UDVIDET OPLAG SÆRTILLÆG I. Sydkysten

Transkript

1 UDVIDET OPLAG SÆRTILLÆG I Sydkysten

2 Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste unge - og det er kogt. Den bedste indgang ti et arbejdsiv med egen indtægt, muighed for videreuddannese og muighed for at komme i gang igen, hvis man af den ene eer den anden grund ryger ud af arbejdsmarkedet, er en gennemført ungdomsuddannese, som der kan bygges videre på og som der kan omskoes fra. Store ændringer For eever i udskoingskasser er det ekstra vigtigt at orientere sig om muighederne efter skoen, da reformer aerede betyder ændringer for afgangseeverne i Hidti har der været muighed for at tage EUX inden for enkete fagområder på de tekniske uddanneser, nu biver muigheden udvidet og kommer også ti at gæde for det merkantie område (handesskoerne). EUX er des en erhvervsuddannese, des kompetencer i fag på gymnasiat niveau, der giver studiekompetence ti fortsat uddannese. Mange unge og deres forædre kikker aerede i skoen på videreuddannesesmuighederne, og her har der ofte været fokus på professionsbacheoruddanneserne (ærer, pædagog, sygepejerske etc.) og de ange universitetsuddanneser, nu er der et godt aternativ gennem en erhvervsuddannese. Erhvervsakademiuddanneserne Erhvervsakademierne dækker områder som økonomi, administration, kommunikation, edese, produktion, it, gastronomi, hygiejne, sundhed og pædagogik m.f. Uddannesen henvender sig ti dem, der har et par års erhvervserfaring oven i en erhvervsuddannese eer en gymnasia uddannese. Akademiuddanneserne omtaes noge gange som de korte videregående uddanneser, og søgningen ti disse er steget de senere år. På uddannesesmesserne i Greve og Køge er vi gade for i år at kunne præsentere Erhvervsakademi Sjæand og deres uddannesestibud i okaområdet ti eever og forædre. Muigheder for ae Unge der vi begynde på en erhvervsuddannese efter skoen, ska opnå karakteren 2 i dansk og matematik for at kunne bive optaget direkte. For de eever der ikke opnår denne karakter, vi der komme et nyt mårettet 10. k. tibud EUD 10 som ska forberede eeverne ti optagese på en erhvervsuddannese. Desuden vi vi se en ny 2-årig ungdomsuddannese - Den kombinerede Ungdomsuddannese (KUU), der er SU berettiget og mårettet beskæftigese. Den 2 3 årige EGU (Erhvervsgrunduddannese) og den 3 årige STU (Særigt tiretteagte Ungdomsuddannese) er også muigheder for særige mågrupper. Sammen med Produktionsskoerne, må det siges, at der er uddannesesmuigheder for ae efter skoen. Vejedning på en anden måde Poitisk er det besuttet, at vejedningsressourcerne reduceres. Det betyder, at UUV s individuee vejedning vi være mårettet eever, der ikke er uddannesesparate fra 8. kasse. Der vi bive givet en god koektiv vejedning ti eever og forædre i udskoingsforøbet. Efter skoen kan du møde UUV, hvis du opsøger vejedning på vores vejedningscentre eer hvis du stopper på den vagte ungdomsuddannese. Vores opgave er at snakke situationen igennem med dig og give dig mod på at komme i gang igen med en ny uddannese, eer begynde forfra på den du er stoppet på. UUV s fokus vi være dig og din aktuee situation, dine kompetencer, dine muigheder og dit må, og hvordan vi bedst muigt får dig på sporet igen med en kurs mod en gennemført ungdomsuddannese. At andet ige er det nemig nemmest at tage en ungdomsuddannese, mens man er ung og uden forpigteser i form af børn, store faste udgifter etc. Uddannese ønner sig på den ange bane og giver en angt højere ivsøn, men mens man er i gang er pengene små. God fornøjese på Uddannesesmesserne Tjek På Fremtiden i Greve og Køge og de efterføgende Åbent Hus dage på ungdomsuddanneserne i januar og februar. En god forberedese giver det bedste vag. Centereder UUV Køge Bugt Greve, Køge, Sorød og Stevns Mark Jensen UDGIVER: Øby Center 53, 1. sa 4600 Køge Opag: eks. REDAKTION: Køge Onsdag Arne Egaa Tf arne.egaa@sn.dk Køge Onsdag Laia Andersen Tf aia.andersen@sn.dk Stevnsbadet Kirsti Cement Tf kd@stevnsbadet.dk I samarbejde med TRYK: Dagbadet Ringsted SALG: Sydkysten Anders Laursen Tf anders.aursen@sn.dk Køge Onsdag Mette Jakobsen Tf mette.jakobsen@sn.dk LAYOUT: Køge Onsdag Thomas Niesen Tf Sydkysten

3 Nye reger om vurdering af uddannesesparathed Som ed i vejederreformen er der indført nye reger for vurdering af uddannesesparathed. Regerne gæder for ae der går i 8. kasse, mens der er overgangsreger for nuværende 9. og 10. kasses eever. Parathedsvurderingen er rykket frem ti 8. kasse og foregår nu devist automatiseret. Senest 1. december ska skoen evere standpunktskarakterer, bedømmese af eevens personige og sociae kompetencer samt eevens foreøbige uddannesesønske via eevpanen. Opysningerne bruges ti en første vurdering af eeverne. Ae kan skifte meem at være parate og ikke-parate i øbet af 8. og 9. kasse. Uddannesesparat Ae eever vurderes på baggrund af deres standpunktskarakterer i 8. kasse samt en hehedsvurdering af eevens personige og sociae kompetencer. Hvis eeven har karakteren 4 i gennemsnit og de personige og sociae kompetencer er tistrækkeige, anses eeven for umiddebart uddannesesparat. Det betyder, at eevens videre overvejeser over ungdomsuddannese sker sammen med forædrene og med brug af evejedning. Eeven vi få viden og inspiration gennem fokeskoens timeøse fag Uddannese og Job, den koektive vejedning fra UU-vejederen og detagese i vejedningsaktiviteter som introduktionskurser og erhvervspraktik. Omkring 80% af eeverne vi være uddannesesparate, skønner Undervisningsministeriet. Efter 9. kasse er eev og forædre sev ansvarige for at timede sig en ungdomsuddannese. Ikke-uddannesesparat For de ikke-uddannesesparate eever aves der en pan i et samarbejde meem eev, forædre, skoe og vejeder. Panen ska indehode aktiviteter, der tisammen kan gøre eeven uddannesesparat ved udgangen af 9. kasse. De ikke-uddannesesparate eever modtager samme undervisning, vejedning og vejedningsaktiviteter som de uddannesesparate, men derudover er der muighed for individue vejedning og brobygning ti ungdomsuddanneser i 9. kasse. Derudover kommer skoens tibud om undervisning, der ska gøre eeven uddannesesparat. Fokusering af indsatsen Baggrunden for vejederreformen er et ønske om at fokusere indsatsen yderigere, så måsætningen om 95% af en årgang med mindst en ungdomsuddannese kan reaiseres, samtidig med den nye måsætning om 25% i erhvervsuddannese i 2020 og 30% i Erhvervsuddannesesreformen betyder adgangskrav ti uddanneserne på 2 i gennemsnit i henhodsvis dansk og matematik. Der er derfor brug for en tidigere indsats både fra skoen og vejedningen. FAKTA Personige kompetencer - Motivation for æring og yst ti uddannese - Sevstændighed, herunder initiativ i opgaveøsninger - Ansvarighed, herunder at være forberedt ti timerne - Mødestabiitet, herunder rettidighed og avt fravær - Vagparathed i forhod ti det forestående vag af ungdomsuddannese eer andet. Sociae kompetencer - Samarbejdsevne, herunder at kunne øse opgaver sammen med andre, overhode fæes aftaer og bidrage positivt ti fæesskabet - Respekt, herunder at udvise forståese for andre mennesker - Toerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskeige fra en sev. Vejedning om uddannese - når du har tid! Send en sms med et hurtigt spørgsmå Find os på facebook Detag i et digitat møde Send en mai Chat med os Fang os på teefonen

4 Mesterære med bred appe Efter et par års stihed på Køge Handesskoes mesterære, er antaet af eever på det aternative uddannesesforøb stigende. Både eever og arbejdsgivere har fået øjnene op for mesterærens mange kvaiteter. For øjebikket har Køge Handesskoe 17 mesteræreeever ude omkring på forskeige arbejdspadser inden for kontor, hande og service, fortæer Michaa Duvier, som er praktikpadskonsuent på Køge Handesskoes Merkanti afdeing. Eeverne er i aderen 17 ti 45 år og det giver et meget godt indtryk af mesterærens brede appe. Her ses noge af eeverne på Køge Handesskoe Det fæes for vores eever i mesterære er, at de gerne vi arbejdsivet, men hest vi undgå fere år på skoebænken årsagerne kan være mange. For de eever, der adersmæssigt ikke passer ind på en ungdomsuddannese eer som har svært ved at se sig sev på skoebænken i et ængere forøb, er det opagt at væge mesteræren. De undgår desuden at skue på SU, for i mesteræren får man æringeøn. Mesteræren er også god for voksne uden uddannese, som på baggrund af samfundets stigende krav og som modsvar ti arbejdsøshed, ønsker papirer på de kompetencer, de har fået gennem arbejde i en virksomhed, siger Michaa Duvier. Ud over mesteræren kan bruges ti at gøre en ti fagært, så kan den også bruges som omskoing. Det kan være en arbejdspads gerne vi behode en god medarbejder trods en arbejdsskade, så kan mesteræren give de fornødne kompetencer og papirer på uddannese uden at medarbejderen forader arbejdspadsen, siger Michaa Duvier. Bandt de yngre på mesteræren kan det hande om at undgå mere skoe de har måske dårige erfaringer fra grundskoen. En het anden gruppe unge, der også søger ind på mesteræren, befinder sig i den het modsatte grøft: De er mårettede og ansvarsbevidste unge, som hungrer efter at komme direkte i arbejde. Vi ser også indimeem famiiefirmaer, hvor søn eer datter går i mesterære for at bive formet uddannet samtidig med de arbejder i mor eer fars virksomhed, siger Michaa Duvier. Virkeigheden som ærested I ny mesterære er der tre parter nemig eeven, virksomheden og skoen. Gitte Dyrøv, som underviser og koordinerer mesteræren på Køge Handesskoe, giver virksomheden den største vægt i arbejdet med eeven - det hedder jo mesterære, så det er meningen, at eeven ærer af sin mester ved grundige instruktioner og ved at eftergøre arbejdet. Den tigang sikrer, at eeven får en praksisnær æretid. Køge Handesskoe står bot som garant for kvaiteten og varetager den indedende kompetenceafkaring af eeven og den afsuttende eksamen, fortæer Michaa Duvier. Gitte Dyrøv har kun eeverne inde på skoebænken i ganske kort tid en uge pr semester og efterføgende hiver vi kun eeven ind, hvis der skue opstå behov for det. Det er også med ti at sikre den praksisnære vinke: Eeven ska have rigtig have en fornemmese af et arbejdsiv, siger Michaa Duvier. FRILUFTSLIV KREATIV DRAMA IDRÆT MUSIK MEDIE

5 Første student i famiien har aerede besuttet sig for sin vej mod toppen. - Det bev 12, var de første ord på Emis æber, da han som den første i famiien bev student... Jeg vidste det! udbrød hans stote mor. Og trods den meget fotte karakter var det en beskeden Emi der, af sin far, fik den fine studenterhue på hovedet. - Han er den første student i famiien og hans bror føger ige straks efter, fortate de to stote forædre, der igesom Emi tog a virakken med ophøjet ro. Emi har æst tre år på Mat Info-injen. - Han er god ti faget, fortæer hans ærer i programmering, Brian Hahn og fortsætter: og så er han ambitiøs. Og Emi vi da også gerne gøre noget ved det! Han drømmer om at bive spi-udviker, og har aerede besuttet vejen mod sit må. Han vi gerne æse Anvendt matematik med speciae i programmering på Syddansk Universitet. Men vejen går han ikke aene - hans bror biver også student inden ænge og er ige så interesseret i udvikingen af spi. - Mit må er at komme ti at ave noget med min storebror en dag, siger Emi. Det var tungt, men sjovt at prøve, udbrød Emi da faget endeigt nåede toppen! Vicerektor på HTX, Thomas Ter-Borch er tifreds, når unge som Emi får hue på. Når de unge væger højere teknisk eksamen på EUC Sjæand, så kommer de på et ie gymnasium med pads ti udviking og forskeigheder. Vi har pads ti fagig fordybese, eer nørderi om man vi. Og med det niveau som Emi og hans kammerater går ud med, så er vejen banet direkte videre ti drømmestudiet. Traditionen tro måtte Emi udføre det ærefude hverv hejsningen af faget på EUC Sjæand. Og det var med ae kræfter agt i projektet, at faget bev hejst. SOLRØD GYMNASIUM Forvent mere... Styrke ti fremtiden - mod ti at væge OVERVEJER DU 3-ÅRIGT STX ELLER 2-ÅRIGT HF? MØD OS OG FÅ KL. 17:00-19:30 STED: 4/11 GREVE GYMNASIUM 6/11 KØGE HANDELSSKOLE Scan og se NYT! - VI E R FLYTTET UD I FREM TIDENS UDDANNE LSESMILJ Ø 10KCK.dk

6 Et ie kig ind i hverdagen Pernie Rosenkrantz-Thei (S), frisk, gad og smiende poitiker med et inteigent gimt i øjet og hænderne skruet rigtigt på, har i tre dage været i skoepraktik som tømreræring på EUC Sjæand. Pernie Rosenkrantz- Thei har henover året været på besøg hos en række erhvervsskoer, men tog skridtet videre da hun, af skoepraktik-instruktør Frank Niesen, bev inviteret ti at prøve praktikken på egen krop. Det har resuteret i tre dages reguært tømrerarbejde, en masse fagige finurigheder i værkstedet, skæg og baade, snak over kaffen om øst og fast... og ikke mindst en indsigt i og en fornemmese for det fow, der er i de unges hverdag i skoepraktikcenteret på EUC Sjæand. Om motivationen bag besøget i skoepraktikken fortæer hun: - Jeg vie gerne møde de unge og fagærerne ude på skoerne for at høre fra dem sev, hvike udfordringer de sties overfor i en tid, hvor der er rift om praktikpadserne... og så vie jeg gerne sev spørge de unge, hvad de synes om at være i skoepraktik, og hvordan de tacker hverdagen? Derfor takkede jeg ja ti Frank Niesens udfordring. Som hun står i arbejdstøj, sikkerhedssko og høreværn ved saven, fader hun fint ind bandt gutterne på værkstedet. Og hun smier et stort smi, da Frank Niesen anger hende en sandwich og spørger, om hun vi med ti frokost. - Det er rart at være ude i virkeigheden på en rigtig arbejdspads. Jeg savner det faktisk. Ti den kommentar smier Frank Niesen og tiføjer: - Jeg håber bare, at du har føt dig som en af gutterne!? SKP-instruktør Frank, der havde taget Pernie Rosenkrantz-Thei under sine vinger, viser hvordan hun ska gribe opgaven med den franske ås an. Og adspurgt - om det er svært at bive kastet ud i arbejdet -»fransk ås«- en kompiceret saming af to stykker ti at øge tømmerets ængde med, svarer hun: - Nej, ikke savedeen men det er ae de der små tricks, der er svære, når man er sådan en byggemarkeds-type som jeg. Praktikcenterchef på EUC Sjæand Karin Parbst kiggede også forbi tømrerværkstedet for at møde Pernie og snakke med hende om noge af de udfordringer, der kan være i forbindese med de regesæt, der er defineret fra regeringens hånd. - Det er rigtigt fint at få muighed for at snakke med en poitiker som Pernie, der kan være med ti at øfte probematikker ind i en poitisk verden. Karin ønskede sig mere fokus på skoepraktik-eevers orovsmuigheder. Men også debatten omkring voksenæringe-ønnen optog dem begge - SKP-ønnen for voksen-æringe som forsørgere er for stram - der er simpethen en forkert struktur på området, kommenterede Pernie. - Gutterne har fortat mig, at de aerhest så sig sev i en virksomhed i den virkeige verden, hvor man har rigtig kundekontakt. Men det er stadig vigtigt at skabe fokus omkring hvor meget SKP rent faktisk kan. - Der er naturigvis forske på, hvad der tibydes eeverne i virksomhederne - her tænker jeg især på kundekontakten, men skoepraktikken kan noget meget fint omkring seve håndværket, fordi der er tid ti at nørde. Det er godt at have fokus på håndværket... vi har jo ae sammen set, hvor skandaøst ringe ting kan aves, hvis det ikke kommer fra en uddannet håndværker. Het grøn er hun nu ikke. Pernie har atid haft en stor interesse i at konstruere ting... og særigt i træ. - Det passer godt ti mit temperament, at man kan komme reativt angt på kort tid. Derfor er tømrer-afdeingen et godt sted for mig at starte, fortæer hun. - Hvis ikke jeg skue være poitiker, vie jeg have vagt en evevej, hvor man kan kombinere det bogige med det praktiske - som en ingeniør for eksempe. Men ud over interessen for tømrerfaget er der naturigvis også en mere dybdegående interesse i- og grund ti, at hun synes, det er vigtigt at komme ordentigt på besøg. - Man biver nødt ti at snakke med fok, for at kunne ave Der ska koncentration ti, når proportionerne ska regnes ud. Pernie Rosenkrantz-Thei gik ti den med krum has. de reger der er nødvendige, fortæer hun. - Og jeg kommer ikke hjem uden at have noget poitisk med ti ovgivningsprocessen. Adspurgt om hun havde været gad for at være på besøg, svarede hun prompte og med et ie finurigt smi: - Jeg har fået et fint ie kig ind i hverdagen og jeg vie så absout gøre det igen!

7 Nyt tibud i 10. kasse EUD10 En skoe der er meget mårettet Fra skoeåret ska ae eever have mindst karakteren 2 i gennemsnit i dansk og i matematik for at bive optaget på en erhvervsuddannese. EUD10 vi være et tibud ti de unge, der er motiverede for en erhvervsuddannese, men som ikke opfyder adgangskravene eer er usikre på om erhvervsuddannese er det rette vag. EUD10 vi derfor byde på en dagigdag der er anvendesesorienteret og praktisk i et spændende samarbejde med erhvervsskoerne på Campus Køge, dvs. både handesskoe, teknisk skoe og sosu-skoe. Der vi være et kart fokus på, at ae ska kunne opfyde adgangskravene, når året er sut, ved at have udviket koge hænder. Når eeverne forader EUD10 ERHVERVSUDDANNELSE De fire kommuner i UUV Køge Bugts område, Greve, Køge Sorød og Stevns, er gået sammen med de okae erhvervsskoer om at tibyde et samet EUD10 forøb. Det vi nemig sikre, at eeverne får mange og brede tibud om at dygtiggøre sig inden for netop det område af erhvervsuddanneserne, som de har øjnene rettet mod. Panen er endnu ikke het kørekar, men det biver en het ny sags 10. kasse, hvor vægten er på æring gennem praksis, fordi mået er en erhvervsuddannese, hvor der netop er brug for koge hænder. Det ska være en uddannese der er prak10sk! har de både fagig, socia og personig styrke ti at få succes med uddannese og arbejdsmarked. Stor variation i hverdagen EUD10 vi byde på 6 ugers brobygning på erhvervsuddanneserne, hvor eeverne arbejder med het konkrete projekter, men derudover også erhvervsrettede vagfag svarende ti yderigere 6 ugers undervisning. I den amene de undervises der i dansk, engesk og matematik, men også her vi der være et erhvervsfagigt udgangspunkt, så eeverne opever, at deres færdigheder kan bruges direkte i en kommende erhvervsuddannese. EUD10 vi hande om at finde den enketes taent og skabe engagement og begejstring for det vagte område, b.a. ved at arbejde med het konkrete produkter, der kan bruges ti noget. EUD10 er vagfri EUD10 er et vagfrit tibud ti eeverne. Det er atså ikke sådan, at eever der EUD10 ska samarbejde med ae erhvervsskoerne på Campus Køge. ikke opfyder adgangsbetingeserne, ska væge EUD10. Det er håbet, at de eever der aktivt væger EUD10, vi opeve at gå i R E L L E ET V I L E L E H E B YG V I D E R r ikke kun e emtid... ti! r f d o g En sig n æser a e m t e g no ddannes u s v r e v erh g Med en serfarin v r e v h r ue rk opnår d håndvæ t e t é g, fra dag arriereva k e r ik s er det re gge vide y b n a k du ivet. på hee en kasse, hvor ae er motiverede for en erhvervsuddannese og dermed har en høj grad af fæes interesser. ERHVERVSGYMNASIUM Indførese af adgangskrav ti erhvervsuddanneserne medfører, at der vi være unge, der ikke opfyder disse krav efter 9. kasse. Derfor kommer der et het nyt 10. kasses tibud, der er mårettet unge, der gerne vi fortsætte i en erhvervsuddannese efter skoen. H Å N DV Æ R KER OG STUDENT P Å ÉN GANG EUX-u ddanne s en er f gerne v or d i udd ig de håndvæ anne dig som r rker og samtidi muigh g have ed for, a t f o rt på en v ideregå sætte e n de uddann ese.

8 med erhvervsivet, får set en rigtig arbejdspads og måske får et praktikforøb, der kan bygge bro ti tiden efter STU, i samarbejde med Jobcenteret. Et STU forøb er for unge meem 16 og 25 år. Det giver et større adersmæssigt spænd meem eeverne, fra den yngste på 16 år ti den ædste eev der netop er fydt 28 år. Det giver fere positive opeveser, og sikre at eeverne udviker sig i det tempo de kan, indenfor b.a. de 3 områder som vi arbejder med - De personige, fagige og sociae kompetencer. år har fundet sted i Laandia ved Rødby. Foråret byder på en studietur, hvor der er fokus på botræning, samt den sociae og fagige udviking. At efter hvor turen går hen, præsenteres et tema og en række opgaver som ska øses eer en række steder ska besøges i forbindese med eeveres hovedfag. Året byder desuden på åbent hus arrangement, børnedag, 2-dags besøg på uddannesesmesse i Roskide, juefrokost, jueforestiing jævndøgns uge, samt dimission for de eever som afsutter deres STU. To mågrupper Internationat Eeverne Fremtidsinjen er et tibud for unge med generee indæringsvanskeigheder, samt unge med autisme spektrum forstyrrese. Derudover har eeverne også med andre diagnoser så som ADHD, angst, OCD, m.m. Der ægges fiser Fremtidsinjen, Køge Bugt - en STU uddannese med pads ti udviking Udefra ser det måske ikke ud af meget, men Fremtidsinjen har siden opstarten i august 2011, vokset sig større i både kvadratmeter og eever. I dag er den nedagte daginstitution, på Karemosevej tæt ved Øby station, rammen om en hverdag for 40 unge med særige behov. En dag på Fremtidsinjen Hver dag møder eeverne ti fæes morgenmad og morgensaming meem kokken Fra k er der hovedfag på værkstederne, skoe/ rengøring/service og vagfag torsdag og fredag. Der Eever i køkkenet Året rundt Et år på Fremtidsinjen byder på masser af forskeige aktiviteter og udfordringer for eeverne. Hvert er fæes frokost ae dage, på nær onsdag. Værksteder der matcher de unges interesser Der er hovedfag i drama, grøn service, IT og medier, krea, køkken, træ og meta. Hver eev ska væge et hovedfag og to vagfag og får derigennem tiknyttet en hovedfagsærer og en studievejeder, som sikre progression og tipasser udfordringer i det 3-årige uddannesesforøb Fremtidsinjen er også... Udover de seks hovedfag tibydes der dansk, matematik og engesk, og eeverne detager skiftevis i skoebåndet eer er med i anden aktivitet på skoen. Botræning, som det hedder i STU jargon, er en de af STU forøbet på Fremtidsinjen, hvor mået er, at give eeverne personige kompetencer ti et sev- Undervisningen ska også passes stændigt vokseniv. Den fagige undervisning kan afsuttes med en godkendt eksamen. Ae de eever der gik op i år bestod - noge med bravour. Eever på udveksing i Pön, Tyskand Praktik kan hande om tiden efter Fremtidsinjen Et andet vigtigt fokus på Fremtidsinjen er praktik. Det er vigtigt for de unges videre udviking og forøb, at de kommer i kontakt skoeår indedes i august med introdage hvor nye og game eever mødes og hvor der biver introduceret ti det kommende år. I efteråret rystes ae eeverne sammen på den årige hyttetur, som de seneste to Fremtidsinjen er med i projekt Poseidon. Det er et europæisk projektsamarbejde meem Fremtidsinjen og Koppesberg i Pön, Tyskand, finansieret gennem INTERREG/EU. Projektet har ti hensigt at udvike metoder ti at overvinde barrierer for unge med generee indæringsvanskeigheder, så de får muighed for at indgå som aktive medborgere i både arbejdsivet og i deres fritid. Fremtidsinjen arbejder sammen med Jobcentrene i Køge Bugt for at de unge får fast tiknytning ti det ordinære arbejdsmarked efter endt uddannese. Det internationae projekt har hee vejen igennem været spændende og udfordrende for både eever og personae, som har været på udveksing med vores tyske partner, der igeedes har været på besøg på Fremtidsinjen. Udveksingen er gået godt og de unge vokser efter en tur på den anden side af grænsen. Er du bevet nysgerrig på Fremtidsinjen, så tjek vores hjemmeside eer kom forbi ti et besøg.

9 Jeg troede, jeg var dum Modefoto Mange unge ska have genopbygget deres sevbiede, inden de biver i stand ti at væge og gennemføre en uddannese. Joachim var en af dem og opevede at få et skub i den rigtige retning på vejedningsforøbet Unge krydser Grænser. Joachims første møde med UU-vejederen Første gang Joachim møder sin UU-vejeder, er han meget usikker og i tviv om, hvad han vi. Ikke mindst hvad han vi tae med sin vejeder om; men han fortæer b.a., at han er bevet mobbet stort set hee sin skoegang. Joachim famer efter ordene og har svært ved at se vejederen i øjnene. I øbet af samtaen biver det tydeigt for vejederen, at Joachims sevbiede er meget negativt. Mobbet i 9 år Joachim er 18 år og har netop afbrudt grundforøbet ti tømrer. Joachim havde det udmærket på skoen, men han ska bare ikke være tømrer. Før det har Joachim afsuttet 10. kasse på en efterskoe i Jyand. På efterskoen har Joachim for første gang haft en positiv skoeopevese. Det er første gang, så ænge han kan huske, han ikke er bevet mobbet. Jeg troede, jeg var dum I fokeskoen ærte Joachim, at han adrig duede ti noget. Han havde det meget svært fagigt, hviket betød, at han i mange år troede, han var ordbind og dum. Det var først efter 9. kasse, at jeg kom ti en øjenæge, og han sagde, at jeg har et probem med mit syn. Så nu har jeg fået noge øveser og noge brier, og jeg var set ikke ordbind. At ære at tage ansvar for sig sev Joachim og hans UU-vejeder kommer frem ti, at Joachim ska detage i vejedningsforøbet Unge Krydser Grænser (UXG), sevom han ikke har meget mod på det ti at starte med. De første par dage på UXG er Joachim meget indesuttet og stie. Han siger næsten kun noget, når han biver spurgt direkte, og igesom mange andre af de unge på UXG har han svært ved at fi nde ud af, hvad han ska gøre for at komme videre med sine tanker om uddannese. Joachim vi gerne styrke sine bogige færdigheder og biver derfor opfordret af vejederen ti at undersøge muighederne for en HF på VUC sammen med 2 andre unge, der går med ignende tanker. Det er dog først efter, at vejederen konfronterer Joachim og de 2 andre unge med begreber som ansvar og ejerskab, at der sker noget. Det var faktisk vejederen, der sagde noget, som fi k mig ti at tage mig sammen. Hun sagde, at hvis man ikke vi sev, så sker der ikke nogen forandringer eer noget i den sti, sagde hun. Det var, fordi jeg ikke ige gad at undersøge det der med HF fordi jeg gik ud og røg cigaretter og sådan noget jeg å på sofaen eer spiede bordtennis rimeig ænge. Efter konfrontationen ændrer Joachim fudstændig adfærd fra at være en passiv ti at være en aktiv ung mand, der tager ansvar for sin egen fremtidige uddannese. Vejederen tibyder at tage med Joachim og de 2 andre unge ud på VUC ti en samtae med en studievejeder, hvis de sev giver udtryk for, at de har brug for det. Joachim får booket tid ti en samtae med en studievejeder på VUC dagen efter. Fra offer ti aktør Under resten af forøbet på UXG er Joachim den af de unge, der virker mest mårettet med sine paner. Joachim er en fi ghter, der har ært at tage ordet også sammen de andre unge. Der er ikke ængere nogen, der mobber Joachim, og han har en het kar forventning om, at han med en HF kan drive det endnu videre. Jeg vi bare have den HF nu, fordi jeg ved, at jeg godt kan. Jeg ved godt, at jeg ska arbejde hårdt og føge med i undervisningen. Det var virkeig en øjenåbner at være på UXG. Jeg fandt jo ud af, at det igesom var mit eget ansvar at komme videre med mit iv. På nuværende tidspunkt FAKTA er Joachim godt i gang på HF på VUC, og sevom det indimeem er hårdt arbejde med ektierne, har han ikke fortrudt det. Unge Krydser Grænser (UXG) er et 3-ugers vejedningsforøb under Ungdommens Uddanneses- Vejedning,. UXG henvender sig ti unge i aderen år, der har brug for vejedning og hjæp ti at reaisere og eventuet revidere deres paner og drømme om uddannese. UXG har ti formå at styrke den enkete unge ti at bive i stand ti at væge en kompetencegivende uddannese og/eer et andet forøb, der eder mod en kompetencegivende uddannese. Herti knytter sig et mårettet arbejde hen imod afkaring og vag af uddannese. UXG afsuttes for ae unge med en uddannesespan eer en begrundet vurdering af, hvorfor uddannese på nuværende tidspunkt kan være ureaistisk. På UXG arbejder de unge primært med udgangspunkt i gruppens forpigtende fæesskab samt med udgangspunkt i egne ressourcer. Der arbejdes med gruppens samede ressourcer som udgangspunkt for fæes diaoger og ref eksioner. På UXG arbejdes med anerkendende og rummeige reationer. De unge er medansvarige for, at hverdagen på UXG hænger sammen. Dette b.a. ved at tage medansvar for opgaver af både praktisk og fagig karakter.

10 INVITATION ti vag af ungdomsuddannese efter 9. eer 10. kassetrin Dem kan du møde i greve GYMNASIALE UDDANNELSER STX+HF Greve Gymnasium STX+HF Sorød Gymnasium HHX Køge Handesskoe HHX CPH West HHX Roskide Handesskoe HTX CPH West HTX EUC Sjæand HTX Roskide ANDRE UDDANNELSER EGU Greve Poiti Forsvar Søfart Sorød Produktionsskoe Produktionsskoen i Greve og Høje Tåstrup Erhvervsakademi Sjæand VUC 10. SKOLEÅR Køge 10. k. Greve 10. k. 10Sorød ERHVERVS UDDANNELSER MKT HG Køge Handesskoe MKT CPH West MKT Roskide Handesskoe EUD CPH WEST SOSU Sjæand UCR Sagteriskoen EUD EUC Sjæand EUX EUC Sjæand DPN Vivorde RTS EUD RTS ANDET vi give dig og dine forædre et overbik over de muigheder, der er efter grundskoen. Derfor inviterer vi ti to messer, hvor der b.a. opyses om okae ungdomsuddanneser. Tjek på Fremtiden er også et tibud ti årige, som har afsuttet grundskoen og ikke er i gang med en ungdomsuddannese. UUWord opev verden evejedning Erhvervsuddanneser og EUX på: Tekniske skoer Handesskoer Socia- og sundhedsskoer UCR/Sagteriskoen Gymnasiae uddanneser: HTX (højere teknisk eksamen) HHX (højere handeseksamen) STX (studentereksamen) HF (højere forberedeseseksamen) Andre: Internationae muigheder Produktionsskoer Søfartsuddanneser Forsvar EGU Poiti 10. skoeår Lokae virksomheder m.fl. Se ae på LÆS MERE LÆS FØR! Materiaet Fremtidsparat er udeveret ti ae eever på 8., 9. og 10. kassetrin. Søg opysninger om uddanneser og job på UDDANNELSESGUIDEN: eer downoad deres app - Se også S U H T N ÅBE uar 2015 k. 17 d. 15. jan vej 19 - Køge Lyng Her er fagighed på højt niveau, kreativitet og innovation, rummeighed og sammenhod. KØGE M U I S A N M Y G S L HANDE KHS.DK/HHX Find os på eer

11 De forskeige uddannesesinstitutioner har boder, du kan besøge. Her er muighed for at få vejedning, stie spørgs-må ti studievejedere og evt. eever på uddanneserne samt få brochurer m.m. Desuden gennemføres tre informationsrunder, hvor du kan væge at høre mere om en specifik ungdomsuddannese. GREVE GYMNASIUM, RÅDHUSHOLMEN 12, GREVE TIRSDAG DEN 4. NOVEMBER KL KØGE HANDELSSKOLE, LYNGVEJ 19, KØGE TORSDAG DEN 6. NOVEMBER KL Dem kan du møde i køge GYMNASIALE UDDANNELSER STX+HF Køge Gymnasium STX+HF Sorød Gymnasium HHX Køge Handesskoe HTX EUC-Sjæand ERHVERVSUDDANNELSER HG Køge Handesskoe SOSU Sjæand UCR Sagteriskoen EUD EUC Sjæand EUX EUC Sjæand DPN Vivorde Roskide Tekniske Skoe ANDRE UDDANNELSER Program for begge informationsmøder: K : Fæes vekomst 10. SKOLEÅR d. 15. jan vej 19 - Køge TEKNISK GYMNASIUM Tre informationsrunder: 1. runde: runde: runde: S U H T N ÅBE uar 2015 k. 17 Lyng T EO R I I P R A K S IS E L I T N A K R E M ddanneser erhvervsu EUD & EUX KHS.DK/MKT Poiti Forsvar Søfart Produktionshøjskoen Kemmenstrupgård Sorød Produktionsskoe Erhvervsakademi Sjæand VUC Drømmer du om en fre mtid inden for naturvidensk ab, teknoogi, IT eer kom munikation? Så er det en rig tig god ídé at væge HTX - fordi HTX giver dig direkte adgang ti dit videregående studie. Stevns 10. kasse Køge 10. k. 10Sorød ANDET UUWord opev verden evejedning

12 Vejedning om unges studievag - nu for de unge Sammen med Skis Denmark går fere erhvervsskoer het nye veje for at fortæe de unge om uddannesesmuigheder. Skis Stafet for 8.kasser er en anderedes måde at vise erhvervsuddanneserne frem på. Når de unge i 8. og 9. kasse ska ti at tage de store vag om, hvad de vi være og hvad de kan bive, så har vejedningen i mange år været en fortæing i et kasseokae eer et kort besøg på en uddannesesinstitution. Men for mange unge kan det være svært at forstå, hvad en struktør aver eer hvad Mad ti Mennesker betyder. Derfor samarbejder fere end 50 danske erhvervs-, SOSU- og andbrugsskoer med Skis Denmark om at fremme erhvervsuddannesernes image og status. Det er bandt andet bevet ti en erhvervsintroducerende dag med skis-aktiviteter. Vejedning der giver mening for de unge - Vi får ofte at vide, at eeverne i grundskoen kun hører om de gymnasiae uddanneser, men ikke om erhvervsuddanneserne. Det er sevføgeig ikke rigtigt, men jeg tror, at det fortate noge gange ikke biver forstået, især fordi erhvervsuddannesernes undervisning er så forskeig fra undervisningen i fokeskoen, siger Mark Jensen, formand for Ungdommens Uddannesesvejedning Danmark. Det har bandt andre EUC Sjæand sammen med de okae afdeinger for Ungdommens Uddannesesvejedning og Zeaand Business Coege i Næstved gjort noget ved. De har inviteret samtige eever fra områdets 8.kasser ti en he dag med æren om erhvervsuddanneser. Men på en het ny måde. - De unge ska ikke bare sidde og ytte en he dag, eer måske gå forbi et KLEMMENSTRUPGÅRD Produktionshøjskoe - PBE - STU - EGU - Campus Køge Kemmenstrupvej 25, 4600 Køge Er du i tviv om, hvad du vi? Trænger du ti uftforandring? Har du brug for hjæp ti afkaring? Så prøv dig sev af på en af vores mange inier: Ae hod består af både piger og drenge. værksted, og se på vores egne eever. Vi synes de ska drages ind og prøve tingene sev; sevføgeig i en form, hvor ae kan være med, men de ska gøre det sev, smier Jes Johansen, uddanneseschef på EUC Sjæand, mens han prøver at få ørenyd bandt de 300 unge, der er på besøg denne dag. - Det er et kæmpe arbejde at vise de næsten kasses eever og deres ærere, hvordan vores uddanneser er, men der er ingen tviv om, at det er det hee værd. Ae de tibagemedinger vi har fået fra vores gæster har været positive omkring Skis Stafetten. Kasseærer fra Skovboskoen ved Køge, Maria Hansen er også positivt stemt. - Jeg tror, at de her dage nytter. Og det gør de, fordi de unge ser uddannesesstedet og får et forhåndskendskab ti skoen. Noget så enket som, hvor er hovedindgangen og hvordan er kantinen, har atså også en betydning, når man væger uddannesessted. Det biver afmystificeret. Hun fortsætter, mens hendes eever dyster i paeøfterkørse: Tømrer/Byg Smed Ejendomsog maskinservice Køkken Gartneri Idræt/Sundhed Medie & Grafik Pædagog PR & Event Kunst & Idé Butik & Design På Kemmenstrupgård Produktionshøjskoe kan du ære praktiske færdigheder i smukke naturomgiveser sammen med andre unge i samme situation. Ring ti os på tf Find os på Facebook eer Lion Havenkvist og Lasse Munkhom, 8.a på Homebækskoen. - Og det med, at de unge ser, at det ikke er bare ige at bive tømrer eer VVS er. De ser, at det også har et højt niveau, det er så vigtigt. Konkurrence med hænder og hoved Der afhodes erhvervsintroducerende dag med skisaktiviteter fere steder i andet. Og det er bygget op som konkurrencer i de forskeige håndværksfag. De unge ska bruge både hænder og hoved, for eksempe når de ska regne ud hvike bote og møtrikker, der passer i sammen-

13 hængen, eer når de ska ave kunstfærdige kringer som konditorer. Per Hansen, koordinator for Skis Stafetten hos Skis Denmark, har været med ti at føre konceptet fra Finand ti Danmark. - Den her type dag kan være en appetitvækker og give de unge en god opevese på erhvervsud- danneserne. Konkurrenceeementet giver dem både muighed for at prøve håndværksopgaver, men tvinger dem også ti at arbejde sammen. Det sociae eement er også vigtigt. Og så går de ikke bare bevidstøse rundt og kigger, de detager! En af eeverne, der har gæstet EUC Sjæand, 14-årige Heene Boe Heimann-Nøhr hopper stot op, da hendes hod vinder den første de af konkurrencen med at ægge fiser i mønster. Hun går i 8.y på Munkekærskoen og synes, at dagen har hjupet hende med at bive mere afkaret i sit uddannesesvag: - Jeg finder ud af, hvad jeg måske kunne tænke mig at bive. Jeg vi måske gerne være fysioterapeut, men det er rart at have set det hee her. Så biver det ikke skræmmende at væge en erhvervsskoe. Vigtigt for fremtiden - Den individuee vejedning i fokeskoen er af- Heene Boe Heimann-Nøhr fra 8.y på Munkekærskoen parat ti at ægge vinderstenen i konkurrencen hos struktørafdeingen. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tæt på praksis i erhvervsivet Videregående toårige uddanneser - 5 campusbyer Byggetekniker Handesøkonom Finansøkonom Markedsføringsøkonom Datamatiker Mutimediedesigner Jordbrugsteknoog E-instaatør VVS-instaatør Ernæringsteknoog Fødevareteknoog Laborant Procesteknoog Administrationsøkonom Logistikøkonom Produktionsteknoog Serviceøkonom Autoteknoog +5 bacheoruddanneser KONTAKT OS TJEK EASJ.DK easj@easj.dk TÆT PÅ DIG. TÆT PÅ JOB. skaffet for de feste eever, derfor er det vigtigt, at uddannesesvejedningen er en de af undervisningen. Og det biver den på sådan en dag, hvor eeverne har opevet kombinationen meem den teoretiske undervisning og praktikken i værkstederne, siger Mark Jensen og er gad for samarbejdet meem erhvervsskoerne og Skis Denmark Det er vigtigt for fremtiden, at de unge forstår, hvad de forskeige uddanneser går ud på, og at erhvervsuddanneserne kan en masse. Hos Skis Denmark er man het enig - Det er en rigtig god mode, fordi eeverne ser det faktiske arbejde på en erhvervsskoe inden de væger hvike uddanneser, de besøger på introdage om foråret, siger Per Hansen, der har været rundt på mange erhvervsskoer den seneste tid. Jo fere der kommer ud og ser jo bedre. Og i år har der atså været fere end kasses eever på besøg okat. Det er faktisk en hav årgang på andspan, som vi får givet en god opevese af erhvervsuddanneserne. Lasse Munkhom fra 8.a på Homebækskoen i Herføge, synes også, at han får noget mere ud af dagen: - Man ska ikke bare se på. Vi har fået ov at prøve noget rigtigt, og mit hod har karet sig rigtig godt. Jeg har ært noge nye ting, bandt andet hvordan det er at være struktør. Maria Hansen, kasseærer på Skovboskoen i Bjæverskov Mark Jensen, Centereder

14 Tag en Socia- og sundhedsudddannese Sagese Ringsted Hobæk Næstved Køge Roskide Hvis du vi arbejde med mennesker Din vej ti videregående uddanneser I CP Keco er koncernsproget engesk. De informationer, der kommer fra vores ejere er på engesk, siger HR-chef Charotte Søder. Ethvert job kræver sine kompetencer PRODUKTIONSSKOLEN I GREVE OG HØJE-TAASTRUP Arbejdsmarkedet ændrer karakter. Den teknoogiske udviking ændrer produktionsprocesser i industrien, der kræver viden og særige kompetencer. Det betyder også, at job i fremtiden kræver andre og fere kompetencer. Den tid er forbi, hvor man kunne gå ud af 9. kasse og straks få et job i en industrivirksomhed. Det kræver en grundæggende viden at arbejde med produktionsprocesser, hvor den teknoogiske udviking i højere og højere grad aføser det manuee arbejde. Industrien stier større og større krav om grundæggende kompetencer ti de medarbejdere, der ansættes. Viden om IT - Den tekniske udviking har forandret opgavernes karakter, så det stier andre krav ti medarbejderne om IT-kundskaber, som de unge hedigvis er fasket op med. Det siger Charotte Søder, HR-chef hos CP Keco. CP Keco, der tidigere hed Københavns Pektinfabrik, er den sidste af de het store industriarbejdspadser i Køge, der tidigere gav fast beskæftigese ti især ufagært arbejdskraft. Men sådan er det ikke ængere. - Verden, samfundet og den enkete virksomhed har ændret sig, i kraft af en øget digitaisering og ikke mindst gobaiseringen. - Mange prosesser er i dag automatiserede og kræver f.eks. overvågning af anæg - og ikke kun overvågning, for man ska kunne forstå, hvad der er bagved taene og hvad det betyder, og ikke mindst ska man kunne reagere ud fra det. Engesk et krav Verden biver på mange måder mindre. Det opever man også hos CP Keco, der i dag er internationa virksomhed, ejet af den amerikanske koncern Huber. - Derfor er vores krav ti medarbejdere også, at de behersker både dansk og engesk. - I CP Keco er koncernsproget engesk. De informationer, der kommer fra vores ejere er på engesk. Vi har ofte besøg fra andre dee af CP Keco, og her kommunikerer vi på engesk med dem.

15 Speciaiseret - Man kan sige, at de job, der tidigere bev besat af ufagært arbejdskraft, i dag biver besat af speciaiseret arbejdskraft. - Vi har to typer fagærte i produktionen. Det er procesoperatører og industrioperatører. - Vi vi meget gerne sev uddanne vore medarbejdere. Og det er mere reger end undtagesen, at vi ansætter eever efter endt uddannese - hvis vi ve at mærke har en edig position. - Når vi rekrutterer nye medarbejdere, så ægger vi også megen vægt på den indstiing, den pågædende har ti jobbet. Den ska være præget at yst og interesse, og man ska være indstiet på at være en aktiv spier på hodet. - Det hænger også sammen med, at der er megen opæring, når en ny medarbejder starter hos os. - Vi bruger mange ressourcer på at styrke medarbejdernes kompetencer gennem den dagige jobtræning på ae områder. - Derfor er det også vigtigt for os, at vi behoder de kompetencer, vi har i medarbejderstaben, siger Charotte Søder. Lyst og behov CP Keco er en virksomhed, hvor medarbejderne har ange ansættesesforhod. Der er ikke den store udskiftning i medarbejderstaben. Og sker det, er det typisk som føge af det, der kades naturig afgang. - Vi har generet meget dygtige og kompetente medarbejdere, siger Charotte Søder. FAKTA CP Keco beskæftiger 365 medarbejder, hvoraf de 190 er beskæftiget i produktionen. Resten er fordet på to aboratorier, ager, fi nans, sag og marketing, suppy chain og en stor udvikingsafdeing. CP Keco har 12 æringe 1 på hvert af de seks skiftehod som procesoperatør 1 på automatik 1 smed 1 ageroperatør 1 i suppuchain 2 på aboratoriet - Vi vi gerne gøre virksomheden ti en spændende og interessant arbejdspads. Derfor har vi også opbygget interne karriereforøb. - Det bygger på to principper, der går hånd i hånd. Det er medarbejdernes yst ti at bive udfordret og tiegne sig nye kompetencer og virksomhedens behov for kompetencer. - Når vi aver interne jobrotationer, enten fordi en medarbejder ønsker at prøve nye udfordringer, eer virksomheden har behov for at f ytte rundt på medarbejderne, påregner vi som rege en opæringstid i den nye funktion på 3-6 måneder. - Det hander om tryghed og sikkerhed. For hver enket medarbejder ska vide, hvad man har med at gøre, siger Charotte Søder. - Det igger os meget på sinde, at ae medarbejdere opever, at de ved, hvad der forventes af dem og hvordan de ever op ti det. - Man kan sige, at vi er gået fra at beskæftige ufagærte ti at beskæftige speciaiserede medarbejdere. Vidensdeing - Der er hee tiden noget at ære, siger Charotte Søder. - Tre gange i døgnet, når et nyt skiftehod møder ind, hoder skiftehodene tavemøder ved vagtskifte. - Det hod, der af øser, ska vide, hvad der er sket i produktionen, og hvad de ska forhode sig ti eer tage sig af. - Det er en vigtig vidensdeing, for at hode produktionen i gang og ære af hinanden. - Det er ikke kun rutiner, men også en de af den interne træning, som vi bruger mange timer på. Men det betyder også, at vi har en medarbejderstab, hvor ae tager hånd om hinanden. - Vi har en stærk hodånd, og medarbejderne er stote af at arbejde her, siger Charotte Søder. -ae Greve Gymnasium Vi udviker hee mennesker, der er rustet ti ivet En uddannese på Greve Gymnasium er en investering i fremtiden. Du kommer med engagement og hårdt arbejde, ti gengæd får du sammenhod, udfordringer, asidighed og opeveser for ivet. Med en ungdomsuddannese fra Greve Gymnasium er ae døre åbne - så kom indenfor!

16 FORSVARETS UDDANNELSER EN ANDERLEDES MÅDE AT LÆRE PÅ På den ene side er Forsvarets uddanneser som ae andre uddannesesinstitutioner: Mange forskeige uddanneser, et mangfodigt studiemijø og så mange karriereperspektiver, at vi ikke kan sætte ta på dem. På den anden side kan et godt svømmetag eer et roigt sigte være ige så vigtigt som indhodet i dine ærebøger hos os. LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER PÅ FORSVARET.DK/UDDANNELSER