Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Transkript

1 December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken - der omfatter langt mere end reparationer 4. Udvidet fradrag for personer for tab på børsnoterede aktier 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme Folketinget har den 18. december 2008 vedtaget en ændring af ejendomsværdibeskatningsloven, der vedrører beregning af ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme. Lovændringerne vil for størstedelens vedkommende have virkning fra den 1. januar De nye regler Personer bosat i Danmark betaler ejendomsværdiskat af ejendomme, som er beliggende i Danmark eller udlandet. Beregningsmetoden er den samme, men beregningsgrundlaget blev fastsat forskelligt. Lovændringen betyder at beregningsgrundlaget nu er mere ens for hhv. danske og udenlandske ejendomme. For tidligere år, hvor SKAT har opkrævet for høje skatter på udenlandske ejendomme, har mange krav på at få en del af den betalte ejendomsskat retur, se sidste afsnit i denne artikel. Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK og 3% af en eventuel overskydende værdi. Danske ejendomme For danske ejendomme fastsættes beregningsgrundlaget som den laveste af følgende værdier: Den ejendomsværdi, der er fastsat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret. Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1. januar 2001 med et tillæg af 5 pct. Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1. januar Dette er også gældende for ejendomme erhvervet efter 1. januar Udenlandske ejendomme Der eksisterer ikke en dansk ejendomsvurdering for de udenlandske ejendomme, derfor skal det først undersøges, om der findes en udenlandsk offentlig vurdering, der kan sidestilles med en dansk vurdering. Hvis dette ikke er tilfældet, fastsættes beskatningsgrundlaget ud fra ejendommenes handelsværdi, som efterfølgende reguleres, så den kommer på niveau med en dansk ejendomsvurdering. * connectedthinking

2 Dernæst skal udenlandske ejendomme beskattes på grundlag af den laveste af følgende tre værdier: ejendomsværdien (en reguleret handelsværdi) pr. 1. oktober i indkomståret, ejendomsværdien (en reguleret handelsværdi) pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct., eller ejendomsværdien (en reguleret handelsværdi) pr. 1. januar Der gælder samme regler om værdiansættelse af om-, til- og nybygninger, som det gælder for danske ejendomme, ligesom reglen om, at der ikke svares ejendomsværdiskat af en nybygget ejendom, hvis den ikke vurderes som færdigbygget pr. 1. oktober året forud, også gælder for udenlandske ejendomme. De nye regler gælder for alle udenlandske ejendomme, uanset hvornår de er erhvervet. Den praktiske håndtering - Hvordan beregningsgrundlagt fastsættes Den regulerede handelsværdien skal efter loven fastsættes således: I lande med en offentlige ejendomsvurderinger, der kun i ringe grad afviger fra ejendommens regulerede handelsværdi, kan vurderingen sidestilles med en dansk vurdering. Anvendelsen af en udenlandsk vurdering kræver SKATs godkendelse af det pågældende lands vurderinger. Eksisterer der ikke en udenlandsk ejendomsvurdering, der kan sidestilles med en dansk vurdering, tages der udgangspunkt i ejendommens faktiske anskaffelsespris. Anskaffelsespris skal herefter indekseres frem eller tilbage fra anskaffelsesåret til henholdsvis 2001/2002-niveau eller til indkomståret. Indekseringen foretages på baggrund af et af SKAT godkendt indeks. Indekset behøver ikke nødvendigvis at være konkret for det pågældende land, men kan også være et internationalt indeks, f.eks. et OECD-indeks. Alternativt må det danske prisindeks for ejendomme af den pågældende type anvendes, hvis der ikke eksisterer et relevant udenlandsk prisindeks. SKAT skal standardgodkende indekset. Den regulerede / indekserede handelsværdi korrigeres herefter med den danske afstandsprocent for det pågældende år. Ved afstandsprocenten forstås den gennemsnitlige procentvise forskel der er mellem ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser på et givet tidspunkt. Afstandsprocenterne er 2007 (9%), 2006 (17%), 2005 (9%), 2004 (29%), 2003 (12%), 2002 (18%), 2001 (15%), 2000 (21%), 1999 (25%) og 1998 (18%). Efter regulering med afstandsprocenterne fremkommer beregningsgrundlaget. Vi anbefaler, at du læser SKM SKAT, idet reglerne om anvendelse af indeksering og afstandsprocenter i meddelelsen fra SKAT er udførligt gennemgået. Endvidere kan du finde allerede godkendte indeks, bl.a. fra Sverige, Tyskland, Norge, Spanien og Frankrig. Modregning af udenlandsk betalte ejendomsskatter i dansk ejendomsskat Ejendomme beliggende i udlandet kan være beskattet i både det land, hvor ejendommen er beliggende og i Danmark. For at udgå beskatning af samme indkomst to steder (dobbeltbeskatning) giver den danske lovgivning rabat (nedslag / credit) i den danske skat med den skat, der er betalt i udlandet. Loven stiller store krav til sammenligneligheden af skatterne i Danmark og udlandet, hvilket blandt andet har betydet, at det efter en lovændring i Sverige ikke længere var muligt at opnå skatterabat for så vidt angår den svenske fastighetsafgift. Med virkning fra 1. januar 2008 er reglerne om kravene til sammenlignelighed af skatterne lempet, så der fremover opnås fradrag for bl.a. den svenske fastighetsafgift. Der kan også 2

3 være andre lande, hvis skatter ikke tidligere har givet mulighed for nedslag i den danske skat, der nu kan give nedslag. Derfor bør karakteren af de skatter, der er betalt i udlandet undersøges nærmere, for at afdække om lovændingen nu giver mulighed herfor. Hvad med alle de år hvor SKAT har opkrævet for høje skatter på udenlandske ejendomme? SKAT har i en længere årrække opkrævet ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme efter regler, der har været EU-stridige. Tidligere års ejendomsværdiberegninger (dog tidligst 1998) kan begæres genoptaget. SKAT skal have modtaget anmodningen om genoptagelse senest den 25. december For indkomståret 2005 skal anmodningen være indsendt senest den 1. maj

4 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien er opsagt med virkning fra den 1. januar Opsigelsen medfører, at danske selskaber skal være opmærksomme på en række skatteregler i de respektive lande og Danmark. Disse regler vedrører primært: 1. Lokale kildeskatter 2. Lempelsesmetode til undgåelse af dobbeltbeskatning 3. Andre situationer, hvor den manglende overenskomst indebærer yderligere lokal beskatning. 1. Lokale kildeskatter på aktieudbytte, renter og royalty Kildeskatter efter de eksisterende overenskomster dvs. før den 1. januar 2009 Efter den eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig har hverken Frankrig eller Danmark ret til at indeholde kildeskatter på udbytter, renter, royalties eller kapitalgevinster. Efter den eksisterende overenskomst med Spanien var kildelandets beskatningsret begrænset til 15% på udbytter, 10% på renter og 6% på royalty. Kapitalgevinster beskattes i henhold til overenskomstens artikel 13, hvilket bl.a. medfører, at avancer på aktier beskattes i den stat, hvor afhænderen er hjemmehørende. Lokale kildeskatter i Danmark, Frankrig og Spanien fra den 1. januar 2009 Med opsigelsen af overenskomsterne vil det afhænge af interne danske, franske og spanske skatteregler, om der vil blive opkrævet kildeskatter. Ifølge de interne skatteregler i Danmark, Frankrig og Spanien kan der pålægges kildeskatter på udbytter samt renter på kontrolleret gæld og royalty med følgende procenter: Aktieudbytte Renter Royalty Danmark 28% (15%) 25% 25% Frankrig 25% 18% 33,33% Spanien 18% 0 24% Særligt om aktieudbytte Dansk skattepligt på udbytte for udenlandske selskaber er pr. 1. april 2008 nedsat til 15%, såfremt det udenlandske modtagende selskab er beliggende i et land, hvormed Danmark har en aftale om udveksling af oplysninger (både Spanien og Frankrig er omfattet af EU s bistandsdirektiv, der udgør en sådan aftale). Dette gælder dog kun, såfremt det udenlandske selskab ejer under 10% af aktiekapitalen i det udloddende selskab. Det danske uloddende selskab skal indeholde 28% i kildeskat, men et modtagende selskab hjemmehørende i Spanien eller Frankrig, der ejer under 10% af aktiekapitalen i det dansk udloddende 4

5 selskab, kan således tilbagesøge 13%. Ejer det Spanske/Franske selskab over 10%, uden at være omfattet af moder/datterselskabsdirektivet (jf. nedenfor), skal selskabet betale en endelig skat på 28%. Moder-/datterselskabsdirektivet vil i mange tilfælde medføre, at der heller ikke den 1. januar 2009 og senere udløses kildeskatter på udbytter. Dette gælder dog kun såfremt beskatningen skal frafaldes efter direktivet, hvilket kræver, at det modtagende selskab minimum ejer 10% (2009) af aktiekapitalen i det udloddende selskab i en sammenhængende periode på mindst 1 år, indenfor hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge. Beskatning af aktieudbytte mellem danske og franske samt danske og spanske selskaber er herefter pr. 1. januar 2009 som følger: Udbytte-situation Ingen Direktivbeskyttelse direktivbeskyttelse 1. Aktieudbytte fra fransk til dansk selskab F: 25% ingen skat 2. Aktieudbytte fra dansk til fransk selskab DK: 28 ingen skat 3. Aktieudbytte fra spansk til dansk selskab S: 18% ingen skat 4. Aktieudbytte fra dansk til spansk selskab DK: 28% ingen skat Beskattes udlodningen såvel i den stat, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende og i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, vil det være relevant at se på nationale lempelsesregler, jf. nedenfor. Særligt om renter og royalties Rente-/royaltydirektivet vil i mange situationer indebære, at der ikke indeholdes kildeskatter på sådanne indkomster, når modtager er et selskab omfattet af direktivet. Rente-/royaltydirektivet omfatter rente- og royaltybetalinger, som et EU-selskab betaler til et associeret EU-selskab. Direktivets associeringskrav indebærer, at der i minimum 1 år skal være et direkte ejerskab på minimum 25% i en af følgende situationer: Det betalende selskab ejer mindst 25% af kapitalen i det modtagende selskab Det modtagende selskab ejer mindst 25% af kapitalen i det betalende selskab Et tredje selskab ejer mindst 25% af kapitalen i såvel det modtagende som det betalende selskab. For renter gælder der endvidere særlige danske regler, hvorefter skattepligten kan bortfalde afhængig af beskatningen hos modtageren/modtagerkoncernen. Beskatning af renter mellem danske og franske samt danske og spanske selskaber er herefter pr. 1. januar 2009 som følger (forudsat rentebetalingen ikke er omfattet af de særlige danske regler): Rente-situation Ingen Direktivbeskyttelse direktivbeskyttelse 1. Renter fra fransk til dansk selskab F: 18%, ingen skat 2. Renter fra dansk til fransk selskab DK: 25% ingen skat 3. Renter fra spansk til dansk selskab S: 0% ingen skat 4. Renter fra dansk til spansk selskab DK: 25% ingen skat 5

6 Beskattes rentebetalingen såvel i den stat, hvor det betalende selskab er hjemmehørende og i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, vil det være relevant at se på nationale lempelsesregler, jf. nedenfor. Beskatning af royalty mellem danske og franske samt danske og spanske selskaber er herefter pr. 1. januar 2009 som følger: Royalty-situation Ingen Direktivbeskyttelse direktivbeskyttelse 1. Royalties fra fransk til dansk selskab F: 33,33% ingen skat 2. Royalties fra dansk til fransk selskab DK: 25% ingen skat 3. Royalties fra spansk til dansk selskab S: 24% ingen skat 4. Royalties fra dansk til spansk selskab DK: 25% ingen skat Beskattes royaltybetalingen såvel i den stat, hvor det betalende selskab er hjemmehørende og i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende, vil det være relevant at se på nationale lempelsesregler, jf. nedenfor. Snævert anvendelsesområde af rente-/royaltydirektivet Anvendelsesområdet for rente-/royaltydirektivet fortolkes snævert, idet enhver form for indirekte ejerskab ikke er beskyttet af rente-/royaltydirektivet. Det betyder eksempelvis, at rente- og royaltybetalinger fra et fransk selskab i koncernen til et dansk selskab, der hverken er direkte moderselskab eller indirekte ejet af samme moderselskab, fra 1. januar 2009 vil blive pålagt franske kildeskatter på henholdsvis 18% og 33,33%. I tilsvarende situationer vil Spanien pålægge kildeskat på royalty på 24% (0% kildeskat på renter). 2. Lempelsesmetode til undgåelse af dobbeltbeskatning Som følge af Danmarks opsigelse af overenskomsterne med Frankrig og Spanien, vil hvert land fra den 1. januar 2009 kunne pålægge skat efter landets interne regler. En eventuel dobbeltbeskatning ophæves endvidere i henhold til de nationale lempelsesregler. I Danmark giver lempelsesreglerne i ligningslovens 33 (credit) fortsat mulighed for nedsættelse af den danske skat på den udenlandske indkomst med et beløb svarende til den udenlandske betalte skat, dog maksimeret til den del af den danske skat, der falder på den udenlandske del af indkomsten. Lempelsesreglen i den spanske overenskomst var som hovedregel ligeledes credit, hvorimod lempelsesreglen i den franske overenskomst var gammel eksemptions-lempelse (metode hvorefter alle indkomster, som Frankrig har beskatningsretten til ikke skal indgå i indkomstopgørelsen, men kun ved skatteberegningen). I Frankrig findes der ingen intern skatteregel om lempelse ved dobbeltbeskatning af samme indkomst. Lempelsesreglen fandtes før den 1. januar 2009 i overenskomsten. Dette betyder, at der i en række situationer kan opstå reel dobbeltbeskatning, når der indeholdes danske kildeskatter. Ifølge spansk skattelovgivning kan der gives credit-lempelse ved dobbeltbeskatning. 6

7 3. Andre situationer, hvor den manglende overenskomst indebærer yderligere lokal beskatning Som følge af opsigelsen af overenskomsterne med Frankrig og Spanien bliver kendskab til indholdet af de lokale skatteregler i mange situationer vigtigere fra og med den 1. januar Som eksempel kan nævnes: - at Frankrig i visse situationer kan beskatte et dansk selskab, der ejer aktier i et fransk selskab af kapitalgevinster ved salg af aktierne, - at der i henhold til de franske skatteregler kan pålægges en nettoskat på 1,67% på kapitalgevinster ved en kapitalnedsættelse, - at der ifølge fransk skattelovgivning kan pålægges en kildeskat på 25% på betalinger fra en fransk virksomhed til udenlandske (danske) virksomheder, hvis betalingen relaterer sig til services, der er udført eller udnyttet i Frankrig (eks. management fees), - at der i henhold til spansk skattelovgivning i visse situationer kan pålægges kildeskat ved salg af aktier i visse selskaber. 7

8 3. Reparationspakken - der omfatter langt mere end reparationer Den 8. oktober 2008 fremsatte skatteministeren en række forslag (L23) til justering af bl.a. rentefradragsbegrænsningsreglerne, udbyttebeskatningen samt reglerne om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse. Vi har i Skattenyt* den 9. oktober 2008 oplyst om indholdet af lovforslaget, primært i relation til reglerne om begrænsning af rentefradrag. Særligt de foreslåede ændringer af reglerne om skattefrie omstruktureringer har, helt berettiget, påkaldt sig en del opmærksomhed. Disse regler omtales derfor nedenfor. Derudover har skatteministeren den 3. december 2008 stillet et ændringsforslag, som kan have væsentlige konsekvenser for aktionærer og selskaber, hvis selskabet investerer i værdipapirer, herunder aktier. Til trods for det meget sent fremsatte og, fristes man til at sige, mangelfuldt gennembearbejdede ændringsforslag, var vedtagelsen af lovforslaget fastsat til 18. december, men den er nu udsat til efter nytår. Skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT Hvis en skattefri aktieombytning, en tilførsel af aktier eller en spaltning gennemføres uden tilladelse fra SKAT, begrænses mulighederne for at udlodde skattefrit udbytte til henholdsvis aktionærens, det indskydende selskabs eller det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat før skat i en treårig periode. Formålet med udbyttebegrænsningen er, at den skattefrie omstrukturering ikke anvendes til at tømme et selskab for værdier, hvorefter selskabet afstås uden aktieavance. Ifølge forslaget må udlodningen efter en omstrukturering uden tilladelse kun omfatte det ordinære resultat efter skat. Endvidere skal resultatet reduceres med de skattefri udbytteindtægter og skattefri aktieavancer, som det udbytteudloddende selskab selv har modtaget (f.eks. fra datterdatterselskaber). Forslaget rammer bredere end det er formålet Som nævnt er formålet med udbyttebegrænsning at sikre, at et selskab, der deltager i en skattefri omstrukturering ikke tømmes for værdier. Ændringsforslaget rammer dog bredere end det. Det skyldes, at begrænsningen også omfatter skattefrie udbytteindtægter og skattefrie aktieavancer fra datterdatterselskaber i årene efter gennemførelsen af omstruktureringen. Konsekvensen er, at datterdatterselskabets ordinære resultat i årene efter omstruktureringen ikke kan videreudloddes til aktionæren selv om det ikke vil medføre, at det udbyttebegrænsede datterselskab tømmes for værdier. Forslaget medfører vilkårlighed i udlodningsmulighederne I forbindelse med lovforslagets behandling er der fra mange sider påpeget, at reglens formulering giver anledning til vilkårlige begrænsninger i størrelsen af udlodningen, fordi størrelsen af det ordinære resultat efter skat vil variere, afhængig af hvilket regnskabsprincip, det udbyttebegrænsede selskab anvender ved behandling af datterselskabsaktierne (kostprismetode eller indre værdis metode). Faktisk kan reglerne få den virkning, at det ikke kan betale sig at drive virksomhed via et datterselskab. I stedet kan man samle dattervirksomheden i et selskab, hvorved hele overskuddet kan udloddes som udbytte. Hvem omfattes af de nye regler 8

9 Det er væsentligt, at være opmærksom på, at ændringen foreslås med virkning for skattefrie udbytter, der udloddes fra og med den 8. oktober Ændringen rammer således også de skattefrie omstruktureringer, der er gennemført uden tilladelse fra SKAT, og hvor aktionæren har gennemført omstruktureringen i forventning om, at den oprindelige formulering af udbyttebegrænsningen ville være gældende i en 3 årig periode. Skatteydere som har disponeret i tillid til gældende regler bliver derfor også ramt, og de har ingen mulighed for at ændre den tidligere disposition uden en væsentlig skattebetaling. Investeringsselskaber Ved ændringsforslag af 3. december 2008 foreslog skatteministeren en ændring til reglerne for beskatning af selskaber og aktionærer. Efter forslaget vil et selskab være et investeringsselskab, hvis selskabets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 aktionærer. Skat på urealiseret værditilvækst Hvis et selskab som konsekvens af ændringsforslaget anses som et investeringsselskab medfører dette, at aktionærerne skal beskattes efter et lagerprincip, hvor de tidligere blev beskattet ved salg af aktierne. Det betyder, at aktionærerne skal betale skat af urealiserede ændringer i markedsværdien fra år til år, dvs. selvom aktierne ikke er afstået. Ikke nok med, at der skal betales skat af urealiserede gevinster. Personer skal også medregne indkomsten som kapitalindkomst, dvs. skatten bliver op til 59% mod tidligere 45% som aktieindkomst. Dette er især en ulempe, hvor selskabet investerer i aktier, idet aktionæren ved direkte investering i aktier kan "nøjes" med at betale 45% i skat. For selve selskabet fjernes selskabsbeskatningen, hvis det efter de nye regler anses som et investeringsselskab. Men udbytter som investeringsselskabet modtager fra danske selskaber beskattes med 15%. Foretages investeringerne gennem datterselskaber anses selskabet dog ikke for at være et investeringsselskab, hvis datterselskabet hovedsageligt investerer i andre værdier end værdipapirer. Oprindeligt skulle der ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet i løbet af året direkte eller indirekte råder over mere end 50% af aktiekapitalen eller 50% af stemmerne. Kravet er dog ved et ændringsforslag fremsat den 15. december 2008 forslået nedsat til 10%. De fulde konsekvenser af det fremsatte ændringsforslag er endnu ikke blevet belyst gennem spørgsmål til og svar fra skatteministeren. Ændringsforslaget i dets nuværende form har dog så mange uheldige konsekvenser at det fortjener en ordentlig behandling og ikke kun et par uger ekstra i Folketinget. 9

10 4. Udvidet fradrag for personer for tab på børsnoterede aktier Skatteministeren har den 13. november 2008 fremsat et forslag til ændring af aktieavancebeskatningsloven, der bl.a. giver personer en udvidet mulighed for at fradrage tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (definitionen svarer stort set til det, der i dag benævnes børsnoterede aktier). Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af et lovforslag, der blev fremsat i forrige folketingsår, dog med den vigtige ændring, at den udvidede fradragsret for personer forslås først at skulle finde anvendelse med virkning for tab, der realiseres den 1. januar 2010 eller senere. Gældende regler Realiserer en person et tab ved salg af aktier, skelnes der i dag mellem unoterede aktier og børsnoterede aktier. Er der tale om aktier, som i hele ejertiden har været unoterede, kan et realiseret tab trækkes fra i anden aktieindkomst. Hvis tabet er så stort, at den samlede aktieindkomst bliver negativ, beregnes der en negativ skat, som kan modregnes i andre skatter. Kan den negative skat ikke rummes i slutskatten, overføres den negative skat til modregning i ægtefællens slutskat. Kan den negative skat heller ikke rummes i ægtefællens slutskat, fremføres den negative skat til modregning i slutskatten eller ægtefællens slutskat i de følgende år. Realiserer en person tab på børsnoterede aktier, kan tabet kun modregnes i udbytter og gevinster fra aktier, der ligeledes er børsnoterede. Hvis et realiseret tab overstiger årets udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier, kan overskydende tab fremføres og modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier i de følgende år. Et nettotab på børsnoterede aktier, kan overføres til modregning i ægtefællens samlede udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier. Nye regler for fradrag for tab på børsnoterede aktier Ifølge det nye forslag udvides personers adgang til at fradrage tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Forslaget medfører, at tab ved salg af aktierne giver fuldt fradrag i tabsåret. Dette svarer til, at man kan få sin almindelige skat nedsat med skatteværdien af negativ aktieindkomst i det indkomstår, hvori tabet realiseres. Skatteværdien af den negative aktieindkomst beregnes med samme skattesatser og progressionsgrænser som positiv aktieindkomst. Ud fra de progressionsgrænser, der fastsættes for 2010, vil skatteværdien af negativ aktieindkomst således udgøre henholdsvis 28%, 43% og 45%. Fradraget gøres dog betinget af, at skattemyndighederne har modtaget oplysninger om erhvervelsen af de pågældende aktier. Som ovenfor nævnt foreslås ændringen med virkning for tab, der realiseres den 1. januar 2010 eller senere. Uudnyttede tab realiseret før denne dato kan kun modregnes i gevinster som beskrevet ovenfor under gældende regler. For yderligere information om dette kontakt venligst Deres sædvanlige rådgiver eller: Susanne Nørgaard, telefon , sun@pwc.dk. Søren Bech, telefon , sbc@pwc.dk Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. 10