Brugtbilimport i Danmark

Transkript

1 Juni 2016 Brugtbilimport i Danmark STØRRE BILER DOMINERER BRUGTBILIMPORTEN personbiler blev i 2015 brugtimporteret mere end to tredjedele var fra de større segmenter. Den værdibaserede registreringsafgift er den primære årsag til forskellen mellem nyregistrerede og brugtimporterede bilers segmenter. Segmenternes andel af nyregistrede og brugtimporterede biler, 2015 Nyregistrede biler Brugtimporterede biler 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mikro + Lille Mellem + Stor Premium + Luksus + SUV + MPV + Sport + Øvrige Kilde: Lavet for Bilbranchen af DBI-IT LÆS OGSÅ: Overblik: Bilhandlen omsætter for 30 mia. kr. i 1. kvt. side 4 Bilhandlen: Personbilsalget stiger måned for måned fra januar til maj side 9 Eftermarked Hvordan vil fremtidens eftermarked forme sig? side 16

2 Juni 2016/ 2 Når der kommenteres på salget af nye personbiler i pressen, tages der ofte udgangspunkt i antallet af nyregistrerede biler. Ved blot at se på nyregistrerede biler, fås der dog ikke det fulde overblik over, hvor mange biler Danmark egentlig importerer. En væsentlig del af den danske bilimport består nemlig af brugte biler. I 2015 var cirka hver 14. importerede bil således brugt. Helt præcist blev der importeret brugte og (nyregistrerede) biler i Danmark i Metode for opgørelse af importerede brugte biler: I SKAT s digitale motorregister er der ingen egentlig opgørelse over importerede brugte biler. Brugtimporterede biler bliver kategoriseret som genregistrerede biler. I denne analyse isoleres de importerede biler ved at fraskille de biler under genregistrerede biler, der ikke tidligere har haft nogen form for registrering (transaktion) noteret i Danmark. På grund af manglende digital data fra før år 2000 i Bilstatistik er det kun muligt at opgøre brugtimporterede biler med produktionsdato efter år De brugtimporterede biler i 2015 er således alle produceret efter år Ses der på fordelingen mellem segmenter blandt de brugtimporterede biler over for de nyregistrerede biler, er der markante forskelle. Hvor 54 pct. af de nyregistrerede biler i 2015 tilhørte enten mikro- eller lillesegmentet, tilhørte kun 11 pct. af de brugtimporterede biler et af de to segmenter. For de lidt større segmenter er forholdet naturligvis modsat. Andelen af mellem og stor var for de nyregistrerede biler 29 pct., hvor den for de brugtimporterede biler var 37 pct. De resterende segmenter (premium, luksus, sport, SUV, MPV og øvrige) udgjorde 17 pct. af de nyregistrerede biler og 52 pct. af de brugtimporterede biler. Videre er det interessant, at to tredjedele af de brugtimporterede biler i denne gruppe enten tilhørte premium- eller SUV-segmentet. Specielt disse to segmenter udgør dermed en stor andel af brugtbilimporten, hvorimod de udgør en langt mindre andel for de nyregistrerede biler. Ses der på modelniveau er der flere bemærkelsesværdige fund mellem de nyregistrerede og brugtimporterede biler specielt for de større segmenter. Til illustration sammenlignes i tabellen nedenfor Top 3 mellem nyregistrerede og brugtimporterede biler for premium- og SUV-segmentet. Top 3 for udvalgte segmenter for hhv. nyregistrerede og importerede brugte biler i Antal biler i parentes. Nyregistrerede Importerede brugte biler Premium Tesla Model S (2.738), Audi A6 (1.120), Mercedes-Benz E- Klasse (669) BMW 5 er (1.315), Audi A6 (632), Mercedes-Benz E-Klasse (495) SUV Nissan Qashqai (3.539), Suzuki Vitara (1.744), Mitsubishi ASX (1.218) Audi Q5 (261), BMW X5 (222), Volvo XC60 (213) I premium-segmentet gælder det, at de brugtimporterede biler udgør en stor andel af det samlede antal af importerede biler (Tesla Model S medtages ikke i sammenligningen). For Audi A6 og Mercedes-Benz E-Klasse var hhv. 36 pct. og 43 pct. af de importerede biler brugte. Af BMW 5 blev der ligefrem importeret flere brugte end nye biler her udgjorde de brugte biler 78 pct. af importen (der blev nyregistreret 368 BMW 5 modeller i 2015). Det skal bemærkes, at der lige er kommet en ny Mercedes E-klasse, og at der snart kommer en ny BMW 5 model, hvorfor der for disse to bilmodeller må forventes et større antal nyregistrerede biler de kommende år.

3 Juni 2016/ 3 SUV-segmentet er det eneste segment, ud over sport, hvor der ikke er nogle gengangere mellem Top 3 for nyregistrerede biler og brugtimporterede biler. Det fremgår klart, at det er nogle helt andre typer af SUV-biler, som bliver brugtimporteret kontra de nyregistrerede biler. Det afspejler sig også i, at nybilprisen for Top 3 for de brugtimporterede biler er væsentlig højere end nybilprisen for de nyregistrerede biler. Samme tendens er der også generelt for den samlede brugtbilimport i forhold til de nyregistrerede biler, hvor nybilprisen i gennemsnit for de brugte biler er væsentlig højere. Det illustreres også som allerede vist ved den meget større andel af større segmenter ved de brugtimporterede biler. Den primære forklaring på denne forskel er den værdibaserede registreringsafgift, som gør det attraktivt at købe biler med en høj nybilpris som brugte. Det skyldes, at en bils værdi generelt afskrives mest de første år af dens levetid, og derved vil biler med en høj nybilpris absolut falde mere i pris i forhold til biler med en lav nybilpris. Den værdibaserede afgift forstærker denne effekt markant i og med, at afgiften mere end fordobler en bils nypris. For mange bilkøbere er det derfor først muligt at købe biler med en høj nybilpris, når de efter nogle år er faldet i værdi, og da der i forvejen ikke er mange af disse biler i Danmark, bliver bilkøberen nødt til at importere disse biler brugte. Bilbranchen har længe kæmpet for at få omlagt den værdibaserede registreringsafgift til en teknisk baseret og løbende afgift. Med en sådan bilafgift vil incitamentet til at importere biler med en høj nybilpris forsvinde, da den værdibaserede registreringsafgift ikke længere vil mere end fordoble nybilprisen.

4 Juni 2016/ 4 Overblik BILHANDLEN OMSÆTTER FOR 30 MIA. KR. I FØRSTE KVARTAL Bilforhandlerne oplever en stor stigning i omsætningen, mens virksomheder som overvejende er bilværksteder, kun oplever en moderat fremgang. Den samlede omsætning for bilvirksomheder, som primært er beskæftiget med handel eller værkstedsarbejde, udgjorde i første kvartal 2016 ca. 30 mia. kroner. Virksomheder, som hovedsagligt har med udlejning og leasing af køretøjer, omsætter for under 2 mia. kr. i perioden (dog indgår kun leasingselskaber i statistikken, såfremt deres hovedaktivitet vedrører leasing af biler). Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) 1. kvt kvt Ændring Bilhandel % Bilværksteder mv % Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer % Udlejning og leasing af lastbiler % Note: Virksomhedernes primære branchekode er grundlag for kategorisering benyttet af Danmarks Statistik. Bilhandel omfatter både detail- og engroshandel med motorkøretøjer (45.1). Registreringsafgift er ikke medregnet. Eftermarkedet er 'Bilværksteder mv. ( ). Omsætningen for udlejning- og leasingselskaber af biler og lette køretøjer (771100) samt lastbiler (771200) er behandlet separat i tabellen. Virksomheder med finansiel leasing som primære branche (649100), er ikke medtaget her, idet deres forretningsområder spreder sig over andet end motorkøretøjer. Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen Bilhandlen er steget ca. 2 mia. kr. i første kvartal i år svarende til en fremgang på 11 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Bilværkstederne har oplevet en mere moderat fremgang på ca. 300 mio. kr. svarende til en vækstrate på 4 pct. Siden krisen i 2009 har bilhandelsvirksomhedernes andel af bilbranchens samlede omsætning været støt stigende, og udgør således næsten 75 pct. i år. Selvom detailhandel med personbiler oplever et fald i det sæsonkorrigerede indeks i først kvartal i år, er den langsigtede trend mest positiv blandt de udvalgte undergrupper. 190 Indenlandsk omsætning i udvalgte brancher Indeks 2009 = 100, indeks. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret kvt. 1. kvt. 1. kvt Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen 1. kvt. 2016

5 Juni 2016/ 5 I årets første kvartal er det især fremgangen i lastbilhandlen, som løfter omsætningen i vejret, og engroshandlen har fortsat mere fremgang end detailhandlen med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer. SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Firmaers investeringer i transportmidler og det private forbrug forventes at stige de næste år. Det er godt nyt for bilforhandlere. I 2016 er der udsigt til, at BNP omsider vil vende tilbage til samme niveau som i 2007, når der måles i faste priser. Det har således taget ni år at indhente det Danmark tabte i forbindelse med at Finanskrisen ramte os. På grund af den skuffende eksport i anden halvdel af 2015 forventes det dog først at blive et stykke inde i 2016, at vi når tilbage på produktionsniveauet fra På årsbasis skønner DI i seneste prognose en vækst i BNP på 0,9 pct. i 2016 og 1,8 pct. i Selv om produktionen i anden halvdel af 2015 gik tilbage, fortsatte beskæftigelsen med at stige. Det betyder, at produktiviteten er faldet ganske markant siden 2. kvartal Faldet i produktiviteten er bemærkelsesværdig, da produktiviteten burde stige år for år i takt med, at eksempelvis nye teknologier tages i brug. I den seneste prognose fra DI forventes det, at Danmark i 2016 genvinder den tabte produktivitet. Væksten i BNP er således i høj grad afhængig af en produktivitetsfremgang. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi 2015-niveau Mia. kr. Ændring i mængder, pct. Privat forbrug 952 2,1 1,6 2,2 Offentligt forbrug 520 0,6 0,9 0,2 Faste bruttoinvesteringer 378 1,2 3,0 4,4 Boliginvesteringer 81-0,5 0,1 4,1 Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 212 5,5 4,4 5,6 Offentlige investeringer 74-1,0-4,0 0,0 Lagerinvesteringer 6-0,3-0,2-0,0 Indenlandsk efterspørgsel ,1 1,4 2,0 Eksport af varer og tjenester ,0 1,3 3,3 Heraf varer 645 1,6 0,0 3,4 Import af varer og tjenester 932-1,4 1,3 3,9 Heraf varer 586 0,5 2,4 4,3 Bruttonationalprodukt ,2 0,9 1,8 BVT i private byerhverv ,4 1,2 2,5 Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år. Kilde: Danmarks Statistik og DI Der var pæn fremgang i privatforbruget i 2015, hvor den årlige realvækst blev på 2,1 pct. Der er flere forhold, som giver tro på privatforbruget fremadrettet. Specielt fremgangen i reallønnen på grund af fortsat meget lave prisstigninger og lave renter giver forbrugerne flere penge mellem hænderne (læs mere om inflationen i afsnittet Nettoprisindeks ). I modsætning til før finanskrisen sker stigningen i privatforbruget samtidig ikke for lånte penge. Boligpriserne har været opadgående hele sidste år. Den øgede friværdi er dog ikke blevet belånt. I forhold til erhvervenes investeringer forventes der også betydelige stigninger de kommende to år. Det er særligt investeringer i materiel herunder IKT-udstyr, maskiner og transportmidler der fortsat forventes at bidrage til væksten, hvilket må betegnes som positivt for erhvervssalget af både person-, vare- og lastbiler.

6 Juni 2016/ 6 Beskæftigelsen har nu været stigende i næsten tre år. Siden bunden i april 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere steget med personer. Stigningen er tilmed kun sket i den private sektor. I 2016 og 2017 forventes en stigning i beskæftigelsen på hhv og beskæftigede, som ligeledes udelukkende forventes at blive skabt i den private sektor. For en bilforhandler er der på baggrund af den seneste prognose fra DI grund til at have en positiv forventning til, at både de private forbrugere og erhvervslivet vil fortsætte med at handle flere biler. FORBRUGERFORVENTNINGER Forbrugertilliden ligger stabilt på et lille plus i årets første fem måneder. Forventningen til personbilkøb på et fortsat historisk højt niveau. Med en indeksværdi på 4,4 i juni 2016 fortsætter den stabile udvikling af forbrugertillidsindikatoren. Faktisk har forbrugertilliden de seneste 10 måneder ligget på en værdi på mellem tre og seks. Det vidner om en vis optimisme hos de danske forbrugere, om end forbrugertilliden var væsentlig højere for et år siden. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 Forbrugerforventninger -20,0 J U N. 1 4 J U N. 1 5 J U N. 1 6 Forbrugertillidsindikatoren Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren) Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5: 1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden? 2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag? 3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden? 4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag? 5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente? Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen 4,4 Som beskrevet i sidste Blitz har der det seneste år været et fald i forbrugernes bedømmelse af dansk økonomi både bagudrettet og fremadrettet. I figuren nedenfor ses det, at bedømmelsen af dansk økonomi for et år siden sammenlignet med i dag er faldet fra en indeksværdi på 17,1 i juni 2015 til 5,1 i juni Samme tendens ses for forventningen til dansk økonomi om et år (ikke vist i figuren).

7 Juni 2016/ 7 Indikatorerne for forbrugernes bedømmelse af egen økonomi har ikke haft samme fald. I juni 2015 var værdien for bedømmelsen af familiens egen økonomiske situation sammenlignet med for et år siden 3,8 mod 6,2 i juni 2016 altså en svag stigning i bedømmelsen. Udviklingen i forventningen til familiens økonomi om et år sammenlignet med i dag har ligeledes været stabil (ikke vist i figuren). I afsnittet om De samfundsøkonomiske nøgletal blev det beskrevet, hvordan der har været en markant stigning i beskæftigelsen i Danmark de seneste tre år, hvilket har medført en faldende ledighed. Forbrugerne tror dog ikke på, at ledigheden vil fortsætte med at falde. Fra februar til juni har indikatoren for arbejdsløsheden om et år sammenlignet med i dag været omkring 0, hvilket er udtryk for en neutral vurdering af, om arbejdsløsheden forventes at være øget eller mindsket om et år. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 har der været et mindre fald på to indekspoint i forventningen til personbilkøb blandt danske forbrugere, hvilket kan tolkes som, at der er lidt færre danske forbrugere, som overvejer at købe en bil i dag end for et år siden. Dog er der tale om et lille udsving, og indikatoren er fortsat på et historisk højt niveau og sammenlignet med for bare to år siden viser indikatoren, at der er flere forbrugere i markedet for at handle bil. -55,0-56,0-57,0-58,0-59,0-60,0-61,0-62,0-63,0-64,0-65,0 Danske forbrugeres forventning om personbilkøb Forklaring: En stigning i grafen viser, at flere danske forbrugere overvejer at købe personbil de kommende 12 måneder, hvorimod et fald viser, at færre danske forbrugere overvejer at købe personbil. 1. kvt ,3 1. kvt ,1 1. kvt 2016 Note: Grafen viser den sæsonkorrigerede forventning blandt danske forbrugere i forhold til personbilkøb. Kvartalsvis interviews med 1500 danske forbrugere: Spørgsmål: "Vil du eller en anden i familien, købe personbil inden for de kommende 12 måneder?". Svarmuligheder : "Ja, bestemt" (vægt 100), "Ja, måske" (vægt 50), "Nej, sandssynligvis ikke" (vægt - 50) og "Nej, bestemt ikke" (vægt -100). Grafen afspejler balancen mellem de fire vægtede svarmuligheder af positive og negative svar. Eksempel: En fordeling af svar for værdien -56 kunne se således ud: Ja, bestemt 7,5 %, Ja, måske 12,5 %, Nej, sandsynligvis ikke 15 % og Nej, bestemt ikke 65 %. NB: Der spørges ikke ind til, om det forventes at købe en ny bil, brugt bil eller leasingbil. Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen -58,0 Opsummerende er der en stabil udvikling for både forbrugertilliden og forventningen om personbilkøb. Og med en fortsat tro på stigninger i det private forbrug generelt i 2016, er der god grund til at forvente et fortsat højt niveau for personbilshandlen fra forbrugernes side.

8 Juni 2016/ 8 NETTOPRISINDEKS Fortsat lav inflation med forventning om lidt større prisstigninger i Ny tendens i bilbranchen mod større stigninger i priser for indikatoren reservedele og tilbehør end service og reparation. Nettoprisindekset er samlet set steget med o,4 pct. fra maj 2015 til maj 2016, hvilket er udtryk for en fortsat lav inflation i Danmark. I forhold til prisudviklingen fremadrettet forventer DI i deres seneste prognose fra maj en stigning i inflationen på 0,4 i resten af For 2017 forventes der en noget større stigning i inflationen på 1,7 pct. Samlet er der dog fortsat udsigt til, at forbrugerne vil have flere penge at forbruge for i kraft af reallønsstigninger, hvilket er positivt for bilhandlen. For prisindikatorerne i bilbranchen fortsætter billedet med faldende priser for personbiler. Det seneste år er nettopriserne for personbiler faldet med 1 pct. På eftermarkedet er nettopriserne til gengæld for reservedele og tilbehør steget med 2,2 pct. og 1,9 pct. for service og reparation. Trenden mod at der er større prisstigninger på reservedele og tilbehør end service og reparation er forholdsvis ny (kan registreres første gang omkring årsskiftet mellem 2015 og 2016). Det kan få betydning for virksomheder med service og reparations indtjening, da reservedele og tilbehør relativt vil komme til at udgøre en større udgiftspost og dermed mindske indtjeningen, hvis tendensen fortsætter. 105 Nettoprisindeks Indeks 2015 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen

9 Juni 2016/ 9 Bilsalget PERSONBILSALGET Personbilsalget stiger i alle årets første fem måneder, hvor privatleasing forsætter med at vinde terræn hos private. Tendensen mod et øget salg af biler i de større segmenter tager samtidig til. Personbilsalget har indtil videre været stødt stigende måned for måned i Også sammenlignet med gennemsnittet fra samme måneder de seneste fire år ligger alle måneder i 2016 over. Med nyregistrerede personbiler er maj 2016 samtidig den måned nogensinde med næst flest nyregistreringer i en enkelt måned i Danmark kun overgået af juni måned sidste år. Fordelingen af nyregistrerede personbiler på måneder Sammenligning af den pågældende måned i 2016 med gennemsnittet for måneden i tidligere år Januar Februar Marts April Maj Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen 2016 Gennemsnit for måneden ( ) Samlet er der i årets første fem måneder blevet indregistreret nye personbiler, hvilket er flere nye personbiler sammenlignet med 2015 svarende til en stigning på 12 pct. For erhvervenes køb af nye personbiler er det både køb og leasing, som trækker det samlede salg op, hvor køb stiger med 11 pct. og leasing med 12 pct. mellem 2015 og 2016.

10 Juni 2016/ 10 Salgskanaler Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring Jan. - Maj /15 16/12 Total (Antal) Privat Privatkøb Privatlease Erhverv Firmakøb Erhverslease Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Erhverv summer til Total, Privatkøb og Privatlease summer til Privat (bemærk at privatleasing ikke indgår i Erhverv) og Firmakøb og Erhvervslease summer til Erhverv. Kilde : Bilstatistik I forhold til privates anskaffelse af personbiler er det fortsat leasing, som i høj grad øger salget mellem 2015 og Privatleasing er således steget med 54 pct., hvor privatkøb kun er steget med fem pct. Sammenlignes privatkøb i årets første fem måneder i 2015 og 2016 med samme periode i 2013 og 2014, er der faktisk tale om et fald i privatkøb. Årsagen er specielt et fald i privatkøb af mikrosegmentet, som cirka er faldet med enheder mellem de to perioder (ikke vist i figuren) Private Salgskanaler Antallet af nyregisteringer i perioden 1. januar Maj Privat salg + privatleasing Privat salg Kilde: Bilstatistik og Bilbranchen I segmentfordelingen for hele markedet (både privat og erhverv) er der mere eller mindre status quo for de mindre segmenter. Det viser sig ved, at der er ingen ændring mellem 2015 og 2016 for mikrosegmentet, og et lille fald på to pct. for lille-segmentet. Lille-segmentet er dog fortsat det segment, hvor der bliver solgt absolut flest biler i Danmark i øjeblikket med en afstand på over biler til det næstmest solgte segment (mikro). Stilstanden i de mindre segmenter betyder dermed samtidig også, at det er de større segmenter, som får markedet til at stige. Storsegmentet stiger med 22 pct., MPVsegmentet 57 pct. og SUV-segmentet 82 pct., hvilket for alle tre segmenter må betegnes som betragtelige stigninger og viser tendensen om, at flere kunder vælger en større bil end tidligere. Grunden til, at SUV-segmentet ikke vokser ligeså meget som beskrevet i sidste Blitz, er, at Nissan Qasqai er blevet resegmenteret i Bilstatistik fra at tilhøre mellemsegmentet til nu at betragtes som en SUV.

11 Juni 2016/ 11 Segmenter Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring Jan. - Maj /15 16/12 Mikro Lille Mellem Stor Premium Luksus SUV MPV Sport Øvrige / ikke defineret Total (Antal) Note : Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct. Ande l : Segmentets markedsandel opgjort i pct. Kilde : Bilstatistik BRUGTVOGNSHANDLEN Svag stigning i brugtvognshandlen. Et svagt stigende udbud af større biler som kan skyldes en øget nettoimport af biler til Danmark. Der har i årets første fem måneder været handlet brugte biler i 2016 i forhold til brugte biler i 2015 (brugtbilhandlen er opgjort som det samlede antal af genregistreringer og ejerskifte). Omregnet til procent er det en stigning på 2,4 pct. Alle måneder i 2016 undtagen april ligger over de samme måneder fra 2015 (ikke vist i figuren). Det tyder altså på, at de stigninger som fortsætter i nyvognshandlen i 2016 også smitter positivt af på brugtvognshandlen Udvikling i brugtvognshandel For brugtvognshandel januar-maj måned i hvert år Note: Brugtvognshandel udgøres af genregistreringer og ejerskift. Brugerskift er ikke medregnet i denne opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen I sidste Blitz blev det beskrevet, hvordan priserne for det samlede brugtbilmarked igen var begyndt at stige efter afgiftsnedsættelsen i november Prisstigningerne på brugtbilmarkedet er de seneste måneder dog begyndt at stagnere og som beskrevet nedenfor, tyder udbudsindikatoren på, at den stagnerende udvikling vil fortsætte de kommende måneder og måske endda resultere i prisfald samlet set på brugtbilmarkedet.

12 Juni 2016/ Prisindeks brugtbiler Indeks januar 2011 = Kilde: Bilbasen og Bilbranchen Udbudsindikatoren (forholdet mellem udbud og efterspørgsel) er steget med tre point fra 92 til 95 siden sidste Blitz i marts. Denne udvikling ses konkret hos Bilbasen ved, at der netto er kommet flere biler på sitet de seneste måneder. Selvom der således stadig er et underudbud af brugte biler, forventes dette underudbud at blive mindsket frem mod september. Med andre ord så er det første gang i flere år, at der er et stigende udbud i forhold til efterspørgslen. Udbudsindikatoren pr. 1. september 2016 Værdi Tendens Totalmarkedet 95 Mikro 119 Mini 107 Mellem 94 Firma 87 MPV 87 Luksus 88 Gulplade 94 Note: Udbudsindikatoren viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100, er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes at falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste måling. Kilde: Bilbasen og Bilbranchen Markedet for brugte biler er stadig forskelligt mellem de mindre biler og de større biler, hvor de mindre er i overudbud, og de større er i underudbud. Hvis udbudsindikatoren fra sidste Blitz holdes op mod udbudsindikatoren nedenunder, viser tendenspilene, at udbuddet mindskes en smule for mikro og mini, hvorimod det stiger for mellem, firma og MPV. Der kan være flere årsager til, at udbuddet af de større biler forventes at stige. Hvis nettoimporten af brugte biler stiger, vil det føre til et øget udbud. To tendenser peger i retningen af, at nettoimporten (import eksport) af biler de seneste år er øget.

13 Juni 2016/ 13 For det første er importen af brugte biler steget fra biler i 2014 til biler i 2015 (DBI-IT). Der er altså en tendens mod, at der importeres flere brugte biler til Danmark, og som beskrevet i Fokusafsnittet tilhører størstedelen af de importerede biler de større segmenter. Det øger bestanden af disse biler i Danmark, og vil med tiden højst sandsynligt føre til et større udbud på brugtbilmarkedet. For det andet lyder det fra branchen, at nettoimporten øges i kraft af, at flere leasingselskaber i stedet for at eksportere bilerne efter endt leasing nu vælger at sælge bilerne i Danmark. Det øger umiddelbart udbuddet af større biler på brugtbilmarkedet i Danmark. VAREBILSALGET Markant stigning i antallet af nyregistrerede varebiler i årets første fem måneder. Et øget salg af både store og små varebiler i forhold til sidste år. Fra januar til og med maj 2016 blev der nyregistreret varebiler, hvilket er flere varebiler end i samme periode i Det svarer til en stigning på 18,7 pct. Det er både varebiler under og over kg., der sælges flere af. Salget er steget med 14 pct. for varebiler under kg. og steget med 20 pct. for varebiler over kg. Det øgede salg vidner om et generelt transportbehov for erhvervsdrivende med varebil Udvikling i varebilsalget efter vægt (totalvægt) Registreringer: 1. januar maj februar februar Nyregistreringer Brugtvognshandel Bestand (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen kg over 2000 kg. At der er et forholdsvis konstant transportbehov med varebil underbygges herudover af, at bestanden af varebiler har stabiliseret sig på omkring lidt under varebiler i Danmark i 2015 ( varebiler) og 2016 ( varebiler). Samtidig benyttes flere af de indregistrerede varebiler i dag af erhvervsdrivende end tidligere. Det er Bilbranchens forventning, at det fald, der har været i varebilsbestanden de sidste mange år, fordi færre og færre private har benyttet varebil, er ved at stoppe. Denne forventning underbygges endvidere af, at gennemsnitsalderen for varebiler efter at have været steget i mange år nu ligger stabilt i både 2015 og 2016 på 8,6 år (ikke vist i figuren).

14 Juni 2016/ 14 LASTBILSALGET Det samlede lastbilsalg stiger med seks pct. i årets første fem måneder. Moderat positive konjunkturer for den nationale vejgodstransport. Det samlede lastbilsalg er ifølge Danmarks Statistik steget seks procent mellem januar og maj 2015 og 2016 fra lastbiler til lastbiler. Det er specielt lastbilerne, som trækker salget op, hvor der i forhold til 2015 sælges flere både større og mindre lastbiler. Samlet er salget af lastbiler steget med 24 pct. mellem 2015 og Salget af sættevognstrækkere under 18 tons er til gengæld faldet i 2016 i forhold til 2015 med 14 pct. i samme periode. På samme tid holder de store sættevognstrækkere over 18 tons stort set niveau i forhold til 2015 med et fald på én pct. Lastbil- og sættevognsalg Nyregistreringer i perioden 1. januar maj Lastbiler under 15 tons Lastbiler tons Lastbiler over 24 tons Sættervognstrækkere under 18 tons Sættervognstrækkere over 18 tons Note: Der sammenlignes for perioden for hvert år. I statistikken er en lastbil en bil, der er indrettet til godstransport. En sættevogn er specielt konstrueret til at blive trukket af en sættevognstrækker. Kilde: Danmarks Statistik og Bilbranchen I forhold til konjunkturerne i transportsektoren fremviste Danmarks Statistik fornylig, at den samlede vejgodstransporten målt som tonkm (gods gange distance) steg med syv pct. i første kvartal 2016 i forhold til første kvartal Stigningen skyldes dog en stigning i den pålæssede godsmængde på seks pct. mellem første kvartal 2015 og første kvartal 2016, hvorimod antallet af kørte km er faldet med 2,5 pct. i samme periode. Det er specielt den internationale kørsel som falder mellem de to kvartaler, hvorimod den nationale kørsel fastholdes. DET EUROPÆISKE BILMARKED Nybilsalget er oppe med ti pct. i EU fra januar til maj. Stor usikkerhed om det britiske marked oven på beslutningen om at forlade EU. Fra januar til maj er der i 2016 blevet nyregistreret personbiler i EU. Det svarer til en stigning på 10 pct. i forhold til Det stigende personbilsalg i EU ser således ud til at fortsætte. På de fem største markeder stiger personbilsalget med mellem fire og 21 pct. Det er specielt de sydeuropæiske lande, som fortsat har de største stigninger, hvor det spanske marked stiger med 13 pct. og det italienske med 21 pct. mellem 2015 og 2016.

15 Juni 2016/ 15 Det britiske marked stiger i perioden kun med fire pct. Det fornyelige nej i Storbritannien til at forblive i EU kan få store konsekvenser for den britiske økonomi på både kort og lang sigt, hvilket højst sandsynligt også vil påvirke bilsalget negativt i Storbritannien. Det svenske marked har samme vækstrater i bilsalget som det danske marked på 12 pct., hvorimod det norske marked vokser med syv pct. Dermed har nybilsalget tabt lidt af pusten i Norge de seneste måneder. Udvalgte markeder i Europa til 31-05: Nyregistrerede personbiler /16 Danmark Norge Sverige Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Europæiske Union Note: Markedstilvækst: Ændring i antal nyregistreringer i forhold til tidligere år opgjort i pct. Kilde: ACEA og Bilbranchen

16 Juni 2016/ 16 Eftermarked HVORDAN VIL FREMTIDENS EFTERMARKED FORME SIG? En lang række faktorer vil påvirke eftermarkedet de kommende år. En international undersøgelse vurderer, at det for de fem største markeder i Europa er forventningen, at der frem mod 2024 vil være forskel i udviklingen af volumen og værdien af eftermarkedet. I en dansk kontekst vil en fortsat stigning i bestanden af biler kunne mindske et forventet fald i volumen. Til gengæld forventes det, at øgede prisstigninger på værkstedet vil kunne opretholde værdien af eftermarkedet i Danmark. Tænketanken ICDP (International Car Distribution Programme) har fornylig sat sig for at undersøge, hvordan fremtidens eftermarked vil forme sig. For at estimere fremtidens eftermarked følger ICDP udviklingen på de fem største markeder i Europa: Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Spanien. Der er således ikke lavet nogle egentlige analyser af, hvordan udviklingen forventes at blive i Danmark. Dog kan flere af de tendenser, som ses og forventes på de fem store markeder oversættes til en dansk kontekst. Når ICDP skal måle eftermarkedet analyseres både antallet af reparationer, service og dækskift (volumen), samt hvilken omsætning den volumen skaber (værdien). Analysen beskriver først, hvordan eftermarkedet har udviklet sig fra 2012 til 2014, hvorefter forventningen til eftermarkedet i 2024 præsenteres. For volumen på de fem største markeder er der på alle markeder mellem 2012 og 2014 sket et fald. Tyskland har det største fald på 5,5 pct., og Storbritannien har det laveste fald på 1,5 pct. i perioden, hvilket for Storbritannien i høj grad skyldes en stigning i personbilsbestanden på 3,5 pct., som afbøder den lavere aktivitet pr. bil. For Danmark må det forventes, at antallet af specielt reparationer har været faldende ligesom på de fem største markeder i perioden (se evt. nyheden Vil eftermarkedet blive yderligere konsolideret ). I Danmark er personbilbestanden mellem 2012 og 2014 ligesom i Storbritannien også steget helt præcist med 3,8 pct. På den baggrund er det rimeligt at forvente, at volumen på det danske eftermarked også har været svagt faldende mellem 2012 og I forhold til udviklingen i værdien af eftermarkedet kommer ICDP frem til, at tre ud af fem markeder (Frankrig, Italien og Spanien) har oplevet en stigning i værdien af eftermarkedet til trods for den faldende volumen mellem 2012 og Tallene er korrigeret for den generelle inflation, hvilket betyder, at der kommer flere penge ind for hver enkel reparation. Samme tendens findes i Danmark, hvor prisudviklingen på reparation og service i længere tid er steget mere end den generelle inflation i samfundet (se afsnittet nettoprisindeks). Helt konkret er inflationen (målt ud fra nettoprisindekset) mellem 2012 og 2014 steget med 1,5 pct., hvorimod nettopriserne for service og reparation er steget med 2,8 pct. Dermed er der også i Danmark en større omsætning pr. operation i 2014 end i Spørgsmålet er så, om prisstigninger for service og reparation også fremadrettet vil kunne kompensere for et evt. fald i volumen. Næste afsnit ser nærmere på, hvilket niveau ICDP forventer for hhv. volumen og værdien af eftermarkedet frem mod 2024.

17 Juni 2016/ 17 For at kunne estimere volumen af eftermarkedet frem mod 2024, er det nødvendigt at gøre sig en række antagelse. De antagelser, som forventes at have den største effekt, er oplistet i boksen nedenfor: Antagelser for estimering af fremtidens eftermarked i 2024 Bestanden af person- og varebiler: På fire ud af fem markeder forventer ICDP en stigning i antallet af person- og varebiler. Storbritannien (+8 pct.), Spanien (+8 pct.), Tyskland (+5 pct.), Frankrig (+2 pct.) og Italien (-1 pct.). Hvis tendensen med et højere antal af nyregistrerede personog varebiler fortsætter i Danmark de kommende år, vil vare- og personbilsbestanden også fortsætte med at stige. Et bud kunne være en stigning på mellem syv og ni pct. i vare- og personbilsbestanden i Gennemsnitlig antal kørte km. pr. bil: I Danmark var det gennemsnitlige antal kørte km. pr. bil i km. for personbiler og km. for varebiler (Kilde: Vejdirektoratet). Dette er væsentligt over de fem store markeder, som ICDP estimerer. I Tyskland, som havde det højeste antal kørte km. pr. bil i 2014, var det gennemsnitlige antal kørte km. pr. bil km. Antallet af kørte km. pr. bil forventes at falde med mellem 0,8 og 4,8 pct. frem mod 2024 for fire ud af de fem markeder. I Danmark må der også forventes et moderat fald i antallet af kørte km. pr. bil. Andelen af el- og hybridbiler: ICDP estimerer, at for hver gang en bil med forbrændingsmotor repareres, repareres en plugin-hybridbil og elbil hhv. 0,65 og 0,55 gange. Andelen af sådanne teknologier i bilbestanden får dermed betydning for volumen af eftermarkedet, fordi antallet af reparationer vil falde ved en større udbredelse af disse teknologier. På de fem største markeder forventes der en andel af plugin-hybridbiler og elbiler af den totale bestand på mellem 4 og 11 pct. i I Danmark har afgiftssystemet utrolig stor effekt på valget af drivmiddelsteknologi. Hvis det nuværende system fastholdes, vil Danmark højst sandsynlig ikke have meget mere end et par pct. af disse teknologier i bilbestanden, hvorfor det forventes at have en mindre effekt på volumen af eftermarkedet. Antallet af reparationer pr. bil pr. år: Som beskrevet i nyheden: Vil eftermarkedet blive yderligere konsolideret har antallet af reparationer pr. bil pr. år været stødt faldende mellem 2000 og Denne tendens forventer ICDP vil fortsætte frem mod 2024 for de fem største markeder. Det virker rimeligt at antage at samme tendens må forventes i Danmark, da det meste af teknologien er den samme på tværs af markeder. Andelen af biler under årlig service: Et vigtigt parameter i estimering af volumen for det fremtidige servicemarked er, hvor mange biler der får udført årlig service frem for kilometerbaseret service. Der vil ske et større antal af servicetjek med en årlig model frem for en kilometerbaseret model. ICDP fremhæver desuden, at effekten af en årlig model vil være størst på biler, der er mellem 0-10 år. I Danmark er der allerede i dag flere bilmærker, som har indført årlig service enten i stedet for eller som supplement til kilometerbaseret service. For de fem største markeder forventes det, at mellem 32 og 57 pct. af bilerne i 2024 vil være under årlig service. Antallet af biler under årlig service i 2024 vil højst sandsynlig være et sted mellem 32 og 57 pct. i Danmark.

18 Juni 2016/ 18 Som det fremgår af figuren nedenfor, vil de fem største markeder falde i volumen: Frankrig -4,8 pct., Tyskland -7,1 pct., Italien -6,4 pct., Spanien -3,4 pct. og Storbritannien -5,4 pct. På alle fem markeder er der forventning om et fald i antallet af reparationer, som er hovedårsagen til det generelle fald på tværs af markederne. På servicemarkedet er det mere delt mellem markederne, hvor specielt det tyske og italienske marked mister et stort antal serviceoperationer. Derimod stiger servicemarkedet i Frankrig og falder kun en smule i Storbritannien. Forskellen ligger hovedsageligt i, hvor stor en andel af servicemarkedet, der kommer over på årlige serviceintervaller frem for en kilometerbaseret model. Det virker rimeligt at forvente, at også antallet af reparationer vil falde i Danmark frem mod 2024, hvis primære årsag er den forbedrede teknologi i bilerne. Om volumen vil stige eller falde på servicemarkedet i Danmark afhænger i høj grad af udbredelse af en årlig servicemodel. Herudover vil en større stigning i bestanden af biler end forventet i nogen grad kunne opveje en faldende tendens for volumen af reparationer, dækskift og servicebesøg. En større andel af nye biler vil samtidig også give et større antal operationer på mærkeværksteder i forhold til frie værksteder, da det specielt er i de første år af en bils levetid, at et mærkeværksted bliver benyttet. Volumen af det danske eftermarked må på den baggrund også forvente at være lidt mindre i 2024 end i dag Eftermarkedet i volumen i 2014 og 2024 Målt som 1000 operationer Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Service Dæk Reparationer Kilde: ICDP's simulationsmodel 2016 og Bilbranchen Note: Forudsætningerne for at estimere størrelsens på eftermarkedet i 2024 er angivet i boksen ovenfor. Når værdien af fremtidens eftermarked skal gøres op, er den altovervejende faktor (ud over volumen) prisstigningerne på eftermarkedet i forhold til den generelle inflation i samfundet. Ligesom tendensen har været de seneste år, forventer ICDP også frem mod 2024 større prisstigninger på eftermarkedet end den generelle inflation. Det skyldes en større grad af teknologisk differentiering og kompleksitet i bilerne, som vil kræve flere specialiserede medarbejdere og mere avanceret reparationsudstyr, hvilket vil få priserne til at stige på værkstedet. I forhold til volumen er der en større forskel i udviklingen af værdien på eftermarkedet (hovedsageligt pga. forskel i prisudviklingen), hvor værdien forventes at stige på

19 Juni 2016/ 19 det italienske (+5,8 pct.) og spanske (5,7 pct.) eftermarked og falde på det franske (- 1,8 pct.), tyske (-2,3 pct.) og britiske (-4,4 pct.) eftermarked Eftermarkedet i værdi i 2014 og 2024 Målt i mio. euro Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Service Dæk Reparationer Kilde: ICDP's simulationsmodel 2016 og Bilbranchen Det er forventningen, at Danmark også fremadrettet vil have større prisstigninger på service, dæk og reparationer i forhold til den generelle inflation. På baggrund af ICDP s forventning til de fem største markeder i Europa virker det rimeligt at forvente, at værdien på det danske eftermarked vil være nogenlunde uændret frem mod Dermed vil prisstigninger også fremadrettet kunne afbøde et fald i volumen på eftermarkedet, således at omsætningen (værdien) vil blive bibeholdt.

20 BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i september Redaktion: Frederik Funder Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk