvikling er analyseret i næste afsnit. I de lande, hvor bedrifterne er små i forhold til Danmark, har der ligeledes været en meget markant strukturudvikling, men det er dog først i det seneste 10-år, at det for alvor er gået stærkt. Eksempelvis var der i Spanien i 1993/94 i alt producenter, mens der til sammenligning blot var i 2003/04. 12

11 Strukturudvikling i EU Det er en så hastig udvikling, at selv Danmark ikke kan følge med! Det skal dog bemærkes, at mange af de ophørte producenter blot havde et par malkekøer og geder, men det var altså tilstrækkeligt til, at de kunne tjene til dagen og vejen. Der er i dag fortsat mange ældre producenter med små bedrifter, som både har svært ved at opfylde EU s hygiejnedirektiv og som hindrer en konkurrencedygtig mejerisektor i Spanien. Derfor har landet i begyndelsen af 2004/05 gennemført en ophørsordning, hvor der er opkøbt kvote (til national reserve) for 25 mio. Euro. Ophørsordningen var rettet mod netop ældre producenter med små bedrifter, idet ophørsprisen var 0,60 /kg (~ 4,50 kr./kg) for kvote under kg og med faldende pris ved stigende kvote over dette niveau. Samtidig var der 10% bonus for producenter ældre end 62 år. Med andre ord så vil den hastige strukturudvikling fortsætte i Spanien. En lignende tendens gør sig gældende i lande som Portugal, Grækenland, Italien, Østrig og Finland, men til trods for dette har en gennemsnitsbedrift stadig under kg kvote i hovedparten af disse lande, som det fremgår af figur 3. Gennemsnitstallene skjuler, at der også i disse lande findes store og effektive bedrifter, der er fuldt ud på nordeuropæisk niveau. Den gennemsnitlige kvote pr. bedrift i EU-15 i 2003/04 var ifølge Kommissionen kg, eller en stigning på blot kg i forhold til kvoteåret før. Der var i alt bedrifter med mælkeproduktion (mejerileverance) og det er en nedgang på fra året før, svarende til 5,1%. Til sammenligning har den danske nedgang været omkring 9-10% i de seneste mange år. Figur 3 Gennemsnitlig mælkekvote pr. bedrift i EU-15 i 2003/04 Kg Kilde: EU-kommissionen, okt

12 Storbritannien De største bedrifter i EU målt i mælkekvote findes fortsat i Storbritannien, hvor gennemsnitsbedriften i kvoteåret 2003/04 havde kg, svarende til omkring 102 køer. Engelske bedrifter med mælkeleverancer er dermed omkring kg større end i Danmark. I alt bedrifter har haft mælkeleverance i 2003/04, hvilket svarer til en nedgang på omkring 7,5% i forhold til året før. Strukturudviklingen accelererede for alvor i forbindelse med mund- og klovsygen i 2000 og den har siden været meget markant. Kvoteoverdragelse kan foregå på 2 måder, hhv. leasing og permanent overdragelse. Sidstnævnte handles endvidere i kvoteåret som både udnyttet kvote og u-udnyttet kvote, dvs. ved udnyttet kvote kan producenten først levere mere mælk i det efterfølgende kvoteår. Der er ikke krav om, at kvoteoverdragelse skal have tilknytning til overdragelse af jord. I de seneste kvoteår er omkring 20% pr. år af den engelske landekvote blev overdraget fra en bedrift til en anden. Som følge af en EUdom ( Thomsen-case ) var det fra 1. april 2004 ikke længere muligt at bortlease kvoten igen ved ophør af en leasingaftale, såfremt producenten ikke længere er aktiv. Storbritannien havde for blot få år siden omkring passive kvotebesiddere, men EU-dommen har bevirket, at de passive kvotebesiddere har været tvunget til at sælge kvoten eller udnytte en del af den - da den ellers vil blive inddraget. Det er derfor ikke overraskende, at permanent overdragelse i 2003/04 er mere end fordoblet på bekostning af leasing, som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4 Overdragelse af mælkekvote i Storbritannien Mio. kg 2001/ / /04 Permanent overdragelse Leasing I alt % af landekvote 18,5 20,3 22,8 Kilde: Milk Development Council I Storbritannien har det samtidig været ganske udbredt, at nogle producenter ikke ejer ret meget kvote, men leaser fra år til år - helt op til 80-90% af den kvote, som svarer til bedriftens leverance. Disse producenter har nu i stor udstrækning købt kvote, selv om leasing dog fortsat er tilladt for aktive mælkeproducenter. Den gennemsnitlige pris i 2003/04 ved permanent overdragelse var 28,19 pence pr. kg u-udnyttet kvote med 4,00% fedt (svarende 3,05 DKK), mens den tilsvarende gns. pris ved lea-sing var 6,17 pence (0,70 DK) for et kvoteår. Det er markante prisstigninger i forhold til de to foregående kvoteår, men det skal ses i sammenhæng med at Storbritannien for første gang i 4 år overskred landekvoten og dermed måtte betale tillægsafgift i 2003/04. 14

13 Holland I Holland foregik strukturudviklingen langsomt i de første mange år med kvotesystemet og det er faktisk først i de seneste 5 år, at det for alvor er gået hastigt. I denne periode er antallet af passive kvotebesiddere samtidigt reduceret betydeligt (pga. ovennævnte EUdom) og som følge heraf er gennemsnitskvoten på en hollandsk bedrift forøget markant til nu kg i 2003/04, hvor der var bedrifter med mælkeleverance, svarende til en nedgang på 5% i det seneste kvoteår. De hollandske bedrifter er dermed EU s tredjestørste efter Storbritannien og Danmark. Med en mælkeydelse på kg/ko er der i gennemsnit 62 køer pr. bedrift. Handlen med mælkekvote foregår i Holland på det frie marked, idet der på internettet findes flere hjemmesider, hvor det er muligt at handle kvote, både permanent køb/salg og leasing. Det er som regel mæglere, som står for kvotehandlen, der under alle omstændigheder skal anmeldes og godkendes af COP (Centrale Organisatie Superheffing), der er det hollandske pendant til Mælkeudvalget. Køb af kvote kan kun foregå, når der medfølger jord ved handlen og der kan maksimalt overdrages kg kvote pr. ha. Reglen omgås dog ofte, idet jorden efterfølgende videresælges til anden producent. Ved køb af kvote kan producenten skattemæssigt afskrive anskaffelsesprisen over 8 år. Som følge af den tidligere omtalte EU-dom er reglerne for leasing blevet skærpet i 2003, således at der nu kun godkendes leasingaftaler mellem aktive mælkeproducenter og altså ikke mellem en aktiv og en passiv producent. Leasing af kvote foregår uden samtidig binding til jord. Hver leasingaftale skal omfatte mindst kg og højest kg, og en mælkeproducent kan maksimalt lease kg fra samme udbyder (leaser), uanset antal aftaler mellem de to parter. I 2003/04 blev der overdraget 550 mio. kg kvote ved leasing og 489 mio. kg ved permanent køb/salg af kvote tilknyttet jord. I forhold til kvoteåret før er permanent kvoteoverdragelse steget markant på bekostning af leasing, hvilket er en følge af skærpelsen af reglerne for leasing. Med en landekvote på mio. kg til mejerileverance udgjorde den samlede kvoteoverdragelse ved leasing og permanent køb i alt 9,5% af landekvoten. Da der var høj mælkeproduktion i 2003/04 med tillægsafgift til følge var der ligeledes stor efterspørgsel af mælkekvoter. Det medførte, at prisen for kvoter var høj, dvs. omkring 0,40-0,50 pr. % fedt, svarende til niveauet 13,50 16,00 kr./kg mælk med 4,36% fedt. I de første 6 måneder i det igangværende kvoteår 2004/05 har der været markant lavere indvejning (-3,8%) i sammenligning med året før og derfor har kvoteefterspørgslen ligeledes været mindre, men alligevel har kvoteprisen hele tiden været over 13 kr. pr. kg mælk med 4,36% fedt. 15

14 Tyskland Siden kvotebørsens indførelse i kvoteåret 2000/01 er der foregået en moderat strukturudvikling, men dog med markant acceleration i de seneste 2 kvoteår. I 2003/04 var der mælkeproducenter med en gennemsnitlig kvote på kg, svarende til køer. Det er en nedgang på omkring bedrifter på et år - svarende til 4,9% - hvilket er den største nedgang i mange år og det tilskrives især de faldende mælkepriser. Den moderate strukturudvikling illustreres bedst ved, at det gennemsnitlige antal køer pr. bedrift blot er steget med 10 køer siden Selv om Tyskland er blevet genforenet, så er der fortsat meget store forskelle mellem bedrifterne i øst og vest. I øst har der altid været mange store bedrifter, hvoraf nogle næsten kan betegnes mælkefabrikker, idet der er over 500 køer på bedriften. I 2003/04 var der således godt 200 køer på en gns. bedrift i det gamle Østtyskland. I det gamle Vesttyskland er der oven i købet også store variationer fra de nordlige regioner til Bayernområdet i syd, hvor der blot var køer pr. bedrift, mens det tilsvarende tal i Schleswig-Holstein var knap 60 køer. Tyskland er således strukturelt et meget uhomogent land! Siden indførelsen af kvotebørsen i 2000/01 har det kun været tilladt at overdrage kvote via de 3 årlige kvotebørser, der gennemføres hhv. 1. april, 1. juli og 30. oktober. Leasing og kvoteoverdragelse i forbindelse med jord er således ikke tilladt. Efter en blød start med relativ lille omsætning landets samlede kvote på mio. kg taget i betragtning er der specielt ved de seneste 5 kvotebørser sket en markant stigning. På de 3 kvotebørser i 2003/04 blev der i alt omsat 449 mio. kg, svarende til 1,6% af den samlede kvote til mejerileverance. Den hidtil højeste omsætning fandt sted på kvotebørsen i april 2004, hvor 218 mio. kg kvote skiftede hænder til en pris på 3,07 kr./kg som et gennemsnit for de 12 regionale børser. På de 5 kvotebørser i Øst var gns. prisen i øvrigt 1,50 kr./kg, mens den var 3,30 kr./kg på de 7 børser i den vestlige del af landet. Et lignende prisniveau gjorde sig gældende ved den afholdte børs i juli I nedenstående figur fremgår i øvrigt de vægtede ligevægtspriser og omsætning for de nu i alt 12 gennemførte kvotebørser i Tyskland. En væsentlig grund til lavere kvotepris på de seneste børser er den faldende mælkepris til landmanden. Figur 4 Omsat kvote og ligevægtspris på afholdte tyske kvotebørser Mio. kg Kr./kg 16

15 Frankrig og Sverige I kvoteåret 2003/04 var der i alt mælkeproducenter i Frankrig og heraf havde omkring udelukkende stalddørssalg, mens havde både stalddørssalg og mejerileverance. For bedrifter med mejerileverance svarer det til en nedgang på omkring 4,5% i forhold til året før. I de seneste 10 kvoteår har nedgangen i antal bedrifter ligget omkring 4,0% pr. år. Med en landekvote på mio. kg svarer ovennævnte antal bedrifter til, at gennemsnitskvoten var kg i 2003/04. Bedriftsstørrelsen varierer markant i Frankrig, idet de markant største bedrifter findes i områderne med god jordbonitet og klima i Paris-området samt i Bretagne og Normandiet, hvor mange bedrifter har mere end kg kvote. Modsat findes mange små bedrifter i det sydlige Frankrig og i Bordeaux, altså specielt i bjergområderne, hvor landmanden så til gengæld modtager støtte for naturpleje. Der er fortsat meget central styring af kvoteomfordelingen, som er fastlagt politisk via købs- og salgsordninger med faste og lave kvotepriser samt grænser for, hvor meget producenten kan købe. Dermed er der ingen nævneværdig kapitalisering af kvotesystemet, ligesom leasing eller anden direkte omfordeling mellem producenter ikke er tilladt. Sidstnævnte er formentlig en medvirkende årsag til, at strukturudviklingen som nævnt har foregået relativ langsomt i de seneste 10 år. En langsommelig strukturudvikling er samtidig den væsentligste årsag til, at Frankrig i de seneste 10 år blot har udnyttet landekvoten fuldt ud én gang. Således blev der i 2003/04 indvejet 356 mio. kg mælk mindre end landekvoten tillod, svarende til at landekvoten kun blev 98,5% udnyttet. Sverige I kvoteåret 2003/04 var der bedrifter med mælkeleverance i Sverige og dette antal er primo oktober 2004 reduceret til omkring Med en samlet landekvote på mio. kg havde en gennemsnitsbedrift kg kvote i 2003/04, svarende til mælk fra 41 køer med en gns. ydelse på godt kg EU s højeste! Statistikken viser endvidere, at der har været en årlig nedgang i antal bedrifter på ca. 7-8% p.a. i de senere år. Strukturudviklingen i Sverige ligner således meget den danske udvikling, idet nedgangen i bedrifter blot er omkring 2% større i Danmark på årsbasis. Til gengæld er bedriftsstrukturen markant forskellig i de to lande, idet en dansk gennemsnitsbedrift er omkring dobbelt så stor som en svensk bedrift. Kvoteoverdragelse sker som fri handel, idet købere og sælgere handler via centrale mæglere (f.eks. Husdjursföreningarnas Kvotbörs ), der én gang om ugen beregner en form for ligevægtspris på basis af indkomne købs- og salgsbud. Herefter får nogle producenter handlet, mens andre må prøve igen i den efterfølgende uge. Det koster et fast beløb på 400 SEK at afgive bud og herudover omkring 1-2 øre/kg ved effektuering af handlen, afhængigt af mængden. Der kan i øvrigt handles både u-udnyttet og udnyttet kvote, 17

16 Sverige Tabel 5 Bedrifter med mælkeleverance i Sverige i 2003/04, fordelt på kvotestørrelse Kvote i kg Bedrifter i % af alle Samlet kvote i % Under ,8 2, ,6 11, ,0 15, ,2 14, ,4 11, ,4 9, ,9 18, ,1 12,4 Over ,6 4,9 I alt 100,0 100,0 Kilde: Jordbrugsverket men der er dog suverænt størst omsætning af u-udnyttet kvote, der straks kan bruges i bedriften. Kvoteoverdragelse skal meddeles til Jordbrugsdirektoratet, der administrerer kvotesystemet og samtidig kontrollerer, at reglerne overholdes. For selv om der er fri handel, så er der regler! Der må således kun handles indenfor landets to regioner og ikke mellem regionerne. Sverige er i kvotemæssigt henseende opdelt i to regioner, svarende til nogenlunde nord og syd for Stockholm. En anden vigtig regel er krav om harmoni mellem kvotekøb og bedriftens agermark. Hvis en bedrift i et kvoteår køber mere end kg kvote, skal bedriften således besidde et areal på mindst én hektar pr kg kvote. Ellers er det generelle krav, at der skal være en godkendt koplads pr kg kvote. Handel med kvoter kan ske løbende i hele kvoteåret, men en kvotehandel skal meddeles til Jordbrugsdirektoratet senest den 15. februar, for at kvoteoverdragelsen er gyldigt i det indeværende kvoteår. Indberettes kvotehandlen i perioden 16. februar 31. marts effektueres kvoteoverdragelsen først i det efterfølgende kvoteår. I kvoteåret 2003/04 blev der i alt omsat 164,5 mio. kg kvote, svarende til 5,0 % af landets samlede kvote på mio. kg. I kvoteåret før udgjorde omsætningen 124 mio. kg. Godt 80% af kvoteomsætningen er i begge år sket i den sydlige region. Det faktum, at svenske mælkeproducenter siden landets indtræden i EU endnu ikke har udnyttet landekvoten fuldt ud har uden tvivl haft en afgørende indflydelse på kvoteprisen ved den løbende kvotehandel. I det seneste år er mælkekvoter blevet handlet til omkring 0,70-0,85 SEK/kg (ca. 0,60-0,70 DKK) for u- udnyttet kvote, med en tendens til at være omkring 0,05 SEK dyrere i den sydlige region. Primo november 2005 blev der handlet mælkekvote til et prisniveau omkring 0,70 SEK/kg kvote. 18

17 Strukturudvikling i Danmark I de nu 20 år med kvotesystemet er der sket en meget voldsom strukturudvikling blandt danske mælkeproducenter. Hvor der tilbage i 1984 var knap bedrifter med mælkeleverance, er der til sammenligning blot i indeværende kvoteår 2004/05. Det er en nedgang på 800 bedrifter i sammenligning med det foregående kvoteår, svarende til 10,9% og det er den procentuelt største nedgang i mange år. Den store omsætning på kvotebørsen er den væsentligste årsag hertil. Desuden har 256 af de nuværende bedrifter med mælkeleverance solgt hele kvoten ved den afholdte kvotebørs i maj 2004 og dermed skal disse bedrifter ophøre med mælkeproduktion pr. 31. marts Figur 5 Udvikling i antal bedrifter med mælkeleverance, 1984/ /05 I takt med at der er blevet færre og færre bedrifter, så er de tilbageværende bedrifter blevet tilsvarende større. Således er den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift forøget fra kg i 1984 til kg i 2004/05 eller fra 28 køer til 90 køer pr. bedrift. Alene i det seneste kvoteår er bedrifterne forøget med kg kvote i gennemsnit, svarende til 9-10 køer. 19

18 Strukturudvikling i Danmark Figur 6 Udvikling i den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift, 1984/ /05 Mælkeudvalgets prognose for de kommende år forudser en lidt større nedgang i antal bedrifter end i de seneste år, hvor nedgangen har været omkring 9-10% pr. år. Herefter vil der blot være omkring bedrifter med mælkeleverance om 5 år i 2009/10, som det fremgår af tabellen. Faldende mælkepris til producenterne som følge af bl.a. EU s landbrugspolitik med mælkekvotepræmie, afkobling og modulation vil i kombination med fortsat store staldinvesteringer være hovedårsagen til den forcerede strukturudvikling ifølge prognosen. Tabel 6 Prognose for udvikling i antal bedrifter med mælkeleverance frem til 2009/10 Landekvote i Antal bedrifter Gns. kvote Gns. antal køer i mio. kg pr. bedrift i kg pr. bedrift 2004/ / / / / / ) Faktuelle tal 20

19 Strukturudvikling i Danmark Ved beregningen af den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift i Mælkeudvalgets prognose er der taget hensyn til landekvoten forhøjes med 3 x 0,5% - svarende til 22,2 mio. kg - i hvert af årene 2006/07 til 2008/09. Som en følge af nedgangen i antal bedrifter vil den gennemsnitlige kvote pr. bedrift herefter stige fra nuværende kg til 1,26 mio. kg i 2009/10. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige ydelse pr. ko beregnet til kg mælk med 4,2% fedt i oktoberåret 2002/03. Med en forventet ydelsesstigning på ca. 100 kg år vil der være omkring 90 køer pr. bedrift i det igangværende kvoteår, når der tages hensyn til en leverancefedtprocent på omkring 4,30% og forbrug af malket mælk på bedriften. Som det fremgår af tabellen, så forventes en gennemsnitsbedrift i 2009/10 at have godt 150 køer med en mælkeydelse på omkring kg pr. ko. Ydelsesfremgangen kan kun blive et skøn, men det er baseret på at tendensen fortsætter på samme niveau som de seneste år. Figur 7 Malkekobestanden i , fordelt på besætningsstørrelser Kilde: Danmarks Statistik (sommeroptælling) Ved Danmarks Statistiks sommeroptælling i juni 2004 var der i alt malkekøer, hvilket er en nedgang på ikke mindre end køer i forhold til samme tidspunkt i Det svarer til en reduktion på 4,7%, hvilket er en del større end forbedringen i mælkeydelsen, men det er samtidig i fin overensstemmelse med, at mælkeindvejningen i perioden april september 2004 er markant lavere end samme periode i Malkekobestanden har i perioden med kvotesystemet ændret sig meget drastisk og det samme har dens fordeling på bedrifter. I 1984 var der således malkekøer, som var fordelt ligeligt på bedrifter med færre end 30 køer, mellem køer og 50 køer og flere, som det fremgår af figuren. I 2003 fandtes blot af de i alt malkekøer på bedrifter med færre end 30 køer, mens over halvdelen var på bedrifter med 100 køer eller 21

20 Strukturudvikling i Danmark flere. Ændringen afspejler meget fint erhvervets strukturelle udvikling i løbet af de 20 år. I de foregående 10 år har Ribe og Sønderjyllands amter erhvervet mere mælkekvote end der er solgt fra regionen og det seneste kvoteår er ingen undtagelse, idet der via kvotebørsen har været en nettotilgang på omkring 25 mio. kg. i 2003/04. Kvoteforøgelsen er på samme niveau som i de foregående år og der er således flyttet 130 mio. kg kvote til Sønderjylland siden kvotebørsens indførelse i december Hertil kan lægges 19 mio. kg via kvotebørsen i maj 2004 og tendensen til at mælkekvoter flytter til regionen fortsætter således med uformindsket styrke. Denne kvotetilførsel til Sønderjylland skyldes både en stor efterspørgsel og det faktum, at procentuelt færre bedrifter ophører her end i resten af landet. I kvoteåret 2003/04 har der således blot været en nedgang på 9,5% i antal bedrifter, hvor der på landsplan som tidligere nævnt blev 10,9% færre bedrifter. De største nedgange i antal bedrifter er sket på Fyn og Sjælland med hhv. 13,2% og 12,6%. Strukturudvikling på regioner i det seneste år stemmer nøje overens med udviklingen i det seneste årti, som det fremgår af nedenstående tabel. Der har været markant større nedgang i antal bedrifter på Sjælland, Fyn og Østjylland end i resten af landet, mens procentuelt færrest bedrifter er ophørt i Sønderjylland og på Bornholm. Som en følge af at mange producenter er ophørt på Sjælland, er den samlede kvote reduceret med omkring 80 mio. kg, svarende til knap 30%. En tilsvarende mængdemæssig kvotenedgang er sket løbende i Østjylland, mens fynske mælkeproducenter først i de seneste 5 år markant har mistet kvote - alene omkring 10 mio. kg pr. år i de seneste 3 kvoteår via handel på kvotebørsen. I kvoteåret 2004/05 er 88,9% af den danske landekvote på bedrifter i Jylland, mens 5,8% er på Fyn, 4,4% på Sjælland og 0,9% på Bornholm. Til sammenligning var 86,5% af kvoten i Jylland for 10 år siden. Mælkeproduktionen er dermed flyttet mod Vestdanmark og især til Ribe og Sønderjyllands amter, der er landets mest intensive mht. mælkeproduktion. Tabel 7 Bedrifter med mælkeleverance og kvote i 1995/96 og 2004/05, fordelt på regioner Bedrifter Kvote 1995/ /05 ændring 1995/ /05 ændring antal antal % mio. kg mio. kg % Sjælland , ,8 Bornholm , ,6 Fyn , ,0 Sydjylland , ,8 Østjylland , ,0 Vestjylland , ,2 Nordjylland , ,3 Danmark i alt , ,0 1) Ribe og Sønderjyllands amt 2) Vejle og Århus amt 3) Viborg og Ringkøbing amt 22

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998

Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998 Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Salg af mælkekvote 2. Pris og betaling 3. Hvem kan sælge på kvotebørsen 4. Hvilken mængde kan sælges 5. Betingelser Køb

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for adoption Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2011-12 Fremsat den 13. april 2012 af Mette Hjermind Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere