NYT FRA DIN REVISOR - DECEMBER 2013

Transkript

1 NYT FRA DIN REVISOR - DECEMBER 2013 Er kreditklemmen overstået i Danmark... side 4-5 Intet er så godt, at ingen klager; intet er så skidt, at ingen takker side 6-7 Ændringer i selskabsloven fra årsskiftet... side 8-9 Skattemæssige afskrivninger på driftsmidler... side Det bemærkes... side 12

2 Døm ikke manden Værkets begyndelse og afslutning kræver mesteren, det mellemliggende kan enhver gøre Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Kravet om kvalitet og gennemsigtighed gennemsyrer vores samfund. Dette gælder, uanset om vi køber en bakke leverpostej eller en revisionspåtegning - uden at sammenligne disse to produkter i øvrigt. Når kunden inde i slagterens butik står med en bakke af den bedste, fedtfattige leverpostej klar til afregning, er der krav om mærkning af leverpostejen. Hvem har lavet den? Hvad er den lavet af? Er den økologisk? Ude bagved i slagterforretningen, hvor leverpostejen er opstået som produkt af blandt andet en gris, der har måttet lade livet for slagterens kniv, er der krav til kvalitet. Hvordan er råvarerne opbevaret, er hygiejnekravene overholdt, er der opsyn med lærlingen, der har puttet ingredienserne ned i hakkemaskinen? Alt dette skal dokumenteres. Inden grisen kom frem til slagteren, har der været krav til vognmanden - og krav om dokumentation for, hvordan grisen blev transporteret. Der har været krav til landmanden, der har opfostret grisen - og han skal dokumentere, hvordan grisen er blevet opfostret og med hvad. Vi er nu tilbage ved producenten af foderet til grisen - fortsæt selv. Vi kender alle til nutidens krav til dokumentation fra jord til bord. Hvis man læser artiklen om kvalitet i dette nummer af FA- CIT, vil man vide, at der såmænd ikke er den store forskel i udførelsen af kvalitetskontrollen alligevel. Hos slagteren er det veterinærfolk, der kommer på besøg. Hos os revisorer er det revisorer og jurister med godt kendskab til faget, der kigger os i kortene. Vi skal - slagtere som revisorer - kunne dokumentere en masse forhold, der vedrører vores kvalitet. Slagteren har en smiley hængende i vinduet. Sådan en har vi ikke (endnu). Vi har til gengæld nogle krav om gennemsigtighed, der skal offentliggøres på vores hjemmeside, hvis vi har offentligt interessante kunder. Det kan bestemt ikke afvises, at vi inden for en overskuelig fremtid som revisorer får en ordning, der ligner smiley en henne hos slagteren. Der sker fejl alle steder - men der er forskel på sjuskefejl og andre fejl.

3 på hatten Side 3 Hvis mekanikeren glemmer at skrue bundproppen fast på bilen efter olieskift, kan vi stå med en ødelagt motor. Den kan erstattes, og mekanikeren har formentlig en forsikring mod denne slags fejl. Hvis vi overser en detalje, der gør, at vores revisionspåtegning ikke er rigtig, kan en aktionær eller et pengeinstitut stå med et tab. Det kan vi være pligtige til at erstatte, og vi skal ligefrem være forsikrede mod den slags. Fælles for mekanikeren og revisoren er, at hvis mekanikeren bevidst skruer bundproppen halvt på i stedet for helt, eller vi bevidst misinformerer om den nævnte detalje, dækker forsikringen ikke. Vi skal opføre os fornuftigt - men for at erstatte tab, skal vi have begået fejl; fejlen skal hænge sammen med brugerens postulerede tab - og vi skal have opført os fagligt uansvarligt. Naturligvis er det en god ide at give iværksættere mulighed for at starte op uden den personlige hæftelse i et selskab med 1 krone i egenkapital. Man skal huske, at der nok ikke fås megen leverandørkredit eller større banklån med en egenkapital i den størrelse - så træerne vokser heller ikke her ind i luftlag, der ikke kan ses fra jorden eller ud ad vinduet i banklokalet. End ikke råvarerne til en bakke leverpostej kan indkøbes for 1 krone. For revisorer gælder, at kvaliteten skal være i orden i begyndelsen, i afslutningen - og så sandelig også i det, der ligger imellem disse to punkter. Uanset dokumentationer, smiley er og andet godt står vi foran sæsonen, hvor der serveres rigeligt med leverpostej og anden julemad. Måske skulle man bruge iværksætterselskaber som årets julegaveide? De er svære at pakke ind, men ikke udgiftskrævende. Det er i hvert tilfælde kun de færreste, der vilsætte pris på en indpakket leverpostej. Ingen er interesserede i at begå fejl - men alle ved også, at kvalitet og dokumentation af kvalitet er en stor opgave at leve op til og løse hver eneste dag. I FACIT beskæftiger vi os denne gang blandt andet også med de nye iværksætterselskaber. Det lyder jo ganske besnærende, at man for 1 rund krone kan få helt sit eget anpartsselskab registreret. Vi ønsker vores læsere en god jul og et glædeligt nytår oven på denne tur rundt i begreberne!

4 Er kreditklemmen o Danmark? Side 4 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor En af de mange gode nyheder om dansk økonomi er, at kreditklemmen samlet set synes at være overstået for banksektoren som helhed. En af de dårlige nyheder er, at der stadig er førende økonomer, der mener, det er et midlertidigt fænomen. Mange små og mellemstore virksomheder melder således fortsat om, at de i dag er mere presset på likviditeten end nogensinde. Det er der mange årsager til, men én af dem er, at der over de senere år er sket en opstramning af kreditbetingelserne i nogle af landets banker. I takt med at bankerne har nedbragt deres netto indlånsunderskud, er mange virksomheders kreditrammer blevet reduceret. Samtidig er sikkerhederne og/eller vilkårene blevet strammet op. Når bankerne begrænser kreditgivningen med mere, end den svage konjunkturtilstand kan begrunde, så kreditværdige låntagere ikke kan opnå finansiering af sunde projekter, er der tale om en kreditklemme. Det er vigtigt at have fokus på likviditet og soliditet samt i nogle tilfælde kapitaltilførsel som en afgørende forudsætning for at kunne starte en virksomhed eller fortsætte en virksomhed i vækst. Hvis man tror på budskabet om, at kreditklemmen generelt set er ved at være overstået, er det naturligt at undersøge mulighederne for at opnå bedre kreditvilkår. Vær velforberedt, når du går i banken Uanset om opgaven er at fremskaffe likviditet med bankens hjælp, eller om vejen går over de finansieringsmuligheder, Vækstfonden tilbyder, er det en ubetinget fordel at være velforberedt, når man møder sin bank - og det er en del af forberedelsen, at man kan beskrive virksomheden på en måde, så den er overskuelig og nem at forstå for finansieringskilderne. Det gælder, uanset om man skal have udvidet kreditten eller bare have den forlænget. Virksomhedsbeskrivelsen er et nøgledokument Man skal kunne se af virksomhedsbeskrivelsen, hvilke succeskriterier virksomheden har, om virksomheden har et indtjeningspotentiale, og

5 verstået i Side 5 hvordan pengene tjenes. Man skal kunne overskue den løbende likviditetsudvikling og den kommende periodes investeringer, og man skal kunne identificere de risici, virksomheden lever med. Man skal med andre ord kunne læse af virksomhedsbeskrivelsen, om virksomheden er værd at satse på og investere i - risikoen taget i betragtning. Cashflow, pengebinding, likviditet og soliditet er, sammen med de bløde værdier, en nødvendig del af beskrivelsen. Vækstfonden og EKF Virksomhedens budgetterede likviditetsbehov kan i nogle tilfælde afhjælpes med en af de ordninger, Vækstfonden tilbyder. Til mindre virksomheder med et lånebehov under 2 mio. kr. kan det være relevant at inddrage Vækstkaution i planerne. Hvis der er tale om et kreditbehov på mere end 2 mio. kr., kan Vækstlån være en del af finansieringspakken. Begge løsninger virker som en styrkelse af virksomhedens soliditet set med andre finansieringskilders briller. Vækstfonden tilbyder også at investere i virksomheder i vækst inden for udvalgte brancher. Hvis virksomheden er i færd med en international ekspansion, kan det være relevant at søge om Eksportkaution i EKF til dækning af kreditter til betaling af materiale, lønninger og leverancer. Alternativt er det værd at overveje en SMW-garanti, hvor formålet er at dække udgifter til at oparbejde enkeltordrer til udvalgte udenlandske kunder. Hver virksomhed har sine kendetegn og sine styrker og svagheder. Selv om tilsyneladende sammenlignelige virksomheder er inden for samme branchekode, vil de finansielle vilkår og løsningsmuligheder kunne være vidt forskellige. Revisor vil ofte kunne bidrage i processen med at identificere de redskaber, der er relevante og realistiske i virksomhedens bestræbelser på at opnå den nødvendige finansiering. Assistance med virksomhedsbeskrivelsen og dertil hørende budgetter og analyser er en naturlig del af revisors værktøjskasse.

6 Intet er så godt, at er så skidt, at ingen Side 6 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Når vores kunder får leveret en ydelse fra os som revisorer, forventer de kvalitet i alt ned til den mindste detalje. Dette kan de roligt forvente - for revisorer er som så mange andre erhverv underlagt ganske detaljerede kvalitetskrav. skal tilmeldes et offentligt system, der administreres af Erhvervsstyrelsen. Dette system sikrer, at vi har de lovpligtige forsikringer, at vi ikke har overforfalden gæld til det offentlige, at vi har opfyldt kravene til efteruddannelse - og at vi bliver set efter i kortene. Det er krav, der starter allerede i vores uddannelse som revisorer. Vejen frem gennem studierne, der munder ud i en revisoreksamen, hvorefter man må kalde sig statsautoriseret eller registreret revisor (med fællesmængden godkendt revisor ), er reguleret helt ned i mindste detalje. Som statsautoriseret revisionsfirma er vi underlagt nogle krav til kvalitet i vores arbejde. Disse krav er nedfældet i den danske lovgivning, og de er herudover - og ikke mindst - udtrykt i standarder og retningslinjer, der er udstedt internationalt og anses for god skik. Vi skal som revisorer dokumentere, hvilke love og standarder vores arbejde bygger på, vi skal opbevare dokumentationen i 5 år, vi skal deltage i tvungen efteruddannelse - og vi skal også kontrolleres. Kontrol af kvaliteten i revisorarbejdet sikres på den måde, at vi for at kunne praktisere som statsautoriserede revisorer De internationale standarder kræver, at vi allerede internt kontrollerer og dokumenterer vores egen kvalitet. Vi skal hvert år dokumentere, at vores kvalitetsstyringssystemer er opdaterede og overholdes - og vi skal periodisk gennemgå nogle af vores opgaveløsninger for at sikre, at kravene er overholdt. Herudover er vi medlem af RevisorGruppen Danmark, der gennem en årlig stikprøvekontrol sikrer, at vi overholder kravene og kan dokumentere det. Endelig har det offentlige kontrol med vores arbejde. Der er nedsat et såkaldt Revisortilsyn, som består af såvel revisorer som brugere af vores ydelser. Brugerne er udvalgt af forskellige erhvervsorganisationer, og herudover ledes Revisortilsynet af en formand, der er jurist. Revisorerne er i mindretal i Revisortilsynet.

7 ingen klager; intet takker... Side 7 Tilsynet med revisorerne sker ved, at Revisortilsynet råder over en større stab af revisorer og andre fagfolk, der periodisk sendes på kontrol ved alle Danmarks revisionsfirmaer. Disse kontrollanter udvælger nogle stikprøver og påser, at man har overholdt alle kvalitetskravene i love og standarder. På baggrund af en erklæring fra kontrollanterne vurderer Revisortilsynet derefter, om der er basis for en godkendelse af såvel det kontrollerede revisionsfirma som de enkeltpersoner, der er blevet kontrolleret i revisionsfirmaet. Kan der rejses kritik af kvaliteten af det udførte arbejde eller af dokumentationen herfor, kan Revisortilsynet sanktionere på flere måder: Revisornævnet består lige som Revisortilsynet af en juridisk uddannet ledelse, revisorer og brugere af revisorernes ydelser - og som i Revisortilsynet er revisorerne her i mindretal. Der er særlig bevågenhed i relation til revisionsfirmaer, der reviderer såkaldt offentligt interessante virksomheder, hvilket er eksempelvis børsnoterede selskaber og pengeinstitutter. Ud over den offentlige kontrol kan der forekomme kontrol fra internationale forbindelser, og der sker en involvering af vores brancheforening FSR - danske revisorer, hvis der er problemer med kvaliteten. En påtale af mindre væsentlige forhold En påtale med tilhørende fornyet kontrol En indbringelse for Revisornævnet Det er vigtigt at vide, at kontrollen sker efterfølgende, og ikke inden vores arbejde er afsluttet. Kontrollen inden afslutning af arbejdet (typisk afgivelse af vores erklæring) skal vi selv sørge for internt i revisionsfirmaerne - og i øvrigt også kunne dokumentere. Revisortilsynet kan således ikke udstikke bødeforlæg. Derimod kan indbringelsen for Revisornævnet resultere i alt fra en frikendelse via ganske velvoksne bøder til en fratagelse af retten til at være revisor. Endelig er det vigtigt at slå fast, at alle led i kæden er underlagt absolut og ubetinget tavshedspligt - ellers kan såvel frivillige som lovpligtige kontrolsystemer blandt revisorer ikke fungere.

8 Ændringer i selskab fra årsskiftet Side 8 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Fra 1. januar 2014 træder en række ændringer af selskabsloven i kraft. De væsentligste ændringer er nedsættelsen af minimumskapitalen for anpartsselskaber til kr. samt indførelsen af det såkaldte iværksætterselskab. Ændringerne er et resultat af den evaluering af selskabsloven, der blev planlagt i forbindelse med lovens vedtagelse i Nedsættelse af minimumskapitalen for anpartsselskaber Med selskabsloven fra 2009 blev minimumskapitalen for anpartsselskaber nedsat fra kr. til kr. Dette skete blandt andet for at følge tendensen i de øvrige EU-lande. Kapitalkravet på kr. er dog stadig højt i forhold til mange andre lande, og evalueringen af selskabsloven har ifølge Erhvervsstyrelsen vist, at nedsættelsen til kr. ikke har haft den ønskede effekt i form af flere selskabsstiftelser. På denne baggrund har Folketinget vedtaget en nedsættelse af minimumskapitalen for anpartsselskaber fra kr. til kr. Kapitalkravet for aktieselskaber vil fortsat være på kr. Ændringen bevirker, at det fra 1. januar 2014 vil være muligt at stifte et nyt anpartsselskab med en selskabskapital på kr. Tilsvarende vil det være muligt for eksisterende anpartsselskaber at nedsætte selskabskapitalen til kr. Det er væsentligt at være opmærksom på, at ledelsen fortsat er ansvarlig for at sikre, at selskabet har det nødvendige kapitalberedskab til opfyldelse af nuværende og fremtidige forpligtelser. Det vil således ikke i alle tilfælde være tilstrækkeligt blot at indskyde kr. i forbindelse med stiftelsen af et anpartsselskab. Iværksætterselskaber Fra årsskiftet vil det blive muligt at stifte et såkaldt iværksætterselskab med ned til 1 krone i selskabskapital. Selskabet er en særlig form for anpartsselskab og er derfor underlagt de samme regler som anpartsselskaber, når der ikke er fastsat særlige regler for iværksætterselskabet. Som modstykke til minimumskapitalkravet på kun 1 krone er iværksætterselskaber forpligtede til at henlægge mindst 25 % af selskabets overskud til en bunden reserve, indtil denne reserve og selskabskapitalen tilsammen udgør mindst kr. Som en yderligere begrænsning kan iværksætterselskaber først udlodde udbytte, når reserven og selskabskapitalen tilsammen udgør mindst kr. Dette gælder også de 75 %, der ikke henlægges til den bundne reserve. Der er dog intet til hinder for, at selskabets indehaver(e) modtager løn, såfremt vedkommende er ansat i selskabet. Når iværksætterselskabet har opsparet kr., vil der være mulighed for at konvertere selskabet til et almindeligt anpartsselskab, uden at der sker nogen ændring i CVRnummeret. Iværksætterselskabet gør det dermed muligt for iværksættere at opstarte virksomhed i et selskab, selv om man ikke besidder den nødvendige startkapital til at stifte et anpartsselskab. Ligesom ved aktieselskaber og almindelige anpartsselskaber er ledelsen i iværksætterselskaber forpligtede til at sikre, at selskabet har det fornødne kapitalberedskab, således at selskabet kan opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. For at gøre det synligt for omverdenen, at der er tale om et selskab med særligt lempelige kapitalkrav, skal iværksætterselskaber i deres navn enten benytte betegnelsen iværksætterselskab eller forkortelsen IVS.

9 bsloven Indførelsen af iværksætterselskabet skal ses i sammenhæng med, at det fra 1. januar 2014 ikke længere vil være muligt at stifte de såkaldte selskaber med begrænset ansvar ( SMBA er ), der ikke er omfattet af selskabslovens regulering og derfor heller ikke er underlagt et krav om minimumskapital. Dette berører dog ikke eksisterende SMBA er, der således kan leve videre efter årets udgang. Øvrige ændringer (kapitaltab, ejerbogen) Hidtil har et selskab været i en kapitaltabssituation, når egenkapitalen enten udgjorde mindre end halvdelen af selskabskapitalen, eller når egenkapitalen udgjorde mindre end kr. Dette gjaldt også i ApS er med en selskabskapital på kr., selv om disse ellers som udgangspunkt først ville være i kapitaltabssituationen, når egenkapitalen udgjorde mindre end kr. Som følge af nedsættelsen af minimumskapitalen for anpartsselskaber ophæves den absolutte bundgrænse på kr. imidlertid. Fra 1. januar 2014 skal der således først indkaldes til generalforsamling senest 6 måneder efter, at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, uanset om egenkapitalen i øvrigt udgør mindre end kr. På generalforsamlingen skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og stille forslag om eventuelle nødvendige foranstaltninger. Der er således fortsat ikke nogen pligt til at skulle reetablere kapitalen. Det afgørende er ikke foranstaltningerne, men at der sker en aktiv stillingtagen til situationen. Herudover ophæves blandt andet kravet om, at navnekapitalandele skal indføres i ejerbogen i nummerfølge fra årsskiftet (kravene om notering af kapitalejernes navn, adresse med videre gælder dog naturligvis fortsat), ligesom der foretages en længere række præciseringer af eksisterende bestemmelser i selskabsloven, herunder navnlig reglerne om fusion og spaltning.

10 Skattemæssige afsk på driftsmidler Side 10 Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent Der er i indkomståret 2012 og 2013 foretaget et par lovændringer vedrørende mulighederne for skattemæssig afskrivning på driftsmidler. Den første ændring er mulighederne for forhøjet afskrivningsgrundlag på nye driftsmidler, der er anskaffet i perioden 30. maj december Derudover vil de ændrede regler vedrørende afskrivning på vindmøller på over 1 MW ligeledes blive beskrevet. Forhøjet afskrivningsgrundlag på nye driftsmidler Ved den seneste skattereform blev der vedtaget et lovforslag, der medfører, at der ved køb af nye driftsmidler i perioden 30. maj december 2013 kan opnås et forhøjet afskrivningsgrundlag. I det første bindende svar bekræfter Skatterådet, at en demomaskine, der ikke har været anvendt til egentlig erhvervsmæssig drift af leverandøren, kan anses for et nyt driftsmiddel, og der kan dermed opnås forhøjede afskrivninger på maskinen. I det andet bindende svar kan Skatterådet ikke bekræfte, at der kan opnås et afskrivningsgrundlag på 115 % på et solcelleanlæg, som tidligere havde været anvendt til egentlig brug, og som derfor ikke var fabriksnyt. Indkøbet af nye driftsmidler skal indgå på en særlig driftsmiddelsaldo med 115 % af anskaffelsessummen. Det forhøjede afskrivningsgrundlag afskrives med 25 % om året svarende til den gældende afskrivningssats for almindelige driftsmidler. Der er på nuværende tidspunkt offentliggjort 2 bindende svar fra SKAT, der beskriver, hvad der forstås ved nye driftsmidler. Det forhøjede afskrivningsgrundlag medfører, at der opnås en skattebesparelse på kr. for hver kr.,

11 rivninger der investeres. Idet afskrivning på driftsmidler sker efter saldometoden, opnås den fulde besparelse først, når det indkøbte driftsmiddel er helt afskrevet. De forhøjede afskrivninger gælder ikke for personbiler, skibe og driftsmidler, der vælges straksafskrevet. Derimod vil en virksomheds køb af en varebil på gule plader være omfattet af det forhøjede afskrivningsgrundlag. Lovændringen omfatter heller ikke investeringer i infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid. For at undgå misbrug ved at driftsmidler udelukkende anskaffes for at opnå en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget og derefter videresælges, fremgår det af loven, at salgssummen forhøjes med 15 % for driftsmidler, hvor der ved købet er lagt 15 % til anskaffelsessummen. Afskrivninger på vindmøller Vindmøller afskrives som udgangspunkt som almindelige driftsmidler med en sats på højst 25 % årligt. Der er med virkning fra 1. januar 2013 gennemført en lovændring, der medfører, at vindmøller med en kapacitet på over 1 MW, der er anskaffet i indkomstår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere, kun kan afskrives med en sats på 15 %. Fra og med 1. januar 2013 er afskrivning på vindmøller på over 1 MW således omfattet af de samme regler som andre faste anlæg til fremstilling af varme og el (eksempelvis solcelleanlæg) med en kapacitet på over 1 MW. Der er dog den undtagelse, at andre driftsmidler omfattet af loven kan afskrives med 19 % i 2013, 17 % i 2014 og 17 % i Det er således først fra indkomståret 2016, at der udelukkende kan afskrives med 15 % på et solcelleanlæg på over 1 MW. Afskrivningssatsen på de 15 % gælder både ved køb af nye og brugte driftsmidler, hvilket skatterådet har bekræftet i et bindende svar. Skattemæssige konsekvenser ved salg og genkøb af vindmølle efter den 1. januar Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan få uheldige skattemæssige konsekvenser, såfremt man efter den 1. januar 2013 har solgt en vindmølle på over 1 MW og har anskaffet en ny vindmølle på over 1 MW. Denne problematik kan være gældende for en del skattepligtige, idet der ofte nedlægges eksisterende vindmøller i forbindelse med opsætning af nye vindmølleparker, og idet nogle af investorerne således både er sælgere og købere. Den solgte vindmølle vil blive behandlet efter de eksisterende regler om ophør, hvilket indebærer, at fortjenesten skal indtægtsføres i salgsåret. Idet købet af den nye vindmølle ikke er omfattet af de normale afskrivningsregler, kan anskaffelsessummen for den nye vindmølle ikke modregnes i den negative saldo (den opnåede skattemæssige fortjeneste), der opstår ved salg af vindmøllen. Salget bliver således skattemæssigt behandlet som ophør af virksomhed, selv om investoren fortsætter med en fuldstændig identisk form for virksomhed.

12 Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Aarhus Farum BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Åbyhøj Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg CENSUS Odense Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk GLB REVISION København Køge Januar Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus Ebeltoft Rønde Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Hadsund Aalborg Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Tørring Vejen Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Hvidovre Nielsen & Christensen Aalborg København Aars Partner Revision Brande Give Herning Ikast Ringkøbing Silkeborg Skjern Tarm Ejer af MR Revision Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup rgd revision Aarhus Hobro Hinnerup RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Tranberg Svendborg Rudkøbing Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Forlængede kredittider på momsafregning Momsen skal angives hver måned, hvert kvartal eller halvårligt alt efter størrelsen af virksomhedens årlige omsætning. Som led i regeringens vækstplan ændres disse afregningsperioder afhængigt af virksomhedens årlige omsætning, og der gives tillige ekstra kredit med hensyn til betaling. Omsætning under 1 mio. kr. Virksomheder med en omsætning under 1 mio. kr. afregner i dag momsen halvårligt. Det skal de fortsætte med. Fristen for at angive og betale vil stadig være 60 dage i Omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. Virksomheder med en omsætning mellem 1 og 15 mio. kr. afregner i dag momsen kvartalsvis. Det skal de fortsætte med. Med virkning fra 1. januar 2014 forlænges deres indberetnings- og betalingsfrist imidlertid fra de nuværende 40 dage til 60 dage, altså med 20 dage. Omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. Virksomheder med en omsætning over 15 mio. kr. er i dag omfattet af gruppen store virksomheder og afregner momsen månedsvis. Med virkning fra 2014 skal virksomheder, der har en omsætning mellem 15 og 50 mio. kr. i stedet afregne momsen kvartalsvis. Angivelses- og betalingsfrist er 60 dage efter afregningsperiodens udløb. Omsætning over 50 mio. kr. Virksomheder med en omsætning over 50 mio. kr. afregner i dag momsen månedsvis. Disse virksomheder skal fortsætte med at afregne momsen månedsvis med angivelses- og betalingsfrist senest 25 dage efter afgiftsperiodens udløb. Fordele og ulemper De kommende ændringer af reglerne for momsafregning vil være til fordel for langt de fleste små og mellemstore virksomheder, men for eksportvirksomheder og andre virksomheder med negativ moms er ændringerne en ulempe. Eksportvirksomheder med en omsætning under 50 mio. kr. bør derfor sikre sig, at de forbliver på månedsafregning. SKAT har oplyst, at de virksomheder, der bliver berørt af ændringen i afgiftsperioder og de forlængede kredittider, vil få skriftlig information herom. Energitunge virksomheder, der i dag får godtgjort energiafgiften månedsvis via momsangivelsen, fordi virksomheden er omfattet af gruppen store virksomheder, bør undersøge, om der skal indhentes en tilladelse til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter grundet ovenstående ændringer af afregningsperioder. De virksomheder, der i 2013 afregner hvert kvartal, skal indberette og afregne oktober kvartal 2013 efter de hidtidige regler. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Layout: Malene Fisker. Fotos: Taget i Vejle af Jette Schøler. Tryk: Kunst: Side 9 - P-huset Trondur af den færøske glaskunstner Trondur Patursson. Redaktionen er afsluttet den 13. november Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon revisorgruppen@revisorgruppen.dk