Forord. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Forord Ansvaret for og produktion af al officiel befolkningsstatistik blev fra og med statistikåret 1993 overtaget af Grønlands Statistik. Samtidig er datagrundlaget for Grønlands Statistiks befolknings statistik ændret, således at den grønlandske befolkning sstatistik nu direkte anvender de oplysninger folkeregistrene indrapporterer til CPR-systemet. Tidligere blev disse administrative oplysninger omformet til statistiske registre af Danmarks Statistik før de fandt anvendelse i Grønland. fortsat nogle mang- I overgangen mellem de to systemer, indeholder befolkningsstatistikken ler hvad angår Med denne publikation foreligger den sjette udgave af en årlig opgørelse af befolkningsudviklingen i Grønland. Denne publikation behandler emnerne fødsler, dødsfald, flytninger og vandringer. Publikationen er udarbejdet af fuldmægtig Jette Jensen. Grønlands Statistik, oktober 1999 Birger Poppel Indholdsfortegnelse Befolkningsudviklingen.. 2 Fødsler 3 Fødsler i kommunerne 7 Dødsfald 8 Spædbørnsdødeligheden 9 Ikke-naturlige dødsfald 10 Flytninger 16 Vandringer 21 Metode 26 Begreber.. 26

2 Befol kni ngsudvikli ngen Befolkningen voksede med 11 personer i 1998 Befolkningen i Grønland voksede i løbet af 1998 med 11 personer således, at der pr. 1.januar 1999 boede personer i Grønland. Denne stigning er udtryk for det samlede resultat af årets fødsler, dødsfald og vandringer. Ses der på befolkningsudviklingen siden 1961, som er vist i figur 1, har der været et konstant fødselsoverskud gennem perioden. Dette fødselsoverskud er dog faldende over tid, men ser nu ud til at have stabiliseret sig. Den del af befolkningen, der er født i Grønland, har været stigende gennem de sidste 15 år, og dette til trods for en årlig netto udvandring. Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr indb Pr o indbyggere Fødselsoverskud Nettovandringer samt korrektioner Stigning i folketallet i I tabel 1 ses hovedtallene for befolkningsudviklingen i kommunerne i 1998 fordelt efter 9 kommuner ændringstype, således at det fremgår, hvordan befolkningen udviklede sig gennem I tabellen ses en korrektionspost, denne korrektion skyldes især forsinkede indberetninger til CPR i I løbet af 1998 er der sket en stigning i folketallet i kommunerne Nanortalik, Ivittuut, Nuuk, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Ummannaq, Upernavik samt Udenfor Kommunal inddeling. Tabel 1 Befolkningensudviklingen i kommunerne 1998 Mellemkomm. fly1ninger Vandringer 1. januar Korrek- 1. januar Kommune 1998 Fødte Døde Til Fra Ind Ud tioner 1999 I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Udenfor inddel Side 2 Befolkningens bevægelser 1998

3 I tabel 2 er middelfolketallet for 1998 vist. Middelfolketallet er et beregnet folketal, som viser, hvor mange personer der i gennemsnit boede i Grønland i Middelfolketallet var i 1998 på ,5 personer, og af disse var ,5 mænd og kvinder. Tabel 2 Middelfolketallet 1998 I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt , , , , , , , , , , , , , , ,5 214,0 111,5 102, , , , , , ,0 282,0 150,0 132, , , , , , ,0 261,0 138,5 122, , , , , , ,5 219,0 112,0 107, , , , , , ,5 346,0 192,5 153, , , , , , ,0 683,0 425,0 258, , , , , , ,5 847,0 572,5 274, , , , , , ,5 786,5 568,0 218, , , , , , ,0 742,5 530,5 212, , , , , , ,0 724,0 536,0 188, , , , , , ,5 878,5 681,5 197, , ,0 988, ,5 955,0 891,5 544,0 447,0 97, ,5 921,0 758, ,0 740,5 724,5 214,5 180,5 34, ,5 626,0 660, ,5 543,0 648,5 95,0 83,0 12, ,5 347,5 404,0 725,5 325,5 400,0 26,0 22,0 4, ,5 142,0 221,5 350,5 130,5 220,0 13,0 11,5 1, ,5 60,5 133,0 190,0 58,0 132,0 3,5 2,5 1, ,0 17,5 48,5 63,0 16,5 46,5 3,0 1,0 2, ,0 3,0 13,0 16,0 3,0 13,0 0,0 0,0 0,0 Fødsler Der blev født 986 børn i 1998 I løbet af 1998 blev der født 986 børn i Grønland, hvilket er et fald i forhold til 1997 på 114 børn. Dette skal ses i forhold til faldet i antallet af fødsler gennem de senere år. I 1995 blev der født børn. I 1996 faldt antallet af fødsler til Faldet i antallet af fødsler ser derfor ud til at være en fortsættelse af tendensen fra før Opgøres fødslerne i 1998 efter moders fødested var 907 ud af de 986 fødsler af mødre, der selv var født i Grønland, dvs. 92 pct., hvilket er en stigning i forhold til 1997, hvor 89,3 pct. af børnene blev født af mødre født i Grønland. Den samlede fertilitet faldt Faldet i antallet af fødte i 1998 medførte et fald i den samlede fertilitet (TFR), som er det gennemsnitlige antal levendefødte pr kvinder, der vides at have overlevet til udgangen af den fødedygtige alder. Den samlede fertilitet i 1998 er opgjort til Bruttoreprodu (BRR) Nettoreprod (NRR) ktio nsraten uktion sraten Bruttoreproduktionsraten, BRR, var i 1998 på hvilket betyder, at hvis en kvinde antages ikke at dø før udgangen af den fødedygtige alder vil hun i gennemsnit føde 1,14 piger. Fertilitetsniveauet har en selvstændig betydning for befolkningens vækst, og nettoreproduktionsraten, (NRR), fortæller i hvilket omfang en generation af kvinder vil reproducere sig selv, hvis de i løbet af hele deres reproduktive periode føder i overensstemmelse med fertilitetskvotienterne i 1998, og dør i overensstemmelse med de aldersbetingede dødskvotienter, udregnet for perioden (Tabel 18 og 19). Da der er tale om en måling af kvindernes evne til at reproducere sig selv, opgøres alene antallet af fødte piger. I 1998 reproducerede en kvinde sig selv 1,07 gange, hvilket medfører at befolkningen vil være voksende på sigt, hvis fertilitetsniveau og dødelighedsniveau antages opretholdt i fremtiden. Normalt fødes der lidt flere drenge end piger, og dette var også tilfældet i 1998, hvor der blev født 514 drenge og 472 piger. Befolkningens bevægelser 1998 Side 3

4 Tabel 3 Centrale fertilitetsmål1998 I alt Mødre født i Grønland Mødre født udenfor Grønland Antal levendefødte Summarisk fertilitetskvotient Generel fertilitetskvotient Samlet fertilitet, TFR Bruttoreproduktion, BRR Nettoreproduktion, NRR ,6 69, ,1 71, ,0 56, Aldersbetingede fertil itetskvotienter Tabel 4 De centrale fertilitetsmål giver kun et overblik over fertiliteten. Et mere detaljeret billede fremkommer ved at se på de aldersbetingede fertilitetskvotienter og udviklingen i disse over tid. I tabel 4 ses udviklingen i den aldersbetingede fertilitet for perioden , for kvinder født i Grønland. Aldersbetinget fertilitet for perioden , kvinder født i Grønland Samlet fertiltet TFR ,2 120,9 107,3 69,9 39,9 14, ,9 117,0 113,3 72,8 37,5 9,7 1, ,2 134,9 104,2 91,1 33,6 8,7 2, ,9 117,0 97,7 76,0 36,9 11,2 0, ,5 127,8 116,5 72,3 32,4 3, ,7 147,9 104,3 86,6 40,3 7, ,0 150,8 110,8 78,7 36,3 7,6 1, ,9 165,0 131,0 77,4 39,6 7, ,9 163,7 118,1 79,3 37,7 7,0 0, ,9 164,7 129,0 85,4 34,4 6, ,3 173,6 137,4 74,9 37,6 5, ,3 157,2 138,2 77,6 41,9 9, ,0 171,1 134,0 91,1 36,9 10, ,3 165,5 129,5 84,9 36,0 8, ,8 192,3 119,2 95,4 49,4 15, ,2 169,9 112,9 79,2 62,7 15,0 4, Fertiliteten for de helt unge kvinder er faldet markant Figur 2 Det ses, at den samlede fertilitet er faldet fra 1997 til 1998 for kvinder født i Grønland, og fertiliteten er faldet for alle aldersgrupper, med undtagelse af de årige, som udgør en meget lille gruppe. De åriges aldersbetingede fertilitet er faldet markant i perioden , og ligger nu på det laveste niveau i perioden. Aldersbetinget fertilitet 1998, kvinder født i Grønland 250 Promille EJ4. fødsel EJ3. fødsel.2. fødsel 200 EJ1. fødsel o O 2 1 æ~æ:e æ!dæ :!1i 4! t9144æ ' 4649 Alder Side 4 Befolkningens bevægelser 1998

5 Gennemsnitalderen førstegangsfødende for kvinder født i Grønland er 26 år Tabel S I figur 2 er de aldersbetingede fertilitetskvotienter opdelt efter barnets fødselsnummer gengivet. Af figuren ses, at fortsat mange grønlandsk-fødte kvinder får mere end to børn, over 20 pet. får et barn som 24 årige, og for langt størstedelen af disse kvinder er det deres første barn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder født i Grønland var 26 år i 1998, hvilket er en stigning i forhold til tidligere år. Moders gennemsnitlige alder ved fødsel efter fødested, 1998 Moders fødested Født i Grønland Født udenfor Grønland I alt Moders Moders Moders gennemsnit- gennemsnit- gennemsnit- Antal børn li~e alder Antal børn li~e alder Antal børn li~e alder I alt , , ,2 1. Fødsel , , ,5 2. Fødsel , , ,3 3. Fødsel ,0 3 33, ,1 4. Fødsel 69 34, ,3 Sammenlignes kvinder født i Grønland med kvinder født udenfor Grønland er moderens alder ved fødsel lavere for kvinder født i Grønland i alle tilfælde. Tabel 6 Aldersbetingede fertilitetskvotienter for alle kvinder, 1998 Gnsn alder Antal kvinder (middeltal) 1.858, , , , , , ,0 Antal børn Aldersbetinget fertilitetskvotient 47,4 161,4 105,2 82,3 64,0 14,9 3,5 28,2 Heraf 1. fødsel 44,1 117,1 54,6 39,1 25,1 5,9 1,4 26,5 Heraf 2. fødsel 2,7 33,2 33,9 23,3 17,7 3,2 0,0 29,3 Heraf 3. fødsel 0,5 9,8 12,6 12,1 10,6 1,6 1,4 31,1 Heraf 4 o~ efterfl~. fødsel 0,0 1,3 4,0 7,8 10,6 4,3 0,7 34,3 Anm.: I to tilfælde var moders alder ved fødsel ikke opgivet, disse observationer er derfor ikke medtaget i tabellen. Tabel 7 Levendefødte fordelt efter moders og faders fødested, 1998 Faders fødested I alt Moders fødested Født i Grønland Født udenfor Grønland I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland Uoplyst Befolkningens bevægelser 1998 Side 5

6 Tabel 8 Levendefødte efter moders og faders alder, 1998 Moders alder Faders alder I alt Uoplyst I alt Uoplyst Tabel 9 Antal enkeltfødsler og flerfødsler fordelt efter moders alder, 1998 Enkeltfødsler Flerfødsler Alder I alt Dren~ Pi~e I alt Dren~ Pi~e I alt Uoplyst Tabel 1 O Levendefødte fordelt efter moders civilstand og alder, 1998 Forældrenes samlivsform I alt Skilt Gift Samlevende U~ift Uoplyst I alt Uoplyst 2 Anm.: Folkeregisterets adresseoplysninger er brugt til at finde de samboende kvinder. Tabel 11 Levendefødte fordelt efter vægt ved fødsel og moders fødested, 1998 Moders fødested I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland Væ~t (i ~ram) Dren~e Pi~er Dren~e Pi~er Dren~e Pi~er I alt Under 1000 gram gram gram gram gram gram gram gram gram Over 5000 gram Uoplyst Gennemsnit, ~ram Side 6 Befolkningens bevægelser 1998

7 Tabel 12 Levendefødte fordelt efter længde ved fødsel og moders fødested, 1998 Moders fødested I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland Længde Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger I alt Under 45 cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm cm Over 55 cm Uoplyst Gennemsnit 52,0 51,4 51,9 51,4 52,3 51,9 Fødsler i kommunerne IIloqqortoormiut har den I tabel 13 er antallet af levendefødte fordelt efter moders bopælskommune og alder på fødhøjeste standardiserede selstidspunktet. For at kunne sammenligne kommunerne direkte er der derfor beregnet en ferti Iitetskvotient standardiseret fertilitetskvotient over årene De højeste standardiserede fertilitetskvotienter findes i Illoqqortoormiut, Upernavik og Qaanaaq, hvilket også var tilfældet i perioden Tabel 13 Levendefødte fordelt efter moders bopælskommune og alder, 1998 Standardiseret fertil itets kvotient I alt Uoplyst I alt ,0 Nanortalik ,2 Qaqortoq ,7 Narsaq ,3 Ivituut 22,1 Paamiut ,3 Nuuk ,6 Maniitsoq ,7 Sisimiut ,3 Kangaatsiaq ,2 Aasiaat ,4 Qasigiannguit ,0 Ilulissat ,3 Qeqertarsuaq ,9 Uummannaq ,0 Upernavik ,5 Qaanaaq ,8 Ammassalik ,0 Illoqqortoormiut ,0 Udenfor inddel Anm.: De standardiserede fertilitetskvotienter er beregnet ved at bruge den samlede grønlandske befolkning som standardbefolkning, og derefter overføre de aldersbetingede fertilitetskvotienter på denne. I tabel 14 er de aldersbetingede fertilitetskvotienter fordelt efter bostedstype (by eller bygd) i Disse beregninger er kun foretaget for kvinder født i Grønland, da det er meget få kvinder, som ikke er født i Grønland, der bor i bygderne. Befolkningens bevægelser 1998 Side 7

8 I alle aldersgrupper, undtagen 30-34, er fertilitetsniveauet højere i bygderne end i byerne. Dette er specielt synligt for de årige, hvor fertiliteten er dobbelt så høj i bygderne i forhold til byerne. I gennemsnit forventes det, at en kvinde bosat i en by, føder 2,2 børn, mens det tilsvarende tal for en kvinde bosat i en bygd er 3,0 børn. Tabel 14 Aldersbetinget fertilitet fordelt efter bostedstype for kvinder født i Grønland, TF R Grønland 47,4 161,4 105,2 82,3 64,0 14,9 3, By 38,5 156,6 94,6 83,7 58,5 13,9 3, fødsel 35,9 114,1 49,5 41,6 25,1 5,1 1, fødsel 2,0 32,3 30,7 24,3 15,3 2, fødsel 0,7 9,4 11,3 11,3 9,3 1,9 1, og efterflg. fødsel 0,8 3,1 6,5 8,8 4,4 118 Bygd 89,1 184,2 149,4 75,3 94,4 20,6 4, fødsel 82,9 131,6 76,0 26,4 25,5 10, fødsel 6,1 37,6 47,2 18,3 30,6 6, fødsel 11,3 18,3 16,3 17, og efterflg. fødsel 3,8 7,9 14,2 20,4 3,4 4,6 272 Figur 3 Aldersbetinget fertilitet fordelt efter bostedstype for kvinder født i Grønland, 1998 Pr levendefødte By Bygd o O 2 1 Z:>~Z:>:E !D :5 4! t9144æ '~ 649 Alder Dødsfald 468 personer døde i 1998 I nedenstående tabel 15 ses de centrale mål til beskrivelse af dødeligheden i Grønland i I løbet af 1998 døde 468 personer med bopæl i Grønland, og af disse var 444 født i Grønland. Tabel 15 Centaie dødelighedsmål1998 I alt Mænd Kvinder Antal døde Summarisk dødskvotient 8,3 9,2 7,4 Middellevetid 62,5 68,0 Middellevetid (personer født i Grønland) 60,8 67,5 Dødfødte Spæd børnsdødelig hed 21,3 25,3 16,9 Andel ikke-naturlige dødsfald i pct. 22,0 29,9 10,8 Andel selvmord i pct. 12,0 17,5 4,1 Side 8 Befolkningens bevægelser 1998

9 Spæd børnsdødel steg i 1998 Figur 4 ig heden Spædbørnsdødeligheden Spædbørnsdødeligheden steg samlet i 1998 til 21,3 døde pr levendefødte, hvilket ses i figur 4 og tabel 15. Sammenlignes dødeligheden for henholdsvis piger og drenge, ses det, at pigebørn har en højere dødelighed i løbet af det første leveår. For alle former for dødelighed i det første leveår, observeres der en stigning for drenge fra 1997 til Udviklingen i spædbørnsdødeligheden Pr levendefødte I I I-- - I I I-- - I r- r- 15 I I I-- - I I I I I-- I I I I I-- I o N ro m '" ro m <.rj ro m m ro m N m I.{) m <.rj m Tabel 16 Spædbørnsdødeligheden Postneonatal Spædbøms- Perinatal dødelighed Neonatal dødelighed dødelighed dødelighed (Dødfødte+døde (Døde ml. 28 dage og (Døde under under 7 dage) (Døde under 28 dage) 1 år) 1 år) Dren~e Pi~er Dren~e Pi~er Dren~e Pi~er Dren~e Pi~er I alt Uoplyst Under 1000 gram gram gram gram gram gram gram gram gram Pr fødte Pr levendefødte ,5 36,4 35,9 28,0 38,2 33,8 74,1 61, ,9 33,8 30,7 20,2 29,2 25,1 63,0 46, ,6 29,5 23,3 15,7 19,8 14,2 43,1 29, ,2 25,8 26,0 21,0 17,9 10,9 43,9 31, ,7 22,7 16,5 17,3 17,8 14,0 34,3 31, ,1 18,7 17,2 11,8 10,2 9,0 27,4 20, ,0 17,8 15,9 18,1 12,8 5,4 28,7 23, ,5 12,0 10,4 12,1 10,4 6,9 20,8 19, ,1 21,3 14,1 25,2 3,5 10,8 17,9 36, ,9 22,9 16,7 22,8 5,6 1,9 22,2 24, ,7 12,7 14,5 14,6 1,8 5,5 16,3 20, ,2 16,9 21,4 14,8 3,9 2,1 25,3 16,9 Anm.: Se evt. ordforklaring side 27 Befolkningens bevægelser 1998 Side 9

10 Ikke-naturlige dødsfald 22 pct. af samtlige dødsfald sker som følge af ulykker, selvmord og drab Tabel 17 I 1998 blev 103 af de 468 dødsfald karakteriseret som de ikke-naturlige. Ikke-naturlige dødsfald er en samlet betegnelse for drab, selvmord og ulykkestilfælde. Disse dødsfald udgjorde dermed 22 pet. af det samlede antal dødsfald. I tabel 17 er de ikke-naturlige dødsfald fordelt efter alder, køn og fødested. Omkring 4 gange så mange mænd som kvinder døde en ikke-naturlig død i 1998, og 50 pet. af de mænd, der dør en ikke-naturlig død, findes i aldrene år. Blandt grønlandskfødte mænd skyldtes 30 pet. af alle dødsfald drab, selvmord eller ulykke i Ikke-naturlige dødsfald fordelt efter alder, køn og fødested 1998 I alt Født i Grønland I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Født udenfor Grønland I alt Mænd Kvinder Figur 5 Antal døde fordelt efter dødsmåde og dødsmåned, = Naturlig død -Ikke-naturlig død o Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 56 selvmord i 1998 I 1998var antalletaf selvmordi Grønland56, hvilket er et lille fald i forhold til 1997.I figur 6 er vist selvmordkvotienterne for mænd og kvinder i perioden Udviklingen i selvmordskvotienterne for mænd har været stigende de senere år. Side 10 Befolkningens bevægelser 1998

11 Dødelighedstavleme i tabel 18 og 19 viser hvorledes samtidigt fødte børn vil uddø hvis de alder for alder døde i overensstemmelse med de aldersbetingede dødshyppigheder beregnet for perioden Kvinder har højere middellevetid end mænd Dødelighedstavlerne i tabel 18 og 19 viser, at middellevetiden for hele befolkningen er en anelse højere end middellevetiden for personer født i Grønland. Det ses ligeledes, at middellevetiden i begge dødelighedstavler er markant højere for kvinder end for mænd. Middellevetiden i den betragtede periode er beregnet på grundlag af de aktuelle speeifikke dødskvotienter i perioden, her , og er derfor blot en beskrivelse af dødeligheden i perioden. Middellevetiden kan ikke forudsige, hvor lang tid en nyfødt i perioden kan forvente at leve, fordi dødskvotienterne ændrer sig over tid. Dødelighedstav len for personer født i Grønland viser, at ud af en fødselsårgang vil ea. 10 pet. af drengene være døde inden de fylder 25 år, mens det tilsvarende tal for pigerne er ea. 5 pet. Omkring 22 pet. af de nyfødte drenge og 12 pet. af pigerne vil dø inden de fylder 50 år. Ved pensionsalderen vil 34 pet. af de nyfødte drenge og 24 pet. af de nyfødte piger være døde. Figur 6 Selvmordskvotienter for mænd og kvinder i Grønland Pr EJMænd - Kvinder O Befolkningens bevægelser 1998 Side 11

12 Tabel 18 Dødelighedstavle for årene Hele befolkningen Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ove rie- Dødshyp- Middel- Overle- Dødshyp- Middel- Overle- Dødshyp- Middel- Ove rie- Dødshyp- Middel- Alder vende pighed levetid vende pig hed levetid Alder vende pighed levetid vende pighed levetid O , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , O 58, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Anm: Ved udregningen af dødshyppigheder går den principielle bestræbelse ud på at følge en bestemt udgangsbestand i en periode, for derefter at sætte årets antal døde i den pågældende generation i forhold til udgangsbestanden ved perioden s begyndelse. Side 12 Befolkningens bevægelser 1998

13 Tabel 19 Dødelighedstavle for årene Personer født i Grønland Mænd Kvinder Mænd Kvinder Overle- Dødshyp- Middel- Ove rie- Dødshyp- Middel- Overle- Dødshyp- Middel- Overle- Dødshyp- Middel- Alder vende pig hed levetid vende pighed levetid Alder vende pig hed levetid vende pighed levetid O , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Anm: Ved udregningen af dødshyppigheder går den principielle bestræbelse ud på at følge en bestemt udgangsbestand i en periode, for derefter at sætte årets antal døde i den pågældende generation i forhold til udgangsbestanden ved perioden s begyndelse. Befolkningens bevægelser 1998 Side 13

14 Tabel 20 Dødsfald i kommunerne, 1998 Standardi- I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland seret I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt ,2 Nanortalik ,3 Qaqortoq ,8 Narsaq ,4 Paamiut ,2 Nuuk ,0 Maniitsoq ,5 Sisimiut ,3 Kangaatsiaq ,5 Aasiaat ,3 Qasigiannguit ,0 Ilulissat ,4 Qeqertarsuaq ,0 Uummannaq ,8 Upernavik ,2 Qaanaaq ,0 Ammassalik ,4 IlIoqqortoormiut ,1 Uoplyst 1 1 Tabel 21 Antal døde pr personer i hver aldersklasse fordelt efter køn og fødested, 1998 I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 8,3 9,2 7,4 9,0 10,1 7,9 3,5 4,0 2, ,8 7,5 3,9 5,8 7,4 4,1 4,7 9, ,9 1,1 0,7 1,0 1,1 0, ,3 1,7 0,9 1,4 1,8 0, ,2 5,6 0,5 3,3 6,0 0, ,1 4,8 1,3 3,5 5,4 1, ,3 5,8 0,5 3,7 6,7 0,6 1,5 2, ,5 4,4 2,4 3,8 4,9 2,6 1,2 1, ,7 5,2 2,0 4,1 6,4 1,7 1,3 4, ,6 5,2 3,7 5,0 6,1 3,6 2,7 1,9 4, ,5 3,6 5,7 5,7 4,9 6, ,9 12,5 5,8 12,0 17,3 6,0 4,6 4,4 5, ,7 16,4 17,2 18,4 18,8 17,9 11,0 11,2 10, ,0 21,7 22,4 23,9 24,3 23,5 9,3 11, ,9 31,9 31,8 31,9 31,3 32,4 31,6 36, ,5 103,6 64,4 84,1 107,5 65,0 38,5 45, ,8 133,8 117,4 128,4 145,6 118, ,0 214,9 127,8 147,4 206,9 121,2 571,4 400, , ,2 400,0 288,7 333,3 424,2 301, , ,0 240,0 400, ,0 240,0 Til at vise de kommunale dødelighedsforskelle er der i tabel 20 beregnet de standardiserede dødskvotienter. Det ses, at dødeligheden varierer mellem kommunerne med Illoqqortoormiut og Qaqortoq kommuner med de højeste standardiserede dødskvotienter, mens kommunerne Paamiut og Qasigianguit har de laveste standardiserede dødskvotienter. Der er imidlertid tale om et lille talmateriale, hvorfor man skal være varsom i fortolkningen af tallene. Side 14 Befolkningens bevægelser 1998

15 Tabel 22 Dødsfald fordelt efter bopælskommune, køn og alder, 1998 I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Uoplyst 1 Mænd I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Uoplyst 1 Kvinder I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq 3 Ammassalik IlIoqqortoormiut Befolkningens bevægelser 1998 Side 15

16 Flytninger flytninger i 1998 Der blev i 1998 registreret flytninger i Grønland. Heraf var 71,4 pet. flytninger indenfor samme kommune, mens 28,6 pet. var flytninger mellem kommunerne, hvilket er samme niveau som de senere år. Det samlede antal registrerede flytninger i 1998 ligger således lavere end årene , mens niveauet var lavere i perioden op til Antallet af mellemkommunale flytninger har udvist en stigning i forhold til Tabel 23 Indenlandske flytninger Flytninger i alt Mellemkomm. flytninger Indenfor samme by Mellem byer Fra bygd til by Fra by til bygd Indenfor samme bygd Fra en bygd til bygd Til og fra stationer mv I 1998blev der registreret 988 flytninger fra bygd til by, mens strømmen den modsatte vej var på 746 flytninger, i alt en nettooverførsel fra bygd til by på 242 personer, hvilket er en stigning i forhold til Antallet af personer, der flyttede indenfor samme by, steg i forhold til I 1998 flyttede indenfor samme by, dvs. at over halvdelen af de foretagne flytninger sker indenfor den samme by. Antallet af flytninger indenfor samme bygd blev opgjort til 891, hvilket var et fald i forhold til personer flyttede i 1998 En person kan flytte mere end en gang i løbet af et kalenderår. De flytninger blev foretaget af personer, hvilket svarer til, at omkring 22 pet. af befolkningen foretog mindst en flytning i I tabel 24 er sammenhængen mellem antal flytninger og antal personer vist. For ea. 5 pet. af flytningerne har personen boet ganske kort tid på fraflytningsadressen. Således har kun 883 af flytningerne en varighed på under 30 dag. Kun 136 af disse flytninger kan muligvis forklares ved flytning mellem vakant og permanent bolig for tilkaldt arbejdskraft, idet disse personer er født udenfor Grønland. Tabel 24 Antal flyttede personer fordelt efter køn, fødested og antal flytninger i 1998 I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt flytning flytning flytning flytning flytning flytning flytning Side 16 Befolkningens bevægelser 1998

17 I figur 7 ses de mellemkommunale flytninger for henholdsvis personer født i Grønland og personer født udenfor Grønland opdelt på aldersgrupper i pet. af de flyttede. Det ses, at der er store ligheder i flyttemønsteret for de to grupper. I tabel 25 vises de personer, der har foretaget en mellem kommunal flytning, og disse er fordelt på køn og fødested. Figur 7 Mellemkommunale flytninger fordelt på fødested og alder i pct. af de flyttede Procent Født i Grønland Født udenfor Grønland A ~ -, \ ~ I ' ~ ~, ~ ~ ' _ :. ;. ~ ~ ~ - - ;' ',I -. ' o ~. Nuuk kommune havde den største tilflytning i 1998 Tabel 25 viser de mellemkommunale flytninger. Det ses her, at Nuuk kommune, er den kommune, der havde den største nettotilflytning. Nettotilflytningen til Nuuk var på 196 personer. Maniitsoq var derimod den kommune, der havde den største netto fraflytning med 87 personer. I tabel 26 vises det, at det er fra Sisimiut kommune Nuuk kommune har den største tilflytning, men det er ligeledes til Sisimiut kommune der opleves den største fraflytning fra Nuuk. Dette var også tilfældet i Befolkningens bevægelser 1998 Side 17

18 Tabel 25 Mellemkommunale flytninger 1998 Tilflytninger Fraflytninger Nettoflytninger I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq O Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Udenfor inddel Født i Grønland I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivittuut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat O Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Udenfor inddel Født udenfor Grønland I alt Nanortalik Qaqortoq Ivittuut Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Udenfor inddel Side 18 Befolkningens bevægelser 1998

19 Tabel 26 Mellemkommunale flytninger fordelt efter til- og fraflytningskommune 1998 Fraflytningskommune Tilflytningskommune I alt Nan Qaq Nar lvi Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Ava Tas III Ufi I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Udenfor inddel Født i Grønland I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Udenfor inddel Født udenfor Grønland I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik IlIoqqortoormiut Udenfor inddel Befolkningens bevægelser 1998 Side 19

20 Tabel 27 Mellemkommunale flytninger og fordeling i pct. af de flyttede 1998 I alt Født i Grønland Født udenfor Grønland I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Relativ fordeling på køn og alder I alt 100,00 53,27 46,73 91,44 47,29 44,15 8,56 5,98 2, ,00 11,02 10,97 11,69 11,89 11,48 3,62 4,15 2, ,59 8,70 10,62 10,13 9,66 10,63 3,86 1,04 10, ,93 6,06 7,92 7,30 6,52 8,15 2,90 2,42 4, ,24 10,75 13,94 12,66 11,24 14,19 7,73 6,92 9, ,15 13,28 13,01 13,21 13,51 12,88 12,56 11,42 15, ,50 10,79 10,18 10,47 10,67 10,26 10,87 11,76 8, ,23 14,52 13,89 14,11 14,43 13,77 15,46 15,22 16, ,09 10,79 9,29 9,93 10,63 9,18 11,84 12,11 11, ,05 5,82 4,16 4,82 5,29 4,31 7,49 10,03 1, ,35 4,04 2,57 2,83 3,28 2,34 8,94 10,03 6, ,23 2,56 1,86 1,67 1,88 1,45 8,21 7,96 8, ,85 1,09 0,58 0,50 0,61 0,37 4,59 4,84 4, ,39 0,31 0,49 0,25 0,09 0,42 1,93 2,08 1, ,23 0,19 0,27 0,25 0,22 0, ,06 0,13 0,07 0, ,08 0,08 0,09 0,09 0,09 0, ,02 0,04 0,02 0,05 Side 20 Befolkningens bevægelser 1998

21 Vandringer Nettoudvandring på 516 personer i 1998 Nettoudvandring af personer født i Grønland I løbet af 1998indvandrede2.419 personer til Grønland,og af disse var 735 personer født i Grønland, mens var født udenfor Grønland. I den samme periode udvandrede personer, hvoraf var født i Grønland og var født udenfor Grønland. Der udvandrede således 516 personer mere end der indvandrede. Udvandringsniveauet for personer født i Grønland er det højeste siden 1981, hvilket anskueliggøres i figur 8. Antallet af indvandringer af personer født i Grønland har udvist en stigning de seneste år, men det samme er tilfældet for udvandringeme. Dette betyder, at der til stadighed er en nettoudvandring af personer født i Grønland. Tabel 28 Vandringer Indvandringer Udvandringer Nettovandringer Figur 8 Ind- og udvandringer af personer født i Grønland Indvandring Udvandring Nettovandring , ~~-~~~ ~~~.-~ o -200 N ro m m, ~---,-- - l{) ro m,--- - <.rj ro m -,-- -~---,---- o m , ~- - -, , , ,-- --,-- ro m Figur 9 Ind- og udvandringer af personer født udenfor Grønland Indvandring Udvandring Nettovandring ,.,..,.. -.., o N M ~ ~ ~ ~ ro m o ~ ~ ~ ~ ~ ro ro ro ro ro ro ro ro ro m m m m m m m m m m m m m m m m - - T T T r - - T ,..:: T r - - T ,..::. - - ø-"" ~ -# _,, ",.;: ~- -~- -~- -~- - - T Befolkningens bevægelser 1998 Side 21

22 Lav netto udvandring af personer født udenfor Grønland I figur 9 er udviklingen i ind-og udvandringerne vist for personer født udenfor Grønland. Både ind- og udvandringen faldt for denne gruppe i 1998, indvandringen dog mere end udvandringen. Dette medførte en nettoudvandring på 97 personer. I tabel 29 er vandringerne fordelt efter fødested, køn og alder. Det ses her, at den største del af vandringerne foretages af personer under pensionsalderen, og primært i aldrene fra år. Den største del af vandringerne foretages af mænd født udenfor Grønland. Det synes rimeligt, at antage, at disse vandringer foretages i forbindelse med ansættelse i Grønland. Tabel 30 viser vandringerne fordelt på kommuner. 40 pet. af årets indvandringer blev foretaget til Nuuk kommune. Netto udvandrede der dog 186 personer til udlandet fra Nuuk kommune. Langt de fleste vandringer foretages indenfor rigsfællesskabet Figur 10 I figur 10 er antallet af vandringer fordelt efter vandringsmåned vist. Det ses, at kun i 4 af årets måneder: januar, maj, juni og november lå antallet af indvandringer over antallet af udvandringer. Vandringerne blev oftest foretaget i august. Langt de fleste vandringer foretages indenfor rigsfællesskabet. Det gælder således 90 pet. af indvandringerne og 92 pet. af udvandringerne. Antal ind- og udvandringer fordelt efter vandringsmåned Indvandring Udvandring ,..... ~ ; -., '" "'" - -, o Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nav Dec Side 22 Befolkningens bevægelser 1998