Dansk Økonomi. Forår 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi. Forår 2008"

Transkript

1 Dansk Økonomi. Forår 2008 Danish Economy. Spring English Summary Konjunkturvurdering Opsparing

2 Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og har til opgave at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser. Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 22 medlemmer. Formandskabet står også i spidsen for Det Miljøøkonomiske Råd. De Økonomiske Råds sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser til Det Økonomiske Råd og den årlige redegørelse til Det Miljøøkonomiske Råd. Loven om De Økonomiske Råd er senest revideret i 2007, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets lovbekendtgørelse nr af 21. august Formandskabet Professor Peter Birch Sørensen (formand), Københavns Universitet, professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Århus, professor Jan Rose Skaksen, Copenhagen Business School og professor Eirik Schrøder Amundsen, Københavns Universitet. Rådets øvrige medlemmer Økonomi- og Erhvervsministeriet: Departementschef Michael Dithmer, Finansministeriet: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Kommunale organisationer: Adm. direktør Peter Gorm Hansen, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, viceadm. koncerndir. Jørgen Vorsholt, Dansk Byggeri: Formand, adm. direktør Povl Christensen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Harald Børsting, forbundsformand Thorkild E. Jensen og forbundsformand Kim Simonsen, Akademikernes Centralorganisation: Formand Sine Sunesen, Dansk Industri: Adm. direktør Hans Skov Christensen, Håndværksrådet: Formand Niels-Erik Lundvig, Landbrugsrådet: Præsident Peter Gæmelke, HTS Handel, Transport og Service: Formand, adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen, Dansk Erhverv: Formand, adm. direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Direktør Rasmus Kjeldahl, Finansrådet: Formand, bankdirektør Peter Schütze, FTF - Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte: Formand Bente Sorgenfrey, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Formand, professor Per Kongshøj Madsen, Særlige sagkyndige: Professor Birgitte Sloth, professor Torben M. Andersen og prorektor, professor Nina Smith. Sekretariatet Sekretariatschef Lars Haagen Pedersen, kontorchefer John Smidt, Niels Henning Bjørn, Jesper S. Schou, administrationschef Per Ulstrup Johansen, chefkonsulenter Anders Larsen, Dorte Grinderslev, Jens Hauch, Poul Schou, specialkonsulenter Anja Skjoldborg Hansen, Anne Kristine Høj, Jesper J. Kühl, Jesper Linaa, Søren Arnberg, Uffe Nielsen, fuldmægtige/ac-medarbejdere Lene Kjærsgaard, Lene Toftkær, Lise Skovsgaard Nielsen, Lise-Lotte Pade Hansen, Mette Skak-Nielsen, Mikkel Barslund, Morten Kohl, Peter Marcus Kjellingbro, Steffen Lind, kontorfuldmægtige Katja Jørgensen, Käte Olstrup, assistent Mie Kristine Bolt, studentermedhjælpere Anne Sofie Bang Nielsen, Jonas Aller Kjeldsen, Louise C. Willerslev-Olsen og Nima Nonejard.

3 Dansk Økonomi. Forår 2008 Danish Economy. Spring English Summary Konjunkturvurdering Opsparing

4 Dansk Økonomi, forår 2008 Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: De Økonomiske Råds Sekretariat Amaliegade København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: Tryk: Schultz Grafisk Pris: 175 kr. inkl. moms Oplag: ISBN: ISSN: Publikationen kan elektronisk hentes på De Økonomiske Råds hjemmeside:

5 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 21 Indledning 21 International baggrund 33 Indenlandsk efterspørgsel 48 Udenrigshandel og betalingsbalance 58 Produktion og beskæftigelse 65 Løn og priser 80 De offentlige finanser 86 Afgang fra ledighed 97 Aktuel økonomisk politik 113 Litteratur 120 Bilagstabeller 122 Kapitel II Opsparing 131 Indledning 131 Opsparing og formue i Danmark 135 Empiriske analyser af pensionsopsparingen 162 Pensionsdækningsgrader 182 Beskatning af opsparing 223 Sammenfatning og anbefalinger 264 Litteratur 273 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 275 English Summary 323

6

7 Dansk Økonomi forår 2008 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I - Opsparing, kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Opsvinget aftager Udbudsbegrænsninger og lavere efterspørgselsvækst Afdæmpet indenlandsk efterspørgsel Udviklingen i dansk økonomi har været usædvanligt gunstig de senere år, men opsvinget er begyndt at klinge ud. Sidste år faldt væksten til 1,8 pct., og i prognosen ventes væksten at aftage yderligere. Flere år med høj vækst og faldende ledighed har ført til tiltagende lønstigninger, højere inflation og forværring af betalingsbalancen. Samtidig har den fordelagtige konjunkturudvikling medført, at BNP skønnes at ligge omkring 2½ pct. over det normale niveau. En normalisering af konjunktursituationen vil kræve en længere periode med lav vækst og stigende ledighed. Det er primært begrænsningerne på udbudssiden, som er årsag til de lavere vækstrater i den kommende tid. Men samtidig indebærer udviklingen i den internationale økonomi, stigende olie- og fødevarepriser samt den finansielle uro en betydelig afdæmpning af efterspørgslen. Væksten i det private forbrug, der har været høj de seneste år, ventes at bremse op i Forbrugertilliden er faldet markant, og boligpriserne skønnes at falde svagt. Der er dog også faktorer, som understøtter det private forbrug. Niveauet for boligformuen er fortsat højt, og den disponible indkomst øges som følge af skattelettelserne i 2008 og Væksten i det private forbrug ventes dog at aftage i de kommende år i takt med den faldende beskæftigelse. Faldende boligpriser lægger desuden en dæmper på boliginvesteringerne og det private forbrug, og der ventes en afdæmpet udvikling i erhvervsinvesteringerne, blandt andet i lyset af stigende renter og lavere vækst i efterspørgslen. 1

8 Forværring af international økonomi og finansiel uro Faldende eksportvækst Forværring af betalingsbalancen Tiltagende løn- og prisstigninger I udlandet er vækstudsigterne blevet forværret de seneste måneder. I USA har faldende boligpriser ført til en omfattende finansiel krise, som også mærkes i andre lande. Den finansielle krise har ført til stigende renter på pengemarkedet og opstramning af kreditvilkårerne. Den internationale økonomi er samtidig påvirket negativt af de stigende olie- og fødevarepriser, hvilket øger inflationen og mindsker købekraften. Væksten på de danske eksportmarkeder ventes at aftage som følge af den internationale afmatning. Styrkelsen af den effektive kronekurs kombineret med lønstigninger, der er højere end i udlandet, bidrager samtidig til en forringelse af konkurrenceevnen og tab af markedsandele. Samlet set er der lagt op til en betydelig reduktion af eksportvæksten i de kommende år. Importen ventes at vokse hurtigere end eksporten, da der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at tilfredsstille den høje efterspørgsel. Trods en lidt stærkere stigning i de danske eksportpriser indebærer udviklingen i import og eksport, at overskuddet på betalingsbalancen mindskes yderligere i prognoseperioden. Set i lyset af den fortsat lave ledighed ventes lønstigningerne at øges til knap 5 pct., hvilket er markant højere end i de nærmeste samhandelslande. Samtidig lægger stigende energi- og fødevarepriser et opadgående pres på inflationen. Prisstigningerne ventes på denne baggrund at blive omkring 3 pct. i år og 2-2½ pct. i de kommende år. Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 3,9 1,8 1,3 0,8 0,7 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 3,1 3,8 4,9 5,0 4,4 Inflation (pct.) 2,1 1,9 3,1 2,6 2,3 Anm.: Inflationen er opgjort som væksten i deflatoren for det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. 2

9 Ekstraordinær stor usikkerhed Udsigt til lav vækst må ikke føre til finanspolitiske lempelser Neutral finanspolitik i 2009 anbefales Dagpengeperioden bør forkortes til 2½ år Konjunkturvurderingen beskriver et forløb, hvor efterspørgselsvæksten aftager, og økonomien gradvist vender tilbage mod en normal konjunktursituation. Selvom det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over den strukturelle ledighed, er der ingen tvivl om, at den nuværende arbejdsløshed ligger væsentligt under det strukturelle niveau. Der er derfor fortsat risiko for, at manglen på arbejdskraft vil føre til endnu større lønstigninger. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den internationale afmatning bliver mere udtalt end antaget. Der er dermed en risiko for, at dansk økonomi i de kommende år vil opleve en uheldig kombination af meget lav vækst og høje lønstigninger. Finanspolitikken har de senere år været ekspansiv og har dermed været med til at skærpe manglen på arbejdskraft. Også i 2008 bidrager en ekspansiv finanspolitik til at øge presset på arbejdsmarkedet. Selv hvis skønnet for økonomiens kapacitetsgrænse viser sig at være undervurderet, vil der fortsat være et betydeligt pres på arbejdsmarkedet også i Det er derfor vigtigt, at der ikke føres en ekspansiv finanspolitik i 2009 selvom det kan være fristende at søge at stimulere økonomien i en situation med lav vækst og stigende ledighed. Det vurderes, at BNP i 2009 vil ligge omkring 1½ pct. over det niveau, der er foreneligt med en holdbar løn- og prisudvikling på lang sigt. Selvom dette som udgangspunkt lægger op til en finanspolitisk stramning, anbefales det i lyset af den ekstraordinært store usikkerhed i prognosen, at der føres en omtrent neutral finanspolitik i Denne anbefaling indebærer, at finanspolitikken skal strammes i forhold til den planlagte ekspansive politik. Lav vækst som følge af kapacitetsbegrænsninger kan imødegås ved at øge det effektive arbejdsudbud, f.eks. ved at få ledige hurtigere tilbage i beskæftigelse eller ved at tilskynde til at udskyde tilbagetrækningsalderen. Danmark har et meget generøst dagpengesystem, der giver ledige mulighed for at være på dagpenge i op til 4 år. Det foreslås derfor, at dagpengeperioden forkortes til 2½ år. Analysen i afsnit I.8 viser, at de fleste finder beskæftigelse i løbet af det første år i ledighed, og kun få ledige har mere end 2½ års dagpenge- 3

10 anciennitet. Ved dagpengerettens ophør stiger afgangen fra ledighed mærkbart, og en forkortelse af dagpengeperioden til 2½ år skønnes at reducere antallet af dagpengemodtagere med omkring personer i en normal konjunktursituation. Omkring tre fjerdedele af dem, som afgår fra ledighed, kommer i beskæftigelse som lønmodtagere, får SU eller forsørger sig selv på anden vis. Jobplan vil bringe flere i arbejde Skattenedslag til 64-årige med alvorlig designfejl Regeringen og Folketinget vil gennemføre en jobplan, som efter regeringens skøn gradvist vil øge beskæftigelsen med ca personer. Planen indeholder bl.a. tiltag, der sigter mod at øge arbejdsudbuddet fra folke- og førtidspensionister, opstramninger af reglerne for supplerende dagpenge samt tiltag, der sigter mod at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Som en del af jobplanen indføres også et skattenedslag på op til kr. for 64-årige, der fortsat arbejder. Skattenedslaget bortfalder dog, hvis den gennemsnitlige årsindkomst som årig overstiger kr. Første del af forslaget har tidligere været fremført af formandskabet, jf. Dansk Økonomi, forår Indkomstbegrænsningen ændrer imidlertid egenskaberne ved ordningen markant. Begrænsningen betyder, at marginalskatten for en række personer mellem 57 og 59 år bliver meget høj. Personer i denne aldersgruppe, som tjener lige over indkomstgrænsen, får dermed en kraftig tilskyndelse til at reducere arbejdsudbuddet, så indkomsten reduceres til under grænsen, og det fulde skattenedslag opnås. Eksempelvis kan en person, der tjener kr. årligt, holde et halvt års orlov uden løn som 59-årig og alligevel opnå den samme samlede indkomst, når der tages højde for skattenedslaget som 64-årig. 4

11 Indkomstgrænsen bør fjernes Forbedring af Green Card og jobkort Det kommunale aftalesystem har brug for fornyelse Mindre forbedring af den kommunale udgiftsstyring Nogle 64-årige arbejder allerede, selv uden et skattefradrag. Disse personer vil derfor ikke øge arbejdsudbuddet ved introduktionen af en skatterabat, og skatterabatten til denne gruppe medfører derfor kun et tab af skatteindtægter (det såkaldte dødvægtstab). Indkomstgrænsen reducerer dog kun i begrænset omfang dødvægtstabet og har som nævnt en uheldig effekt på arbejdsudbuddet for en gruppe af de 57 til 59-årige. Indkomstgrænsen bør derfor bortfalde, eller som minimum bør skattenedslaget aftrappes ved stigende indkomst. Jobplanen indeholder også tiltag til at øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft. Beløbsgrænsen i jobkortordningen nedsættes fra kr. til kr. om året, jobkortordningens positivliste udvides, og Green Card-ordningens pointkrav nedjusteres. Dette er skridt i den rigtige retning. Formandsskabet har tidligere anbefalet, at beløbsgrænsen nedsættes til kr. om året, og at personer med en anerkendt bachelorgrad eller derover skal kunne opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, jf. Dansk Økonomi, efterår Det offentlige forbrug er de senere år steget mere end planlagt. Det skyldes primært, at kommunerne samlet set ikke har været i stand til at overholde de aftaler, der er blevet indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Senest er serviceudgifterne i de kommunale budgetter for 2008 knap 1 mia. kr. højere end det aftalte udgiftsniveau. I den nuværende situation med højt kapacitetspres er overskridelsen særligt uhensigtsmæssig, og den understreger, at det nuværende aftalesystem ikke er velegnet til at styre de offentlige udgifter. Regeringen og Folketinget har besluttet at gennemføre initiativer, der skal forbedre kommunernes tilskyndelse til at overholde aftalerne om den kommunale økonomi mellem regeringen og KL, jf. afsnit I.7. Fremover kan op til 1 mia. kr. af det statslige tilskud til kommunerne gøres betinget af, at kommunernes budgetter samlet set ligger inden for den aftalte ramme. Ordningen giver dog ikke den enkelte kommune stor tilskyndelse til at overholde aftalen, da en eventuel straf i form af reduceret statstilskud bliver delt med de 5

12 øvrige kommuner. Da det er op til finansministeren at afgøre, om den betingede del af tilskuddet skal udbetales, er det endvidere fortsat uklart for den enkelte kommune, om budgetlægningen fører til en reduktion i tilskuddet. Omsættelige udgiftsrettigheder giver bedre udgiftsstyring Kommunalt brud på skatteaftale straffes Skattemekanisme kan ikke stå alene Der er behov for et mere gennemskueligt system med klare sanktioner, der er kendt af den enkelte kommune inden budgetlægningen, og som samtidig giver kommunerne større tilskyndelse til at overholde budgetterne. Formandskabet har tidligere foreslået et system med omsættelige udgiftsrettigheder. Et sådant system har en række klare fordele i forhold til det nye system. Handlen med udgiftsrettigheder betyder, at kommuner, der ønsker at afholde en større udgift, har mulighed for at købe retten hertil, forudsat at andre kommuner er villige til at sælge udgiftsrettigheder. Systemet indebærer fleksibilitet for den enkelte kommune samtidig med, at de samlede kommunale udgifter holdes inden for en fastsat ramme. Systemet har også den fordel, at hver enkelt kommune har en veldefineret udgiftsrettighed, og det er derfor muligt at gennemføre målrettede sanktioner over for en kommune, hvis udgifterne overskrider det aftalte. Fra og med 2009 planlægger regeringen i tillæg til muligheden for en betinget tilbageholdelse af en del af statstilskuddet at indføre en mekanisme, der skal tilskynde kommunerne til at overholde det niveau for skatteudskrivningen, der årligt bliver aftalt mellem regeringen og KL. Mekanismen indebærer en kombination af kollektiv og individuel modregning i statens tilskud til kommunerne, hvis de samlet set hæver skatten mere end aftalt. Modregningsmekanismen vil tilskynde kommunerne til i højere grad at søge aftalerne om det kommunale skatteniveau overholdt. Den planlagte kollektive modregningsmekanisme har imidlertid den uheldige virkning, at en skattestigning i den enkelte kommune delvis sker på bekostning af andre kommuner, der som følge af modregningen kan blive nødt til sænke serviceniveauet eller hæve skatten. Ud fra et konjunkturmæssigt perspektiv kan en styring af de kommunale skatter ikke erstatte en effektiv styring af de kommunale udgifter. Det skyldes bl.a., at det kommunale 6

13 skattegrundlag og dermed skatteindtægterne automatisk stiger i højkonjunkturer og falder i lav konjunkturerne. I fravær af en effektiv udgiftsstyring kan det imidlertid være fornuftigt at søge de kommunale indtægtsmuligheder begrænset. Et system med omsættelige udgiftsrettigheder vil imidlertid effektivt styre de kommunale udgifter også på kort sigt, og dermed reducere behovet for en særskilt styring af de kommunale skatter. Omsættelige skatteudskrivningsrettigheder Behov for infrastrukturinvesteringer kan reduceres med vejbenyttelsesafgifter Såfremt det ikke lykkes at etablere en effektiv udgiftsstyring kan det være nødvendigt at begrænse de kommunale indtægtsmuligheder. Et system med omsættelige skatteudskrivningsrettigheder vil i givet fald være mere hensigtsmæssigt end den af regeringen foreslåede skattemekansime. Omsættelige skatteudskrivningsrettigheder indebærer, at en kommune, der ønsker at hæve skatten, skal købe retten til at øge skatten af en kommune, der er villig til at sænke skatten med et tilsvarende provenu. Systemet indebærer en betydelige fleksibilitet, og modsat regeringens forslag indebærer et system med omsættelige skatteudskrivningsrettigheder en vis præmiering af kommuner, der sætter skatten ned. Med henblik på at styre de offentlige udgifter kan det også være hensigtsmæssigt med flerårige investeringsplaner. Infrastrukturkommissionen har påpeget en række fokusområder for fremtidige infrastrukturinvesteringer, som kan indgå i en eventuel investeringsplan. Infrastrukturkommissionen påviste desuden, at der vil komme stigende trængselsproblemer på vejnettet. Formandskabet vurderer, at det hverken er realistisk eller hensigtsmæssigt at sigte mod helt at fjerne trængsel alene med investeringer i mere infrastruktur. Trængselsproblemerne løses bedst ved at benytte en kombination af investeringer og vejbenyttelsesafgifter, jf. Dansk Økonomi, forår

14 Opsparing Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing Opsparingen i Danmark er steget Flere indbetaler til en arbejdsmarkedspension Hver fjerde 55- årige i dag har ikke pensionsformue I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge. Opsparing gør det muligt at udskyde forbrug af varer og fritid fra i dag til fremtiden, og låntagning gør det muligt at fremrykke forbrug af varer og fritid fra fremtiden til i dag. Et hovedmotiv til at spare op kan være at opretholde et jævnt forbrug over livsløbet uanset fordelingen af indkomsten over livet. Formålet med analysen er at dokumentere husholdningernes opsparingsadfærd og belyse, hvordan skatte- og overførselssystemet påvirker incitamenterne til opsparing og til at placere opsparingen i forskellige typer af aktiver. Særligt fokus er der på at belyse den del af opsparingen, der planlægges til forbrug i tiden som pensionist. Den samlede opsparing i Danmark er steget siden midten af 1980 erne, både fordi den offentlige sektor har bevæget sig fra at have underskud til at have overskud og dermed til en situation med opsparing og fordi den private opsparing er steget, blandt andet som en konsekvens af en række skattereformer. Opsparingen i Danmark er nu på niveau med gennemsnittet i de lande, vi normalt sammenligner os med. Siden 2002 er der sket en kraftig stigning i husholdningernes samlede aktiver, det vil sige finansielle aktiver og boligformue. Dette skyldes primært stigninger i kursværdier på aktier og stigende boligpriser samt øget pensionsopsparing. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne gennem 1990 erne har betydet, at de fleste erhvervsaktive sparer op til pension. Når systemet er fuldt modnet, vil de fleste af fremtidens ældre erhvervsaktive have opsparet betydelige pensionsformuer. De vil derfor i meget mindre omfang være afhængige af offentlige overførsler end nutidens ældre. Blandt de ældre erhvervsaktive i dag er der store grupper med ingen eller kun en ubetydelig pensionsformue eller anden formue. Disse gruppers forbrug som pensionister bliver i høj grad bestemt af niveauet for folkepension, ældrecheck, boligydelse og andre offentlige tilskud. Denne 8

15 gruppe bliver reduceret markant som følge af udbygningen af pensionssystemet i de kommende år. Ledige og kontanthjælpsmodtagere sparer ikke op Beskæftigedes opsparing er steget som følge af arbejdsmarkedspensioner Analyser af sandsynligheden for at spare op til pension Høj indkomst øger sandsynligheden for at spare op Uddannelse og branche har fået mindre betydning Hvor meget har arbejdsmarkedspensioner øget den samlede opsparing? Der er dog i dag nogle grupper, der ikke sparer op hverken i pensionsordninger eller frie aktiver. Det er især ledige, kontanthjælpsmodtagere og personer uden for arbejdsstyrken. Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne siden starten af 1990 erne har derimod medført en betydelig stigning i opsparingen for brede grupper blandt de beskæftigede, da opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne er sket samtidig med, at niveauet for den private pensionsopsparing har været stort set uændret. Den deskriptive analyse er suppleret med en statistisk analyse af, hvordan sandsynligheden for at indbetale til en pensionsordning påvirkes af forskellige personkarakteristika. Analyserne gennemføres for hvert af årene 1988, 1995 og 2005 for derved at kunne belyse, hvilke grupper der er blevet mere eller mindre tilbøjelige til at spare op. Høj indkomst og fuldtidsarbejde øger sandsynligheden for at spare op til pension. Ligeledes har de ældre erhvervsaktive større tilbøjelighed til at spare op. At være selvstændig eller ansat i en lille virksomhed reducerer sandsynligheden for at spare op til pension. Ligeledes er lejere mindre tilbøjelige til at spare op. I 1988 havde personer med videregående uddannelse betydeligt større sandsynlighed for at indbetale til en pensionsordning end en faglært arbejder. I 2005 er disse forskelle udjævnet. Ufaglærte har samme sandsynlighed som faglærte for at indbetale til en pensionsordning. Dette er en konsekvens af arbejdsmarkedspensionernes udbredelse. Ligeledes er forskellene mellem brancher blevet meget mindre. Kapitlet præsenterer en analyse af, hvor meget arbejdsmarkedspensionerne har øget den samlede opsparing. Flertallet af fremtidens pensionister vil have indbetalt på deres pensionsopsparing i en stadig længere periode af deres arbejdsliv i overensstemmelse med indbetalingsprocenterne i de fuldt 9

16 udbyggede arbejdsmarkedspensioner. De vil således være rigere end den nuværende generation af pensionister, når de trækker sig tilbage. Dette gælder dog kun, hvis de ikke reducerer opsparingen i andre aktiver eller stifter gæld svarende til deres pensionsopsparing, så arbejdsmarkedspensionerne fortrænger anden opsparing. En sådan konklusion er imidlertid baseret på, at der kun inddrages formueoplysninger fra pensionsopsparing. I praksis vil dækningsgraderne være højere for ikke mindst boligejere, der har friværdi ved pensionsalderen. Via nedsparingslån er det muligt at forøge forbrugsmuligheder- Fortrængningseffekten er ca. 20 pct. Fremskrivning af fremtidens dækningsgrader Dækningsgrader på 100 pct. og over 100 pct.! Arbejdsmarkedspensionerne har en overordnet fortrængningseffekt på anden opsparing på omkring pct. For lejere fortrænges anden opsparing i lidt større grad end for ejerne. For hver krone en lejer indbetaler i arbejdsmarkedspension, fortrænges ca. 20 øre i anden opsparing. For ejere er effekten lidt mindre. Kun ca. 15 øre af anden opsparing bliver nedsparet eller fortrængt. For den gennemsnitlige person skabes der således yderligere samlet privat opsparing svarende til mellem 80 og 85 øre for hver ekstra krone, der indbetales på en arbejdsmarkedspension. Da arbejdsmarkedspensionerne kun i mindre grad fortrænger anden opsparing, er det meningsfyldt at foretage en fremskrivning af de fremtidige pensionsformuer og deraf følgende dækningsgrader under antagelse af uændret opsparingsadfærd, på trods af at arbejdsmarkedspensionernes omfang stadig er voksende. Dækningsgrader er i denne sammenhæng defineret som den disponible indkomst som pensionist relativt til den disponible indkomst, personen havde i sit sidste år som erhvervsaktiv. Analysen viser, at for stort set alle grupper, der er en integreret del af arbejdsmarkedet, vil fremtidens pensionsformuer være af en størrelse, der sikrer de fleste muligheden for at videreføre den levestandard, de havde som erhvervsaktive, dvs. de har dækningsgrader tæt på 100 pct. Analysen viser, at det særligt er de lavestlønnede grupper, der vil opnå dækningsgrader i dette omfang. Højere lønnede grupper vil typisk opnå lidt lavere dækningsgrader på omtrent 80 pct. 10

17 ne som pensionist mærkbart. For lavtlønnede grupper med friværdi bliver dækningsgraden herved langt over 100 pct. For de højtlønnede indikerer beregninger i analysen, at forbrugsmulighederne vokser til et niveau tæt på eller lidt over det, som de havde som erhvervsaktive. De høje dækningsgrader påvirkes kun lidt af tidlig tilbagetrækning hvilket skyldes meget høje sammensatte marginalskatter Sammensat marginal afkastbeskatning høj Store forskelle i sammensat beskatning af aktiver Det er i sig selv positivt, at fremtidens pensionister har udsigt til en pensionisttilværelse med en høj levestandard. Imidlertid påfører det også velfærdsstaten nogle udfordringer, idet de store pensionsformuer kan friste til tidlig tilbagetrækning på f.eks. efterløn. Denne risiko er stor, idet analysen afslører, at dækningsgraden kun falder lidt, hvis en person trækker sig tilbage for at gå på efterløn frem for at spare op helt frem til pensionsalderen. For alle de analyserede grupper reduceres dækningsgraden som pensionist 3-5 pct. ved tidlig tilbagetrækning på efterløn. Det indebærer en oplagt risiko for at efterlønsordningen vil få en større udbredelse end i dag. Når tidlig tilbagetrækning stort set ikke påvirker dækningsgraden for pensionister, hænger det snævert sammen med, at mange pensionister står over for endog meget høje sammensatte skatteprocenter som følge af samspillet mellem beskatning og offentlige indkomstafhængige ydelser. Årsagen er, at opbygningen af det opsparingsbaserede pensionssystem kun i begrænset omfang har ført til tilpasninger i folkepensionssystemet. Dette er forsat indrettet med henblik på at sikre pensionister uden opsparing en rimelig levestandard, samtidig med at en række ydelser aftrappes for pensionister med supplerende indkomster. Konsekvensen er, at den nuværende sammensatte afkastbeskatning af pensionsopsparing i nogle tilfælde er konfiskatorisk høj. Den sammensatte afkastbeskatning er her defineret som den samlede effekt af beskatning af afkast og reduktion i offentlige ydelser. Den sammensatte afkastbeskatning er beregnet for fem forskellige aktiver. Der tages udgangspunkt i en situation, hvor personen foretager det marginale indskud som 60-årig. Der er store forskelle i beskatningen af de fem aktiver, hvilket for en stor del skyldes forskelle i modregningen i de 11

18 offentlige ydelser. For en enkelt type opsparing sker der ikke modregning i offentlige ydelser; for andre sker det enten ud fra afkastet af opsparingen eller ud fra både afkastet og selve opsparingen. Almindelig opsparing har en sammensat marginal afkastbeskatning på 60 pct. Mulighed for meget høj sammensat marginal beskatning af afkast på pensionsopsparing men omkring 40 pct. for kapitalpension Afkast af boliger er lavt beskattet Almindelig opsparing i et pengeinstitut giver anledning til beskatning af afkastet og til modregning i offentlige pensionsydelser, som baseres på afkastet af opsparingen. Den sammensatte marginale afkastbeskatning af denne type opsparing er på omkring 60 pct., hvortil kommer evt. modregning af boligydelse for lejere. Den sammensatte marginale beskatning af afkast af livrente og ratepensionsopsparing kan blive højere end ved almindelig opsparing i et pengeinstitut, hvis der ikke betales topskat på indbetalingstidspunktet, jf. figur 1. Hovedforklaringen på dette er, at der er en merskat ved opsparingen, fordi den sammensatte beskatning på udbetalingstidspunktet omtrent svarer til topskatteniveauet pga. aftrapningen af pensionstillægget. Inkluderes aftrapningen af boligydelse for lejere, opnås en sammensat marginal afkastbeskatning på 100 pct. eller derover for begge pensionstyper. Problemet er størst for indbetalinger foretaget kort før pensioneringen. For indbetalinger foretaget tidligt i livet opnås en gevinst ved den lavere beskatning af det løbende afkast på pensionsordninger. Den sammensatte marginale afkastbeskatning på opsparinger i kapitalpension ligger derimod på omkring 40 pct. eller lavere. Det er primært forskelle i reglerne for modregning af offentlige ydelser, der er årsag til den lavere sammensatte beskatning. Den sammensatte marginale afkastbeskatning af opsparing i bolig er omkring 0 pct. Der er ikke modregning i offentlige ydelser ved afkast af boligformue. Den lave beskatning af afkast i boliger gælder både for personer med høje indkomster og relativt beskedne indkomster. 12

19 Figur 1 Pct Sammensat marginal beskatning af opsparing, indbetalingsalder 60 år, boligejer, ikketopskatteyder Pengeinstitut Kapitalpension Ratepension 1100 Bolig Livrente kr Anm.: Pensionsformuerne er beregnet før udbetaling, således at der skal betales skat af den udbetaling, som formuen giver anledning til. Opsparing i bolig og pengeinstitut er derimod ikke skattepligtige ved udbetaling. Man kan derfor ikke umiddelbart oversætte formuestørrelser til sammenlignelige forbrugsstrømme. Kilde: Egne beregninger på DREAMs opsparingsmodel. Den marginale afkastbeskatning bør som udgangspunkt være ens Dog argument for lavere skat på pensionsopsparing Hvis der ikke er samfundsmæssige hensyn, der trækker i retning af, at bestemte opsparingsformer er mere hensigtsmæssige end andre, bør en effektiv sammensat afkastbeskatning sikre et ens marginalt afkast på de forskellige opsparingsformer. Det er langt fra tilfældet i Danmark. Der er dog et samfundsøkonomisk effektivitetsargument for en aflastning af folkepensionssystemet og dermed potentielt en lavere marginal beskatning af de erhvervsaktive og en forøget vægt på et opsparingsbaseret pensionssystem. Det er et argument for en relativt lempelig beskatning af pensionsopsparing. Dette åbner dog samtidig mulighed for uhensigtsmæssig skattetænkning imellem de forskellige opsparingsformer, hvorfor der er behov for en afvejning af de to hensyn. 13

20 For store gevinster ved skattetænkning i den sammensatte marginale afkastbeskatning Indretningen af det danske skatte- og overførselssystem tilgodeser ikke i tilstrækkeligt omfang denne afvejning. For en topskatteyder med positiv nettokapitalindkomst, der som pensionist vil have så stor en indkomst, at vedkommende ikke vil være berettiget til folkepensionens indkomstafhængige ydelser, er der en skattebesparelse på (ca. 59 pct pct. =) ca. 44 pct.point ved at nedbringe den positive nettokapitalindkomst via indskud på en pensionsordning. Det kan f.eks. ske ved at spare op på en ratepension i stedet for at placere opsparingen i et pengeinstitut, jf. figur 2. Selv hvis personen har negativ kapitalindkomst, er der en skattefordel ved at optage et lån og placere pengene i en pensionsopsparing. I dette tilfælde er den skattemæssige besparelse på (33 15 =) 18 pct. af afkastet. Skattebesparelsen på afkastet er helt op til ca. 55 pct., hvis opsparingen i stedet anvendes til investering i en større ejerbolig. Figur 2 Pct Sammensat marginal afkastbeskatning for opsparing, indbetalingsalder 60 år, boligejer, top-skatteyder Pengeinstitut Kapitalpension Ratepension Livrente Bolig kr Anm.: Jf. figur 1. Kilde: Egne beregninger på DREAMs opsparingsmodel. 14

21 Forskelle i sammensat marginal afkastbeskatning bør reduceres Supplerer med et loft over pensionsindskud Større afgift for at hæve pensionsopsparing i utide Disse meget betydelige skattebesparelser fører til skattetænkning mellem de forskellige opsparingsformer. Der er således behov for en omlægning, der reducerer de betydelige gevinster. En løsning på dette problem kunne være en sænkning af kapitalindkomstskatten til et niveau omkring pensionsafkastbeskatningen. Konsekvenserne af dette er dog ikke analyseret i forbindelse med denne rapport, men bør indgå i overvejelserne om en fremtidig skattereform. 1 I det omfang kapitalindkomstskatten ikke sænkes fuldt ud til niveauet for pensionsafkastbeskatningen, bør ændringen suppleres med en begrænsning på muligheden for omplaceringer mellem de forskellige opsparingsformer. Indretningen af en sådan begrænsning skal på den ene side sikre mod uhensigtsmæssig skattetænkning og på den anden side give tilstrækkelig fleksibilitet til, at personer med svingende indkomster over tiden kan foretage udjævninger af deres skattepligtige indkomst. En mulig udformning af en sådan regel kunne være, at den enkelte maksimal kan placere i alt kr. årligt på en pensionsopsparingsordning eller op til 20 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, hvis dette beløb overstiger kr. Begrænsningen på 20 pct. beregnes som et gennemsnit af indkomsten de seneste 3 år reguleret med den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Mulighederne for skattetænkning gennem omplaceringer mellem kapitalindkomstskattepligtig opsparing og opsparing på en ratepension kan herudover begrænses ved at stramme op på reglerne for beskatning ved opsigelse af ratepensionsordningen før det fyldte 60. år. De nuværende regler indebærer, at der betales en afgift på 60 pct. af formuen, hvis denne udbetales før det tidligst mulige udbetalingstidspunkt. Det skal sammenlignes med den sammensatte indkomstskatteprocent på udbetaling af pension, som er på omkring 59 pct. for stort set alle indkomstniveauer. Den afgift, der skal betales for at hæve formuen i utide, svarer altså til 1 pct. I betragtning af, at forskellen i den sammen- 1) En stigning i pensionsafkastskatten vil ligeledes reducere incitamentet til skattetænkning. Imidlertid vil denne stigning også reducere incitamentet til opsparing i ratepension og livrente for personer, der ikke betaler topskat. 15

22 satte afkastbeskatning er 45 pct., forekommer det at være en meget lille afgift for at ophæve aftalen i utide. Mange har dækningsgrader omkring 100 pct. Pensionstillæg bør udfases fra 2028 hvilket sikrer skattemæssig tilskyndelse til pensionsopsparing for ejere, der ikke betaler topskat Hvis det nuværende system med overførselsindkomster og offentlige tilskud til boligudgifter fortsætter, vil dækningsgraderne for store grupper af lønmodtagere være næsten 100 pct., når arbejdsmarkedspensionssystemet er fuldt modnet. Det betyder, at fremtidens pensionister vil have disponible indkomster, der er omtrent den samme, som da de var erhvervsaktive. Herudover vil en stor gruppe have opsparing i ejerbolig. Det betyder, at indkomstniveauet og indkomstfordelingen blandt fremtidens pensionister svarer til indkomstniveau og -fordeling blandt de fremtidige erhvervsaktive generationer. Der er således som udgangspunkt ikke fordelingsmæssige argumenter for at have særlige regler for personer over pensionsalderen, når arbejdsmarkedspensionssystemet er fuldt udbygget. Som et led i en tilpasning til en situation, hvor en stigende del af de fremtidige pensionisters indkomst stammer fra opsparingsbaserede pensionsudbetalinger, foreslås, at pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse udfases i takt med, at der er opbygget pensionsformuer, som sikrer de kommende pensionister en levestandard på niveau med levestandarden for erhvervsaktive. Det vil omtrent være tilfældet fra 2028, hvor også tilbagetrækningsalderen er udskudt til 67 år. Den foreslåede ændring i pensionssystemet berører derfor alene personer, der bliver folkepensionister i 2028 eller senere, dvs. personer, som er født i 1961 eller senere. En fjernelse af folkepensionens indkomstafhængige tillæg betyder, at indbetalinger ved 60-års alderen til en livrente eller ratepension vil opnå en lavere sammensat marginal afkastbeskatning end indbetalinger til opsparing i et pengeinstitut for personer, der bor i ejerbolig og hverken betaler topskat som erhvervsaktiv eller pensionist. For begge former for pensionsopsparing bliver den marginale afkastbeskatning mellem 20 pct. og 35 pct. For denne gruppe betyder forslaget således, at der er en skattemæssig tilskyndelse til at spare op på pensionsordninger frem for i et pengeinstitut helt frem til pensioneringstidspunktet. 16

23 Den sammensatte afkastbeskatning er fortsat høj for modtagere af boligydelse, der ikke betaler topskat Opsparingsbaseret pension bør styrkes Indbetalinger til modtagere af overførselsindkomst For lejere, der ikke betaler topskat på indbetalingstidspunktet, og som modtager boligydelse på udbetalingstidspunktet, betyder aftrapningen af boligydelsen, at den sammensatte marginale afkastbeskatning er høj selv uden aftrapning af folkepensionen. Forslaget om fjernelse af folkepensionens indkomstafhængige tillæg er tilstrækkeligt til at sikre, at opsparing på livrente i den sene fase af arbejdslivet opnår en lavere sammensat marginal afkastbeskatning end opsparing i et pengeinstitut. Den sammensatte marginale afkastbeskatning bliver mellem 50 pct. og 70 pct. for opsparing i livrente. Forslaget er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre, at det samme er tilfældet for opsparing i ratepension. For denne opsparingsform vil den sammensatte marginale afkastbeskatning være højere end i et pengeinstitut for indbetalinger foretaget i slutningen af arbejdslivet. Der vil dog ikke længere være intervaller, hvor den sammensatte marginale afkastbeskatning er over 100 pct. En afskaffelse af pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse indebærer en reduktion i dækningen for de pensionister, der kun har lav supplerende pensionsindkomst fra opsparingsbaseret pension eller slet ingen. Derfor foreslås en omlægning af pensionssystemet, der indebærer en styrkelse af det opsparingsbaserede element i pensionssystemet for de personer, som ikke er dækket af det eksisterende system af arbejdsmarkedspensioner. 2 Det foreslås derfor, at modtagere af offentlige overførselsindkomster bortset fra SU-modtagere, efterlønsmodtagere og folkepensionister får indbetalt 6 pct. af deres overførselsindkomst eller minimum 750 kr. pr. måned til en pensionsordning. Heraf indbetaler staten to tredjedele dvs. 4 pct. eller 500 kr. pr. måned, mens de selv indbetaler 2 pct. eller 250 kr. pr. måned. Dette gælder kun for personer født i ) Forslaget om pensionsopsparing for grupper, der ikke er dækket af de eksisterende arbejdsmarkedspensioner, er tidligere fremsat i Velfærdskommissionen (2006), men ikke i kombination med lavere indkomstafhængighed i folkepensionen. 17

24 eller senere. I pensionsordningen indgår kun alderspension; der er således hverken invalide- eller ægtefælledækning. 3 og personer der arbejder på områder uden overenskomst Fritagelse for personer der indbetaler i forvejen Incitamentet til beskæftigelse påvirkes kun lidt Højere offentlige udgifter nu men forbedret holdbarhed For personer, der arbejder på områder, som ikke er dækket af en overenskomst, bør der lovgives om, at arbejdsgiveren skal indbetale 4 pct. af lønnen til pension, mens lønmodtageren selv skal indbetale 2 pct. af lønnen. Selvstændige indbetaler 6 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst. Forslaget udformes således, at der skal indbetales 6 pct. af al arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvoraf der ikke i forvejen indbetales minimum 6 pct. brutto til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Forslaget bør have virkning fra Isoleret set betyder den forøgede offentlige indbetaling af pensionsopsparing til overførselsindkomstmodtagere, at deres kompensationsgrad stiger, hvis der anlægges et langsigtet perspektiv. Det modvirkes til en vis grad af, at overførselsindkomstmodtageren også selv indbetaler til pensionsopsparingen, således at den kortsigtede (øjeblikkelige) disponible kompensation reduceres lidt som følge af forslaget. I det omfang, den kortsigtede kompensation er mere betydende for incitamentet til beskæftigelse, har forslaget kun begrænsede nettovirkninger på incitamentet til at blive beskæftiget. Forøgelse af indbetalinger til pensionsordninger for overførselsindkomstmodtagere fra 2009 giver anledning til højere offentlige udgifter de kommende år, mens forslaget fra 2028 og fremover fører til reducerede offentlige udgifter. Til gengæld vil den efterfølgende reduktion være 3) En indbetaling på 6 pct. af det maksimale niveau for dagpenge fra det 21. år til det 72. år giver med de antagelser, der anvendes i afsnit II.4, en årlig pensionsudbetaling på ca kr. Til sammenligning er pensionstillægget til ægtefæller kr. og til enlige kr. Minimumsgrænsen på kr. pr. år berører først og fremmest kontanthjælpsmodtagere og sikrer, at denne gruppes pensionsindbetalinger dels ikke bliver for lave og dels bliver uafhængige af antallet af børn i husstanden. 18

25 mere omfattende, således at forslaget giver anledning til en forbedret finanspolitisk holdbarhed. Obligatorisk indbetaling berører primært ufaglærte Sænkning af skatten på arbejdsindkomst Eftersyn af tilskud til lejeboliger og beskatning af ejerboliger Større pensionsopsparing kan mindske arbejdsudbud Kapitlets analyser af indbetalingerne til pensionsordningerne viser, at den foreslåede obligatoriske indbetaling ofte vil berøre ufaglærte på mindre virksomheder. Denne gruppe har i forvejen det mindste incitament til at være i beskæftigelse, fordi kompensationsgraden ved ledighed kan være høj. Det anbefales derfor at anvende en del af merprovenuet ved omlægningen af pensionssystemet til sænkning af skatten på lave arbejdsindkomster. Formålet er at sikre en styrkelse af den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse for den lavestlønnede gruppe. Endvidere har analyserne i dette kapitel peget på, at reglerne for boligydelse ikke harmonerer med et pensionssystem, hvor en væsentlig del af den samlede pension er opsparingsbaseret. Det skyldes, at aftrapningen af boligydelsen medfører en betydelig forøgelse den sammensatte marginale afkastbeskatning af pensionsopsparing for lejere. Der er derfor behov for at overveje boligydelsesordningen. Regulering af tilskuddet til lejere skal imidlertid ses i sammenhæng med beskatningen af ejerboliger. Analysen viser, at den sammensatte marginale afkastbeskatning af opsparing i ejerbolig stort set er nul, hvilket står i skarp kontrast til de øvrige analyserede opsparingsformer. Dermed understreger analysen behovet for revurdering af ejerboligbeskatningen, hvilket passende kan indgå som led i en skattereform. Stigningen i pensionsopsparingen har formodentlig også konsekvenser for mønstret for tilbagetrækning, da en større personlig opsparing vil forøge mulighederne for at trække sig tidligt tilbage. En høj pensionsformue og en formue f.eks. placeret i en ejerbolig kan gøre det muligt for flere at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet enten på efterløn eller uafhængigt af de offentlige overførsler. En øget tilgang til efterlønnen kan således modvirke en del af 19

26 den forøgelse af tilbagetrækningsalderen, som er hensigten med velfærdsaftalen fra Modregning kan udskyde tilbagetrækning Tre-årsregel indføres, og opsparingsformer ligestilles Belønning ved opsparing Hvis en afskaffelse af efterlønnen ikke er politisk mulig, anbefales en styrkelse af modregningen for pensionsopsparing i efterlønsordningen. Med de eksisterende regler for modregning i efterlønnen indebærer to års udskydelse af efterlønnen og timers beskæftigelse, at kun udbetalte pensioner fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger leder til modregning i efterlønnen. Reglerne giver således en økonomisk tilskyndelse til at udskyde tilbagetrækningen på efterløn med to år. Det anbefales, at den nuværende to-årsregel for modregning i efterlønnen forlænges til en tre-årsregel, som indebærer, at den lempeligere modregning af pensionsopsparing først opnås ved udskydelse af efterlønnen med tre år og timers beskæftigelse. Samtidig foreslås en ligestilling af arbejdsgiveradministrerede og private opsparingsordninger, således at alle udbetalinger fra pensionsordninger modregnes i efterlønnen. Begge forslag vil forøge arbejdsudbudet og forbedre de offentlige finanser. Samtidig vil det ekstra år med pensionsopsparing forøge pensionsformuen ved tilbagetrækning. Udgangspunktet for det fremtidige pensionssystem bør i alle tilfælde være, at det skal være økonomisk fordelagtigt at trække sig senere tilbage, og at en højere opsparing skal give en højere disponibel indkomst som pensionist uanset opsparingsformen. 20

27 Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Gunstig udvikling i dansk økonomi i de senere år afløses af mærkbart lavere vækst Udbudssiden begrænser væksten, og efterspørgselsvæksten falder Udviklingen i dansk økonomi har de senere år været usædvanligt gunstig. Væksten har været høj, beskæftigelsen er steget, og der har været store overskud både på de offentlige finanser og på betalingsbalancen. Ledigheden er faldet til et historisk lavt niveau samtidig med, at lønstigningerne har været moderate. Den høje vækst og faldende ledighed har imidlertid bragt økonomien tæt på kapacitetsgrænsen, og det skønnes, at BNP aktuelt ligger omkring 2½ pct. over det normale niveau. Presset på arbejdsmarkedet førte allerede i 2007 til tiltagende lønstigninger, højere inflation og en betydelig forværring af betalingsbalancen. Samtidig faldt væksten fra næsten 4 pct. i 2006 til under 2 pct. sidste år, og i de kommende år ventes væksten at aftage yderligere. Udsigten til lav vækst er først og fremmest et resultat af begrænsningerne på udbudssiden. Selv om der er betydelig usikkerhed om niveauet for den strukturelle ledighed og andre størrelser af betydning for den trendmæssige udvikling i BNP arbejdsstyrke, arbejdstid og produktivitet er der ingen tvivl om, at en normalisering af konjunkturerne kræver en periode med lavere vækst i produktionen og en stigning i ledigheden. Samtidig med, at udbudssiden lægger en dæmper på produktionsmulighederne, er der imidlertid også lagt op til en mærkbar afdæmpning af både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel. Kapitlet er færdigredigeret den 13. maj

28 Lav international vækst påvirker dansk konjunktur Problemer i amerikansk økonomi Finansiel uro indebærer strammere kreditvilkår Højere inflation som følge af stigende olie- og fødevarepriser IMF nedjusterer vækstskønnet betydeligt Vækstudsigterne for den internationale økonomi er det seneste halve år forværret mærkbart. De forringede udsigter vurderes at bidrage til en hurtigere normalisering af den danske konjunktursituation, end det blev forudset tidligere, jf. Dansk Økonomi, efterår Forværringen af konjunkturudsigterne for den internationale økonomi vedrører ikke mindst udviklingen i USA. Her har et fald i boligpriserne ført til en omfattende finansiel krise, der har spredt sig til resten af verden. Den amerikanske økonomi er nærmest bremset helt op, og trods en kraftig lempelse af pengepolitikken og en finanspolitisk hjælpepakke er der kun udsigt til en meget svag vækst. Uroen på de finansielle markeder har været væsentlig mere langvarig end vurderet af de fleste, da den brød ud i det tidlige efterår Den finansielle krise har ført til stigende renter på pengemarkedet og opstramning af kreditvilkårene i både USA og Europa. Såvel erhvervslivet som husholdningerne står således i dag over for højere låneomkostninger, end de gjorde for et år siden trods en betydelig tilførsel af likviditet fra centralbankerne og lavere pengepolitisk rente i USA. Udsigterne for den internationale økonomi er yderligere påvirket negativt af stigende olie- og fødevarepriser. Højere olie- og fødevarepriser øger inflationen og reducerer købekraften hos forbrugerne. Dermed reduceres væksten samtidig med, at inflationen øges. Dette sætter oplagt pengepolitikken i et vanskeligt dilemma, hvor ønsket om at stabilisere den økonomiske aktivitet er svært at forene med en målsætning om lav og stabil inflation. I den seneste prognose fra den Internationale Valutafond (IMF) fra april er skønnet for den globale vækst nedjusteret i såvel 2008 som 2009 med ½ pct.point i forhold til vurderingen i januar, jf. IMF (2008a). Vækstskønnet for USA er på blot tre måneder nedjusteret med 1 pct.point til ca. ½ pct. i 2008 og Væksten i de udviklede økonomier under et forventes af IMF at blive halveret i forhold til sidste år fra 2,7 pct. i 2007 til 1,3 pct. i

29 Betydelig nedjustering af dansk vækst Lav vækst, men høje lønstigninger Stor usikkerhed især om den internationale økonomi påvirker også prognosen for Danmark Trods lav vækst forventes fortsat positivt output gap i 2010 De forværrede udsigter for den internationale økonomi trækker den danske vækst ned. Den forventede vækst i Danmark i 2008 er primært som følge af en mere negativ vurdering af den internationale økonomi nedjusteret med godt ¼ pct.point fra 1,6 pct. i Dansk Økonomi, efterår 2007 til 1,3 pct. i nærværende prognose. For årene 2009 og 2010 er der ligeledes foretaget nedjusteringer, og væksten skønnes i disse år at blive ca. ¾ pct. Samtidig med, at der forventes markant lavere vækstrater, er der udsigt til lønstigninger på knap 5 pct. i såvel 2008 som De relativt høje lønstigninger er et resultat af, at ledigheden aktuelt er langt under det niveau, der vurderes at være i overensstemmelse med fastholdelse af konkurrenceevnen på lang sigt. Der er blandt andet på denne baggrund udsigt til en periode, hvor inflationen vil være relativt høj, samtidig med at væksten bliver lav. Der er en risiko for, at de nuværende høje lønstigninger sætter sig i forventningerne til fremtidige lønstigninger. Da der erfaringsmæssigt kan gå en vis tid, før en stigning i ledigheden slår ud i lavere lønstigningstakter, er der en risiko for et mere langvarigt løft i inflationsforventningerne uanset de mere dystre vækstudsigter. Usikkerheden omkring konjunktursituationen vurderes at være større end normalt. Risikofaktorer i den internationale økonomi er især udviklingen i boligpriserne, uroen på de finansielle markeder samt udviklingen i energi- og fødevarepriserne. Udvikler disse faktorer sig mere negativt end forventet, kan tilbageslaget i den internationale økonomi blive dybere og mere langvarigt. En mere markant international lavkonjunktur vil selvsagt også påvirke dansk økonomi negativt. Et større fald i beskæftigelsen end forventet i prognosen kan føre til et negativt stemningsskift, der yderligere kan forstærke en negativ udvikling og måske forårsage et større prisfald på det danske boligmarked. Udsigten til lavere vækst i efterspørgslen gør, at kapacitetspresset vil aftage de kommende år. Til trods for, at den forventede vækst ligger noget under den skønnede trendvækst, skønnes niveauet for BNP også i prognosens slutår, 2010 at ligge over det underliggende strukturelle niveau. 23

RESUME. Dansk Økonomi forår 2008. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

RESUME. Dansk Økonomi forår 2008. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Dansk Økonomi forår 2008 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I - Opsparing, kapitel II Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere