Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS)
|
|
- Mathilde Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Baggrund: Søværnets arbejdsgruppe flere kvinder i ledelse (AG KVILS) Med afsæt i forsvarsministerens underskrift af Charter for flere kvinder i ledelse og Forsvarskommandoens Handlingsplan for Mangfoldighed og Ligebehandling i Forsvaret skal Forsvarets Personeltjeneste (FPT) udarbejde en slutevaluering, som skal danne grundlag for en ny handlingsplan, der skal øge andelen af kvinder i Forsvaret. De tre værn har nogle fælles, grundlæggende vilkår, der kendetegner dem som arbejdsplads, men samtidig også en række vilkår, som er særegne for det enkelte værn. I denne erkendelse har chefen for Søværnets Operative Kommando (CH SOK) besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde specifikt på at kortlægge de særlige vilkår, der adskiller søværnet fra de to øvrige værn. Dette arbejde gøres for at sikre, at de særlige forhold, der gør sig gældende for søværnet, kommer til udtryk i den samlede slutevaluering for Forsvaret. Formålet er at kunne bidrage med et søværnsspecifikt input til Forsvarskommandoens Handlingsplan for Mangfoldighed og Ligebehandling i Forsvaret Årsagen til, at dette arbejde findes relevant og pågår, er ønsket om at gøre Forsvaret, herunder søværnet, til en mere mangfoldig arbejdsplads. Dette sker ud fra den antagelse, at en mangfoldig arbejdsplads generelt har en bedre opgaveløsning 1 og et bedre arbejdsmiljø end en arbejdsplads uden mangfoldighed. Mangfoldighed tegnes således også ved at skabe mulighed for, at flere kvinder når ledelsesniveauet i en virksomhed, således at mangfoldigheden afspejles i hele organisationen. Mænd og kvinder har forskellige forcer og livserfaring. Ved at have begge køn repræsenteret på ledelsesniveauet opnås den styrke, at der kommer flere indfaldsvinkler på problemstillingerne og derigennem en mere gennemarbejdet opgaveløsning, end hvis leder og chefer har samme grundlæggende baggrund og livserfaring. Arbejdsgruppen skal derfor belyse problemstillingen i forhold til et øget antal kvindelige, militære chef-kandidater. For at opnår det bedst mulige resultat af arbejdsgruppens arbejde, er behovet derfor indledningsvist at tegne et billede af søværnet som arbejdsplads anno 2010: Hvordan ser søværnet ud som arbejdsplads, og hvad kendetegner organisationsformen og virksomhedskulturen? Hvad afføder det af motivationsfaktorer (styrker) og barrierer (svagheder) - for mænd såvel som kvinder? 2 Hvilke af disse berører i særdeleshed kvinder? Disse spørgsmål skal danne baggrund for og indgå i besvarelsen af opgaverne i arbejdsgruppens kommissorium. 1 Bedre opgaveløsning defineret som at have flere værktøjer til rådighed og dermed en mere effektiv opgaveløsning. 2 Jf. bilag 1 1
2 2. Forudsætninger og definitioner: Det forudsættes, at det er en udfordring at få flere militært ansatte kvinder på chef-niveau, idet det er hele fundamentet for arbejdsgruppen. Derfor vil arbejdsgruppen arbejde ud fra denne tese og ikke bruge mange ressourcer på at dokumentere, at det faktisk forholder sig således. På grund af den korte tidsfrist, som AG KVILS har haft til arbejdet, har det været nødvendigt at afgrænse begrebet kvinder i ledelse. Det blev derfor vedtaget, at AG KVILS udelukkende skulle se på de kvindelige officerer i søværnsuniform, således at AG specifikt har arbejdet med at identificere de udfordringer og muligheder, der ligger for denne personelgruppe. Årsagen hertil er, at de særlige forhold, der kendetegner søværnet, ikke nødvendigvis vil være identiske med forhold, som gør sig gældende i de øvrige to værn. Det blev ligeledes vurderet, at den største udfordring ligger i forhold til at få flere kvinder i militære leder- og chefstillinger. AG KVILS har således ikke medtaget civile kvindelige ledere inden for SOK myndighedsområde, ligesom mellemledergruppen heller ikke er inddraget. Da rekrutteringen af militært ansatte chefkandidater sker fra ledelsesniveauet, kan det konstateres, at der for søværnets vedkommende i de næste år er en meget begrænset mulighed for at producere chefkandidater, idet der ikke er ret mange kvindelige kandidater 3. Der vil gå en længere årrække, førend der er generet et større antal kvindelige kandidater til chef-niveauet. Dette betyder derfor også, at arbejdsgruppens anbefalinger ikke vil kunne give et resultat de næste par år, men vil kunne generere chefkandidater på længere sigt. Dette afholder dog ikke arbejdsgruppen fra at se på initiativer og tiltag, der både kan implementeres øjeblikkeligt og på længere sigt, da det er arbejdsgruppens holdning, at der allerede nu kan iværksættes initiativer til på den ene side at rekruttere flere kvinder til søværnet og på den anden side at fastholde kvinderne i søværnet, så der på sigt kan opnås et øget antal kandidater til chef-niveauet. Samtidig bør der arbejdes for i endnu højere grad at motivere de kvindelige officerer til at søge mod chefniveauet. AG finder det således bemærkelsesværdigt, at skønt det ikke er muligt at foretage evidensbaseret statistik på de få kvinder, der har været igennem officerssystemet, kan det overraske, at fra har kun 10 ud af 26 kvinder valgt at videreuddanne sig til KL-niveau, selvom dette trin opfattes som obligatorisk i uddannelsesstrukturen. Ligeledes er gennemsnitstiden i samme periode ca. 8 år mellem afgang fra officersskolen til VUT 1- en periode, der normalt er sat til 4-5 år. Dette kan have sit udspring i, at kvinder i højere grad end mænd skal tilskyndes til den vertikale karriere, og dette bunder ifølge undersøgelsen i en række antagelser og fordomme, som er udbredt blandt både mændene og kvinderne selv Arbejdsgruppen skelner endelig mellem karriereforløb og tjenesteforløb, idet disse to ting bør holdes adskilte. Arbejdsgruppen definerer tjenesteforløb som det samlede arbejdsforløb som den enkelte gennemgår fra ansættelse til afskedigelse. Karriereforløbet 3 Der er i øjeblikket 2 kvindelige orlogskaptajner på M331-niveau. 2
3 er det arbejdsmæssige udviklingsforløb, som den enkelte gennemgår i gennem det samlede tjenesteforløb. 3. Opgave: For at afdække problemstillingen har arbejdsgruppen i kommissoriet opstillet en række områder, der skal afdækkes: 1. Identificere mulige barrierer for at få flere kvinder til at søge ind i søværnet. 2. Undersøge vilkårene for kvinder i lederfunktioner, herunder om mænd og kvinder i søværnet har lige muligheder for at gøre karriere i søværnet. 3. Afdække, om der er en sammenhæng mellem ønsket om at skabe mulighed for flere militært ansatte kvinder i ledelsen og søværnets overordnede strategi. 4. Afdække, hvordan det strukturbestemte uddannelsessystem i søværnet skaber mulighed for militært ansatte, kvindelige chefkandidater. Ad 1. Mulige barrierer for at få flere kvinder til at søge ind til søværnet Søværnet har fastsat udsendelsesperioden til internationale missioner til tre måneder, hvilket er det halve af udsendelseslængden for de to øvrige værn. Dette opfattes af AG som attraktivt for de kvindelige ansatte, at udsendelseslængden er en mere overskuelig periode. Søværnets missionsområder er for hovedpartens vedkommende mere fredelig end f.eks. udsendelser i hæren, hvor direkte kamphandlinger udgør en stor del af dagligdagen. Arbejdet ombord på en sejlende enhed og sejladsmønsteret er uændret for den enkelte medarbejder, uanset om det foregår nationalt eller i mission. Det betyder, at dagligdagen for medarbejdere, der gør tjeneste ombord på en sejlende enhed, er uændret i forbindelse med en international mission. Den enkelte medarbejder og dennes familie vil således opleve samme afsavn ved sejlads i de hjemlige farvande som i internationale operationer. Dermed skelnes der for den enkelte medarbejder ikke mellem sejlads i de hjemlige farvande eller sejlads i INTOPS, da konsekvenserne for familielivet er de samme. Det betyder, at på trods af, at Forsvaret vil tilsikre, at personellet ikke udsendes i INTOPS oftere end hvert tredje år for at give mulighed for mere ro i den enkeltes privatliv, så vil søværnets personel ikke opleve denne ro, såfremt de er fast tilknyttet en sejlende enhed. Farvandsovervågningsenhederne og inspektionsskibene har i gennemsnit ca sejldage om året, hvilket betyder dage, hvor besætningen ikke kan være hjemme ved familien. Dette kan være en stor barriere for en kvindelig officer, specielt hvis hun ønsker at få børn. Det normale karriereforløb for en officer i søværnet indebærer for de flestes vedkommende, at de første 5-10 års tjeneste efter udnævnelse til premierløjtnant vil være ombord på en sejlende enhed. Det vil være i samme periode, at langt de fleste kvinder vil vælge at få børn. Der er således en konflikt mellem tjenesten og privatlivet, såfremt kvinden ønsker at få børn, og dette kan få nogle kvinder til at fravælge søværnet som arbejdsplads. Således kan sejlende tjeneste være en større udfordring for kvinder end for mænd og dermed en rekrutteringsmæssig barriere. 3
4 Ifølge Epinion-undersøgelsen fra 2009 fremgår det, at Forsvarets image som arbejdsplads er en dominerende barriere i forhold til at rekruttere eksternt. Forsvaret opfattes som en gammeldags, mandsdomineret virksomhed, der er udpræget stift, tung og ikke-rummeligt. Dette billede af Forsvaret som arbejdsplads virker ikke appellerende på potentielle, nye medarbejdere og berører både mænd og kvinder. Epinion-undersøgelsen peger på, at associationerne til Forsvaret er præget af krigerrollen og dermed en lang række alvorlige og triste konsekvenser såsom død, ødelæggelse, kamp og afsavn. Det er alle associationer, der ikke virker appellerende på kvinder, som dermed fravælger Forsvaret som fremtidig arbejdsplads. Denne opfattelse af Forsvaret og dermed søværnet som arbejdsplads er som udgangspunkt ikke underbygget af andet end rygter og antagelser. Dette skyldes jfr. Epinion, at kendskabet til Forsvaret som arbejdsplads uden for egne rækker er meget begrænset, og dermed skabes der et ufuldstændigt og unuanceret billede af Forsvaret som arbejdsplads. Informationsofficeren ved SOK bekræfter, at der generelt er et manglende kendskab til søværnet som arbejdsplads blandt potentielle kandidater på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Når søværnet til gengæld bliver præsenteret som arbejdsplads, øges interessen blandt de eksterne kandidater, og lysten til at vide mere og undersøge muligheden for at gøre karriere i søværnet øges. Generelt handler det om, at den enkelte ikke umiddelbart kan identificere sig med søværnet som arbejdsplads, og dette ofte på grund af manglende kendskab til de muligheder, søværnet kan tilbyde. Nye målinger fra Capacent viser, at Forsvaret og søværnet som arbejdsplads ikke er meget til stede i kvinders bevidsthed. Dette er en udfordring i forbindelse med at tiltrække kvinder til søværnet, der derved ikke bliver et oplagt valg. Ad 2. Vilkår for kvinder i lederfunktioner i søværnet Umiddelbart byder søværnet på lige vilkår for mænd og kvinder i forhold til officersgerningen. Dette betyder, at der ikke gøres forskel på mænd og kvinder i forhold til deres tjenesteforløb. Alle forventes at gennemløbe samme overordnede, generelle forløb, fra de bliver udnævnt til PL. Der vil være små, individuelle forskelligheder, men langt de fleste følger det overordnede forløb med sejlads som PL frem til VUT I/L og herefter endnu nogle års sejlads kombineret med stabstjeneste før en eventuel VUT II/L. Således vil langt de fleste opleve, at de sejler de første 6-8 år af tjenesten efter udnævnelsen til PL, kun afbrudt af et års skolegang på VUT I/L. Det vil for de flestes vedkommende være i de samme år, at der stiftes familie, hvilket vanskeliggør sejlads for kvinderne i særdeleshed. Det vil være en udfordring for kvinderne at kombinere ovenfor beskrevne forløb med det at få børn. Der kunne således laves om på rammen om den gravide kvindelige officer/den nybagte mor, så det eksempelvis var muligt at sejle under de første 6 måneder af graviditeten, sådan som i den civile skibsfart, og at vælge en barselordning med tilknytning til arbejdspladsen. Ligeledes kunne der i karriereplanlægningen tages højde for, at de kvindelige officerer, der ønsker børn, eventuelt fik tildelt obligatorisk landtjeneste i disse perioder. Ifølge en Protocol-undersøgelse 4 fra 2009, hvor 2000 erhvervskvinder er blevet interviewet om deres chefambitioner, fremgår det, at kvinderne selv i høj grad besidder en barriere i 4 Protocol: landsdækkende undersøgelse, 2009 ( 4
5 forhold til det at være leder og chef. Overføres Protocols resultater til søværnet, betyder det i givet fald, at for at søværnet kan tiltrække kvindelige chefkandidater, skal der tages højde for, at mange kvinder har en indre barriere, der kan forhindre dem i at søge den karrierevej. Dette er et væsentligt forhold, der skal tages i betragtning, når der arbejdes på at skabe flere kvindelige chefkandidater. Protocols undersøgelse konkluderer, at kvinderne i højere grad end mændene skal tilskyndes til den vertikale karriere, og dette bunder ifølge undersøgelsen i en række antagelser og fordomme, som er udbredt blandt både mændene og kvinderne selv. Herunder peges der i undersøgelsen på, at kvinder ikke ønsker at opfattes som kvotient-kvinder eller at tydeligt gøre opmærksom på sine egne chefambitioner. Disse iagttagelser fra Protocol kan i en udstrækning overføres til kvindelig militæransatte ledere i søværnet. Eksempelvis kan den enkeltes selvopfattelse ligeledes gøre sig gældende for de kvindelige militært ansatte ledere i søværnet. Resultatet er, at de ikke selv vil gøre sig bemærket i forhold til ambitionen om at blive chef, men i højere grad håber på, at de overordnede opdager deres talent og skubber til deres karriere. Her er risikoen, at de fremstår uengageret og uambitiøse og i den forbindelse vælges fra på trods af, at de kan besidde potentialet til at blive chefkandidat. Dette kunne betyde, at kvinderne skubbes til side til mindre attraktive stillinger. Styrken i Forsvaret, og dermed søværnet, er, at gennem udstikker, chef og bedømmelsessystem (FOKUS) søger organisationen at tilsikre, at den enkelte ikke bliver overset. Herved bør de egnede talenter i højere grad blive opdaget uden selv at skulle stå frem og gøre opmærksom på deres kvaliteter. Dette kræver dog, at udstikkeren og chefen finder tid til og nødvendighed af at udvikle og karrierefremme den enkelte medarbejder. I Epinion-undersøgelsen 5 fremkommer det imidlertid, at Forsvarets udfordring er, at udstikkeren og chefen har begrænset tid til dette arbejde, ligesom nye undersøgelser fra FPT peger på, at FOKUS kun anvendes i begrænset omfang. Et af resultaterne i Protocol-undersøgelsen er, at der ikke er forskel i ambitionsniveauet for kvinder med og uden børn. Det er i undersøgelsen statistisk bevist 6, at børn ikke påvirker ambitionerne nævneværdigt hos kvinderne. Selvom ambitionerne er intakte hos mødrene, bliver det sværere at indfri dem, jo flere børn kvinderne får. Rapporten viser, at konflikten ligger imellem arbejdslivet og privatlivet, hvor kvinderne ofte vælger at sætte sig selv i sidste række for at få det praktiske i hverdagen til at gå op i en højere enhed. Protocolundersøgelsen viser desuden, at det især er det første barn, der påvirker kvindernes syn på den videre karriere. Det er her tvivlen om meningen med deres arbejdsliv kontra privatliv er tydeligst. Rapporten konkluderer, at det betyder, at kvinder, der lige har fået første barn i højere grad er indstillet på at opgive deres karriere, end de, der har mere end et barn. Det er derfor vigtigt at gøre en særlig indsats i forhold til de kvinder, der vender tilbage fra første barsel. Det skal være meningsfyldt for kvinderne at vende tilbage, og der skal gøres en indsats for at fastholde deres markedsværdi, så de stadig kan gøre sig gældende på arbejdsmarkedet. Ad 3. Sammenhæng mellem ønske om flere militært ansatte kvindelige ledere og søværnets strategi 5 Capacent Epinion: FPT Fastholdelse og rekruttering, 1/2009, hovedrapporten. 6 Protocol landsdækkende undersøgelse, (paradoks nr. 3) 5
6 Søværnets opgaveportefølje er mangfoldig, og en række opgaver er også attraktive for kvinder. Søværnet løser en lang række opgaver, som ikke direkte relaterer sig til krig og ufred, men derimod til samfundsmæssige problemstillinger, herunder f.eks. søredning, miljøovervågning, fiskeriinspektion, WFP eskorte, pirateri osv. Dette er opgaver, som langt de fleste mennesker kan relatere til, og som de fleste vil finde meningsfyldte. Ved i højere grad end hidtil at understrege søværnets særlige opgaveportefølje kunne det være muligt at tiltrække flere kvinder. Det handler således om at adressere kvinderne mere målrettet i rekrutteringen, hvor Forsvaret/søværnet tidligere har målrettet rekrutteringen på de mere maskuline sider af arbejdet. Forsvaret/søværnet har i høj grad appelleret til drengedrømmen og krigerrollen, der ikke appellerer til kvinderne i særlig høj grad. En mere målrettet rekruttering mod kvinderne som det definerede segment kunne således hjælpe til at understøtte ønsket om flere kvinder i Forsvaret. Der er således sammenhæng mellem ønsket om at skabe mulighed for flere kvinder på M400 niveau i søværnet og de overordnede strategier. Ad 4. Det strukturbestemte uddannelsessystem og muligheder for militært ansatte kvindelige chefkandidater Struktur Officersstrukturen i Forsvaret blev for alle tre værn analyseret af daværende FKO PSU2 i 1998, og der er ikke grund til at antage, at der er ændret væsentligt ved de grundlæggende, strukturelle parametre siden da. For søværnet viste analysen, at en gennemsnitlig karriereudvikling bestod af følgende: Udnævnelse til PL i 27/28 års alderen. Gennemgang af VUT II/L og udnævnelse til M331 niveau i 36 års alderen. Udnævnelse til M400 niveau i 42 års alderen. Perioden fra udnævnelse til VUT II/L anvendes primært til sejlende tjeneste og udvikling af militære og ledelsesmæssige kompetencer. Der kan forekomme stabstjeneste. Der er selvfølgelig stor individuel spredning, men den generelle karriereudvikling kan tages som en rettesnor for, hvor længe de enkelte typisk går på et niveau, før de kan udnævnes til et højere niveau. I modsætning til hæren og flyvevåbnet sker gennemgang af grunduddannelsen og udnævnelse til PL relativt sent. Typisk udnævnelse til PL er i disse to værn 24 år. Dette kan forklares ved, at rekruttering til søværnets officersuddannelse sker fra 3 grupper. Den første er direkte rekruttering efter endt gymnasieuddannelse, den anden er personer, som har forsøgt sig med anden akademisk uddannelse, men som har valgt denne fra og skiftet spor, og den tredje er rekruttering fra søværnets manuelle niveau. Det sidste har især indflydelse på gennemsnitsalderen, da flere i denne gruppe har faglige uddannelser og længere tjeneste som konstabler. I hæren og flyvevåbnet rekrutteres flest gennem værnepligt og direkte fra gymnasieuddannelser. Kvinder indgik ikke som en analysegruppe i den daværende undersøgelse. Antallet i Forsvaret på det tidspunkt var ikke af en sådan størrelse, at det kunne give signifikante udsagn, og formålet med analysen var en anden. 6
7 Antagelse: Et umiddelbart indtryk af kvindegruppen i søværnet er, at rekrutteringen til officersuddannelsen mest kan henføres til gruppe 1 og delvist fra gruppe 2. Dette bør undersøges nærmere, idet det kan give kvindegruppen en aldersmæssig fordel i karrieresammenhæng. Det nuværende, strukturbestemte uddannelsessystem skaber principielt lige muligheder for militært ansatte, kvindelige chefkandidater under forudsætning af at kompetenceopbygningen inden for militære og ledelsesmæssige færdigheder sker ensartet. Uddannelsessystemet kunne dog som tidligere nævnt være mere fleksibelt m.h.t. barselsperioder o. lign. Det strukturbestemte uddannelsessystem sikrer tillige mulighed for at måle, om der er ligestilling hele vejen i forløbet. Der er ingen grund til at antage, at kvinder og mænd ikke udvikler sig ligeligt, hvis de bliver budt de samme platforme til at udvikle sig på. Men der kan som tidligere nævnt være grund til at antage, at specielt en barriere omkring sejlads i længere perioder kan virke hindrende på kompetenceopbygningen. Delkonklusion: Der går gennemsnitlig 15 år fra udnævnelse til PL til indtræden på M400 niveau i søværnet. Sejlende tjeneste udgør typisk 9 år af disse Statistik Der foreligger et meget lille, kvantitativt materiale at bygge statistik op omkring i forbindelse med kvindelige militært ansatte officerer. Omend søværnet var det første værn til at udnævne kvinder til officerer af linjen, var antallet af kvindelige officerer meget sporadisk frem til år Først på dette tidspunkt kommer der en egentlig konstant andel af kvinder i officerskorpset. Gennemsnitlig udnævnes der i perioden 2000 til 2010 en andel på omkring 10 %. Der er en variation fra år til år mellem 0 % og 25 % af en årgang, men over tid synes andelen at være nogenlunde konstant. Da det statistiske materiale er så spinkelt, vil blot én kvindes udnævnelse eller afgang fra søværnet give et uforholdsmæssigt stort udslag i statistikkerne, og derfor kan statistikkerne kun bruges til at give et groft og generelt indtryk af udviklingen. Der kan ikke være belæg for nogle statistisk detaljerede konklusioner, idet disse vil være behæftet med alt for stor usikkerhed. Delkonklusion: Idet de kompetencemæssige forhold antages at være ligelige mellem mænd og kvinder, vil der på længere sigt være et potentiale til at opnå en andel på 10 % kvinder som kandidater til udnævnelse til M400 i søværnet efter 2015, idet det stadig forudsættes, at der ikke anvendes kvoteordninger eller lignende. Det er et ønske at opnå 4,1 % kvinder på chefniveau inden udgangen af Ovenstående påviser, at det ikke er muligt at generere et tilstrækkeligt antal kvindelige kandidater til chefniveauet i søværnet indenfor denne tidshorisont. Med det begrænsede antal kvindelige officerer, der er til rådighed, kan det konkluderes, at det i søværnet ikke vil være muligt at realisere det skitserede mål på 4,1 % kvindelige militært ansatte chefer inden for de næste 5 år. Der bør imidlertid iværksættes initiativer, således at antallet af egnede, kvindelige kandidater øges for at kunne opnå den ønskede målsætning. 7
8 Der vil altid være et naturligt frafald over tid i forbindelse med videreuddannelse. Det kan dog ikke på baggrund af det spinkle statiske materiale konkluderes, om frafaldet på hhv. PL- og KL-niveau er af en naturlig, og dermed forventelig, størrelse, eller om der er et usædvanligt stort frafald, som der kan gøres en indsats overfor. AG anbefaler FPT, at man fremadrettet finder frem til en mere hensigtsmæssig måde at følge statistik for udviklingen på, således efter følgende målepunkter: Optag, udnævnelse til PL-, KL-, OK- og M400-niveau - for både mænd og kvinder. Der bør desuden samles statistisk materiale over årsager til afgang fra Forsvaret, udspecificeret på de enkelte værn. Dette bør gøres for bedre at kunne identificere, fra hvilke niveauer der er det største frafald, og dermed hvor der skal sættes ind i forhold til eventuelle fastholdelsesinitiativer. 5. Konklusioner Det kan konkluderes, at opfattelsen af Forsvaret, herunder søværnet, som en gammeldags og umoderne arbejdsplads, er en hæmsko for kvindernes lyst til at søge ind i organisationen. I takt med at organisationen ændrer karakter og Forsvarets ledelsesgrundlag kommer til at tegne organisationens struktur og virksomhedskultur, bør dette nye billede af Forsvaret tegnes tydeligt i medierne. Det kan konkluderes, at når kvinderne stifter bekendtskab med søværnet, ændres deres syn på værnet som arbejdsplads. Det vil således være afgørende, at søværnet formår at øge kendskabet til søværnet som arbejdsplads med mange forskellige typer opgaver - for derigennem at tiltrække flere kvindelige chefkandidater. Det kan konkluderes, at kvinderne selv har en grad af tilbageholdenhed i forhold til at blive chefkandidater. Det betyder, at søværnet i højere grad skal være opmærksom på kvinder med leder- og chefkandidater, så de ikke bliver overset. Dette gør sig ligeledes gældende i forhold til den eksterne rekruttering af kvindelige lederkandidater, idet de kvindelige kandidater ikke nødvendigvis gør opmærksom på sig selv. Det kan endeligt konkluderes, at 3 måneders udsendelse i et kontinuert forløb samt ca. 140 sejldage om året ikke er ideelle vilkår for forældre - hverken mænd eller kvinder. Derfor kan fleksibilitet fra søværnets side i de første ca. 8 år efter udnævnelsen til PL gavne fastholdelsen af kvindelige officerer, der ønsker at stifte familie sideløbende med en karriere i søværnet. 6. Anbefalinger SOK kan inden for eget myndighedsområde arbejde for: - At udbrede kendskabet til søværnet som arbejdsplads på de uddannelsesinstitutioner, hvor de potentielle lederkandidater/chefkandidater skal findes. Dette bør ske i samarbejde med FPT og - At enhedernes chefer i højere grad er opmærksomme på kvindernes selvopfattelse i forbindelse med pleje af eventuelle kvindelige chefkandidater. SOK anbefaler FPT som personelforvaltende myndighed: 8
9 - At fokusere på rekrutteringen af potentielle officerskandidater gennem reklamer målrettet mod kvinder, - at øge kendskabet til Forsvaret/søværnet og dets mangfoldige arbejdsopgaver blandt kvinder samt - at tage højde for kvindernes selvopfattelse i rekrutteringen. 9
Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI
FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks
Læs mereSTATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER.
Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Bilag til besvarelsen af FOU-spørgsmål 324 STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Initiativ 1. Der oprettes
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereBilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereKVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer
2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for
Læs mereForsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET
Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel
Læs mereFORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ
FORSVARETS OFFICERSUDDANNELSER DEN DIREKTE VEJ FOR DINE BEDSTE KANDIDATER AKADEMIUDDANNELSEN 2015 HER STARTER REJSEN FOR FREMTIDENS OFFICERER Når Forsvaret nu søger kandidater til officersuddannelserne,
Læs mereLigestillingspolitik
Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereRigtig mand til jobbet
Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer
Læs mereBilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse
Læs mereFølgende myndigheder og institutioner under Forsvarsministeriet har mere end 50 ansatte:
Indledning Det egentlige ligestillingsarbejde inden for Forsvarsministeriets ressort er delegeret til myndigheder og institutioner under departementet. Ca. 93 % af personellet hører under Forsvarskommandoens
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs merePOLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN
STRANDVEJEN 104A DK-2900 TLF. +45 35 29 86 00 VF.DK TELEFON 22913038 POLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN 1. POLITIKKENS FORMÅL OG BAGGRUND Det følger af selskabslovens 139a, at
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs mereUnderbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)
Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af
Læs mereMål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018
Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske
Læs mereLigestillingsrapport 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ligestillingsrapport 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet Indledning Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern består, ud over ministeriets departement, af Sekretariatet for Udlændingenævnet,
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007. Bilag 14. Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 09-02-2007 Bilag 14 Delrapport vedrørende kontraktofficerer i forsvaret Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kompetencebaseret tilgang
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereCHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE
Dato 4. juli 2008 Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 3 2 ANALYSE... 4 3 HANDLINGSPLAN 08/ 09... 4 4 MÅLINGER AF RESULTATER... 5 1 Forord I DONG Energy ønsker vi at tilbyde vores medarbejdere spændende udviklingsmuligheder
Læs mereBilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs mereLigestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereForsvarets. mission og vision
Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen
Læs mereCHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT
CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT Indledning Udenrigsministeriet har tiltrådt charteret, fordi mangfoldighed er et vigtigt strategisk indsatsområde for ministeriet. Det er ministeriets
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereMinister for ligestillings tale til brug for samråd om flere kvinder i danske virksomhedsbestyrelser i Det Politisk-Økonomiske Udvalg d. 7.
TALE Minister for ligestillings tale til brug for samråd om flere kvinder i danske virksomhedsbestyrelser i Det Politisk-Økonomiske Udvalg d. 7. maj 2009 07-05-2009 J.nr. 2009-3974 (2009-0005757) Ligestillingsafdelingen/asm
Læs mereTeknologisk Institut. Personalepolitik
Teknologisk Institut Personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning 3 Værdisæt det vi er 4 Brand Promise det vi lover vores kunder 5 Viden- og relationsopbygning 6 Læring og samarbejde 7 Rekruttering
Læs mereJuli 2006 - nr. 3. Baggrund:
Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereMangfoldighedsindsatsen - kort og godt
Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region
Læs mereIndberetningsskema i relation til Charter for flere kvinder i ledelse
Indberetningsskema i relation til Charter for flere kvinder i ledelse Indledning Ved tilslutning til Charter for flere kvinder i ledelse forpligter organisationer sig til at arbejde på syv områder: 1.
Læs mereForsvarskommandoen. Militærtjeneste. - et kompetenceløft til videreuddannelse
Forsvarskommandoen Militærtjeneste - et kompetenceløft til videreuddannelse Udgiver: Forsvarskommandoen November 2002 Layout: Tanja Weikop Foto: Leif Ernst Tryk: From & co. 2 3 3 3 4 4 Indledning Uddannelse
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Hjemmeværnet 1 Indhold Status om ligestilling fra Hjemmeværnet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Hjemmeværnet Vores gode eksempler for Hjemmeværnet 6 P E
Læs mereMangfoldighed og køn hos Nykredit Foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg 25. januar 2012
Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU Alm.del Bilag 32 Offentligt Mangfoldighed og køn hos Nykredit Foretræde for Folketingets Ligestillingsudvalg 25. januar 2012 24-05-2013 1 Ligestilling hos Nykredit Nykredit
Læs mereSØVÆRNETS SERGENT- OG RESERVEOFFICERSSKOLE
SØVÆRNETS SERGENT- OG RESERVEOFFICERSSKOLE Skolens Historie Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole har en smuk placering i Bangsbo Skov ca. 4 km syd for Frederikshavn centrum. Den gamle portvagt De
Læs mereObligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau.
Obligatorisk kompetenceudviklingsforløb for forsvarets civile chefer og ledere på hhv. nederste, mellemste og øverste ledelsesniveau. Generelle forudsætninger: Det styrende for den civile chef/leders kompetenceudvikling
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereMangfoldighedsindsatsen kort og godt
Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler
Læs merePolitik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen
Politik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen Politikken Det er Vestjysk Banks politik, at vi konstant stræber mod et højt kompetenceniveau hos både ledelse og medarbejdere.
Læs mereBilag 7. Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 7 Delrapport vedrørende militær lederstruktur i forsvaret 2006 til 2012 Indholdsfortegnelse Resume 3 Indledning
Læs mereFOKUS BEDØMMELSE. 1.1 Efternavn, fornavn(e) *: Biering, Christian 1.2 MA-nr. *: Grad/Stilling *: KN 1.4 Værn *: FLV
FOKUS BEDØMMELSE Bedømmer 0.1 Grad/stilling *: MJ 0.2 Efternavn, fornavn(e) *: Christensen, Finn 0.3 Stillingsbetegnelse og CH A5 tjenestested *: 0.4 MA-nr. *: 152977 1. Bedømte 1.1 Efternavn, fornavn(e)
Læs mereVEJEN TIL BEDRE OPGAVELØSNING
VEJEN TIL BEDRE OPGAVELØSNING FORSVARSMINISTERIETS MANGFOLDIGHEDSPOLITIK INDHOLD FORORD 1. BAGGRUND & FAKTA 2. MANGFOLDIGHEDSPOLITIK - rammen for indsatsen 3. UDFORDRINGER 3.1. KVINDER 3.2. ETNISKE MINORITETER
Læs mereFORSVARSKOMMANDOENS HANDLINGSPLAN FOR LIGEBEHANDLING OG MANGFOLDIGHED
FORSVARSKOMMANDOEN FORSVARSKOMMANDOENS HANDLINGSPLAN FOR LIGEBEHANDLING OG MANGFOLDIGHED - Sammenfatning af handlingsplanen 2011-2012 Indholdsfortegnelse Indledning s. 1 Afgrænsning og struktur for handlingsplanen
Læs mereCharter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT
Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereBilag 31. Delrapport vedrørende introduktionsforløb for førstegangsnyansatte civile i forsvaret
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 5. juli 2007 Bilag 31 Delrapport vedrørende introduktionsforløb for førstegangsnyansatte civile i forsvaret Indholdsfortegnelse
Læs mereOverordnet personalepolitik
Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation
Læs merePolitik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen
Politik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen Politikken Det er Vestjysk Banks politik, at vi konstant stræber mod et højt kompetenceniveau hos både ledelse og medarbejdere.
Læs mereLigestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012
Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs mereGuide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet
Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt
Læs mereBaggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten
Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,
Læs mereKvalitet i opgaveløsningen
Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders
Læs mereKonsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske
M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte
Læs mereArbejdsgruppe vedr. ligestilling
Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum og Erhvervsudvikling Journal nr.: 11/ Dato: 12. maj 2011 Udarbejdet af: Christian Brincker Nordbek E mail: Christian.Brincker.Nordbek@regionsyddanmark.dk
Læs merePERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET
poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs merePolitik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen
Politik for mangfoldighed, måltal og det underrepræsenterede køn i ledelsen Politikken Det er Vestjysk Banks politik, at vi konstant stræber mod et højt kompetenceniveau hos både ledelse og medarbejdere.
Læs mereRevideret personalepolitik
Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling
Læs mereDen perfekte vekselvirkning
Den perfekte vekselvirkning Personalechefen nr. 5, 2006 Af Helle Wehl. Den 1. januar 2007 tager den 43-årige orlogskaptajn fra Forsvarskommandoen, Søren Fage Sørensen, imod sine 7 nye medarbejdere i FMT
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereSygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder
1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed
Læs mereKvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.
Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse
Læs mereDiversitets- og inklusionspolitik
Diversitets- og inklusionspolitik OCTOBER 2016 1. Formål Formålet med denne politik er at beskrive indholdet af Danske Bank-koncernens politik for diversitet og inklusion samt de overordnede målsætninger
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mereFamilievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?
Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Udlændinge- og Integrationsministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mette Østergaard Samuelsen International chef Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereNR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt
NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer
Læs mereRef.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007
April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens
Læs mereLemvig Kommunes ligestillingspolitik
Lemvig Kommune Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Revideret december 2014 - j. nr. 81.00.00P22-0030 05-11-2014 Indhold 1. Forord... 2 2. Ligestillingspolitikkens mål og konkrete handlinger... 2 3. Arbejdspladsudvikling...
Læs mereStrategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer
Strategi som værktøj til at sikre de rette kompetencer At rekruttere, udvikle og fastholde ledere og medarbejdere er en langsigtet opgave og i praksis en stor udfordring i mange offentlige virksomheder.
Læs mereMicrosoft Baseline Rapport Charter for Kvinder i Ledelse. Marie-Louise Sachs Grauballe magraub@microsoft.com
Microsoft Baseline Rapport Charter for Kvinder i Ledelse Marie-Louise Sachs Grauballe magraub@microsoft.com Kvinder i ledelse Mangfoldighed for Microsoft betyder at få det bedste ud af de ansattes individuelle
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereDatadrevet HR som ledelsesværktøj
Datadrevet HR som ledelsesværktøj Et bearbejdet og let tilgængeligt datagrundlag skal støtte Forsvarets chefer i deres HR-virke. Grundlaget skal gøre det nemmere at spotte tendenser og sætte prognoser
Læs mereLigestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten.
hklljkkjnionny8 Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten. 1 Indhold Krav til ligestillingsredegørelser
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereViborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010
Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mere1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie
Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt
Læs mereUdarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker
Udarbejdelse af ligestillingsmål for kønsbalanceret ledelse i Københavns Kommune. Inge Henningsen, Statistikker Notat udarbejdet til møde i Københavns Kommunes ligestillingsudvalg den 10. april 2013. Københavns
Læs mereEgen-evaluering En god start sammen.
NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereUnge og ældre medarbejdere har størst trivsel på arbejdet
Unge og ældre medarbejdere har størst trivsel på arbejdet Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk Sig mig hvor gamle dine medarbejdere er og jeg skal fortælle dig, hvor
Læs mere