2/15. Vi skal være skarpe, når det gælder. juni. Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7

Transkript

1 avisen 3 F K A S T R U P 2/15 juni Ryanair-kampagne styrker sammenhod i ufthavnen Side 3 Muighed for kommunaisering af skradehåndtering i København? Side 4-5 Sevvagt uddannese: Dejig at hvie kroppen og bruge hovedet Side 8 Vi ska være skarpe, når det gæder Brandmændene i Københavns Lufthavn venter ikke bare på en katastrofe side 6-7 3F er i kemme med sygedagpenge, fordi ægerne ikke kan sige, hvad han fejer Side 9

2 Der manger stadig opysninger, indsigt og information om forhandingerne meem Swissport og SAS om SGH s fremtid, fortæer Bo Niesen, tiidsrepræsentant og repræsentant for medarbejderne i SGH s bestyrese. Ekspeditionsarbejdere undrer sig 3F Kastrup-medemmet og tiidsrepræsentant Dan Hansen er nyvagt medarbejderrepræsentant i CPH s bestyrese. Københavns Lufthavn kunne i en fondsmeddeese den 13. marts meddee, at to ud af bestyresens tre medarbejderrepræsentanter er bevet udskiftet. Brandmanden og 3F eren Stig Geert og vagtfunktionæren Ua Thygesen er erstattet af Dan Hansen, 3F er og tiidsmand i Marken, og John Fyttov, vagtfunktionær. Eektrikeren Jesper Bak Larsen fortsætter i bestyresen. Vag og rotation Udskiftningen er et resutat af en afstemning bandt ae ansatte i CPH, men også en intern aftae bandt medarbejderrepræsentanterne fra Fæeskubben om ikke at sidde i bestyresen i mere end to vagperioder dvs. i otte år. Uanset hvor godt vi udfører vores arbejde, så er det sundt at give stafetten videre ti andre. Udskiftningen sker så vidt muigt øbende, så det ikke pudseig er tre het nye, der ska starte het fra bunden, siger Stig Geert. Hvad har du fået ud af at sidde i bestyresen? Det har været muigt at tage probemstiinger op, som hander om de ansattes forhod i den dagige drift, fx om mijø- og sikkerhedsforhod. Og så har vi, sev om vi har ikke direkte indfydese på den udvikingsstrategi, som ufthavnen kører efter, fået indsigt i den, siger Stig Geert. Forhandinger meem SAS og Swissport om SGH s fremtid skue være afsuttet i første kvarta af Men endnu er intet offentiggjort, udtaer Bo Niesen fra Ekspeditionsarbejdernes Kub. Først bev et ekstraordinært Samarbejdsudvagsmøde indkadt, fordi der skue være nyheder. På mødet var nyheden, at der ikke var nyt. Så bev et ænge panagt bestyresesmøde i SGH A/S i midten af maj afyst. Det skete med få dages varse på trods af medarbejderrepræsentanters indsigeser. Vi har som medarbejderrepræsentanter mere eer mindre pæne tanker om, hvad der var den egentige årsag ti den afysning, siger Bo Niesen, der er formand for Ekspeditionsarbejdernes Kub, der organiserer ground handingarbejderne i SGH. Swissport skue i første kvarta af 2015 have besuttet, om seskabet vie indgive et tibud om overtagese af SGH. SGH bev udskit som et sevstændigt aktieseskab i juni Der er forydender om, at der er afgivet tibud, men at SAS ikke ønsker at antage dette. Men vi har ingen indsigt i den eventuet igangværende forhanding, siger Bo Niesen Man vi godt kunne forstå, hvis Swissport er bevet noget tibagehodende, når man ser på udvikingen i CPH. Menzies indtog har måske ændret på markedsbetingeserne og Swissports paner i CPH. Men vi savner fortsat opysninger, indsigt og information, siger han. CPH indstiet på at undersøge probemerne ATR-fy ene er fyttet fra Termina 1 ti gården meem finger A og B. Københavns Lufthavn fortsætter undersøgeserne af, om fytningen af indenrigsfy fra Termina 1 giver gener. Den 1. apri fyttede en de ATR-fy, der primært benyttes ti indenrigstrafik, fra Termina 1 ind i gården meem finger A og B. Fytningen har medført bekymring bandt ansatte for, om det vi give fere partike- og støjprobemer især fordi ATR-fy ikke har en såkadt APU (hjæpemotor) men bruger den ene hovedmotor ti at generere strøm. CPH har derfor siden den 1. apri gennemført måinger af partikeforureningen i gården og efter den første måned er der ikke tegn på at forureningen er bevet værre. Det bev kart på et arbejdsgruppemøde om uftkvaitet den 21. maj. Det er dog stadig for spinket et grundag at ave endeige konkusioner på en enket måneds måinger. CPH er derfor indstiet på måingerne fortsætter, fortæer Lars Brogaard, der er fagig sekretær i 3F Kastrup. Det bev på mødet også opyst, at en rapport om eventuee støjprobemer snart vi bive fremagt. Noge ansatte har desuden kaget over at de føer sig generet af vibrationsgener fra fyene. De probemer er CPH også indstiet på at undersøge nærmere. Dan Hansen (forrest), 3F er og tiidsrepræsentant i Marken, er vagt ti bestyresen i de næste fire år i CPH. Rotation i ufthavnsbestyrese Sommerferiejob så husk kontrakt! Arbejder dine børn i sommerferien? Så er det godt at sikre sig mod, at de ikke biver underbetat eer sat ti arbejdsopgaver, som de ikke må udføre. Er du i tviv, så kontakt Jobpatrujen fagbevægesens hotine, w w w. j o b p a t r u j e n. d k

3 Kampagnearbejde for ordentige arbejdsforhod i CPH styrker samarbejdet meem de ansatte på tværs af virksomhederne i ufthavnen, fortæer Aan Sawecki. Ryanair-kampagne styrker sammenhod Bekymrede ufthavnsansatte bruger tid i weekender med at uddee øbeseder og kaffe ti passagerne i Københavns Lufthavn. Siden Ryanair startede fyvninger ti og fra Københavns Lufthavn i marts, har ansatte i Københavns Lufthavn brugt tid i weekenderne på at støtte Fyvebranchens Personae Unions krav om overenskomst. De ufthavnsansatte kommer fra stort set ae firmaer i ufthavnen. De ansatte stier ørdag og søndag op med banner, uddeer materiaer og tager en snak med de rejsende ved Termina 2. De skriftige materiaer agiterer for ordentige overenskomstforhod inden for ufthavnsbranchen. Men de rejsende tibydes også en kop kaffe og en snak og der er vingummi ti børn. Det er ikke kun 3F ere, der detager i aktiviteterne, men også HK ere, securitypersonae og andre ansatte inden for ground-arbejde. Vi er der, fordi det er vigtigt, siger Aan Sawecki, der er en af detagerne. Han arbejder som portør i Aviator og er også nyvagt formand for 3F-kubben i seskabet. 3F Kastrup Avisen møder ham på LO Skoen i maj. Han og fere andre ufthavnsansatte er på et kursus om socia dumping. De andre ufthavnsansatte omkring bordet kan set ikke ade være med at bande sig i samtaen. Støtte fra rejsende også i form af sprut Hvordan har reaktionerne været? Overvejende positive. Mange er anerkendende og har forståese for vores bekymringer, siger Aan Sawecki. De feste er sevføgeig rejsende med andre seskaber, men der er faktisk også støtte fra enkete Ryanair-kunder, Det får en af de andre ti at fortæe: En Ryanair-passager bev på et tidspunkt nægtet at tage to fasker sprut med om bord. Han kom tibage og gav os faskerne. Vi har også opevet, at en passager har fortat, at han har fået sin arbejdsgiver ti adrig mere at købe biet hos Ryanair. For han vie adrig mere rejse under sådan noge forhod, skyder en anden ind. På grund seskabets service eer jeres opysning om arbejdsforhodene? Det var vist en banding. Positiv kampagne Men I har ve ikke kun modtaget positive reaktioner? Der er sevføgeig også passagerer, der ikke vi tage imod materiae fra os. Og det er de sevføgeig i deres gode ret ti, siger Aan Sawecki. Så ønsker vi dem en god tur. For vores kampagne hander om et positivt budskab, tiføjer en anden ved bordet. Større netværk og gensidig støtte Hviken betydning har det, at I... ska jeg kade jer aktivister? Kad os bekymrede ufthavnsansatte! at I kommer fra forskeige seskaber i ufthavnen? Det har givet os en enorm stor fæesskabsføese, siger Aan Sawecki. Man kan faktisk set ikke mærke, at vi kommer fra forskeige seskaber, skyder en anden ind. Det styrker samarbejdet på tværs af ufthavnen og firmaerne. Ikke kun ved at vi kan støtte hinanden, men også ved at give et bedre netværk at trække på, når vi ska øse probemer i de enkete firmaer, siger Aan Sawecki. Hvad vi der ske, hvis Arbejdsretten afviser fagforeningernes ret ti at indede en konfikt mod Ryanair? Konfiktretten er en de af Den Danske Mode. Derfor kan jeg set ikke forestie mig det udfad, siger Aan Sawecki. Hvis man har yst ti at detage i aktiviteterne, så føg med i oversigten over mødetider på hjemmesiden for 3F Kastrup. L e d e r... Pres Er der pres på bemanding? Er der pres på vagtpaner? Er der krav om øget effektivitet? Er der pres på..? Ja der er pres på ae fronter. Det gæder, hvad enten man er skradmand, ufthavnsarbejder eer noget het andet. Årsagerne er forskeige fra branche ti branche. Noge gange hedder skurken udicitering og poitiske besutninger, andre gange er det seskaber, der underbyder og ægger pres ned igennem fødekæden. Den udviking er nok kommet for at bive. Men vi må sammen sikre, at prisen ikke biver mijø, sikkerhed eer det vi ska eve af. Noget af det vigtige i dagigdagen er arbejdstider. Det er het afgørende for den enkete og den enketes famiie, og det varierer gennem et stadig ængere arbejdsiv. På det fet opever vi, hvad vi mener, er unødvendige konfikter. Et meget enket ønske ti arbejdsgiverne: Inddrag og udnyt hverdagens eksperter, der godt kan skære kagen, så vagtpaner både indfrier produktionens behov og tigodeser medarbejdernes ønsker. Ryanair I Københavns Lufthavn er der nu et ie hjørne, hvor øn- og ansættesesvikår er ganske anderedes end på det øvrige danske arbejdsmarked. Ting, vi har kæmpet for i generationer, er pist væk, og de ansattes muighed for at gøre noget ved det er uhyre vanskeige. Fagbevægesen med stewardesserne og pioterne i Fyvebranchens Personae Union og LO i spidsen har prøvet at forebygge ved at bede Ryanair om overenskomstforhanding. Da det ikke ykkedes, bad LO om Arbejdsrettens godkendese af det efterføgende konfiktvarse. At sammen i god tid, før Ryanair andede første gang. Men ting tager tid, også i den værktøjskasse for diaog, forhanding og konfikt, som man for ængst har døbt Den Danske Mode. Utåmodigheden for en afkaring er stor, ikke mindst bandt de fyvende koeger. Men også bandt de ansatte i ufthavnen, der måske ska i sympatikonfikt. Og som i øvrigt er bekymrede for hvad Ryanair-modeen kan betyde for jordpersonaet, hvis den udbredes i Danmark. Foto: Harry Niesen Henrik Bay-Causen, formand, 3F Kastrup. Mens vi går rundt og føer, at det går angsomt, er det værd at huske, at det er en kompiceret sag. Det vie tage meget, meget ængere tid i det civiretige system og i ande, der ikke har et særigt system, som vi har i Danmark. 15. juni afgør Arbejdsretten, hvad der ska ske, og Luftens Hete byder igen ti fest. Men seve dommen kommer først senere. Vi ska have ro på, og fortsætte med at diskutere, agitere, opyse, dee fyers ud eer hvad man nu kan gøre. Min fantasi rækker ikke ti, at Ryanair får medhod i, at sagen ska ti EU, eer at det er irsk ov, der ska gæde i Danmark. Afgøresen bør bive business as usua som det har været i mere end 100 år. Atså at vi i Danmark faktisk kan benytte den ovigt varsede konfikt, som et af redskaberne i Den Danske Mode. Foketingsvag Efter deadine af dette bad har statsminister Hee Thorning-Schmidt udskrevet vag. Torsdag den 18. juni ska vi afgøre, hvem der ska regere i de næste år. Jeg er ikke vodsomt imponeret over regeringens resutater. Og det ikke at under den borgerige regering, der var skidt. Men trods uindfriede forventninger må jeg nøgternt konstatere, at Thornings regering har gjort mere i den rigtige retning, end de borgerige partier fik gjort på de 10 år, de havde magten. På regeringens pusside står b.a. indsatsen mod socia dumping, de ettede krav om udicitering i kommunerne, forhøjesen af fradraget for fagigt kontingent, grønne investeringer og investeringer i infrastruktur og afskaffesen af skattebetat støtte ti den private de af sundhedssektoren. Lige før vaget bev udskrevet fik Foketinget vedtaget ny ovgivning mod piratkørse dog uden støtte fra V, C og LA. Det gæder mig også at regeringen har øget fokus på uftfartens betydning og b.a. avet Rådet for Luftfart og Arbejdsgruppen om socia dumping. Vi nærmer os måske en nationa strategi for dansk uftfart! Før et vag hører vi mange ord og øfter. Men det også værd at huske på poitikernes handinger. F.eks. hvem der stod bag forringeserne i dagpengesystemet, hvem der barberede efterønnen, hvem der spiste stegt fæsk på Vejegården og vie indskrænke konfiktretten, og hvem der ikke gjorde noget mod socia dumping.. Dem ønsker jeg ikke at se ved roret igen, og for mig er konsekvensen kar. Jeg stemmer ti venstre for midten. Uanset om du er enig eer ej, håber jeg, at du under vagkampen vi spørge ind ti foketingskandidaternes hodninger ti f.eks. socia dumping og ti dagpengesystemet. Demokrati er ikke en naturgivet samfundstistand, men en tikæmpet rettighed. Det er værd at huske i 100-året for, at kvinder og ubemidede fik stemmeret. Jeg opfordrer ae ti at detage aktivt i debatten og bruge stemmeretten den 18. juni. God sommer Henrik Bay-Causen avisen 3

4 Pst... fra en 3F er ti en anden: Skradehåndteringen bør kommunaiseres i København - eer som minimum reet vægte mijø- og personaebeskyttese Af Stig Boye Den overenskomststridige strejke bandt københavnske skrademænd i apri måned handede ikke kun om City Renovations forsøg på at nedsætte antaet af skrademænd på Nørrebro og Østerbro. Men også om, at Københavns Kommune ikke sog i bordet og fasthodt, at bemandingskravene ikke var ti diskussion. Kommunen hodt ikke det, den havde ovet. Den vie ikke stå fast på de udiciteringskrav, som den gang på gang har ovet os. Sev om der i udbudsmateriaet bev opstiet pointsystemer for personaetrivse, arbejdsmijø og mijøkrav, har der i sidste instans kun være én ting, der har interesseret kommunen: prisen. Kravene ti arbejdsmijø, bier og trivse bev kun vægtet med fem procent for kravene var jo så høje. Det er den het forkerte udviking. Det tvinger vognmændene ud i at underbyde hinanden. Og når de har vundet en icitation, kan opgaven kun øses inden for økonomiske rammer, der presser os og vores arbejdsvikår. Når opgaver øses med for dårig økonomi Det er et at opstie et regnskab, hvor man kan se, hvor store omkostninger ti øn og bier er årigt. Og det er nemt at se, at de tibud, som vognmændene har vundet opgaverne på, kun kan øbe rundt ved at reducere bemandingen. Eer sparke vores øn- og arbejdsvikår rigtig mange år tibage. Vi er bange for, at det bytte-byttekøbmand-system, som skradehåndteringen er bevet udviket ti i København, har startet en udviking, hvor arbejdsforhodene systematisk undergraves. Vi kan se, at arbejdskravene og siddet for de enkete skrademænd biver større og større samtidig med at pensionsaderen hæves. Vi ved aerede nu, hvor hurtigt vi biver sidte og får probemer med ryg og ben. Vi kan se, at den guerod, der har været ved at have korte arbejdstider, er ved at forsvinde og at vi kan se frem ti at skue varetage fere opgaver, hvis der indføres faste arbejdstider. Vi kan se, at ae de indrømmeser, vi kan aftvinge vognmændene, enten ikke må koste penge eer ska betaes med andre goder. Store skrademænd sover dårigt Udbudsrunderne har betydet en enorm usikkerhed bandt ae skrademænd i København. For ingen har i de sidste år vidst, hvor de skue arbejde, i hvike firmaer og på hvike vikår. Det har påvirket os ae psykisk, famiiemæssigt og økonomisk. Vi er mange store, stærke skrademænd, der har igget søvnøse, fordi vi ikke kender vores fremtidige vikår, og fordi vi frygter et ræs mod bunden. Det er stærkt kritisabet, at udbudssystemet ikke opstier noge mindstekrav, som ska opfydes. At det ikke sikrer, at krav ti mijø, arbejdsmijø, bemanding og arbejdsvikår vægtes højere end pris. Og at icitationerne varer i så kort tid før man har fundet sig ti rette i et firma, starter næste udbudsrunde. Og dermed usikkerheden om fremtiden. Så av dog et kommunat seskab Men seve probemet igger i udbudssystemet. Jeg kan ikke forstå, at Københavns kommune ikke samer hee skradehåndteringen under et tag: i et kommunat seskab. På Frederiksberg kan man se, at det kan ade sig gøre. Det vi ikke kun været et stort fremskridt for os, men også for Københavns Kommune. Udiciteringen af skadhåndteringen i Københavns kommune har betydet en enorm usikkerhed bandt ae skrademænd i København, mener Stig Boye. Derfor bør opgaven igen kommunaiseres. For sev om kommunen ige nu har det overordnede ansvar for skradehåndteringen, så betyder udiciteringen, at der er skudt virksomhedsedeser ind imeem os som hverdagseksperter og kommunen (og det virker i øvrigt som om den heere vi være i diaog med firmaedeserne end med os). I et kommunat seskab vie det være angt ettere at inddrage vores ideer, erfaringer og kompetencer. Hvorfor bruger man eksempevis ikke tidigere skrademænd, der er ved at være nedsidte, som mijøvogtere? Hvorfor opretter man ikke et korps af tidigere skrademænd, der kan tage rundt og rådgive borgere, gårdmænd og viceværter om skradsortering, standpadser osv.? De vi vide hvike øsninger, der ska ti og som vi fungere og hvike, der vi skabe probemer for de skrademænd, der arbejder i området. Jeg er het overbevist om, at en inddragese af skrademændenes erfaringer vi spare kommunen penge. Og jeg vi sev være den første på banen ti at give en hjæpende hånd. Skradeområdet er et meget vigtigt område for udvikingen af København ti en mijøvenig by. Et kommunat seskab vi angt bedre og mere fremtidsrettet kunne understøtte en udviking af skradhåndteringen, der ikke kun bygger på skrivebordsøsninger, men også på et praktisk kendskab ti området. Vi det ikke være en angt bedre udvikingsmode end de kortsigtede sparegevinster, usikkerheden og forringeserne af arbejdsvikårene? Ti gavn for både skrademænd, kommunens økonomi og byens borgere. Stig Boye er arbejdsmijørepræsentant og næstformand i 3F Kubben i City Renovation. Forhandingsforøb med City Renovation er skemaagt Skrademænd og edese i City Renovation har aftat et forhandingsforøb frem mod seskabets overtagese af renovationen på Østerbro og Nørrebro den 1. august. Udicitering har forandret det fagige arbejde bandt skrademænd i København. Nu bruges der også mange kræfter på at føge icitationsrunder og udbudsmateriae, fortæer Kim Rosenberg. De københavnske skrademænds overenskomststridige arbejdsnedæggeser i apri førte den 29. apri ti en aftae, der udskød vognmandsfirmaet City Renovations overtagese af opgaverne på Nørrebro og Østerbro i tre måneder. City Renovation skue gennem en virksomhedsoverdragese have startet arbejdet den 1. maj. Men uenigheder om overdragesesbetingeserne for koncessionen udøste fere arbejdsnedæggese i apri. Ledesen vie reducere bemandingen på Østerbro og Nørrebro med først otte, siden fire mand. Nu står M. Larsen frem ti 1. august for driften i de to brokvarterer. Og imens kan skrademænd og edese i City Renovation forhande sig frem en øsning med Københavns Kommune som bisidder. I midten af maj bev forhandingsforøbet skemaagt, fortæer Kim Rosenberg, der er næstformand i Skrademændenes Kub i M. Larsen. Han er en af de skrademænd, som ska overføres ti City Renovation. Han opyser at forhandingerne hander om driftsdeen, herunder bemanding, men at man også ser på okaaftaen. Kim Rosenberg kan ikke udtae sig om de konkrete forhandinger, men han fortæer, at hee privatiseringen af skradehåndteringen i København har forandret det fagige arbejde bandt skrademændene. Nu bruger vi også mange kræfter på at føge med i hee udbudscirkusset, detage i forberedesen af udbudsmateriaet mv., Men man ska også bruge fere kræfter på okaaftaer: Nye arbejdsgivere har sevføgeig atid nye ideer, som ska forhandes på pads, 4 avisen

5 Ikke afvisning men heer ikke grønt ys Sev om Sociademokrater, SF og Enhedsisten ikke er het enige, afviser ingen katagorisk, at skradehåndteringen i København kan bive en kommuna opgave. Da de københavnske skrademænd i apri gik ud i en overenskomststridig arbejdsnedæggese rettede frustrationerne sig ikke kun mod edesen i City Renovation, der ønskede at forringe bemandingen på Østerbro og Nørrebro. Der var også utifredshed med Københavns Kommune, som skrademændene beskydte for at øbe fra sine øfter. Morten Kabe, teknik- og mijøborgmester fra Enhedsisten, afviste ti internetavisen Modkraft, at kommunen øb fra de betingeser, der var opstiet i udbudsmateriaet, men han erkendte, at der kunne være probemer: Det grundæggende probem er, at skradehåndteringen i København er bevet udiciteret. Sev om vi opstier nok så skrappe vikår for en icitation, kan vi ikke garantere, at de gæder ti evig tid. Vi kan kun opstie betingeser ti en virksomhedsoverdragese, ikke hvordan en privat virksomhed senere vi håndtere opgaven med at ede og fordee arbejdet, sagde han. Derfor vi det også være opagt at føre skradehåndteringen tibage ti kommunen igesom det er sket i Frederiksberg Kommune, sagde han. Men har det forsag overhovedet nogen gang på jorden? 3F Kastrup Avisen har opsøgt Lars Weiss og Peter Thiee, der begge er medemmer af Teknik- og Mijøudvaget i København Kommune for Sociademokraterne og SF. De to partier udgør sammen med Enhedsisten et ferta i både Teknik- og Mijøudvaget og Borgerrepræsentationen. Lars Weiss: Løbet er nok kørt Lars Weiss fra Sociademokraterne siger, at det er meget svært at sige entydigt ja eer nej ti indicitering af skradehåndteringen. For vi har ikke noget begreb om, hvad det vi koste. Jeg er bange for, at det øb er kørt, efter at R98 bev sogt. Hvis skradehåndteringen ska ske i kommunat regi kræver det jo generhvervese af bier og udstyr ae de ting, som bev sogt med R98 og brugt ti andre gode formå, Men du udeukker ikke muigheden? Jeg vi gerne tage initiativ ti en undersøgese af muighederne for en kommunaisering, siger borgmester Morten Kabe. Det er svært at besvare, når man ikke kender vikårene. Vores fokus er på den eksterne skradehåndtering, dvs. sørge for at den foregår på rimeige vikår. Men det er jo dem, som mange skrademænd kritiserer eksempevis at arbejdsmijø, personaepeje og mijøkrav kun vægter fem procent i udbudsmateriaet? Udbudsmateriaet opererer med to parametre. Det ene er minimumskrav, det andet er vægtning af indhodet i udbuddet. Ved sidste udbudsrunde fik rød bok indskrevet ekstra store minimumskrav, som vognmændene ska opfyde for overhovedet at komme i betragtning ti udbuddet. Hvis man ændrer forhodet meem de to ting eksempevis begynder at trække minimumskrav over i vægtningen så risikerer man, at vognmændene begynder at spekuere i forhodet meem pris, arbejdsforhod og mijø i stedet for at opfyde de høje krav, siger Lars Weiss. Ikke desto mindre opever skrademændene ikke, at øfterne fra kommunen bev overhodt? Nu forøber udbuddene Lars Weiss vi ikke udeukke muigheden for en kommunaisering af skadeopgaverne men tror øbet er kørt med saget af R98. som en ruende proces. Og vi vi sevføgeig føge med i, hvordan udbudsrunderne går, Peter Thiee: Vi kommuna håndtering være økonomisk rentabet? Peter Thiee fra SF vi principiet gerne have en kommuna skradehåndtering, men ser fere probemer i det. SF har haft det svært med udiciteringen ikke mindst fordi vi kan se, at skrademændene siger, at de har svært ved at råbe arbejdsgiverne op. Men når det er sagt, er det svært at forestie sig, at en indicitering kan komme på tae, Jeg er egentig ikke i tviv om, at kommunen bedre vi kunne konkurrere med de private vognmænd på mijøkrav og arbejdsforhod, men jeg har svært ved at forestie mig, at den kan gøre det i forhod ti økonomi. Men jeg diskuterer gerne indicitering, hvis Teknik- og Foto: Lars Svankjær Mijøforvatningen giver et bud på, hvordan det kunne ske. Det er i sidste instans et poitisk spørgsmå, men jeg tror ikke på, at det kan bive ti noget, hvis det ikke er funderet i forvatningen. Morten Kabe vi gerne undersøge muighederne Morten Kabe tager gerne imod den opfordring. Jeg vi gerne tage initiativ ti at undersøge muighederne for en kommunaisering af skradehåndteringen i København. Men det kræver, at der er ferta i Teknik- og Mijøudvaget, forvatningen, og jeg som borgmester kan ikke af sig sev sætte sådan en undersøgese i gang, Enhedsisten har fra start været imod udiciteringen og vi gerne have den tibage i kommunat regi. Når Frederiksberg kan gøre det, må København også kunne. Vi det også kunne ske på økonomisk rentabe vikår? Jeg kan ikke forestie mig andet for kommunen ska jo ikke tjene penge på opgaven. Kommunen kan uden tviv konkurrere med private virksomheder på mijø- og medarbejderbeskyttese. Men Peter Thiee tviver på, at den også kan konkurrere på økonomi. Frederiksberg Kommune har gode erfaringer med kommuna drift af skradehåndteringen, både økonomisk og mijømæssigt. w w w. 3 f k a s t r u p. d k avisen 5

6 Fybrandmænd i Københavns Lufthavn: Brand og Redning har i oktober indviet et nyt øvesesområde med en eektronisk styret brandsimuator. Mock up en kører på gas, så den ikke forurener. Øvese gør mester De feste udrykninger, som brandmændene i Brand og Redning i Københavns Lufthavn aver hander om såkadt first respond, dvs. førstehjæp. Men kontro af redningsudstyr og øveser i akutsituationer ska foregribe fykatastrofer. Det er svært ikke at have katastrofebieder fra amerikanske actionfim i hovedet, når man tager på besøg hos Brand og Redning (BOR) i Københavns Lufthavn. Men angt de feste opgaver, som brandmændene øser i CPH, hander faktisk om hjæp ti passagerer og ansatte i hee ufthavnen. I det sidste døgn har akutbien har haft 11 udrykninger, bandt andet ti en passager, der fik hjertestop. Vi tager os også af trafikuhed og rykker ud ti passagerer, der er bevet syge sev om vores hovedfunktion er at sikre fyene, siger Brian Bjørnø. Han er nyvagt tiidsrepræsentant for 60 brand- og redningsfok i BOR. Afdeingen havde sidste år udrykninger angt de feste var førstehjæpsopgaver. Kun 128 var ti fy og 191 ti bygninger. Det er hedigvis sjædent, der er brand i ufthavnen. Sidder ikke og venter Fok har en forventning om, at vi bare sidder og venter på en aarm. Men vores vagter er faktisk fydt op med aktivitet, fortæer Brian Bjørnø. Det meste består i redningsopgaver og førstehjæp, men vi supporterer faktisk også mågejægerne, Markens vinterberedskab og har et par mand, der vikarierer i Fuge og Vidt, Mange dagige opgaver består i systematisk kontro af, at at udstyr og materie ti rednings- og brandarbejdet er i orden i hee ufthavnen. Det drejer sig b.a. om brandhaner, -døre og sukningsmaterie. Hver morgen aves et hverdagstjek af BOR s køretøjer. Og hver mandag biver det udvidet ti en systematisk gennemgang af ae funktioner og at udstyr på bierne. Den pionervogn, som Brian Bjørnø har gennemgået op ti besøget af 3F Kastrup Avisen, har en manua på seks sider. At teknik tjekkes og at grej og værktøj tæes op og krydses efter kontro af i manuaen. Tre minutter CPH er en såkadt kategori 9 ufthavn, den næsthøjeste inden for uftfarten. Det betyder, at udrykningskøretøjerne ved aarm ska kunne nå ud ti ae fy i øbet af tre minutter et beredskab, der jævnigt afprøves med øveser, der måer respondtiden. BOR har af samme årsag to stationer i ufthavnen. Station Øst ved Kystvejen og Station Vest tæt på Magebyindkørsen ti ufthavnen. Begge stationer igger naturigvis ige op mod start- og andingsbanerne. Bierne ska have foradt stationen efter ét minut. At, hvad man har i hænderne, smides og så er det bare afsted, En stor de af brandmændenes dagige arbejdsopgaver er kontro af køretøjer og materie. Her står Brian Bjørnø ved en pionervogn, hvor at grej og værktøj hver uge systematisk tæes og registreres. 6 avisen

7 når aarmen går, siger Brian Bjørnø. BOR tager sig også af opgaver på havet. Ved siden af station Øst igger en søredningshavn, hvorfra BOR kan bistå Søværnets Operative Kommando, hvis der opstår uykker på vandet meem Tuborg Havn og Vaensbæk. Begge stationer er døgnbemandet med syv mand. Redningsfokene arbejder i vagter af 24 timer og har derefter tre dage fri. Vi har ige trænet brandfok fra Stavanger! Hee året rundt, uden undtageser. De roterer imeem de forskeige funktioner og køretøjer en gang om måneden dvs. som pioner, skumtender, first responder, hodeder og bådmand. Ved reducerede aarmer rykker seks mand og vogne ud i koordineret orden meem de to stationer, ved fud aarm rykker ae 14 brandmænd ud. Mijøvenigt øvesesområde For at hode aarmberedskabet og redningskvaiteten i top detager BOR-mandskabet jævnigt i brandøveser. Der er 24 faste øveser om året for ae brandmænd. BOR har i oktober 2014 indviet et nyt øvesesområde, der har kostet 24 miioner kroner at anægge. Øvesespadsen har fået et nyt underag og der er kommet en ny fybrand-simuator (en såkadt Mock-up), hvor fybrandmændene kan øve brandsukning og redningsaktioner. Det hee styres eektronisk, og det er gas, der bruges som brændseskide. Tidigere fore gik øveser med brug af fy-fue. Der er ikke ængere nogen forurening under øveserne. Der er både vi og Dragør Kommune meget gade for, siger Brian Bjørnø. Den tekniske side er også het i top. Vi kan øve brandsukning både inde i Mockup en og udenfor, og vi kan ave redningsaktioner i fud røgdykkerudstyr. I Mock-up en hander det om at øve sig i at finde rundt, sukke nye opståede brande og sikre passagerernes evakuering. Vi øver desuden også i en containerby, der har en amindeig røgdykkerbane og en overtændingscontainer, Kurser sæges Det er ikke kun brandmændene i CPH, der har gæde af den nye øvesespads. Der sæges også kurser ti brandmænd fra andre ufthavne. Vi har ige undervist og trænet brandfok fra Stavanger i Norge. Det tager vi os også af, siger Brian Bjørnø. Brandmændene i BOR afhoder desuden årige øveser sammen med Tårnby Brandvæsen. Når der opstår brand i ufthavnen, sender Tårnby atid en indsatseder og en sprøjte-, stige- eer tankvogn ud. Det er jo Tårnby Brandvæsen, der er øverste brandmyndighed i ufthavnen, fortæer Brian Bjørnø. Uformee krav Hvad kræver det for at bive ansat som fybrandmand? Principiet ikke andet end en ren straffeattest og et stort kørekort. Men på grund af den store søgning og de høje krav, er det i praksis oftest fok, der har en soid baggrund, fx fra redningskorps, brandvæsen eer andre dee af ufthavnen, siger Brian Bjørnø. Ansøgere ska ikke kun igennem en samtae. De ska også bestå et ægetjek og en række fysiske øveser. Når man er kommet gennem det nåeøje, kan man begynde på en egentig uddannese, der varer i cirka 2 ½ år, hvis man starter fra bunden. Det består af tre dee: Et grundkursus, en Funktionsuddannese Brand og en Uddannese Fybrandmand. Udover dem får man også en uddannese i førstehjæp. Lige nu har BOR to æringe under opæring. Det anta ska, hvis at går ve, forøges ti tre i efteråret, fortæer Brian Bjørnø. Fysiske krav versus øget pensionsader De store krav ti sundhed og fysisk formåen retter sig ikke kun mod ansøgere, men også mod de ansatte brandmænd. Ae fybrandmænd ska en gang årigt ti et ægetjek og en fysisk test, der bandt andet består i at gå 300 meter i fud røgdykkerudstyr, trække sanger op i 2. sas højde, så 35 sag med en mukkert og meget andet. De fysiske krav ti redningspersonaet kombineret med øget pensionsader i de næste år, ser Brian Bjørnø som en fagig udfordring: Jeg har meget svært ved at se, at man som fx 62-årig for ikke at tae om årig kan eve op ti de krav. Det er nødvendigt på en eer anden måde at få øst det probem, Han vi derfor gerne med i Brandfokene kan i mock-up en bandt andet ave øveser i sikring af passagerernes evakuering med dukker i rigtig størrese og vægt. udvaget i 3F Kastrup om Det ange arbejdsiv, der arbejder med hee probematikken om hårdt fysisk arbejde og den forhøjede pensionsader. Næste år sættes kravene ti fybrandmænd i vejret. Derfor må udvaget ikke gemme os, som er underagt en årig prøve, der kan føre ti vores afskedigese, siger Brian Bjørnø. Trods den dystre fremtidsudsigt, hoder han sig ikke tibage for at skamrose arbejdet i BOR. Det er verdens bedste arbejdspads. Jeg kunne ikke tænke mig at arbejde andre steder. Det er derfor, jeg gerne vie væges ti tiidsrepræsentant: For at være med ti at fasthode BOR som den bedste arbejdspads. Teamet er ens anden famiie Mads Rasmussen er fybrandmand og gæder sig næsten atid ti at møde ind på arbejde. Mads Rasmussen har arbejdet i Brand- og Redningstjenesten i Københavns Lufthavn i ti år og det har han ikke fortrudt: Jeg ser faktisk atid frem ti at gå på arbejde, Vi er de eneste i Danmark, der er speciaister i fybrande på det her niveau. Det sætter vi en stor ære i. Vi er idsjæe, der brænder for vores arbejde og kunnen. Der fader jo hedigvis ikke et fy ned hver dag, men hvis det sker, så ska vi være superskarpe ti vores job. Mads Rasmussen er ikke kun brandmand, men også bådmand i Søredningen på station Øst hans vagter fordeer sig med cirka havt af hver i øbet af et år. Det er han gad for. Det betyder, at arbejdet varierer, men også at håndværk, rutiner og færdigheder hodes varme. Det er jo meget vigtigt, at vi ikke er rustne, når det virkeig gæder. I arbejder meget tæt sammen hver fjerde dag hee året kan det ikke give gnidninger og probemer? Jo, det skue man tro men vi har været utroigt hedige med den måde, vores team er sat sammen. Vores hod biver i praksis vores anden famiie. Sidste år fejrede vi eksempevis ju sammen. Har arbejdet ikke noge bagdee? Når man arbejder i et døgn hver fjerde dag, går det sevføgeig gå ud over noget famiieiv. Man må mede afbud ti mange fester og famiiearrangementer og det er meget besværigt at detage i faste fritidsaktiviteter. Men det er også den eneste bagde, jeg kan se. avisen 7

8 Gruppeportræt af ærer og spanskeever fra SAS Ground Handing og Spirit Air Cargo. Dejigt at hvie kroppen og bruge hovedet 20 ufthavnsarbejdere detog i marts og apri i et betat undervisningsforøb i spansk som sevvagt uddannese. Initiativtager var Michae Petersen, der er bagageportør og uddannesesambassadør i SAS Ground Handing. Soy, eres, es.... Der bev øvet grammatik og goser, da 20 ufthavnsarbejdere i seks uger i marts og apri var på noget så usædvanigt som sevvagt uddannese i spansk. De feste detagere var bagageportører fra rampen i SAS Ground Handing, men også fire 3F ere fra Spirit Air Cargo detog i kurset. Det foregik dagigt fra kokken 8.00 ti i seks uger omkring påsken. Undervisningen foregik i regi af VUC Hvidovre-Amager, der sørgede for ærer og okae, og detagerne fik støtte fra Industriens kompetenceuddannesesfond (IKUF), så de næsten kunne oprethode fud øn. Intens forøb Det var meget sværere at ære spansk, end jeg havde regnet med. For der er ikke nogen vej uden om grammatik og øveser, siger Michae Petersen, der var en af detagerne. Men det var aetiders. For kemien var meem os var het i top. Og vi havde en ærer, der virkeige forstod at take en fok ufthavnsarbejdere. Så det spiede bare, Mange timers undervisning hver dag i seks uger, er det ikke meget intenst? Jo, det gik for fud skrue. Men da vores ærer efter en uge kunne se, at vi var kørt het trætte i hovedet efter frokost, opdete hun undervisningen. Hun kunne godt se, at vi ikke var vant ti at være inde og sidde stie så ænge, siger Michae Petersen. Så derefter brugte vi eftermiddagen med spi og fysisk aktivitet, hvor vi kunne bruge det, vi havde ært. Vi spiede bandt andet bingo på spansk. Vi gik også ud i byen og skue beskrive det, vi så. Og vi havde besøg af hendes svigermor, som udeukkende taer spansk, fortæer Michae Petersen. Lang og besværig proces Michae Petersen, der ti dagig arbejder som bagageportør i SGH, var ikke kun detager i kurset, men også initiativtager ti det. Da en tidigere uddanneseskonsuent i SGH for godt et år siden spurgte Michae Petersen, om han ikke skue i gang med noget sevvagt uddannese, svarede han: Jo, hvis det biver i spansk. Uddanneseskonsuenten ovede at undersøge muighederne for at sætte et kursus op, hvis Michae Petersen kunne same 20 detagere. Jeg forhørte mig så hen over sommeren hos andre SAS-ansatte og fik avet en iste på 25 mand, der var friske, fortæer Michae Petersen. Der skue dog gå et havt år, før kontakten ti VUC var i stand, kurset oprettet, okaer fundet og IKUF havde sagt god for kurset. Michae Petersen skue også en tur omkring SGH-edesen. Firmaet var hedigvis positive. Ledesen tog dog det forbehod, at uddannesen skue foregå i marts-apri, og at detagerne bev en bandet gruppe, så det ikke gik ud over bemandingen, fortæer han. Da at var i orden hoppede havdeen af de forhåndstimedte detagere fra. Det var pudseig meget op ad bakke, fortæer Michae Petersen. Men det ykkedes med ny mobiisering, b.a. i en ukket Facebook-gruppe for 3F ere i SGH, og med suppering af fire ansatte fra Spirit Air Cargo at komme op på de 20 godkendte detagere, der var nødvendige for at kunne starte kurset den 2. marts. Det sværeste i forøbet har været at fasthode fok, også fordi vi arbejder i forskeige skift og områder i ufthavnen, Vi bruge hovedet Hvorfor vagte I ikke bare at tage en af de forhåndsgodkendte uddanneser, som aerede igger under IKUF? Jeg har tidigere haft en anpartsejighed i Spanien og kommer der en gang årigt. Og det har irriteret mig, at jeg ikke forstår en dyt. Derfor har jeg i ang tid ønsket at ære spansk, siger Michae Petersen. Men det ønske har været svært at kombinere med arbejdet i ufthavnen, fortæer han: Vi arbejder ti dagig med hårdt fysisk arbejde og er trætte, når vi kommer hjem. Det er også svært at detage i faste aktiviteter som aftenskoe eer HF, når man har skiftehodsarbejde. Det ægger snævre rammer om vores aktiviteter, siger han. Derfor var det rart at hode idt fri fra siddet i seks uger og næsten kun bruge sit hovedet. Men det er da rigtigt, at det først og fremmest var for vores egen skyd. Men fremmedsprog kan man nu atid have brug for, når man arbejder i en ufthavn, Der er ikke noget gat med at tage et stort kørekort ti bus og astbi. Men det er også psykisk sundt at ære noget, hvor det er ysten, der driver værket. Og sev om spansk er meget svært og grammatikken indviket, så har vi ae fået no- get ud af kurset, Detagerne er efter kurset nu i gang med at undersøge muighederne for fortsat undervisning i spansk. Vi man vide mere om muigheder for sevvagt uddannese, så kontakt Michae Friis, der er uddanneseskonsuent i 3F Kastrup. Det er svært at detage i faste aktiviteter som aftenskoe eer HF, når man har skiftehodsarbejde. Derfor tog Michae Petersen, der er uddannesesambassadør i SGH, initiativ ti et kursus i spansk som sevvagt uddannese. 8 avisen

9 Nervesyg har to dage ti at omstie sig ti kontanthjæpsydese Jesper Sørensen er ikke kun syg. Han er også kommet i kemme i ny ovgivning om sygedagpenge, fordi ægerne ikke kan sige, hvad han fejer. Jesper Sørensen ska den 28. maj møde op på Rigshospitaet for at bive orienteret om resutaterne af rygmarvsprøve. Hvis ægerne ikke her kan sige, hvad han fejer, vi han to dage senere ikke mere modtage sygedagpenge. Han vi så bive overført ti et såkadt jobafkaringsforøb, hvor han kun kan få økonomisk støtte på samme niveau som kontanthjæp. Det giver ham en indtægtsnedgang på cirka kroner om måneden. Jeg vi have to dage, ti at finde ud af, hvor jeg så ska spare penge. Jeg har aerede brugt af min opsparing, mens jeg har været på sygedagpenge, Lovgivning fra S-R-SFregeringen Jesper Sørensens probemer skydes den ovgivning om sygedagpenge, som trådte i kraft i jui sidste år. Den bev foresået af S-R-SF-regeringen og vedtaget med støtte fra ae Foketingets partier, undtaget Enhedsisten. Ae syge har ret ti sygedagpenge i 22 uger i en såkadt udredningsfase. Loven giver også muighed for at forænge fasen, hvis man opfyder noge bestemte kriterier. Men sygdomme, som ægerne ikke kan udrede på, er ikke med i kriterierne. Lægerne kader mig et vanskeigt tifæde. Den seneste meding yder på mistanke om sygdom i nervesystemet, siger Jesper Sørensen. Sundhedsvæsnet er set ikke gearet ti at take kompicerede sygdomme i øbet af så kort tid, siger Joan Søyst, der er sociarådgiver i 3F Kastrup. Probemet hander iføge Joan Søyst ikke kun om at finde frem ti en diagnose, men også om, at der er ventetider, når patienter sendes fra en instans ti den næste. Og at der kan opstå fej. I Jesper Sørensens tifæde bev et brev ti Rigshospitaet fx sendt ti en forkert adresse og udredningen på hospitaet derfor forsinket. Der ska ikke meget ti, før der kan opstå probemer for de syge, siger hun. Sygdom kom over en nat Jesper Sørensen har arbejdet i Københavns Lufthavn siden I de sidste tyve år med rengøring. Han har været sygemedt siden oktober Sygdommen kom pudseig en nat. Da jeg stod op, var min hud underig stiv og ae mine bevægeser ekstremt angsomme. Jeg havde også ondt i mine arme og ben, fortæer han. Sygdommen er siden bevet værre den bredt sig ti hænder og fødder. Jeg har smerter hee dagen. Det er kun, når jeg er i fudstændig ro, at jeg er smertefri. Ti minutter efter at jeg er gået i seng, forsvinder smerterne. Men de er der igen næste dag, Sygdommen har også ramt hans evne ti at koncentrere sig. Jeg har svært ved at overskue papirer og huske sev når jeg ægger ting frem. Sev om han ikke har ret mange kræfter, sætter han en stor ære i at kare sig sev: Kommunen har tibudt mig at få hjemmehjæp. Men jeg kan godt kare mig, sev Lovgivning Hvis du biver syg, ska kommunen efter 22 ugers sygdom træffe en afgørese, om dine sygedagpenge kan forænges. De kan forænges hvis: Det er overvejende sandsynigt, at du ret ti revaidering. Det anses nødvendigt, at du gennemfører en virksomhedspraktik eer anden afkarende foranstatning. Du har udsigt ti raskmeding. Det er uafkaret, om du er berettiget ti feksjob eer førtidspension. Du har en avorig ivstruende idese. Du har en aktiv verserende arbejdsskadesag. Der er påbegyndt en sag om førtidspension. Hvis du ikke opfyder én af disse forængeser og fortsat er fudt uarbejdsdygtig, ska du tibydes et jobafkaringsforøb. Under jobafkaringsforøbet modtager du ressourceforøbsydese, der igger på samme niveau som kontanthjæp. Formue og opsparing trækkes ikke fra ydesen, sådan som den biver for kontanthjæpsmodtagere. Jesper Sørensen (med ryggen ti) er kommet i kemme i den nye ovgivning om sygedagpenge. Det er ovgivningen, som S-R-SF står bag, der fejer, mener Joan Søyst, der her ses i baggrunden. om opgaver som at gå på vaskeri og støvsuge går meget angsomt, Lovgivningen er probemet Jesper Sørensen har siden oktober forsøgt at få hjæp hos sin egen æge, hos en privatpraktiserende neuroog og på Rigshospitaet. Ingen har kunne give et bud på, hvad han fejer. De kan heer ikke sige, om sygdommen kan kureres, eer om Jesper Sørensen ska indstie sig på at eve med den resten af sit iv. Hvis ægerne kunne det, vie kommunen faktisk have muighed for at forænge Jesper Sørensens sygedagpenge. Så vie han opfyde de kriterier, ovgivningen stier op. Det er også mit indtryk, at hvis der kommer en diagnose den 28. maj, så vi kommunens sagsbehander straks afyse jobafkaringsforøbet, siger Joan Søyst. Jesper Sørensen kontaktede 3F Kastrup, da han modtog et brev, om at han skue i jobafkaringsforøb og gå kroner ned i indtægt: Jeg kunne ikke overskue brevet eer forstå, at det var rigtigt, Desværre hander kommunen korrekt. Det er ovgivningen, der er probemet, siger Joan Søyst. Jesper Sørensen er ikke 3F-medemmets rigtige navn, men det er redaktionen bekendt. Mødet på Rigshospitaet igger efter deadine for dette nummer. avisen 9

10 Retfærdig rengøring Justice for ceaners (Internationa Justice Day for ceaners) har i noge ande været praktiseret i omkring 30 år, en gang om året. I Danmark bev den første aktion afhodt i 2013 i de store danske ufthavne og i 2014 foran Hospitaer, Rigshospitaet i København. Mået med retfærdig rengøringsdag er at sætte fokus på rengøringsassistenternes arbejdsvikår på arbejdsmarkedet. Ved hver udicitering biver A- KAS S E N rengøringsassistenter sat ned i tid, presset ti at ave mere og øbe hurtigere, samtidigt med at noge biver afskediget. Rengøringsassistenter gør en kæmpe forske hver dag overat omkring os, derfor ska de have respekt og ros for det arbejde de udfører. De ska have en øn de kan eve af og sevføgeig den nødvendige tid ti at udføre deres arbejde. I år afhodes aktionsdagen foran Rådhuspadsen i København den 15. juni k Ny koega i 3F Kastrup Charotte Sevadsen er bevet ansat som vikar i A-kassen i tre måneder. Charotte har soide erfaringer fra a-kassearbejdet som ansat i A-kassen i 3F Køge og før det 3F Sømændene. 3F Kastrup er gade for at Charotte har påtaget sig opgaven. Udbetaingsdatoer i A-kassen Oversigt over månedige udbetainger af dagpenge dagpenge under aktivering uddannesesydese og feksibe efterøn Uge nr. Anta uger Fra Ti Disposition uge maj juni Fredag den 26. juni uge juni jui Fredag den 24. jui uge jui august Fredag den 28. august uge august september Fredag den 25. september FAG LI G T- NYT / Oe Donbæk Jensen OK indgået med Europe Handing 3F Kastrup har indgået overenskomst med Europe Handing. Overenskomsten gæder for fyrengøring. Overenskomsten er på niveau og fud sammenigneigt med de øvrige overenskomster og okaaftaer der er aftat for fyrengøring. Europe Handing starter 1. juni med rengøring på Deta Airines, og der er pt. 12 ansatte 3F ere. Amager Bryghus på vej i DI 3F Kastrup har ænge været i diaog med Amager Bryghus om indgåese af overenskomst. Nu har firmaet meddet os at de vi mede sig ind i DI og vi dermed være omfattet af Industriens Overenskomst. OK indgået med Anamedia Fy rengøringsseskabet Anamedia er nu indmedt i DI og 3F Kastrup har indgået et samet sæt af okaaftaer på niveau med de øvrige fyrengøringsaftaer. Seskabet har kontrakt med Iraqi Airways og Ryanair. DSV Air and Sea I forbindese med at Boing har etaberet fyvedigehodesesværksted i Godschmidt hangaren i Syd, har DSV Air and Sea fået kontrakt på, at styre og vedigehode reservedesageret for Boeing. Der er ansat foreøbigt 8 agerarbejdere der er omfattet af Industriens Overenskomst og okaaftaer på niveau med øvrige fyvedigehods aftaer. Lønforhandinger siden sidste avis DHL Aviation 442 kr om måneden på sidste øntrin Move A Jet 600 kr. om måneden Sodexo Airport Service 401 kr. om måneden pr. 1. marts Kommunaarbejderne sagde ja ti ny ok 3F erne i hee andet har massivt stemt ja ti de nye overenskomster, også i 3F Kastrup var der kart ja og i øvrigt en pæn stemmeprocent. 140 stemte ja og 14 nej. Afstemningen var for kommunaarbejderne i Tårnby, Dragør og skrademændene på Frederiksberg. Der var en stemmeprocent på 77,7. WSF opnormerer 80% over sommeren Hos fragtfirmaet WFS på Kystvejen er det aftat med 3F kubben, at ae der er ansat på 80% tibydes opnormering ti 100% ansættese hen over sommeren, for at kare ferieafviking. DAGPENGESATSER Fra 5. januar 2015 gæder føgende maksimae satser: DAGPENGE: Fudtidsforsikret max.: pr. dag kr. 827,00 pr. uge kr ,00 Detidsforsikret max.: pr. dag kr. 551,00 pr. uge kr ,00 Dimittend fudtid: pr. dag kr. 678,00 pr. uge kr ,00 Dimittend detid: pr. dag kr. 452,00 pr. uge kr ,00 NY FLEKSIBEL EFTERLØN: Fudtidsforsikrede 91%: pr. dag kr. 753,00 pr. uge kr ,00 Detidsforsikrede 91%: pr. dag kr. 501,00 pr. uge kr ,00 Fudtidsforsikrede 100%: pr. dag kr. 827,00 pr. uge kr ,00 Detidsforsikrede 100%: pr. dag kr. 551,00 pr. uge kr ,00 SKATTEFRI PRÆMIE: 1 portion: kr ,00 Fud tid max. anta portioner er 12 = kr ,00. 50% SATSEN (UNGESATSEN): Fudtidsforsikrede: pr. dag kr. 414,00 pr. uge kr ,00 ARBEJDSMARKEDSYDELSE: Forsørgerpigt børn 80%-sats: pr. dag kr. 662,00 pr. uge kr ,00 Andre 60%-sats: pr. dag kr. 496,00 pr. uge kr ,00 G-DAGE: Arbejdsgiveres dagpengegodtgørese for de første tre edige dage He godtgørese: pr. dag kr. 827,00 Hav pr. dag kr. 414,00 For at opnå maksima dagpengesats på 827 kr. pr. dag ska din timeøn være mindst 135 kr. Dvs. bruttoønnen pr. måned ska minimum udgøre ,00 kr. Sodexo Airport Service okaaftaer Siden Sodexo Airport Service overtog SAS Ceaningen pr. 1. februar, har der været forhandinger meem edesen, 3F kubben og 3F Kastrup om et nyt samet okaaftaesæt. Resutatet er, at de øn og ansættesesvikår der gjadt i SAS, fortsætter med få ændringer, der er b.a. nu betat frokost på ae skift, og fremtidige detidsansatte kan nu ansættes på 70%. Nu starter forhandingerne om øn for 2015 og Gate Gourmet Lønforhandinger Hos Gate Gourmet forhandes der øn for både De Timeønnedes Kub og Kokke og Smørrebrødsjomfruerne. CPH Midtvejsforhandinger Som en de af overenskomsten for for CPH 3F ansatte, bev der aftat at der skue være midtvejsforhandinger, de starter op nu. Det bev aftat i 2014 at arbejdstidsnormen justeres fra 160,33 ti 160,95, hviket betyder en hav times øn mere om måneden. 10 avisen

11 Formand for portører i Menzies: Ny okaaftae i Menzies? Arne Larsen vagt som formand for portører i Menzies Portørerne i Menzies, der efter seks års fravær igen startede op i Københavns Lufthavn den 1. apri, stiftede aerede tre uger tidigere deres egen kub. Arne Larsen, der tidigere har været formand for portørerne i Aviator, bev vagt ti formand. NYVA LG T E A R B E J D S M I LJ Ø - R E PR Æ S E N TA N T E R Johnny Hansen Sodexo Brandstofgården Khurram Bakhsh, WFS Jesper Farbricius Tårnby Kommune Arne Larsens og kubbens første hovedopgave består i, at forsøge at forhande en ny okaaftae på pads. Den ska være indgået inden 1. oktober eers vi en okaaftae fra Aviator fortsat være gædende frem ti 28. februar De 110 portører i Menzies, der står for bagagehåndteringen for Norwegian, kommer, som 3F Kastrup Avisen skrev i sidste nummer, ae fra Aviator. Ny formand for portørkubben i Aviator: Kan æne sig op af engageret bestyrese Aan Sawecki er vagt ti ny formand for portørkubben i Aviator. Der er vagt en ny bestyrese og formand for portørerne i Aviator. Det sker efter at cirka en tredjede af portørerne er hodt op i Aviator og startet i Menzies, der har overtaget håndteringen af bagage og gods for Norwegian. Ny formand for Aviatorkubben er den tidigere næstformand Aan Sawecki. Jeg var idt bekymret for, hvordan stemningen vie udvike sig efter 1. apri. Men jeg synes, det virker som om, vi er rykket tættere sammen, siger Aan Sawecki. Vi har fået vagt en ny kubbestyrese, som er meget engageret. Det er en stor styrke, for så har jeg nogen jeg kan æne mig op ad, Torben Damstedt Niesen Tårnby Kommune Per A. Andersen, Orthana René Thorup Tårnby Kommune Husk at give 3F Kastrup besked, når der væges eer genvæges arbejdsmijørepræsentanter, så de kan bive anmedt og beskyttet efter overenskomsten. Ny næstformand i Gate Gourmet: Mere i øn, tak! Bo Ferdinansen bev i sutningen af marts vagt ti ny næstformand for De Timeønnedes Kub i Gate Gourmet (med den mundrette forkortese: DTKGG), der organiserer 3F erne i virksomheden. Det skete efter en skriftig kampafstemning i kubben. Bo Ferdinansen fortæer, at en af hans første opgaver biver at være med ti at forhande en bedre okaaftae hjem: Vi er ikke steget i øn siden 2012 og måtte gennem en sparerunde i 2013, der bandt andet gik ud over vores indbetainger af særpension. Derfor er hovedopgaven nu at sikre os en ordentig øn, Lokaforhandingerne med edesen af Gate Gourmet bev indedt den 19. maj. Bo Ferdinansen vi som næstformand i DTKGG fungere som tiidsrepræsentant Ny tiidsrepræsentant i Brand og Redning: for de ansatte i Gate Gourmetafdeingen på Kystvejen, mens formanden Aan Mørch vi gøre det for afdeingen på A.P. Møervej. Bedre uddannese og muigheder for tibagetrækning Ny tiidsrepræsentant i CPH REN: Tryghed er vigtigt Rengøringspersonaet i Københavns Lufthavn har i marts fået ny tiidsrepræsentant, der vi arbejde for tryghed i ansættesen og indsats mod stress. Pernie Basser har siden den 15. marts været ny tiidsrepræsentant for omkring 70 rengøringsfok i Københavns Lufthavn. Pernie Basser, der har været ansat i CPH REN i ti år, vi især arbejde for tryghed i ansættesen og imod hårdt arbejdspres. Det er vigtigt, at ae kan føe sig trygge i ansættesen, og at ae behandes ordenigt af seskabet, siger hun. Jeg vi også arbejde for at modvirke stress og arbejdspres. Det er vigtigt at arbejdsopgaverne ikke så hårde, at man ikke kan kare dem, siger hun. Hun fortæer, at hun synes samarbejdet med edesen i Brian Bjørnø er bevet vagt ti ny tiidsrepræsentant for fybrandmændene i CPH Brand og Redning. Han vi bandt andet kaste kræfter ind for at sikre forsvarig uddannese af fybrandmænd, ordentige forhod for æringe og ordentige tibagetrækningsmuigheder for brandmænd. Se virksomhedsportræt og interview på side 6-7. CPH REN og HR-afdeingen går godt: Der biver yttet ti os og probemer biver bragt videre, når det er nødvendigt, siger hun. Avisen udgives af: 3F Kastrup, Satværksvej 68, 2770 Kastrup, tf.: , Ansvarshavende: Henrik Bay-Causen Redaktionsudvag: Oe Donbæk Jensen, Tommy Svensson, Carsten Amskou, Jane Larsen og Annette Thomsen Journaist: Oe Wugge Christiansen Fotos: 3F Kastrup Grafisk produktion: 3F Kastrup Tryk: otm Avistryk Herning-Ikast A/S Småhistorier, artiker, forsag ti artiker/arbejdspadsportræt kontakt afdeingen Ønskes hjæp ti skrivning kontakt afdeingen Redaktionen suttet 28. maj 2015

12 1. maj: Fudt hus Ryanair: Weekenduddeing af fyers De bekymrede ansatte i ufthavnen fortsætter den fotte indsats mod socia dumping og jobtyveri. Mået er stadig at få Ryanair ti at indgå overenskomst for deres ansatte i Danmark. Uddeing af informationer ved ufthavnen er fortsat ørdage og søndage k Mødestedet er ved Termina 2. Der er stadig brug for hjæp. Du ska bare møde op med godt humør og passende påkædning. Det er het nødvendigt med steder som Netværkshuset, for dem der savner netværk og ikke ige er titrukket af det etaberede foreningsiv, sagde Henrik Bay-Causen. Der var traditionen tro morgenkaffe, musik og festmøde i 3F Kastrups okaer på Satværksvej den 1. maj. De poitiske indsag bev everet af Özem Cekic, Peter Hummegaard Thomsen og Johanne Schmidt-Niesen. På mødet bev fagforeningens pris, Aktivprisen 2015, i år givet ti Netværkshuset Kastrupund og ti de aktive medemmer af 3F Kastrup, der har kastet sig ind i kampen for at forsvare øn og arbejdsvikår i ufthavnen. - Aktivisterne viser, at soidaritet begynder med ens egne handinger. De trækker det store æs og sikrer fortsat fokus på socia dumping. Det gør dem ti opagte modtagere af Aktivprisen 2015, sagde Henrik Bay-Causen. Kom og detag i opysning om Ryanair. Mød op ved Termina 2 ørdage og søndage Ryanair i Arbejdsretten: Afgørese og ny fest den 15. juni Arbejdsretten vi den 15. juni hode det retsmøde, hvor det afgøres om dansk fagbevægese har ret ti at indede konfikt og sympatikonfikt mod Ryan Air i Københavns Lufthavn. Det besuttede Arbejdsretten ved et tredje forberedende retsmøde den 20. maj. Ved ae tre møder har der været fest på Sankt Annæ Pads, hvor retten igger. Sevom LO har anagt sagen som en såkadt hastesag, har det indti videre taget arbejdsretten tre måneder at nå frem ti den besutning. Afgøresen biver truffet den 15. juni, men det er sandsynigt, at der går noge dage før seve dommen offentiggøres. Der biver fest den 15. juni. Læs nærmere på: