Input-output analyser for byggeriet
|
|
- Marie Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen
2 Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel 3 - Hvilke erhverv bidrager til produktivitetsstigninger i byggeriet?...13 Kapitel 4 - Udgør importen en stigende del af det danske færdige byggeri?...22 Kapitel 5 Hvad eller hvem bidrager til pris-stigningerne i byggeriet?...30 Teknisk appendiks
3 Forord Rapporten sigter på at fremme en diskussion af relevante økonomiske forhold og fakta vedrørende bygge- og anlægssektoren blandt fagfolk. Rapporten består alene af beskrivende statistik, men skal alligevel ses i relation til Erhvervs- og Byggestyrelsens overordnede målsætning om at bidrage til bedre og billigere byggeri. Rapporten er opbygget så de enkelte kapitler kan læses i sammenhæng eller hver for sig. De umiddelbare fortolkninger af resultaterne af beregningerne og analyserne i rapporten kan ikke nødvendigvis tages som udtryk for Erhvervs- og Byggestyrelsens endelige holdning. 1 I rapporten foretages en række beregninger og analyser på baggrund af input-outputtabeller. Vareog pengestrømme mellem forskellige erhverv, mellem erhverv og forskellige former for endelig anvendelse, og mellem indland og udland, kan beskrives ved såkaldte input-outputtabeller. Tabellerne har i sig selv interesse, men er i rapporten med visse antagelser anvendt til at foretage en række supplerende beregninger og undersøgelser af økonomiske forhold inden for det danske byggeri. Rapporten er udarbejdet af fuldmægtig Martin Rasmussen, fuldmægtig Kristian Henriksen og studentermedhjælper Rasmus Lundorff. 1 Bemærkninger kan gives til Martin Rasmussen ( mra@ebst.dk, tlf.: ). 3
4 Resumé Rapporten er delt op i 5 kapitler. Indledningsvis i kapitel 1 beskrives, hvordan input-outputtabeller overordnet kan forklare det økonomiske kredsløb. Det fremgår, at byggeriets samlede årlige produktionsværdi er 176 mia. kr. Heraf hidrører 83 mia. kr. varer og tjenesteydelser fra andre danske erhverv, og 21 mia. kr. hidrører fra importerede varer og tjenesteydelser. Beregningen sker ud fra en enkel input-outputtabel med kun to erhverv byggeri henholdsvis ikke-byggeri (resten af økonomien). I kapitel 2 undersøges, hvilke erhverv der leverer varer og tjenesteydelser til det færdige byggeri. De udførende byggeerhverv - murere, tømrer, elektrikere m.fl. leverer umiddelbart produktet byggeri. Alle erhverv er imidlertid indirekte med i processen, fordi byggeerhvervet er afhængigt af leverancer fra stort set alle andre erhverv. En af konklusionerne i kapitel 2 er, at 81 procent af alle leverancer til et nybygget hus i Danmark stammer fra Danmark. Heraf er 44 procent produceret i de egentlige byggeerhverv, mens de resterende 37 procent er produceret i andre erhverv. 19 procent af alle leverancer til et nybygget hus i Danmark er importeret. I kapitel 3 undersøges, hvilke erhverv inden for byggeriet der bidrager til produktiviteten inden for byggeriet. For nybyggeri er den samlede arbejdsproduktivitet steget med 16 procent i perioden For nybyggeri er arbejdsproduktiviteten i de egentlige byggeerhverv steget med 28,4 procent. Det er væsentligt mere end i den samlede byggeproces. I kapitel 4 undersøges, om importen er en stigende del af det danske færdige byggeri. Det er relevant at undersøge, fordi åbne danske markeder kan bidrage til et effektivt og billigt byggeri. Det skyldes, at forskellige aktører i byggeriet kan vælge mellem flere leverandører og selv er udsat for større konkurrence. Importen udgjorde en stigende andel af værdien af det færdige arbejde inden for alle dele af byggeriet i perioden Import af visse serviceydelser fx transport og finansiering steg meget, og importen af traditionelle (industri-)byggevarer steg ligeledes. I kapitel 5 undersøges prisudviklingen i byggeerhvervene og leverancerne til byggeerhvervene for perioden herunder prisforskellen mellem danske og udenlandske leverancer. Importen af udenlandske hjælpematerialer til byggeriet bidrager til at holde stigningen i byggepriserne nede. Leverancer af ydelser fra fx rådgivende ingeniører og arkitekter presser byggepriserne væsentligt op, mens leverancer af fx træindustri bidrager til at dæmpe byggeprisstigningerne. Inden for nybyggeri har prisudviklingen været nogenlunde lig forbrugerprisudviklingen. Forbrugerpriserne steg med 24 procent i perioden og for nybyggeri var prisstigningen 23 procent. Prisstigningen inden for renovering og anlægsbyggeri var på 36 henholdsvis 42 procent. For gørdet-selv-materialer har prisstigningen 14 procent. 4
5 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb Det fremgår af beregningerne, at: byggeriet særligt er afhængigt af varer og tjenesteydelser 2 fra andre erhverv. Det fremgår, at af byggeriets samlede årlige produktionsværdi på 176 mia. kr. 3, hidrører 83 mia. kr. fra varer og tjenesteydelser fra andre danske erhverv, og 21 mia. kr. hidrører fra importerede varer og tjenesteydelser. 4 byggeriets produkter nybyggeri, renovering 5 samt anlægsbyggeri 6 betragtes og anvendes som investeringer i andre erhverv eller af forbrugerne. Beskrivelse af input-outputtabel byggeri og ikke-byggeri I følgende analyse tages der udgangspunkt i en simpel situation for på en enkel måde at kunne beskrive økonomiske sammenhænge i byggeriet. Eksemplet er simpelt, fordi der kun analyseres på to erhverv byggeri og ikke-byggeri. Ikke-byggeri betragtes således til analysens formål som ét samlet erhverv. Byggeriet er defineret som de udførende eller egentlige byggeerhverv, det vil sige, murere, tømrer, blikkenslagere, totalentreprenører m.fl. Byggeriet omfatter ikke byggematerialevirksomheder som fx vinduesproducenter, teglværker og mineraluldsproducenter eller grossister/gør-det-selv-markeder. I beregningen er der foretaget en række aggregeringer i forhold til de mest detaljerede input-outputtabeller, som Danmarks Statistik udarbejder, jf. tabel 1. Tabel 1. Byggeriet i det økonomiske kredsløb - simpel input-outputtabel, 2004, mia. kr. løbende priser og mio. arbejdstimer Danske erhverv Anvendelse Produktionsværdi Byggeri Forbrug Investeringer Eksport I alt og lager Ikkebyggeri Danske erhverv Ikke-byggeri Byggeri Import Værditilvækst inkl. visse skatter I alt, produktionsværdi Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Løbende priser er anvendt. Rækkerne ikke-byggeri henholdsvis byggeri angiver, hvad produktionen i erhvervet ikkebyggeri henholdsvis byggeri anvendes til. Ikke-byggeri leverer for 685 mia. kr. hvert år til 'sig selv' 2 Begrebne varer og tjenesteydelser, input, hjælpematerialer, og leverancer anvendes som synonymer i nærværende rapport. 3 Alle beløb er ekskl. moms. 4 Tal fra Renovering og reparation anvendes som synonymer i rapporten. Reparationer og renovering kunne fx være, at der lægges et nyt tag på en ejendom. 6 Anlægsbyggeri er fx opførelse broer, anlæggelse af veje mv. 5
6 og for 83 mia. kr. til byggeriet, jf. tabel 1. Det drejer sig om leverancer eller hjælpematerialer, der anvendes i de to erhverv. Ikke-byggeri leverer for 883 mia. kr. varer til dansk forbrug. I alt producerer ikke-byggeri varer og tjenester for mia. kr., hvoraf mia. kr. leveres til endelig anvendelse. Endelig anvendelse er fx forbrug, der direkte skaber værdi (nytte) for borgerne i Danmark. De interne leverancer af hjælpematerialer erhvervene imellem er kun et middel på vejen til at skabe en værdi for borgerne i den sidste ende. Det fremgår endvidere af tabel 1, hvordan den samlede anvendelse af det danske erhvervs produktion ( =1.640) enten hidrører fra værditilvækst i de danske erhverv eller fra import af hjælpematerialer ( =1.640). Det betyder fx, at når en vare købes af danske forbrugere fra et dansk erhverv, så er en del af varen (svarende til værditilvæksten) skabt hos danske producenter og en anden del (svarende til importen af hjælpematerialer) skabt hos udenlandske producenter. Byggeriet leverer den største del af sin produktion som investeringer. 7 Kontorbyggerier, der leveres (produceres) af byggeriet, men som tages i brug og anvendes i andre erhverv, betragtes som en investering. Det samme gælder for boligbyggeri, anlægsbyggeri etc. Kolonnerne ikke-byggeri henholdsvis byggeri beskriver, hvorfra input til ikke-byggeri henholdsvis byggeri stammer. Ikke-byggeri producerer for mia. kr. Ikke-byggeri anvender for 685 mia. kr. input (hjælpematerialer) i form af varer og tjenesteydelser fra ikke-byggeri og for 47 mia. kr. fra byggeri. Derudover anvender ikke-byggeri for 312 mia. kr. importleverancer. Disse input bearbejdes i ikke-byggeri. Ikke-byggeri udbetaler løn til ansatte og skal forrente den indskudte kapital. Løn og forrentning udgør bruttoværditilvæksten. 8 Mange importvarer indgår ikke i produktionen i byggeri eller ikke-byggeri. Disse varer og tjenesteydelser leveres direkte til forbrug i Danmark. Det drejer sig om 76 mia. kr. Tabel 1 beskriver således et økonomisk kredsløb, fordi tabellen beskriver, hvorfra et erhvervs produktionsværdi stammer (de to første kolonner med tal), og hvad erhvervets produktion bruges til (de to første rækker med tal). Nederste række i tabellen angiver indsatsen af arbejdskraften i de to erhverv. Beregninger på baggrund af input-outputtabeller Input-outputtabeller anvendes ofte til forskellige økonomiske beregninger. For eksempel kan man benytte tabellerne til at beregne, hvor meget produktionen, værditilvæksten og beskæftigelsen stiger i de forskellige erhverv, hvis der skal produceres en enhed mere af en vare eller tjenesteydelse. Dette kunne fx være et hus svarende til ca. 2 mio. kr. flere boliginvesteringer. For at byggeriet skal kunne levere produktionen, kræves input fra ikke-byggeri. For hver mio. kr. byggeriet skal levere, kræves input for 83/173 = 0,48 mio. kr. fra ikke-byggeri. Der skabes for 68/173 = 0,39 mio. kr. større værditilvækst i byggeriet, og beskæftigelsen stiger med 1000*(284/173) = arbejdstimer pr. mio. kr. byggeri. 7 Investeringer er defineret som varer med en vis holdbarhed. 8 For simpelhed skyld er visse skatter også talt med i rækken for værditilvækst. Fx indeholder de 126 mia. kr. i kolonnen forbrugsmoms og punktafgifter på indenlandsk forbrug. 6
7 Hvis ikke-byggeri skal levere 0,48 mio. kr. input til byggeriet, kræver ikke-byggeri større input og højere beskæftigelse. Dette kræver igen leverancer fra de forskellige erhverv. På denne måde beregnes vare- og tjenesteydelsesstrømmene i hele økonomien, når et erhverv skal levere mere output. 7
8 Kapitel 2 - Hvem bygger? I dette kapitel undersøges, hvem der leverer til byggeriet. De udførende byggeerhverv murere, tømrer, elektrikere m.fl. leverer umiddelbart produktet byggeri. Indirekte er alle erhverv imidlertid med i processen, fordi byggeerhvervet er afhængigt af leverancer fra alle andre erhverv. Det kan være leverancer af egentlige byggematerialer som tømmer, halvfabrikata som vinduer, rådgivning fra ingeniører, eller generelle serviceydelser. En del af et byggeri består af importerede leverancer, fordi byggeerhvervene anvender importerede hjælpematerialer. Ud af 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser er der tre egentlige byggeerhverv. Det drejer sig om nybyggeri, reparationer samt anlæg. Desuden er der et konstrueret byggeerhverv, som indeholder indkøb af byggevarer til 'gør-det-selv-byggeri' 9. Det beregnes, hvor meget økonomisk aktivitet der skabes, hvis hvert byggeerhverv leverer for 1 mia. kr. ekstra investeringer. Det fremgår af beregningerne, at: 81 procent af alle leverancer til et nybygget hus i Danmark stammer fra Danmark. Heraf er 44 procent produceret i de egentlige byggeerhverv, mens de resterende 37 procent er produceret i andre erhverv. 19 procent af alle input til et nybygget hus i Danmark er importeret. Traditionelle byggevarer fra industrien udgør en stor del af leverancerne til byggeri. Byggeriet er imidlertid afhængigt af næsten alle erhverv i større eller mindre omfang. Anlægsvirksomhed er mere importtungt end nybyggeri, og anlægsvirksomhed er generelt meget afhængig af leverancer fra andre erhverv. Reparationsvirksomhed 10 er mere hjemmemarkedsorienteret og beskæftigelsestungt end nybyggeri og anlægsvirksomhed. En forholdsvis stor andel af værdien af reparationsvirksomhed stammer fra byggeerhvervet selv. Resultater Nærværende eksempler tager udgangspunkt i effekten af mere byggeri for 1 mia. kr. inden for nybyggeri, reparationsvirksomhed, anlægsvirksomhed, og gør-det-selv-byggeri. For så vidt angår nybyggeri er det således, at ud af en mia. kr. er 811 mio. kr. fremkommet ved ekstra værditilvækst i samtlige danske erhverv inkl. byggeerhvervene. Lidt over 81 procent af de nye bygningers værdi er derfor skabt i Danmark, mens lidt under 19 procent (189 mio. kr.) er importeret, jf. tabel 2 nedenfor. Ud af de 811 mio. kr. skabt i Danmark, er lidt over halvdelen (434 mio. kr.), skabt i det egentlige (udførende) nybyggerierhverv. Rådgivende ingeniører og arkitekter leverer værditilvækst for 76 mio. kr. 9 Se definition af erhverv i Danmarks Statistik Nationalregnskab Kilder og metoder, 10 Reparationsvirksomhed dækker blandt andet over renovering af enfamiliehuse, større ejendomme mv. 8
9 Ca. halvdelen af de importerede varer består af varer fra træindustrien og forskellige erhverv i metalindustrien. Byggeri for 1 mia. medfører, at der anvendes 3,17 mio. kr. arbejdstimer. Over halvdelen af timerne skabes i nybyggeriet, jf. tabel 2. Tabel 2. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra nybyggeri, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kroner Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv ,007 1 Fødevareindustri ,003 2 Anden metalindustri ,037 Træindustri ,016 Beton, cement, asfalt ,031 Byggematerialer af metal ,026 3 Anden industri ,008 4 Forsyning ,001 Nybyggeri ,567 Reparation ,004 Anlægsvirksomhed ,001 Materialer til gør-det-selv ,000 5 Anden handel ,022 Engroshandel, undtagen biler ,043 6 Transport, post og tele ,030 Post og telekommunikation ,014 7 Finansiering ,048 Rådgivende ingeniører, arkitekter ,099 Anden forretningsservice ,029 8 Offentlige og personlige tjenester ,003 9 Renovation, foreninger o.l ,011 I alt ,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Sammenlignet med nybyggeri kræver reparationsvirksomhed forholdsvis mange arbejdstimer, og mange af disse foregår i selve byggeerhvervet, jf. tabel 3 og 4. Det fremgår af tabellerne, hvad effekten er af større reparationsaktivitet henholdsvis anlægsaktivitet for en mia. kr. Reparationsvirksomhed kræver også en vis import. Således er 171 mio. kr. ud af 1 mia. kr. reparationer skabt gennem import, jf. tabel 3. 9
10 Tabel 3. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra reparationer, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kr. Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv ,003 1 Fødevareindustri ,001 2 Anden metalindustri ,015 Træindustri ,027 Beton, cement, asfalt ,011 Byggematerialer af metal ,012 3 Anden industri ,005 4 Forsyning ,001 Nybyggeri ,000 Reparation ,770 Anlægsvirksomhed ,001 Materialer til gør-det-selv ,000 5 Anden handel ,016 Engroshandel, undtagen biler ,035 6 Transport, post og tele ,020 Post og telekommunikation ,007 7 Finansiering ,022 Rådgivende ingeniører, arkitekter ,034 Anden forretningsservice ,012 8 Offentlige og personlige tjenester ,001 9 Renovation, foreninger o.l ,005 I alt ,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Anlægsvirksomhed er importtungt og kræver få arbejdstimer i Danmark sammenlignet med nybyggeri og med reparationer. Ser man alene på aktiviteten, der skabes i Danmark, foregår under halvdelen i selve anlægserhvervet (231 mio. kr. ud af 660 mio. kr. målt ved værditilvækst), jf. tabel 4. 10
11 Tabel 4. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra anlægsbyggeri, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kroner Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv ,016 1 Fødevareindustri ,007 2 Anden metalindustri ,051 Træindustri ,003 Beton, cement, asfalt ,041 Byggematerialer af metal ,056 3 Anden industri ,017 4 Forsyning ,002 Nybyggeri ,000 Reparation ,007 Anlægsvirksomhed ,408 Materialer til gør-det-selv ,000 5 Anden handel ,029 Engroshandel, undtagen biler ,049 6 Transport, post og tele ,042 Post og telekommunikation ,018 7 Finansiering ,078 Rådgivende ingeniører, arkitekter ,105 Anden forretningsservice ,043 8 Offentlige og personlige tjenester ,012 9 Renovation, foreninger o.l ,014 I alt ,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Effekten på den økonomiske aktivitet af, at der købes for 1 mia. kr. flere varer ind til gør-det-selvbyggeri fremgår af tabel 5. Hvor det af de andre tabeller fremgår, hvad effekten er ved at købe fx et færdigt hus, viser tabel 5, hvad effekten er af at købe dele til huset. Materialeindkøbene hidrører for 60 procents vedkommende fra danske producenter og skaber arbejdstimer. Arbejdstimerne skabes navnlig inden for handel og visse industrivirksomheder. 11
12 Tabel 5. Økonomisk aktivitet som følge af 1 mia. kr. ekstra gør-det-selv, særskilt på erhverv Værditilvækst Import Beskæftigelse Mio. kroner Mio. kr. Timer (1000) Andel 0 Landbrug mv ,003 1 Fødevareindustri ,009 2 Anden metalindustri ,118 Træindustri ,082 Beton, cement, asfalt ,057 Byggematerialer af metal ,016 3 Anden industri ,020 4 Forsyning ,003 Nybyggeri ,000 Reparation ,009 Anlægsvirksomhed ,002 Materialer til gør-det-selv ,000 5 Anden handel ,256 Engroshandel, undtagen biler ,258 6 Transport, post og tele ,059 Post og telekommunikation ,012 7 Finansiering ,051 Rådgivende ingeniører, arkitekter ,007 Anden forretningsservice ,023 8 Offentlige og personlige tjenester ,002 9 Renovation, foreninger o.l ,014 I alt ,000 Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et foranstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i nationalregnskabets erhvervsklassifikation. De særlige byggerelevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden Kilde: metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. 12
13 Kapitel 3 - Hvilke erhverv bidrager til produktivitetsstigninger i byggeriet? I dette kapitel undersøges, hvilke erhverv og i hvilket omfang der bidrager til produktiviteten 11 inden for byggeriet. Der undersøges fire erhverv nybyggeri, reparationer, anlægsvirksomhed, og gør-det-selv-byggeri. Produktivitet er i undersøgelsen defineret som arbejdsproduktivitet, det vil sige, værditilvæksten sat i forhold til beskæftigelsen. Mere konkret beregnes antallet af timer, der kræves for at udføre en bestemt mængde byggeri i to år 1994 og Beregningerne foretages dels for byggeerhvervet og dels for alle andre erhverv under ét. Hvis arbejdsproduktiviteten stiger, vil den krævede mængde arbejdskraft pr. ekstra produceret leverance falde. Beskæftigelsesændringen pr. produceret leverance beregnes for på den ene side nybyggeri, reparation, anlægsbyggeri og gør det selv-erhvervet og på den anden side for andre erhverv. Derved belyses, om produktivitetsstigninger stammer fra byggeerhvervene eller fra de andre erhverv, der leverer til byggeriet. En del tidligere produktivitetsanalyser 13 har alene fokuseret på de udførende byggeerhverv. I mange sammenhænge vil det imidlertid være relevant at undersøge produktiviteten i hele 'værdikæden', der ligger til grund for det færdige byggeri. Det er netop alle ressourcerne - såvel fra de udførende som fra de øvrige erhverv - der er bestemmende for byggeriets pris. Dette er navnlig interessant ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Input-output beregninger er hensigtsmæssige, når man vil undersøge produktiviteten i byggeerhvervet. Det er relevant at undersøge produktiviteten i alle erhverv, når man vil undersøge produktivitetsændringen i byggeriet som følge af industrialisering af byggeprocesserne. Industrialiseringen må forventes at medføre, at en stadig større del af byggeriet sker i industrivirksomheder. Det er formentlig i de industrialiserede arbejdsprocesser, at der sker en produktivitetsvækst. Det kan således tænkes, at en industrialisering af byggeprocesserne vil give udslag i en faldende målt produktivitet for de tilbageværende processer i byggeriet i de udførende byggeerhverv. Dette gælder også selv om de tilbageværende arbejdsprocesser hver for sig ikke bliver mindre effektive. Man kan således opstille en industrialiseringshypotese : En øget industrialisering i byggeriet vil medføre, at en stadig større del af det færdige byggeri foregår i erhverv, der leverer hjælpematerialer til de egentlige byggeerhverv, og produktiviteten vokser hurtigere for den samlede byggeproces end i de egentlige byggeerhverv. Det fremgår af beregningerne, at: 11 Produktivitet og arbejdsproduktivitet anvendes i nærværende rapport som synonymer. 12 Gældende for alle beregninger i dette kapitel er, at idet beregningerne tager udgangspunkt i data for to enkeltstående år og kan væsentlige ændringer eventuelt skyldes et særligt højt eller lavt tal i det pågældende år. 13 For eksempel Økonomi- og Erhvervsministeriet Bedre og billigere byggeri - Maj 2007, 13
14 Resultater For nybyggeri er den samlede arbejdsproduktivitet steget, således at der kræves 16 procent mindre arbejdskraft for en given mængde byggeri i 2004 i forhold til For nybyggeri er produktiviteten i de egentlige byggeerhverv steget, så arbejdskraftbehovet til et gennemsnitligt byggeri er reduceret med 28,4 procent i perioden Det er væsentligt mere end i den samlede byggeproces. De egentlige byggeerhverv leverer desuden en større del af det færdige byggeri. Industrialiseringshypotesen ovenfor er således ikke bekræftet i nybyggeriet. For reparations- og anlægsvirksomhed er industrialiseringshypotesen ikke afkræftet, idet begge erhverv producerer en faldende del af den samlede værdi af reparationsvirksomhed henholdsvis anlægsvirksomhed. Produktiviteten falder væsentligt i reparations- og anlægserhvervene. I reparations- og anlægserhvervet under ét er produktiviteten stort se uændret i perioden Nybyggeri Af tabel 6 fremgår beskæftigelsen og værditilvæksten for andre erhverv og byggeerhverv i 1994 og 2004, når nybyggeriet skal levere for 1 mia. kr. ekstra. Værditilvæksten og beskæftigelsen er fordelt på byggeerhvervene henholdsvis andre erhverv Over erhvervene skal værditilvæksten summere til den ene milliard, som byggeriet skal levere mere. Når der mangler ca. en procent, skyldes det, at en del af værdien af nybyggeriet stammer fra import, der ikke kan erhvervsfordeles, jf. den tekniske forklaring i tabelnoten og i sidste afsnit om tekniske detaljer. 14
15 Tabel 6. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra nybyggeri på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År År Beskæftigelse (1000 timer) År År Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv Ændret erhvervssammensætning Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt -0,049-0,253-0,160 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2 0,032-0,284-0,140 Ændret erhvervssammensætning 2-0,081 0,031-0,020 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Ændringen i beskæftigelsen skyldes to forhold. En del af beskæftigelsesændringen skyldes, at hvert erhverv bliver mere effektivt for en given produktion. En anden del af beskæftigelsesændringen skyldes ændret erhvervssammensætning, jf. tabel Byggeerhvervet anvendte færre arbejdstimer i 2004 i forhold til Det svarer til et fald på 25,3 procent. Det faldende arbejdskraftbehov skyldes, at byggeerhvervene er blevet mere effektive samtidig med, at byggeerhvervet har leveret en større del af byggeriets værdi. Der er tale om en stigning fra ca. 42,0 procent i 1994 til ca. 43,8 procent i Beskæftigelsesbehovet faldt med 28,4 procent på ti år. Det skete som følge af stigende arbejdsproduktivitet. Heraf kan man ikke udlede, at arbejdsproduktiviteten er steget med 28,4 procent. Det skyldes, at her måles beskæftigelse pr. mia. kr. værditilvækst. 16 Hertil skal bemærkes, at som følge af større produktion i byggeerhvervet har byggeerhvervet beskæftiget 3,1 procent flere. I erhvervene, der leverer til byggeerhvervet, steg beskæftigelsesbehovet 3,2 procent i perioden Disse erhverv har imidlertid samlet set beskæftiget færre personer, fordi disse erhverv har leveret en mindre del af værdien af det færdige byggeri. 15 Sondringen er lavet ved en almindelig standardberegning. 16 Arbejdsproduktiviteten er defineret reciprokt. Stigningen i arbejdsproduktiviteten er således 1/0,716=1,40 eller ca. 40 procent. 15
16 For erhvervene i alt faldt beskæftigelsesbehovet 16 procent. Heraf skyldes de 14 procent større produktivitet i de enkelte erhverv og 2 procent en ændring i erhvervssammensætningen. Reparationer Samme type beregninger er foretaget for erhvervet reparationsvirksomhed, jf. tabel 7. Det samlede beskæftigelsesbehov er steget med 4,4 procent i perioden Arbejdsproduktiviteten er faldet i den samlede udførelse af reparationsvirksomhed. Beskæftigelsesbehovet steg med 12,6 procent i reparationserhvervet for en given produktionsmængde. I de andre erhverv (leverende erhverv 17 ) steg beskæftigelsesbehovet med 2,1 procent. En stigende del af værdien af reparationsaktiviteten er blevet skabt i de andre erhverv. Den ændrede arbejdsdeling har betydet et samlet fald i beskæftigelsesbehovet på 3,5 procent det vil sige, at den ændrede arbejdsdeling øgede produktiviteten. Tabel 7. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra reparation på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År År Beskæftigelse (1000 timer) År År Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv Ændret erhvervssammensætning Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt 0,043 0,044 0,044 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2-0,021 0,126 0,079 Ændret erhvervssammensætning 2 0,063-0,082-0,035 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. 17 De leverende erhverv er erhverv som leverer til et andet erhverv. Det kunne fx være en murstensfabrikant, der leverer mursten til en murer (den udførende). 16
17 Anlægsvirksomhed For så vidt angår anlægsvirksomhed steg det samlede beskæftigelsesbehov med 4,9 procent i perioden , jf. tabel 8. Det skete som følge af faldende arbejdsproduktivitet. Arbejdsproduktiviteten faldt kraftigt i anlægserhvervet. Beskæftigelsesbehovet er steget med 37,7 procent for en given produktionsmængde. Det bemærkes, at faldet kan skyldes ændringer i den type anlæg, der er blevet produceret, jf. fodnote 12. Fx kan enkelte meget store anlægsprojekter, der er kapitalintensive, bevirke at produktiviteten er høj henholdsvis beskæftigelsesbehovet er lav i et givet år. Tabel 8. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra anlægsbyggeri på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År År Beskæftigelse (1000 timer) År År Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv Ændret erhvervssammensætning Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt 0,025 0,109 0,049 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2 0,017 0,377 0,121 Ændret erhvervssammensætning 2 0,008-0,268-0,072 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. Beskæftigelsesbehovet i de andre erhverv steg med 1,7 procent for en given produktionsmængde. En større del af værdien af anlægsaktiviteten skabtes i de andre erhverv. Den ændrede arbejdsdeling betød en stigning i arbejdsproduktiviteten, således at beskæftigelsesbehovet faldt 7,2 procent. 17
18 Indkøb til gør-det-selv-byggeri De egentlige byggeerhverv spiller ingen væsentlig rolle i beregningerne. For så vidt angår indkøb til gør-det-selv-byggeri faldt det samlede beskæftigelsesbehov med 11,6 procent i perioden , jf. tabel 9. Stigningen skyldes dels produktivitetsfremgang inden for hvert af erhvervene, der producerer varer og tjenesteydelser til gør-det-selv-byggeri, dels forskydninger mellem erhverv. Således leverede erhverv med høj arbejdsproduktivitet en større andel til forbrugerne. Tabel 9. Beskæftigelsesbehov i byggeriet ved ekstra leverance fra gør-det-selv på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Andre erhverv Byggeerhverv I alt Værditilvækst (mio. kr., 2000-priser) År År Beskæftigelse (1000 timer) År År Absolut ændring i beskæftigelsen i timer, i alt Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv Ændret erhvervssammensætning Ændring i procent af 1994-beskæftigelsen, i alt -0,117 0,007-0,116 Heraf som følge af Ændret arbejdsproduktivitet i hvert enkelt erhverv 2-0,084 0,166-0,082 Ændret erhvervssammensætning 2-0,033-0,159-0,034 Note 1: Anvendelsen af fastpristabeller betyder, at forskydninger mellem erhverv kan tolkes som mængdeændringer og ikke er påvirket af prisændringer. For at kontrollere for importens påvirkning er det antaget, at importen er produceret i Danmark. Restancen op til mio. kr. skyldes, at en del af værdien af byggeriet stammer fra ikke-varefordelt import. Note: 2 'Arbejdsproduktiviteten i hvert enkelt erhverv' er beregnet ved at antage konstant fordeling af værditilvæksten på erhverv. Ændringen som følge af 'erhvervssammensætning' skyldes, at fordelingen af værditilvæksten på erhverv ændres. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er anvendt. 18
19 Resultater for andre perioder Resultaterne af produktivitetsberegningerne for perioden er forskellige fra andre perioder, jf. figur 1. Figuren viser udviklingen i arbejdsproduktiviteten (værditilvækst pr. arbejdstime) for de tre udførende byggeerhverv. Figur 1. Arbejdsproduktiviteten 1 for byggeerhverv, , indeks 2000=1 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Nybyggeri Reparation Anlægsvirksomhed Note 1: Bruttoværditilvækst i 2000-priser pr. arbejdstime. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel nat07 og nat18, egne beregninger. Produktiviteten i byggeerhvervene har ikke udviklet sig jævnt henover perioden. I perioden har produktivitetsstigningerne for navnlig nybyggeri været høje, mens produktiviteten for anlægsbyggeri har været negativ. Produktiviteten reparationer har været nogenlunde konstant. 18 Der er udarbejdet tilsvarende beregninger for perioden Arbejdsproduktiviteten i de tre udførende byggeerhverv er for perioden lavere for nybyggeri og højere for reparationer og anlægsbyggeri. Nedenfor er anført resultaterne for perioden , der er væsentligt forskellige fra resultaterne for perioden Hvorfor produktivitetsstigningerne afhænger af, hvilken perioden man undersøger, er ikke et emne i denne sammenhæng. Det kan dog nævnes, at for nybyggeri kan der spores en tendens til, at produktiviteten stiger i perioder med højkonjunktur og falder/stagnerer i lavkonjunktur. Det er givetvis i høj grad udtryk for 'labour hoarding' altså det fænomen, at virksomhederne ikke skiller sig af med ansatte, før de er sikre på, at en lavkonjunktur er indtrådt og omvendt ved højkonjunktur. 19
20 Nybyggeri: Andre erhverv (leverende erhverv) havde en væsentlig produktivitetsstigning i perioden , således at der for det samlede byggeri (hele værdikæden) var samme produktivitetsgevinst som for perioden Det bemærkes, at fremgangen skete i de andre erhverv frem for i de udførende erhverv. Reparationer: Arbejdsproduktiviteten steg væsentligt både for de udførende erhverv og for de andre erhverv i perioden De udførende leverede den største del af værditilvæksten. Anlægsbyggeri: Arbejdsproduktiviteten steg både for de udførende erhverv og for de leverende erhverv i perioden Denne periodeafhængighed gør det således vanskeligere at drage konklusioner om produktiviteten. Det er forventeligt, at produktiviteten for de udførende erhverv svinger med konjunkturerne. Produktiviteten i de andre erhverv svinger også, om end ikke i samme 'fase', jf. beregningerne for nybyggeri. Overordnet kan det imidlertid konstateres, at både udførende og andre erhverv er med til at sikre produktivitetsgevinster. Der er ikke målbare tegn på, at industrialiseringshypotesen holder de udførende erhvervs andel af det samlede byggeri falder ikke generelt, og produktivitetsgevinsterne forekommer ikke udelukkende i de leverende erhverv Denne konklusion kan naturligvis ikke betragtes som et udsagn om, at det ikke kan betale sig at forsøge at udnytte industrielle metoder i konkrete byggerier blot at det ikke hidtil er gjort i stor skala. 20
21 Tekniske noter Måling af produktivitet I rapporten er produktivitet defineret som arbejdsproduktivitet det vil sige værditilvæksten sat i forhold til beskæftigelsen. Arbejdsproduktiviteten kan stige af flere grunde. Den kan fx stige ved bedre uddannelse, flere maskiner og mere teknisk udstyr til rådighed for hver beskæftiget eller ved bedre organisering af arbejdet. To forskellige erhverv kan af disse grunde ligeledes have forskellig målt arbejdsproduktivitet. Man skal således være opmærksom på, at erhverv med høj kapitalintensitet naturligt har en høj arbejdsproduktivitet. Det gælder også selv om beskæftigede i disse erhverv ikke nødvendigvis i sig selv er specielt produktive. Der findes andre måder at måle produktivitet på, der ikke blot fordeler al produktion på de beskæftigede. Det har ikke været formålet med dette kapitel at redegøre for disse metoder. Det har blot været meningen at måle produktiviteten i byggeriet ved hjælp af input-outputtabeller. Korrektion for ændrede importkvoter En del af værdien af det færdige byggeri hidrører fra import. Hvis importen udgør en større værdi af byggeriet i 2004 end 1994, er det en naturlig årsag til, at beskæftigelsen i danske erhverv falder. I beregningerne nedenfor er effekten fra importen på beskæftigelsesbehovet ved byggeri i Danmark 'renset ud'. Det er i beregningerne antaget, at de materialer, der rent faktisk blev importeret, alternativt er produceret i Danmark. Det er således en antagelse, at de importerede varer kan produceres med samme teknologi som danskproducerede varer fra samme erhverv. Sådanne beregninger kan udarbejdes, fordi importen kan fordeles på erhverv. En lille del af importen kan dog ikke erhvervsfordeles. Som det fremgår ovenfor, er andelen så lille, at det ikke har praktisk betydning for resultaterne. Konsekvensen af denne antagelse er, at det beregnede niveau for beskæftigelsen i Danmark er højere end det faktiske beskæftigelsesniveau. Beregningerne viser, hvor stor beskæftigelsen ville være, hvis der ikke kunne importeres materialer fra udlandet, og hvis de importerede varer skulle produceres med en teknologi i Danmark som de danskproducerede varer fra samme erhverv. Produktivitetsberegningerne målt i procent bliver således lettere at fortolke, fordi de ikke er påvirket af eventuelt ændrede importkvoter. Dataforbehold Produktivitetsberegninger baseret på nationalregnskabstal som input-outputtabellerne er del af skal tages med en del forbehold. For nybyggeris vedkommende skyldes det, at den producerede mængde i grove træk måles ved antal opførte kvadratmetre. Derved tages der ikke højde for, at byggeriets kvalitet forbedres. For reparationer og anlæg er mængdeudviklingen dannet ved at deflatere produktionsværdier i løbende priser med prisindeks, der kun i begrænset omfang tager højde for, at produktiviteten kan være steget. 21
22 Kapitel 4 - Udgør importen en stigende del af det danske færdige byggeri? Åbne danske markeder kan bidrage til et effektivt og billigt byggeri, fordi forskellige aktører i byggeriet kan vælge mellem flere leverandører og selv er udsat for større konkurrence. Byggeerhvervene importerer selv hjælpematerialer og de danske erhverv, der leverer til byggeriet, importerer hjælpematerialer. I tabellerne nedenfor beregnes importen, der skyldes en bestemt mængde byggeri 1 mia. kr. i faste priser. Importen beregnes i 1994 og 2004 og fordeles på varer og tjenesteydelser, det vil sige på de udenlandske erhverv, der producerer importvarerne. Ændringen i importen opdeles også i årsagen til ændringen. Importen ændres dels, fordi hver enkelt danske erhverv importerer en større del af sin egen produktionsværdi (importkvoterne ændres, fx hvis der anvendes mere importeret eksotisk træ i husene), og dels fordi erhvervsfordelingen ændres i Danmark. Det er en rimelig hypotese, at importen udgør en stigende del af værdien af det færdige danske byggeri. Fx kunne udviklingen af det indre marked i EU være årsag til stigende import, herunder specielt implementeringen af byggevaredirektivet 20 fra Som følge af direktivet standardiseres byggevarer blandt andet med det formål at lette den internationale handel. Det fremgår af beregningerne, at: Importen udgjorde en stigende andel af værdien af det færdige arbejde inden for alle dele af byggeriet i perioden Import af visse serviceydelser fx transport og finansiering steg meget, og importen af traditionelle (industri-)byggevarer steg ligeledes. Importen er generelt steget, fordi importkvoterne er steget, mens ændret erhvervsfordeling ikke har haft stor betydning. Hypotesen om stigende importindhold i byggeriet er derfor i et vist omfang bekræftet. Denne hypotese gælder navnlig for perioden EF-direktiv nr. 89/106/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer med de ændringer, som følger af EF-direktiv nr. 93/68/EØF om ændring af bl.a. direktiv nr. 89/106/EØF og bekendtgørelse nr. 118 af 16/02/
23 Resultater Nybyggeri Det fremgår af tabel 10, hvor meget hvert dansk erhverv producerer, når nybyggeriet skal levere for 1 mia. kr. ekstra i 1994 henholdsvis Tallene er målt i faste priser. Det vil sige som konstant mængde byggeri. Tabel 10 angiver importen fordelt på de udenlandske erhverv, der producerer importvarerne. Tabel 10. Import af forskellige varer ved ekstra leverance fra nybyggeri på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Produktionsværdi Import 2 Ændring i import I alt Heraf pga. 3 Produktionssammensæt Erhverv 1 Importkvoter ning 0 Landbrug mv ,0-0,1 0,1 1 Fødevareindustri ,7-1,9 0,3 2 Anden metalindustri ,5 5,2-2,7 Træindustri ,9 2,4 0,5 Beton, cement, asfalt ,3 3,2 0,1 Byggematerialer af metal ,6 4,4 0,2 3 Anden industri ,3 6,1 0,2 4 Forsyning ,2-0,3 0,0 Nybyggeri ,0 0,0 0,0 Reparation ,0 0,0 0,0 Anlægsvirksomhed ,0 0,0 0,0 Materialer til gør-det-selv ,0 0,0 0,0 5 Anden handel ,0 0,0 0,0 Engroshandel, undtagen biler ,5-0,4-0,1 6 Transport, post og tele ,9 4,7 0,3 Post og telekommunikation ,4 1,2 0,2 7 Finansiering ,9 6,5 0,5 Rådgivende ingeniører, arkitekter ,4-2,4 0,0 Anden forretningsservice ,8 2,8 0,0 8 Offentlige og personlige tjenester ,0 0,0 0,0 9 Renovation, foreninger o.l ,0-0,1 0,1 I alt Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et forstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i erhvervsklassifikationen. De særlige bygge-relevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Note 2: Ud over den viste tal, importeres varer, der ikke kan fordeles på erhverv. Værdien heraf udgjorde 7 mio. kr. i 2003, hvilket er et fald på 1 mio. kr. fra Note 3: For erhvervet i en konkret række viser tallene under Importkvoter effekten af, at de forskellige erhverv har ændret tilbøjelighed til at importere varer fra erhvervet i rækken. Tallene under Produktionssammensætning viser effekten af, at produktionsstørrelsen er ændret i de forskellige erhverv. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er brugt. 23
24 De yderste tre kolonner til højre viser ændringen i importen. Importen er angivet i alt og er endvidere opdelt i importkvote og produktionssammensætning. Kolonnen "Importkvoter" angiver, hvor meget importen ændrer sig som følge af, at hvert enkelt dansk erhverv ændrer importindholdet i produktionen. Til eksempel er tallet -0,1 for landbrug, således fremkommet ved at undersøge effekten af, at hvert af de 130 erhverv i inputoutputtabellerne har ændret importkvote. 21 Produktionssammensætningen angiver effekten af, hvor meget produktionen ændrer sig,som følge af, hvor meget de enkelte erhverv producerer hver især, når der bygges mere. Hvis erhverv, der generelt importerer mange hjælpematerialer, skal levere mere til det danske byggeri, vil importen stige. Hvis fx træhuse bliver mere efterspurgte på bekostning af murstenshuse, medfører det sandsynligvis, at træindustrien skal levere flere høvlede bjælker mv. til byggeriet. Hvis træ i højere grad importeres end mursten medfører dette, at importen alt andet lige stiger. Den samlede import steg fra 151 til 181 mio. kr. i perioden Det svarer til en stigning på 26,5 procent. Importen steg for de fleste varegrupper, herunder de fleste traditionelle (industrielle) byggevarer, men også for serviceydelser såsom transport og finansiering. Importen steg, fordi hvert af de danske erhverv havde en tendens til at importere mere. Ændret produktionssammensætning havde ingen betydning. 21 Det bemærkes, at tallet -0,1 ikke er fremkommet ved at sætte importen af landbrugsvarer i forhold til produktionen af landbrugsvarer. 24
25 Reparationer For reparationer steg importindholdet med 35 mio. kr. i perioden , jf. tabel 11. Det svarede til 3,5 procent af den samlede værdi af reparationerne. Stigningerne var spredt på mange varegrupper, og stigningerne skyldes, at de enkelte erhverv har været mere tilbøjelige til at importere. Ændret produktionssammensætning i danske erhverv påvirkede ikke importen væsentligt. Tabel 11. Import af forskellige varer ved ekstra leverance fra reparation på 1 mia. kr. (2000-priser) i 1994 og 2004 Produktionsværdi Import 2 Ændring i import I alt Heraf pga. 3 Produktionssammensæt Erhverv 1 Importkvoter ning 0 Landbrug mv ,2 0,1 0,2 1 Fødevareindustri ,8-1,8 1,0 2 Anden metalindustri ,0 3,9-2,9 Træindustri ,3 7,8 1,6 Beton, cement, asfalt ,1 2,2-0,1 Byggematerialer af metal ,1 3,0 0,1 3 Anden industri ,5 4,7 0,8 4 Forsyning ,2-0,1 0,0 Nybyggeri ,0 0,0 0,0 Reparation ,0 0,0 0,0 Anlægsvirksomhed ,0 0,0 0,0 Materialer til gør-det-selv ,0 0,0 0,0 5 Anden handel ,0 0,0 0,0 Engroshandel, undtagen biler ,3-0,5 0,2 6 Transport, post og tele ,5 5,7 0,9 Post og telekommunikation ,0 0,6 0,4 7 Finansiering ,4 4,5 0,8 Rådgivende ingeniører, arkitekter ,4 0,4 0,1 Anden forretningsservice ,7 1,3 0,4 8 Offentlige og personlige tjenester ,0 0,0 0,0 9 Renovation, foreninger o.l ,0-0,1 0,1 I alt Note 1: Summen af erhvervene udgør alle erhverv i Danmark. Erhverv uden foranstillet ciffer er erhverv, der er særligt interessante for byggeri. De er valgt blandt de 130 erhverv i Danmarks Statistiks opgørelser. For erhverv med et forstillet ciffer, udgør cifferet hovedgrupperingen i erhvervsklassifikationen. De særlige bygge-relevante erhverv er trukket ud af disse hovedgrupperinger. Således hører fx 'Træindustri', 'Beton, cement, asfalt' og 'Byggematerialer' til metalindustri (hovedgruppe 2), mens '2 Anden metalindustri' er anden metalindustri end de tre nævnte byggerelevante erhverv. Note 2: Ud over den viste tal, importeres varer, der ikke kan fordeles på erhverv. Værdien heraf udgjorde 7 mio. kr. i 2003, hvilket er et fald på 1 mio. kr. fra Note 3: For erhvervet i en konkret række viser tallene under Importkvoter effekten af, at de forskellige erhverv har ændret tilbøjelighed til at importere varer fra erhvervet i rækken. Tallene under Produktionssammensætning viser effekten af, at produktionsstørrelsen er ændret i de forskellige erhverv. Kilde: Danmarks Statistiks input-outputtabeller ( og egne beregninger. Tabellerne i faste priser er brugt. 25
ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereKan byggevirksomhederne tjene penge?
Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereØkonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:
Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights:
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs merePå 20 år: flere leverer offentlig service
DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mere>> Hovedkonklusioner I
Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts marts 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts 30. marts Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereMarts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereKonkurrentsammenligning nr. 2
nr. 2 Velkommen til Danske Advokaters Konkurrentsammenligning Konkurrentsammenligningen holder advokatbranchen op mod revisionsbranchen. Der fokuseres på de to branchers omsætning og indtjening, ydelser
Læs mereFremgang i fitnessbranchen
ANALYSE Fremgang i fitnessbranchen Resumé Der er stor fremgang i den danske fitnessbranche. I februar i år var der 803 kommercielle fitnesscentre i Danmark det er hele 140 centre mere end i 2016, hvor
Læs merePrivate køber mere rådgivning end det offentlige
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014
Læs meredanske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked
ANALYSE 323.000 danske fuldtidsjobs knyttet til EU s indre marked Resumé Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er selve fundamentet for den danske velstand. Det største danske eksportmarked
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereEksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 Eksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum Udenlandsk produktion har traditionelt ikke påvirket den danske produktivitet. Overskuddet
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereInfrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland
Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland 13. november 2018 1 Bygge og anlægsbranchen konstant under lup Stigende beskæftigelse
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau
DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereGlobaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import
Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereProduktivitetsanalyse 2017
Produktivitetsanalyse 2017 Dybdegående indblik i produktivitets udviklingen i Region Sjælland over de seneste ti år Udarbejdet af Center for VækstAnalyse, Marienbergvej 132, 2., 4760 Vordingborg For Vækstforum
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT
Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk
Læs mereLEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT
November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs meremaj 16 Konjunkturbarometer for bilbranchen
Konjunkturbarometer for bilbranchen Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms, er således ikke med i
Læs mereKapital er vigtig for produktiviteten
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 FEBRUAR 2017 Kapital er vigtig for produktiviteten Stort set al produktion kræver en eller anden form for kapital i form af viden, maskiner og værktøj,
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereKonkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018
Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antal
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereFortsat høj vækst i den danske fitnessbranche
ANALYSE Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche Resumé: Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereEffekter af Fondens investeringer Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 18.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2017 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 18. april 2017 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mereStyrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel
Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereProduktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri
Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009 Kolofon Titel: Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri Undertitel: Resume: Rapporten sammenligner produktiviteten
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereBilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten
Klaus Rasmussen kr@di.dk 3377 3908 NOVEMBER 2016 Bilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten Robusthedstjek for resultaterne i analysen. Robusthedstjek på to delperioder
Læs mereLønudviklingen 4. kvartal 2007
07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereTeknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997
Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereEngroshandlen gik lidt frem i juli
Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 SEPTEMBER Engroshandlen gik lidt frem i juli Engroshandlen fik et fint løft i slutningen af, og har ind i været ret jævn på udviklingen, dog med et lille
Læs mereJuni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereNationalregnskab 4. kvartal 2012
Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mere