Kundeinformation august 2002

Transkript

1 Kundeinformation august 2002

2 FORORD I foråret fremsatte regeringen ikke mindre end 29 lovforslag inden for skatteområdet, hvoraf de 28 blev vedtaget, og 1 lovforslag blev fremsat med henblik på genfremsættelse. Ikke alle nye love er lige betydningsfulde, men blandt de 28 love gemmer der sig markante ændringer i det danske skattesystem, der næsten kan karakteriseres som en lille erhvervsskattereform. Indtrykket er alt i alt yderst fornuftige og velbegrundede regler, som forbedrer mulighederne for at gennemføre omstruktureringer og generationsskifter. At man dog ikke skal forvente en gavebod inden for skatteretten efter systemskiftet, kan man udlede af det fremsatte lovforslag L 206, som blandt mange andre i øvrigt gode tiltag lukker for minoritetsaktionærers mulighed for at rejse ud af Danmark uden at blive beskattet af urealiserede gevinster. De mange lovændringer har også en bagside. Trods objektiviseringer ser vi en stadig større kompleksitet i den danske skattelovgivning. En kompleksitet, der skyldes generationers ønske om en detaljeret skattelovgivning, som burde medføre, at der ikke var tvivl om den skattemæssige behandling af den enkeltes indtægter og udgifter. Men resultatet har vist sig at være omvendt. Vi ser flere og flere skattesager, hvor Landsskatteretten og domstolene må tolke den detaljerede lovgivning. Skattesager, som det tager år at få afsluttet med deraf følgende økonomiske og personlige omkostninger. Så det er kun en ringe trøst, at vi nu endelig har fået vedtaget regler om fuld omkostningsdækning i de sager, hvor skatteyderne vinder over skattemyndighederne. Vi trænger til reelle forenklinger i skattesystemet, således at den enkelte skatteyder kan forstå reglerne. Ud over en gennemgang af de vedtagne lovændringer og interessante afgørelser går vi som sædvanlig i dybden med en række aktuelle emner. Vi håber, at vor publikation vil interessere Dem, og vi ønsker Dem en god sensommer. Redaktionen er afsluttet den 15. juli 2002.

3 KUNDEINFORMATION AUGUST 2002

4 INDHOLD UDVIKLINGSTENDENSER Skattestoppet og kommende skattelettelser... 5 Omlægning af beskatning af aktieindkomst... 5 Aktieaflønning... 6 Øget lågeskat... 6 Fri bil... 6 Moms og afgifter... 7 BESKATNING AF INVESTERINGSBEVISER Gode råd... 8 Generelt om investeringsforeninger... 8 Kontoførende investeringsforeninger... 8 Certifikatudstedende investeringsforeninger Konklusion ANDELSBOLIGFORENINGER Gode råd Civilretlige regler for andelsboligforeninger Andelsboligforeningers skattepligt Beskatning af andelshavere FLYTNING TIL UDLANDET Gode råd Hvordan bringes den fulde danske skattepligt til ophør? Konsekvenser af skattepligtsophør Pensionsordninger Afsluttende selvangivelse Dobbeltdomicil Begrænset skattepligt til Danmark MOMSREGLER FOR ALMENVELGØRENDE FORENINGER OG VELGØRENDE ARRANGEMENTER Gode råd Almenvelgørende foreninger Andre foreningers velgørende arrangementer NYE LOVE Strukturtilpasning mv Fuld omkostningsgodtgørelse Generationsskifte Kurssikringsaftaler på rentetilpasningslån Loft over ejendomsværdiskatteloven Modernisering af vurderingsorganisationen Pc-ordning Tonnageskatteloven Ændring af afskrivningsloven som følge af tonnageskatteloven Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger Indhold

5 150% fradrag for forskningsudgifter Kildeskattelovens 48 E Udlejning af værelser Pension mv Udvidelse af etableringskontoordningen mv Skattefrihed for lommepenge og gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag mv Ændring af momsloven Nye dobbeltbeskatningsoverenskomster CIRKULÆRER OG BEKENDTGØRELSER Hensættelser til serviceforpligtelser Eftervederlag Skattefri aktieombytning Pristalsregulering af anskaffelsessum for ejendomme Fri bil for chauffører Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv Ophævelse af merhugstfradrag Oplysningspligt for medarbejderaktie- og obligationsordninger Beregning af pensionsindbetaling ved virksomhedsophør mv Moms på oprettelses- og rykkergebyrer EF- OG HØJESTERETSDOMME Udlejning af fast ejendom Deltagelse i krodrift som stille interessent Driftsomkostninger ved kattehold LANDSRETSDOMME Gaveafgift Afskrivning på ejendom Aktieløn asymmetrisk genoptagelse Underskudsfremførsel Ejendomsavancebeskatning Bil til rådighed ADMINISTRATIVE AFGØRELSER Parcelhusreglen Aktieoverdragelse ved virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse aktiepost Rette indkomsthaver Kurstab parilån Lejeværdi af samejet landbrugsejendom Aktiebaserede investeringsforeninger Succession i relation til vedligeholdelses- og forbedringsudgifter Momsfradrag for leasing af delebil Lønsumsafgiftspligt for efterskole Intet momsfradrag for erstatningsbiler Indhold 3

6 PONT DU GARD, FRANKRIG 4 Udviklingstendenser

7 UDVIKLINGSTENDENSER Foråret bød som ventet på et stort antal lovforslag på skatteområdet, hvor næsten alle de bebudede ændringer blev gennemført. I den allernærmeste fremtid forventer vi derfor kun ganske få ændringer, inden regeringen sandsynligvis i efteråret 2003 tager fat på en skattereform, der for første gang i mange år vil medføre reelle skattelettelser. Skattestoppet og kommende skattelettelser Skattestoppet indebærer, at der ikke må vedtages forhøjelser af skatter uden en samtidig nedsættelse af andre skatter. Vi forventer ikke skattelettelser for 2003, men definitivt inden det næste folketingsvalg. Måske allerede fra Vort bud er, at mellemskatten bliver reduceret. Enten ved en forhøjelse af bundgrænsen for mellemskat ( kr. i 2002) eller ved, at satsen for mellemskatten sænkes et par procentpoint. Omlægning af beskatning af aktieindkomst I 1996 nedsatte den daværende skatteminister en arbejdsgruppe, der skulle foretage en teknisk gennemgang og revision af aktieavancebeskatningsloven med henblik på at gøre loven mere overskuelig og sammenhængende. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2000 og man forventede, at der kort herefter ville blive udarbejdet et lovforslag med væsentlige forenklinger af aktieavancebeskatningen. Lovforslaget nåede ikke at blive fremsat under den tidligere regering, men det er sandsynligt, at den nye regering overtager lovforslaget og fremsætter det i løbet af efteråret Lovforslaget vil formentlig indeholde følgende emner: kr. s reglen ophæves Ved skattereformen i 1993 ophævede man den tidligere regel om skattefrihed for mindretalsaktionærer ved afståelse af aktier ejet i mindst 3 år. I stedet blev der indført en slags bagatelgrænse, der bevirker, at avancer principielt er skattefrie, hvis man kun ejer små beholdninger på under kr. Denne grænse er pristalsreguleret og udgør kr. i Reglen er imidlertid mere kompliceret end som så og desuden svær at kontrollere og administrere. Vi forventer, at kr. s reglen ophæves. Alle skattepligtige aktieavancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid Et andet kompliceret element er, at aktier ejet i under 3 år beskattes som kapitalindkomst, medens aktier ejet i mindst 3 år beskattes som aktieindkomst. Det kan forventes, at sondringen mellem aktieindkomst og kapitalindkomst bliver ophævet, således at alle avancer beskattes som aktieindkomst. For personer med en positiv kapitalindkomst (skatteprocent på op til 59%) vil det fremtræde som en skattelettelse. Men hvis aktieavancen kan rummes i negativ kapitalindkomst, er skatten kun ca. 33%, og da aktieindkomst på over kr. (2002) beskattes med 43%, vil mange personer i realiteten opleve en skærpet beskatning af aktieavance. Dette vil være i konflikt med skattestoppet og der kan derfor blive tale om en forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst. Selskaber fritages for beskatning af aktieavancer (ophævelse af 3-årsreglen) En ophævelse af 3-årsreglen, således at selskaber fritages for beskatning af aktieavance, vil medføre en ganske væsentlig forenkling af reglerne, da selskaber ikke længere skal holde styr på, om datterselskabsaktier har været ejet i over eller under 3 år. For datterselskabsaktier (defineret som aktier med en ejerandel på mindst 20%) vil ændringen Udviklingstendenser 5

8 ikke have provenueffekt, da moderselskabet allerede i dag kan undgå beskatning ved at sælge aktier tilbage til datterselskabet (salg til udstedende selskab). Et sådant salg betragtes som udbytte, hvilket er skattefrit, hvis moderselskabet har haft en ejerandel på mindst 20% i en periode på mindst et år forud for tilbagesalget. Aktieaflønning Umiddelbart før Folketinget gik på sommerferie, blev der fremsat et lovforslag (L 206) med henblik på genfremsættelse. Det er en tidligere afprøvet teknik for at fremprovokere en debat hen over sommeren om større ændringer i skattesystemet. L 206 indeholder forslag om en række interessante ændringer i beskatningen af aktieaflønning: Medarbejderens beskatningstidspunkt udskydes til det tidspunkt, hvor aktieavancen rent faktisk konstateres. Medarbejderens fordel beskattes som aktieindkomst frem for som personlig indkomst. Vækstfondsordningen ophæves. Det må forventes, at lovforslaget bliver fremsat i næsten uændret form med virkning fra den 1. januar Øget lågeskat Det ovenfor omtalte lovforslag L 206 indeholder også et forslag om en udvidet lågeskat. Efter de gældende regler bliver personer beskattet af urealiserede gevinster på bl.a. aktier ved ophør af dansk skattepligt. Lågeskatten omfatter imidlertid ikke minoritetsaktier ejet i under 3 år. Der er ikke umiddelbart et særligt argument for at friholde denne type avance fra lågeskatten og det har da også i mange år været forventet, at reglerne ville blive strammet. Vi anbefaler de (formentlig få) personer, som har mulighed for at realisere væsentlige gevinster på minoritetsaktier ejet i under 3 år, at overveje en fraflytning fra Danmark. Stramningen vil træde i kraft dagen efter vedtagelsen af det (gen)- fremsatte lovforslag. Altså formentlig en gang i november Fri bil Med virkning fra den 1. januar 2001 blev beskatningen af fri bil skærpet. Det hidtidige loft for beregningsgrundlaget på kr. blev fjernet mod, at værdien af fri bil blev gradueret til 25% af de første kr. og 20% af resten. Samtidig er bilpriserne i Europa ved at blive harmoniseret med deraf følgende bortfald af den rabat, som fabrikkerne ellers altid har givet de danske forhandlere. Et bortfald af rabatten medfører en markant forhøjelse af bilpriserne med en tilsvarende markant forhøjelse af beskatningen af fri bil. PONT DU GARD, FRANKRIG 6 Udviklingstendenser

9 Det vil derfor være i overensstemmelse med princippet om skattestop at ændre reglerne for beskatning af fri bil. Vi forventer ikke, at loftet på kr. bliver genindført. Men mon ikke der bliver genindført et loft blot på et højere niveau. Grundlaget for værdi af fri bil kunne eksempelvis begrænses til højst kr. Deleleasing, som blev introduceret sidste sommer, har kun fået en meget begrænset udbredelse trods den massive kampagne fra opfinderne af konceptet og trods de forholdsvist store besparelsesmuligheder. Usikkerhederne om beskatningen har trods alt været for store. Vi forventer, at der før eller siden bliver fremsat et lovforslag, der hindrer deleleasing. Pendlerfradrag I dagspressen kunne man den 3. juni 2002 læse, at skatteministeren vil gøre fradraget for pendlere på Storebæltsforbindelsen permanent og samtidig indføre et tilsvarende skattefradrag for pendlere på Øresundsforbindelsen. Det nuværende fradrag for pendlere på Storebæltsforbindelsen udløber med udgangen af Pendlerfradraget udgør 90 kr. pr. passage af bilbroforbindelsen og 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Men hvis partierne bag den oprindelige aftale Venstre, de Konservative, Socialdemokratiet, de Radikale og Kristeligt Folkeparti stadig er positive, burde en ny aftale ikke blive et problem. For pendlere over Øresundsbroen er der ikke fradrag for brotaksten i dag. Pendlerne er dermed begrænset til at få fradrag efter reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde. Moms og afgifter EF-kommissionen har fremsat forslag om en harmonisering af de særlige momsmæssige procedurer, som anvendes af rejsebureauer i de fleste medlemslande. Rejsebureauer i Danmark har siden vedtagelsen af de fælles EU-regler på momsområdet i 1977 haft en særstilling ved, at denne branche er momsfritaget her i landet. Hvis kommissionens forslag vedtages, vil den danske momsfritagelse bortfalde og rejsebureauvirksomhed vil blive omfattet af momspligten i Danmark. Umiddelbart er det svært at vurdere de økonomiske konsekvenser for branchen, da indførelse af momspligt medfører bortfald af den lønsumsafgift, som rejsebureauerne betaler i dag. Der er dog næppe tvivl om, at branchen selv vil anse indførelse af moms for at være et fordyrende element, og branchen vil formentlig gøre en stor indsats for at få indført en lavere momssats på rejsebureauydelser. Imidlertid er branchen på dette område oppe imod stærke politiske kræfter, som vil søge at fastholde, at Danmark ikke må anvende differentierede momssatser. Udviklingstendenser 7

10 BESKATNING AF INVESTERINGSBEVISER Som alternativ til traditionel investering i aktier og obligationer har investorerne igennem de senere år vist en stigende interesse for investering i investeringsforeninger. Den stigende interesse har flere årsager, men den væsentligste er oplagt: muligheden for risikospredning selv ved små investeringer. Det er muligt at etablere investeringsforeninger med forskellige typer værdipapirer, som eksempelvis brancherelaterede, trendrelaterede og indexrelaterede indenlandske og udenlandske værdipapirer, og der kan ske spredning på verdensdele. Investeringsforeninger kan etableres på forskellige grundlag og de forskellige karakteristika har betydning for investors beskatning af investeringen, herunder ved salg og udlodninger. Derudover har pengeinstitutternes mulighed for at etablere egne investeringsforeninger medført, at udbuddet er stort og at forvirringen ikke mindst om den skattemæssige behandling af investeringen er udbredt. Desværre også hos nogle pengeinstitutter, når de rådgiver deres kunder om køb og salg af investeringsbeviser. Gode råd Søg rådgivning om den skattemæssige behandling. Reglerne er så komplicerede, at selv bankerne tager fejl nogle gange. Ved rette valg af investeringsforening kan beskatningen tilpasses til at matche netop Deres øvrige skattepligtige indtægter. Vælg certifikatudstedende investeringsforeninger, hvis De ønsker at gøre brug af kr. s reglen. Generelt om investeringsforeninger Denne artikel vil gå lidt i dybden med begrebet investeringsforening og især den skattemæssige behandling af investor i forbindelse med udlodninger fra foreningen samt udtræden af foreningen og salg af investeringsbeviser. Investeringsforeninger er typisk opdelt i flere afdelinger med hver sin formue. Hver afdeling behandles skattemæssigt som en selvstændig forening. For pengeinstitutter og lignende samt for foreninger, der udelukkende optager medlemmer, som er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, gælder der særlige regler. Opdeling af investeringsforeninger Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer medlemmernes midler i aktier, obligationer og lignende. Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser certifikater for medlemmernes indskud. Investeringsforeninger kan opdeles i: Kontoførende. Certifikatudstedende. Kontoførende investeringsforeninger Hvis der ikke er udstedt certifikater, er foreningen kontoførende. En kontoførende investeringsforening anses ikke som et selvstændigt skattesubjekt. Beskatningen sker derfor direkte hos medlemmerne som om de selv havde foretaget investeringerne. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medlemmerne medregne deres andel af foreningens renter og udbytter mv. Beskatningen afhænger af, om det enkelte medlem er en person eller et selskab og om der er tale om næring eller ej. Ved det enkelte medlems indkomstopgørelse medregnes de beløb, som foreningen har indvundet i det regnskabsår, der falder sammen med eller udløber i medlemmets indkomstår. Aktier Aktieavancebeskatningslovens 3-årsfrist vedrørende erhvervelse af aktier regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet foretager sit indskud i investeringsforeningen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor investeringsforeningen erhverver aktierne. 8 Beskatning af investeringsbeviser

11 Fortjeneste ved afståelse af børsnoterede aktier er skattepligtig, uanset beholdningens størrelse. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier ejet i mindst 3 år kan modregnes i årets gevinster eller fremføres til modregning i fremtidige gevinster. Opgørelse af gevinster og tab skal ske efter gennemsnitsmetoden. Hævning af indskud Når et medlem helt eller delvist hæver sit indskud, medregnes fortjeneste eller tab på den forholdsmæssige andel af investeringsforeningens værdipapirer på hævningstidspunktet. Medlemmets andel af fortjeneste eller tab anses for realiseret ved hævningen af indskuddet. Hvis der kun hæves en del af indskuddet, anses det først indskudte beløb for at være først hævet. Beløbet medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor indskuddet eller en del af indskuddet hæves. Det sidestilles med hævning, hvis et medlem helt eller delvist indskyder sit indestående i investeringsforeningen i: En rateopsparing i pensionsøjemed. En selvpensioneringsordning. En børneopsparing. En boligopsparing omfattet af lov om boligopsparing. THE NATURAL HISTORY MUSEUM, LONDON Kontoførende investeringsforeninger skal ikke tilbageholde udbytteskat af udlodninger. Personer Hvis investeringsforeningen investerer i aktier og har ejet aktierne i mindst 3 år, beskattes hævninger som aktieindkomst. Kursgevinster på blåstemplede obligationer er skattefrie. Der gives tabsfradrag i kapitalindkomsten i visse situationer, bl.a. ved tab på udenlandske obligationer. Der gives også tabsfradrag for almindelige aktier med en ejertid på under 3 år kr. s grænsen for personers beholdning af børsnoterede aktier gælder ikke for medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Selskaber Ved hævning skal udlodningen medregnes 100%, uanset om der er forløbet 3 år eller mere fra indskudsdatoen. Udviklingstendenser

12 Dog er den del af hævningen, som vedrører aktier med en ejertid på over 3 år, skattefri. Beskatning af løbende udlodninger Personer Der sker beskatning af de indkomstarter, som indkomsten vedrører. Renter, kursgevinster og aktieavancer fra aktier med en ejertid på under 3 år beskattes som kapitalindkomst. Aktieudbytter beskattes som aktieindkomst, men aktieavancer fra aktier med en ejertid på over 3 år beskattes først ved hævning. Kursgevinster på blåstemplede obligationer er skattefrie. Selskaber Aktieudbytte skal medregnes med 66%. Øvrige indkomster skal medregnes fuldt ud. Certifikatudstedende investeringsforeninger En certifikatudstedende investeringsforening er et selvstændigt skattesubjekt. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer er berettiget til at få del i foreningens overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende. Certifikatudstedende investeringsforeninger kan opdeles i: Udloddende Akkumulerende Opdelingen mellem udloddende og akkumulerende investeringsforeninger har betydning både for investeringsforeningens skattepligt og for medlemmernes beskatning af udbytte fra foreningen. Udloddende investeringsforeninger Certifikatudstedende investeringsforeninger, der i henhold til deres vedtægter har forpligtet sig til at udlodde indkomstårets optjente renter og udbytter mv., beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven som udloddende investeringsforeninger. Skattepligten omfatter kun indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed samt fortjenester og tab på aktiver, der er knyttet til den erhvervsmæssige virksomhed. For de udloddende investeringsforeninger sondres der mellem aktiebaserede og øvrige foreninger. Aktiebaserede investeringsforeninger defineres som udloddende foreninger, der i henhold til deres vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier mv. Midler må dog ikke anbringes i udenlandske finansielle aktier i lavtbeskattede lande samt i konvertible obligationer og tegningsretter til samme. Maksimalt 25% af foreningens aktivmasse må placeres i kontanter og lignende. Akkumulerende investeringsforeninger Certifikatudstedende investeringsforeninger, som ikke udlodder renter og udbytter mv. og som ikke er forpligtet hertil i vedtægterne, anses for at være akkumulerende investeringsforeninger, der som hovedregel beskattes som selskaber. Beskatning af medlemmerne Hvis ikke andet er nævnt i det følgende, forudsættes det, at der ikke er tale om næringsvirksomhed for medlemmerne. Udlodninger fra beviser, der er erhvervet som led i personers næringsvej, beskattes altid som personlig indkomst. For selskaber sker beskatningen som almindelig selskabsindkomst. Beskatning ved salg af investeringsbeviser Personer Ved afståelse af investeringsbeviser afhænger avancebeskatningen af, hvilken type forening beviset (certifikatet) giver medejerskab af. Afståelse af beviser i akkumulerende foreninger og i aktiebaserede udloddende foreninger beskattes som afståelse af aktier. De almindelige regler for aktier med en ejertid på mindst 3 år, børsnotering og kr. s grænsen finder dermed også anvendelse på disse investeringsbeviser. Personer skal medregne skattepligtige avancer til aktieindkomsten eller kapitalindkomsten alt afhængigt af ejertiden. Gevinster fra udloddende investeringsforeninger, som ikke er rent aktiebaserede, beskattes som kapitalindkomst, uanset ejertid kr. s reglen for børsnoterede aktier gælder ikke, men beviserne medregnes alligevel ved opgørelsen af personens øvrige børsnoterede aktier. 10 Beskatning af investeringsbeviser

13 Der er som hovedregel ikke tabsfradrag kun hvis investeringsforeningen investerer i udenlandske obligationer. Selskaber Selskaber skal medregne avancer til selskabsindkomsten. Dette medfører, at avancer på beviser i akkumulerende foreninger og i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger er skattefrie efter en ejertid på 3 år. For beviser i øvrige udloddende investeringsforeninger er avancer altid skattepligtige. Sondring mellem obligationsbaserede udloddende foreninger og øvrige udloddende foreninger anvendes i forbindelse med visse selskaber og fondes fradragsret for tab ved afståelse af investeringsbeviser i obligationsbaserede foreninger. Beskatning af løbende udlodninger Sondringen mellem aktiebaserede, obligationsbaserede og øvrige udloddende investeringsforeninger har ikke betydning for beskatningen af udbytte fra investeringsforeninger. Derimod er det afgørende, om foreningen anses for at være akkumulerende eller udloddende. Akkumulerende Løbende udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Personer Personer skal medregne udbytte til aktieindkomsten. Hvis udbyttet kommer fra en finansiel investeringsforening i et lavtbeskattet land, beskattes udbyttet dog som kapitalindkomst. Selskaber Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal selskaber medregne 66% af udbyttebeløbet fra akkumulerende investeringsforeninger, hvis aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af næringssynspunktet eller begrebet finansielle selskaber i lavtbeskattede lande. Hvis beviset er omfattet af næringssynspunktet eller begrebet finansielle selskaber i lavtbeskattede lande, medregnes det fulde udbyttebeløb som hovedregel i den skattepligtige indkomst. Udloddende Løbende udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, der ikke er rent aktiebaserede, beskattes som de indkomstarter, udlodningerne vedrører. Personer Renter, kursgevinster og aktieavancer fra aktier med en ejertid på under 3 år beskattes som kapitalindkomst. Aktieudbytte og aktieavance fra aktier med en ejertid på over 3 år beskattes som aktieindkomst. Selskaber Aktieudbytter skal medregnes med 66%. Anden indkomst skal medregnes 100%, men hvis en del af udlodningen er aktieavance på aktier ejet i over 3 år, er denne del af udlodningen skattefri. Konklusion De skattemæssige konsekvenser både ved løbende udlodninger og ved afståelse af investeringsbeviser er forskellige alt afhængigt af, hvilken type investeringsforening investor investerer i. De komplicerede skatteregler bevirker, at pengeinstitutternes rådgivning til investorer om køb og salg af investeringsbeviser ofte ikke er fyldestgørende. Derudover har en stor del af pengeinstitutterne en dobbeltrolle som rådgiver og udbyder af investeringsbeviser. Det er derfor vigtigt at konsultere revisor ved en påtænkt investering i investeringsforeninger. NOTRE DAME, P ARIS Beskatning af investeringsbeviser 11

14 ANDELSBOLIGFORENINGER Denne artikel omhandler en række af de specielle forhold, som gælder for andelsboligforeninger og andelshavere. Artiklen beskriver bl.a. den nye skatteretlige praksis, når en andelsboligforening overdrager en lejlighed til et medlem, som tidligere har været udlejet til et ikke-medlem. Artiklen indeholder også en beskrivelse af de skattemæssige regler for andelshaverne, herunder ved salg af andelsbeviser og ved likvidation af andelsboligforeninger. Gode råd Ophørsbeskatning kan undgås ved, at andelsboligforeningen opretholder erhvervsmæssig udlejning til ikke-medlemmer. Kun overdragelser fra et ikke-medlem til et medlem foretaget fra og med 1994 er omfattet af ophørsbeskatningen. Vær opmærksom på, at der er forskel på beskatningen af medlemmerne, hvis ejendommen er opdelt i ejerlejligheder. Civilretlige regler for andelsboligforeninger Private andelsboligforeninger er foreninger, der har til formål at eje og drive en ejendom på andelsbasis. Foreningens medlemmer andelshaverne har hver en andel i foreningens formue og hvert andelsbevis giver brugsret til en lejlighed eller en forretning i ejendommen. Retsforholdene for andelsboligforeninger reguleres af den enkelte forenings vedtægter samt af almindelige foreningsretlige regler. Andelsboligforeninger kan kun oprettes, hvis mindst 1/3 af lejerne er medlemmer ved erhvervelsen af ejendommen. Ved overdragelse af en andel i en andelsboligforening må prisen ikke overstige værdien af andelen i foreningens formue inkl. forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand. Ejendommens værdi kan ansættes til en af følgende værdier: Anskaffelsessummen. Den kontante handelsværdi som udlejningsejendom. Den seneste ansatte ejendomsværdi med eventuelle reguleringer. Den ansatte ejendomsværdi med sædvanlig prioritering pr. 1. april 1981 med et tillæg på 22%. Værdien af forbedringer kan ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af afskrivninger herpå. Den opgjorte formue fordeles mellem andelene efter vedtægternes bestemmelse herom. Andelsboligforeningers skattepligt Andelsboligforeninger er skattepligtige efter selskabsskatteloven. Der er dog kun tale om en begrænset skattepligt, fordi det kun er indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed samt fortjenester eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af erhvervsmæssige aktiver, der beskattes. Erhvervsmæssig indkomst og erhvervsmæssige aktiver opstår, når foreningen har omsætning med ikke-medlemmer. Driftsindtægter Andelsboligforeninger skal beskattes af huslejeindtægt fra erhvervsmæssig udlejning. Erhvervsmæssig udlejning omfatter ikke kun udlejning til erhvervsformål, men også udlejning til beboelse, hobbyvirksomhed og garage mv. Indtægter fra udlejning af f.eks. selskabslokaler til andelshaverne er ikke skattepligtig indkomst, medens udlejning af de samme lokaler til ikkemedlemmer er skattepligtig indkomst. Renteindtægter Renteindtægter er normalt ikke skattepligtige for andelsboligforeninger. Skattefriheden gælder dog ikke renter, der tilskrives en driftskonto. Disse renter skal medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Det vil sige, at renter af eksempelvis 12 Andelsboligforeninger

15 HØJE TÅSTRUP STATION EU PARLAMENTET, BRUXELLES lejeindtægter og hensættelser til senere vedligeholdelse eller andre formål, der vedrører den løbende erhvervsmæssige drift af ejendommen, er skattepligtige for andelsboligforeningen. Salgsavancer Andelsboligforeninger kan have 2 former for afståelse af lejligheder. Der kan dels være tale om et egentligt salg af en lejlighed. Dette gælder typisk ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder. Og dels kan en lejlighed, der har været udlejet til et ikke-medlem, overtages af et eksisterende eller nyt medlem. Overgang til et nyt medlem Overgangen fra et ikke-medlem til et medlem sidestilles skatteretligt med salg. I overensstemmelse med Landsskatterettens seneste praksis indtræder beskatningen først på det tidspunkt, hvor andelsboligforeningen ikke længere anses for at drive erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Dette tidspunkt kan indtræde, når den sidste lejlighed overgår fra et ikke-medlem til et medlem. I forbindelse med overgangen af den sidste lejlighed vil andelsboligforeningen blive skattepligtig af værdistigningen på de lejligheder, som har været udlejet til ikke-medlemmer. Værdistigningen skal opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen for de pågældende lejligheder og lejlighedernes markedsværdi på det tidspunkt, hvor den sidste lejlighed overgår fra et ikke-medlem til et medlem. Dermed bliver også værdistigningen af de enkelte lejligheder fra salgstidspunktet til tidspunktet for det sidste salg skattepligtig. Avancen skal herudover opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven eller eventuelt Andelsboligforeninger 13

16 efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder. Den skattemæssige behandling i forbindelse med fuldstændigt ophør af erhvervsmæssig udlejning har dog ikke været prøvet i praksis. Der hersker derfor en vis usikkerhed på området, som forhåbentligt bliver afklaret i løbet af efteråret. Reglerne om ophørsbeskatning har undergået mange ændringer igennem årene. Dette betyder bl.a., at beskatningen af værdistigninger på lejligheder, som har været udlejet til ikke-medlemmer, kun gælder de lejligheder, som er overgået til medlemmer efter den 1. januar Afståelse af ejerlejligheder Hvis andelsboligforeningens ejendom er opdelt i ejerlejligheder, udgør hver enkelt lejlighed en selvstændig ejendom. Andelsboligforeningen har derfor mulighed for at afstå lejligheder enkeltvist, når de bliver ledige. Avance ved afståelse af sådanne lejligheder er skattepligtig for andelsboligforeningen, hvis lejligheden har været udlejet til et ikke-medlem på et tidspunkt i andelsboligforeningens ejertid. Hvis lejligheden udelukkende har været benyttet af et medlem, er avancen skattefri for andelsboligforeningen. Forbedringer udført af ikke-medlemmer Der er praksis for, at udlejere beskattes af forbedringsarbejder, som er udført i udlejede lokaler og som er finansieret af lejeren. Der skal dog være tale om bygningsarbejder af varig værdi for ejendommen. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at en andelsboligforening aftaler en lejenedsættelse med en lejer mod, at lejeren selv foretager forbedringer af lejemålet. Driftsudgifter Andelsboligforeninger skal opgøre deres samlede driftsudgifter. Skatteretligt har driftsudgifterne kun interesse, hvis andelsboligforeningen har skattepligtig indkomst i form af eksempelvis lejeindtægter. Men hvis andelsboligforeningen har skattepligtige lejeindtægter, kan foreningen naturligvis fradrage de udgifter, som har været afholdt for at erhverve denne indkomst. Driftsudgifterne opgøres samlet for hele ejendommen. Dette skyldes bl.a., at det ikke er muligt at opdele de fleste omkostningstyper på den erhvervsmæssige del og den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen. Forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der afholdes på ejendommen, skal opgøres efter de skatteretlige regler. Vedligeholdelse defineres som arbejder, der sætter ejendommen i samme stand som ved andelsboligforeningens erhvervelse, medens forbedring defineres som arbejder, der sætter ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen. Selv om driftsudgifterne opgøres samlet, kan kun den del af udgifterne, som forholdsmæssigt kan henføres til den udlejede del, fradrages i den skattepligtige indkomst. Den forholdsmæssige del opgøres på baggrund af ejendommens samlede lejeindtægter. Andelshavernes boligafgift er ofte lavere end den leje, som ikke-medlemmer betaler. Ved beregningen af det forholdsmæssige fradrag skal boligafgiften derfor reguleres til samme leje, som ikke-medlemmer betaler eventuelt opgjort pr. kvadratmeter. PONT ROYAL, PARIS 14 Andelsboligforeninger

17 Beskatning af andelshavere Andelshaverne kan komme ud for skattemæssige problemstillinger i forbindelse med lav boligafgift, afståelse af andelsbevis, overtagelse af en lejlighed eller likvidation af andelsboligforeningen. Boligafgift Landsskatteretten afgjorde i 2000, at der ikke er hjemmel til at beskatte en andelshaver af en eventuel økonomisk fordel ved en lav boligafgift sammenlignet med den leje, som ikke-medlemmer betaler. Størrelsen af lejernes lejebetaling har altså ingen indflydelse på den skatteretlige behandling af andelshavernes betaling af boligafgift. Optagelse af lån til nedsættelse af andelsbevisets værdi Mange andelsboligforeningers formue vokser igennem årene og i takt med formuens vækst vokser også værdien af det enkelte andelsbevis. Dette kan medføre, at en eventuel køber kan have vanskeligt ved at finansiere købet af andelsbeviset. Mod sikkerhed i den faste ejendom kan andelsboligforeninger optage lån for straks derefter at udlodde låneprovenuet til andelshaverne. Derved nedbringes andelsværdien. Låneoptagelsen og udlodningen kan foretages uden skattemæssige konsekvenser for andelsboligforeningen. Det udloddede provenu vil imidlertid være skattepligtigt for andelshaverne som aktieindkomst; det vil sige med en skat på op til 43%. Optagelsen af lånet og udlodningen af låneprovenuet vil endvidere medføre en stigning i boligafgiften, da andelsboligforeningen har påtaget sig en yderligere gældsforpligtelse. Som hovedregel kan det derfor ikke betale sig at anvende denne model. Hvis ejendommens lejligheder er opdelt i ejerlejligheder, er der dog udelukkende tale om en fremrykket beskatning. I stedet kan man overveje at nedsætte boligafgiften samtidig med en gradvis optagelse af nye lån i ejendommen (nedsparingslån). Afståelse af andelsbeviset En andelshavers afståelse af sin andelsbolig er som hovedregel skattefri. Skattefriheden er dog betinget af, at andelshaveren har haft brugsret til en lejlighed mv., som andelshaveren eller dennes familie har anvendt til beboelse. Det er desuden en betingelse, at den ejendom, hvori lejligheden er beliggende, ikke er opdelt i ejerlejligheder. Hvis ejendommen er opdelt i ejerlejligheder, er en avance ved afståelsen af andelsbeviset skattepligtig for andelshaveren. Avancen skal opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det betyder, at avancen opgøres som forskellen mellem andelshaverens anskaffelsessum og hans afståelsessum. Den opgjorte avance beskattes som kapitalindkomst; det vil sige med op til 59% (ekskl. kirkeskat), hvis andelsbeviset har været ejet i under 3 år. Har andelshaveren ejet andelsbeviset i over 3 år, er avancen aktieindkomst, der beskattes med op til 43%. Afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen Andelsbeviser kan afstås til andelsboligforeningen. Dette salg betragtes skatteretligt som udbytte og den udtrædende andelshaver beskattes fuldt ud af afståelsessummen; altså uden fradrag af anskaffelsessummen. Beskatningen sker som aktieindkomst. Den udtrædende andelshaver kan søge om dispensation, således at afståelsen beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Herved opnår andelshaveren fradrag for sit oprindelige indskud ved opgørelsen af avancen. Og hvis bopælskravet er opfyldt, er avancen skattefri. Ved et sådant salg skal lejligheden overdrages til markedsprisen. Likvidation af andelsboligforeningen Andelsboligforeninger kan vedtage at sælge ejendommen for derefter at likvidere foreningen. De kan også vælge at udlodde lejlighederne til andelshaverne i forbindelse med en likvidation. I begge tilfælde er udlodningen skattefri. Hvis lejlighederne udloddes i forbindelse med likvidationen, skal de overtages af andelshaverne til markedsprisen. Hvis en lejlighed overdrages til en favørpris, vil skattemyndighederne anse forskellen mellem favørprisen og markedsprisen som en yderligere afståelsessum for andelsbeviset og den udtrædende andelshaver vil blive beskattet af forskelsbeløbet. Andelsboligforeninger 15

18 FLYTNING TIL UDLANDET Den stigende internationalisering er en af årsagerne til, at mange danskere tager udfordringen op og i nogle år bor og arbejder uden for Danmark. Cirka personer fraflytter Danmark hvert år. Og i hvert enkelt tilfælde skal der tages stilling til, om personen trods fraflytningen har bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at personen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark. Personer med bopæl her i landet er omfattet af fuld dansk skattepligt. Fuld skattepligt betyder, at globalindkomsten og dermed alle indkomster - beskattes i Danmark. Eksempelvis er løn for arbejde udført uden for Danmarks grænser omfattet af dansk skattepligt, uanset om der er tale om en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver. Det samme gælder renteindtægter fra udenlandske bankkonti og obligationer samt udbytte og fortjeneste ved salg af udenlandske aktier mv. Gode råd Sælg eller udlej boligen i mindst 3 år, hvis skattepligten til Danmark ønskes tilendebragt. Flyt til udlandet inden efteråret 2002, hvis De har store urealiserede gevinster på minoritetsaktier ejet i under 3 år. Sørg for at tilpasse pensionsindbetalinger i årene forud for afrejsen. Undgå privattegnede pensionsordninger efter fraflytningen, da der ikke gives fradrag for indbetalingen i Danmark, selv om De eventuelt er begrænset skattepligtig af f.eks. løn fra Danmark. Vælg hellere en arbejdsgiveradministreret ordning. Hvordan bringes den fulde danske skattepligt til ophør? Ophør af fuld dansk skattepligt kræver, at den danske bopæl opgives. Hvis bopælen bevares ved udrejsen, vil den fulde danske skattepligt bestå, også selv om der indtræder fuld skattepligt i tilflytningslandet. Bopæl og bolig er næsten altid sammenfaldende, når skattepligtsspørgsmålet skal afgøres. Men bopælsbegrebet er bredere og blot en boligmulighed kan være tilstrækkelig til, at den fulde danske skattepligt består, uanset at den hidtidige helårsbolig er solgt eller udlejet uopsigeligt i mindst 3 år. Ejerskab af et dansk sommerhus hindrer normalt ikke ophør af den fulde danske skattepligt. Hvis den fulde danske skattepligt bevares og hvis der samtidig indtræder fuld skattepligt til tilflytningslandet, foreligger der et såkaldt dobbeltdomicil. Se nærmere herom under afsnittet Dobbeltdomicil. For diplomater, ansatte ved stat, amter og kommuner, EU-ansatte og søfolk gælder der særlige regler for bevarelse af den fulde danske skattepligt i forbindelse med flytning til udlandet. Disse regler vil ikke blive omtalt nærmere. Konsekvenser af skattepligtsophør Ophør af fuld dansk skattepligt medfører, at Danmark ikke længere kan beskatte globalindkomsten. Men der kan stadig være tale om en begrænset skattepligt til Danmark af indkomster fra danske kilder. Hvilke indkomster og hvorledes beskatningen sker, omtales under afsnittet Begrænset skattepligt til Danmark. Skat ved fraflytning Ved fraflytning fra Danmark sker der beskatning af visse kapitalgevinster mv. Der er tale om beskatning af en fiktivt opgjort fortjeneste på forskellige aktiver og i visse tilfælde sker der også efterbeskatning af indbetalinger på pensionsordninger. Aktier og anparter Aktier og anparter anses i skattemæssig henseende for solgt til handelsværdien på tidspunktet for skattepligtsophøret. Denne beskatning af urealiserede aktieavancer gælder normalt kun for personer, som har været fuldt skattepligtige til Danmark i mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen. 16 Flytning til udlandet

19 FONTANA DI TREVI, ROM Der gælder en undtagelse for minoritetsaktier ejet i mindre end 3 år. Denne undtagelsesbestemmelse forventes dog ophævet i Så hvis man overvejer at flytte til udlandet og hvis man ejer aktier med en ejertid på under 3 år, hvor der vil blive konstateret en urealiseret aktieavance ved fraflytning, kan man spare skat ved at opgive den fulde danske skattepligt inden efteråret Fortjeneste på børsnoterede aktier ejet i over 3 år, som ville være skattefri ved salg på grund af bagatelgrænsen, vil ikke blive beskattet ved fraflytningen. Hvis der konstateres tab på aktier ved skattepligtsophøret, kan dette tab ikke fratrækkes efter de almindelige regler, men kun modregnes i fortjeneste på andre aktier, der måtte være omfattet af fraflytningsbeskatningen. HELLIGAANDSKIRKEN, KØBENHAVN Henstand med skattebetalingen Der kan søges om henstand med betalingen af den beregnede fraflytningsskat. Skattemyndighederne stiller som betingelse for henstanden, at der stilles sikkerhed for skatten. Normalt sker denne sikkerhedsstillelse i form af de pågældende aktier. Henstand er i øvrigt også betinget af, at der indgives rettidig selvangivelse. Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvori den fulde skattepligt ophører. Ved skattehenstand beregnes der en ikke-fradragsberettiget rente. Renten svarer til diskontoen i det enkelte kalenderår. Kun hvis aktierne sælges under udlandsopholdet, skal fraflytningsskatten og rentetillægget betales. Udviklingstendenser

20 Omberegning af skatten Ved salg af aktierne under udlandsopholdet kan man vælge at få den beregnede skat ved fraflytningen omberegnet. Det medfører, at fortjenesten opgøres på basis af den faktisk konstaterede salgssum for aktierne og den reelle ejertid. Den beregnede skat bortfalder og rentetillægget skal heller ikke betales. Genindtræden af dansk skattepligt Hvis man flytter tilbage til Danmark og fortsat ejer de pågældende aktier, bortfalder pligten til at betale den beregnede fraflytningsskat. Dette gælder også, selv om man rent faktisk betalte skatten ved fraflytningen. Ved et senere salg af aktierne anvendes den faktiske anskaffelsessum for aktierne. Det betyder, at også en eventuel værdistigning under udlandsopholdet bliver beskattet. Obligationer, gæld og andre fordringer Obligationer, fordringer og gæld mv. anses også i skattemæssig henseende for solgt til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Gevinst på obligationer i danske kroner er normalt skattefri. Beskatningen gælder kun personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for skattepligtsophøret. Fraflytningsbeskatning omfatter desuden gevinst og tab på finansielle instrumenter som eksempelvis optioner og terminskontrakter. Der gælder ikke særlige henstandsregler med betaling af skat af sådanne urealiserede avancer. Udenlandske afskrivningsberettigede aktiver Hvis man ejer afskrivningsberettiget fast ejendom eller driftsmidler, der er placeret i udlandet, skal man ved flytning til udlandet beskattes af en urealiseret avance på disse aktiver. Beskatningen kan dog makimalt udgøre de skattemæssige afskrivninger, der er fratrukket ved den danske indkomstopgørelse. Pensionsordninger Ved ophør af fuld dansk skattepligt skal der i visse tilfælde ske efterbeskatning af indbetalinger til pensionsordninger. Pensionsordninger oprettet i ansættelsesforhold Der kan blive tale om efterbeskatning af en del af indbetalingerne på en pensionsordning, der er oprettet i et ansættelsesforhold. Dette gælder ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger. Derimod kan der aldrig ske efterbeskatning af kapitalpensioner. Efterbeskatning vil ske, hvis pensionsindbetalingerne er vilkårligt forøget i fraflytningsåret eller i de 4 forudgående år (5-årsreglen). For hovedaktionærer gælder der dog en 10- årsregel altså ved en vilkårlig forøgelse af indbetalingerne i fraflytningsåret eller i de 9 forudgående år. Der kan dog aldrig blive tale om efterbeskatning, hvis pensionsindbetalingen i det enkelte år maksimalt udgør 20% af årets lønindtægt inkl. pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren og værdi af fri bil mv. Følgende eksempel illustrerer efterbeskatningsreglen. Det er i en arbejdsgiveradministreret pensionsordning aftalt, at den årlige indbetaling skal udgøre kr. Dette beløb blev indbetalt i Fraflytning til udlandet sker i Pensionsindbetalingerne i ansættelsesforholdet udviklede sig som følger op til fraflytningen: År Pensionsind- Bruttoløn inkl. 20% s grænsen Efterbeskatning betaling pensionsindbetaling Sammenligningsår Flytning til udlandet

21 ØRESUNDSBROEN Der skal ikke ske efterbeskatning af indbetalingerne i 1998 og 1999, selv om de er højere end i sammenligningsåret. Det skyldes, at indbetalingerne ikke overskrider 20% s grænsen. Indbetalingen i 2000 er højere end indbetalingen i sammenligningsåret og overskrider desuden 20% s grænsen. Der skal derfor ske efterbeskatning af den del, der overstiger 20% s grænsen, hvorved indkomsten for 2000 skal forhøjes med kr. svarende til det for meget indbetalte beløb på kr. og et 6% s tillæg for 2 år. Indbetalingen i 2001 er mindre end indbetalingen i 1997 og der skal derfor ikke ske efterbeskatning. Pensionsindbetalingen i fraflytningsåret overstiger både indbetalingen i sammenligningsåret og 20% s grænsen. Der skal altså ske efterbeskatning af den del, der overstiger 20%. Indkomsten i 2002 forhøjes derfor med kr. Selv om der sker efterbeskatning af en del af indbetalingerne, vil beløbet ikke kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit fra pensionsordningen. De kommunale skattemyndigheder kan fritage for efterbeskatning. Fritagelsen gives kun i særlige tilfælde, f.eks. når en person udstationeres i en periode og forventes at blive fuldt skattepligtig til Danmark igen. Privattegnede pensionsordninger præmieophør For private ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger gælder der en generel regel om omberegning af fradrag for engangsindskud. Der vil også ske omberegning, hvis indbetalingen nedsættes eller ophører inden for en 10-årsperiode. Udgangspunktet er, at fradrag for indbetalinger til private ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger skal fordeles over 10 år med 1/10 fradrag for hvert år. Der kan dog altid fradrages kr. (2002) om året (opfyldningsfradrag). Overstiger den årlige indbetaling denne beløbsgrænse, er der fuld fradragsret, hvis den aftalte indbetalingsperiode udgør mindst 10 år. Ved ophør af den fulde skattepligt til Danmark kan der ikke længere opnås dansk fradrag for indskud på pensionsordninger. Hvis den årlige indbetaling overstiger kr. (2002) og hvis indbetalingen standses inden for de første 10 år, skal der ske omberegning. Ved en pensionsaftale med en årlig indbetaling på kr. på en ratepension i 10 år udgør det årlige fradrag kr. Men hvis den fulde danske skattepligt ophører, efter at der er indbetalt i 5 år, skal der ske omberegning. Omberegningen sker ved, at den samlede indbetaling på kr. fordeles over 10 år. Det tilladte årlige fradrag bliver dermed 1/10 af kr. svarende til kr. Der er imidlertid årligt fratrukket kr. og derfor skal indkomsten for hvert af disse 5 år forhøjes med kr. plus et 6% s tillæg, der for de respektive år udgør fra 30% til 6%. I det første indbetalingsår skal indkomsten forhøjes med kr. ( kr. plus et tillæg på 30%). Fradrag for pensionsindbetalinger gælder kun fuldt skattepligtige personer og der gives ikke fradrag for indbetalinger, der foretages efter fraflytning. Hvis en privat pensionsordning ophæves i forbindelse med omberegning af fradrag og efterbeskatning, skal der betales en 60% s afgift af den del af tilbagekøbsværdien, der ikke gives fradrag for. Hvis tilbagekøbsværdien udgør kr. som i eksemplet ovenfor, skal der betales en 60% s afgift af kr., da det årlige fradrag efter omberegningen udgør kr. eller i alt kr. for de 5 år. Flytning til udlandet 19

22 Afsluttende selvangivelse Ved flytning fra Danmark skal man indsende en selvangivelse, der omfatter alle skattepligtige indkomster frem til udrejsedatoen. Der skal ske periodisering af renteindtægter og renteudgifter. For andre indtægter vil det normalt være afgørende, om der er erhvervet endelig ret til beløbet inden udrejsen. A-indkomst (løn og feriepenge mv.), der er optjent inden udrejsen, skal medtages på den afsluttende selvangivelse. Eventuelle urealiserede avancer på aktier mv. skal også selvangives. Da den afsluttende selvangivelse ofte omfatter en kortere periode end et år, skal de selvangivne indkomster og fradragsberettigede udgifter omregnes til et helt år. Denne omregning sker af hensyn til personfradraget og de progressive statsskatter. Der skal naturligvis kun betales skat af den indkomst, der faktisk er optjent inden fraflytningen. Ikke alle indtægter og udgifter skal helårsomregnes. Det er muligt at opnå henstand med indgivelse af selvangivelsen. Dobbeltdomicil Hvis den fulde skattepligt til Danmark bevares efter flytning til et andet land, bliver der tale om dobbeltbeskatning, hvis der indtræder skattepligt i tilflytningslandet. Dobbeltbeskatning løses enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter interne danske regler. TRIUMFBUEN, PARIS Lempelse efter interne danske regler Hvis man bosætter sig i et land, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, skal globalindkomsten fortsat selvangives i Danmark. I så fald giver de interne danske regler to lempelsesmuligheder for dobbeltbeskatning. Den ene lempelsesmulighed er credit-metoden, hvor man ved den danske skatteberegning maksimalt bliver godskrevet den betalte skat i udlandet. Den anden lempelsesmulighed er exemptionsmetoden, hvor indkomsten skal selvangives og medtages ved skatteberegningen af hensyn til de progressive statsskatter mv., hvorefter man får et nedslag svarende til den udenlandske indkomsts andel af de samlede skatter. Exemptions-metoden kan kun anvendes for løn i ansættelsesforhold og en række nærmere betingelser skal være opfyldt, for at man kan opnå denne lempelse. Udviklingstendenser