Indholdsfortegnelse. Side. Forord Danske Mejeriers Mælkeudvalg Opgørelse af tillægsafgift... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side. Forord... 5. Danske Mejeriers Mælkeudvalg... 7. Opgørelse af tillægsafgift... 8"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Danske Mejeriers Mælkeudvalg... 7 Opgørelse af tillægsafgift... 8 Strukturudvikling i EU Storbritannien Holland Tyskland Frankrig Sverige Strukturudvikling i Danmark Bedriftsstruktur Aldersfordeling for mælkeproducenter Økologisk mælkeproduktion Kvotebørsen Nøgletal for afholdte kvotebørser Tildeling til nyetablerede - november Erstatningskøb Almindeligt kvotekøb Salg af kvote Direkte overdragelse Øvrige ordninger og klagesager Flytning af mælkekvote Retablering af mælkekvote Klagesager Bilagsoversigt og bilag Side 3

2 4

3 Forord Denne beretning omfatter Danske Mejeriers Mælkeudvalgs virksomhed i kvoteåret 2003/04 samt perioden fra kvoteårets udløb frem til den 1. november Beretningen indledes med generelle oplysninger om Mælkeudvalget og dets hovedfunktioner. En af Mælkeudvalgets funktioner er at foretage beregning og opkrævning af tillægsafgift, hvis mælkeindvejningen fra producenterne har overskredet den danske landekvote ved udgangen af kvoteåret. Den opkrævede tillægsafgift for 2003/04 er belyst på amt- og bedriftsniveau. En anden af Mælkeudvalgets daglige funktioner er at administrere de gældende kvoteordninger, herunder bl.a. kvotebørsen, tildeling ved nyetablering og direkte overdragelse mellem producenter. De gennemførte ordninger i 2003/04 er alle udførligt omtalt. Siden sidste beretning er der afholdt kvotebørser i november 2003 og i maj 2004 og begge er beskrevet udførligt med hensyn til købte og solgte mængder, herunder omfordeling af kvoter. Eventuelle ændringer i kvotereglerne er ligeledes nævnt ved de enkelte ordninger. Den strukturelle udvikling blandt mælkeproducenter har altid stor bevågenhed, både i og udenfor erhvervet. Strukturudviklingen er i beretningen analyseret i andre EU-lande og Danmark med udgangspunkt i 2003/04 og det indeværende kvoteår 2004/05. Analysen omfatter i Danmark både konventionel og økologisk mælkeproduktion. Der henvises endvidere til et udførligt bilagsmateriale sidst i beretningen. Mælkeudvalget er kilde ved tabeller og lignende, hvor der ikke er angivet andet. Henvendelse vedrørende beretningen kan ske til Danske Mejeriers Mælkeudvalg Frederiks Allé 22 DK Århus C Tlf Homepage: Gengivelse med kildehenvisning er tilladt. 5

4 6

5 Danske Mejeriers Mælkeudvalg Mælkeudvalget blev oprettet som en juridisk selvejende institution samtidig med kvotesystemet blev indført i EU i Formålet var at sikre fuld udnyttelse af den danske landekvote samt at sikre en lige behandling af alle mælkeproducenter uafhængig af bedriftens størrelse og mejeritilknytning. Mælkeudvalget har 2 hovedfunktioner: 1. Opkøb af mælk hos producenter og videresalg til mejerier, som de enkelte producenter har indgået aftale med. Mælkeudvalget garanterer basisprisen til producenten. 2. Administration af kvoteordningen i relation til producenterne. Fødevareministeriet har siden 1984 bemyndiget administrationen af kvoteordningen til Mælkeudvalget. De væsentligste praktiske opgaver i den daglige administration er: Sagsbehandling af ansøgninger og administration af kvotebørsen (se bilag 1) Registrering af leverancer (opkøb), kvoter og kvotebalance Fordeling af frimængde samt beregning og opkrævning af tillægsafgift, der herefter betales til EU via Direktoratet For Fødevare- Erhverv (DFFE) Information om kvotesystemet til producenter og andre interessenter, f.eks. om kvoteud-nyttelse, regelændringer samt statistik om kvotebørs m.v. Mælkeudvalgets hjemmeside samt Producentmeddelelse og Dansk Kvæg benyttes ligeledes til information Sparringspartner i forbindelse med Fødevareministeriets udarbejdelse af regler EU s ministerråd og EU-kommissionen fastlægger reglerne for kvoteordningen i forordninger, der er gældende som lov i alle EU-lande. De seneste forordninger er: Rådets forordning nr. 1788/03 af 29. september 2003 om afgift på mælk og mejeriprodukter Kommissionens forordning nr. 595/04 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser for afgiften på mælk og mejeriprodukter Forordningerne suppleres med nationale bekendtgørelser, som fastlægger særlige nationale bestemmelser for kvoteordningens gennemførelse. I Danmark er de gældende regler: Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (med senere ændringer). Kaldet Bemyndigelsesloven Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 797 af 19. september 2003 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter (mælkekvoter) Mælkeudvalgets daglige arbejde er underlagt en række offentlige kontrolinstanser EU s Revisionsret, FEOGA revisionen, Rigsrevisionen, Fødevareministeriet (herunder DFFE og Plantedirektoratet) - som ved stedlig kontrol kan forvisse sig om, at administrationen bliver udført korrekt og i overensstemmelse med gældende regler. Finansieringen af Mælkeudvalget er delt mellem den danske stat og mælkeproducenterne, således at staten betaler en fast årlig godtgørelse for den offentlige forvaltning, mens producenterne betaler et administrationsbidrag nedsat fra 0,0020 til 0,0010 kr. pr. kg mælk pr. 13. september svarende til omkring 700 kr. for en gennemsnitsbedrift i kvoteåret 2004/05. 7

6 Opgørelse af tillægsafgift Danmarks landekvote for leverance af mælk til mejerierne har i de seneste 12 år uændret væ-ret mio. kg. Herudover er landet tildelt en kvote på omkring 1 mio. kg til direkte leverance fra producenter til forbrugere (stalddørssalg). Der kan i enkelte år være små forskydninger fra stalddørssalg til mejerileverance eller omvendt, men det er marginalt og uden betydning for opgørelse af tillægsafgift. Lige fra starten af kvoteåret 2003/04 lå indvejningen over det forventede, og kvoteoverskridelsen steg måned for måned. I januar 2004 nåede den samlede overskridelse op på 75 mio. kg. Trods en ihærdig kvotetilpasning hos mange producenter i både februar og marts var en markant kvoteoverskridelse uundgåelig og med 34,1 mio. kg sluttede det da også med den næsthøjeste overskridelse nogensinde. Det er kun overgået i 1988/89, da overskridelsen blev 56 mio. kg (bilag 2). Kvoteoverskridelsen er udelukkende forårsaget af mælkemængde, idet det gns. leverancefedtindhold på 4,29% er markant lavere end det gns. basisfedtindhold på 4,369% (tildelt landekvoten) og der er således ikke foretaget fedtregulering. Overskridelsen svarer til en samlet tillægsafgift på 90,4 mio. kr. Det er dog en trøst, at der er ganske mange om at løfte byrden, da hele producenter i gennemsnit skal betale kr. Tabel 1 Nøgletal for mælkeindvejning og tillægsafgift 2001/ / /04 Landekvote, mio. kg Indvejning, mio. kg Fedtregulering Regulering for skudår - 12 Reguleret indvejning, mio. kg Afgiftspligtig mængde, mio. kg 2,8 24,4 34,1 Tillægsafgift, mio. kr. 7,5 64,5 90,4 Afgiftspligtige bedrifter Gns. beløb pr. afgpl. bedrift, kr Tillægsafgift pr. kg mælk, kr. 2,6486 2,6459 2,6523 Tillægsafgiftens indtræden, % 108,08 106,28 103,21 Udnyttelse af landekvote, % 100,06 100,55 100,76 Fedtindhold i indvejet mælk, % 4,31 4,30 4,29 Årsagen til at så mange producenter blev afgiftspligtige er en historisk lav frimængde, idet de enkelte producenter blev afgiftspligtige af leverancer, som oversteg kvoten med mere end 3,21%. Til sammenligning var dette tal 6,31% i kvoteåret 2002/03. Med udsigt til nedgang i frimængde har mange bedrifter virkeligt forsøgt at tilpasse sig, hvilket tydeligt fremgår af den spidse top for bedrifternes udnyttelseskurve, som det fremgår af figur 1. Mange bedrifter har således en udnyttelsesprocent på %. Efter tildeling af frimængde er disse bedrifter blevet afgiftspligtige af en relativ lille kvotemængde. 8

7 Opgørelse af tillægsafgift Figur 1 Bedrifternes udnyttelseskurve 2001/02 til 2003/04 Leverancefedtprocenten i Danmark har været faldende gennem de seneste år fra 4,405 i 1993/94 til det hidtil lavest niveau 4,291 i kvoteåret 2003/04. Danmark er sammen med Italien, Sverige og Finland ene om at have en lavere leverancefedtprocent end den gns. basisfedt-procent, mens andre lande især Belgien, Tyskland, Holland, Luxembourg, Frankrig, Spanien og Irland har det modsatte problem (bilag 6), som medfører en kostbar fedtregulering. Netop fedtreguleringen var stærkt medvirkende til, at Holland, Belgien, Irland og Østrig ifølge Kommissionens foreløbige tal blev afgiftspligtige. Tyskland overskred landekvoten med 370 mio. kg, og også her var et for højt fedtindhold i mælken hovedårsagen, idet produktionen blev opjusteret med 905 mio. kg. Italien havde ikke problemer med fedtregulering, men alligevel blev landekvoten sædvanen tro overskredet i stor stil denne gang med 469 mio. kg, svarende til 4,56% af landekvoten. Der er således stadig ikke styr på mælkeproduktionen i Italien, men det går dog den rigtige vej, idet kvoteoverskridelsen året før blev 618 mio. kg! I alt 9 EU-lande har ifølge Kommissionens opgørelse overskredet landekvoten med tilsammen mio. kg. Den samledes tillægsafgift beløber sig til 384 mil. Euro. En opgørelse over mælkeindvejningen og evt. tillægsafgift i de enkelte EU-lande ses i bilag 5. 9

8 Opgørelse af tillægsafgift Tabel 2 Afgiftspligtige bedrifter i kvoteåret 2003/04 konventionelle og økologiske bedrifter, fordelt efter kvotestørrelse Konventionelle bedrifter Økologiske bedrifter Afgift 1 pr. Mælkekvote i kg Antal Pct. af alle Antal Pct. af alle bedrift i kr. Under ,8 5 71, ,3 9 33, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Over , , I alt , , ) Gennemsnitlige afgift pr. bedrift for både konventionelle og økologiske bedrifter I Danmark er der er en lille forskel mellem konventionelle og økologiske bedrifter mht. at betale tillægsafgift, som det fremgår af tabel 2. Således er over halvdelen af alle økologiske bedrifter blevet afgiftspligtige i det seneste kvoteår. Der er endvidere signifikant flere store bedrifter, som skal betale tillægsafgift i forhold til de mindre bedrifter, som det ligeledes fremgår af tabellen. Bedrifter med kvote under kg er mindre hyppigt afgiftspligtige end bedrifter over denne kvotestørrelse. Dette er samme tendens som i de seneste år, og det skyldes enten at mindre bedrifter er bedre til at tilpasse leverancen eller også er det et klart signal om, at de store bedrifter gerne vil producere endnu mere mælk, men at det ikke har været muligt at erhverve større kvote. Sidstnævnte forklaring underbygges ligeledes af, at yngre og midaldrende producenter som har de største bedrifter - oftere betaler tillægsafgift end ældre producenter (bilag 3). Der er desuden geografiske forskelle, idet generelt færre producenter på Sjælland især i Frederiksborg og Vestsjællands amter end i resten af landet er afgiftspligtige, mens de bornholmske mælkeproducenter i modsætning hertil betaler tillægsafgift i stor stil! Således skal knap to tredjedele af alle Bornholms producenter betale tillægsafgift, med et gennemsnit på kr. pr. bedrift, hvilket også er markant højere end landsgennemsnittet (bilag 4). Årsagen hertil er formentlig, at bornholmske mælkeproducenter får markant højere mælkepris end i resten af landet, således at det er endnu sværere for producenten at hælde mælk i kloakken, når tillægsafgiften truer sidst på året. Der er ingen markante forskelle mellem de jyske amter mht. at betale tillægsafgift. 10

9 Opgørelse af tillægsafgift Der er heller ingen forskelle mellem bedrifterne på basis af den tilknyttede fedtprocent, der generelt indikerer bedriftens sammensætning af malkekøer på racer. Besætninger med SDM, blandet eller jersey har således nogenlunde samme hyppighed mht. tillægsafgift, men der er dog en væsentlig forskel i det gennemsnitlige beløb pr. bedrift, der skal betales i afgift. Jersey-bedrifterne skal erlægge kr. pr. bedrift, mens det tilsvarende tal er kr. for SDM-bedrifterne med fedtprocent under 4,75. Dette er umiddelbart lidt overraskende, når det samtidig tages i betragtning, at SDMbedrifterne generelt har større kvote og at de største bedrifter i gennemsnit betaler mere end mindre bedrifter, som det fremgik af tabel 2. Tabel 3 Afgiftspligtige bedrifter i kvoteåret 2003/04, fordelt på bedriftens fedtprocent Bedrifter Bedrifter i afgift i Afgiftspligtig Gns. tillægsafgift Fedt % med afgift % af alle med lev. mængde, mio. kg pr. bedrift, kr. Under 4, ,6 28, ,75 5, ,8 1, Over 5, ,2 4, I alt ,3 34,

10 Strukturudvikling i EU Alle EU-lande har gennemgået en meget markant strukturudvikling blandt mælkeproducenter siden kvotesystemet blev indført pr. april Dette er en følge af den førte landbrugspolitik og hård konkurrence på verdensmarkedet for mejeriprodukter, men den teknologiske udvikling har ligeledes været medvirkende dertil. Bedrifterne er således blev markant større i alle lande og med konstante mælkekvoter har dette medført en tilsvarende stor nedgang i antal bedrifter med mælkeproduktion. Der er dog store forskelle i strukturudviklingen fra land til land, men Danmark er ét af de lande, hvor udviklingen har været mest markant. Ved kvotesystemets indførelse var der bedrifter med mælkeproduktion i Danmark. Dette antal er reduceret til i indeværende kvoteår 2004/05. I samme periode er den gennemsnitlige kvote pr. bedrift forøget fra kg til nu kg svarende til fra 28 til 90 malkekøer pr. bedrift! Dermed er de danske bedrifter nu EU s næststørste, idet kun Storbritannien har større kvote pr. bedrift og Danmark har dermed både overhalet Holland og distanceret Sverige, som det fremgår af nedenstående figur, hvor de nord- og vesteuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med, er medtaget. Bemærk, at tallene er for det afsluttede kvoteår 2003/04. Figur 2 Udviklingen i den gns. mælkekvote pr. bedrift i udvalgte EU-lande Kilde: EU Kommissionen Den seneste strukturudvikling i ovenstående EU-lande er mere udførligt beskrevet i dette afsnit, mens den danske udvikling er analyseret i næste afsnit. I de lande, hvor bedrifterne er små i forhold til Danmark, har der ligeledes været en meget markant strukturudvikling, men det er dog først i det seneste 10-år, at det for alvor er gået stærkt. Eksempelvis var der i Spanien i 1993/94 i alt producenter, mens der til sammenligning blot var i 2003/04. 12

11 Strukturudvikling i EU Det er en så hastig udvikling, at selv Danmark ikke kan følge med! Det skal dog bemærkes, at mange af de ophørte producenter blot havde et par malkekøer og geder, men det var altså tilstrækkeligt til, at de kunne tjene til dagen og vejen. Der er i dag fortsat mange ældre producenter med små bedrifter, som både har svært ved at opfylde EU s hygiejnedirektiv og som hindrer en konkurrencedygtig mejerisektor i Spanien. Derfor har landet i begyndelsen af 2004/05 gennemført en ophørsordning, hvor der er opkøbt kvote (til national reserve) for 25 mio. Euro. Ophørsordningen var rettet mod netop ældre producenter med små bedrifter, idet ophørsprisen var 0,60 /kg (~ 4,50 kr./kg) for kvote under kg og med faldende pris ved stigende kvote over dette niveau. Samtidig var der 10% bonus for producenter ældre end 62 år. Med andre ord så vil den hastige strukturudvikling fortsætte i Spanien. En lignende tendens gør sig gældende i lande som Portugal, Grækenland, Italien, Østrig og Finland, men til trods for dette har en gennemsnitsbedrift stadig under kg kvote i hovedparten af disse lande, som det fremgår af figur 3. Gennemsnitstallene skjuler, at der også i disse lande findes store og effektive bedrifter, der er fuldt ud på nordeuropæisk niveau. Den gennemsnitlige kvote pr. bedrift i EU-15 i 2003/04 var ifølge Kommissionen kg, eller en stigning på blot kg i forhold til kvoteåret før. Der var i alt bedrifter med mælkeproduktion (mejerileverance) og det er en nedgang på fra året før, svarende til 5,1%. Til sammenligning har den danske nedgang været omkring 9-10% i de seneste mange år. Figur 3 Gennemsnitlig mælkekvote pr. bedrift i EU-15 i 2003/04 Kg Kilde: EU-kommissionen, okt

12 Storbritannien De største bedrifter i EU målt i mælkekvote findes fortsat i Storbritannien, hvor gennemsnitsbedriften i kvoteåret 2003/04 havde kg, svarende til omkring 102 køer. Engelske bedrifter med mælkeleverancer er dermed omkring kg større end i Danmark. I alt bedrifter har haft mælkeleverance i 2003/04, hvilket svarer til en nedgang på omkring 7,5% i forhold til året før. Strukturudviklingen accelererede for alvor i forbindelse med mund- og klovsygen i 2000 og den har siden været meget markant. Kvoteoverdragelse kan foregå på 2 måder, hhv. leasing og permanent overdragelse. Sidstnævnte handles endvidere i kvoteåret som både udnyttet kvote og u-udnyttet kvote, dvs. ved udnyttet kvote kan producenten først levere mere mælk i det efterfølgende kvoteår. Der er ikke krav om, at kvoteoverdragelse skal have tilknytning til overdragelse af jord. I de seneste kvoteår er omkring 20% pr. år af den engelske landekvote blev overdraget fra en bedrift til en anden. Som følge af en EUdom ( Thomsen-case ) var det fra 1. april 2004 ikke længere muligt at bortlease kvoten igen ved ophør af en leasingaftale, såfremt producenten ikke længere er aktiv. Storbritannien havde for blot få år siden omkring passive kvotebesiddere, men EU-dommen har bevirket, at de passive kvotebesiddere har været tvunget til at sælge kvoten eller udnytte en del af den - da den ellers vil blive inddraget. Det er derfor ikke overraskende, at permanent overdragelse i 2003/04 er mere end fordoblet på bekostning af leasing, som det fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4 Overdragelse af mælkekvote i Storbritannien Mio. kg 2001/ / /04 Permanent overdragelse Leasing I alt % af landekvote 18,5 20,3 22,8 Kilde: Milk Development Council I Storbritannien har det samtidig været ganske udbredt, at nogle producenter ikke ejer ret meget kvote, men leaser fra år til år - helt op til 80-90% af den kvote, som svarer til bedriftens leverance. Disse producenter har nu i stor udstrækning købt kvote, selv om leasing dog fortsat er tilladt for aktive mælkeproducenter. Den gennemsnitlige pris i 2003/04 ved permanent overdragelse var 28,19 pence pr. kg u-udnyttet kvote med 4,00% fedt (svarende 3,05 DKK), mens den tilsvarende gns. pris ved lea-sing var 6,17 pence (0,70 DK) for et kvoteår. Det er markante prisstigninger i forhold til de to foregående kvoteår, men det skal ses i sammenhæng med at Storbritannien for første gang i 4 år overskred landekvoten og dermed måtte betale tillægsafgift i 2003/04. 14

13 Holland I Holland foregik strukturudviklingen langsomt i de første mange år med kvotesystemet og det er faktisk først i de seneste 5 år, at det for alvor er gået hastigt. I denne periode er antallet af passive kvotebesiddere samtidigt reduceret betydeligt (pga. ovennævnte EUdom) og som følge heraf er gennemsnitskvoten på en hollandsk bedrift forøget markant til nu kg i 2003/04, hvor der var bedrifter med mælkeleverance, svarende til en nedgang på 5% i det seneste kvoteår. De hollandske bedrifter er dermed EU s tredjestørste efter Storbritannien og Danmark. Med en mælkeydelse på kg/ko er der i gennemsnit 62 køer pr. bedrift. Handlen med mælkekvote foregår i Holland på det frie marked, idet der på internettet findes flere hjemmesider, hvor det er muligt at handle kvote, både permanent køb/salg og leasing. Det er som regel mæglere, som står for kvotehandlen, der under alle omstændigheder skal anmeldes og godkendes af COP (Centrale Organisatie Superheffing), der er det hollandske pendant til Mælkeudvalget. Køb af kvote kan kun foregå, når der medfølger jord ved handlen og der kan maksimalt overdrages kg kvote pr. ha. Reglen omgås dog ofte, idet jorden efterfølgende videresælges til anden producent. Ved køb af kvote kan producenten skattemæssigt afskrive anskaffelsesprisen over 8 år. Som følge af den tidligere omtalte EU-dom er reglerne for leasing blevet skærpet i 2003, således at der nu kun godkendes leasingaftaler mellem aktive mælkeproducenter og altså ikke mellem en aktiv og en passiv producent. Leasing af kvote foregår uden samtidig binding til jord. Hver leasingaftale skal omfatte mindst kg og højest kg, og en mælkeproducent kan maksimalt lease kg fra samme udbyder (leaser), uanset antal aftaler mellem de to parter. I 2003/04 blev der overdraget 550 mio. kg kvote ved leasing og 489 mio. kg ved permanent køb/salg af kvote tilknyttet jord. I forhold til kvoteåret før er permanent kvoteoverdragelse steget markant på bekostning af leasing, hvilket er en følge af skærpelsen af reglerne for leasing. Med en landekvote på mio. kg til mejerileverance udgjorde den samlede kvoteoverdragelse ved leasing og permanent køb i alt 9,5% af landekvoten. Da der var høj mælkeproduktion i 2003/04 med tillægsafgift til følge var der ligeledes stor efterspørgsel af mælkekvoter. Det medførte, at prisen for kvoter var høj, dvs. omkring 0,40-0,50 pr. % fedt, svarende til niveauet 13,50 16,00 kr./kg mælk med 4,36% fedt. I de første 6 måneder i det igangværende kvoteår 2004/05 har der været markant lavere indvejning (-3,8%) i sammenligning med året før og derfor har kvoteefterspørgslen ligeledes været mindre, men alligevel har kvoteprisen hele tiden været over 13 kr. pr. kg mælk med 4,36% fedt. 15

14 Tyskland Siden kvotebørsens indførelse i kvoteåret 2000/01 er der foregået en moderat strukturudvikling, men dog med markant acceleration i de seneste 2 kvoteår. I 2003/04 var der mælkeproducenter med en gennemsnitlig kvote på kg, svarende til køer. Det er en nedgang på omkring bedrifter på et år - svarende til 4,9% - hvilket er den største nedgang i mange år og det tilskrives især de faldende mælkepriser. Den moderate strukturudvikling illustreres bedst ved, at det gennemsnitlige antal køer pr. bedrift blot er steget med 10 køer siden Selv om Tyskland er blevet genforenet, så er der fortsat meget store forskelle mellem bedrifterne i øst og vest. I øst har der altid været mange store bedrifter, hvoraf nogle næsten kan betegnes mælkefabrikker, idet der er over 500 køer på bedriften. I 2003/04 var der således godt 200 køer på en gns. bedrift i det gamle Østtyskland. I det gamle Vesttyskland er der oven i købet også store variationer fra de nordlige regioner til Bayernområdet i syd, hvor der blot var køer pr. bedrift, mens det tilsvarende tal i Schleswig-Holstein var knap 60 køer. Tyskland er således strukturelt et meget uhomogent land! Siden indførelsen af kvotebørsen i 2000/01 har det kun været tilladt at overdrage kvote via de 3 årlige kvotebørser, der gennemføres hhv. 1. april, 1. juli og 30. oktober. Leasing og kvoteoverdragelse i forbindelse med jord er således ikke tilladt. Efter en blød start med relativ lille omsætning landets samlede kvote på mio. kg taget i betragtning er der specielt ved de seneste 5 kvotebørser sket en markant stigning. På de 3 kvotebørser i 2003/04 blev der i alt omsat 449 mio. kg, svarende til 1,6% af den samlede kvote til mejerileverance. Den hidtil højeste omsætning fandt sted på kvotebørsen i april 2004, hvor 218 mio. kg kvote skiftede hænder til en pris på 3,07 kr./kg som et gennemsnit for de 12 regionale børser. På de 5 kvotebørser i Øst var gns. prisen i øvrigt 1,50 kr./kg, mens den var 3,30 kr./kg på de 7 børser i den vestlige del af landet. Et lignende prisniveau gjorde sig gældende ved den afholdte børs i juli I nedenstående figur fremgår i øvrigt de vægtede ligevægtspriser og omsætning for de nu i alt 12 gennemførte kvotebørser i Tyskland. En væsentlig grund til lavere kvotepris på de seneste børser er den faldende mælkepris til landmanden. Figur 4 Omsat kvote og ligevægtspris på afholdte tyske kvotebørser Mio. kg Kr./kg 16

15 Frankrig og Sverige I kvoteåret 2003/04 var der i alt mælkeproducenter i Frankrig og heraf havde omkring udelukkende stalddørssalg, mens havde både stalddørssalg og mejerileverance. For bedrifter med mejerileverance svarer det til en nedgang på omkring 4,5% i forhold til året før. I de seneste 10 kvoteår har nedgangen i antal bedrifter ligget omkring 4,0% pr. år. Med en landekvote på mio. kg svarer ovennævnte antal bedrifter til, at gennemsnitskvoten var kg i 2003/04. Bedriftsstørrelsen varierer markant i Frankrig, idet de markant største bedrifter findes i områderne med god jordbonitet og klima i Paris-området samt i Bretagne og Normandiet, hvor mange bedrifter har mere end kg kvote. Modsat findes mange små bedrifter i det sydlige Frankrig og i Bordeaux, altså specielt i bjergområderne, hvor landmanden så til gengæld modtager støtte for naturpleje. Der er fortsat meget central styring af kvoteomfordelingen, som er fastlagt politisk via købs- og salgsordninger med faste og lave kvotepriser samt grænser for, hvor meget producenten kan købe. Dermed er der ingen nævneværdig kapitalisering af kvotesystemet, ligesom leasing eller anden direkte omfordeling mellem producenter ikke er tilladt. Sidstnævnte er formentlig en medvirkende årsag til, at strukturudviklingen som nævnt har foregået relativ langsomt i de seneste 10 år. En langsommelig strukturudvikling er samtidig den væsentligste årsag til, at Frankrig i de seneste 10 år blot har udnyttet landekvoten fuldt ud én gang. Således blev der i 2003/04 indvejet 356 mio. kg mælk mindre end landekvoten tillod, svarende til at landekvoten kun blev 98,5% udnyttet. Sverige I kvoteåret 2003/04 var der bedrifter med mælkeleverance i Sverige og dette antal er primo oktober 2004 reduceret til omkring Med en samlet landekvote på mio. kg havde en gennemsnitsbedrift kg kvote i 2003/04, svarende til mælk fra 41 køer med en gns. ydelse på godt kg EU s højeste! Statistikken viser endvidere, at der har været en årlig nedgang i antal bedrifter på ca. 7-8% p.a. i de senere år. Strukturudviklingen i Sverige ligner således meget den danske udvikling, idet nedgangen i bedrifter blot er omkring 2% større i Danmark på årsbasis. Til gengæld er bedriftsstrukturen markant forskellig i de to lande, idet en dansk gennemsnitsbedrift er omkring dobbelt så stor som en svensk bedrift. Kvoteoverdragelse sker som fri handel, idet købere og sælgere handler via centrale mæglere (f.eks. Husdjursföreningarnas Kvotbörs ), der én gang om ugen beregner en form for ligevægtspris på basis af indkomne købs- og salgsbud. Herefter får nogle producenter handlet, mens andre må prøve igen i den efterfølgende uge. Det koster et fast beløb på 400 SEK at afgive bud og herudover omkring 1-2 øre/kg ved effektuering af handlen, afhængigt af mængden. Der kan i øvrigt handles både u-udnyttet og udnyttet kvote, 17

16 Sverige Tabel 5 Bedrifter med mælkeleverance i Sverige i 2003/04, fordelt på kvotestørrelse Kvote i kg Bedrifter i % af alle Samlet kvote i % Under ,8 2, ,6 11, ,0 15, ,2 14, ,4 11, ,4 9, ,9 18, ,1 12,4 Over ,6 4,9 I alt 100,0 100,0 Kilde: Jordbrugsverket men der er dog suverænt størst omsætning af u-udnyttet kvote, der straks kan bruges i bedriften. Kvoteoverdragelse skal meddeles til Jordbrugsdirektoratet, der administrerer kvotesystemet og samtidig kontrollerer, at reglerne overholdes. For selv om der er fri handel, så er der regler! Der må således kun handles indenfor landets to regioner og ikke mellem regionerne. Sverige er i kvotemæssigt henseende opdelt i to regioner, svarende til nogenlunde nord og syd for Stockholm. En anden vigtig regel er krav om harmoni mellem kvotekøb og bedriftens agermark. Hvis en bedrift i et kvoteår køber mere end kg kvote, skal bedriften således besidde et areal på mindst én hektar pr kg kvote. Ellers er det generelle krav, at der skal være en godkendt koplads pr kg kvote. Handel med kvoter kan ske løbende i hele kvoteåret, men en kvotehandel skal meddeles til Jordbrugsdirektoratet senest den 15. februar, for at kvoteoverdragelsen er gyldigt i det indeværende kvoteår. Indberettes kvotehandlen i perioden 16. februar 31. marts effektueres kvoteoverdragelsen først i det efterfølgende kvoteår. I kvoteåret 2003/04 blev der i alt omsat 164,5 mio. kg kvote, svarende til 5,0 % af landets samlede kvote på mio. kg. I kvoteåret før udgjorde omsætningen 124 mio. kg. Godt 80% af kvoteomsætningen er i begge år sket i den sydlige region. Det faktum, at svenske mælkeproducenter siden landets indtræden i EU endnu ikke har udnyttet landekvoten fuldt ud har uden tvivl haft en afgørende indflydelse på kvoteprisen ved den løbende kvotehandel. I det seneste år er mælkekvoter blevet handlet til omkring 0,70-0,85 SEK/kg (ca. 0,60-0,70 DKK) for u- udnyttet kvote, med en tendens til at være omkring 0,05 SEK dyrere i den sydlige region. Primo november 2005 blev der handlet mælkekvote til et prisniveau omkring 0,70 SEK/kg kvote. 18

17 Strukturudvikling i Danmark I de nu 20 år med kvotesystemet er der sket en meget voldsom strukturudvikling blandt danske mælkeproducenter. Hvor der tilbage i 1984 var knap bedrifter med mælkeleverance, er der til sammenligning blot i indeværende kvoteår 2004/05. Det er en nedgang på 800 bedrifter i sammenligning med det foregående kvoteår, svarende til 10,9% og det er den procentuelt største nedgang i mange år. Den store omsætning på kvotebørsen er den væsentligste årsag hertil. Desuden har 256 af de nuværende bedrifter med mælkeleverance solgt hele kvoten ved den afholdte kvotebørs i maj 2004 og dermed skal disse bedrifter ophøre med mælkeproduktion pr. 31. marts Figur 5 Udvikling i antal bedrifter med mælkeleverance, 1984/ /05 I takt med at der er blevet færre og færre bedrifter, så er de tilbageværende bedrifter blevet tilsvarende større. Således er den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift forøget fra kg i 1984 til kg i 2004/05 eller fra 28 køer til 90 køer pr. bedrift. Alene i det seneste kvoteår er bedrifterne forøget med kg kvote i gennemsnit, svarende til 9-10 køer. 19

18 Strukturudvikling i Danmark Figur 6 Udvikling i den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift, 1984/ /05 Mælkeudvalgets prognose for de kommende år forudser en lidt større nedgang i antal bedrifter end i de seneste år, hvor nedgangen har været omkring 9-10% pr. år. Herefter vil der blot være omkring bedrifter med mælkeleverance om 5 år i 2009/10, som det fremgår af tabellen. Faldende mælkepris til producenterne som følge af bl.a. EU s landbrugspolitik med mælkekvotepræmie, afkobling og modulation vil i kombination med fortsat store staldinvesteringer være hovedårsagen til den forcerede strukturudvikling ifølge prognosen. Tabel 6 Prognose for udvikling i antal bedrifter med mælkeleverance frem til 2009/10 Landekvote i Antal bedrifter Gns. kvote Gns. antal køer i mio. kg pr. bedrift i kg pr. bedrift 2004/ / / / / / ) Faktuelle tal 20

19 Strukturudvikling i Danmark Ved beregningen af den gennemsnitlige mælkekvote pr. bedrift i Mælkeudvalgets prognose er der taget hensyn til landekvoten forhøjes med 3 x 0,5% - svarende til 22,2 mio. kg - i hvert af årene 2006/07 til 2008/09. Som en følge af nedgangen i antal bedrifter vil den gennemsnitlige kvote pr. bedrift herefter stige fra nuværende kg til 1,26 mio. kg i 2009/10. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige ydelse pr. ko beregnet til kg mælk med 4,2% fedt i oktoberåret 2002/03. Med en forventet ydelsesstigning på ca. 100 kg år vil der være omkring 90 køer pr. bedrift i det igangværende kvoteår, når der tages hensyn til en leverancefedtprocent på omkring 4,30% og forbrug af malket mælk på bedriften. Som det fremgår af tabellen, så forventes en gennemsnitsbedrift i 2009/10 at have godt 150 køer med en mælkeydelse på omkring kg pr. ko. Ydelsesfremgangen kan kun blive et skøn, men det er baseret på at tendensen fortsætter på samme niveau som de seneste år. Figur 7 Malkekobestanden i , fordelt på besætningsstørrelser Kilde: Danmarks Statistik (sommeroptælling) Ved Danmarks Statistiks sommeroptælling i juni 2004 var der i alt malkekøer, hvilket er en nedgang på ikke mindre end køer i forhold til samme tidspunkt i Det svarer til en reduktion på 4,7%, hvilket er en del større end forbedringen i mælkeydelsen, men det er samtidig i fin overensstemmelse med, at mælkeindvejningen i perioden april september 2004 er markant lavere end samme periode i Malkekobestanden har i perioden med kvotesystemet ændret sig meget drastisk og det samme har dens fordeling på bedrifter. I 1984 var der således malkekøer, som var fordelt ligeligt på bedrifter med færre end 30 køer, mellem køer og 50 køer og flere, som det fremgår af figuren. I 2003 fandtes blot af de i alt malkekøer på bedrifter med færre end 30 køer, mens over halvdelen var på bedrifter med 100 køer eller 21

20 Strukturudvikling i Danmark flere. Ændringen afspejler meget fint erhvervets strukturelle udvikling i løbet af de 20 år. I de foregående 10 år har Ribe og Sønderjyllands amter erhvervet mere mælkekvote end der er solgt fra regionen og det seneste kvoteår er ingen undtagelse, idet der via kvotebørsen har været en nettotilgang på omkring 25 mio. kg. i 2003/04. Kvoteforøgelsen er på samme niveau som i de foregående år og der er således flyttet 130 mio. kg kvote til Sønderjylland siden kvotebørsens indførelse i december Hertil kan lægges 19 mio. kg via kvotebørsen i maj 2004 og tendensen til at mælkekvoter flytter til regionen fortsætter således med uformindsket styrke. Denne kvotetilførsel til Sønderjylland skyldes både en stor efterspørgsel og det faktum, at procentuelt færre bedrifter ophører her end i resten af landet. I kvoteåret 2003/04 har der således blot været en nedgang på 9,5% i antal bedrifter, hvor der på landsplan som tidligere nævnt blev 10,9% færre bedrifter. De største nedgange i antal bedrifter er sket på Fyn og Sjælland med hhv. 13,2% og 12,6%. Strukturudvikling på regioner i det seneste år stemmer nøje overens med udviklingen i det seneste årti, som det fremgår af nedenstående tabel. Der har været markant større nedgang i antal bedrifter på Sjælland, Fyn og Østjylland end i resten af landet, mens procentuelt færrest bedrifter er ophørt i Sønderjylland og på Bornholm. Som en følge af at mange producenter er ophørt på Sjælland, er den samlede kvote reduceret med omkring 80 mio. kg, svarende til knap 30%. En tilsvarende mængdemæssig kvotenedgang er sket løbende i Østjylland, mens fynske mælkeproducenter først i de seneste 5 år markant har mistet kvote - alene omkring 10 mio. kg pr. år i de seneste 3 kvoteår via handel på kvotebørsen. I kvoteåret 2004/05 er 88,9% af den danske landekvote på bedrifter i Jylland, mens 5,8% er på Fyn, 4,4% på Sjælland og 0,9% på Bornholm. Til sammenligning var 86,5% af kvoten i Jylland for 10 år siden. Mælkeproduktionen er dermed flyttet mod Vestdanmark og især til Ribe og Sønderjyllands amter, der er landets mest intensive mht. mælkeproduktion. Tabel 7 Bedrifter med mælkeleverance og kvote i 1995/96 og 2004/05, fordelt på regioner Bedrifter Kvote 1995/ /05 ændring 1995/ /05 ændring antal antal % mio. kg mio. kg % Sjælland , ,8 Bornholm , ,6 Fyn , ,0 Sydjylland , ,8 Østjylland , ,0 Vestjylland , ,2 Nordjylland , ,3 Danmark i alt , ,0 1) Ribe og Sønderjyllands amt 2) Vejle og Århus amt 3) Viborg og Ringkøbing amt 22

Danske Mejeriers Mælkeudvalg

Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...

Læs mere

Danske Mejeriers Mælkeudvalg

Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2008-09 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 6 Bedriftsstruktur...

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998

Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998 Vejledning Mælkeudvalgets kvotebørs december 1998 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Salg af mælkekvote 2. Pris og betaling 3. Hvem kan sælge på kvotebørsen 4. Hvilken mængde kan sælges 5. Betingelser Køb

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

2009-16 2009-09 2008-33 2008-26 2009-02 2008-19 2008-40 2008-47

2009-16 2009-09 2008-33 2008-26 2009-02 2008-19 2008-40 2008-47 2006-32 2006-39 2006-46 2007-01 2007-08 2007-15 2007-22 2007-29 2007-36 2007-43 2007-50 2008-05 2008-12 2008-19 2008-26 2008-33 2008-40 2008-47 2009-02 2009-09 2009-16 2009-23 2009-30 2009-37 2009-44 $/ton

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

VELKOMMEN. 1. Salg af sukkerkvote 2. Køb af sukkerkvote 3. Kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter 4. Aktuel status samt udsigten for 2008,

VELKOMMEN. 1. Salg af sukkerkvote 2. Køb af sukkerkvote 3. Kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter 4. Aktuel status samt udsigten for 2008, VELKOMMEN Dagsorden 1. Salg af sukkerkvote 2. Køb af sukkerkvote 3. Kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter 4. Aktuel status samt udsigten for 2008, ved Roetransport Assens A/S Orienteringsmøde Vissenbjerg

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Bekendtgørelse om mælkekvoter 1)

Bekendtgørelse om mælkekvoter 1) BEK nr 974 af 21/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8049-000003 Senere ændringer

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/15. Danmark 18-03-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/15. Danmark 18-03-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/15 Markedsnyt -03-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.0 stk. Afregningspris = højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003. af 29. september 2003. om en afgift på mælk og mejeriprodukter

Den Europæiske Unions Tidende. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003. af 29. september 2003. om en afgift på mælk og mejeriprodukter 21.10.2003 L 270/123 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0208 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0208 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0208 Offentligt EUROPA KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2016 COM(2016) 208 final 2016/0111 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens Publication date: 2014

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 32 /15 Markedsnyt 05-08-2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 7.600 stk. Afregningspriser

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT

BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT 31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Mælkereduktionsordningen

Mælkereduktionsordningen Mælkereduktionsordningen Vejledning om støtte til reduktion af mælkeproduktionen opdateret version September 2016 Kolofon Mælkereduktionsordningen Vejledning om støtte til reduktion af mælkeproduktionen

Læs mere

- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1

- I pct. af ugen før... 97,3 98,8 99,2 99,3 102,6 99,1 - I pct. af samme uge sidste år 96,7 97,0 99,2 99,0 92,9 89,1 Priser og produktionstal for oksekød Nr. /14 Markedsnyt -07-14 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 6.500 stk. Reduceret afregningspriser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

DANSKE SUKKERROEDYRKERE

DANSKE SUKKERROEDYRKERE DANSKE SUKKERROEDYRKERE Til alle sukkerroedyrkere 3. oktober 2007 Orientering samt indbydelse til orienteringsmøder EU har den 26. september 2007 vedtaget en ændring af markedsordningen for sukker, der

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere