Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner"

Transkript

1 Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak IUP, Århus Universitet Indhold 1. Transfer af forskningsbaseret viden til praksis? 2. Projekt VIS: Formål, indhold, struktur og deltagere 3. Resultater 4. Diskussion og perspektivering Målet: Udvikling af gode læserutiner Fra noget, eleven kan (en færdighed) til noget, eleven gør af sig selv (en strategi) Effektiv undervisning i faglige læsestrategier er en forudsætning for, at elever udvikler funktionelle læsefærdigheder, som sætter dem i stand til at gennemføre en uddannelse, fastholde et job og deltage aktivt i samfundslivet. (Shanahan, 2006). 1

2 Midlet: Faglig læseundervisning Direkte eksplicit undervisning i effektive forståelsesog skrivestrategier (fx i kursusforløb). Eleverne bruger læse- og skrivestrategier i den daglige fagundervisning (strategiernes nytteværdi). Læreren er en positiv rollemodel (synliggørelse af den nødvendige tænkning modellering af nyttige læse- og skrivestrategier). Særlig støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder Særligt tilrettelagte forløb IT-hjælpemidler i hverdagens læse/skriveopgaver Differentierede krav i fagenes opgaver (NICHP, 2000). Inklusion af elever med læsevanskeligheder i skolens Undervisningsdifferentiering: fagundervisning Historie Lov om Historie inklusion er et teksttungt af elever med fag med særlige komplekse behov faglige (2012): fremstillinger og et krævende fagligt ordforråd. Elever med behov for støtte mindre end ni timer (à 60 minutter) ugentligt Spørgsmål er ikke til historielærerne: omfattet af reglerne Planlægger om specialundervisning, du men sædvanligvis skal modtage forskellige støtte inden typer for af opgaver rammerne til forskellige af den almindelige undervisning. typer elever? Støtten Svar: kan Nej: for 83 %; eksempel Ja: 17 gives % i form af undervisningsdifferentiering nogle elever og får holddannelse. meget konkrete opgaver de stærke elever får obligatoriske spørgsmål/svage It-støtte elever til kan elever mere med frit læsevanskeligheder vælge opgaver. (computer/i-pad m. oplæsningsstøtte, prædiktionsprogrammer (CD ord) En inkluderende fagundervisning? Haves: En fagundervisning, der kompenserer eleverne for de faglige læse/skrivekrav (teksten højtlæses i klassen eller læses i smågrupper) Savnes: En fagundervisning, som bidrager til at udvikle elevernes selvstændige videnstilegnelse. Ønskes: Transfer af forskningsbaseret viden om effektive faglige læsestrategier til grundskolens fagundervisning (OECD, 2010; EVA, 2005). 2

3 Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Projekt VIS er etableret i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening (DLF) og er en udløber af Vi læser for livet (DLFs projekt om faglig læsning). VIS-projektgruppen Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Louise Rønberg, IUP, Århus Universitet Trine Nobelius, UCC København Mia Finnemann Schultz, Socialstyrelsen Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Projekt VIS: overordnet formål At udvikle nye metoder og samarbejdsformer i skolens faglige læseundervisning Udvikling og afprøvning af 2 forskellige metoder til praksisudvikling: 1. Læsevejlederprojektet (projekt 1): Kollegacoaching i undervisning i faglige læsestrategier 2. Historieprojektet (projekt 2): En struktur på fagundervisningen, der sikrer fokus på den sproglige dimension i faget Projektets praksisperioder 1. Læsevejlederprojektet: september-december Historieprojektet: februar-juni 2014 Projektdeltagere Projekt VIS er forankret i Hvidovre kommune. 5 af kommunens 9 skoler blev udvalgt til projektskoler de sidste 4 skoler blev kontrolskoler. 10 læsevejledere, 2 fra hver af de 5 projektskoler (og 8 læsevejledere fra de 4 kontrolskoler) 10 historielærere på 7. årgang, 2 fra hver projektskole (og 8 historielærere fra kontrolskolerne) 10 syvende klasser, 2 fra hver projektskole (ca. 250 elever) og 8 syvende klasser, 2 fra hver kontrolskole (ca. 200 elever) 3

4 Læsevejlederprojektet (kollegacoaching) Projektets formål, indhold og struktur Projekt VIS havde til formål at udvikle og afprøve en model for et tværfagligt samarbejde på skolen om elevernes faglige læseundervisning (forståelsesstrategier) Skolens læsevejledere som centrale ressourcepersoner i elevernes faglige læseudvikling Praksisudvikling gennem kollegacoaching Hvorfor kollegacoaching hvorfor fokus på læsevejlederen? Ringe transfer af forskningsbaseret viden gennem traditionelle efter/videreuddannelsesindsatser Forskning i praksisudvikling viser, at effektiv praksisudvikling sker i et samarbejde mellem faglærere og læseeksperter lokalt på den enkelte skole. Læsevejlederen er skolens læsefaglige ekspert. (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis- Selinger & Beckingham, 2004; Cantrell & Hughes, 2008) Kollegacoaching eller supervision? Kollegacoaching kollegasupervision? Læsecoachens faglige kvalifikationer (IRA, 2006): - Læsedidaktisk ekspertise - Undervisningserfaring - Voksenpædagogisk erfaring - Ledelses- og samarbejdsevner Læsecoachens særlige arbejdsfunktioner? En læsecoach er en person, der er uddannet til at vejlede lærere om aktiviteter og tiltag, som styrker elevernes faglige læsefærdigheder. Læsecoachen fremmer lærerens bevidsthed om egen praksis og professionelle udvikling gennem et samarbejde med faglæreren om elevernes faglige læsning. (IRA, 2006; Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Cantrell & Hughes, 2008) 4

5 Læsevejlederprojektet: Tidsplan og struktur Tidperiode Aktiviteter Efterår 2012 Skoleaftaler om deltagelse i Projekt VIS (fx skemabindinger) Udvikling af model for kollegacoaching og redskaber Evalueringsredskaber Forår 2013 Møder med deltagende faglærere Afvikling af læsevejlederkursus del 1 Efterår 2013 Afvikling af læsevejlederkursus del 2 Informationsdag for faglærere og skoleledere Førmåling Praksisperiode (med skolebesøg og netværksmøder) Eftermåling Forår 2014 Analyser og rapportering Efterår 2014 Informationskampagne Projekt VIS: fra efteruddannelse til hverdag? Projektets model for forskningsbaseret praksisudvikling: 1. Efteruddannelse etablering af viden og bevidsthed (19 lektioner) 2. Kollegacoaching Praksisudvikling gennem faglig vejledning og coaching (14 ugers praksisperiode) lokalt på skolen 3. Kollegial inspiration og støtte vidensdeling gennem netværker (Knight, 2007; Knight, 2011; Snow, Ippolito & Schwartz, 2005; Butler, Lauscher, Jarvis-Selinger & Beckingham, 2004; Cantrell & Hughes, 2008) Læsevejlederens uddannelsesforløb VIS-strategierne (læsedidaktisk ekspertise) VIS-strategiernes hvad, hvordan og hvorfor Differentiering af redskaber og strategier Evaluering af kvaliteten af elevens arbejde med strategi/redskab Modellering af strategier i klassen Modellering i teori og praksis Videooptagelser af egen praksis (og faglærers!) Samarbejdet med faglæreren (voksenpædagogisk viden) Metoder og redskaber i kollegacoaching a. Samtaleteknik b. Kollegaobservationer og feedback (observationslog) c. Projektets samarbejdsmodel Læsevejleders støttekorset Læsevejleders refleksioner (refleksionslog) Netværksmøder Skolebesøg Svar på akutte problemstillinger (via mails og tlf.) 5

6 Projekt VIS: Møde- og samarbejdsstruktur Første møde med faglærer: aftaler om emne, fagmål, tekst, fagord, strategi. Læsevejleder i klassen: modellerer VIS-strategi faglærer observerer og noterer på eget skema. Næste møde med faglærer: teamet drøfter faglærers observationer og aftaler læsevejleders observationspunkter. Læsevejleder i klassen: faglærer modellerer VIS-strategi for klassen læsevejleder observerer og noterer i egen observationsguide. Næste møde med faglærer: Teamet drøfter læsevejleders observationer. Læsevejleder gennemgår ny VIS-strategi og aftaler næste uges indsats. Modellering/observation i klassen Ugens historietimer Faglærermøde Ugens historietimer Modellering/observation i klassen Faglærermøde Månedligt netværksmøde Kollegial støtte VIS-gruppens skolebesøg VIS-strategierne Forståelsesstrategi: Se teksten an! Redskab eller strategi Se teksten an 1 (overblikslæsning) Afsnittets 2 emnesætning VØL: 3 Mindmap (brainstorm) VØL: 4 spørgsmål og svar Tegn på kvalitet og udvikling i elevens brug af redskabet/strategien 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven fokuserer af sig selv på iøjefaldende elementer i sidens layout (fx fotos) 3. Eleven viser bevidsthed om overbliksskabende elementer på siden, fx overskrifter, farvemarkeringer, faktabokse og deres funktion i tekstens faglige formidling. 4. Eleven udnytter ud over overbliksskabende elementer på siden (fx overskrifter, farvemarkeringer, faktabokse) tillige teksttypens særtræk til at skabe forventninger om faglige sammenhænge (fx kronologi, kategori/elementer, årsag/følger) 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan finde (understrege) en eller flere sætninger i afsnittet, som udpeger det nye delemne/den nye drejning af emnet, men kan ikke skelne mellem uddybende deltaljer og selve emnesætningen 3. Eleven kan udnytte tekstens struktur og viden om emnet til at identificere emnesætninger i afsnittet. 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan fastholde en overordnet emneopdelt struktur ( hverdagssystematik ) 3. Eleven kan udnytte sit mindmap til at fokusere på nye informationer i teksten. Disse tilføjes korrekt i strukturen. 4. Eleven kan anvende fagets klassifikationssystem til at fastlægge mindmappets struktur. 1. Eleven kan følge lærerens anvisninger (kan følge proceduren: hvordan ) 2. Eleven kan bruge tekstens struktur: overskrifter og andre ledetråde i teksten (fx illustrationer, dots og faktabokse) til at udforme og besvare egne spørgsmål: a. Eleven kan selv lave fakta-spørgsmål (hvad, hvornår, hvem) b. Eleven kan selv lave uddybende forståelses-spørgsmål (hvordan, hvorfor, hvorledes, under hvilke betingelser) 3. Eleven kan bruge afsnittets emnesætning til at udforme fakta og forståelsesspørgsmål (og besvare dem) til tekstens indhold Hvad? At få et overblik over teksten Hvorfor? Denne strategi hjælper mig til at bestemme et læseformål. Når jeg ser teksten an, bliver jeg opmærksom på: hvad jeg ved om emnet i forvejen hvad forfatterens plan kan være hvilke dele teksten består af hvor jeg skal starte og slutte læsningen (finde en læserute) Hvordan? 1. Jeg slår op på siden 2. Så læser jeg overskriften: Hvad fortæller den mig om emnet? 3. Så læser jeg overskrifter på afsnit: Hvad fortæller de mig om emnet? 4. Så kigger jeg på fotos og illustrationer: Hvad fortæller de mig om emnet? 5. Så kigger jeg efter faktabokse: Hvad fortæller de mig om emnet? 6. Så læser jeg 2-3 små uddrag af teksten (ca. 10 linjer i alt): Er teksten let eller svær at forstå? 7. Så spørger jeg mig selv: Hvad ved jeg nu om teksten? Definition Ordkendskabskortet Redskab eller strategi Differentiering til svage elever Differentiering til stærke elever Redskab eller strategi Differentiering til svage elever Differentiering til stærke elever Det er ikke Eksempler/underkategorier Egenskaber/Karakteristika Elevens ordkendskab: 1. Svage elever arbejder i stedet med Stærke elever skal selv overveje, om Gæt et ord a. Elevvenlige ordforklaringer deres ordforklaring er dækkende b. Match ord/forklaring teksten giver yderligere oplysninger c. Match overbegreb og ord fra teksten de skal søge supplerende oplysninger i ordbøger og leksika Elevens ordkendskab: Svage elever kan få et delvist udfyldt Dygtige elever skal Ordkendskabskort ordkendskabskort, de skal arbejde med tjekke eget ordkendskabskort med tekstens indsæt eksempler/underkategorier på ordet fra informationer teksten finde relevante modsætningsord (evt. forklare brug tekstens forklaring på ordets betydning til forskellen på et synonym og et modsætningsord) at skrive en definition Tekstens centrale Svage elever arbejder med tekstens hvem, hvad, Dygtige elever kan elementer: overskrifter hvor, hvornår lave overskrifter til tekstens afsnit, som udleveres til og opsummering klassen før læsning bruge tekstens hvem, hvad, hvor, hvornår til at lave opsummering Samarbejdet med faglæreren Introduktion til arbejdet Læsevejleders refleksionslog 3. med (nye) strategier og redskaber a. Bruger faglæreren modellering til at synliggøre, hvordan eleverne skal tænke? b. Bliver strategiens hvordan og hvorfor tydeliggjort? Navn: Uge: Klasse: Elev/lærer-interaktion i 4. gennemgangen Hvordan får faglærer aktiveret eleverne i sin introduktion? Arbejdsområder i forbindelse med coaching af faglærere At forstå tekstens fremstilling (faget), så jeg kan bruge de vigtige 1. oplysninger i min modellering af strategien. Mine kommentarer og refleksioner 5. Elevernes arbejde med redskab/strategi a. Hvor meget tid afsættes til, at eleverne øver sig på aktiviteten (fx mindmap)? b. Hvordan samles der op på opgaven, og hvordan evalueres elevernes arbejde? At modellere (tydeliggøre) 2. forståelsesstrategi/redskab for elever og lærer. At fastholde min opmærksomhed på 3. aftalte fokuspunkter, når jeg observerer faglæreren in action. At pege på og anbefale indsatser på 4. en måde, så faglæreren ikke oplever det som kritik. At nå at se (overskue), om eleverne 5. arbejder fornuftigt med redskabet/strategien. Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse At foreslå alternative aktiviteter til 6. de med svage/dygtige/uinteresserede elevernes læsning af fagteksten? elever. Tekstens faglige sammenhæng Bruger du andre aktiviteter og Andet? informationskilder end teksten i arbejdet 7. med emnet - hvilke? Formålet med at læse fagteksten Hvilke oplysninger/hvilke sammenhænge er det vigtigt, at eleverne har lært efter at have læst teksten? Tekstens udfordringer (fx svære ord, vanskelige faglige forklaringer)? Hvad kan du gøre, som kan hjælpe eleverne med at håndtere disse vanskeligheder? Elever med særlige behov Er der elever i klassen, som vil have brug for særlige hjælpemidler og redskaber for at få udbytte af teksten hvad kan du gøre? a. Virker eleverne motiverede for at arbejde Elevernes aktivitetsniveau 6. med strategien/aktiviteten? og motivation b. Forstår eleverne, hvordan de skal arbejde? Forberedelse af ny Skriv fx kommentarer om: læseopgave (fx i klassen a. Får faglærer tydeliggjort læseformålet? 7. eller i forbindelse med b. Bliver elevernes forhåndsviden bragt i spil? hjemmeopgaver) c. Giver faglæreren ordforklaringer til ord i ny tekst? Er der særlige tiltag for a. Hvordan støtter faglæreren elever med 8. elever med særlige behov vanskeligheder? (svage/dygtige elever) b. Får dygtige elever nye udfordringer? Andre observationer af 9. relevans for elevernes faglige læsning Evaluering af elevernes arbejde med teksten: Notér dine overvejelser her Skriv hvordan det gik? 6

7 Læsevejlederprojektet: evalueringsredskaber Læsevejlederprojektet blev evalueret ved hjælp af forskellige metoder: a. Spørgeskemaer til læsevejledere, faglærere og skoleledere (før/efter praksisperiode) b. Læsevejlederes og faglæreres logbogsnotater (on-line) c. VIS-gruppens skolebesøg og netværksmøder (on-line) d. Tests af elevudbytte, fx bevidsthed om nyttige forståelsesstrategier, ordkendskab og faglig viden (før/efter praksisperiode) Læsevejledernes erfaringer med VIS-strategier og redskaber Læsevejleders kursusforløb evalueret på skala M SD fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) 1 Har du lært læseredskaber og strategier at kende rigtig godt? 6,0 0,70 2 Har du følt dig tryg og klædt på til opgaven at modellere 6,10 0,57 strategier i klassen? 3 Har strategiernes hvad, hvordan hvorfor hjulpet dig til at 6,75 0,46 modellere strategierne? 4 Er du blevet bedre til at samarbejde, vejlede og coache 4,90 0,88 kolleger? 5 Oplever du, at de udleverede oversigter og materialer gode 6,30 0,68 og nyttige i arbejdet som læsevejleder? 6 Er læsevejleders refleksionslog et nyttigt redskab til at 5,0 1,23 fastholde/synliggøre tanker om samarbejdet? 7 Er læsevejleders observationsguide et nyttigt redskab til at 5,20 1,48 fastholde observationer i kassen? VIS-strategiernes nytteværdi Læsevejlederne vurderede generelt, at VISstrategierne var nyttige for elevernes forståelse af teksterne, M = 5,54 af max 7 (SD = 1,12). 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne var blevet mere aktive i timerne og forstod teksterne bedre 7 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne huskede indholdet af teksterne bedre. kun 3 af 10 læsevejledere oplyste, at eleverne blev mere motiverede af de faglige læseaktiviteter. 7

8 Læsevejlederes evaluering af kollegacocahing Samarbejdet med historielæreren evalueret på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) M SD Faglærer har følt sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder (max 7) Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder (max 7) Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier (max 7) Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering (max 7) 5, 58 1,07 5,46 1,50 5,23 0,92 4,92 1 Læsevejlederprojektet: evaluering Historielærere om VIS-strategier Er VIS-strategierne lette at integrere i fagundervisningen? Svar: M = 5,22 af max 7 (1 = meget svært, 7 = meget let). Forberedelsestid ved at integrere forståelsesstrategier i historieundervisningen? 7 af 9 lærere: brugte mere tid på at forberede undervisning, men det var værd at bruge tid på -1 lærer angav samme forberedelsestid. Har VIS-strategiernes betydning for elevernes forståelse og hukommelse for teksternes indhold? Svar: M = 5 af max 7 (1 = slet ikke, 7 = i høj grad). Historielærernes evaluering af kollegacoaching Spørgsmål om samarbejdet med læsevejlederen evalueret på skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i høj grad) M SD Faglærer følte sig støttet/motiveret af samarbejdet med læsevejleder 6,22 1,09 Faglærer har udviklet sit kendskab til metoder og redskaber gennem samarbejdet med læsevejleder 5,56 1,6 Samarbejde med læsevejleder har styrket faglærers forståelse 5,89 af, hvordan man skal undervise i forståelsesstrategier 1,05 Læsevejleder har bidraget med gode ideer til differentiering 4,33 1,11 Faglærers anbefaling til kollega om samarbejde med læsevejleder 6,33 1,11 8

9 Opsamling og perspektivering 1. Strukturelle forudsætninger a. Ledelsens engagement og støtte b. Faglæreres ønsker om praksisudvikling c. Læsevejleders skemafri tid 2. Læsevejlederkvalifikationer a. Læsefaglig ekspertise b. Undervisningserfaring c. Coachingkvalifikationer 9

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold 1.

Læs mere

Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning

Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning 1 Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Hvis elever i folkeskolen skal udvikle effektive faglige læsefærdigheder,

Læs mere

Projekt VIS. Læsevejlederprojektet

Projekt VIS. Læsevejlederprojektet Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Læsevejlederprojektet Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine Nobelius og Karina Brunsgaard Bek For Undervisningsministeriet

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

VIS-rutinen. Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster

VIS-rutinen. Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster VIS-rutinen Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere