Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Transkript

1 Nr. 1 feb TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus 1

2 edesens kumme Har vi ikke styr på økonomien, ska vi hee tiden tænke på den En økonomi og arbejdstid der giver råderum Af rektor Stefan Hermann Jeg hørte engang på en rejse i Bhutan i Himaaya en buddhist sige, at den der forsager penge er ige så bundet af dem, som den der begærer dem. Jeg har atid været fascineret af visdommen i ordene også når det hander om at styre, fordee og udbygge en virksomheds økonomi. Forskyder man citatet en anese, fortæer det kort sagt, at hvis ikke vi har styr på økonomien, ska vi hee tiden tænke på den. Hvis ikke økonomien er sund, øber vi efter kortsigtede indtægter eer dumme bespareser. Det kender de feste af os på godt og ondt også fra vores private iv. Derfor er en sund økonomi afgørende for Metropo. Som arbejdspads. Som professione uddannesesinstitution. En sund økonomi giver muighed for, at vi kan ade strategi og professionet arbejde være drivende for vores arbejde. Og en stærk strategi, en god organisation, dygtig edese og ikke mindst kompetente og engagerede medarbejdere sikrer, at vi får en god økonomi på grund af vores professionee vag og strategier, og ikke på trods af dem. Vores professionee arbejde er ikke en uksus, der ska være råd ti, når regering og Foketing er os venigt stemte. At tænke sådan er en afmagtsstrategi. I stedet ska vi arbejde med at organisere os og tiretteægge arbejdet på en måde, så vi sev skaber tid og råderum og dermed viser, at het nødvendige poitiske og økonomiske investeringer fader på gødet jord. Når det er sagt er det kart, at poitikerne kan give os større eer mindre hjæp med på vejen; i øjebikket desværre det sidstnævnte. Af samme grund har vi givet boden op ti forhandinger om en ny arbejdstidsaftae, der primært berører de mange undervisere. Vi ska have noge fæes vikår ti erstatning for det omfattende og meget differentierede sæt af arbejdstidsaftaer, der igger fra dengang uddanneserne var organiseret på sevstændige institutioner. Fæes vikår er ikke det samme som firkantede og dårige reger og normer. Men ikke aene fæes vikår, også nye vikår. Fordi vi aver uddanneser ti en ny tid og i en anden institution, der ska have større gennemsagskraft inden for de områder, vi uddanner ti. Nye vikår er b.a., at vi ska skabe råderum ti mere forskning og udviking i vores egen økonomi. Og at vi ska fasthode udvikingen af en god og attraktiv arbejdspads. Det yder enket, men er det ikke! Om idt indeder vi en forhandingsproces med medarbejdersiden, og jeg ser frem ti, at vi også her som i andre vigtige sager kan finde fæes fodsag om både det søde og det sure. 2

3 Vekommen ti Metroiv Hvordan er det at arbejde i Metropo? Hvordan får vi vores fæes projekt ti at give mening? Hvad ønsker vi at bive bedre ti? Det er noge af de spørgsmå, Metroiv vi stie ti edere og medarbejdere. Et spej af ivet på arbejde Af redaktionen Ti dagig er der forhod, der skier os ad: vi har forskeige arbejdsopgaver, ansættesesforhod og arbejdssteder. Men der er også mange fæes rammer og retninger, der fører os sammen om vores fæes projekt: Vi ska øfte opgaven med viden, der virker, og viden der udfordrer. Hvordan gør du og jeg det i dagigdagen? Det vi Metroiv søge svar på. For vi tror på, at vi kan inspirere hinanden ti at håndtere vores fæes udfordringer. Derfor håber vi i redaktionen også, at I vi tænke med og tænke højt, når vi i de kommende numre stier spørgsmåene videre ti jer: Spørgsmå som: Hvad er et godt arbejdsmijø? Hvordan skaber vi gode uddanneser? Hvordan får vi viden ti at cirkuere meem udvikingsenheder og uddanneserne? Og mange fere spørgsmå. Hvert nummer vi have et tema. I dette nummer har vi vagt at fokusere på økonomi, øn og arbejdstid. Det synes vi var det opagte emne at bive kogere på nu, hvor vi ige har måttet sige farve ti at for mange gode koeger. Næste nummer, tænker vi måske, ska fokusere på internationaisering. Og næste nummer igen: Ja, hvad synes du? Sig din mening om magasinet Redaktionen vi gerne indbyde interesserede æsere ti at indgå i et æserpane. Et pane af æsere, som vi give os feed back på indhodet i de enkete numre og komme med ideer ti temaer og emner, som magasinet kan behande. Vi du være med, så æs mere om æserpaneet på intranettet Se, æs, yt og kik Magasinet er et digitat oninemagasin. Det betyder, at du stort set atid har det ved hånden, for i vore dage er der adrig angt ti en pc. Det giver forhåbentig også en indbydende og afveksende æseopevese, at vi kan give dig fim, animationer, afstemninger og inks direkte i magasinet. Men hod dig ikke tibage fra at kikke på print, hvis der er en artike, du gerne vi æse i frokoststuen eer i toget på vej hjem. Metroiv er panagt ti at udkomme fire gange om året. Det første nummer her er uden for nummer, men eers er panen at udkomme i marts, juni, september og december. 3

4 TEMA: Tid og penge I overgangen ti det nye budgetår, har vi spurgt ressourcedirektør Nicoai Kragh Petersen, hvordan Metropos budget for 2011 egentig hænger sammen, hvordan vi kan investere samtidig med at vi ska spare, og hvordan han vurderer Metropos økonomiske fremtid. Derfor skue vi spare I 2010 opevede Metropo hedigvis en stor stigning i søgningen ti vores uddanneser, som betød fudt optag på stort set ae Metropos uddanneser. Derti kommer, at vi har oprettet nye uddanneser, øget vores optag af studerende på fere uddanneser samt etaberet nye udbud. Det betyder samet set en forventet stigning i STÅ-indtægter på 5 % i Det er i sig sev en yderst positiv udviking, men stigningen i aktiviteterne og antaet af studerende skaber også øgede omkostninger, hviket beaster ekstra hårdt, når taxametret reduceres. Af kommunikationsmedarbejder Siska Rohr Harrebye Aerede i september 2010 stod det kart, at den kommende finansov vie medføre hårde krav om bespareser i uddannesessektoren og dermed på Metropo. Samtidig viste Metropos havårsregnskab en afmatning på efter- og videreuddannesesområdet og et behov for at nedbringe vores udgifter. Processen omkring budget 2011 var skudt i gang, da det endeige finansovsforig bev indgået i november. Foriget betød en endnu større nedgang i taxametertiskuddet end forventet. Den nye finansov gjorde det nødvendigt for Metropo at spare omtrent 25 mio. kr., og derti kom et bespareseskrav på ca. 8 mio. kr. som føge af vigende indtægter på efter- og videreuddannesen. I at skue der spares 33 mio. kr. på budgettet for Fere studerende, men avere takster Den 15. december godkendte bestyresen Metropos budget for 2011 og dermed rammerne for Metropos økonomi det kommende år. Forudsætningerne for budget 2011 er markant ændret i forhod ti budget 2010, og en af hovedårsagerne er regeringens reduktion af taksterne for STÅ. Taxametertiskud er Metropos hovedindtægter, og derfor rammer det hårdt, når taxameteret nedsættes. Med den nye finansov får vi et avere tiskud pr. studerende, og for Metropo har det aene betydet en reduktion af indtægterne på ca. 14 mio. kr. For det første har vi oprettet ekstra hod, som koster undervisning og administration samt etaberet nye uddanneser, hvor der også er etaberingsomkostninger. Tiskuddet i form af STÅ biver først udbetat når (og hvis), de studerende består deres eksaminer, moduer og praktikperioder, og STÅ opgøres pr. semester. Der er såedes en forskydning i indtægter og udgifter, som betyder et eftersæb på udgiftssiden. For det andet udhues det stigende aktivitetsniveau af fadet i taksterne vi ska ave mere for færre penge så at sige. Budgettet ska baancere Hvis man studerer Metropos budget for 2011, vi man opdage, at der i årets resutat er et underskud på 13,2 4

5 satte arbejde med øbende at effektivisere - har taget afgørende skridt i forhod ti fremtidsudsigterne. Han understreger dog, at det forudsætter, at vi kan fasthode og gerne øge vores aktiviteter. Både i form af en fortsat vækst i STÅ, men også ved at vi biver gode ti at hente projekter og tjene penge på dem. Metropo har grundæggende en god og sund økonomi. I et fremtidsperspektiv må vi dog erkende, at der ikke er udsigt ti, at vores beviinger kommer ti at stige. Nicoai Kragh Petersen, ressourcedirektør - Metropo har grundæggende en god og sund økonomi. I et fremtidsperspektiv må vi dog erkende, at der ikke er udsigt ti, at vores beviinger kommer ti at stige. Gobaiseringsmiderne (på ca. 40 mio. kr. årigt, red.) øber ti og med 2012, og sev om de formentig erstattes af andre typer af mider ti forskning og uddannese, er det uvist, hvordan det fremtidige beviingsbiede tegner sig. Vi har derfor budgetteret samet med de gobaiseringsmider, vi kender ti og Hvad er STÅ STÅ er forkortesen for studerendeårsværk, og er et udtryk for vores studerendes aktivitet. Et studerendeårsværk svarer ti, at en studerende har bestået eksamener med en vægt af 60 ECTS-point, hviket igen svarer ti et års studieaktivitet. mio. kr., sevom bestyresens retningsinjer siger, at budgettet ska være i baance. Forkaringen er, at de 13,2 mio. kr. er udgifter ti vores kommende investeringer i campusstrategi og fytteprojekt, som er ekstraordinære udgifter, der ska finansieres over Metropos egenkapita, dvs. vores opsparing. Det betyder også, at den amindeige drift, atså forhodet meem driftsudgifter og indtægter, er i baance i budget Det afføder naturigt spørgsmået om, hvorvidt Metropo overhovedet har råd ti på nuværende tidspunkt at impementere en ambitiøs campusstrategi. - Vi har ikke råd ti at ade være, svarer Nicoai Kragh Petersen og fortsætter: Campusstrategien giver muigheder for effektiviseringer af f.eks. drift og indkøb og for den nødvendige udviking af studie- og arbejdsmijøer. Noge af de penge, vi bruger på campusstrategien øger også værdien af vores bygninger. I budget 2011 har vi ikke medregnet saget af Turkisvej og Lindevangs Aé, fordi vi endnu ikke kender overskuddet fra sagene. Det kommer ti at tiføre ekstra værdi ti Metropos egenkapita. Så Campusstrategien og bygningsinvesteringer har ikke direkte sammenhæng med den amindeige driftsøkonomi. Hvis man kigger isoeret på Metropos egenkapita, kommer vi ti at stå bedre end i dag, når disse bygninger biver sogt. Vi tærer såedes midertidigt på opsparingen, og derfor kan vi gennemføre disse investeringer, sevom vi ska spare på driftsomkostningerne. Er vi rustet ti fremtiden Der er på nuværende tidspunkt ikke agt et Metropobudget for 2012 og 2013, men Metropo har ved at tipasse sine omkostninger set frem mod De personaereduktioner, der netop er gennemført sår nemig først fudt igennem i I 2011 udgør personaereduktionerne en ønbesparese på 9,6 mio. kr., og i 2012 er det 19,8 mio. kr. Nicoai Kragh Petersen vurderer, at vi med budgettet for og det fort- har sikret os, at de strækker ti de panagte projektperioder, så vi ikke pudseig står med ufinansierede projekter. Vi har været nødt ti at angtidspanægge, og det er min vurdering, at vi derfor er så godt rustet ti fremtiden, som vi kan være, når vi samtidig fasthoder en udvikingsøkonomi i Metropo. Hvis man ser på Metropo som en virksomhed, kan man sige, at der er god efterspørgse efter vores varer noge idt bedre end andre. Priserne har været under pres og vi fortsat være det. Så vi ska bive mere effektive ti at producere vores varer. Men vi står set ikke i en situation, hvor vores eksistens er truet. Vi er et stadigt stærkere brand i omverden, og det har også betydning for vurderingen af fremtiden, sevom vi nok ikke kommer ti at opeve en massiv vækstbøge ti vores sektor, vurderer Nicoai Kragh Petersen. 5

6 TEMA: Tid og penge Indtægter i at Lønudgifter Driftsudgifter Resutat Kør curseren hen over bjækerne for at se udvikingen i økonomien Budget 2011 Hvor kan vi bive bedre Metropo er som udgangspunkt sårbar i forhod ti poitiske ændringer af takster og beviinger ti uddannese og forskning. Vi er afhængige af Finansoven og de indtægter, vi får gennem taxameterordningen. Men Nicoai Kragh Petersen peger også på en række områder, hvor vi sev kan arbejde på at styrke Metropos økonomi fremover: - Først og fremmest kan vi bive endnu bedre ti at hente finansiering udefra, fra samarbejdspartnere, Budget 2010 primo for at effektivisere aktiviteter, drift og indkøb. Og så ska vi gøre op med en række dogmer, f.eks. i forhod ti forventninger ti interne services, og her vi en øget digitaisering og sevbetjening få betydning for både medarbejdere, edere og studerende. Nicoai Kragh Petersen peger desuden på, at vi kan udnytte vores størrese endnu bedre, atså at stordriftsfordeene ikke nødvendigvis har sået igennem f.eks. i forhod ti indkøb og serviceydeser: kommuner, regioner, EU-programmer osv. Vi ska ikke mindst byde ind på store projekter, og der ska F&U være en stærk spier. Campusstrategien er også et væsentigt eement. Den giver betydeige muigheder - Gør vi det rigtigt, er vi godt rustet i forhod ti den fremtidige økonomiske situation. På den måde kan vi være på forkant i forhod ti reduktioner af udgifter i Vi føger op I 2011 er der panagt budgetopføgninger efter 4, 8 og 12 måneder. Metropos chefer og edere føger månedigt udvikingen i udgifter og indtægter inden for deres ansvarsområder. Budgettet kan øbende revideres inden for Metropos fem områder, så ænge den overordnede ramme ikke ændres. Den centrae controerenhed udviker styringsredskaber og anayseværktøjer, men ansvaret for at budgettet hænger sammen er et edesesansvar. Sidst men ikke mindst peger Nicoai Kragh Petersen på den vigtige opgave, der igger i at nedbringe frafadet på uddanneserne, da det er en het centra kide ti at reducere omkostningerne. Hvad siger du? Har du kommentarer ti artiken, så kik ind på vores debatforum på intranettet. 6

7 LIVET Efter Søren Houby ser på tiden før og efter En dag, der nok stadig står kar i ae medarbejderes erindring. Det var den triste mandag, hvor noge af Metropos medarbej dere fik varsesbrev om afskedigese, mens andre havde taget imod tibud om friviig fratræden. En af de medarbejdere, der har fugt vi sige, at processen tog den tid, som sådan processen omkring personaereduktionerne tættest, er næstformand inddrage bestyrese og samarbejdsudvag, noge processer tager, når man ska nå at i Hovedsamarbejdsudvaget (HSU) Søren og man ska opstie kriterier for afskedigeser og der ud fra anaysere sin medarbejder- Houby, der her fortæer, hvordan han har opevet processen og ser situationen nu. stab. Og den yderigere besparese, der kom - Det har været en meget kedeig situation som ed i finansovsforiget i begyndesen af at skue igennem. Men når det er sagt, så november, sagde vi i HSU ja ti at tage med i har processen omkring det været god. Det samme hug. På den måde undgik vi at få to er ae B-sidens medemmer i HSU enige om. runder med afskedigeser. Og det bev nok idt ettere af, at det har været udefrakommende vikår, der gjorde, at vi Hvordan har du opevet din roe som tiidsrepræsentant i forøbet? skue spare. - Jeg er bevet meget invoveret i processen på bygningsområdet, hvor jeg er tiids- Noge opevede tiden op ti d. 22. november som ang. Hvad siger du? repræsentant. Det kommer sig af et godt - Det er nok uundgåeigt, at tiden føes ang, samarbejde med cheferne på mit område, når man venter på noget ubehageigt. Jeg og det vi jeg gerne kvittere for. Det kommer ae ti gode, for på den måde har jeg b.a. kunnet mane noge rygter i jorden, som ikke har haft noget på sig. Hvordan opever du situationen for medarbejderne nu? - Der går rygter om, at man er begyndt at genansætte i jobs, der igner dem, fok er bevet fyret fra. Vi ska have set på, om de rygter har noget på sig. Og de medarbejdere, der har denne opevese, ska gå ti deres tiidsrepræsentant og eder for at spørge: Hvorfor ansættes der nu, hvor der ige har været afskedigeser? Er de kompetencer, der efterspørges i nye jobopsag, noge som de afskedigede medarbejdere ikke har? Hvordan ser du på fremtiden efter den her opevese? - Vi ska videre nu. Krisen er der, og vi må prøve at få det bedst muige ud af situationen. Der er ikke så meget hverken edere eer medarbejdere kan gøre ved de økonomiske konjunkturer. Jeg tror ikke, der kommer fere penge ti vores sektor, uanset hvem der sidder på Christiansborg. 7

8 TEMA: Tid og penge Tæt på enighed om ønaftae Af kommunikationsmedarbejder Signe Mandrup Østerund Efter snart et års forhandinger nærmer Metropo sig nu en aftae, der udstikker fæes rammer for, hvordan og hvornår de okae ønforhandinger ska foregå, og hvad der kan ud øse tiæg for ansatte på Metropo. Et udvag af edere og medarbejdere nedsat af HSU er nu i gang med de afsuttende forhandinger om en fæes ønaftae på Metropo. Aftaen sætter rammerne for de okae ønforhandinger. Det omfatter bandt andet et årshju, der beskriver processen omkring forhandingerne, og hvornår på året ønnen forhandes. Derudover beskriver aftaen indhodet af de enkete typer af funktions- og kvaifikationstiæg på Metropo. Centrae rammer okae forhandinger Medarbejderne på Metropo er omfattet af aftaen om Ny Løn. Det er en fæes aftae for ansatte i staten, som fastægger de overordnede injer for den okae øndannese. En af hovedtankerne med Ny Løn er at styrke den okae øndannese og give råderum i forhandingerne på arbejdspadserne om den enkete medarbejders øn. Med det udgangspunkt foregår ønforhandingerne for den enkete medarbejder okat meem edere og tiidsrepræsentanter. Det er Metropos direktion, der besutter, hvor stor en de af ønsummen, der ska fordees ved de okae forhandinger ved sidste ønforhanding udgjorde den puje 0,6 % af Metropos ønsum. Inden for denne ønpuje forhandes der individuet funktionstiæg, kvaifikationstiæg og engangstiæg ti den enkete medarbejder. Ens vikår for ae ansatte De okae ønaftaer i Metropo er opsagt, og den nye fæes aftae ska sikre, at ae okae ønforhandinger foregår på samme vikår. Efter fusionen viste det sig nemig, at der på de game institutioner var forskeige kuturer og forskeige retningsinjer på ønområdet. I de tværgående funktioner på det administrative område har det især været tydeigt, fordi medarbejdere fra forskeige institutioner er samet i nye enheder. Første udkast ti aftaen å kar aerede sommeren 2010, men kunne ikke titrædes af medarbejdersiden, som siden da har arbejdet på at præcisere og samstemme deres ændringsforsag. Lønudvaget er nu i gang med at forhande de sidste knaster på pads, og håbet er at have aftaen underskrevet i øbet af første kvarta Det er bandt andet spørgsmået om forhåndsaftaer samt rammerne for funktions- og kvaifikationstiæg, 8

9 Hvad er en ønaftae? En ønaftae beskriver rammen for hvordan og hvornår øn ska forhandes. Lønaftaen vi dække ae ansatte på Metropo. Hvem forhander aftaen på pads? ønaftaen forhandes på pads af et udvag nedsat af HSU bestående af tre medarbejderrepræsentanter og tre edere. Forøbet i korte træk I december 2009 nedsatte HSU et ønudvag, som har udarbejdet et udkast ti ønaftaen. Udvagets kommissorium kan æses på intranettet. Udkastet ti ønaftaen bev i juni 2010 efter en bred høring forkastet af medarbejdersiden. 10. december 2010 indgav medarbejdersiden sine indsigeser ti aftaen ti den videre forhanding. - For at få en fæes aftae på pads er det vigtigt, at vi får tat os ind på, hvad vi som medarbejdere og edere ægger i de ord vi bruger i aftaen, og de intentioner vi har med den fæes aftae. Ikke mindst er det vigtigt, at vi kommunikerer tydeigt om denne aftae, så det ikke kun er det udvag, der har arbejdet med den, som forstår den, men så ae medarbejdere i Metropo forstår grundaget for og indhodet i aftaen. som skaber uenighed. Begge sider i udvaget giver dog udtryk for en konstruktiv proces. Hans Henrik Koch, konsuent fra NCE, fortæer: - Der er færre hurder, end jeg havde regnet med. Ledesen er ydhør, og meningsudvekingerne foregår i en god atmosfære. Men vi har ikke været het nede i substansen endnu, så jeg tør ikke håbe på noget, før papiret er underskrevet. Også edesen ser positivt på muigheden for at nå ti enighed: - Vi har haft noge gode drøfteser i ønudvaget, forkarer ressourcedirektør Nicoai Kragh Petersen og fortsætter: Det er vigtigt med denne aftae at få noge overordnede fæes rammer, som kan sikre en vis form Hvis ønaftaen fader på pads, ska der forhandes øn næste gang i apri Lønudvagets medemmer Formand: Nicoai Kragh Petersen, ressourcedirektør Grethe Skov Jakobsen, studieservicechef, SPR Kurt Pedersen, Forsknings- og udvikingschef, TES Nicoas Kjeruf, adjunkt, Fysioterapeutuddannesen Hans Henrik Koch, konsuent, NCE Birgit Lorentzen, ønmedarbejder, Koncernøkonomi for ensartethed i forhod ti dee af ønnen, f.eks. hvad der på Metropo kan udøse et funktionstiæg. Når det er sagt, så er øn også et edesesværktøj, og det ska kunne bruges sådan. Det betyder, at vi ikke ska åse os for fast i forhod ti forhåndsaftaer og konstruktioner der gør, at der ikke er et rum ti at udøve edese i. Nicoai Kragh Petersen understreger endvidere, at kommunikationen ti den brede medarbejdergruppe er vigtig: 9

10 TEMA: Tid og penge Hvordan bruger vi tiden bedst? Det er det store spørgsmå, der forhandes om her ti foråret, når edese og medarbejdere mødes om en ny arbejdstidsaftae. Af kommunikationsmedarbejder Thomas Worm 10

11 underviserne bruger deres arbejdstid, hvorpå ministeren konkuderer, at hun gerne ser, at underviserne og eever/studerende bruger mere tid sammen. Så Oe Bjørke ved godt, at medarbejderrepræsentanterne kan bive mødt med krav om at undervise mere. Han forkarer medarbejdernes udgangspunkt for forhandingerne såedes: -En arbejdstidsaftae hander udover den feksibiitet jeg har nævnt for mig at se om arbejdsmijø, honorering og kvaitet i undervisningen. Det betyder, at det vi være svært at acceptere en udhuning af forberedesestiden ti undervisning. Vi mener, at det vi forringe undervisningen. En god kvaitet i undervisningen kræver veforberedte undervisere, der både hoder sig fagigt opdaterede og grundigt overvejer, hvordan de underviser, b.a. ved øbende at evauere egen undervisning. Og det kræver at sammen god forberedese. Aftaen ska give udvikingskraft Et andet centrat emne i forhandingerne om arbejdstidsaftaen vi bive tid ti forskning og udviking. Ste Rektor Stefan Hermann ægger ikke skju på, at arbejdstidsaftaen er ekstrem vigtig, og han har derfor sev sat sig for bordenden for at forhande den kommende aftae på pads. - Vi ska have en ny aftae, som des er en standardisering, des skaber nye vikår. Der hersker i dag meget forskeige vikår i den myriade af aftaer, vi har på Metropo. Jeg synes, underviserne ska have ige vikår, uanset hviken uddannese de er på. Derfor standardiseringen. Og ad os så bruge anedningen ti at se på, hvike nye vikår, vi kan skabe, så aftaen biver et skridt fremad og ikke bare biver et gennemsnit af de game. På det punkt ser edese og medarbejdere ud ti at være på bøgeængde. Tiidsrepræsentant for undervisere organiseret under Dansk Sygepejeråd, ektor Oe Bjørke, er en af de medarbejdere, der detager i forhandingerne om den nye aftae, og han siger: - Vi går efter en aftae med en indbygget feksibiitet, der bandt andet ska gøre det muigt for undervisere at påtage sig nye opgaver. En ny opgave kan fx være at undervise på en anden uddannese, end den man primært er tiknyttet. Derfor giver det god mening, at man ikke honoreres forskeigt afhængig af hviken uddannese, man underviser på. Mere tid med studerende Ledere og medarbejdere er kar over, at poitikerne på Christiansborg ønsker mere undervisning og vejedning ti de studerende. Det ses b.a., når Undervisningsministeriet bestier en rapport om, hvordan 11

12 TEMA: Tid og penge Hvad er en arbejdstidsaftae? En arbejdstidsaftae er en oka aftae meem edere og medarbejdere, der beskriver de tidsmæssige rammer for, hvordan arbejdet udføres. En arbejdstidsaftae på Metropo vi dække ae medarbejdere, men vi have størst betydning for underviserne. Læs kommissorium på intranettet. Hvem forhander den? Repræsentanter for edesen forhander med repræsentanter for medarbejderne. Medarbejdersiden har via Kontaktudvaget nedsat et forhandingsudvag, bestående af udvagte forhandingsberettigede TR, der kan sikre egitimitet i en kommende arbejdstidsaftae. Kontaktudvaget består af ae tiids- og arbejdsmijørepræsentanter på Metropo. Hvornår forhandes der? Forhandingerne starter medio januar og forventes afsuttet i øbet af foråret fan Hermann ønsker, at aftaen ska bidrage ti et større råderum ti forskning og udviking og på den måde være med ti at skabe en rigtig stærk udvikingskraft på Metropo: - Der er både et behov for og et ønske bandt mange medarbejdere om, at vi skaber forskning og udviking ti gavn for vores uddanneser og professioner. Derfor må vi se på, om ikke detagese i forsknings- og udvikingsprojekter kunne være en rigtigt god måde at forberede sig ti undervisning og vejedning. Medarbejderrepræsentanterne er meget positivt indstiede, når det hander om tid ti udvikingsopgaver, fastsår Oe Bjørke: - Udvikingsopgaver har vi aerede, og vi kan ikke forestie os en professionshøjskoe uden. Mere forbehoden er han overfor professionshøjskoernes satsning på sev at initiere forskning: - Det har vi jo ikke mandat ti fra ministeriet og derfor heer ikke mider ti. Og hvorfor så tage mider fra undervisningen ti at forske? Ska Metropo forske, bør det finansieres med fx eksterne mider. Stefan Hermann forstår godt dem, der indvender, at de ska ave mere på kortere tid, hvis tid ti forskning og udviking ses som en de af forberedesestiden, men siger: - Det er ikke meget, der ska ti for at skabe dette råderum, og gevinsten vi være, at vi får en dynamisk og udvikingsbaseret arbejdspads, hvor vi kan give muigheder ti mange fere af de undervisere, der gerne vi ave forsknings- og udvikingsarbejde. Stefan Hermann tiføjer, at rektorkoegiet på nationat pan arbejder for, at der kommer en ny stiingsstruktur, så man på professionshøjskoerne efter ektor kan bive docent. Han håber, at et sådant ekstra trin vi virke motiverende for dem, der har yst ti forskningsog udvikingsarbejde. Forventer aftae ti foråret Med disse essentiee emner om forberedese, forskning og udviking på bordet er der de kommende måneder agt op ti vigtige forhandinger meem edese og medarbejdere. - Vi mødes formentig første gang her i januar, og jeg sigter mod, at vi har en aftae i øbet af foråret, forkarer Stefan Hermann. Også fra medarbejderside er der tro på, at forhandingerne munder ud i en afkaring. - Jeg tror på, at vi kan bive enige. Og jeg har også en kar forventning om det, men vi kan naturigvis ikke indgå aftae om urimeige arbejdsvikår eer fx om forringeser af centrat indgåede aftaer, sutter Oe Bjørke. Hvad siger du? Har du kommentarer ti artiken, så kik ind på vores debatforum på intranettet. 12

13 Kort nyt Under denne rubrik vi vi i hvert nummer af Metroiv bringe et ie udpuk af de vigtigste nyheder fra intranettet. Der kan du næsten hver dag æse en ny nyhed om udvikingen på Metropo. To projekter der forebygger frafad har gode resutater 17-jan-2011: Fere optagne og fere der gennemfører. Det er to het essentiee måsætninger for Metropo. Projekt Frafad rummer mange ideer ti, hvordan vi kan få de optagne ti i højere grad at gennemføre vore uddanneser. Læs mere her: Masser af professionsrettet viden på ny porta 13-jan-2011: Den offentige porta ucviden.dk åbnede mandag d. 10. januar, så nu er det muigt at søge i de indberetninger, medarbejdere fra Metropo og andets øvrige professionshøjskoer har agt i PURE. Metropo er meget synig i portaen. Læs mere her: Muighedernes Metropo bev en bragende succes fra dag 1 12-jan-2011: Den årige uddannesesmesse Uddannese Uden Grænser er skudt i gang i Bea Center. Metropos 60 kvadratmeter store stand er bemandet med entusiastiske studerende og vejedere og får ros og bevågenhed fra både besøgende og de øvrige udstiere. Læs mere her: 13

14 Nyt videnscenter Ikke to ædre er ens 14

15 Videnscenter på Ædreområdet Gerontoogisk Institut bev en de af Metropo i oktober Hvad ser centeret som de vigtigste udfordringer på ædreområdet, og hvordan kan Metropo bedst arbejde med de udfordringer? Af kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack Videnscenteret arbejder med formiding og forskning, der kan fremme en nuanceret, værdifri og forskningsbaseret viden om adring, aderdom og ædres vikår i bredeste forstand. Gennem bøger, artiker, undervisning, konferencer og detagese i den offentige debat forsøger vi at imødekomme en stadig stigende efterspørgse på viden om ædre. Et vigtigt udgangspunkt for vores arbejde er, at vi ska passe på med generaiseringer om ædre og aderdom. For ikke to ædre er ens. Noge ædre kan være ressourcestærke og bidrage aktivt i samfundet. Andre ædre kan være syge, pejekrævende, marginaiserede og fattige. Midtimeem er der en stor gruppe ædre, som har fysiske, psykiske, sociae og økonomiske ressourcer, men som af og ti kan svækkes af ska van ker og sygdomme. Begrebet ædrebyrde er derfor ikke dækkende for ædregenerationen. Begrebet ædrebyrde er derfor ikke dækkende for ædregenerationen. De vigtigste udfordringer på ædreområdet er - på fordomsfri vis - at tivejebringe den grund æg gende forskning og dokumentation for en sagig og fremadrettet debat om ædres ivsvikår ti gavn for de reevante mågrupper og befokningen som hehed. Udfordringen for uddanneserne Sevom de ædre er en stor og vigtig gruppe sutbrugere for stort set ae socia- og sundhedsprofessionerne og inden for ernæring og dee af natur og teknoogi, så skinner adring og ædreivet i vores optik desværre ikke tistræk keigt igennem i uddanneserne, hverken på grund- eer videreuddanneserne. Det er eers vigtigt, for fremover vi det stigende anta ædre eve ængere og stie nye og større krav om omsorg, peje, behanding og offentige service i det hee taget. Der er også behov for at tænke i nye scenarier for ædretiværesen. For ædreivet dækker for manges vedkommende et spænd på år med mange raske eveår, før svæk kese og sygdom sætter ind. Derfor må vi bidrage ti en samfundsmæssig og kuture nytænkning og panægning, der også må og ska præge uddanneserne. Hedigvis ved vi, at interessen er der bandt mange studerende og undervisere. Det ser vi bandt andet ved, at mange af programansøgningerne ti Metropos goba i se rings mider har fokus på ædre. Derfor ser vi det som vores opgave på Videnscenter på Ædreområdet Geronto o gisk Institut at yde støtte ti, at Metropo som uddannesesinstitution får yderigere fokus på ædreom rådet. I næste nummer præsenterer vi endnu et nyt videnscenter. Det har fokus på børn og unge. Medarbejdere ved Videnscenter på Ædreområdet Gerontoogisk Institut. Faste medarbejdere: Dorte Høeg, speciakonsuent, cand.psych. Stinne Gasdam, forsknings- og udvikings - konsu ent, cand.cur., ph.d. Annette Johannesen, ergoterapeut, MSc Charotte Svendsen, webredaktør Marianne Lage, kontorfudmægtig Løsere tiknyttede medarbejdere: Merete Patz, seniorforsker, mag.scient.soc. Inger-Lise Dyr hom, projekteder for VEGAnetværket, ergoterapeut Doris Dagaard, sekretær i Dansk Gerontoogisk Seskab Læs mere på som vi er i gang med at fusionere med Metropos site. 15

16 Stafetten Vi studerende vi styrke vores indfydese Med første nummer af Metroiv starter vi en stafet. Her vi ansatte og studerende på skift kunne stie spørgsmå ti hinanden. Første stafetøber er ny formand for Studenterrådet Metropo, jordemoderstuderende Lise Anker Pedersen, som redaktionen har stiet tre spørgsmå om det studenterpoitiske arbejde. Hvad er de vigtigste ambitioner for Studenterrådet i den kommende tid? Vi er som studerende vigtige medspiere i den udviking, der sker for vores professionsuddanneser ige nu, og det er magtpåiggende for Studenterrådet at være med ti at sikre de studerendes indfydese på den udviking. Derfor er det vigtig for os studerende at sidde med i fora, hvor man kan gøre sin indfydese gædende. Med udgangen af 2011 vi vi såedes gerne kunne sige, at der sidder studerende i ae Metropos uddannesesudvag, og at ae disse studerende okat på deres uddannese har et vefungerende De Studerendes Råd (DSR) som deres bagand. Vi mener, at Metropo som uddannesesinstitution bør prioritere denne ambition højt. Derfor håber vi, at både studerende og ansatte vi gøre deres for, at vi biver kendt for at være en uddannesesinstitution med en høj grad af studenterindfydese. Bieder fra de studerendes demonstrationer mod bespareser d. 22/ Med andre ord er Studenterrådets store fokusområde i 2011 at styrke studenterindfydesen. Vi sætter massivt ind over for at styrke de okae DSR og at få fere studenterrepræsentanter i uddannesesudvagene. Det gør vi b.a. ved at kortægge studenterrepræsentationen på de enkete uddanneser, så aktive studerende kan finde hinanden og starte DSR. Vi har også samarbejdet med edesen om at skabe et studenterpoitisk kursus, som kan være med ti at styrke de enkete DSR både okat og centrat. Kursus biver for ae formændene for de enkete DSR, så de har de bedste muigheder for at skabe og udvike et vefungerende DSR. 16

17 Med udgangen af 2011 vi vi gerne kunne sige, at der sidder studerende i ae uddannesesudvag Lise Anker Pedersen, Formand for studenterrådet Det næste store punkt biver at styrke DSR ved at få kortagt hvike udfordringer og muigheder, der er for de enkete DSR på Metropo. Vi ska mødes og tae om, hvordan det går for dem, der har et vefungerende DSR og hjæpe dem, der manger inspiration eer hjæp ti at komme i gang. Det er vigtigt, at vi som studerende i de forskeige råd bruger hinandens erfaringer. Især i forhod ti de nyoprettede Studieråd og Brugerråd. Hvordan vi I på de indre injer arbejde på at forbedre uddanneserne? I Studenterrådet har vi brugt rigtig ang tid på at gennemskue Metropo som organisation og finde ud af, hvordan kommunikationen fungerer på tværs af edesesag og uddanneser. Det mener vi ikke, man som ny studerende ska stå overfor og vi har derfor taget initiativ ti at ave en Metroposk-Dansk Ordbog, som man som studerende ska kunne finde trøst i, når man er havnet i en Metroposk bindgyde af kommunikation. Vi er også ved at opbygge et samarbejde med Studieadministrationen og Kommunikation, så vi i fremtiden forhåbentig kan se Metropo i et idt karere ys. Som studerende ska man ikke bombarderes med informationer fra ae retninger, men det ska være soekart, hvor man sev kan finde den. Det er stadig en udfordring for Metropo, og Studenterrådet vi gerne være med ti at gøre en forske i forhod ti dette. 17

18 Stafetten Vi har fx en fornemmese af, at mange studerende er utifredse med Fronter, så vi har nedsat en arbejdsgruppe som arbejder på, at Fronter kan bive nemmere for de studerende at bruge og måske give fere muigheder, end man ige regner med. For eksempe har Fronter et portfoioredskab, som mange af de studerende bruger i mappeform ude i kinikken. Hvorfor ikke udnytte Fronters fude potentiae og gøre æring i kinikken eektronisk? Endeig ægger vi i Studenterrådet vægt på, at efterårets bespareser fremadrettet rammer grunduddanneserne mindst muigt, og vi vi fortsat kæmpe for, at de studerende kan forvente kompetent undervisning af høj kvaitet. Hvike sociae aktiviteter vi I satse på? Studenterrådet har store ambitioner om, at de studerende på Metropo kan føe, at de er en de af noget større. Så Metropos studerende ikke kun tænker fæesskab i form af tværprofessionee moduer, men også forstår, at vi ae er studerende som kan have brug for hinandens forskeigheder og sociae fæesskab i denne store uddannesesinstitution, som vi ae er bevet en de af. Derfor vi vi rigtig gerne skabe muigheder for at kunne mødes på tværs af uddanneserne, og vi vi gerne gøre det muigt for ae studerende sev at kunne tage initiativer ti sociae aktiviteter. Vi har netop været ti budgetforhanding med rektor, og der fik vi godkendt et budgetforsag på kr. I den pose penge igger der rigtig mange muigheder for at skabe sociae arrangementer både okat og på tværs af uddanneserne. Studenterrådet vi i 2011 oprette en puje på kr., som de enkete DSR kan søge mider fra ti aktiviteter, der fremmer studiemijøet på Metropo. Desuden har vi fået godkendt et forsag om kr. ekstra ti en Sportsturnering, som vi regner med at afhode i øbet af foråret. Sidst, men ikke mindst, har vi foresået rektor at starte en tradition hvor Studenterrådet hjæpes økonomisk med hode en årsfest for ae de studerende på Metropo med spisning, musik og underhodning. Denne årsfest ska ses som en muighed for at styrke de studerendes sociae fæesskab både indenfor og på tværs af uddanneserne. Ae disse aktiviteter biver sevføgeig ikke en reaitet uden en masse aktive studerende. Så Studenterrådet kan kun opfordre ae de studerende - hvad enten man er sportsfreak, en festabe eer studenterpoitisk aktiv - ti at tage fat i 2011 og være med ti at skabe et bedre studieiv på Metropo. Lise Anker Pedersen giver stafetten videre ti direktør for Forskning og Udviking Nikoai Lubanski: Hvike ambitioner har Forskning og Udviking på de studerendes vegne i fremtiden? Hviken roe kommer visionerne for forskning og udvikingsområdet ti at spie i forhod ti undervisningen af de studerende i fremtiden? Hvad kan de studerende på grunduddanneserne bruge forskning og udvikingsområdet ti? 18

19 Hvordan ser en metropoit ud? Vi har kortagt Metropos dna og har fundet frem ti disse karakteristika for en Metropoit. Det rejser spørgsmået: Hvordan ser sådan en Metropoit ud? Giv dit bud på det digitae tegnebræt. Send os gerne din tegning Tryk på tasten Print Screen > åben et nyt dokument i Word > kik Ctr+V > Send dokumentet ti kommunikation@phmetro.dk Præmie? Jo, der er gode chancer for fast arbejde som iustrator i Metroiv. Køn 30% mænd 70% kvinder Ader Gennemsnit 47,3 år Ædste 72,66 år Yngste 20,75 år Ansættese 76% fudtid 24% detid Arbejdsfunktion Undervisning 50% Ledese 7% Andet 43% Løn Gennemsnit for fudtidsansatte kr. 19

20 Forskning og udviking Fire programmer giver fokus i f&u En stor de af vores forsknings- og udvikingsprojekter biver fremover samet i fire programmer, som hvert især består af en række forskeige projekter. Af kommunikationsmedarbejder Thomas Jensen Kurt Petersen Leder af forskningsprogrammet Mad og Måtider Hvad biver programmets fagige omdrejningspunkt? Vi vi fokusere på sundhedsfremme gennem mad ti mange i offentige institutioner. Sammen med vores samarbejdspartnere ska vi b.a. se på madordninger og måtider i institutioner med børn og ædre. For det offentige kunne øge sundheden for både børn og ædre betragteigt, hvis de sammentænkte maden og madsituationen på nye og bedre måder. Hvad håber du, at der er kommet ud af programmet om 3 år? Jeg håber, at Metropo om tre år fremstår som en kompetent og efterspurgt partner, når offentige institutioner ska omorganisere deres kantiner, køkkener og måtider. Vi vi gøre meget ud af, at de studerende biver inddraget i projekterne, og på den måde vise at vores uddanneser inden for sundhed og ernæring er på forkant inden for mad og måtider. Jeg håber også, at forskningsprogrammet kan øge antaet af fagige samarbejdspartnere, som fx universiteter. Der er ige bevet ansat to ph.d.-studerende og en mere er på vej, så båndene er knyttet. Hvordan kommer projekterne ti at mærke at de er en de af et samet program? Vi vi mårette de enkete projekter, så de fagigt set står ved siden af og oven på hinanden og på den måde befrugter hinanden og hænger sammen. Det vi øge videndeingen og i sidste ende øge Metropos fagighed på området. Ved at fokusere vores kræfter på færre områder skaber vi også en større fagig tyngde, og det vi formentig gøre det nemmere at hente ekstern finansiering. Ved at fokusere vores kræfter på færre områder skaber vi en større fagig tyngde 20