Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning"

Transkript

1 1 Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Hvis elever i folkeskolen skal udvikle effektive faglige læsefærdigheder, der sætter dem i stand til selvstændigt at tilegne sig og formidle viden, så må skolens faglærere ikke alene formidle deres fags særlige problemstillinger, metoder og redskaber; de må også undervise eleverne i, hvordan de selvstændigt tilregner sig viden i faget ved hjælp af såvel tekstbaserede materialer som andre formidlingsformer (Arnbak, 2012). En sådan tankegang afspejles da også i de nye Fælles Mål, hvor begreber som faglig læsning, ordkendskab og kendskab til teksters formål og struktur er skrevet ind i målbeskrivelserne for de enkelte fag (Undervisningsministeriet, 2014). Men det er faktisk ikke nogen enkel sag for en faglærer, der er uddannet til at formidle viden i et fagområde, at integrere undervisning i forståelsesstrategier og andre læsefaglige aktiviteter i fagundervisningen. Undervisning i fagets særlige læsekrav og læsefaglige metoder og redskaber har traditionelt ikke været en del af undervisningen i fagene på læreruddannelsen (professionshøjskolerne). De fleste faglærere vil derfor have behov for læsefaglig hjælp og vejledning til at se nye muligheder, redskaber og metoder, der kan gavne elevernes selvstændige videnstilegnelse. I det følgende beskrives erfaringer fra Læsevejlederprojektet i Projekt VIS, et projekt om faglig læsning, der er finansieret af UVM og DLF (Arnbak, 2014). Læsevejlederprojektet havde til formål at udvikle og afprøve en model for et tværkollegialt samarbejde om elevernes faglige læseundervisning (kollegacoaching). Læsevejlederen havde i denne model ansvaret for at støtte faglærerne i deres fagdidaktiske udviklingsprocesser. Du kan læse mere om projektets metode og værktøjer i VIS-manual Læsevejledernes kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning, som bliver tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside. De modeller og værktøjer, som blev udviklet til projektet, er ikke knyttet specifikt til et bestemt fag. I projektet er faget historie valgt, fordi erfaringer viser, at læsning af fagets tekster stiller relativt store krav til elevernes forståelses- og følgeslutningsarbejde. Projektets deltagere Læsevejlederprojektet var forankret i Hvidovre kommune, hvor fem skoler deltog som projektskoler, og fire andre skoler deltog som kontrolskoler. Fra hver skole deltog to læsevejledere, to faglærere, der underviste i historie på 7. årgang (i alt 18 læsevejledere og 18 faglærere), og to 7. klasser (i alt 18 klasser). Projektgruppen bestod af projektleder og lektor Elisabeth Arnbak, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet, Post Doc. Louise Rønberg, Institut for Uddannelse og Pædagogik,

2 2 Århus Universitet, Ordblindekonsulent Karina Brunsgaard Bek, VUC Hvidovre-Amager, Lektor Trine Nobelius, Professionshøjskolen UCC, Faglig konsulent Mia Finnemann Schultz, Socialstyrelsen. Projektets forståelsesstrategier og faglige læseredskaber Fokus for projektets tværkollegiale samarbejde mellem læsevejleder og faglærer var syv forståelsesstrategier eller redskaber til støtte for elevernes udbytte af den faglige læsning (se tabel 1). Elevernes undervisning i disse strategier skulle integreres i selve fagundervisningen, her repræsenteret ved faget historie, således at nytten af strategierne blev synliggjort i den daglige undervisning. Nr. Fokusområde Redskab eller strategi 1 Fokus på elevens forhåndsviden Se teksten an! + læseformål til tekstlæsningen 2 Fokus på afsnittets indhold Afsnittets emnesætning 3 Fokus på elevens forhåndsviden VØL: Aktivering af forhåndsviden (brainstorm, mindmap) 4 Fokus på tekstens centrale elementer VØL: spørgsmål til tekst og svar 5 Fokus på fagligt ordkendskab Gæt et ord 6 Fokus på fagligt ordkendskab Ordkendskabskort 7 Fokus på tekstens centrale elementer Tabel 1. Oversigt over læsevejlederprojektets forståelsesstrategier og redskaber. Overskrifter til afsnit (opsummering i en sætning) I projektet indgik et uddannelsesforløb for læsevejlederne på 19 lektioner. Uddannelsesforløbet var delt i 2 dele, hvor første del omfattede læseteoretisk og læsedidaktisk viden (forår 2013), og anden del omfattede voksenpædagogik og kollegacoaching (efterår 2013). Efterfølgende afprøvede læsevejlederne samarbejdsmodellen og de redskaber, der var udviklet hertil i en 14 ugers praksisperiode. Projektets samarbejdsmodel I Læsevejlederprojektet blev der valgt en enkel samarbejdsmodel. Den enkelte læsevejleder var ansvarlig for at samarbejde med - og vejlede én historielærer i forbindelse med dennes undervisning i historie i 7. klasse. Projektet søgte således ikke at afspejle hverdagens komplekse samarbejdsrelationer og arbejdsopgaver, men havde til formål at sikre, at læsevejleder og faglærer havde rimelige muligheder for at gøre sig erfaringer med projektets samarbejdsstruktur.

3 3 Læsevejlederen var til stede i klassen i én ugentlig historietime; historielæreren underviste selv i ugens anden time. Ved projektets opstart blev der aftalt et coaching-møde før selve undervisningen, hvor arbejdet med de første 2 ugers redskab/strategier konkretiseredes. I ugens første undervisningstime modellerede læsevejlederen ugens strategi. Derefter tog historielæreren over og gennemførte resten af undervisningen med fokus på de planlægte faglige mål og de udvalgte fagord/før-faglige ord. I ugens anden lektion fortsatte faglæreren alene arbejdet med den udvalgte strategi/redskab og arbejdet med emnet. I uge 2 observerede læsevejlederen faglærerens undervisning og brug af redskabet/strategi. Læsevejlederens observationer havde fokus på, om læreren tydeliggjorde formål og fremgangsmåden for strategien, og om elevene blev aktivt inddraget i gennemgangen. I ugens sidste lektion fortsatte faglæreren gennemgangen af emnet og brug af redskabet. Faglæreren evaluerede elevernes udbytte af den faglige læseundervisning især med fokus på strategiens hvordan og hvorfor. På mødet mellem læsevejleder og faglærer drøftede deres erfaringer. Læsevejleder opsummerede disse og noterede dem ned i Faglærermøde: aftaleark. Disse mødeplaner samt læsevejleders og faglærers refleksionslogs var udgangspunktet for møde med VIS-gruppen på skolebesøgsdagene. Deltagerrefleksioner En vigtig del af denne praksisudvikling var at udvikle deltagernes bevidsthed om egen praksis og egne reaktioner på nye tiltag. Derfor havde både læsevejleder og historielærer til opgave at skrive om deres erfaringer i en refleksionslog. Såvel læsevejleders som historielærers logs blev uploadet til projektets mapper på Hvidovres Fællesnet. Her havde projektgruppen adgang til deltagernes logs og kunne følge processen on-line, kommentere og besvare spørgsmål efter ønske. Supervision og støtte i læsevejleders kollegavejledning Læsevejlederne mødtes en gang om måneden med de andre læsevejledere i projektet. På disse netværksmøder drøftede læsevejlederne deres erfaringer med samarbejdet og med projektets forståelsesstrategier og redskaber og udvekslede gode ideer. Hver læsevejleder havde desuden tilknyttet en repræsentant fra VIS-gruppen. En gang om måneden (4 gange i praksisperioden) kom VIS-gruppen på skolebesøg, hvor de overværede læsevejlederens (eller historielærers) modellering i klassen og deltog i mødet mellem parterne. Der var tillige løbende mail-korrespondance mellem læsevejleder og forsker, som indgik i den løbende evaluering af projektet. Læsevejledernes og faglærernes erfaringer med projektets samarbejdsmodel og metoder blev indsamlet via spørgeskemaer og forskergruppens refleksionslogs og observationer fra skolebesøgene. Modellering af forståelsesstrategier i klassen Som helhed gav gruppen af læsevejledere udtryk for, at de var blevet modtaget positivt både af lærer og elever, men at det var anderledes og svært at modellere (fx tænke højt undervejs i strategiens fremgangsmåde) brugen af forståelsesstrategierne. I starten tog læsevejlederens modellering af forståelsesstrategien længere tid end planlagt og også længere tid, end læreren fandt

4 4 ønskeligt. Faglærergruppen ændrede dog holdning til arbejdet med forståelsesstrategierne, efterhånden som de erfarede, at eleverne rent faktisk kom til at arbejde med fagets problemstillinger, ord og begreber, og at de så ud til at forstå og huske disse bedre end sædvanligt. Læsevejlederne gav udtryk for, at de oplevede at eleverne havde udbytte af deres modellering og var aktive undervejs i processen. Især de svagere elever virkede, som om de fik udbytte af, at læsevejleder/læreren tydeliggjorde, hvordan man skulle arbejde med en strategi og hvorfor den var nyttig i det faglige læsearbejde. Elevudbytte af strategiundervisningen Både læsevejledere og historielærere vurderede, at VIS-strategierne var nyttige for elevernes forståelse af fagteksterne. På en skala fra 0 (slet ikke) til 7 (meget nyttig) gav læsevejlederne i snit VIS-strategierne 5,5 af max 7 (SD = 1,12), og historielærerne 5 af max 7 (SD 1,11). Implementering af forståelsesstrategier i fagundervisningen Generelt oplevede historielærerne, at det var relativt let at inddrage VIS-forståelsesstrategierne i deres historieundervisning (i snit = 5,22 af max 7). Historielærerne blev også bedt om at forholde sig til forberedelsesbyrden, når de skulle integrere arbejdet med forståelsesstrategier i deres historieundervisning. 7 af de 9 projektlærere oplyste, at de skulle bruge mere tid på at forberede deres undervisning, men at det var værd at bruge tid på, og én lærer angav samme forberedelsestid. Kollegialt samarbejde om faglig læseundervisning I hverdagen er undervisere meget autonome personer, der selv planlægger og gennemfører undervisning i deres fag. Det kræver derfor overskud, motivation og velvilje at samarbejde med andre om indhold, struktur og form af undervisning. Et kritisk punkt i samarbejdet var da også klare aftaler om læsevejlederens og faglærerens ansvarsområder i projektets historieundervisning. Det tog et stykke tid at få modellen for samarbejdet mellem de to parter til at fungere, og alle erfaringer viste, at det krævede respekt for kollegaens banehalvdel og for hinandens viden og ekspertise. Læsevejledere og historielærere besvarede samme spørgsmål om samarbejdsmodellen og de værktøjer, der blev benyttet i samarbejdet mellem læsevejleder og faglærer. Parterne havde en meget positiv opfattelse af deres samarbejde. Både læsevejledere og historielærere vurderede, at historielæreren havde oplevet samarbejdet som positivt og motiverende, at denne havde udviklet sit kendskab til faglige læsemetoder og redskaber gennem samarbejdet, og at historielæreren havde udviklet en bedre forståelse af, hvordan man kan undervise i forståelsesstrategier. Historielærernes positive evaluering af samarbejdet blev klart formuleret i deres positive anbefaling til kolleger af samarbejdet med læsevejlederen (I snit = 6,33 af 7 mulige). Kollegacoaching en genvej til effektiv faglig læseundervisning? Såvel nationale som internationale undersøgelser (Knight, 2007; EVA, 2005) har peget på, at forskningsbaseret viden om effektive undervisningsmetoder ikke i tilstrækkelig grad konkretiseres i den daglige undervisning i grundskolen. Erfaringer fra projektgruppens skolebesøg og data fra spørgeskemaer til læsevejledere, historielærere og skoleledere har vist, at samarbejdsmodellen (kollegacoaching) har fungeret tilfredsstillende for alle involverede parter. Det står dog også klart,

5 5 at kollegacoaching har nogle klare præmisser, som skal være opfyldt, for at samarbejdet fungerer, og elevernes faglige læsning får fokus i fagundervisningen. Praksisudvikling kræver en engageret og synlig ledelse Hvis skolens ledelse ønsker, at man på skolen gør en særlig indsats for at styrke alle elevers faglige læsefærdigheder, så må den aktivt understøtte faglærernes professionsudvikling. Skolelederen har en vigtig funktion som engageret og positiv indpisker, der holder faglærerne til ilden og på en venlig måde kræver af dem, at de samarbejder med fx læsevejlederen om elevernes arbejde med fagets tekster. At bistå andre kolleger i en udvikling af deres praksis kræver erfaring; derfor må læsevejlederen have rimelige muligheder for at udvikle sin ekspertise og gøre sig erfaringer i kollegacoaching. I USA er læsecoachen ofte fuldtidsansat til at varetage dette job på en skole (Knight, 2007, Toll, 2006). Vi anbefaler ligeledes, at skolens ledelse sørger for, at den eller de læsevejledere, der skal varetage kollegacoaching har mindst halvdelen af deres arbejdstid inden for dette område. Gode intentioner er ikke tilstrækkeligt til at skabe rimelige muligheder for samarbejde på tværs af faggrupper. Der skal både ressourcer (arbejdstimer) og en fleksibel skemalægning til for at få samarbejdet til at fungere. En læsevejleder må være uddannet i kollegacoaching Hvis læsevejlederne skal have ansvaret for kollegernes praksisudvikling, så må gruppen af læsevejledere efteruddannes. Det betyder, at der må etableres en supplerende uddannelse inden for læsefaglig kollegacoaching og vejledning specifikt rettet mod læsevejledergruppen. Det kunne være et ekstra modul på læsevejlederuddannelsen (med afsluttende opgave) eller blot et supplerende kursus i kollegacoaching. Den supplerende læsecoach-uddannelse kunne også etableres lokalt i den enkelte kommune med læsekonsulenten som lokal uddannelsesansvarlig og med hjælp fra eksterne forskere. På langt sigt vil det være formodentlig være hensigtsmæssigt, at læsekonsulenten indtager en aktiv rolle i efteruddannelsen af læsevejlederne på dette område. Litteratur Arnbak, E. (2012). Styrkelse af elevernes faglige læse- og skrivefærdigheder et tværfagligt skoleprojekt. Faglig læsning i alle skoleformer. I Fællesskrift Dansklærerforeningen (mit.dansklf.dk). Arnbak, E. (2014). Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Læsevejlederprojektet. København. Butler, D.L., Lauscher, H.N., Jarvis-Selinger, S. & Beckingham, B. (2004). Collaboration and selfregulation in teachers professional development. I Teacher & Teacher Education, 20 s Cornett, J. & Knight, J. (2008). Research on coaching. I Coaching: approaches and perspectives. US: Corwin Press.

6 6 Danmarks Evalueringsinstitut (2005). Læsning i folkeskolen Deshler, D.D., Schumaker, J.B., Lenz, K.B., Bulgren, J.A., Hock, M.F., Knight, J. & Ehren, B.J. (2001). Ensuring Content-Arealearning by Secondary Students with learning Difficulties. I Learning Disabilities Research and Practice, 16 (2). Fisher, D. Frey, N. Lapp, D. (2008). Shared Readings: Modeling Comprehension,Vocabulary, Text Structures, and Text Features for Older Readers. I The Reading Teacher, 61(7), pp Heller, R. & Greenleaf, C. (2007). Literacy instruction in the content areas: getting to the core of middle and highschool improvement. Washington DC: Alliance for excellent education. Institute of Education Sciences (2008). Improving Adolescent Literacy: Effective Classroom and Intervention Practices, s National center for education evaluation and regional assistance. Institute of Education Sciences. US Department of Education. International Reading Association. (2006). Standards for middle and high school literacy coaches. Newark, DE: Author Kamil, M. L., Borman, G. D., Dole, J., Kral, C. C., Salinger, T., and Torgesen, J. (2008).Improving adolescent literacy: Effective classroom and intervention practices: A Practice Guide (NCEE # ). Washington, DC: National Center for Education Evaluation and Regional Assistance, Institute of Education Sciences, U.S. Department of Education. Retrieved from Knight, J. (2007). Instructional Coaching - A Partnership Approach to Improving Instruction. US: Corwin Press. National Reading Panel (2000). Teaching children to read: An evidence-based Assessment of the Scientific Research Literature on Reading and its Implications for Reading Instruction. Washington DC: National Institutes of Health. Paramore, T. (2007). Coaching conversations for beginners. Journal of Language and Literacy Education [On-line], 3(1), Toll, C. (2005). The Literacy Coach s Survival Guide. US: International Reading Association. Toll, C. A. (2006). Lenses on Literacy Coaching. Conceptualizations, Functions, and Outcomes. US: Christopher-Gordon Publishers, inc. Undervisningsministeriet (2014).

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Indhold. Målet: Udvikling af gode læserutiner Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak IUP, Århus Universitet Indhold 1. Transfer

Læs mere

Projekt VIS. Læsevejlederprojektet

Projekt VIS. Læsevejlederprojektet Projekt VIS (Viden, instruktion og strategier) Læsevejlederprojektet Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine Nobelius og Karina Brunsgaard Bek For Undervisningsministeriet

Læs mere

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold 1.

Læs mere

VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning

VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning VIS - manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse- og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

VIS-rutinen. Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster

VIS-rutinen. Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster VIS-rutinen Udvikling og afprøvning af planlægningsværktøj til historieundervisning med fokus på læsning af fagets tekster Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz, Trine

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Læsevejlederens rolle på skolen

Læsevejlederens rolle på skolen Pæd.kons. Lis Pøhler E: lis.poehler@gmail.com www.laesning.dk Læsevejlederens rolle på skolen Læsning og skrivning i alle fag LærerTRÆF 2013 Danmarks Lærerforening Onsdag den 10. april 2013 WORKSHOP 9:

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Fællesskrift. Fag- 11 lig. læsning. i alle skoleformer

Fællesskrift. Fag- 11 lig. læsning. i alle skoleformer Fællesskrift læsning Fag- 11 lig i alle skoleformer Tosprogsdimensionen i faglig læsning i danskfaget Styrkelse af elevernes faglige Læseog skrivefærdigheder et tværfagligt skoleprojekt Genrepædagogik

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have

Lærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar Institut for Skole og Læring

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar Institut for Skole og Læring Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2013 Mandag den 25. januar 2016 Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO Generelle informationer: Skovsgård SFO Hovedgaden 71, Skovsgård 9460 Brovst Tlf. 72 57 81 55 Mobil : 41 91 31 55 Hjemmeside:

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Oversigt over oplægget i dag

Oversigt over oplægget i dag Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Inklusion og læsestrategier i indskolingen

Inklusion og læsestrategier i indskolingen FORLAG Inklusion og læsestrategier i indskolingen. Uddannet dansk- og billedkunstlærer, læsevejleder og redaktør på ny indskolingsportal på Danskfaget.dk. Inklusionsopgaven er i høj grad også en del af

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

PLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015

PLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015 PLC som reformbryder Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole Oplæg - KL - It i undervisning og læring - 26.08.2015 Roland Hachmann Videnscenter for Almen Pædagogik og Formidling Rhac@ucsyd.dk Det

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2011 Erhvervsuddannelserne Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2010... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere