Fakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling"

Transkript

1 Fakta om heroin og forsøg med heroinunderstøttet behandling Af Nanna W. Gotfredsen, Gadejuristen, 25. februar 2007 (red. 5. april 2007) Heroin (latin; heronium, af græsk heros, helt) er et morfinpræparat, der ved en forholdsvis enkel proces udvindes af opium (fra opiumvalmuen Papaver Somniferum). Opiumsanvendelse har været dokumenteret i 5000 år. Oldtidens egyptere kendte også opium som lægemiddel. I den antikke medicin og ind i vor tid, er opiumpræparater betragtet som universalmidler og er ifølge ældre tiders farmakopéer blevet anvendt som beroligende og smertestillende midler mod diaré, slangebid, astma, hoste, epilepsi, kolik, urinvejsbesvær, urolige børn, børns ondt for tænder, og hovedpine. Opiumsrygning begyndte at finde sted i Europa og Asien i begyndelsen af 1500-tallet. På det tidspunkt opdagede man at opium, ligesom det nyopdagede rusmiddel tobak, kunne ryges i pibe 1. AYERS CHERRY PECTORAL Cures colds, coughs, and all diseases of the throat and lungs JC Ayer & Co., Reklamer for opiumsholdige præparater fra perioden Reklamerne var ofte farvestrålende og fulde af omsorg for såvel børn og syge. Med dagens gældende holdning til og forestilling om opium, og især heroin, vil man sandsynligvis umiddelbart mene, at det er den grønne mand (reklamen lige ovenfor til højre), som er på stoffer. For bare godt 100 år siden, forholdt det sig stik modsat. 1 Gads Rusmiddelleksikon, Gads Forlag, København 1999 og Sunday Times, 13. september 1998: How aspirin turned hero. 1

2 Heroin Heroin (diacetylmorfin) blev opfundet af den engelske kemiker C.R. Wright i Det siges, at han havde for vane at teste sine medicinske opfindelser på sin hund. Også dette præparat blev testet på hunden. Han gav den en injektion og hunden fik straks voldsomme opkastninger. Med dette resultat opgav Wright enhver forestilling om, at præparatet havde medicinsk-kommerciel værdi. I 1898 lancerede medicinalfirmaet Bayer heroin (diacetylmorfin). Den tyske kemiker, Heinrich Dreser havde (gen-)opfundet præparatet et par år forinden og Bayer skulle blive det første medicinalfirma som tillagde præparatet kommerciel værdi. Dreser testede præparatet på hundestejle, frøer og kaniner. Og på sig selv og på medarbejderne i firmaet. Muligvis i mindre doser, end Wright havde givet sin hund godt 20 år tidligere. Det siges, at en enkelt af medarbejderne var ovenud begejstret og beskrev det sådan, at stoffet fik ham til at føle sig heroisch (heroisk). Handelsnavnet heroin lå lige for at vælge. Forskere og videnskabsmænd havde i nogen tid søgt efter ikke-vanedannende substitutionspræparater for morfin. Man var ganske sikker på, at man nu havde fundet et sådant (!). På en medicinsk kongres i november 1898, præsenterede Dreser præparatet som 10 gange så effektivt som datidens sædvanlige hostemedicin og som et stof der kun havde en tiendedel af hostemedicinens bivirkninger. Det fremførtes endvidere, at det var et mere effektivt smertestillende præparat end sædvanlig morfin og altså, at det ikke var vanedannende... Kort sagt, heroin var et sandt vidundermiddel. 2 På det tidspunkt var tuberkulose og lungebetændelse blandt de hyppigste dødsårsager. Heroin, som hæmmer respirationen og reducerer hoste (begge dele helt som øvrige morfinpræparater) og derved bl.a. kunne give den hårdt plagede en tiltrængt god nattesøvn, blev anset som en gave fra himlen. Allerede i 1899 producerede Bayer et ton heroin om året og eksporterede til 23 lande. Især USA var stor-importør. Man kunne få heroin-pastiller, heroin-sugetabletter, almindelige tabletter, vandopløseligt heroin-pulver og heroin eliksir. Reklamer, medicinalfirmaet Bayer, 1898 Reklame, medicinalfirmaet Smith, Stofmisbrug. Baggrund, konsekvenser, behandling p. 34f, Peter Ege,

3 Kliniske rapporter om heroin, I perioden blev mindst 180 kliniske rapporter om heroin publiceret rundt omkring i verden. De fleste var positive. Men videnskabsfolk begyndte dog så tidligt som i 1899 at rapportere, at patienter udviklede tolerance overfor stoffet. I 1902 rapporterede såvel franske som amerikanske forskere om tilfælde af heroinisme og afhængighed. I 1913 besluttede Bayer at indstille produktionen af heroin efter en eksplosion i antallet af heroinrelaterede indlæggelser på hospitaler i New York og Philadelphia. Man havde dertil konstateret, at nogle finansierede deres heroinforbrug gennem at samle og sælge affald og skrot (affald/skrot = junk, heraf betegnelsen junkie ). Året efter blev muligheden for at købe heroinprodukter i håndkøb fjernet i USA med loven Harrison Narcotic Tax Act af En domstolskendelse i 1919 medførte reelt et egentligt forbud mod lægelig ordination af heroin til heroinafhængige. I 1924 blev såvel brug som produktion af heroin totalt forbudt i USA. Samme år som heroinens opfinder, Dreser, i øvrigt afgik ved døden. Opfindelsen og lanceringen af heroin spillede sammen med det faktum, at mange var blevet afhængige af præparatet, samt, ikke mindst, den politiske håndtering af præparatet en afgørende rolle i forhold til cementeringen af sammenhængen mellem heroinbrug og kriminalitet. Da både national og international lovgivning fra starten af 1900-tallet, havde indledt sit korstog mod morfin og andre opiater, havde mange opiatbrugere skiftet til heroin. I 1924 vurderede man, at 98 pct. af de opioidafhængige i New York, var heroinbrugere. Da de legale forsyningskanaler blev lukket, tog kriminelle organisationer monopol på handelen. Først jødiske, siden italienske. I slutningen af 1930 erne var mafiaen massivt og stærkt involveret i den illegale stofhandel. Den regulering, som samfundet havde fravalgt sig reguleringsansvaret for, var nu i hænderne på en skrupelløs underverden som med profit for øje udnytter alle på sin vej. Fra den fattige bonde i Afghanistan til de socialt mest udsatte mennesker i lande verden over. Vel mest fordi, de får lov. Heroinlaboratorier, Afghanistan Medicinsk heroin, (diacetylmorfin), UK, RIOTT, Se denne lov: 3

4 Heroin; et morfinpræparat med turbomotor Heroin er et særligt hurtigtvirkende morfinpræparat. Farmakologisk har heroin den samme virkning som morfin. Det omdannes med stor hastighed til morfin i kroppen, og adskiller sig i øvrigt alene fra andre morfinpræparater ved at være kriminaliseret. De mest almindelige bivirkninger ved indtagelse af morfin er, som anført i lægemiddelkataloget 4, kvalme, opkastning og forstoppelse. Mennesker med store smerter af den ene eller den anden slags, vil også ofte opleve ubehag ved indtagelse af morfinpræparater, men de vil (også) være tilbøjelige til at opleve velbehag. Fordi morfinen gør smerterne udholdelige. Det samme gælder - naturligvis - for heroin. Suset Dobbeltblindforsøg har vist, at langt de fleste raske mennesker, overvejende oplever ubehag ved indtagelse af morfinpræparater. Man får, som anført, tørhed i munden, kvalme og opkastninger. Man skal indtage stoffet gentagne gange, nogle over måneder, før det bliver behageligt 5. Man kan sige det på den måde, at det så omtalte sus, bl.a. er svaret på en i kroppen registreret mangelstilstand, altså abstinenser. Også valget af injektion som administrationsrute, bidrager til oplevelsen af et sus. IV-brug, kombineret med heroinens særlige turbomotor medfører, at man med næsten lynets hastighed bliver smertefri. Eller rask som heroinbrugerne gerne selv betegner det. Man skal således være (godt på vej til at blive) fysisk afhængig, før man oplever suset. For langt de fleste af os, er heroin alene derfor ikke umiddelbart et attraktivt rusmiddel. Vi er nemlig ikke (tilstrækkeligt) smerteplagede til at opleve velbehag på den konto. Heroinens umiddelbare attraktion er forbundet med dels en forudgående smerte, dels en etableret afhængighed. Man skal øve sig (og jo helst lade være, for tænk, hvis man er en af de få, som kan lide det!) Man kan også sige det på den måde, at det gælder for heroin, som for stort set alle andre rus- eller nydelsesmidler, herunder alkohol, tobak og kaffe 6, at man generelt skal lære at kunne lide det. Man skal så at sige øve sig. For at blive afhængig af morfin eller heroin, skal man, med individuelle variationer, være vedholdende i sit brug 7. 4 Se fx her: 5 Jacob Hilden Winsløw, Narreskibet, forlaget SOCPOL 1984, p. 15f m. henv. til Lasagna m.fl Men ikke nødvendigvis for fx kokain, som man godt kan opleve som positivt ved første gangs indtagelse. Nogle rapporterer dog, at de intet har mærket ved indtagelse af kokain, ej heller i den mere potente form crack el. freebase. 7 Se f.eks. Jacob Hilden Winsløw, Narreskibet, forlaget SOCPOL 1984, p. 21f 4

5 Heroin er vævsutoxisk I øvrigt er heroin, ligesom andre morfinpræparater, ganske vævsutoxisk og nedbryder således hverken væv eller organer, i modsætning til fx det organiske opløsningsmiddel alkohol. Vores fysik registrerer end ikke forskel på tilført morfin/heroin og vores eget medfødte, indbyggede smerteregulerende system, endorfinerne. Men kroppen er generelt ganske doven, og konstaterer den, at der er rigeligt med smertestillende stof (som fx hos en heroinbruger), vil den reducere, eventuelt næsten helt ophøre, med at producere endorfin. Dette faktum, er formodentligt en af årsagerne til, at så få formår at blive og fastholde stof- og medicinfrihed, uanset hvor veludbygget et behandlingsapparat vi har. Kun 2-3 pct. af stofbrugerne bliver stof- og medicinfrie årligt. Introduktion af heroin på det illegale marked i Danmark Herhjemme blev heroin først for alvor introduceret på det illegale marked i midten af 1970erne 8. Men straffelovgivningen var allerede mange år forinden gjort klar. Lov om euforiserende stoffer, som stofbrugerne fortsat primært straffes efter, også blot ved besiddelse til eget forbrug, var allerede blevet gennemført i Som en følge af den danske ratifikation af FN s Single-konvention af 1961, blev heroin (og cannabis) i 1963 optaget på den til lov om euforiserende stoffer hørende positiv-liste. Straffeapparatet var således for længst kørt i stilling. Det stod nu bare og ventede på, at heroin-brugerne ville dukke op. Re-definition af heroin som substitutionsmedicin Idéen om (igen) at anvende heroin i behandlingen af særligt hårdt belastede heroinafhængige, opstod så langt tilbage som i , hvor en komité under den engelske regering rådede til, at det blev lovligt at bruge lægeordineret heroin i behandlingen af morfinister, i det omfang det gjorde dem i stand til at leve et nyttigt liv. Denne anbefaling blev fulgt indtil 1968, hvor ordinationsretten blev indskrænket til visse speciallæger. Efterhånden blev lægelig ordination af intravenøs heroin mere sjælden i England, men fortsat praktiseret 10. I de senere år er der set en stigende tendens. Efter anbefalinger fra en arbejdsgruppe under den engelske regering, som havde til opgave at opdatere Drug Strategy 2002, fremgår følgende af den nugældende nationale behandlingsstrategi: The Government aims to provide heroin prescribing to those with a clinical need for it. This will be a small minority of opiate users as evidence shows that oral methadone is the preferred treatment option in most cases where prescription of an opiate 8 Stofmisbrug. Baggrund, konsekvenser, behandling p. 34f, Peter Ege, De samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug, Jill Mehlbye, AKF rapport, 1997, p. 144f 10 De samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug, Jill Mehlbye, AKF rapport, 1997, p

6 substitute is part of an individual s treatment 11. Man har dog også i England fundet det nødvendigt at gøre sig deciderede videnskabelige erfaringer med heroinunderstøttet behandling, og et forsøg, The RIOTT, er aktuelt i gang. Det blev indledt i Resultater fra forsøget forventes publiceret i Schweiz 13 I 1991 besluttede den schweiziske regering at iværksætte et 3-årigt forsøg med psykosocial behandling kombineret med lægeordineret heroin til cirka 1000 hårdt belastede heroinbrugere. Selve forsøget gennemførtes i perioden Schweizerne havde efterhånden opbygget et solidt og bredspektret behandlingssystem. Man havde således 2/3 dels dækning i behandlingsapparatet i forhold til antal stofbrugere samt forskellige og varierede lavtærskeltilbud, herunder fixerum, allerede forud for iværksættelsen af heroinforsøget. På baggrund af bl.a. de højeste dødstal i Europa sidst i 1980erne 14, kom man dog til den erkendelse, at det almindelige behandlingssystem måtte suppleres med særlige tiltag for de sværest belastede stofbrugere. De som ikke havde kunnet profitere af det etablerede behandlingssystem. Heroinen blev i forsøget indtaget på særlige klinikker. Resultaterne blev publiceret i 1999 og heroinunderstøttet behandling blev efter en folkeafstemning om spørgsmålet, hvor 70 pct. af den schweiziske befolkning tilsluttede sig, gjort til et permanent behandlingstilbud 15. I det schweiziske forsøg deltog i alt stofbrugere, fordelt på 18 behandlingssteder i 15 byer. De positive resultater herfra er velkendte, om end omdiskuterede, bl.a. fordi der i forsøgsdesignet ikke var indbygget en kontrolgruppe. På heroinhøringen i Folketinget d. 21. oktober 1998, forsvarede schweizerne forsøgsdesignet med, at der ikke var tale om kaniner i bur, men om nogle af de allersvagest stillede medborgere og at man derfor havde fundet det uetisk at benytte et traditionelt videnskabeligt forsøgsdesign med randomisering og kontrolgruppe. Forsøget i Schweiz har imidlertid været fulgt nøje og vist bemærkelsesværdige resultater: 11 Se her: og her: 12 Personlig oplysning fra Christopher Hallum, forsker tilknyttet The RIOTT. 13 Ambros Uchtenhagen et al (1999), Prescription of Narcotics to Heroin Addicts. Main results of the Swiss National Cohort Study, Karger, Basel, Rehm et al (2001), The Lancet 358: , Feasibility, safety and efficacy of injectable heroin prescription for refractory opioid addicts: a follow-up study og Güttinger et al (2003), Evaluating longterm effects of heroin-assisted treatment the results of a 6 year follow-up, European Addiction Research 9: De samfundsmæssige konsekvenser af stofmisbrug, Jill Mehlbye, AKF rapport, 1997, p Swiss Federal Office of Public Health, Heroin-assisted treatment, 1999, og Rapport fra heroinhøring i Folketinget, 21. oktober 1998, p. 27f 6

7 Denne hårdt belastede gruppe af stofbrugere, som i vid udstrækning hidtil ikke havde kunnet gennemføre et behandlingsforløb i det etablerede behandlingssystem, forblev i høj grad i heroinforsøgsbehandlingen (89 pct. efter 6 måneder, 69 pct. efter 18 mdr.), opnåede en markant forbedret fysisk almen og ernæringsmæssig tilstand og injektionsrelaterede hudlidelser og infektioner blev kraftigt reduceret. Forekomsten af depressioner, angsttilstande og vrangforestillinger reduceredes kontinuerligt og signifikant og forbruget af illegale rusmidler faldt hurtigt og betydeligt. Tolv graviditeter/fødsler, hvor kvinderne modtog heroinunderstøttet behandling, er forløbet uden komplikationer. Der er ingen indikationer for skader på børnene (Geistlich 1999). Forbruget af illegal heroin faldt signifikant (dagligt forbrug fra 81 pct. ved forsøgets start, til bare 6 pct. efter 18 måneder). Af andre positive resultater, som man måske ikke umiddelbart ville eller kunne have forventet, kan nævnes, at også forbruget af kokain faldt markant (dagligt forbrug fra 29 pct. til 3 pct. efter 6 måneder og 2 pct. efter 18 måneder), ligeså for så vidt angår forbruget af benzodiazepin (dagligt forbrug fra 19 pct. til 2 pct. efter såvel 6 som 18 måneder). Alt sammen opgjort efter både selvrapportering og kontrol af urinprøver. Deltagernes sociale situation forbedrede sig også betydeligt. Deres boligsituation blev stabiliseret. Andelen af forsøgsdeltagere i fast arbejde blev fordoblet (fra 14 pct. til 32 pct.). Kun 10 pct. havde indtægter fra illegale aktiviteter mod knap 70 pct. ved forsøgets start. Heroin-ordination medfører dermed langt mindre kriminalitet, at der indtages færre illegale stoffer, og at man har væsentligt mindre kontakt til kriminelle miljøer hhv. stofmiljøet. Dertil konstaterede man en signifikant reduktion i deling af injektionsudstyr og dermed i smitterisiko i forhold til hepatitis, hiv etc. Fra schweizisk side mente man, at det største uløste problem var den ikke helt tilfredsstillende sociale integration af stofbrugerne. En bredere tidshorisont og en mere intens psykosocial indsats er antaget af forskerne, at ville kunne modvirke disse integrationsproblemer. Af nyere opfølgningsstudier (Rehm et al 2001, Güttinger et al 2003), hvor i alt ca har været indskrevet i den schweiziske heroinunderstøttede behandling i perioden januar 1994 december 2000, fremgår, at retentionen fortsat var høj. Efter 3 måneders heroinunderstøttet behandling, var 86 pct. fortsat i behandling, efter 12 måneder var 70 pct. fortsat i behandling, halvdelen af patienterne deltog i behandlingen i 2-5 år og 34 pct. havde deltaget i 5 år eller mere. 7

8 1071 var blevet udskrevet af heroinbehandlingen i løbet af de første seks år. Heraf var 90 patienter udskrevet to gange og 7 patienter 3 gange. 59 pct. af de udskrevne var overgået til anden behandling. Heraf var 37 pct. nu indskrevet i metadonunderstøttet behandling, som de altså ikke forud for modtagelse af den heroinunderstøttede behandling, havde været i stand til at profitere af. Hele 22 pct. var indskrevet i stoffri behandling, hvilket må anses som en stor andel, når den høje belastningsgrad hos dem tages i betragtning. Andelen af skift til stoffri behandling, steg proportionalt med tiden tilbragt i den heroinunderstøttede behandling (29 pct. efter tre år i heroinunderstøttet behandling). 16 Man kan sige det på den måde, at jo længere tid, man får til at komme sig eller måske mere dét, at man får tilstrækkeligt med tid til formålet jo flere bliver i stand til at overgå til stoffri behandling. Efter seks år havde kun 18,9 pct. af de som var blevet udskrevet af heroinbehandlingsprogrammet, genoptaget dagligt forbrug af illegal heroin. I 1999 anerkendte en uafhængig ekspertgruppe under WHO det schweiziske heroinforsøg og resultaterne, herunder også den relativt høje retention i behandlingen, samt at det lader sig gøre, at indstille heroinbehandlede på en stabil dosis. Man kritiserede imidlertid, at det på grund af forsøgsdesignet ikke var muligt at sige præcist hvad de gode resultater skyldtes. Skulle man blive klogere på dette, måtte der iværksættes yderligere heroinforsøg, bl.a. for at kompensere for manglerne i det schweiziske forsøg, herunder den manglende kontrolgruppe. For Schweiz som helhed er der efter omlægning af narkotikaindsatsen, som indledtes allerede for godt 20 år siden, i forhold til stofbrugerne registreret en væsentlig nedgang i kriminalitet og domfældelser. Senest har man dertil dokumenteret et markant fald i nyrekruttering af unge mennesker i stofmiljøet. I året 1990 var 850 personer begyndt at bruge heroin. I 2002 var antallet af nyrekrutterede faldet til 150 (The Lancet, 3. juni 2006) 17. Endelig, men absolut ikke mindst, er også dødeligheden blandt stofbrugerne reduceret. Holland (www.ccbh.nl) På baggrund af de gode schweiziske resultater iværksatte Holland et lignende forsøg som gennemførtes i perioden Heri deltog 549 særligt hårdt belastede heroinafhængige. De særdeles positive resultater blev offentliggjort året efter, i Om de schweiziske follow-up studier, se også den tyske heroinrapport (note 28), p Wim van den Brink et al (2002), Medical Co-Prescription of Heroin. Two Randomized Controlled Trials, Central Committee on the Treatment of Heroin Addicts (CCBH), 8

9 Her var der tale om et videnskabeligt design som, i modsætning til det schweiziske forsøg, på alle måder levede op til de videnskabelige krav om randomisering og anvendelse af kontrolgruppe. Forsøget rettede sig mod hårdt belastede heroinbrugere, som blev betegnet som behandlingsresistente, forstået således, at de ikke havde kunnet profitere at de eksisterende behandlingstilbud, ej heller af den metadonunderstøttede behandling de var i, da forsøget startede. De havde brugt heroin i knap 16 år, var alle poly drug users (brugte foruden heroin og andre opioider også kokain, alkohol, benzodiazepiner, amfetamin mv.) og havde gennemsnitligt været i metadonunderstøttet behandling i lidt mere end 12 år. Mange havde forsøgt sig med afgiftningsprogrammer og/eller stoffri behandling. De var gennemsnitligt 38,5 år gamle, havde stort set ingen uddannelse, var såvel fysisk som psykisk i meget ringe tilstand, havde i årevis ikke haft regulært arbejde, hvis overhovedet, de var gældsplagede og velkendte i straffeapparatet. 70,1 pct. havde begået kriminalitet indenfor den seneste måned. Deres netværk udenfor stofmiljøet, var særdeles ringe. Kort sagt, var konklusionen for så vidt angår de deltagende IV-heroinbrugere, at heroinunderstøttet behandling, var næsten dobbelt så effektiv som metadonunderstøttet behandling. I heroingruppen levede nemlig 56,6 pct. af forsøgsdeltagerne op til designets særdeles skrappe krav for at blive betragtet som profiterende af behandlingen. Efter disse krav skulle man samlet set udvise en mindst 40 pct. 19 fremgang på følgende sammenlagte parametre: Den fysiske og psykiske tilstand (hhv. MAP-HSS og SCL-90), social integration (a. Antal dage, 0-30, med illegale aktiviteter, b. Antal dage, 0-30, uden personlig kontakt med ikke-stofbrugende personer, c. Antal dage, 0-30, med brug af kokain, d. Antal dage, 0-30, med brug af amfetamin) og funktionsniveau, brug af illegale stoffer og involvering i kriminelle aktiviteter. Kun 31,6 pct. af forsøgsdeltagerne i metadon-kontrolgruppen klarede at blive betragtet som profiterende. For de som profiterede af heroin-ordinationen, gjaldt det, at scoren på MAP-HSS (fysisk tilstand) faldt så markant, at scoren var tæt på at svare til den gennemsnitlige score for den hollandske befolkning (fra gns. 12,5 til 5,9, gns. for den hollandske befolkning = 4,8). Ligeledes for den psykiske tilstand (SCL-90 score). Også antal dage med brug af kokain faldt. Det er endvidere et bemærkelsesværdigt resultat, at omfanget af involvering i kriminelle aktiviteter faldt markant, ikke blot for de deltagere i heroingruppen, som blev vurderet til at profitere af behandlingen, men også for de deltagere i heroingruppen, som ikke udviste en fremgang på de krævede minimum 40 pct. (fra 10,6 dage med kriminelle aktiviteter til 3,9). Et faktum, som 19 Efter et tidligere udkast til forsøgsdesign, skulle deltagerne udvise mere beskedne, og vel også mere realistiske (målgruppen taget i betragtning), 20 pct.s fremgang, for at blive betragtet som responders, altså profiterende af behandlingen (p. 66). 9

10 understøtter, at disse stofbrugere ikke begår kriminalitet med traditionel berigelseshensigt, men fordi de er afhængige af netop dette morfinpræparat i en sådan grad, at de ikke kan profitere af de traditionelle behandlingstilbud uden heroin-ordination, og tilbydes de ikke heroin-ordination, er de henvist til at begå kriminalitet for at finansiere afhængigheden (såkaldt følgekriminalitet). En betegnelse der ligger lige for at bruge er overlevelseskriminalitet. Disse heroin-afhængiges kriminalitet er dermed i første række en følge af, at de ikke tilbydes heroinunderstøttet behandling. Begrebet overlevelseskriminalitet kan fx illustreres ved grafen nedenfor, hvor Hurwitz og Christiansen (1971) indtegnede antal tyverier hhv. rugpriserne over tid, som et udtryk for, hvad det koster at mætte maven i perioden Som det ses nedenfor, følger de to størrelser ganske pænt hinanden: 20 Den positive effekt af heroin-ordination indtraf meget tidligt. Maksimum-effekten var næsten nået allerede to måneder efter forsøgets start. Efter bare to måneder, udviste 43,4 pct. nemlig allerede en fremgang på mindst 40 pct. De udviste også en, så at sige, bredere funderet fremgang. 46,6 pct. af fremgangen hos de som profiterede af den heroinunderstøttede behandling, skete på mere end ét af de områder, man målte på. Den tilsvarende andel i kontrolgruppen var på bare 16,1 pct. To måneder efter forsøgets start, havde 18,4 pct. af de heroinbehandlede vist en sådan fremgang, at de ikke længere opfyldte inklusionskriterierne vedrørende funktionsniveau (fysisk, psykisk, socialt). Det samme var kun tilfældet for 5,1 pct. i kontrolgruppen (metadongruppen). Efter 12 måneder, havde 32,9 pct. i heroingruppen haft en sådan fremgang, at de ikke længere opfyldte inklusionskriterierne, mens det samme kun var tilfældet for 13,1 pct. i metadon-gruppen. I det hollandske forsøgsdesign var der fra start indlagt en 12 måneders grænse. Efter disse 12 måneder ophørte heroin-ordinationen således også for de deltagere som ellers havde profiteret 20 Fra Kriminalitet og Social Kontrol, Flemming Balvig (1995) 10

11 markant af den. Det skulle hurtigt vise sig at være en temmelig dårlig idé. Og i hvert fald et for tidligt behandlingsstop. Efter bare to måneder, befandt 84,4 pct. sig tilbage på stort set samme dårlige funktionsniveau, som de var på ved forsøgets start. De var nu lige så dårlige fysisk, som ved udgangspunktet 14 måneder tidligere. Var næsten lige så dårlige psykisk, mere kriminelle, havde reduceret kontakt med ikke-stofbrugere og de havde samme antal dage med brug af kokain som ved forsøgets start, 14 måneder tidligere. Mens de som havde profiteret af forsøgsbehandlingen med heroin, igen blev tilbudt heroinunderstøttet behandling efter denne periode, blev Holland først i januar 2007, det andet europæiske land, der permanentgjorde den heroinunderstøttede behandling 21. Der er aktuelt 350 personer i heroinbehandling i Holland, et tal man forventer, vil stige til mellem 500 og 600 personer i løbet af det kommende år. Mere langsigtede virkninger af den hollandske heroinunderstøttede behandling, må vi afvente. Der indsamles fortsat data, og analyseres fortsat på de indsamlede data. På grund af dels det begrænsede deltagerantal, dels det begrænsede tidsperspektiv, kan man endnu ikke med rimelig sikkerhed vurdere de mere langsigtede virkninger af heroinunderstøttet behandling. Dog skal nævnes, at af de som fortsat er i heroinunderstøttet behandling, har 90 pct. et højt funktionsniveau på stort set alle områder. Man kan af de nævnte årsager heller ikke sige noget skudsikkert om, hvor mange af de heroinbehandlede, der bliver i stand til at overgå til stoffri behandling. Men de foreløbige data tyder på at mellem 5 og 10 pct. forlader heroinbehandlingen for at overgå til stoffri behandling. 22 Selv om det samme tal om end på baggrund af et noget større datamateriale er noget højere i Schweiz, må dette alligevel betegnes som en succes, når den høje belastningsgrad i gruppen tages i betragtning. Tyskland (www.heroinstudie.de) I september 1999 vedtog den tyske regering at iværksætte et forsøg med heroinunderstøttet behandling. Den Socialdemokratisk/Grønne regering havde endda ladet iværksættelse af et heroinforsøg integrere som en direkte del af regeringsgrundlaget 23. Flere større tyske byer havde i længere tid presset den tidligere regering på spørgsmålet, en regering som imidlertid konsekvent 21 Se pressemeddelelse herom fra det tyske sundhedsministerium af 11. januar 2007: 07,param=.html 22 Personlig oplysning fra hovedforfatteren til den hollandske heroinrapport psykiater Wim van den Brink i af 22. februar Koalitionsvereinbarung, Aufbruch und Erneuerung, Bonn 20. oktober 1998 p

12 havde afvist et tysk heroinforsøg, trods et generelt set fortsat højt antal dødsfald blandt tyske stofbrugere. For Tysklands vedkommende skal bemærkes, således som også set i både Schweiz og Holland, at politiet har bakket kraftigt op om ikke bare etablering af fixerum, men også om iværksættelse af forsøg med heroinunderstøttet behandling 24. En opbakning, man ikke kan sige, at have set tilsvarende i Danmark. Senest har man også set engelsk politi udmelde en lignende markant støtte. 25 Præsidenten for the Association of Chief Police Officers, Ken Jones, stillede i denne uge krav om, at de hårdest belastede heroinafhængige i langt større udstrækning skal ordineres heroin, end tilfældet er i dagens England. Bl.a. i kriminalitets-forebyggende øjemed. Den aktuelle politistrategi svigter i forhold til denne gruppe, fremførte han. Han kræver en mere realistisk måde at håndtere disse mennesker på. Han henviser også til at gadepriserne på illegale stoffer, ligesom i øvrigt også i Danmark 26, har nået et historisk lavt niveau, og ser det som en god indikator på, at stofferne er meget let tilgængelige. Ken Jones henviser i øvrigt til kendskab til nogle heroinafhængige, som har fået ordineret heroin i mange år af engelske læger. Nogle heroinafhængige, som er i live i dag, men foruden ville have været døde. Deres tilværelse er stabil, ja, de er fortsat afhængige, men det er dog langt bedre, end at de skal finansiere deres fix ved kriminalitet. Ken Jones siger videre sådan her i artiklen, at Heroin er en utrolig kriminalitetsstimulator, og jeg mener, at vi er dumme, hvis vi ikke erkender det. Man havde i forbindelse med et forsøg med metadonbehandling kombineret med udvidet psykosocial behandling i Hamborg (Rascke et al, ) konkluderet, at selv om man tilstræber stoffrihed eller stabilisering i substitutionsbehandling, er der en mindre gruppe, som ikke kan nås med disse behandlingstilbud, og for denne lille gruppe havde man anbefalet et forsøg med lægeordineret heroin. I 2002 indledtes det tyske heroinforsøg. Heroinafhængige visiteredes løbende. I Frankfurt begyndte man fx først i Resultaterne for de første 12 måneders forsøgsbehandling blev offentliggjort i marts Samtidige, mere dybtgående, studier af deltagernes involvering i kriminalitet, sundhedsøkonomiske effekter, udbytte og mere specifik effekt af den ledsagende psykosociale 24 Se f.eks. Der Spiegel, nr. 5, Independent d. 19. februar 2007, 26 Se hertil Evy Frantzsen, Narkojakt på Gateplan, Stoffmarked og stoffpriser, p. 72, 27 Peter Raschke: Substitutionsterapie. Ergebnisse langfristiger Behandlung von Opiatabhängigen, Freiburg 1994, p The German model project for heroin assisted treatment of opioid dependent patients. A multi-centre, randomised, controlled treatment study, januar 2006, 12

13 behandling, det kognitive og motoriske funktionsniveau etc. er fortsat i gang og er dermed ikke behandlet tilbundsgående i denne første rapport, som altså alene beskriver de første 12 måneder. Efter de første 12 måneder, startede fase 2 for deltagerne. Her kunne personer, som fortsat var indskrevet, i den heroinunderstøttede behandling, fortsætte denne behandling, mens deltagerne i kontrolgruppen, eventuelt kunne blive indskrevet på eventuelle ledige pladser i den heroinunderstøttede behandling. De blev ikke forud lovet dette. Indskrivning i heroinunderstøttet behandling afhang af en række faktorer. I alt omfatter 12-måneders analysen heroinafhængige deltagere fordelt på syv byer. Flest var mænd, mange var enlige, primært på forskellige overførselsindkomster. 97 pct. havde domme for diverse kriminalitet. De var i fysisk ringe tilstand, ca. 60 pct. havde en psykiatrisk diagnose. Ca. 40 pct. havde forsøgt at begå selvmord. Næsten alle var poly drug users (primært heroin, kokain og benzodiazepiner). De fordelte sig på to overordnede grupper: 1) Heroinafhængige, som ikke havde kunnet profitere tilstrækkeligt af den etablerede vifte af behandlingstilbud (MTF, methadone treatment failures) og 2) Heroinafhængige, som ikke i tilstrækkelig grad var blevet nået af det etablerede behandlingssystem (NR, not-reached). 29 Deltagerne blev tilfældigt fordelt på otte forsøgsgrupper: Fire grupper bestående af MTF ere blev fordelt på 1) Heroinunderstøttet behandling med social behandling i form af case management behandling/den motiverende samtale, 2) heroinbehandling med udvidet psykosocial behandling, 3) metadonbehandling ledsaget af case management/motiverende samtale og endelig 4) metadonbehandling med udvidet psykosocial behandling. Ligeledes blev NR erne fordelt på samme fire grupper. Man ønskede blandt andet at undersøge hvilken indflydelse, om nogen overhovedet, valg af social behandling kunne have. Succeskriterier. Forsøgs-resultatmål 1: Hvis signifikant flere deltagere i heroingruppen efter de første 12 måneder på den fysiske og psykiske sundhedstilstand (OTI og SCL 90R) udviste en fremgang på mere end 20 pct., ville heroinunderstøttet behandling blive anset som succesfuld. Forsøgs-resultatmål 2: Hvis signifikant flere af de heroinbehandlede i forhold til forbrug af diverse 29 MTF ere og NR ere lignede uanset hinanden ganske meget. Dog brugte NR erne noget mere gadeheroin fra start (modtog jo ikke metadon), men MTF erne brugte noget mere benzodiazepin, hvilket ofte observeres i dårligt fungerende substitutionsbehandling. MTF ere havde også noget mere erfaring med at være i et behandlingstilbud, og ville måske derfor lidt lettere kunne tilpasse sig forsøget krav til deltagelse. Uanset disse mindre variationer, er det konklusionen i det tyske forsøg, at heroinunderstøttet behandling er lovende for såvel MRF erne og NR erne (p. 120). 13

14 illegale rusmidler (målt på urinkontrol, selvrapportering og hår-analyse), udviste en fremgang på mere end 20 pct., ville heroinunderstøttet behandling blive anset som succesfuld. 30 Konklusionen i den tyske heroinrapport er, at heroinunderstøttet behandling er signifikant bedre end metadonunderstøttet behandling og den er signifikant bedre i forhold til begge primære forsøgsresultatmål, dvs. til at medføre en markant forbedring af fysisk og psykisk sundhedstilstand og i forhold til signifikant reduktion af forbruget af illegale rusmidler. Forfatterne til rapporten konkluderer sådan her (p. 4): The German model project of heroin-assisted treatment of opioid dependent patients has so far been the largest randomised control group study investigating the effects of heroin treatment. This is enough to lend particular significance the results and benefits of heroin treatment. For the group of the so-called most severely dependent patients, heroin-assisted treatment proves to be superior to methadone maintenance treatment as far as the objectives of pharmacological maintenance therapies are concerned. This result calls for consequences. In accordance with research results from other countries, it is imperative to examine the possibilities of integrating heroin-assisted treatment into the catalogue of regular treatments options for severely ill intravenous opioid addicts. De heroinbehandlede opnåede således signifikant bedre resultater (sundhed = OR = 1.41, p = 0,023 og brug af illegale stoffer: OR = 1.85, p < 0.001) i forhold til forbedring af den fysiske og psykiske sundhedstilstand (heroin: 80 pct., metadon 74 pct.), så vel som i forhold til fald i brug af illegale stoffer (heroin: 69,1 pct., metadon: 55,2 pct.). Disse resultater gælder, når analyse-strategien Worst Case Scenario anvendes. Worst Case Scenario indebærer, at de personer, som ikke mødte op ved forsøgsstart, eller er udgået af heroingruppen under forsøget, konsekvent betragtes som ikke-profiterende af behandlingen (selv om de fx kunne være overgået til stoffri behandling), mens personer der under forsøget forlader metadon-kontrolgruppen, konsekvent betragtes som profiterende af behandlingen. Hvis man i stedet bruger analyse-strategien Non-Response, hvor alle uanset om de var i heroinunderstøttet behandling eller metadonunderstøttet behandling som forlader forsøget uden at fuldføre, betragtes som ikke-profiterende af de respektive behandlingsformer, fremkommer følgende lidt mere markante forskelle: Her ville 80 pct. af de heroinbehandlede fortsat blive vurderet til at have profiteret af heroinbehandlingen, mens 68,6 pct. havde profiteret af metadonbehandlingen i kontrolgruppen set i forhold til den fysiske og psykiske sundhedstilstand. I forhold til det andet 30 Hvis tyskerne havde anvendt det noget højere succeskrav som hollænderne valgte at gøre, altså kravet om en fremgang på 40 pct. for at blive betragtet som responder, ville 75,7 pct. af de heroinbehandlede have profiteret af forsøgsbehandlingen, og 68 pct. af metadonbehandlingen. 14

15 primære resultat-mål, nemlig forbruget af illegale stoffer, ville 69,1 pct. af de heroinbehandlede have profiteret, mod 50,8 pct. af deltagerne i metadon-kontrolgruppen. Den heroinunderstøttede behandling viste sig metadonbehandlingen klart overlegen (OR = 1.67, p < 0.001) set i forhold til antal patienter, der lever op til begge de overordnede primære resultat-mål (fysisk og psykisk sundhed og brug af illegale stoffer). (Worst-Case-Scenario: Heroin: 57,3 pct., metadon: 44,8 pct., Non-Response: Heroin: 57,3 pct., metadon: 40,0 pct.). Ser man på de tilsvarende tal, for de deltagere som havde deltaget hele vejen og lige efter bogen, og derfor er blevet tilladt indtræden i forsøgets anden fase, gælder det, at 63,6 pct. af de heroinbehandlede levede op til begge de overordnede resultat-mål, dvs. både har udvist mindst 20 pct. s fremgang i forhold til fysisk og psykisk sundhed og i forhold til reduceret anvendelse af illegale stoffer. Det samme er kun tilfældet for 39,5 pct. af deltagerne i metadongruppen. Altså er der tale om en, så at sige, bredere funderet fremgang hos de heroinbehandlede som konstateret også i det hollandske heroinforsøg. Man så straks ved forsøgsstart et fald i anvendelse af gadeheroin, men (ikke videre overraskende) et markant større fald i heroingruppen, end i metadon-kontrolgruppen. Efter 3 måneder, brugte deltagerne i metadon-kontrolgruppen gadeheroin gennemsnitligt 7-8 dage ud af 30, mens deltagerne i heroingruppen, kun brugte supplerende gadeheroin i 1-3 dage ud af 30. Grupperne adskiller sig også i forhold til forbrug af kokain, dog mindre markant. I Schweiz og Holland har man også konstateret et større fald i anvendelse af kokain, hos de heroinbehandlede, end i kontrolgrupperne. Det tilsvarende tyske fald, er dog større. Efter et markant fald i kokainanvendelse i begge grupper umiddelbart efter forsøgets start, faldt de heroinbehandledes antal dage af 30 med kokainanvendelse fra gns. 7 til gns. 4. I metadon-kontrolgruppen faldt antal dage med brug af kokain kun fra gns. 7 til gns. 6 (urinanalyser bekræfter selvrapportering), (p. 80). Forskerne mener, at faldet i anvendelse af kokain særligt skal ses i lyset af, at de heroinbehandlede i højere grad formår at løsrive sig fra stofscenen (de køber jo stort set ikke heroin længere) og deres reduktion i involvering i illegale aktiviteter i det hele taget (p. 118). Stort set alle deltagerne var dømt mindst en gang. I løbet af de 12 forsøgsmåneder, var godt halvdelen af deltagerne i kontakt med retssystemet, men andelen af heroinbehandlede med fængsling i forsøgsperioden var, med sine 13,8 pct., signifikant lavere, end i metadonkontrolgruppen, hvor andelen lå på 23,6 pct. 15

16 På spørgsmålet om antal dage af de foregående 30, hvor man havde været involveret i illegale aktiviteter, faldt andelen af de heroinbehandlede fra 73,3 pct. til 33 pct. efter de første 6 måneder og yderligere til 27,4 pct. efter 12 måneder. I metadon-kontrolgruppen er faldet klart mindre markant. Antal deltagere, som handler med stoffer faldt markant (fra 14,8 pct. til 2,5 pct. i heroingruppen og fra 16,2 pct. til 6 pct. i metadongruppen). For så vidt angår involvering i den mere grå økonomi (prostitution og alfonseri ) sås også et fald (fra 4,9 pct. til 1,1 pct. i heroingruppen og fra 4,8 pct. til 2,2 pct. i metadongruppen). Effekten i forhold til involvering i kriminalitet analyseres aktuelt nærmere. Men den heroinunderstøttede behandling viser altså allerede efter dette først publicerede studie en tydelig tendens til, at den også på dette punkt er den metadonunderstøttede behandling overlegen. Involvering i kriminalitet faldt generelt drastisk, og lå efter de 12 måneder, med sine 27 pct., klart under niveauet hos de metadonbehandlede (40 pct.). Dette stemmer i øvrigt overens med et konstateret fald i antal domme og anholdelser, som også var mere markant hos personer i heroinunderstøttet behandling (p. 122). På spørgsmålet om livskvalitet og udviklingen i denne, ses en signifikant bedre udvikling i heroingruppen, end i metadongruppen. Den gennemsnitlige score ved forsøgets start var 3,28 (LQ sum score). Efter 12 måneder var samme score på 4,05 hos de heroinbehandlede og 3,89 hos de metadonbehandlede. For så vidt angår fastholdelsen (retentionen) i forsøget, formåede 67 pct. af de heroinbehandlede at gennemføre de første 12 måneder. Her skal man erindre, at deltagelse i et sådant forsøg stiller store krav til hyppigt fremmøde, deltagelse i løbende undersøgelser, besvarelse af spørgeskemaer etc. Det samme var kun tilfældet for 37 pct. i metadon-kontrolgruppen. I alt var 546 deltagere med hele vejen (p. 77). Det store frafald i metadongruppen, forklares især ved, at så mange som en tredjedel af de heroinafhængige, som var blevet meddelt, at de var randomiseret, altså fordelt tilfældigt, til kontrolgruppen, og dermed skulle ordineres metadon i forsøgets første 12 måneder, slet ikke mødte op til forsøgsstart. Af forståelige grunde, var det vanskeligt for dem at motivere sig hertil; en stor del af dem (særligt MTF erne), havde jo forudgående meget negative erfaringer med netop metadonbehandling, mens NR erne aldrig havde fundet metadonunderstøttet behandling attraktiv. De var på dette tidspunkt klar over, at de opfyldte inklusionskriterierne for heroinunderstøttet behandling, men alligevel skulle de nu (igen) ordineres metadon. Udsigten til eventuelt at kunne indtage en ledig plads i heroinforsøgets anden fase, 12 måneder senere, var tydeligvis ikke tilstrækkeligt attraktiv for dem. Der blev jo da heller ikke udstedt garanti for, at de kunne bliver 16

17 ordineret heroin 12 måneder senere. Det samme tal for udeblivelser fra forsøgsstart for de personer, som var blevet randomiseret til den heroinunderstøttede behandling, var på bare 2 pct. I forhold til deltagernes sociale situation lykkedes det, som også set i Schweiz, flere at komme i arbejde. Fra 5,1 pct. i heroingruppen ved forsøgets start, til 11,4 pct. 12 måneder senere og fra 3,8 pct. i metadongruppen til 9,8 pct. efter de 12 måneder. Forfatterne påpeger, at ingen tidligere studier i Tyskland har vist resultater af denne karakter. Der anvendtes, som nævnt ovenfor, forskellige former for psykosocial behandling i de forskellige delgrupper i forsøget. Effekten af de forskellige former for social behandling undersøges aktuelt nærmere, men det foreløbige resultat er, at typen af psykosocial behandling ikke har indflydelse på behandlingssucces. Et ganske tydeligt tegn på, at det netop er ordinationen af heroin, der udgør forskellen. 39 pct. af dem som lod sig udskrive af heroingruppen i løbet af de første 12 måneder, altså før tid, og 44 pct. af dem som lod sig udskrive af metadon-kontrolgruppen, var på opgørelsestidspunktet, 12 måneder efter forsøgsstart, i metadonunderstøttet behandling i det etablerede behandlingsapparat, eller i anden form for behandling. 35,7 pct. af dem der havde forladt, eller som slet ikke var startet, i metadon-kontrolgruppen, var nu i metadonunderstøttet behandling i det etablerede behandlingsapparat. Dette er et interessant resultat i sig selv, fordi der er tale om personer, som ikke tidligere havde kunnet profitere af det etablerede behandlingsudbud, eller som ganske enkelt havde fravalgt at have kontakt med det. Det samme gjaldt for 30,8 pct. af de personer, som havde ladet sig udskrive af heroingruppen. De indgik nu i det etablerede behandlingssystem. Ca. 10 pct. af de som havde ladet sig udskrive fra hver af grupperne, dvs. fra hhv. heroingruppen og metadon-kontrolgruppen, var indskrevet i andre former for behandling, herunder afgiftning, længerevarende stoffri døgnbehandling ( stationäre langzeittherapie ) etc. Siden offentliggørelse af rapporten har der, trods de meget positive resultater, været en del politisk debat om fortsættelse af heroinunderstøttet behandling i Tyskland. Ganske nyligt faldt den sidste politiske modstand, nemlig modstanden fra kristendemokraterne. 31 Og den heroinunderstøttede behandling fortsætter dermed. Det forekommer ikke så let at identificere den officielle begrundelse for CDU s kovending på spørgsmålet, men det forlyder, at presset fra især berørte lokalbefolkninger (flere af de i heroinforsøget medvirkende tyske byer er aktuelt under ledelse af CDU-borgmestre), andre politiske partier, forskere, behandlingsapparatet og brugerorganisationer ganske enkelt blev for stort. Resultaterne var for gode, modstanden måtte falde

18 Spanien I april 2001 gav den spanske regering grønt lys for iværksættelse af heroinforsøg med deltagere fordelt på fire byer. Formålet var at evaluere effekten af ordination af heroin (diacetylmorphine) versus oral metadon. Begge former for substitutionsbehandling blev understøttet af psykosocial behandling. I april 2006 blev resultaterne fra forsøget i Granada offentliggjort. 32 Her blev deltagerne rekrutteret direkte på den åbne stofscene. I alt 62 heroinafhængige som klarede de skrappe inklusionskriterier, blev randomiseret til de to grupper, forsøgsgruppen og kontrolgruppen. Effekten skulle vurderes med særligt fokus på effekt på det fysiske og psykiske helbred, social integration, kriminalitet, brug af ikke-ordinerede rusmidler og på risikoadfærd, hos denne gruppe svært belastede og udstødte heroinafhængige, som ikke hidtil havde haft gavn af de etablerede behandlingstilbud. Deltagerne i heroin-gruppen viste mere end en dobbelt så stor bedring af den fysiske tilstand og næsten halvering af risikoadfærd (herunder smitterisiko i forhold til HIV, hepatitis etc.). De reducerede markant deres forbrug af illegalt stof (fra 25 dage pr. md. til 8 dage pr. md.) og var ligeledes markant bedre til at undgå antal dage med stofrelaterede problemer. Involvering i kriminelle aktiviteter faldt fra 11 dage pr. måned til mindre end 1 dag pr. måned. Canada Der er aktuelt forsøg i gang i Canada (Vancouver og Montreal, Forsøgsperioden forløber fra Ved forsøgets start vurderede man, at der var mellem og opiatafhængige borgere i Canada. Her, såvel som i vel stort set alle andre lande, har man konstateret, at ubehandlet opiatafhængighed kan føre til overdosis, infektionssygdomme, tab af social og økonomisk funktionsevne samt omfattende involvering i både stofrelateret kriminalitet og diverse følgekriminalitet (typisk berigelseskriminalitet). Dertil kom en dødelighed blandt de canadiske stofbrugere på ca. samme høje niveau som den danske. Det canadiske heroinforsøg tager sit udgangspunkt i, at disse alvorlige skadevirkninger indebærer enorme omkostninger for folkesundheden, sundhedsvæsenet, det sociale system og retsapparatet. Canadiske undersøgelser har vist, at illegalt stofbrug koster 0,2 pct. af BNP. En cost-of-illness analyse havde dertil vist, at bare en enkelt opiatafhængig, som ikke er i kontakt med behandlingssystemet, beløber sig til $ i samfundsmæssige omkostninger årligt Journal of Substance Abuse Treatment 31 (2006) , Controlled trial of Prescribed Heroin in the treatment of Opioid Addiction, Eugenia Oviedo-Joekes et al

19 Målgruppen for forsøget, er den samme som i Schweiz og Holland, nemlig hårdt belastede kronisk heroinafhængige, som ikke har formået at profitere af de etablerede behandlingsformer. Heller ikke af metadonunderstøttet behandling. Studier havde vist, at metadonunderstøttet behandling havde afgørende begrænsninger i forhold til denne gruppe. Et studie fra Toronto viser fx, at blandt ubehandlede heroinbrugere, ville 48 pct. have ladet sig indskrive, 33 pct. ville direkte have afvist det, mens 19 pct. ville være ambivalente, hvis de blev tilbudt øjeblikkelig adgang til metadonunderstøttet behandling. Mange har stor gavn af metadonunderstøttet behandling, men der er også nogle, som ikke har. Dertil havde studier peget på, at metadonbehandlings-programmer mister en tredjedel af de indskrevne indenfor de første 12 måneder og endnu en tredjedel i løbet af de følgende 24 måneder. Det canadiske forsøgsdesign adskiller sig ved, at deltagere, som efter 12 måneders heroinunderstøttet behandling, fortsat har brug for behandling, vil blive visiteret til metadonunderstøttet behandling eller andre behandlingsformer efter eget valg. Deltagerne kan ikke modtage injicerbar heroin i mere end maksimalt 15 mdr. Hensigten med de canadiske forsøg, NAOMI-forsøgene, er nemlig bl.a. at undersøge, om deltagerne får en bedre sundhedstilstand, reducerer deres forbrug af illegale stoffer eller bliver i stand til at skifte til andre former for behandling. 34 Med baggrund i de europæiske erfaringer med heroinunderstøttet behandling, forventer man, at heroinunderstøttet behandling i vid udstrækning fjerner behovet for at begå kriminalitet med det formål at finansiere stofafhængigheden. Samtidig introduceres man til et miljø, hvor man kan få absolut nødvendig og tiltrængt støtte, rådgivning, psykosocial behandling, anden social hjælp, herunder hjælp til at blive etableret i bolig, beskæftigelse mv. Canadierne konkluderer, at this has allowed many addicted Europeans to live more productive lives and lessen the social and health costs associated with addiction. 35 Belgien Efter 10 års diskussion i Belgien, starter i dette forår forsøg med heroinunderstøttet behandling i Liège 36, finansieret af det belgiske sundhedsministerium hhv. justitsministerium. Forsøget forsvares som en måde, hvorpå hårdt belastede stofafhængige kan motiveres til at forbedre deres helbred og integration i samfundet. Forsøget vil have i alt 200 deltagere. 34 Med tanke på erfaringerne fra de andre lande, særligt Schweiz (se ovenfor), hvor det bl.a. er konstateret, at det faktisk lader sig gøre, selv for nogle af de allerhårdest belastede heroinafhængige, i løbet af en heroinunderstøttet behandling, at blive klar til at overgå til fx stoffri behandling, kan man frygte, at 15 måneder ikke er længe nok (i hvert fald ikke for alle) til at blive i stand til at overgå til anden behandling. 35 Reference nævnt i note

20 England, Australien, USA, Italien og Frankrig Som nævnt ovenfor, er der også et kontrolleret forsøg i gang i England (the RIOTT). Det blev indledt i Resultater fra forsøget forventes publiceret i Arbejdsgrupper bestående af klinikere gør overvejelser om iværksættelse af heroinforsøg i Australien (Bammer m.fl.), USA (Vlahov m.fl.), Italien og Frankrig. 20

narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat.

narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat. Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige siden de første skridt

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Det hollandske heroinforsøg

Det hollandske heroinforsøg DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 3-4-2002 Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM HEROINORDINATION Af Forskningsassistent, cand.techn.soc Anders Blædel Gottlieb Hansen & Forskningchef, cand.med., ph.d., dr.med. Morten Grønbæk Statens Institut

Læs mere

HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform

HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform 2012 Heroinbehandling alternativer til injektion som administrationsform Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit gengives med tydelig

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon

Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Mads Uffe

Læs mere

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Heroin; Stofmisbrugere

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

SundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune

SundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune SundhedsTeam Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune Data 1. halvår 008 Data for SundhedsTeam januar-juli 008 Generelle bemærkninger. Hermed fremlægges data

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål?

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Som et led i en større europæisk kortlægning har Gadejuristen fået foretaget en meningsmåling hos firmaet Synovate http://www.synovate.com/contact/europe/dk.

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Statusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med

Statusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med Statusrapport for perioden 2009-2011 2012 Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere e Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015

Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

HASTER. Fredag d. 8. maj 2015. Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester

HASTER. Fredag d. 8. maj 2015. Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester HASTER Fredag d. 8. maj 2015 Kære socialudvalgsmedlemmer og socialborgmester BrugerForeningen, Brugernes Akademi og Gadejuristen beder jer hermed omgående skride ind over for forvaltningens nye kontroltiltag

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon 2010 IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Dilemmaer i heroin behandling

Dilemmaer i heroin behandling heroin personalets erfaringer Dilemmaer i heroin behandling En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Social behandling og heroin

Social behandling og heroin STOF nr. 18, 2011 Social behandling og heroin - Myndigheder, brugere, behandlere og offentligheden har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at

Læs mere

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012 EVALUERING AF ORDNING MED LÆGEORDINERET HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2010 2012 2013 2010 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Vejledning for Substitutionsbehandling

Vejledning for Substitutionsbehandling Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer Ivan Christensen, Mændenes Hjem Mændenes Hjems aktiviteter Halmtorvet Den Runde Firkant: Sundhedsrum, Café & Stofindtagelsesrum

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Så lad os komme i gang!

Så lad os komme i gang! Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter og Sundhedsfaglig i Myndighed SIB VBGS Anmodning Afslut (Sundhedsstyrelsens & Statens Serum Institut)

Læs mere

ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER

ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER ÅRSBERETNINGEN FOR 2004: HOVEDPUNKTER Tegn på fremskridt: fald i antallet af narkotikadødsfald, nye tilfælde af HIV-infektioner og heroinbrug, men voksende bekymring for stigningen i brugen af andre narkotiske

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin?

Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? STOF nr. 21, 2013 Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? - Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere