Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner"

Transkript

1 Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak IUP, Århus Universitet Indhold 1. Transfer af forskningsbaseret viden til praksis? 2. Projekt VIS: Formål, indhold, struktur og deltagere 3. Resultater 4. Diskussion og perspektivering Målet: Udvikling af gode læserutiner Fra noget, eleven kan (en færdighed) til noget, eleven gør af sig selv (en strategi) Effektiv undervisning i faglige læsestrategier er en forudsætning for, at elever udvikler funktionelle læsefærdigheder, som sætter dem i stand til at gennemføre en uddannelse, fastholde et job og deltage aktivt i samfundslivet. (Shanahan, 2006). 1

2 Midlet: Faglig læseundervisning Direkte eksplicit undervisning i effektive forståelsesog skrivestrategier (fx i kursusforløb). Eleverne bruger læse- og skrivestrategier i den daglige fagundervisning (strategiernes nytteværdi). Læreren er en positiv rollemodel (synliggørelse af den nødvendige tænkning modellering af nyttige læse- og skrivestrategier). Særlig støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder Særligt tilrettelagte forløb IT-hjælpemidler i hverdagens læse/skriveopgaver Differentierede krav i fagenes opgaver (NICHP, 2000). Inklusion af elever med læsevanskeligheder i skolens Undervisningsdifferentiering: fagundervisning Historie Lov om Historie inklusion er et teksttungt af elever med fag med særlige komplekse behov faglige (2012): fremstillinger og et krævende fagligt ordforråd. Elever med behov for støtte mindre end ni timer (à 60 minutter) ugentligt Spørgsmål er ikke til historielærerne: omfattet af reglerne Planlægger om specialundervisning, du men sædvanligvis skal modtage forskellige støtte inden typer for af opgaver rammerne til forskellige af den almindelige undervisning. typer elever? Støtten Svar: kan Nej: for 83 %; eksempel Ja: 17 gives % i form af undervisningsdifferentiering nogle elever og får holddannelse. meget konkrete opgaver de stærke elever får obligatoriske spørgsmål/svage It-støtte elever til kan elever mere med frit læsevanskeligheder vælge opgaver. (computer/i-pad m. oplæsningsstøtte, prædiktionsprogrammer (CD ord) En inkluderende fagundervisning? Haves: En fagundervisning, der kompenserer eleverne for de faglige læse/skrivekrav (teksten højtlæses i klassen eller læses i smågrupper) Savnes: En fagundervisning, som bidrager til at udvikle elevernes selvstændige videnstilegnelse. Ønskes: Transfer af forskningsbaseret viden om effektive faglige læsestrategier til grundskolens fagundervisning (OECD, 2010; EVA, 2005). 2

3 Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Projekt VIS er etableret i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening (DLF) og er en udløber af Vi læser for livet (DLFs projekt om faglig læsning). VIS-projektgruppen Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Louise Rønberg, IUP, Århus Universitet Trine Nobelius, UCC København Mia Finnemann Schultz, Socialstyrelsen Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Projekt VIS: overordnet formål At udvikle nye metoder og samarbejdsformer i skolens faglige læseundervisning Udvikling og afprøvning af 2 forskellige metoder til praksisudvikling: 1. Læsevejlederprojektet (projekt 1): Kollegacoaching i undervisning i faglige læsestrategier 2. Historieprojektet (projekt 2): En struktur på fagundervisningen, der sikrer fokus på den sproglige dimension i faget Projektets praksisperioder 1. Læsevejlederprojektet: september-december Historieprojektet: februar-juni 2014 Projektdeltagere Projekt VIS er forankret i Hvidovre kommune. 5 af kommunens 9 skoler blev udvalgt til projektskoler de sidste 4 skoler blev kontrolskoler. 10 læsevejledere, 2 fra hver af de 5 projektskoler (og 8 læsevejledere fra de 4 kontrolskoler) 10 historielærere på 7. årgang, 2 fra hver projektskole (og 8 historielærere fra kontrolskolerne) 10 syvende klasser, 2 fra hver projektskole (ca. 250 elever) og 8 syvende klasser, 2 fra hver kontrolskole (ca. 200 elever) 3

4 Læsevejlederprojektet (kollegacoaching) Projektets formål, indhold og struktur Projekt VIS havde til formål at udvikle og afprøve en model for et tværfagligt samarbejde på skolen om elevernes faglige læseundervisning (forståelsesstrategier) Skolens læsevejledere som centrale ressourcepersoner i elevernes faglige læseudvikling Praksisudvikling gennem kollegacoaching Hvorfor kollegacoaching hvorfor fokus på læsevejlederen? Ringe transfer af forskningsbaseret viden gennem traditionelle efter/videreuddannelsesindsatser Forskning i praksisudvikling viser, at effektiv praksisudvikling sker i et samarbejde mellem faglærere og læseeksperter lokalt på den enkelte skole. Læsevejlederen er skolens læsefaglige ekspert. (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis- Selinger & Beckingham, 2004; Cantrell & Hughes, 2008) Kollegacoaching eller supervision? Kollegacoaching kollegasupervision? Læsecoachens faglige kvalifikationer (IRA, 2006): - Læsedidaktisk ekspertise - Undervisningserfaring - Voksenpædagogisk erfaring - Ledelses- og samarbejdsevner Læsecoachens særlige arbejdsfunktioner? En læsecoach er en person, der er uddannet til at vejlede lærere om aktiviteter og tiltag, som styrker elevernes faglige læsefærdigheder. Læsecoachen fremmer lærerens bevidsthed om egen praksis og professionelle udvikling gennem et samarbejde med faglæreren om elevernes faglige læsning. (IRA, 2006; Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Cantrell & Hughes, 2008) 4

5 Læsevejlederprojektet: Tidsplan og struktur Tidperiode Aktiviteter Efterår 2012 Skoleaftaler om deltagelse i Projekt VIS (fx skemabindinger) Udvikling af model for kollegacoaching og redskaber Evalueringsredskaber Forår 2013 Møder med deltagende faglærere Afvikling af læsevejlederkursus del 1 Efterår 2013 Afvikling af læsevejlederkursus del 2 Informationsdag for faglærere og skoleledere Førmåling Praksisperiode (med skolebesøg og netværksmøder) Eftermåling Forår 2014 Analyser og rapportering Efterår 2014 Informationskampagne Projekt VIS: fra efteruddannelse til hverdag? Projektets model for forskningsbaseret praksisudvikling: 1. Efteruddannelse etablering af viden og bevidsthed (19 lektioner) 2. Kollegacoaching Praksisudvikling gennem faglig vejledning og coaching (14 ugers praksisperiode) lokalt på skolen 3. Kollegial inspiration og støtte vidensdeling gennem netværker (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis-Selinger & Beckingham, 2004; Cantrell & Hughes, 2008) Læsevejlederens uddannelsesforløb VIS-strategierne (læsedidaktisk ekspertise) VIS-strategiernes hvad, hvordan og hvorfor Differentiering af redskaber og strategier Evaluering af kvaliteten af elevens arbejde med strategi/redskab Modellering af strategier i klassen Modellering i teori og praksis Videooptagelser af egen praksis (og faglærers!) Samarbejdet med faglæreren (voksenpædagogisk viden) Metoder og redskaber i kollegacoaching a. Samtaleteknik b. Kollegaobservationer og feedback (observationslog) c. Projektets samarbejdsmodel Læsevejleders støttekorset Læsevejleders refleksioner (refleksionslog) Netværksmøder Skolebesøg Svar på akutte problemstillinger (via mails og tlf.) 5

6 Projekt VIS: Møde- og samarbejdsstruktur Første møde med faglærer: aftaler om emne, fagmål, tekst, fagord, strategi. Læsevejleder i klassen: modellerer VIS-strategi faglærer observerer og noterer på eget skema. Næste møde med faglærer: teamet drøfter faglærers observationer og aftaler læsevejleders observationspunkter. Læsevejleder i klassen: faglærer modellerer VIS-strategi for klassen læsevejleder observerer og noterer i egen observationsguide. Næste møde med faglærer: Teamet drøfter læsevejleders observationer. Læsevejleder gennemgår ny VIS-strategi og aftaler næste uges indsats. Modellering/observation i klassen Ugens historietimer Faglærermøde Ugens historietimer Modellering/observation i klassen Faglærermøde Månedligt netværksmøde Kollegial støtte VIS-gruppens skolebesøg VIS-strategierne Forståelsesstrategi: Se teksten an! Redskab eller strategi Se teksten an 1 (overblikslæsning) Afsnittets 2 emnesætning VØL: 3 Mindmap (brainstorm) VØL: 4 spørgsmål og svar Tegn på kvalitet og udvikling i elevens brug af redskabet/strategien 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven fokuserer af sig selv på iøjefaldende elementer i sidens layout (fx fotos) 3. Eleven viser bevidsthed om overbliksskabende elementer på siden, fx overskrifter, farvemarkeringer, faktabokse og deres funktion i tekstens faglige formidling. 4. Eleven udnytter ud over overbliksskabende elementer på siden (fx overskrifter, farvemarkeringer, faktabokse) tillige teksttypens særtræk til at skabe forventninger om faglige sammenhænge (fx kronologi, kategori/elementer, årsag/følger) 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan finde (understrege) en eller flere sætninger i afsnittet, som udpeger det nye delemne/den nye drejning af emnet, men kan ikke skelne mellem uddybende deltaljer og selve emnesætningen 3. Eleven kan udnytte tekstens struktur og viden om emnet til at identificere emnesætninger i afsnittet. 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan fastholde en overordnet emneopdelt struktur ( hverdagssystematik ) 3. Eleven kan udnytte sit mindmap til at fokusere på nye informationer i teksten. Disse tilføjes korrekt i strukturen. 4. Eleven kan anvende fagets klassifikationssystem til at fastlægge mindmappets struktur. 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan bruge tekstens struktur: overskrifter og andre ledetråde i teksten (fx illustrationer, dots og faktabokse) til at udforme og besvare egne spørgsmål: a. Eleven kan selv lave fakta-spørgsmål (hvad, hvornår, hvem) b. Eleven kan selv lave uddybende forståelses-spørgsmål (hvordan, hvorfor, hvorledes, under hvilke betingelser) 3. Eleven kan bruge afsnittets emnesætning til at udforme fakta og forståelsesspørgsmål (og besvare dem) til tekstens indhold Hvad? At få et overblik over teksten Hvorfor? Denne strategi hjælper mig til at bestemme et læseformål. Når jeg ser teksten an, bliver jeg opmærksom på: hvad jeg ved om emnet i forvejen hvad forfatterens plan kan være hvilke dele teksten består af hvor jeg skal starte og slutte læsningen (finde en læserute) Hvordan? 1. Jeg slår op på siden 2. Så læser jeg overskriften: Hvad fortæller den mig om emnet? 3. Så læser jeg overskrifter på afsnit: Hvad fortæller de mig om emnet? 4. Så kigger jeg på fotos og illustrationer: Hvad fortæller de mig om emnet? 5. Så kigger jeg efter faktabokse: Hvad fortæller de mig om emnet? 6. Så læser jeg 2-3 små uddrag af teksten (ca. 10 linjer i alt): Er teksten let eller svær at forstå? 7. Så spørger jeg mig selv: Hvad ved jeg nu om teksten? Definition Ordkendskabskortet Redskab eller strategi Differentiering til svage elever Differentiering til stærke elever Redskab eller strategi Differentiering til svage elever Differentiering til stærke elever Det er ikke Eksempler/underkategorier Egenskaber/Karakteristika Elevens ordkendskab: 1. Svage elever arbejder i stedet med Stærke elever skal selv overveje, om Gæt et ord a. Elevvenlige ordforklaringer deres ordforklaring er dækkende b. Match ord/forklaring teksten giver yderligere oplysninger c. Match overbegreb og ord fra teksten de skal søge supplerende oplysninger i ordbøger og leksika Elevens ordkendskab: Svage elever kan få et delvist udfyldt Dygtige elever skal Ordkendskabskort ordkendskabskort, de skal arbejde med tjekke eget ordkendskabskort med tekstens indsæt eksempler/underkategorier på ordet fra informationer teksten finde relevante modsætningsord (evt. forklare brug tekstens forklaring på ordets betydning til forskellen på et synonym og et modsætningsord) at skrive en definition Tekstens centrale Svage elever arbejder med tekstens hvem, hvad, Dygtige elever kan elementer: overskrifter hvor, hvornår lave overskrifter til tekstens afsnit, som udleveres til og opsummering klassen før læsning bruge tekstens hvem, hvad, hvor, hvornår til at lave opsummering Samarbejdet med faglæreren Introduktion til arbejdet Læsevejleders refleksionslog 3. med (nye) strategier og redskaber a. Bruger faglæreren modellering til at synliggøre, hvordan eleverne skal tænke? b. Bliver strategiens hvordan og hvorfor tydeliggjort? Navn: Uge: Klasse: Elev/lærer-interaktion i 4. gennemgangen Hvordan får faglærer aktiveret eleverne i sin introduktion? Arbejdsområder i forbindelse med coaching af faglærere At forstå tekstens fremstilling (faget), så jeg kan bruge de vigtige 1. oplysninger i min modellering af strategien. Mine kommentarer og refleksioner 5. Elevernes arbejde med redskab/strategi a. Hvor meget tid afsættes til, at eleverne øver sig på aktiviteten (fx mindmap)? b. Hvordan samles der op på opgaven, og hvordan evalueres elevernes arbejde? At modellere (tydeliggøre) 2. forståelsesstrategi/redskab for elever og lærer. At fastholde min opmærksomhed på 3. aftalte fokuspunkter, når jeg observerer faglæreren in action. At pege på og anbefale indsatser på 4. en måde, så faglæreren ikke oplever det som kritik. At nå at se (overskue), om eleverne 5. arbejder fornuftigt med redskabet/strategien. Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse At foreslå alternative aktiviteter til 6. de med svage/dygtige/uinteresserede elevernes læsning af fagteksten? elever. Tekstens faglige sammenhæng Bruger du andre aktiviteter og Andet? informationskilder end teksten i arbejdet 7. med emnet - hvilke? Formålet med at læse fagteksten Hvilke oplysninger/hvilke sammenhænge er det vigtigt, at eleverne har lært efter at have læst teksten? Tekstens udfordringer (fx svære ord, vanskelige faglige forklaringer)? Hvad kan du gøre, som kan hjælpe eleverne med at håndtere disse vanskeligheder? Elever med særlige behov Er der elever i klassen, som vil have brug for særlige hjælpemidler og redskaber for at få udbytte af teksten hvad kan du gøre? a. Virker eleverne motiverede for at arbejde Elevernes aktivitetsniveau 6. med strategien/aktiviteten? og motivation b. Forstår eleverne, hvordan de skal arbejde? Forberedelse af ny Skriv fx kommentarer om: læseopgave (fx i klassen a. Får faglærer tydeliggjort læseformålet? 7. eller i forbindelse med b. Bliver elevernes forhåndsviden bragt i spil? hjemmeopgaver) c. Giver faglæreren ordforklaringer til ord i ny tekst? Er der særlige tiltag for a. Hvordan støtter faglæreren elever med 8. elever med særlige behov vanskeligheder? (svage/dygtige elever) b. Får dygtige elever nye udfordringer? Andre observationer af 9. relevans for elevernes faglige læsning Evaluering af elevernes arbejde med teksten: Notér dine overvejelser her Skriv hvordan det gik? 6

7 Læsevejlederprojektet: evalueringsredskaber Læsevejlederprojektet blev evalueret ved hjælp af forskellige metoder: a. Spørgeskemaer til læsevejledere, faglærere og skoleledere (før/efter praksisperiode) b. Læsevejlederes og faglæreres logbogsnotater (on-line) c. VIS-gruppens skolebesøg og netværksmøder (on-line) d. Tests af elevudbytte, fx bevidsthed om nyttige forståelsesstrategier, ordkendskab og faglig viden (før/efter praksisperiode) Læsevejledernes erfaringer med VIS-strategier og redskaber Læsevejleders kursusforløb evalueret på skala M SD fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) 1 Har du lært læseredskaber og strategier at kende rigtig godt? 6,0 0,70 2 Har du følt dig tryg og klædt på til opgaven at modellere 6,10 0,57 strategier i klassen? 3 Har strategiernes hvad, hvordan hvorfor hjulpet dig til at 6,75 0,46 modellere strategierne? 4 Er du blevet bedre til at samarbejde, vejlede og coache 4,90 0,88 kolleger? 5 Oplever du, at de udleverede oversigter og materialer gode 6,30 0,68 og nyttige i arbejdet som læsevejleder? 6 Er læsevejleders refleksionslog et nyttigt redskab til at 5,0 1,23 fastholde/synliggøre tanker om samarbejdet? 7 Er læsevejleders observationsguide et nyttigt redskab til at 5,20 1,48 fastholde observationer i kassen? VIS-strategiernes nytteværdi Læsevejlederne vurderede generelt, at VISstrategierne var nyttige for elevernes forståelse af teksterne, M = 5,54 af max 7 (SD = 1,12). 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne var blevet mere aktive i timerne og forstod teksterne bedre 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne huskede indholdet af teksterne bedre. kun 3 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne blev mere motiverede af de faglige læseaktiviteter. 7

8 Læsevejlederes evaluering af kollegacocahing Samarbejdet med historielæreren evalueret på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) M SD Faglærer har følt sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder (max 7) Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder (max 7) Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier (max 7) Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering (max 7) 5, 58 1,07 5,46 1,50 5,23 0,92 4,92 1 Læsevejlederprojektet: evaluering Historielærere om VIS-strategier Er VIS-strategierne lette at integrere i fagundervisningen? Svar: M = 5,22 af max 7 (1 = meget svært, 7 = meget let). Forberedelsestid ved at integrere forståelsesstrategier i historieundervisningen? 7 af 9 lærere: brugte mere tid på at forberede undervisning, men det var værd at bruge tid på -1 lærer angav samme forberedelsestid. Har VIS-strategiernes betydning for elevernes forståelse og hukommelse for teksternes indhold? Svar: M = 5 af max 7 (1 = slet ikke, 7 = i høj grad). Historielærernes evaluering af kollegacoaching Spørgsmål om samarbejdet med læsevejlederen evalueret på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) M SD Faglærer følte sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder 6,22 1,09 Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder 5,56 1,6 Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse 5,89 af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier 1,05 Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering 4,33 1,11 Faglærers anbefaling til kollega om samarbejde med læsevejleder 6,33 1,11 8

9 Opsamling og perspektivering 1. Strukturelle forudsætninger a. Ledelsens engagement og støtte b. Faglæreres ønsker om praksisudvikling c. Læsevejleders skemafri tid 2. Læsevejlederkvalifikationer a. Læsefaglig ekspertise b. Undervisningserfaring c. Coachingkvalifikationer 9

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold 1.

Læs mere

Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning

Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning 1 Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Hvis elever i folkeskolen skal udvikle effektive faglige læsefærdigheder,

Læs mere

Projekt VIS. Læsevejlederprojektet

Projekt VIS. Læsevejlederprojektet Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Læsevejlederprojektet Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine Nobelius og Karina Brunsgaard Bek For Undervisningsministeriet

Læs mere

VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning

VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

VIS-rutinen. Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster

VIS-rutinen. Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster VIS-rutinen Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Evalueringsfaglighed på spil

Evalueringsfaglighed på spil Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling:

Læsepolitik Bavnehøjskolen NOTATTEKNIKKER. Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling: NOTATTEKNIKKER Generelt om notatteknikker Mange af os har nok været igennem noget, der minder om denne ordveksling: "Så, nu har jeg læst det," sagde lille Ida til sin biologilærer, "men jeg forstod det

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2011 Erhvervsuddannelserne Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2010... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2:

Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3. Bilag. Den 1.9-2014. Fase 2: Bilag. Den 1.9-2014. Bilag A. SCK: Kompetenceudvikling i praksis Oversigt over skoler og eksperimenter i fase 2 og 3 Fase 2: Skole Eksperimenter Kompetencemål Periode Københavns tekniske 1.3-1.7 Skole

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere