LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn"

Transkript

1 Projekt i kursus små børn Aalborg Seminarium

2 INDLEDNING... 3 FREMGANGSMETODE:... 3 LEG SOM ARBEJDSPROCES TIL AT UDVIKLE SIG KONKLUSION:... 6 BILAG A... 7 Regneludo... 8 Elevopgaver... 9 Købmandsbutik... 9 BILAG B Jens Brandt Jesper Olsen Jimmie Winther Side 2 af 12

3 Indledning Vi tager udgangspunkt i en matematiktime i indskolingen. Formålet med dette projekt er at finde frem til metoder som en lærer kan benytte til at håndtere den følgende situation: Efter gennemgang af nyt materiale på klassen er praksis at man regner opgaver i det introducerede stof, for at indøve færdigheder heri. Når læreren så giver los for opgaveregningen bliver denne oftest mødt af en skov af hænder fra eleverne i klassen. Spørgsmål der drejer sig om alt lige fra: hvilken bog er det? Hvilken opgave til hvad er det vi skal lave? Samt hvordan gør man? Det er i denne sammenhæng at vi ønsker at finde løsningsmodeller til to forskellige problemstillinger. Den første problemstilling er, at finde metoder til at undgå at læreren møder en skov af hænder af alle mulige spørgsmål for i stedet at kunne koncentrere sig om netop de elever der har brug for hjælp. Den anden er, at finde mulige alternativer til klassisk opgaveløsning i matematiktimen. Således elever der hurtigt er færdige med indøvelsen, eller med manglende forståelse, kan se frem til nogle mere spændende opgaver end de klassiske eksempler, så disse opgaver også virker som motivation for børn med særlige behov. Fremgangsmetode: For at komme i gang med denne undersøgelse søgte vi litteratur ved vores vejleder, på seminariets bibliotek og på Amt centeret for undervisning i Nordjylland. Vi kunne ikke finde noget litteratur der belyste problemområdet og bad derfor om en matematikvejleder ved amts centeret til at hjælpe os med at finde noget relevant litteratur. Der var dog umiddelbart ingen tilstede og det ville først være muligt at snakke med én tre dage senere. Vi rettede derfor kontakt til en matematikvejleder og aftalte et møde med ham. Da vi mødtes med ham viste det sig at han ikke kunne, men at hans kollega i stedet havde tid til at hjælpe os. Han startede med at stille os spørgsmål omkring hvad det var vi ville finde litteratur om og viste os et udpluk af litteratur omkring portefølgevirksomhed. Vi konkretiserede vores problemstilling og forklarede som det ovenforstående hvad det var vi ville undersøge. Han, Erik Jan, havde selv været matematiklærer over tyve år, men det var først inden for de sidste fire at han havde haft med indskolingen at gøre. Han havde selv haft samme problem da han i starten kom ind i indskolingen og skulle undervise i matematik og han troede lige han havde hvad det var vi søgte. Han rejste sig og hentede en sortimentskasse og en bunke papirer frem og satte sig igen, herfra overgik vores litteratursøgningshjælpemøde til et kvalitativt interview(se bilag A) omkring matematiklærens virke i indskolingen. Side 3 af 12

4 Under interviewet fik vi en ganske god løsningsmodel til at undgå skoven af hænder. Ved at indføre følgende klasseregelsæt havde han undgået problematikken helt: 1. Først skal eleverne forsøge selv. 2. Hvis de ikke kan selv skal de spørge en sidemand. 3. Hvis denne heller ikke kan hjælpe skal eleven derefter spørge den anden side mand 4. Hvis denne heller ikke kan hjælpe skriver eleven sit navn på et stykke papir og afleverer det i hånden til læreren uden at sige noget og sætter sig ned. Læren tager så sedlerne i den rækkefølge som de kommer og hjælper dem som har bedt ham om det. Erik Jan mente at det ikke kun var den ovenstående problemstilling der ville være interessant at se nærmere på men at det især var når de ressourcerige elever var færdige med opgaveregningen at man manglede metoder til at håndtere situationen og her kom han med et par konkrete løsningsforslag til nogle metoder han selv havde lånt og videreudviklet. Dette inspirerede os derfor til at lægge hovedvægten på Leg. Leg som arbejdsproces til at udvikle sig. Vores definition af leg er: Når en elev af egen lyst engagerer sig inden for et område. Eleven arbejder selvstændig og holder sig i gang uden en lærer skal komme og være igangsætter og finder selv løsningsforslag til at komme videre, for at legen kan forsætte. Den normale undervisning i folkeskole er ofte uinteressant. Det mener vi er kedeligt, da elever i indskolingen grundlæggende er meget nysgerrige og selvstændige. Hvis vi kan lave undervisningen så den fanger eleven vha. spil kan vi derfor bruge vores ressourcer hvor de er nødvendige. Et eksempel: I Sverige gjorde Magne (1988) forsøg med at anvende legeaktiviteter som udgangspunkt for at lære barnet matematik. Han fandt, at børn var glade for disse aktiviteter. Disse legeaktiviteter gjorde at de lærte sig talrækken, blev i stand til at dele karameller mellem sig, blev bedre til at regne geometriske figurer, blev bedre til at gætte gåder Grundlaget for meget af dette var sprogfærdighed. A Giordano udviklede i 1993 Play Use Generalize B som betyder at eleven starter med at lege med opgaven som bliver stillet i undervisningen. Her er det vigtig at eleven kan sætte sig ind materialet. Det kan f.eks. være tal, hvor man leger købmand. Denne del er Play. Den næste Use er hvor eleven kan bruge legen til at løse en opgave. F.eks. ved eleven kan adderer, fordi han husker tilbage på hvordan man byttede varer ved legen købmand. Den sidste Generalize er hvor eleven er i stand til at bruge sine erfaringer fra legen til at løse andre opgaver. Leg er effektivt som redskab, når en elev skal møde nye udfordringer, Via leg kan eleven uden de store konsekvenser arbejde sig ind på et usikkert område som ville være svært at arbejde med hvis det blev gjort på en traditionel måde. F.eks. som terperi. Det er også vigtigt at lektier heller ikke bliver en opgave som eleven føler bare er noget der skal laves for lærens skyld vi fandt i bogen Rummelighed i matematikken et eksempel på hvordan man kunne lave en kalender hvor der hver dag var nogle træningsaktiviteter(se bilag B). De var bygget op over elevens egne omgivelser, derved føler eleven sig tryg og får lyst til at eksperimentere og Side 4 af 12

5 måske selv udvide opgaven. Træningsaktiviteterne var stillet op så man også kunne inddrage familiemedlemmer. Legen kan blive kedelig hvis alle regler fastlægges inden start og intet overlades til eleverne selv. Vi mener det derfor kan være en god ide at lade noget stå udefineret hen for at eleverne selv skal bearbejde, samarbejde og udarbejde en løsning på et opstået problem hvilket også vil skole eleverne i konfliktløsning og samarbejde, begge vigtige elementer i formålsparagraffen. Det er i vekselvirkningen mellom lek og imitasjon at barna utvikler sin intelligens. C Det er derfor vigtigt at børnene benytter legen som instrument for læringen, hvis vi ser nærmere på et par forskellige teoretikeres tanker om legen kan vi benytte deres teorier til at sikre os at legen virker konstruktivt og fremmende for elevernes matematiske forståelse. Jean Piaget D skelner mellem tre forskellige typer leg; funktionsleg, symbolleg og regelleg. At agere og imitere er centrale dramatiske begreber, der ifølge Jean Piaget er selve forudsætningen for læring. Lev Vygotski E har en lidt anden tilgang til legen. Han mener, at børnene genspejler de voksnes verden i deres leg. Legene bliver altså de vigtigste kilder til viden om det samfund, børnene skal vokse op i. Legen udspringer ikke af et medfødt instinkt, men er noget, der må læres. I legen er barnet typisk større end i det virkelige liv. Det er højere, klogere, mere moden og stærkere. Han fremhæver at legen bliver urkilden til barnets udvikling. Når legen tilrettelægges af voksne, skabes zonen for videre læring. Gennem legen lærer børnene begreber og udvikler dermed evnen til abstrakt tænkning. Navnlig i den sidste sætning er Piaget og Vygotski uenige, jævnført Piagets forestillinger om de forskellige udviklingsstadier: Piaget mener f.eks. at barnet ved sit (ca.) 12. leveår bevæger sig ind i det formelt operationelle stadie, hvor de konkrete forestillingsprocesser bliver suppleret af den abstrakte tænkning. Vygotski derimod påpeger at barnets leg er så vigtigt for dets udvikling, at hele begrebsverdenen udspringer af denne, og at legen bliver kilden til den abstrakte tænkning. Han fastsætter ikke på samme måde som Piaget, på hvilket alderstrin den abstrakte tænkning kan læres. I specialundervisningsmateriale F for matematikundervisningen fremhæves endvidere i en omskrevet version af Piaget s kognitive dannelsesstadier at begrebsdannelsen består af en række trin/abstraktioner med det følgende indhold: I II III IV Erfaring med konkrete objekters form og antal Sprog, der beskriver denne erfaring Billeder/tegninger, der repræsenterer erfaringen Symboler der generaliserer denne erfaring Hvis man samordner dette med Erik Eriksons teori omkring menneskets 8 psykosociale stadier kan dette benyttes til at kontrollere aspekterne i opgaverne for at danne sig et overblik over om opgaverne svarer til elevernes forudsætninger eller om sværhedsgraden skal simplificeres eller forøges. Man kan ifølge Erikson styrke elevernes dannelse ved at inkorporere elementer fra de forskellige stadier i legen. Vi vil i det følgende komme med et eksempel herpå. Side 5 af 12

6 Vi tager udgangspunkt i spillet Regneludo, et spil som matematikvejlederen nævnte(se bilag A) og benytter her Eriksons livscyklus-teori til at belyse hvilke stadier spillet fungerer på. Ud fra Piagets typer af leg kan vi konkludere at spillet er en regelleg. I spillet fremgår elementer fra flere forskellige stadier. F.eks. skal man give og tage tændstikker fra hinanden og banken, hvilke optræder i første og andet stadie. Endvidere er der elementer fra stadie 3 hvor barnet skal søge efter ting og andre personer samt stadie 4 hvor man skal kunne lave ting så som f.eks. at addere og konstruere o. lign. Konklusion: Eftersom vi tog udgangspunkt i en pragmatisk løsningsmodel, men fandt gennem vores kvalitative empiri, at det var hensigtsmæssigt, at skifte fokus og i stedet gå hermeneutisk induktivt til værks. For på den måde at frembringe teorier til, at underbygge vigtigheden af leg. Vores første problemstilling(håndsoprækningen) havde Erik Jan, emnet fra vores kvalitative empiri, et fremragende løsningsforslag til. Hans metode kan efter vores overbevisning anbefales. Man skal dog være opmærksom på den kræver en forståelse og disciplin omkring benyttelse af regelsæt fra både lærer og elever. Til vores anden problemstilling vil vi fremhæve vigtigheden af leg. Som vi så det ved Erikson, Piaget og Vygotski er legen en vigtig del af dannelsesprocessen og derfor et fremmende instrument for undervisningsprocessen. Hvordan legen konkret er konstrueret, kan og vil afhænge af den situation den skal benyttes i samt hvilke aspekter der ønskes trænet. Side 6 af 12

7 Bilag A Interview med Erik Jan: For at komme i gang med denne undersøgelse spurgte vi vores underviser om ikke hun kunne være behjælpelig med at finde noget litteratur om netop vores problemområde, men hun havde ikke lige noget liggende vi kunne benytter og foreslog i stedet at vi selv forsøgte os på biblioteket hvilket vi så gjorde. Det lykkedes os ikke at finde noget relevant litteratur på biblioteket og valgte i stedet at forsøge lykken på Amt centeret for undervisning i Nordjylland. Vi søgte også litteratur her men kunne ikke finde noget som var relevant og bad derfor om en specialist til at hjælp os med at finde det relevante stof. Men det ville først være muligt at snakke med én tre dage senere. Vi rettede derfor kontakt til en matematik vejleder og aftalte et møde med ham. Da vi mødtes med ham viste det sig at han ikke kunne men at hans kollega i stedet havde tid til at hjælpe os. Han startede med at stille os spørgsmål omkring hvad det var vi ville finde litteratur om og viste os et udpluk af litteratur omkring portefølgevirksomhed. Vi konkretiserede vores problemstilling og forklarede som det ovenforstående hvad det var vi ville undersøge. Han, Erik Jan, havde selv været matematik lærer over tyve år men det var først inden for de sidste fire at han havde haft med indskolingen at gøre. Han havde selv haft samme problem da han i starten kom ind i indskolingen og skulle undervise i matematik og han troede lige han havde hvad det var vi søgte. Han rejste sig og hentede en sortimentskasse frem og en bunke papirer frem og satte sig igen, herfra overgik vores litteratursøgningshjælpemøde til et kvalitativt interview omkring matematiklærens virke i indskolingen. Han lagde ud med at fortælle om problemstillingen med håndsoprækning, han anså ikke problemet som særligt stort eftersom han selv havde fundet en nem måde at omgå problemet på. Først skal eleverne forsøge selv, hvis de ikke kan selv skal de spørge en sidemand, hvis denne heller ikke kan hjælpe skal eleven derefter spørge den anden side mand, hvis denne heller ikke kan hjælpe skriver eleven sit navn på et stykke papir og afleverer det i hånden på læreren uden at sige noget og sætter sig ned. Læren tager så sedlerne i den rækkefølge som de kommer og hjælper dem som har bedt ham om det. Erik Jan mente ikke kun var den ovenstående problemstilling der ville være interessant at se nærmere på men at det især var når de ressourcerige elever var færdige med opgaveregningen at man manglede metoder til at håndtere situationen og her kom han med et par konkrete løsningsforslag til nogle metoder han selv havde lånt og videreudviklet. Herefter tog han nogle spil frem og begyndte at forklare. Det første spil var et han kaldte Regneludo: Side 7 af 12

8 Regneludo I regneludo spilles der med tændstikker eller andre små genstande. Brættet er et modificeret bræt fra et helt alm. Spil ludo(se illustrationen) hvor der er tilført forskellige felter(a,b,c,d, Blå Globus, Blå Stjerne). Vedlagt er 2 forskellige sæt regler som kan benyttes, alt afhængig hvilke matematiske færdigheder som skal øves. Det er derfor op til læreren at lave nogle grundlæggende regler som så under spil kan udvikles af eleverne. F.eks. hvad sker der når man ikke har flere tændstikker? Har man så tabt, eller må man låne af banken? Kan man låne fra andre? Hvordan betaler man tilbage? Kan man betale tilbage lidt af gangen? Gælder det om at blive først færdig eller få så mange tændstikker som muligt? Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Modtag 10 fra banken Aflever 5 til banken Aflever 1 til hver af de andre spillere Modtag 2 fra hver af de andre spillere Aflever 3 til højre Aflever 2 til venstre Modtag 3 fra højre Modtag 2 fra venstre Modtag 100 fra banken Aflever halvdelen til banken Aflever 15 til hver af de andre spillere Modtag 12 fra hver af de andre spillere Aflever halvdelen til højre Modtag halvdelen fra spilleren til venstre Din formue fordobles af banken Modtag 10 gange dit seneste terningslag fra banken Efter Erik Jans overbevisning er det gode ved dette spil er at det er billigt, og nemt at adaptere til udarbejdelsen af færdigheder inden for den ønskede aktivitet. Dernæst begyndte han at snakke om Side 8 af 12

9 hvordan man kunne benytte nogle simple matematikstykker hvorpå man kunne give eleverne mulighed for at sætte deres præg på udformningen af opgaverne: Elevopgaver Eleverne laver selv regnestykker, de nedskrives og uddeles til andre elever, eleven der har lavet opgaverne skal også selv rette dem. Den første elev der lavede opgaverne var ikke fagligt stærk så han var kommet til at lave en fejl. Dette pointerede en af de stærke elever som regnede opgaverne. Denne situation reddede Erik Jan ved at sige der skulle være mindst en fejl i stykkerne så det ikke kun er addition(de nemme) stykkerne der regnes. Addition Subtraktion Stykke 2 Res Stykke 2 Stykke 3 Res Stykke 3 Stykke 4 Res Stykke 4 Stykke 5 Res Stykke 5 Stykke 6 Res Stykke 6 Stykke 7 Res Stykke 7 Stykke 8 Res Stykke 8 Stykke 9 Res Stykke 9 Stykke 10 Res Stykke 10 De nye kriterier: Eleverne skal lave regnestykkerne så addition og subtraktion overfor hinanden skal give det samme resultat, dog skal der være minimum en fejl, så opgaveløseren ikke kun regner stykkerne på den ene side. Slutteligt åbnede han den store sortimentskasse og beskrev sin selvopfundne købmandsbutik: Købmandsbutik Man kan bruge købmand, som undervisning i matematik, leg/underholdning, fantasi og sociale egenskaber. Købmand går ud på at der er lavet en masse forskellige varer, vist med billeder nedenfor: Side 9 af 12

10 Der er to forskellige former for sedler som eleverne får udleveret. 1. Varer: Disse varer har et billede af varen, ordret på varen og hvad varen koster vist med tal. Grunden til at der er skrevet hvad varen er med ord, er for at eleverne gennem ordene også får dansk faget integreret. 2. Penge: Der er penge fra 1 kr. op til 100 kr. Differentiering til dette spil kommer ind via sedlerne, da der er forskellige farver på pengene. De tal der er nemme at regne med har f.eks. farven blå, og lidt svære tal har farven grøn osv. Derved kan man fortælle eleverne at denne gruppe kun må betale med blå sedler i dag, og en anden gruppe må både bruge blå og grønne. Opgaver eleverne stiller hinanden når de spiller Købmand : 1. Subtraherer - Når de har handlet med hinanden og skal trække to beløb fra hinanden. 2. Adderer - Når de f.eks. skal finde frem til hvor mange penge de har. 3. Multiplicerer - Når de skal købe tre stk. æbler 3*10 4. Hvis en elev har mistet alle sine penge og får lov til at låne penge fra en anden person. Herved skal de finde ud af negative tal, og hvordan man forholder sig til det. 5. Samarbejde mellem eleverne, om hvem der handler med hvem, og om at der bliver regnet rigtig. Herefter takkede vi for de gode råd og dejlige vejledning. Side 10 af 12

11 LÆRING GENNEM LEG Bilag B Side 11 af 12

12 Litteraturliste A Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. side 22 B Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. C Citat: Dramapedagogisk historie og teori p. 202 D Jean Piaget ( ), Schweizisk teoretiker og professor i psykologi. ; Beskrivelse = Assimilation er tilføjelse til eksisterende kognitive strukturer. Akkommodation er skabelse af nye strukturer.; Intro. til pædagogisk teori & praksis, p. 46 E Lev Vygotski ( ), Russisk legeforsker og psykolog; F Michael Wahl Andersen Matematik for mig et specialundervisningsmateriale for elever med særlige behov Side 12 af 12

REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8. Aalborg Seminarium

REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8. Aalborg Seminarium REGNELUDO Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8 Aalborg Seminarium Regneludo.... 3 Indledning:... 3 Arbejde med tal og algebra... 3 Kommunikation og problemløsning... 4 Leg som arbejdsproces

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

5/11/2015. Programmering. Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S.

5/11/2015. Programmering. Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S. 5/11/2015 Hussein Al-Saidi ROSKILDE TEKNINSK GYMNASIE VEJLEDER: CHRISTOFFER S. 1 Contents... 0 Indledning... 3 Analyse... 3 Problemformulering... 3 Målgruppe... 3 Løsningsforslag... 3 Detaljeret beskrivelse

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

HOT (i matematik-fysik)

HOT (i matematik-fysik) HOT (i matematik-fysik) Af Peter Limkilde, HOT (Højere Ordens Tænkning) bygger på en ide om, at evnen til at tænke abstrakt udvikles med alderen, og at man kan fremme den naturlige udvikling gennem målrettet

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund

Flipped Classroom. Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Flipped Classroom Danmarks Læringsfestival 2014 Foredrag ved Henning Romme Lund Præsentation Henning Romme Lund Gymnasie-lektor på Roskilde Gymnasium Fag: Samfundsfag og historie Pædagogisk IT-vejleder

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Spils muligheder og begrænsninger i. matematikundervisningen - 1\\ Professionsbacheloropgave ~~~

Spils muligheder og begrænsninger i. matematikundervisningen - 1\\ Professionsbacheloropgave ~~~ p Spils muligheder og begrænsninger i matematikundervisningen - 1\\,, Professionsbacheloropgave Skrevet i liniefaget matematik Liniefagslærer: Steen Grode Lærer fra den pædagogiske faggruppe: Ebbe Kromann

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

DIGITVÆRS Matematik i anvendelse

DIGITVÆRS Matematik i anvendelse Hotellet Lærervejledning med bilag, kopi-, regneark og 19 digitale sider til den interaktive tavle og pc. Alt downloades via QR-koder eller links. DIGITVÆRS Matematik i anvendelse Lars Jensen, Skolekonsulent

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Livet på mellemtrinnet

Livet på mellemtrinnet Livet på mellemtrinnet I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet på mellemtrinnet. Organisering Hellerup skole har 3 mellemtrinsområder, også kaldet hjemområder, som hver især huser børn fra 4.

Læs mere

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen?

Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? BILAG 1 Ekspertinterviewguide Hvilken betydning har indførelsen ipads haft mht. mediestrategien og dit ansvar som driftsleder? Hvilke positive/negative konsekvenser har det haft for arbejdsgangen? Er der

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) 23. marts 2015 Dialogmødet den 7. april 2015 I dette nummer 1 Dialogmødet 2 Kompetenceløft 3 Læringsbegrebet 4 Underviser

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere