Hvordan fastholder vi flere unge på de gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan fastholder vi flere unge på de gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland?"

Transkript

1 Hvordan fastholder vi flere unge på de gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland? Inspirationskatalog for arbejdet med fastholdelsesindsatsen Torben Pilegaard Jensen Helle Bendix Kleif Peter Ejbye-Ernst Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

2 INDHOLD FORORD OG INTRODUKTION 3 TEMA 1: OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLEN 4 TEMA 2: UNDERVISNINGSTILRETTELÆGGELSE 6 TEMA 3: TILBUD UD OVER DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING 8 TEMA 4: VEJLEDNINGSTILBUD 10 TEMA 5: FRAVÆR OG SANKTIONER 12 KORT OM UNDERSØGELSEN 14

3 FORORD INTRODUKTION Årgangen af elever, der i 2002 påbegyndte en gymnasial uddannelse i Region Nordjylland havde landets næsthøjeste gennemførelsesprocent på 81, årgangen havde landet højeste på 84,1. Hvis vi skal nå målet om, at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse, kræver det en fokuseret indsats i grundskolen, ungdomsvejledningen og på ungdomsuddannelserne. Men der er desværre ingen hurtige og enkle veje til den indsats. Det er en kompliceret opgave, der først og fremmest kræver fokus og en samlet og koordineret indsats. Det er endvidere en indsats, der kræver, at man reflekterer over sin egen praksis og gruppen af unge, man har med at gøre. I dette inspirationskatalog har vi samlet en række af de dilemmaer og spørgsmål, som det vil være relevant for særligt de gymnasiale uddannelsesinstitutioner at overveje, når de vil styrke indsatsen for at fastholde flere unge. Inspirationskataloget er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse, som KORA har lavet for Region Nordjylland, Regional Udvikling. Undersøgelsen har set på, hvordan de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland arbejder med at fastholde de unge. Resultaterne fra undersøgelsen kan du finde i rapporten Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland (se Se også afsnittet Kort om undersøgelsen sidst i Inspirationskataloget. Inspirationskataloget uddyber de variationer i uddannelsesinstitutionernes fastholdelsespraksis, som også beskrives kort i undersøgelsens kvalitative analyse. Kataloget kommer omkring følgende fem temaer: Overgangen fra grundskolen Undervisningstilrettelæggelse og fastholdelse Tilbud ud over den obligatoriske undervisning Vejledningstilbud Fravær og sanktioner De fem temaer omfatter en kort motiveret indledning, en sammenfatning af, hvilke typer fastholdelsestilbud og indsatser der tages i brug på tværs af de seks medvirkende nordjyske uddannelsesinstitutioner, en figur, hvis centrale boks illustrerer fastholdelsestilbud og indsatser samt variationer i uddannelsesinstitutionernes måde at tilrettelægge indsatsen på. Variationerne er eksemplificeret i figurernes mindre bokse. Man kunne tænke sig andre variationer og forskelle i uddannelsesinstitutioners anvendelse af de nævnte fastholdelsestilbud. Derfor rummer alle figurer en tom boks som et oplæg til at tænke videre over egen praksis. Endelig stiller vi en række spørgsmål, som vi finder relevante i forhold til det enkelte tema og koblingen til fastholdelse. Forhåbningen er, at inspirationskataloget dermed bliver et konstruktivt redskab, som kan hjælpe til at sætte fokus på og skabe anledning til refleksion over egen praksis i forhold til fastholdelsesindsatsen. Forventningen til undersøgelsen var at blive i stand til at identificere, hvilke indsatstyper der var mest virksomme i arbejdet med at fastholde de unge. Det er imidlertid ikke muligt, på baggrund af den gennemførte undersøgelse, at anbefale nogle bestemte indsatstyper frem for andre. Derimod kan undersøgelsen danne grundlag for ny læring om og inspiration til, hvordan indsatsen i forhold til at fastholde unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser kan tilrettelægges, målrettes og organiseres. Det er vores håb, at inspirationskataloget kan indfri dette formål. Torben Pilegaard Jensen 3

4 TEMA 1: OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLEN Tidligere analyser af frafald på gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) viser, at frafaldet er størst i løbet af første skoleår. Lidt over halvdelen af det samlede frafald sker således inden for det første år, og næsten 65 % af omvalget finder sted i denne periode. Det er derfor også relevant at sætte fokus på og reflektere over, hvordan de gymnasiale uddannelsesinstitutioner konkret kan arbejde med at sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Sådan arbejder de i Nordjylland På de seks gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Nordjylland, som har medvirket i den kvalitative undersøgelse, foregår der alle steder et samarbejde med grundskolerne forud for overgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indsatsen, som tilbydes på tværs af de seks uddannelsesinstitutioner, består i: Brug af uddannelsesplaner Brobygning Opstartssamtaler Screening/test Kurser i studieteknik Alle uddannelsesplaner gennemgås ved studiestart Uddannelsesplaner konsulteres primært, hvis eleven ændrer adfærd, fx ved øget fravær Uddannelsesplaner Brobygning Opstartssamtaler Screening/test Kurser i studieteknik Samtaler med elever/ elever og forældre Screening for ord- og/eller talblindhed?? Opsøgende samarbejde med UU-vejledningen 4

5 Indsatsen, som består af brug af uddannelsesplaner, brobygning osv., har til hensigt at skabe en god overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelsen. Den samme indsats tilbydes på alle seks medvirkende uddannelsesinstitutioner i større eller mindre omfang. Det, som varierer fra uddannelsessted til uddannelsessted, og som i figuren er eksemplificeret i de små bokse, er blandt andet tilrettelæggelsen af arbejdet med det enkelte fastholdelsestilbud. Det er eksempelvis forskelligt, i hvilket omfang de seks uddannelsesinstitutioner benytter uddannelsesplanen, når de forbereder modtagelsen af nye elever. Der er således eksempler på, at der først skeles til uddannelsesplanen, når/hvis den enkelte elev udviser bekymrende adfærd, mens andre institutioner aktivt bruger den viden, der ligger i uddannelsesplanen i studiestarten eksempelvis som baggrund for en invitation til opstartssamtale eller som afsæt til tidligt fokus på udsatte elever. Enkelte har endda et udvidet samarbejde med UU-vejledningen omkring det fremadrettede indhold i uddannelsesplanen. Spørgsmål til refleksion: Arbejder I med at identificere og fastholde frafaldstruede elever i overgangen fra grundskolen? - Hvis nej, hvorfor ikke? - Hvis ja, hvordan gør I det? Hvem har ansvar for at identificere og opfange de unge, der er frafaldstruede i overgangen fra grundskole? Kunne I implementere og tilbyde flere indsatser til at understøtte en god overgang fra grundskolen? 5

6 TEMA 2: UNDERVISNINGSTILRETTELÆGGELSE Eleverne peger på, at variation og inklusion i undervisningen er en væsentlig drivkraft for deres motivation og fremmøde. Selve undervisningen og tilrettelæggelsen af undervisningen er således central i forhold til at fastholde de unge, og får både betydning for elevernes mulighed for at gennemføre uddannelsen og deres faglige udbytte. Det har fx en positiv effekt at skabe en socialt velfungerende og inkluderende klasserumskultur, da de gode relationer mellem elev-elev og elev-lærer bliver en ressource for eleverne særligt for de elever, der ikke har mulighed for at diskutere og hente hjælp til skolearbejde andre steder. Sådan arbejder de i Nordjylland I den konkrete undervisningssituation arbejder alle seks uddannelsesinstitutioner med fastholdelse gennem brug af forskellige metoder og arbejdsformer: Gruppearbejde Gruppefremlæggelser Kombineret tavle og klasseundervisning Opdeling af elever, der ønsker hhv. hurtigere og langsommere tempo Inddragelse af teknologi Brug af alternative læringsstile, fx cooperative learning. Løbende skemalæggerfunktion Klasser deles i to ved sprogundervisning Gruppearbejde Gruppefremlæggelse Kombineret tavle- og klasseundervisning Opdeling af elever Inddragelse af teknologi Alternative læringsstile (fx Cooperative Learning) Fælles pædagogiske principper Undervisningsmodulernes længde?? Deltagelse i projekter som Projekt Uddannelsesløft Obligatoriske pædagogiske kurser for lærerne 6

7 Igen findes kerneindsatsen i form af gruppearbejde, opdeling af klasser og brug af forskellige læringsstile på alle seks uddannelsesinstitutioner. Der, hvor vi finder en variation, er særligt i forhold til uddannelsesinstitutionernes ledelsesmæssige- og/eller fællesinstitutionelle beslutninger om undervisningstilrettelæggelse, eksemplificeret i figurens små bokse. Et sted har de valgt at dele alle klasser i to ved sprogundervisning, således at elevantallet ligger omkring elever i stedet for elever. Valget er begrundet i en vurdering af, at sprogfag kræver meget samtale og mere fokus på den enkelte elevs indlæring, og dermed ikke er velegnet til den høje normering. En anden variation blandt de seks uddannelsesinstitutionernes består i tilgangen til udvikling af lærernes kompetencer. Flere steder er det således obligatorisk for lærerne at deltage i eksterne projekter/kurser om specifikke målgrupper, såsom elever fra uddannelsesfremmede miljøer eller elever med diagnoser som ADHD og Aspergers Syndrom. Spørgsmål til refleksion: Gør I noget særligt i jeres tilrettelæggelse af undervisningen, for at fastholde de unge? Kan I gøre mere? Har I fælles mål for undervisningen på jeres skole? - Hvis ja, hvordan bliver de implementeret? Er der fx meldt fælles pædagogiske principper ud fra ledelsen, som lærerne lægger til grund for deres undervisningstilrettelæggelse? Afholdes der løbende fællesmøder, hvor fælles mål drøftes? Har I metodefrihed? - Hvis ja, ser I metodefrihed som en fordel eller en ulempe i forhold til at lave undervisning, der fastholder de unge? 7

8 TEMA 3: TILBUD UD OVER DEN OBLIGATORISKE UNDERVISNING Nogle elever har så store faglige problemer, der i sig selv kan være medvirkende til et frafald. Det kan fx dreje sig om elever fra uddannelses-/gymnasiefremmede miljøer, hvor muligheden for at få hjælp til lektielæsning er begrænset. Det er derfor interessant at undersøge og reflektere over, hvordan tilbud ud over den obligatoriske undervisning kan tilrettelægges, så de motiverer eleverne til at deltage. Sådan arbejder de i Nordjylland De faglige tilbud ud over den obligatoriske undervisning, der udbydes på tværs af de seks medvirkende uddannelsesinstitutioner, er: Ekstraundervisning Lektiecafé It-rygsæk Læsevejledning Lektiecafé drives af faglærere eller studerende Lektietid er integreret i det ugentlige skema Ekstraundervisning It-rygsæk Lektiecafé Læsevejleder Lektiecafé gøres attraktiv på forskellig vis, fx ved servering af kaffe/te og boller/frugt?? 8

9 Undersøgelsen viser, at de unge gerne tager imod tilbud om ekstraundervisning, hvis de eksempelvis har været syge og er kommet bagud, hvis de har brug for ekstra undervisning op til eksamen, eller hvis de mere generelt står svagt i det pågældende fag. Andre tilbud, såsom lektie-/studiecafé er vanskeligere at få de unge til at møde op til. Det er der forskellige årsager til, bl.a. fritidsarbejde, fritidsaktiviteter, sport, og muligheden for at få tidligt fri og undgå en ekstra lang skoledag. Uddannelsesinstitutionerne gør forskellige ting for at motivere de unge til at deltage i tilbud, der ligger ud over den obligatoriske undervisning. En af de forskelle, vi finder blandt de seks medvirkende uddannelsesinstitutioner, er eksempelvis tilrettelæggelsen af tilbuddet lektie-/studiecafé. Det er således varierende fra sted til sted, hvor ofte tilbuddet udbydes, og dermed hvor fast integreret tilbuddet er på stedet. Det varierer ligeledes, om det er faglærer eller studerende, der bestyrer og vejleder i lektie-/studiecafeen. Størstedelen af de tilbud, som ligger ud over den obligatoriske undervisning foregår efter skoletid. Et enkelt sted er de ekstra tilbud integreret i ugeskemaet, hvor der hver uge er en fast lektion, som forbeholdes lektiehjælp, og hvor der er faglærer til stede til at hjælpe. Spørgsmål til refleksion: Hvilke ekstra tilbud har I på jeres skole? Bruger de unge tilbuddene? Passer tilbuddene til de unge, der er på jeres uddannelsesinstitution? Ville andre tilbud være relevante? Gør I det rigtige for at motivere de unge til at deltage? 9

10 TEMA 4: VEJLEDNINGSTILBUD Flere og flere unge på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner har problemer af social og personlig karakter, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse og i værste fald medføre frafald. Udviklingen afspejles i, at studievejledningens rolle har ændret sig fra at være reel studie- og gennemførelsesvejledning til først og fremmest at være vejledning og coaching af unge med større eller mindre behov for psykisk støtte og rådgivning. Det anslås, at mellem % af vejledningsressourcerne bruges på denne type vejledning. Sådan arbejder de i Nordjylland Alle seks uddannelsesinstitutioner har følgende tilbud: Studie- og fastholdelsesvejledning Psykolog Kontaktlærerordning/mentor Psykologtilbud, individuelle samtaler og/eller gruppeterapi Projektledere kan være ansat på fuldtid eller i en kombineret vejlederog lærerstilling Studie/fastholdelsesvejledning Kontaktlærer Psykolog Mentor I lighed med tidligere analyser af frafald og gennemførsel, peger undersøgelsen på, at gruppen af unge med sociale og personlige problemer, og med behov for ovenstående typer af vejledningstilbud, ofte er kende- Studie-/fastholdelsesvejledningens træffetid varierer fra en dag om ugen til daglige træffetider Rollen som kontaktlærer varierer fra praktiske/ administrative opgaver til fortrolig samtalepartner?? 10

11 tegnet ved en eller flere udfordringer, såsom problemer ud over skolen, rod i livet, rod i familien, manglende opbakning fra familien, dårlig økonomi med meget erhvervsarbejde til følge, kombinationen af at være fagligt udsat og ikke have et socialt netværk på skolen, manglende motivation. Undersøgelsen viser, at unge med sociale og personlige problemer er gode til at opsøge hjælp og eksisterende vejledningstilbud og generelt har en åbenhed omkring deres problemer og udfordringer. Alle seks medvirkende uddannelsesinstitutioner har et tilbud om studie-/fastholdelsesvejledning, kontaktlærer og/eller mentor samt tilbud om psykologbistand. Det som varierer, som eksemplificeret i figuren, er igen tilrettelæggelsen: tilbuddenes omfang eksempelvis hvor ofte studie-/fastholdelsesvejledningen og psykologen har træffetid, samt hvordan vejledningsrollerne er defineret: Er der tale om et deltidsjob/fuldtidsjob, og er der tale om mere eller mindre administrative opgaver (som det fx kan være med kontaktlærerrollen). Spørgsmål til refleksion: Hvilke vejledningstilbud har I på jeres uddannelsessted? Bruger de unge tilbuddene? Ligger der på uddannelsesinstitutionen et ansvar for at opspore/identificere unge med problemer? Passer tilbuddene til de unge, der er på jeres uddannelsesinstitution? Over for hvilke problematikker vurderer I, at kontaktlærer og mentorfunktionen er relevante? Hvilke vejledningsopgaver ligger hos studie-/fastholdelsesvejlederne, og hvilke er en psykologopgave? Kender I til de rette kanaler at henvise videre til, når/hvis problemet overskrider jeres ansvar og kompetencer? Ville andre tilbud end dem, der er til rådighed på jeres uddannelsessted, være relevante? 11

12 TEMA 5: FRAVÆR OG SANKTIONER Fravær udgør i sig selv en risiko for, at den enkelte elev ikke formår at holde fast i og gennemføre sit uddannelsesforløb. Med gymnasiereformen fra 2005 fjernede man fraværsprocenten ud fra en formodning om, at intet lovligt fravær ville nedbringe fraværet. I stedet er det nu op til rektorerne og ledelsen at bestemme, hvornår fravær bliver for meget og medfører sanktioner. Sådan arbejder de i Nordjylland Alle seks uddannelsesinstitutioner monitorerer og håndterer løbende elevernes fravær gennem en eller flere af de følgende indsatser og sanktioner: Elektronisk fraværsregistrering Fraværskoordinator/anden koordinator Skriftlige og mundtlige advarsler Samtaler med studievejleder eller ledelse Skrivefængsel/opgavedag Bortvisning Fratagelse af SU Indstilling til eksamen i fuldt pensum Opfølgning på fravær kan ske ugentligt, månedligt eller hver sjette uge Tidspunkt for indgriben og type af sanktion beror på individuelle skøn, som foretages af ledelsen eller studievejlederen Elektronisk fraværsregistrering Fraværskoordinator/anden koordinator Skriftlige og mundtlige advarsler Samtaler med studievejleder Skrivefængsel/opgavedag Bortvisning Fratagelse af SU Fuldt pensum Elevernes mulighed for at følge eget fravær afhænger af indberetningssystemet Fraværskoordinator kan være ansat i stillingen eller være ledelsesrepræsentant?? Skrivefængsel/opgavedag kan placeres i weekenden eller på en hverdag 12

13 Den elektroniske fraværsregistrering anvendes på alle seks uddannelsesinstitutioner og giver mulighed for at opdage og reagere hurtigt på en negativ udvikling i elevernes fravær. Flere uddannelsesinstitutioner arbejder med en trinprocedure ved tilbagevendende fravær, hvor sanktioner bliver mere og mere alvorlige, med bortvisning som den endelige konsekvens. Det vil typisk være studie-/fastholdelsesvejlederen, som har de indledningsvise samtaler med eleven, hvor formålet er at afdække årsagen til fravær. Derved opstår også et samspil med de øvrige vejledningstilbud, som er til rådighed på uddannelsesinstitutionen. Hovedparten af elevernes problemer bliver løst gennem de tilbud, der er til rådighed på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Der kan være et behov for at få tilknyttet en mentor, der kan være faglige udfordringer, som kræver ekstraundervisning, eller der kan være et behov for faste samtaler med studie-/fastholdelsesvejleder eller psykolog i en periode. Typen af indsats/sanktioner varierer en smule fra sted til sted ikke alle benytter fx bortvisning eller fratagelse af SU-klip. Derudover består variationerne eksempelvis i, hvor hyppigt der følges op på fravær, om det er en ledelsesrepræsentant eller en egentlig fraværskoordinator, der står for opfølgning og monitorering, samt hvilket indberetningssystem der anvendes, og hvilke muligheder det giver eleverne for at følge deres individuelle fravær. Endelig er det forskelligt, hvordan uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger det såkaldte skrivefængsel/opgavedag for de elever, som er bagud med de skriftlige afleveringer. Der er både eksempler på, at det placeres i weekenden, og at det foregår på en hverdag, hvor elever, der har afleveret til tiden, så får en fridag. Spørgsmål til refleksion: Er der på jeres uddannelsesinstitution en fast procedure for, hvordan der gribes ind over for fravær? Har I på jeres uddannelsesinstitution drøftet de overordnede kriterier for det skøn, der bestemmer, hvornår fravær bliver for meget og medfører indgriben? Er det meldt ud blandt elever og lærere, hvornår og hvordan de kan forvente, at der gribes ind ved fravær? Er det vigtigt, at det primære ansvar for, at der gribes ind over for fravær, er placeres hos en bestemt person? Er det jeres indtryk, at de sanktioner, som anvendes på jeres uddannelsesinstitution, virker efter hensigten? - Hvorfor/ hvorfor ikke? Ville andre sanktioner/ indsatser være relevante? 13

14 KORT OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsens baggrund For at styrke mulighederne for at nå de uddannelsespolitiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og 60 % gennemfører en videregående uddannelse, har Regional Udvikling med afsæt i Region Nordjyllands Uddannelsesstrategi besluttet at få undersøgt gennemførelsen på gymnasiale uddannelser i regionen. Undersøgelsen kan downloades fra KORAs hjemmeside Undersøgelsens problemstillinger og tilrettelæggelse Den samlede undersøgelse sætter fokus på gennemførelse og de indsatser, som uddannelsesstederne kan sætte i værk for at højne elevernes gennemførelse. Det belyses, i undersøgelsens kvantitative analyse, hvilken betydning elevernes sociale baggrund, køn, alder og etnicitet har for gennemførelsen i Region Nordjylland inden for de enkelte typer af gymnasiale uddannelser: stx, hf, hhx og htx. For at blive klogere på uddannelsesinstitutionernes indsats i forhold til frafald og gennemførelse er der, som baggrund for undersøgelsens kvalitative analyser, udvalgt gymnasiale uddannelsessteder, der har henholdsvis høje gennemførelsesprocenter (to almengymnasiale og to erhvervsgymnasiale) og lave gennemførelsesprocenter (et almengymnasialt og et erhvervsgymnasialt), når der er taget højde for elevernes baggrundkarakteristika. Gennem kvalitative interview sætter undersøgelsen blandt andet fokus på fastholdelsesindsatsen i forhold til: overgangen fra grundskolen til den gymnasiale uddannelse, undervisningstilrettelæggelse, studiestøttende aktiviteter udenfor den almindelige undervisning og individuelt rettede tilbud til elever med personlige problemer. Temaer, som også tidligere undersøgelser på området har påvist, spiller en rolle for elevernes gennemførelse. Forventningen til den kvalitative empiri har været, at den gør det muligt at identificere de faktorer i uddannelsesinstitutionernes fastholdelsespraksis, som adskiller de institutioner, der har en højere fastholdelsesprocent end forventet, fra dem med en lavere fastholdelsesprocent end forventet. Det har imidlertid ikke været muligt, på baggrund af de gennemførte kvalitative interview, at observere de forventede forskelle i uddannelsesinstitutionernes fastholdelsespraksis. Undersøgelsen giver på den baggrund ikke anledning til at anbefale nogle fastholdelsestilbud frem for andre. Derimod kan den kvalitative undersøgelse danne grundlag for ny læring om og inspiration til fastholdelsesindsatsen på baggrund af de forskelle, som observeres i uddannelsesinstitutionernes praksis/måde at tilrettelægge de samme typer fastholdelsestilbud på. Det er forskelle som, vi vurderer, eksempelvis hænger sammen med graden af ledelsesmæssig styring og retningsangivelse, om forskelle i elevgrundlag og om forskelle i uddannelsesinstitutionernes tilgang/ indstilling til elevgruppen. Og det er disse variationer, som uddybes i nærværende inspirationskatalog. Undersøgelsens hovedresultater Årgangen af elever, der i 2002 påbegyndte en gymnasial uddannelse i Region Nordjylland, havde landets næsthøjeste gennemførelsesprocent på 81, årgangen havde landet højeste på 84,1. I store træk viser den kvantitative analyse, at det er de samme forhold, der spiller en rolle for gennemførelsen i Region Nordjylland som på landplan dog med en enkelt undtagelse. Blandt de mest betydningsfulde faktorer for gennemførelse af en gymnasial uddan- 14

15 nelse i Region Nordjylland er eksempelvis køn, boglige færdigheder målt ved folkeskolens afgangsprøve og social baggrund. Undtagelsen er, at ikke-vestlige efterkommere, men også ikke-vestlige indvandrere, har større sandsynlighed for at gennemføre end unge med dansk (og vestlig) oprindelse, når der er taget højde for deres forældres uddannelse, indkomst mv. Analyser på landsplan viser den modsatte tendens: at risikoen for at afbryde er større for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Analysen viser endvidere, at der er forskelle i gennemførelsesprocenten på uddannelsessteder i Region Nordjylland inden for de forskellige typer af gymnasiale uddannelser. De fundne variationer i gennemførelsesprocent er statistisk sikre om end ikke markante. Disse små eller marginale variationer mellem uddannelsesinstitutionernes gennemførelsesprocent kan blandt andet ligge til grund for, at den kvalitative analyse ikke identificerer de forventede forskelle i uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats. Den kvalitative analyse viser, at de seks medvirkende uddannelsesinstitutioner alle tilbyder en lang række ens lignende tilbud og indsatser med tanke på fastholdelse af elever. De fastholdelsestilbud, som anvendes, tages i brug i overgangen fra grundskolen, i undervisningstilrettelæggelsen og både inden for og uden for skoletid, som eksempelvis tilbud ud over den obligatoriske undervisning, vejledning ved studievejleder og psykolog, tæt monitorering af fravær og hurtig indgriben, hvis elever ændrer adfærd i retning af mere fravær, mobning mv. Variationen mellem uddannelsesinstitutionerne findes snarere i måden, hvorpå de samme typer af fastholdelsestilbud tilrettelægges. For eksempel om der er studievejledere på skolen én eller flere dage om ugen, eller om lektiecafé/lektietid placeres inden for eller uden for skoleskemaet. De anvendte fastholdelsestilbud er tilpasset den enkelte institutions kontekst, og hvad dertil hører af elevgrundlag og beliggenhed. Endvidere finder vi, at uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger deres fastholdelsespraksis ud fra en målsætning om at leve op til den politisk udmeldte 95-procent-målsætning. En målsætning som ser ud til at komme frafaldstruede unge til gode i form af en tålmodig og omfattende fastholdelsesindsats. Den kvalitative analyse giver et samlet indtryk af, at uddannelsesinstitutionerne alle gør en stor indsats for at få de elever, som overhovedet har muligheden, gennem uddannelsen. Projektteamet Til projektet har været knyttet en rådgivende styregruppe bestående af: Jens Nielsen, rektor på Støvring Gymnasium (formand), repræsenterer stx Inge Carlé, rektor på Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus, repræsenterer hf Gert Husum, uddannelseschef på Erhvervsskolerne Aars, repræsenterer hhx og htx Jens Otto Pedersen, rektor på Aalborg Handelsgymnasium, repræsenterer hhx Svend Madsen, forstander på VUC & HF Nordjylland, repræsenterer hf på VUC Nanna Skovrup, kontorchef i Kontor for Uddannelse, Kultur og Oplevelse, Regional Udvikling Louise Langbo Meyer, projektleder og uddannelseskonsulent i Regional Udvikling. Vi takker alle for konstruktive kommentarer. Undersøgelsen er gennemført af projektleder Helle Bendix Kleif, forskningsassistent Britt Larsen og studentermedarbejder Peter Ejbye-Ernst under ledelse af forskningsleder Torben Pilegaard Jensen. 15

16 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Købmagergade København K Tlf ISBN Projekt Februar 2014 KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Kleif, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst. Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland

Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Kleif, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst. Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Kleif, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland

Læs mere

Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Kleif, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst. Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland

Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Kleif, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst. Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland Torben Pilegaard Jensen, Helle Bendix Kleif, Britt Larsen og Peter Ejbye-Ernst Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland Gennemførelse på gymnasiale uddannelser i Region Nordjylland

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for vejledningen på Aalborg Katedralskole

Arbejdsbeskrivelse for vejledningen på Aalborg Katedralskole Arbejdsbeskrivelse for vejledningen på Aalborg Katedralskole Formål: Formålet med vejledningsindsatsen er: At hjælpe eleverne med at gennemføre deres uddannelse med det bedst mulige resultat. At bidrage

Læs mere

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer

Læs mere

Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium

Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium Elevversion Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Samlet overblik over fraværshåndteringen... 2 Fraværsregistrering... 2 Fraværsopgørelse... 2 Skriftlig advarsel...

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle Studie- og ordensreglement for Campus Vejle Nærværende reglement tager udgangspunkt i BEK nr 1222 af 04/12/2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Vi er mange mennesker, som hver dag

Læs mere

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Denne kvalitetsplan er udarbejdet i foråret 2010 og træder i kraft pr. 1. august 2010. Indsatsområder: At udvikle kvaliteten af skolens arbejde er selvfølgelig vigtigt

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Fastholdelsesstrategi

Fastholdelsesstrategi Fastholdelsesstrategi HF-afdelingen 2015-2016 Indholdsfortegnelse Indhold Støtte og fastholdelse... 3 Studiecentret... 3 Støtteforanstaltninger... 3 Læreren... 3 Studieaktivitet et element i fastholdelsesarbejdet...

Læs mere

Hvad ved vi - inden projektet går i gang

Hvad ved vi - inden projektet går i gang Hvad ved vi - inden projektet går i gang Dokumentation og viden før projektstart Titel: Knæk koden og del den Ansvarlig skole: Faaborg Gymnasium Metoder Hvilket kendskab har skolen på forhånd til de metoder,

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Fastholdelsestiltag på Århus Akademi

Fastholdelsestiltag på Århus Akademi Fastholdelsestiltag på Århus Akademi Plads til forskellighed Formålet med skolens fastholdelsestiltag er at sikre en stor gennemførelsesprocent fra skolestart på 1. år til dimissionen på 2. år. Skolens

Læs mere

Indsats mod fravær og frafald

Indsats mod fravær og frafald Indsats mod fravær og frafald A: Baggrunden: 1. Påskeforliget 2009, hvor forligskredsen bag Gymnasiereformen fulgte op på Rambøll rapporten om fravær og samtidig bebudede en skærpet indsats mod (stigende)

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Fastholdelsespolitikken på Holstebro Gymnasium og HF

Fastholdelsespolitikken på Holstebro Gymnasium og HF Fastholdelsespolitikken på Holstebro Gymnasium og HF 1. Formål: Fastholdelsespolitikken har til formål at sikre, at de elever, der optages på Holstebro Gymnasium og HF, gennemfører uddannelsen på forventede

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Delrapport. Januar 2012 For perioden august 2011 december 2011. Vedrørende Uddannelses og udkant: pilotprojekt med fokus på Hirtshals

Delrapport. Januar 2012 For perioden august 2011 december 2011. Vedrørende Uddannelses og udkant: pilotprojekt med fokus på Hirtshals Delrapport Januar 2012 For perioden august 2011 december 2011 Vedrørende Uddannelses og udkant: pilotprojekt med fokus på Hirtshals 01.08.2011 31.07.2014 Journalnummer: 1-30-76-29-0040-11 Kontraktens parter

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Campus Vejle HHX 3. årgang

Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012

Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012 Blanketnr. 215686, staus: KLA Ansøgning om rammeforsøg i de gymnasiale uddannelser aj/juni 2012 1. Skolens navn, 2. postadresse og 3. telefonnummer/ web/ e-mail Randers Statsskole 731022 Rådmands Boulevard

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere

Læs mere

Campus Vejle HHX 2. årgang

Campus Vejle HHX 2. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Uddannelsesparathed og støtteforanstaltninger

Uddannelsesparathed og støtteforanstaltninger Uddannelsesparathed og støtteforanstaltninger Udgave 2015 Udarbejdet i samarbejde mellem UU-OS og ungdomsuddannelserne i Odder og Skanderborg 1 Parat til ungdomsuddannelse Uddannelsesparat Optagelse.dk

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Benchmarkingrapport Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Handelsgymnasiet Silkeborg Business College HHX Elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Selvevaluering - VID Gymnasier

Selvevaluering - VID Gymnasier Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir

Team Succes. Statusrapport 2011-2012. Vejle. Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir Team Succes Statusrapport 2011-2012 Vejle Udarbejde af næsteformand Hanja Haujir E n g r a m h a n d l i n g v e j e r m e r e e n d t i t o n s s n a k Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Resultater...

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser. Skive Kommune

Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser. Skive Kommune Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser i Skive Kommune Forord Byrådet i Skive Kommune har stor fokus på uddannelsesområdet. Dette har blandt andet medført dannelsen af Uddannelsesrådet i Skive

Læs mere

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere