PÆDAGOGISKE OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER. Kommunikationstjek. Pædagoguddannelsen i Jelling Læreruddannelsen i Jelling

Transkript

1 PÆDAGOGISKE OG SAMFUNDSFAGLIGE UDDANNELSER Kommunikationstjek Pædagoguddannelsen i Jelling Læreruddannelsen i Jelling HR og Kommunikation 2015

2 Indhold 1. Kommunikationstjek på grunduddannelserne Overordnet metode Læsevejledning Hovedpointer for de pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser Generelt Samarbejde med studiestedet og UCL som helhed :1-dialog mellem underviser/vejleder/mentor og de studerende Studieadministrationen Studiestart Fronter Facebook Stormøder/årgangsmøder Stud.ucl.dk Infoskærme Plakater, fysiske opslagstavler og flush ads Foldere og brochurer Baggrund: generelle observationer Fronter Facebook Mundtlig information til hold eller grupper Årgangsmøder/stormøder og Google-konto Stud.ucl.dk ucl.dk Infoskærme Opslag og plakater Pointer og anbefalinger særligt for Pædagoguddannelsen i Jelling Metode og data Særlige observationer Pointer og anbefalinger særligt for Læreruddannelsen i Jelling Metode og data Særlige observationer Bilag: data fra spørgeskemaundersøgelser blandt studerende Voxpop på tværs 441 besvarelser Læreruddannelsen i Jelling 28 besvarelser Pædagoguddannelsen i Jelling 45 svar... 28

3 1. Kommunikationstjek på grunduddannelserne Efter pressens kritiske omtale af UCL i starten af 2015 besluttede bestyrelsen at gennemføre et servicetjek på alle grunduddannelser. En del af udfordringerne pegede i retning af uklar information og kommunikation mellem studerende og studiested. Derfor blev et kommunikationstjek et af elementerne i uddannelsernes servicetjek. Formålet er at afdække kommunikationsudfordringer og pege på mulige tiltag, der kan forbedre kommunikationen mellem studerende og uddannelsessted. Med denne rapport præsenteres et samlet udgangspunkt for beslutninger og prioriteringer af indsatser, ligesom der præsenteres en række konkrete anbefalinger til såvel lokale som centrale initiativer. Kommunikationstjekket er foreløbig gennemført på de pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser. 1 På baggrund heraf træffes beslutning om processen på de øvrige grunduddannelser. 1.1 Overordnet metode UCL har med stud_puls et evalueringsredskab, der afdækker studerendes trivsel i forhold til deres uddannelse og uddannelsesmiljø. Blandt meget andet zoomer stud_puls ind på information og kommunikation og måler, om de studerende modtager den nødvendige information for at kunne fungere effektivt på uddannelsen. Det er vigtigt at understrege, at nærværende undersøgelse ikke beskæftiger sig med den fag-faglige kommunikation mellem undervisere og studerende: fx formidling af faglige oplæg på hold, faglige diskussioner, vejledning, feedback, eksamen mv. Kommunikationstjekket tager udgangspunkt i den viden, der er genereret fra stud_puls og supplerer efter vurdering fra sted til sted med kvalitative og kvantitative data efter behov. Både studerende, uddannelsesfaglige og studieadministrative medarbejdere bidrager med viden og erfaringer om kommunikationsmiljø: 441 studerende og 111 medarbejdere har svaret på spørgeskemaer om kommunikationsmønstre 20 studerende og 17 medarbejdere har deltaget i kvalitative interviews Kommunikationsmønstrene kortlægges med en detaljeringsgrad i medier og platforme, der både for den enkelte uddannelse og på tværs gør det muligt at pege på fremadrettede initiativer præsenterer UCL s viden om information og kommunikation som selvstændigt og samlet tema undersøger, om der er overensstemmelse mellem uddannelsens kommunikationsformer og de studerendes forventninger og medievaner 1. Dog undtaget den it-baserede socialrådgiveruddannelse, den it-baserede administrationsbacheloruddannelse, Socialrådgiveruddannelsen i Vejle og Pædagoguddannelsen i Svendborg side 3

4 1.2 Læsevejledning I kapitel 2 og 3 præsenteres de kommunikationsmønstre, som går på tværs af uddannelserne. Altså pointer, som påpeges på alle eller hovedparten af UCL s uddannelser. Kapitel 2 opsummerer hovedpointer og anbefalinger, mens kapitel 3 uddyber observationerne. Læsere, der overvejende er interesseret i generelle tendenser, kan koncentrere sig om disse to kapitler. Kapitel 4-9 gør rede for særlige lokale observationer og anbefalinger, omend overlap i forhold til kapitel 2 og 3 kan forekomme. Læsere, der er interesseret i pointer og anbefalinger på de enkelte uddannelser, skal både læse kapitel 2-3 og det/de afsnit i kapitel 4-9, der præsenterer særlige pointer uddannelse for uddannelse, for at få det samlede billede. 2. Hovedpointer for de pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser Gennem kommunikationstjekket er et underliggende tema om, hvad man med rimelighed kan forlange og forvente af de studerende. Og omvendt: hvad de studerende kan forvente af deres uddannelse og UCL som helhed. Der er ikke nogen enkle svar på dette spørgsmål. Blandt både medarbejdere og studerende er der dog enighed om, at man som studerende er et voksent menneske, der kan og skal tage ansvar for sin uddannelse - og som kan forventes at være opsøgende i forhold til at kunne navigere på sin uddannelse. Der er dog også enighed om, at der ikke er nogen grund til at gøre det vanskeligt, uoverskueligt eller forvirrende. At systemer og praksis må være tidssvarende, sammenhængende og professionelle. 2.1 Generelt Der bruges for mange platforme og kommunikationskanaler til at nå de studerende. Der er enighed om, at Fronter er det primære medie, men det suppleres med en række andre medier. Særligt for tværgående tilbuds vedkommende er der mange supplerende medievalg Både medarbejdere og studerende ønsker information og kommunikation, som er let tilgængelig, giver hurtigt overblik og tilpasses den enkelte bruger Studieinformation og kommunikation ønskes muligt at tilgå via mobile platforme (tablet, mobil) og gerne via apps LMS-systemet 2 ønskes fuldt integreret med delsystemer. Fx lokale- og skemasystemer, og praktikportal. Brugeroplevelsen skal være tilfredsstillende for både administrative og uddannelsesfaglige medarbejdere og for studerende. Studerende oplever, at information kommer (for) sent, eller at frister er for korte 2. Learning Management System et internetbaseret kommunikationssystem til brug for undervisning side 4

5 Begrebs- og navneforvirring: de studerende har svært ved at skelne mellem stud.ucl.dk, deres stud.ucl-mail, Studie-servicedesk, Studieadministrationen og stud_puls. Disse forveksles i stor stil! Anbefalinger Kommunikationsindsats tilrettelægges ud fra uddannelsens årshjul: modultilmelding, modulstart, praktik (herunder SU), eksaminer, reeksamen. Tydelig anvisning af vejledningsmuligheder og koordinering efter behov med studieadministrationen, herunder behov for udvidede åbningstider i spidsbelastningsperioder Tydelige og ensartede sygemeldingsprocedurer for studerende med mødepligt - og for uddannelsesfaglige medarbejdere i forhold til deres hold og lokaler Skab overblik over beslutningsgange, råd og organer på uddannelsesstedet Skab overblik over muligheder for hjælp og vejledning, så forskellen på fx tutor, studentervejleder, studievejleder, DSR-medlem osv. er tydelig Opret internt netværk af kommunikatører i UCL, forankret i HR og Kommunikation: fronteradministratorer, front office-medarbejdere i studieadministrationen, lokale webredaktører, web2publishing-brugere (grafiske tryksager) og andre med henblik på videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling: god skriftlig kommunikation, webnavigation, brugertests, brugerorientering Nedsæt redaktionsgruppe i forbindelse med flytning til Niels Bohrs Allé til afklaring af kommunikation og information i forhold til de studerende. Hvilke informationer skal fremgå hvor (fronter, stud.ucl.dk, infoskærme osv.) og hvornår? Kanalstrategi for kommunikation med studerende i UCL: platforme og tydeligt deklarerede kommunikationskanaler, opgave- og ansvarfordeling. Hvem er ansvarlig for hvilke platforme, og hvordan introduceres de? 2.2 Samarbejde med studiestedet og UCL som helhed Uddannelsesstederne opleves på den ene side som åbne og lydhøre. På den anden side er der en oplevelse af at gentage den samme kritik hold efter hold, til dels fordi de studerende ikke i tilstrækkeligt omfang orienteres om konkrete resultater Informationsunderskud blandt underviserne forplanter sig til usikkerhed hos de studerende. Det ses fx i forbindelse med den nye pædagoguddannelse og andre steder, hvor der er ændrede rammer og vilkår side 5

6 Anbefalinger Synlighed om uddannelsens forventninger til de studerende: Fx fast model for forventningsafstemning med de studerende undervejs i alle moduler/fag - begrundet ud fra studieaktivitetsmodellen Tydelig kommunikation og systematik i formidling af evaluering, handlingsplaner og resultater: tegn forbindelsen meget tydeligt op mellem måling og effekt. Hvilke konkrete tiltag er iværksat på baggrund af diverse målinger og kvalitetsarbejde? Synlighed om studerendes rettigheder: Klagevejledning, reeksamen, sygdom, særlig støtte Udarbejd generelle standarder for, hvornår studerende skal have svar på mails, have sin læringsplan, have sin eksamensplan Sikr at manglende intern viden blandt medarbejdere ikke skaber grobund for tvivl og usikkerhed hos studerende: Hvis afklaring ikke er mulig, bør de studerende have svar på, hvornår de kan forvente at få afklaring Vær opmærksom på, at de studerende har tendens til at oversætte både direkte og indirekte budskaber om frustration eller overbelastning blandt underviserne til lav uddannelseskvalitet 2.3 1:1-dialog mellem underviser/vejleder/mentor og de studerende Uanset, om de uddannelsesfaglige medarbejdere har titel eller funktion som uddannelsesvejleder, mentor, studiekoordinator eller underviser med særlig tilknytning til et hold, spiller de en afgørende rolle som guider eller gatekeepere i informationen til de studerende. Anbefalinger Ud fra best practice i UCL beskrives en eller flere modeller for uddannelsesfaglige medarbejderes særlige tilknytning til enkelthold som gennemgående figur gennem hele eller dele af uddannelsen Etabler tværgående netværk mellem undervisere, vejledere og koordinatorer, der har samme funktioner (selvom jobtitler muligvis varierer) mhp. udveksling af erfaringer og best practice. Fx mellem mentorer (Læreruddannelsen på Fyn, Pædagoguddannelsen i Jelling), uddannelsesvejledere (Pædagoguddannelsen i Odense) og studiekoordinatorer (Socialrådgiveruddannelsen og Administrationsbacheloruddannelsen) side 6

7 2.4 Studieadministrationen Både medarbejdere og studerende oplever, at det er blevet sværere at komme i kontakt med Studieadministrationen, efter den er blevet centraliseret og specialiseret. Studiekontoret er åbent i kortere tid, og de studerende henvises til at oprette en sag online via Studie-servicedesk. På Tolderlundsvej, hvor der stadig er en bemandet reception, værdsætter de studerende, at der er et menneske man kender og kan spørge, ligesom undervisere vurderer, at det har fastholdelseseffekt, at der er en, som hilser på om morgenen, når man kommer. Det har betydning for de studerendes vurdering af servicen, om den opleves som nærværende eller fjern (at ringe til en SU-medarbejder i Jelling opleves som underligt for en studerende i Odense). Studie-servicedesk og SU-Hotline virker ifølge studerende udmærket, men svartiden kan være meget lang i Studie-servicedesk, og SU-Hotline har for begrænset åbningstid i spidsbelastningsperioder. Anbefalinger Udvid åbningstiden på Studie-servicedesk og SU-Hotline i spidsbelastningsperioder Udvid daglig åbningstid i det lokale studiekontor/reception Gennemskriv kvitteringstekst, når man opretter sag i Studie-servicedesk, så den er mindre formel og sagsbehandlingsagtig Brugeren i centrum: brugervenlige åbningstider. Gennemgå skiltning og autosvar ( Lukket på grund af travlhed er ikke hensigtsmæssigt) Fokus på tilmeldingsprocedurer og kommunikation: kvitteringsmails på alle tilmeldinger, som indeholder indtastede oplysninger, samt information om, hvor man kan få yderligere oplysninger Lokalebooking (principper og arbejdsgange) skal ensrettes og gøres tydelige for både studerende og ansatte. Hvem kan booke lokaler? Hvordan? Hvad gør man i tilfælde af ændringer? 2.5 Studiestart Særligt i forbindelse med studiestart er der overload af informationer, som derefter er vanskelige at genfinde eller erindre. Studerende udtrykker behov for at få lov til blot at lande på uddannelsen og lære de andre at kende. side 7

8 Anbefalinger Særligt fokus på kommunikation med nye studerende hele første år. Fx på stud.ucl.dk, morgenmøder, studiecaféer, tutorer, som følger et hold på fast basis Info fra studiestart gentages løbende gennem studietiden efter et aktualitetsprincip, dels som kampagne, dels som permanent tilgængelig information Erfaringsudveksling med andre uddannelser om introforløb: lad de studerende lande på uddannelsen og stedet og skift mellem uddannelsesaktiviteter og introaktiviteter. Tutorfunktion tydelig forankring, klar tildeling af opgaver og undervisning i løsningen samt øget kendskab blandt såvel undervisere som studerende Etabler netværk og fast samarbejde mellem tutorer og studieadministration, idet sidstnævnte er tovholdere på en lang række praktiske informationer i forbindelse med studiestart 2.6 Fronter Vigtigheden af Fronter står ikke til diskussion hos hverken studerende eller undervisere, men i praksis får en stor del af de studerende budskaberne via andre kanaler Fronter er kompliceret, tungt, ufleksibelt og utidssvarende i forhold til øvrige digitale platforme Fronteradministratorer savner hjælp og sparring fra UCL s kommunikations-/webfaglige ekspertise, som kan hjælpe lokalt Fronters manglende integration med WebUntis eller Google-konto giver logins i flere omgange og adskillige klik for at finde dagens skema, lokaler, studieplan og materialer Anbefalinger Erstat Fronter og stud.ucl.dk med tidssvarende platform, der integrerer skema, lokaler, materialer, dialog og nyheder og som findes på mobile platforme. Let tilgængelig information og smidig kommunikation smitter positivt af på den samlede brugeroplevelse altså, at man er mere tilfreds med kvaliteten af sin uddannelse, hvis de services, der omgiver den, er gode. Inddrag kompetencer fra IT, Studieadministrationen, Ledelsessekretariat, HR og Kommunikation og Tværgående Uddannelsesudvikling samt uddannelsesfaglige medarbejdere og studerende i processen (Lectio, Moodle eller andet LMS) Eller bevar Fronter og indfør ensartet praksis. Udvikling af struktur og navigation i samarbejde med medarbejdere med kompetencer i webkommunikation. Udvikling af underviserkompetencer i Fronter side 8

9 2.7 Facebook Facebook er helt central for information og kommunikation om både fagligt og socialt studieliv mellem de studerende og til dels også med medarbejdere. Men alle anerkender dilemmaet i, at det undergraver UCL s egne platforme Studerende, som ikke er på Facebook, risikerer at gå glip af såvel faglig som social dialog og er afhængige af, at medstuderende inkluderer dem igennem andre kommunikationskanaler Anbefalinger Uddannelsesfaglige medarbejdere skal ikke indgå i grupper for hold eller årgange. Men de kan godt opfordre til, at de studerende selv deler information via egne medier, fx Facebook 2.8 Stormøder/årgangsmøder Stormøder er både overvældende informationstunge og samtidig en vigtig måde at få det store overblik Anbefalinger Blandt de studerende efterlyses regelmæssige stormøder både af faglige og sociale grunde: Her kan nyt om uddannelsen (fx ny uddannelseschef eller ny underviser) præsenteres, nyheder og tilbud kan formidles mundtlig af engagerede ambassadører. Der er også en pointe i at se sine medstuderende på årgangen eller uddannelsen kultur er forskellig fra underviser til underviser Uklar status for stud.ucl-mail og Google-konto: hvad kan og skal den bruges til? De studerende ved, at de forventes at tjekke deres stud.ucl-mail, men i praksis modtager de ikke ret meget post her. Paradokset er en del af forklaringen på, at stud.ucl-mailen ikke bruges af ret mange Studerende opfatter som luksus: Målrettet information til dem, som ikke forsvinder. Udbredt (mis)forståelse om, at stud.ucl-mailen ikke kan sættes op på alle typer af smartphones side 9

10 Anbefalinger Indtænk stud.ucl-mail i højere grad som kommunikationskanal, så frekvensen og relevansen tilsammen gør stud.ucl-mailen til en vigtigt og personlig platform Indfør klare principper for, hvilke typer info som egner sig til på hhv. årgang, hold og til enkeltstuderende Undersøg muligheden for at oprette distributionslister på holdniveau ud fra SIS-data Undersøg muligheden for at integrere stud.ucl-mailen på de studerendes Googlekonto Undersøg muligheden for at viderestille stud.ucl-mails til de studerendes private mail Grundig introduktion og vejledning til opsætning af stud.ucl-mail på smartphones, evt. via studieassistenter/tutorer Ideelt set integreres stud.ucl-mail i et nyt LMS 2.10 Stud.ucl.dk Generelt lavt kendskab til stud.ucl.dk, herunder hvilken info, der stilles til rådighed Skillelinjen mellem Fronter/stud.ucl er oftest uklar for såvel studerende som undervisere Ingen eller begrænset introduktion til stud.ucl.dk i forbindelse med studiestart og/eller uklar forankring af, hvem der har ansvaret for at introducere til platformen Meget tyder på, at den primære trafik skyldes tilmeldingsformularer Navnemæssigt sammenfald mellem stud.ucl.dk (i daglig tale ofte stud eller stud.ucl og de studerendes UCL-mail (i daglig tale studi eller stud.ucl-mail ) Anbefalinger stud.ucl.dk spiller en så marginal rolle for de studerende, at hel eller delvis nedlæggelse af sitet bør overvejes: Analyser besøgstallene på stud.ucl.dk ud fra en statistik, der er renset for trafik, der alene vedrører indtastning i formularer. Tværgående og generel information om tilbud og services gøres tilgængelig via rum i Fronter, som alle studerende skal have adgang til Etabler kommunikationsnetværk mellem fronteradministratorer og UCL s stabe Ideelt set: Integrer Fronter og stud.ucl.dk i en samlet platform, som både kan præsentere dynamisk og statisk indhold side 10

11 2.11 Infoskærme Infoskærme overses eller betragtes som støj 3 Anbefalinger Genovervej placeringen af de enkelte skærme. Hænger de inden for synsfeltet? Brug infoskærmene aktivt som nyhedskanal og udarbejd redaktionelle retningslinjer for alle UCL-lokationer. Præsenter nye medarbejdere sammen med et billede, læg appetitvækkere til information om fx vigtige deadlines, som kan præsenteres i sin fulde længe andetsteds (fx på Fronter) Undersøg lokale principper og forankring: hvem lægger info på og om hvad? 2.12 Plakater, fysiske opslagstavler og flush ads Plakater og opslag overses nemt, fordi der er så mange, de er ofte forældede, og der er ingen systematik i, hvilke tavler der er forbeholdt hvilken type information Plakater er velegnede til sociale aktiviteter Flush Ads (på toiletdøre) huskes bedre end øvrige opslag Anbefalinger Etabler oprydningsprocedurer for forældede opslag 2.13 Foldere og brochurer Trykte, distribuerede medier er ikke udbredt til information fra UCL/lokalt studiested. Det anvendes primært til særlige aktiviteter og tilbud. De studerende giver i udgangspunktet udtryk for, at information altid skal være tilgængelig digitalt, så det kan genfindes - men samtidig også, at det er rart at få noget med hjem efter en mundtlig introduktion Anbefalinger Gør så vidt muligt information fra foldere og brochurer tilgængelig via Fronter Uddel foldere og brochurer som supplerende materiale i forbindelse med mundtlige orienteringer om fx ekstracurriculære tilbud 3. Undtaget er skærm på Tolderlundsvej, som opleves relevant pga. visning af lokaleinformation side 11

12 3. Baggrund: generelle observationer 3.1 Fronter Fronter er central platform for de fleste informationer vedr. uddannelsen: beskeder, studieaktivitetsplan/modulplan/læringsplan, undervisningsmaterialer og opgaver. Her gives også feedback på afleverede opgaver/studieprodukter. Alle studerende skal bruge Fronter for at kunne fungere effektivt på studiet. De bør logge på Fronter hver dag og helst hver morgen for at være sikre på at være opdateret. Ikke desto mindre oplever både studerende og undervisere, at enkelte alene forlader sig på anden formidling. Rummene er i princippet indrettet ens eller ud fra en overordnet struktur, som der tilstræbes en fælles praksis omkring. Det forsøges håndhævet på forskellig vis 4. Men medarbejderne har forskellig praksis, som til dels også tilpasses fra hold til hold. Det betyder, at de studerende alligevel ikke kan overføre erfaringer med system og indretning, men hele tiden skal orientere sig forfra ved skift af underviser, fag, hold eller årgang. Derfor efterlyser de, at medarbejderne har en ensartet brug af Fronter. Det er en væsentlig pointe, at ingen rigtig ved, hvad hinanden ser og har adgang til. Underviserne har ikke overblik over, hvor mange rum de studerende har adgang til. Det betyder fx, at nogle undervisere skriver meget lange beskeder i beskedens overskrift for at være sikre på, at de studerende læser hele beskeden; de er næppe opmærksomme på, at det stjæler den sparsomme plads, der er til rådighed på forsiden hos den enkelte studerende. Dertil kommer, at forsiden kan indstilles manuelt til at vise flere eller færre beskeder og rum. Så hvem ser hvad og hvor længe? Samtidig vanskeliggør antallet af rum at genfinde beskeder, når de er fortrængt af nye beskeder fra forsiden. Her skal man på jagt fra rum til rum, hvilket i praksis er umuligt. Endvidere er studieaktivitetsplan/modulplan/læringsplan, uanset om det er en uploadet word-fil eller et delt Google Document, en kilde til fejlinformation, da ændringer ikke nødvendigvis fremgår tydeligt. Planen tilgås ikke på daglig basis på Fronter, men hentes typisk ned eller printes ud - derfor kan man ikke regne med at have en opdateret version liggende. Medarbejdere og studerende vurderer, at Fronter er uoverskueligt og svært at finde rundt i. Der er mange holdrum/teams for underviserne at opdatere og for den studerende at holde sig opdateret i. De studerende efterlyser prioritering, også visuelt. Relevante nyheder præsenteres side om side med små nyheder og fortrænges ofte for hurtigt. Kombinationen af dette og til tider meget korte tilmeldingsfrister og varsling af vigtige informationer gør, at de studerende ikke er trygge ved, om de opdager helt basale informationer (fx om modultilmelding). Endvidere er det problematisk, at Fronters debat- og dialogfora er tunge og uhensigtsmæssige. Det betyder, at dialog foregår på Facebook. Fronter er ikke fuldt integreret med WebUntis, de studerendes stud.ucl.-mail eller Googlekonto. Det giver login i flere omgange og adskillige klik for at komme fra Fronter, der fungerer som mellemstation, til skema og lokaleplan i WebUntis, for at finde dagens skema, 4. Fx ved at dedikere beskeder til en type budskaber, forum-opslag til en anden og nyheder til en tredje. En anden strategi er at undlade at fortælle om muligheden for at tilpasse sin forside individuelt side 12

13 lokaler, studieplan og materialer 5. Og generelt opleves WebUntis som et tilbageskridt i forhold til tidligere system. Både undervisere og studerende efterlyser et system, som integrerer de forskellige systemer (fx skema). Lectio nævnes som et eksempel. I praksis fungerer enkelte studerende derfor som videreformidlere af information fra Fronter og WebUntis på andre platforme, primært Facebook. 3.2 Facebook Facebook har en meget stærk position som kommunikationskanal for studieanliggender mellem de studerende og til dels også med undervisere og uddannelsesvejledere. Men det er et tveægget sværd: alle både studerende og undervisere anerkender dilemmaet i, at Fronter og andre officielle kommunikationskanaler undergraves af praksis på Facebook. Omvendt er det en smidig og effektiv måde at dele viden og information. Det er også en vigtig pointe for de studerende, at Facebook er tilgængelig via mobil/apps. På Facebook er der dialog, indbyrdes hjælp og hurtig adgang til aktuel information fra uddannelsen, der ofte er opsnappet på Fronter eller i undervisningen. De studerende deler hurtigt aflysninger eller andre akutte informationer her, ligesom mediet er stærkt i forhold til sociale aktiviteter. Der er typisk en lille gruppe studerende på hvert hold, der får/tager rollen som dem, der holder de andre opdateret. Det betyder, at nogle kan køre på frihjul i Fronter, mens andre mere eller mindre frivilligt forventes at tage tjansen. Studerende, som ikke er på Facebook, går glip af noget, men orienteres ofte af medstuderende via mail/sms hvis de er opmærksomme på det. Brugen af Facebook indebærer samtidig risiko for, at studerende, som forlader sig på info, der deles via Facebook, ikke er forberedt til undervisning eller har læst information, som ikke er opdateret. Medarbejderne anerkender Facebook som en effektiv kommunikationskanal i forhold til de studerende. Fra studiested til studiested er der forskellig praksis blandt underviserne også på den enkelte uddannelse. Der er ingen overordnet UCL-politik, hvorfor det er op til det enkelte studiested og/eller uddannelseschef eventuelt at formulere lokale retningslinjer. I praksis er der de fleste steder hverken forbud mod eller krav om at være medlem af de studerendes grupper, det er op til den enkelte undervisers vurdering og temperament. Nogle medarbejdere foretrækker at besvare spørgsmål i en tråd på Facebook frem for individuelt på mail. Det giver ro, fordi de andre studerende også kan se svaret samtidig. Og nogle gange når de studerende at svare hinanden, før underviseren kommer til tasterne. De undervisere, der er på Facebook, har typisk adgang til de grupper, der har overordnet eller faglig karakter fx for en årgang, et modul, en projektgruppe. Nogle undervisere er primært til stede som fluen på væggen, andre er aktive bidragydere. En variant er, at underviserne beder de studerende dele info via egne medier, hvilket i praksis er lig med Facebook. At være tilgængelig for de studerende på Facebook kan dog også opleves som et problem, når studerende henvender sig til underviserens på Facebook i stedet for at sende en almindelig mail. Til gengæld oplever de studerende det som en fordel at kunne kontakte 5. Se eksempel på en pædagogstuderendes vej til information om skema, aktivitet og materiale: side 13

14 underviserne via Facebook frem for via mail (som ikke nødvendigvis besvares med samme hastighed). Undervisere, der ikke er på Facebook, holder sig til gengæld strengt til Fronter og stud.uclmailen men anerkender, at informationerne primært lever på Facebook i det omfang, at budskaberne spredes. 3.3 Mundtlig information til hold eller grupper Kært barn har mange navne: Uddannelsesvejledere/mentorer/studiekoordinatorer er centrale for kommunikationen med de studerende, men der er forskel på, hvordan og hvor meget den enkelte engagerer sig og guider de studerende. Uddannelsesfaglige medarbejdere med særlig tilknytning til et hold er ofte den primære kilde til information ikke mindst i forhold til at oversætte de lidt sværere budskaber om eksamenskrav, tværgående tilbud og initiativer, nye bekendtgørelser. Også selvom det typisk er information, som man skal kan skaffe sig adgang til via Fronter, stud.ucl.dk eller på anden vis. Mundtlig dialog og orientering på holdet kombineres gerne med, at man sammen går på Fronter for at søge svar, hvor de findes hvis de findes. Som formidler og gatekeeper har denne medarbejder mulighed for selv at vælge sin formidlingsstrategi: skal informationen doseres ud fra et princip om need-to-know? Når de studerende begynder at spørge? Eller al information præsenteret fra start? Afgørende for et godt udbytte er, at medarbejderen har et godt kendskab til holdet. Det hænger typisk sammen med om man udover klasselærer -funktionen også underviser holdet. På Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen gælder dog, at studiekoordinator ikke er underviser, men til gengæld både er bindeled underviserne imellem og kendt af alle de studerende. Mange store og små informationer formidles af og deles med denne nøgleperson, både af faglig og personlig karakter. Det er imidlertid en ulempe, når disse nøglepersoner udskiftes flere gange i løbet af studietiden. Derved mistes den kontinuitet, som både studerende og undervisere ser som en styrke. Undervisere, der ikke er særligt tilknyttede et hold, har i sammenligning en langt mindre betydende rolle i forhold til at formidle information til de studerende, som ikke er direkte relateret til det faglige ærinde. 3.4 Årgangsmøder/stormøder De studerende får en stor del mundtlig information i forbindelse med årgangsmøder og i undervisningen på deres hold. Her gives det store overblik, som for nogle er overvældende, men for mange er rart at have fået. Der gives megen information i introugen om systemer og praktisk omkring uddannelsen. Uddannelseschef byder velkommen, Fronter-administrator fortæller, og dernæst overlades de nye studerende til tutorkorps. De studerende giver enstemmigt udtryk for overload af information ved studiestart. Både mundtlig (om systemer, om stedet, om introugen og det sociale) og skriftlig. Der er brug for at få gentaget informationer i løbet af den første tid og hele uddannelsen igennem ud fra et aktualitetsprincip. side 14

15 3.5 og Google-konto stud.ucl-mail eller ikke stud.ucl-mail? Det er spørgsmålet! De studerende ved, at de forventes at tjekke deres stud.ucl-mail. Men de gør det ikke nødvendigvis særlig tit eller regelmæssigt. Nogle studerende tjekker slet ikke deres stud.ucl-mail og går derved glip af vigtig information. Andre får kun sjældent relevant information på deres stud.ucl-mail. Manglende brug af stud.ucl-mailen kan have flere årsager: Mange modtager tilsyneladende ikke ret meget på deres stud.ucl-mail. For nogle er det et problem, at deres stud.ucl-mail er knyttet til en Google-konto, hvilket kan skabe støj i forhold til evt. privat Google-konto. Google-kontoen hos UCL har uklar status blandt de studerende. De studerende savner introduktion til, hvad Google kan bruges til, og en superbruger, som man kan spørge. Både blandt studerende og undervisere er der en udbredt (mis)forståelse om, at stud.ucl-mailen ikke kan sættes op på alle typer af smartphones. Underviserne giver udtryk for, at de ikke ønsker at spamme deres studerende, idét de antager, at de studerende i forvejen modtager mange mails på samme måde, som de selv gør. All s til hold forudsætter, at der oprettes relevante og målrettede distributionslister Der er forskellige oplevelser af, hvordan mailkorrespondancen mellem studerende og undervisere fungerer, og om det er tilfredsstillende. For nogle fungerer det optimalt, andre giver udtryk for at få meget sene svar, og nogle gange slet ikke at få svar. Undervisere får mange s dagligt fra studerende, kolleger og andre afdelinger og det er vanskeligt at imødekomme de studerendes forventning om at få svar med det samme. Paradokset er, at de studerende selv forventes at tjekke deres mail dagligt. De studerende efterlyser ensartet praksis for undervisernes mailhåndtering: hvornår kan man forvente at få svar, må man skrive besked til underviseren på Facebook eller sende en sms? Ikke desto mindre giver flere studerende udtryk for, at de faktisk gerne vil have vigtige oplysninger sendt til deres stud.ucl-mail. Det er rart at have fornemmelsen af, at man får målrettet information. Og der er en tryghed i, at de ikke overser eller mister vigtig information fra deres uddannelse: fx om eksamen, tilmeldinger til moduler, praktikinformation og andet. En mail kan man genfinde i sin indbakke mens man langt fra kan være sikker på at genfinde en besked på Fronter. Samlet set er der altså et paradoks i, at de studerende på den ene side forventes at tjekke deres stud.ucl-mail men ikke modtager særlig mange mails fra UCL. Det er en ond cirkel: man får ikke relevant info på mail > man tjekker derfor ikke sin mail særlig ofte > studiestedet ved, at mailen ikke tjekkes og vælger derfor andre kanaler > man får ikke relevant info på mail osv. 3.6 Stud.ucl.dk Helt generelt har studienettet stud.ucl.dk ikke fodfæste på uddannelserne. Platformen anvendes primært til at håndtere tilmeldinger og bruges derudover kun i ringe grad til nyheder og anden information. Enkelte studerende bruger stud.ucl.dk, når de skal opsøge formalia fx bekendtgørelser og studieordninger. De studerende oplever ikke, at det er et nødvendigt medie at holde sig opdateret i, om end de anerkender, at der muligvis ligger side 15

16 nyttig viden. Desuden har de vanskeligt ved at skelne ucl.dk fra stud.ucl.dk og for medarbejdernes vedkommende også fra mit.ucl.dk. 3.7 ucl.dk Den eksternt rettede hjemmeside har også trafik fra UCL s nuværende studerende. Primært som genvej til at logge på Fronter. Men også formalia omkring uddannelsen opsøges her. En brugertest på sitet fra maj-juni 2015 viser, at en del studerende tilgår fx stud.ucl-mail og kontaktoplysninger via ucl.dk. 3.8 Infoskærme De studerende overser i vid udstrækning infoskærmene, hvilket har flere årsager. Dels hænger de ofte som del af en plakatjungle, og i nogle tilfælde hænger skærmene uhensigtsmæssigt eller direkte ude af synsfeltet. Det er også værd at hæfte sig ved, at budskaberne ofte taler forbi de studerende. De ser ganske enkelt ikke sig selv som del af målgruppen for det, som nogle betragter som generel UCL-information. Samtidig udnyttes potentialet som lokal nyhedskanal ikke i tilstrækkeligt omfang. Fx efterlyses appetitvækkere til nyheder og information, som efterfølgende kan læses i sit fulde omfang på fronter. Fx om tilmeldingsfrister, bekendtgørelser, nyt fra uddannelsen (ny uddannelseschef/ny organisering). 3.9 Opslag og plakater Uoverskuelige opslagstavler er en hindring for at få budskaber ud. De er mest velegnede til at reklamere for sociale aktiviteter. Til gengæld er plakater på toiletdørene (Flush-Ads) en effektiv kanal. side 16

17 4. Pointer og anbefalinger særligt for Pædagoguddannelsen i Jelling 4.1 Metode og data Stud_PULS-målingerne viser, at hhv. 34 og 30 % for hhv og 2014 finder informationsniveauet velfungerende. 6 Der er hhv. 150 og 135 studerende, der har svaret på disse spørgsmål, svarende til en svarprocent på hhv. 70 og 58 %. Referater fra stud_puls-dialogmøder, årgangsmøde og holdbesøg viser, at de studerende oplever en uensartet praksis i Fronter, ligesom det er et problem, at studieaktivitetsplanen ændres løbende. Der er behov for at få afklaret betydning og status for begreber som studieaktivitetsplan, studieteam, team, uddannelsesmentor og vejleder. HR og Kommunikation har på baggrund heraf gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende. Her kobles en række scenarier med tilgængelige medier. I alt 45 studerende besvarede her spørgsmålet Hvordan holder du dig opdateret om dit studie?. Her indgik såvel platforme, der er stillet til rådighed af UCL (fx Fronter og stud.ucl.dk) som uformelle kanaler (fx sms og Facebook). Resultatet af voxpoppen blev sammen med pointerne fra stud_puls-undersøgelsen forelagt fire pædagogstuderende gennem kvalitative interviews. Sideløbende er der gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt de uddannelsesfaglige medarbejdere (8 besvarelser ud af 9 mulige). Set fra uddannelsens perspektiv undersøges samme spørgsmål, som de studerende har fået. På baggrund heraf har tre uddannelsesfaglige medarbejdere deltaget i kvalitative interviews. 4.2 Særlige observationer Fronter Fronter er nødvendig at bruge for at kunne gennemføre uddannelsen, men studerende og medarbejdere er enige om, at Fronter ikke fungerer optimalt. Fronter opleves som uoverskuelig og uensartet brugt. Man skal igennem mange mapper og rum, før man finder sit materiale. Der er for meget materiale, og stort og småt i beskedstrømmen gør, at relevante beskeder forsvinder for hurtigt fra forsiden og mudrer informationsstrømmen. Det er et problem, at der ikke kan linkes fra beskeder til indhold i mapper. Der angives i stedet en sti, som skal huskes for at komme rigtigt frem (hold X > mappe XX > mappe xxx osv. ). Der efterlyses en app til Fronter, som kan gøre informationen her mere tilgængelig. En studerende har en app, som imidlertid ikke fungerer optimalt, og som ikke længere kan findes i App-store eller Google Play. Noget tyder på, at gruppen af mandlige studerende, som ikke kommer fra gymnasiet, men typisk kommer med en praktisk baggrund, har særlig svært ved at blive fortrolige med Fronter. De er afhængige af, at der er medstuderende, som videreformidler nødvendig 6. UCL s målsætning er 60 % side 17

18 information til dem via fx Facebook. De har særligt behov for introduktion til Frontersystemet - også kontinuerligt igennem uddannelsen. Udfordringer i Fronter har været tilbagevendende gennem årene, og forsøg på at ændre og udvikle platformen har involveret både studerende og medarbejdere. Blandt de studerende er indtrykket, at det jo nok er for dyrt at udskifte. I referater fra holdmøder og dialogmøder fremgår også flere gange i konklusionerne, at det er aftalt, at de studerende selv skal tage initiativ til at ændre og udvikle Fronter. Anbefaling Indfør tydelig ansvarsfordeling omkring Fronter, som gør det klart, at de studerende forventes at holde sig opdateret via Fronter, og at Pædagoguddannelsen i Jelling har ansvaret for, at de studerende kan holde sig opdateret med relevante informationer og materialer via Fronter Stud.ucl.dk Mange studerende kender ikke stud.ucl.dk, og der sker ingen introduktion eller henvisning dertil fra underviserne. Direkte adspurgt gætter de studerende på, at der formentlig ligger studierelevante informationer eller services på stud.ucl.dk. Men det putter sig blandt megen information, som ikke er målrettet den enkelte uddannelse. Studieaktivitetsplan Underviserne udarbejder i samarbejde med en teamkoordinator en studieaktivitetsplan for hvert modul, som de studerende herefter tilgår på Fronter. Ændringer i planen meddeles if. undervisere som besked på Fronter. Det er ikke muligt at ændre selve planen i Fronter, i stedet skal filen rettes og uploades påny. Nogle undervisere markerer ændringer med rød tekst, så det er muligt at se, hvad der er ændret. De studerende oplever imidlertid, at der kommer mange rettelser i planen, som man ikke umiddelbart kan finde, og som ikke varsles. De er nødt til at sammenligne versioner af planen, for at finde ud af hvad der gælder. Det giver også frustrationer, når der mangler information i planen, og de studerende selv skal være opsøgende i forhold til underviserne: Det kan være nødvendigt at kontakte underviser for at få lokaleinformation og info om hvilket stof, der skal forberedes. Underviserne peger på, at informationen ofte findes på Fronter, men at den er svær at finde og derfor opleves som for sen. Anbefaling Det bør sikres, at de studerende nemt kan se, hvad der er ændret i planen, og at information om, at der er ændringer, meddeles i god tid. Fx i forbindelse med undervisningen side 18

19 Det opleves som bøvlet at komme til at tjekke sin stud.ucl-mail, som man tilgår via login i Fronter og nyt login til mail. Studerende har vanskeligt ved at tilknytte mailen til deres mobiltelefoner og manglen på integration gør, at mange bruger deres private mail, når de kontakter underviserne. De studerende vil imidlertid gerne modtage s med vigtige informationer. En underviser fortæller, at hun besvarer mails fra private -adresser, men kun starter ny korrespondance til stud.ucl-mailen. Savner mulighed for at sende til hold. En studievejleder tyer til almindelig post, hvis hun skal sende vigtig besked til studerende, fordi hun ikke kan regne med at stud.ucl.dk-mailen bliver læst. Når der sendes , fx i forbindelse med valgmoduler (her er det opfattelsen, at der kan sendes holdvise s), følges det op af en besked på Fronter, om at der er kommet en e- mail til de studerende. Sen eller manglende information Den igangværende implementering af ny pædagoguddannelse er skyld i, at de studerende modtager information for sent. De studerende oplever desuden, at mange spørgsmål besvares med Det ved vi ikke. Det opleves uprofessionelt og gør de studerende usikre. I forbindelse med praktik skal de studerende fx i god tid vide, hvornår den ligger, så de kan nå at spare SU op. Der er eksempler på, at praktikken er blevet udsat flere gange. Anbefaling Når der er spørgsmål, som underviserne ikke selv kender svaret på, bør de studerende som minimum få at vide, hvornår de kan forvente en afklaring Eksamen og Wiseflow Studerende er glade for at aflevere opgaver i Wiseflow, ikke mindst fordi man får en kvittering for sin aflevering. Klar forbedring i forhold til Fronter, hvor man skal tage et billede af skærmen som dokumentation for, at man har afleveret. Nogle opgaver skal sågar afleveres per mail De studerende oplever Wiseflow som en redningsplanke. Der ligger retningslinjer om eksamen på Fronter, men de forekommer ikke opdateret i forhold til ny uddannelse. Anbefaling Overvej om Wiseflow kan håndtere flere afleveringer, end der p.t. er lagt op til Sikr at de studerende har adgang til opdateret information om eksamen og eksamenskrav, som gælder den udgave af studieordningen, de er på. Navngivning af dokumenter, som tydeliggør, hvem målgruppen er side 19

20 Facebook Facebook bruges til videreformidling af information til hold, specialiseringsgrupper osv. Nogle undervisere deltager i grupper og oplever fordelene ved at kunne følge med i arbejdet og kunne svare hurtigt på spørgsmål. Men som hovedregel er medarbejderne ikke med i de studerendes grupper på Facebook. Dog hører de om vilde diskussioner, som kan opstå, fx om praktikeksamen, som er noget helt nyt, og overvejer om det ville være en fordel, hvis underviserne deltog og kunne mane rygter i jorden. De studerende er med i flere grupper og følger med på fx Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jellings side og på Haveslænget UCL s side. Som noget særligt giver de pædagogstuderende i Jelling udtryk for, at de oplever, at Facebook-siden for uddannelserne reproducerer den lillebrorposition, som pædagoguddannelsen indtager på uddannelsesstedet i forhold til læreruddannelsen. De kan ikke se sig selv i opslag på siden og mangler den synlige anerkendelse som løftestang for en positiv selvforståelse som ligeværdige studerende. Anbefaling Facebook-redaktionen skal sikre, at de pædagogstuderende også føler sig repræsenteret på Facebook-siden. Tutorkorps Tutorerne spiller en vigtig rolle ved studiestart, men det står ikke klart, hvilke opgaver de løser forhold til introduktion eller vedligeholdelse af fx Fronter-kompetencer. Nye studerende oplever det som godt, hvis tutor også er med i Facebookgruppe, så man kan spørge vedkommende til råds. Anbefaling Det bør overvejes om tutorerne skal forankres tydeligere i forhold til særlige opgaver i forbindelse med studiestart, introforløb og også senere i uddannelsen i forhold til at agere ambassadører for fritidsliv, fester og så videre. Mentor, lektor, vejleder De studerende giver udtryk for begrebsforvirring over for, hvilken rolle underviserne spiller i forhold til dem. Hvornår er nogen mentor, hvornår lektor og hvornår vejleder? Underviserne fortæller, at der er to mentorer (som er uddannelsesfaglige medarbejdere) tilknyttet hvert hold. Mentor udfylder en klassisk klasselærer -funktion, underviser hver uge på holdet, har samtaler med de studerende og står for modulgodkendelserne. Mentor underviser desuden i metode, akademisk skrivning etc. Både studerende og undervisere anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at mentor skifter i løbet af uddannelsen. Der er ingen garanti for kontinuitet, selvom det if. begge parter er en stor fordel, hvis der opstår et godt kendskab mentor og studerende imellem. side 20

21 En studerende fortæller, at hun har haft 5-6 forskellige mentorer/kontaktpersoner, og at praktikvejleder er den eneste, som opleves som stabil. Men det er forskelligt fra underviser til underviser, hvor tilgængelige de er og ønsker at være, om de har mange telefonsamtaler, sender sms er og generelt har en åben dør. De studerende synes at henvende sig til den underviser, de er mest trygge ved i forbindelse med både faglige spørgsmål ( Hvad betyder inklusion egentlig? ) og ved personlige eller praktiske problemer. Det er ikke nødvendigvis den aktuelle mentor. Anbefaling Lav tydelig varedeklaration for indgange til vejledning, funktioner og faciliteter fx Study Support, mentorer, studie-servicedesk mv. Forhold mellem lærer- og pædagoguddannelse I Jelling er der en særlig udfordring i forhold til at justere prestigeforholdet mellem de to uddannelser. De pædagogstuderende indtager af sig selv en underdog-position, som har betydning for såvel selvforståelse som adgang til information og ledelse. De pædagogstuderende føler sig udgrænset i forhold til synlighed (Facebook osv.) og lokaler (primært P-bygning). De deltager i mindre grad i idræts- og andre extracurriculære aktiviteter, har ikke noget DSR, ingen studieassistenter og ikke nær så godt fat i tutorerne. Til gengæld ønsker de, at der bliver gjort mere for, at de to faggrupper bliver bedre til at samarbejde - fordi de skal gøre det, når de kommer ud i praksis. En refleksion, som er fraværende (ligesom pædagoguddannelsen som helhed) under interview med lærerstuderende. Det lader til at gælde særligt for pædagogstuderende, at der er behov for, at underviserne går foran og deltager i og opfordrer til deltagelse i aktiviteter som fx Jellingløbet. Livsstilen for pædagogstuderende er anderledes end for lærerstuderende de er ældre og har ofte børn og derfor skal der mere til at engagere dem uden for studietiden. De er mere tilbøjelige til at vælge at bruge deres skemafri tid til lønarbejde i stedet for studieaktiviteter af mere fluffy karakter. Anbefaling Vær opmærksom på de to typer af studerende og arbejd bevidst med de pædagogstuderendes identitet og berettigelse på studiestedet Praktisk info og nyheder fra uddannelsen De studerende ser infoskærmene og vil gerne have information om aktuelle praktiske nyheder ( Husk tilmelding til modul på Fronter ) eller navnenyt her ( Ny uddannelseschef ). Men også på Fronter, hvor de forventer at kunne finde den type information. Plakater ses især på toiletterne (Flush Ads), men der bliver trods alt lagt mærke til plakater for de lokale festplakater og plakater for fredagsbaren Underhuset. side 21

22 5. Pointer og anbefalinger særligt for Læreruddannelsen i Jelling 5.1 Metode og data Stud_PULS-målingerne viser, at hhv. 28 og 32 % for hhv og 2014 finder informationsniveauet velfungerende. 7 Der er hhv. 37 og 72 studerende, der har svaret på disse spørgsmål, svarende til en svarprocent på hhv. 46 og 53 %. I referater fra stud_puls-dialogmøder og tilhørende udviklingsplaner omtales særligt, at Fronter er uoverskueligt, delvist pga. uensartet praksis fra undervisernes side, ligesom der gives udtryk for manglende information om tværprofessionelt modul (TPM). At der er udfordringer vedrørende Fronter, kommer også til udtryk i uddannelsens afrapportering vedrørende undervisningsmiljø for såvel 2013 som Her udpeges ledelse og pædagogisk it-ansvarlig som ansvarlige for at forbedre information og kommunikation, fx i standardrum i Fronter. HR og Kommunikation har på baggrund heraf gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende. Her kobles en række scenarier med tilgængelige medier. I alt 28 studerende besvarede her spørgsmålet Hvordan holder du dig opdateret om dit studie?. Her indgik såvel platforme, der er stillet til rådighed af UCL (fx Fronter og stud.ucl.dk) som uformelle kanaler (fx sms og Facebook). Resultatet af voxpoppen blev sammen med pointerne fra stud_puls-undersøgelsen forelagt tre lærerstuderende gennem kvalitative interviews. Sideløbende er der gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt de uddannelsesfaglige medarbejdere (10 besvarelser ud af 11 mulige). Set fra uddannelsens perspektiv undersøges samme spørgsmål, som de studerende har fået. På baggrund heraf har to uddannelsesfaglige medarbejdere deltaget i kvalitative interviews. 5.2 Særlige observationer Fronter Fronter er helt central for kommunikation og information om uddannelsen for de studerende. Det bekræfter såvel voxpop som interview med studerende og undervisere. For at holde sig opdateret skal man kigge på Fronter hver dag. Fronter opfattes imidlertid ikke som en hensigtsmæssig kommunikationskanal. De studerende oplever, at Fronter bruges forskelligt fra underviser til underviser og fra modul til modul, selv om der på uddannelsen er lagt op til en ensartet indretning og mappestruktur. De føler sig nogenlunde sikre på, at informationerne ér der, men har svært ved at finde dem. Studerende kan opleve, at frister for fx tilmelding til praktik pludselig annonceres med en uges varsel. Men faktisk ligger der en tidsplan i et særligt Fronterrum om praktik, hvoraf fristen har fremgået hele tiden. Samstemmende mener underviserne, at informationen ofte ér rettidig, men at den først ses af de studerende for sent. Når der er mange rum og flere 7. UCL s målsætning er 60 % side 22

23 platforme at orientere sig i, kan det opleves, som om informationen kommer for sent. Problemet ville være mindre, hvis det fremgik, når der var kommet noget nyt i rummene - en mulighed for at sætte en notifikation op. De studerende efterlyser en frist på fx 14 dage til praktiktilmelding - dvs. at der er brug for en påmindelse, eftersom fristen er meldt ud ved modulets eller måske endda årets start. Det er vigtigt, at Startsiden indstilles rigtigt fra studiestarten, så man får nyheder fra de rum, man er tilmeldt. Men samtidig er der så mange nyheder, at de hurtigt presser de foregående ud. Startsiden viser som standard kun fem nyheder. Få studerende ved, at man kan ændre dette til flere, fx 20. Indtrykket er, at de studerende mest orienterer sig på holdrum og mindre på startsiden, hvor mange administrative nyheder formidles. Det kan forklare, hvorfor vigtige informationer til de studerende fra fx Studieadministrationen opleves at komme for sent. De studerende oplever, at relevant information, som er målrettet netop dem, drukner i opslag, som forekommer irrelevante, fx jobopslag, arrangementer og lignende, som måske er relevant for studerende på en anden årgang, men som hurtigt opfattes som støj, der derfor skal sies fra. De studerende opfatter nemlig ikke Fronter som en nyhedskanal. Det er et sted, hvor de kommer efter noget bestemt, med et bestemt formål for øje. Fronteradministrator bekræfter, at problemet er, at Fronter ikke er en kommunikationskanal, selvom det også er en funktion, systemet udfylder i UCL. Nogle studerende har fra studiestart tillagt sig gode studievaner med bookmark ede sider, nedskrevne koder og log-in, samt gemte adgangskoder i browseren, som gør det lettere at tilgå Fronter. Men der gives for lidt introduktion til Fronter til, at alle når at få de gode vaner indarbejdet. Anbefalinger Gentag introduktion til Fronter efter en uge, en måned osv. En oplagt opgave for studieassistenterne Kompetenceløft af undervisere til hensigtsmæssig brug af Fronter Uddannelsesplan og skema i WebUntis De studerende udarbejder sammen med underviser ved modulets start en uddannelsesplan for modulet, som derefter ligger i Fronter. Sker der ændringer i planen, lægger underviser en ny plan på Fronter, men det er ikke altid til at regne ud, hvori ændringen består. De studerende behøver ikke orientere sig i WebUntis. Har kun få undervisningsgange, så de ved fra uge til uge, hvornår de skal til undervisning. Desuden minder de studerende hinanden om særlige kurser eller skemaændringer på Facebook. Disse fremgår af en plan for hele året. Anbefaling Ved ændringer i uddannelsesplanen skal det tydeligt fremgå, hvori ændringen består, så de studerende ikke skal sammenligne versioner side 23