LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn"

Transkript

1 Projekt i kursus små børn Aalborg Seminarium

2 INDLEDNING... 3 FREMGANGSMETODE:... 3 LEG SOM ARBEJDSPROCES TIL AT UDVIKLE SIG KONKLUSION:... 6 BILAG A... 7 Regneludo... 8 Elevopgaver... 9 Købmandsbutik... 9 BILAG B Jens Brandt Jesper Olsen Jimmie Winther Side 2 af 12

3 Indledning Vi tager udgangspunkt i en matematiktime i indskolingen. Formålet med dette projekt er at finde frem til metoder som en lærer kan benytte til at håndtere den følgende situation: Efter gennemgang af nyt materiale på klassen er praksis at man regner opgaver i det introducerede stof, for at indøve færdigheder heri. Når læreren så giver los for opgaveregningen bliver denne oftest mødt af en skov af hænder fra eleverne i klassen. Spørgsmål der drejer sig om alt lige fra: hvilken bog er det? Hvilken opgave til hvad er det vi skal lave? Samt hvordan gør man? Det er i denne sammenhæng at vi ønsker at finde løsningsmodeller til to forskellige problemstillinger. Den første problemstilling er, at finde metoder til at undgå at læreren møder en skov af hænder af alle mulige spørgsmål for i stedet at kunne koncentrere sig om netop de elever der har brug for hjælp. Den anden er, at finde mulige alternativer til klassisk opgaveløsning i matematiktimen. Således elever der hurtigt er færdige med indøvelsen, eller med manglende forståelse, kan se frem til nogle mere spændende opgaver end de klassiske eksempler, så disse opgaver også virker som motivation for børn med særlige behov. Fremgangsmetode: For at komme i gang med denne undersøgelse søgte vi litteratur ved vores vejleder, på seminariets bibliotek og på Amt centeret for undervisning i Nordjylland. Vi kunne ikke finde noget litteratur der belyste problemområdet og bad derfor om en matematikvejleder ved amts centeret til at hjælpe os med at finde noget relevant litteratur. Der var dog umiddelbart ingen tilstede og det ville først være muligt at snakke med én tre dage senere. Vi rettede derfor kontakt til en matematikvejleder og aftalte et møde med ham. Da vi mødtes med ham viste det sig at han ikke kunne, men at hans kollega i stedet havde tid til at hjælpe os. Han startede med at stille os spørgsmål omkring hvad det var vi ville finde litteratur om og viste os et udpluk af litteratur omkring portefølgevirksomhed. Vi konkretiserede vores problemstilling og forklarede som det ovenforstående hvad det var vi ville undersøge. Han, Erik Jan, havde selv været matematiklærer over tyve år, men det var først inden for de sidste fire at han havde haft med indskolingen at gøre. Han havde selv haft samme problem da han i starten kom ind i indskolingen og skulle undervise i matematik og han troede lige han havde hvad det var vi søgte. Han rejste sig og hentede en sortimentskasse og en bunke papirer frem og satte sig igen, herfra overgik vores litteratursøgningshjælpemøde til et kvalitativt interview(se bilag A) omkring matematiklærens virke i indskolingen. Side 3 af 12

4 Under interviewet fik vi en ganske god løsningsmodel til at undgå skoven af hænder. Ved at indføre følgende klasseregelsæt havde han undgået problematikken helt: 1. Først skal eleverne forsøge selv. 2. Hvis de ikke kan selv skal de spørge en sidemand. 3. Hvis denne heller ikke kan hjælpe skal eleven derefter spørge den anden side mand 4. Hvis denne heller ikke kan hjælpe skriver eleven sit navn på et stykke papir og afleverer det i hånden til læreren uden at sige noget og sætter sig ned. Læren tager så sedlerne i den rækkefølge som de kommer og hjælper dem som har bedt ham om det. Erik Jan mente at det ikke kun var den ovenstående problemstilling der ville være interessant at se nærmere på men at det især var når de ressourcerige elever var færdige med opgaveregningen at man manglede metoder til at håndtere situationen og her kom han med et par konkrete løsningsforslag til nogle metoder han selv havde lånt og videreudviklet. Dette inspirerede os derfor til at lægge hovedvægten på Leg. Leg som arbejdsproces til at udvikle sig. Vores definition af leg er: Når en elev af egen lyst engagerer sig inden for et område. Eleven arbejder selvstændig og holder sig i gang uden en lærer skal komme og være igangsætter og finder selv løsningsforslag til at komme videre, for at legen kan forsætte. Den normale undervisning i folkeskole er ofte uinteressant. Det mener vi er kedeligt, da elever i indskolingen grundlæggende er meget nysgerrige og selvstændige. Hvis vi kan lave undervisningen så den fanger eleven vha. spil kan vi derfor bruge vores ressourcer hvor de er nødvendige. Et eksempel: I Sverige gjorde Magne (1988) forsøg med at anvende legeaktiviteter som udgangspunkt for at lære barnet matematik. Han fandt, at børn var glade for disse aktiviteter. Disse legeaktiviteter gjorde at de lærte sig talrækken, blev i stand til at dele karameller mellem sig, blev bedre til at regne geometriske figurer, blev bedre til at gætte gåder Grundlaget for meget af dette var sprogfærdighed. A Giordano udviklede i 1993 Play Use Generalize B som betyder at eleven starter med at lege med opgaven som bliver stillet i undervisningen. Her er det vigtig at eleven kan sætte sig ind materialet. Det kan f.eks. være tal, hvor man leger købmand. Denne del er Play. Den næste Use er hvor eleven kan bruge legen til at løse en opgave. F.eks. ved eleven kan adderer, fordi han husker tilbage på hvordan man byttede varer ved legen købmand. Den sidste Generalize er hvor eleven er i stand til at bruge sine erfaringer fra legen til at løse andre opgaver. Leg er effektivt som redskab, når en elev skal møde nye udfordringer, Via leg kan eleven uden de store konsekvenser arbejde sig ind på et usikkert område som ville være svært at arbejde med hvis det blev gjort på en traditionel måde. F.eks. som terperi. Det er også vigtigt at lektier heller ikke bliver en opgave som eleven føler bare er noget der skal laves for lærens skyld vi fandt i bogen Rummelighed i matematikken et eksempel på hvordan man kunne lave en kalender hvor der hver dag var nogle træningsaktiviteter(se bilag B). De var bygget op over elevens egne omgivelser, derved føler eleven sig tryg og får lyst til at eksperimentere og Side 4 af 12

5 måske selv udvide opgaven. Træningsaktiviteterne var stillet op så man også kunne inddrage familiemedlemmer. Legen kan blive kedelig hvis alle regler fastlægges inden start og intet overlades til eleverne selv. Vi mener det derfor kan være en god ide at lade noget stå udefineret hen for at eleverne selv skal bearbejde, samarbejde og udarbejde en løsning på et opstået problem hvilket også vil skole eleverne i konfliktløsning og samarbejde, begge vigtige elementer i formålsparagraffen. Det er i vekselvirkningen mellom lek og imitasjon at barna utvikler sin intelligens. C Det er derfor vigtigt at børnene benytter legen som instrument for læringen, hvis vi ser nærmere på et par forskellige teoretikeres tanker om legen kan vi benytte deres teorier til at sikre os at legen virker konstruktivt og fremmende for elevernes matematiske forståelse. Jean Piaget D skelner mellem tre forskellige typer leg; funktionsleg, symbolleg og regelleg. At agere og imitere er centrale dramatiske begreber, der ifølge Jean Piaget er selve forudsætningen for læring. Lev Vygotski E har en lidt anden tilgang til legen. Han mener, at børnene genspejler de voksnes verden i deres leg. Legene bliver altså de vigtigste kilder til viden om det samfund, børnene skal vokse op i. Legen udspringer ikke af et medfødt instinkt, men er noget, der må læres. I legen er barnet typisk større end i det virkelige liv. Det er højere, klogere, mere moden og stærkere. Han fremhæver at legen bliver urkilden til barnets udvikling. Når legen tilrettelægges af voksne, skabes zonen for videre læring. Gennem legen lærer børnene begreber og udvikler dermed evnen til abstrakt tænkning. Navnlig i den sidste sætning er Piaget og Vygotski uenige, jævnført Piagets forestillinger om de forskellige udviklingsstadier: Piaget mener f.eks. at barnet ved sit (ca.) 12. leveår bevæger sig ind i det formelt operationelle stadie, hvor de konkrete forestillingsprocesser bliver suppleret af den abstrakte tænkning. Vygotski derimod påpeger at barnets leg er så vigtigt for dets udvikling, at hele begrebsverdenen udspringer af denne, og at legen bliver kilden til den abstrakte tænkning. Han fastsætter ikke på samme måde som Piaget, på hvilket alderstrin den abstrakte tænkning kan læres. I specialundervisningsmateriale F for matematikundervisningen fremhæves endvidere i en omskrevet version af Piaget s kognitive dannelsesstadier at begrebsdannelsen består af en række trin/abstraktioner med det følgende indhold: I II III IV Erfaring med konkrete objekters form og antal Sprog, der beskriver denne erfaring Billeder/tegninger, der repræsenterer erfaringen Symboler der generaliserer denne erfaring Hvis man samordner dette med Erik Eriksons teori omkring menneskets 8 psykosociale stadier kan dette benyttes til at kontrollere aspekterne i opgaverne for at danne sig et overblik over om opgaverne svarer til elevernes forudsætninger eller om sværhedsgraden skal simplificeres eller forøges. Man kan ifølge Erikson styrke elevernes dannelse ved at inkorporere elementer fra de forskellige stadier i legen. Vi vil i det følgende komme med et eksempel herpå. Side 5 af 12

6 Vi tager udgangspunkt i spillet Regneludo, et spil som matematikvejlederen nævnte(se bilag A) og benytter her Eriksons livscyklus-teori til at belyse hvilke stadier spillet fungerer på. Ud fra Piagets typer af leg kan vi konkludere at spillet er en regelleg. I spillet fremgår elementer fra flere forskellige stadier. F.eks. skal man give og tage tændstikker fra hinanden og banken, hvilke optræder i første og andet stadie. Endvidere er der elementer fra stadie 3 hvor barnet skal søge efter ting og andre personer samt stadie 4 hvor man skal kunne lave ting så som f.eks. at addere og konstruere o. lign. Konklusion: Eftersom vi tog udgangspunkt i en pragmatisk løsningsmodel, men fandt gennem vores kvalitative empiri, at det var hensigtsmæssigt, at skifte fokus og i stedet gå hermeneutisk induktivt til værks. For på den måde at frembringe teorier til, at underbygge vigtigheden af leg. Vores første problemstilling(håndsoprækningen) havde Erik Jan, emnet fra vores kvalitative empiri, et fremragende løsningsforslag til. Hans metode kan efter vores overbevisning anbefales. Man skal dog være opmærksom på den kræver en forståelse og disciplin omkring benyttelse af regelsæt fra både lærer og elever. Til vores anden problemstilling vil vi fremhæve vigtigheden af leg. Som vi så det ved Erikson, Piaget og Vygotski er legen en vigtig del af dannelsesprocessen og derfor et fremmende instrument for undervisningsprocessen. Hvordan legen konkret er konstrueret, kan og vil afhænge af den situation den skal benyttes i samt hvilke aspekter der ønskes trænet. Side 6 af 12

7 Bilag A Interview med Erik Jan: For at komme i gang med denne undersøgelse spurgte vi vores underviser om ikke hun kunne være behjælpelig med at finde noget litteratur om netop vores problemområde, men hun havde ikke lige noget liggende vi kunne benytter og foreslog i stedet at vi selv forsøgte os på biblioteket hvilket vi så gjorde. Det lykkedes os ikke at finde noget relevant litteratur på biblioteket og valgte i stedet at forsøge lykken på Amt centeret for undervisning i Nordjylland. Vi søgte også litteratur her men kunne ikke finde noget som var relevant og bad derfor om en specialist til at hjælp os med at finde det relevante stof. Men det ville først være muligt at snakke med én tre dage senere. Vi rettede derfor kontakt til en matematik vejleder og aftalte et møde med ham. Da vi mødtes med ham viste det sig at han ikke kunne men at hans kollega i stedet havde tid til at hjælpe os. Han startede med at stille os spørgsmål omkring hvad det var vi ville finde litteratur om og viste os et udpluk af litteratur omkring portefølgevirksomhed. Vi konkretiserede vores problemstilling og forklarede som det ovenforstående hvad det var vi ville undersøge. Han, Erik Jan, havde selv været matematik lærer over tyve år men det var først inden for de sidste fire at han havde haft med indskolingen at gøre. Han havde selv haft samme problem da han i starten kom ind i indskolingen og skulle undervise i matematik og han troede lige han havde hvad det var vi søgte. Han rejste sig og hentede en sortimentskasse frem og en bunke papirer frem og satte sig igen, herfra overgik vores litteratursøgningshjælpemøde til et kvalitativt interview omkring matematiklærens virke i indskolingen. Han lagde ud med at fortælle om problemstillingen med håndsoprækning, han anså ikke problemet som særligt stort eftersom han selv havde fundet en nem måde at omgå problemet på. Først skal eleverne forsøge selv, hvis de ikke kan selv skal de spørge en sidemand, hvis denne heller ikke kan hjælpe skal eleven derefter spørge den anden side mand, hvis denne heller ikke kan hjælpe skriver eleven sit navn på et stykke papir og afleverer det i hånden på læreren uden at sige noget og sætter sig ned. Læren tager så sedlerne i den rækkefølge som de kommer og hjælper dem som har bedt ham om det. Erik Jan mente ikke kun var den ovenstående problemstilling der ville være interessant at se nærmere på men at det især var når de ressourcerige elever var færdige med opgaveregningen at man manglede metoder til at håndtere situationen og her kom han med et par konkrete løsningsforslag til nogle metoder han selv havde lånt og videreudviklet. Herefter tog han nogle spil frem og begyndte at forklare. Det første spil var et han kaldte Regneludo: Side 7 af 12

8 Regneludo I regneludo spilles der med tændstikker eller andre små genstande. Brættet er et modificeret bræt fra et helt alm. Spil ludo(se illustrationen) hvor der er tilført forskellige felter(a,b,c,d, Blå Globus, Blå Stjerne). Vedlagt er 2 forskellige sæt regler som kan benyttes, alt afhængig hvilke matematiske færdigheder som skal øves. Det er derfor op til læreren at lave nogle grundlæggende regler som så under spil kan udvikles af eleverne. F.eks. hvad sker der når man ikke har flere tændstikker? Har man så tabt, eller må man låne af banken? Kan man låne fra andre? Hvordan betaler man tilbage? Kan man betale tilbage lidt af gangen? Gælder det om at blive først færdig eller få så mange tændstikker som muligt? Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Modtag 10 fra banken Aflever 5 til banken Aflever 1 til hver af de andre spillere Modtag 2 fra hver af de andre spillere Aflever 3 til højre Aflever 2 til venstre Modtag 3 fra højre Modtag 2 fra venstre Modtag 100 fra banken Aflever halvdelen til banken Aflever 15 til hver af de andre spillere Modtag 12 fra hver af de andre spillere Aflever halvdelen til højre Modtag halvdelen fra spilleren til venstre Din formue fordobles af banken Modtag 10 gange dit seneste terningslag fra banken Efter Erik Jans overbevisning er det gode ved dette spil er at det er billigt, og nemt at adaptere til udarbejdelsen af færdigheder inden for den ønskede aktivitet. Dernæst begyndte han at snakke om Side 8 af 12

9 hvordan man kunne benytte nogle simple matematikstykker hvorpå man kunne give eleverne mulighed for at sætte deres præg på udformningen af opgaverne: Elevopgaver Eleverne laver selv regnestykker, de nedskrives og uddeles til andre elever, eleven der har lavet opgaverne skal også selv rette dem. Den første elev der lavede opgaverne var ikke fagligt stærk så han var kommet til at lave en fejl. Dette pointerede en af de stærke elever som regnede opgaverne. Denne situation reddede Erik Jan ved at sige der skulle være mindst en fejl i stykkerne så det ikke kun er addition(de nemme) stykkerne der regnes. Addition Subtraktion Stykke 2 Res Stykke 2 Stykke 3 Res Stykke 3 Stykke 4 Res Stykke 4 Stykke 5 Res Stykke 5 Stykke 6 Res Stykke 6 Stykke 7 Res Stykke 7 Stykke 8 Res Stykke 8 Stykke 9 Res Stykke 9 Stykke 10 Res Stykke 10 De nye kriterier: Eleverne skal lave regnestykkerne så addition og subtraktion overfor hinanden skal give det samme resultat, dog skal der være minimum en fejl, så opgaveløseren ikke kun regner stykkerne på den ene side. Slutteligt åbnede han den store sortimentskasse og beskrev sin selvopfundne købmandsbutik: Købmandsbutik Man kan bruge købmand, som undervisning i matematik, leg/underholdning, fantasi og sociale egenskaber. Købmand går ud på at der er lavet en masse forskellige varer, vist med billeder nedenfor: Side 9 af 12

10 Der er to forskellige former for sedler som eleverne får udleveret. 1. Varer: Disse varer har et billede af varen, ordret på varen og hvad varen koster vist med tal. Grunden til at der er skrevet hvad varen er med ord, er for at eleverne gennem ordene også får dansk faget integreret. 2. Penge: Der er penge fra 1 kr. op til 100 kr. Differentiering til dette spil kommer ind via sedlerne, da der er forskellige farver på pengene. De tal der er nemme at regne med har f.eks. farven blå, og lidt svære tal har farven grøn osv. Derved kan man fortælle eleverne at denne gruppe kun må betale med blå sedler i dag, og en anden gruppe må både bruge blå og grønne. Opgaver eleverne stiller hinanden når de spiller Købmand : 1. Subtraherer - Når de har handlet med hinanden og skal trække to beløb fra hinanden. 2. Adderer - Når de f.eks. skal finde frem til hvor mange penge de har. 3. Multiplicerer - Når de skal købe tre stk. æbler 3*10 4. Hvis en elev har mistet alle sine penge og får lov til at låne penge fra en anden person. Herved skal de finde ud af negative tal, og hvordan man forholder sig til det. 5. Samarbejde mellem eleverne, om hvem der handler med hvem, og om at der bliver regnet rigtig. Herefter takkede vi for de gode råd og dejlige vejledning. Side 10 af 12

11 LÆRING GENNEM LEG Bilag B Side 11 af 12

12 Litteraturliste A Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. side 22 B Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. C Citat: Dramapedagogisk historie og teori p. 202 D Jean Piaget ( ), Schweizisk teoretiker og professor i psykologi. ; Beskrivelse = Assimilation er tilføjelse til eksisterende kognitive strukturer. Akkommodation er skabelse af nye strukturer.; Intro. til pædagogisk teori & praksis, p. 46 E Lev Vygotski ( ), Russisk legeforsker og psykolog; F Michael Wahl Andersen Matematik for mig et specialundervisningsmateriale for elever med særlige behov Side 12 af 12

REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8. Aalborg Seminarium

REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8. Aalborg Seminarium REGNELUDO Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8 Aalborg Seminarium Regneludo.... 3 Indledning:... 3 Arbejde med tal og algebra... 3 Kommunikation og problemløsning... 4 Leg som arbejdsproces

Læs mere

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour Undervisningen i matematik i 1. klasse bygger i stor udstrækning på de erfaringer, som børnene har tilegnet sig i børnehaveklassen,

Læs mere

Oplæg og forberedelse

Oplæg og forberedelse Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Matematik I børnehøjde er også naturfag i børnehøjde

Matematik I børnehøjde er også naturfag i børnehøjde Matematik I børnehøjde er også naturfag i børnehøjde Personlig baggrund Lærer 1977 Matematikvejleder 2002 PD i matematikvejledning 2012 2006 Matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen Udvikling I indskolingen

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

V. Anette Søndergaard, Mølleskolen Ry

V. Anette Søndergaard, Mølleskolen Ry V. Anette Søndergaard, Mølleskolen Ry 1 Alle kan blive dygtigere og få optimeret deres læringsudbytte. Der skal en målrettet indsats til, der er afpasset efter det enkelte barns behov og forudsætninger.

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2013 Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær N F S Grundtvig Udarbejdet af Linda Hornstrup Maj 2013 Indhold Indledning... 2

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre

Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre 1 Jeg er meget optaget af, at vi kan ændre på børns grundforudsætninger for læring, og at vi gennem en målrettet og forholdsvis lille indsats kan gøre skolelivet lettere for en stor gruppe børn. Anette.soendergaard1@skolekom.dk

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

4. Fokus på samarbejde og kommunikation (modsat traditionel matematikundervisning hvor det mundtlige aspekt fylder meget lidt).

4. Fokus på samarbejde og kommunikation (modsat traditionel matematikundervisning hvor det mundtlige aspekt fylder meget lidt). Aalborg d.27/6-16 Undervisning af elever med nedsat talforståelse Af Rasmus Hasselbalch, læse- og matematikkonsulent, VUC & HF Nordjylland Hvis man ved screening med LINU eller PSP screeningen ser tegn

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Eleverne skal lave tre forskellige typer af svar på opgaven: Almindelige, vanskelige og smarte.

Eleverne skal lave tre forskellige typer af svar på opgaven: Almindelige, vanskelige og smarte. Åben og undersøgende julematematik Jul er jo en herlig tid, og jeg har givet mig selv den opgave at finde på en juleopgave, inden for hver af de seks typer af åbne og undersøgende aktiviteter, som jeg

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

T-1.24; Spil læg 3 til.

T-1.24; Spil læg 3 til. T-1.24; Spil læg 3 til. Faglige mål: Addition. At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. Lektionsmål: * Kan adderer med 2 og 3. * Stiller spørgsmål, der er relevante

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! 2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan?

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2 grundbøger og en. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 3 samt opgaver på

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

5/11/2015. Programmering. Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S.

5/11/2015. Programmering. Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S. 5/11/2015 Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S. 1 Contents... 0 Indledning... 3 Analyse... 3 Problemformulering... 3 Målgruppe... 3 Løsningsforslag... 3 Detaljeret beskrivelse

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Matematik

Undervisningsplan. Fag : Matematik Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Matematik Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Multimediedesign på Cph-Business

Multimediedesign på Cph-Business Multimediedesign på Cph-Business URL:mul122.itkn.dk/banner/banner.html Undervisere: Ditlev Skanderby, Frederik Tang, Ian Wisler-Poulsen, Jesper Hinchely, Merete Geldermann Lützen, Morten Rold og Thomas

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15 Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15 0-1 kl. Uge 34-36 Uge 37-41 Uge 42 Uge 43-47 Natur og teknik Livet på stranden dyr, sten og planter Kæledyr og landbrugsdyr Efterårsferie Vand Uge

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere