Indholdsfortegnelse. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering 1 INDLEDNING 5 2 METODE 13 DEL 1: DET OVERLIGGENDE NIVEAU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering 1 INDLEDNING 5 2 METODE 13 DEL 1: DET OVERLIGGENDE NIVEAU"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING UDDYBNING EMNEAFGRÆNSNING PROJEKTETS DESIGN OG PRAKTISKE ANALYSEMODEL 9 2 METODE INDLEDNING PRÆSENTATION AF TEORI FORSKNING I ET FELT VIA EN CASE LOLLAND SOM CASE OG BAGGRUND FOR FELTARBEJDET VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER VED FELTARBEJDET GENERELT VORES FELTANALYSE OPERATIONALISERET VIA BOURDIEU KVANTITATIV EMPIRI OG SURVEY SOM FORSKNINGSMETODE TRADITIONELT SURVEY VS. E SURVEY INDTRÆDEN I FELTET REPRÆSENTATIVITET I SURVEYET DEN KVALITATIVE FORSKNING DET SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEW RELIABILITET OG VALIDITET KAPITELOVERSIGT 27 DEL 1: DET OVERLIGGENDE NIVEAU 3 UDKANTERNES UDVIKLING INDLEDNING AT FORSTÅ FORHOLDET MELLEM CENTER OG PERIFERI IMPORTERSTATNING 31 Side 1

2 3.2.2 DE FEM ØKONOMISKE KRÆFTER FORSYNINGSREGION JACOBS POINTER OPSUMMERET DANMARKS REGIONALE UDVIKLING VANDRING FRA LAND TIL BY ET NYT BYMØNSTER SKABES MOD CENTRALISERING OPLØSNINGEN AF STEDBUNDETHED POLARISERING AF CENTER OG PERIFERI MOD EN NY REGIONALPOLITIK OPSUMMERING 40 4 LOLLAND KOMMUNE INDLEDNING KARAKTERISTIK AF LOLLAND KOMMUNE LOLLANDS DEMOGRAFISKE UDVIKLING SOCIOØKONOMISKE FORHOLD ERHVERVSMULIGHEDER I LOLLAND KOMMUNE UDDANNELSESNIVEAU OG MULIGHEDER I LOLLAND KOMMUNE MOBILITET DELKONKLUSION 56 DEL 2: DET UNDERLIGGENDE NIVEAU 5 TEORI I PRAKSIS INDLEDNING PIERRE BOURDIEU OG UDDANNELSESSOCIOLOGIEN HABITUS FELTET KAPITAL STEDERS BETYDNING OUTCASTS ON THE INSIDE 65 Side 2

3 6 DE SOCIALE OMGIVELSER INDLEDNING STEDETS BETYDNING OG NABOSKABSEFFEKTER KLASSEKAMMERATSEFFEKT NETVÆRK FORÆLDRENE OG DERES SOCIOØKONOMISKE STATUS DELKONKLUSION 82 DEL 3: UDDANNELSESFELTET 7 UDDANNELSE: VALG OG MØNSTRE INDLEDNING UDDANNELSESMULIGHEDER UDDANNELSESVALG SOCIAL SORTERING AT UDFORDRE HABITUS DELKONKLUSION 95 8 KONKLUSION 97 9 DISKUSSION INDLEDNING EKSTREM SOM SPEJLBILLEDE DEN RESSOURCESVAGE GHETTO METODISKE REFLEKSIONER LITTERATURLISTE 106 Side 3

4 LISTE OVER FIGURER OG TABELLER FIGUR 1: DE POLITISKE OG SOCIALE PROCESSERS HANDLESAMMENHÆNGE 10 FIGUR 2: ANALYSENS OPBYGNING 28 FIGUR 3: BEFOLKNINGSUDVIKLING, LOLLAND KOMMUNE, FIGUR 4: BEFOLKNINGSUDVIKLING EFTER ALDER, LOLLAND FIGUR 5: SAMLET FIGUR AF LOLLANDS UDFORDRINGER IFT. RESTEN AF DANMARK. 48 FIGUR 6: UNGE DER ØNSKER AT FRAFLYTTE LOLLAND OG DERES UDDANNELSESAMBITIONER 68 FIGUR 7: HAR DU EN ELLER FLERE FRITIDSINTERESSER UDEN FOR HJEMMET? HER MENES EKSEMPELVIS SPORT, KLUBBER, FORENINGER MV. 74 FIGUR 8: HVILKEN UDDANNELSE FORESTILLER DU DIG AT TAGE (EFTER EVT. SABBATÅR)? FILTRERET 76 FIGUR 9: UNGES ENGAGEMENT I FRITIDSAKTIVITETER UDEN FOR HJEMMET 77 FIGUR 10: HVOR STOR ER SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT DU FLYTTER FRA LOLLAND INDEN FOR DE NÆSTE 10 ÅR*HVILKEN UDDANNELSE ER DU PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT I GANG MED? 85 FIGUR 11: DE UNGES SKOLEVALG EFTER MORENS UDDANNELSE 87 FIGUR 12: UDDANNELSESVALG BLANDT DE UNGE 88 FIGUR 13: HOLDNINGER TIL UDDANNELSE I PROCENT 90 FIGUR 14: FREMTIDIGE UDDANNELSESVISIONER * MELLEMLANG VIDEREGÅENDE 91 TABEL 1: BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING FOR ÅRIGE, (2011=INDEKS 100) 45 TABEL 2: HØJESTE UDDANNELSESNIVEAU 2010 (I %) 52 TABEL 3: UNGE ENGAGEREDE I FRITIDSINTERESSER * HVOR STOR INDFLYDELSE FOLK FRA DERES FRITIDSINTERESSER HAR PÅ UDDANNELSESVALG. 75 TABEL 4: SOCIOØKONOMISK STATUS FOR DE ÅRIGE, SAMMENLIGNING (I %). 81 TABEL 5: UDDANNELSESVALG I %, LISTE OVER BILAG BILAG 1: SPØRGSMÅL TIL EGEN SURVEYUNDERSØGELSE, LOLLAND BILAG 2: RESULTATER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 121 BILAG 3: SPØRGEGUIDE, INTERVIEWS 140 BILAG 4: INTERVIEW 1 OVE BECH NIELSEN, UDDANNELSESVEJLEDER, D. 1/ BILAG 5: INTERVIEW 2 CLAUS WESTERHOLDT, UDDANNELSESCHEF, D. 13/ BILAG 6: UDDANNELSESMULIGHEDER, LOLLAND KOMMUNE 152 BILAG 7: BOURDIEUS KORRESPONDANCE ANALYTISKE AKSE, FORSIMPLET 153 BILAG 8: ERHVERVSSTRUKTUR, LOLLAND KOMMUNE Side 4

5 1 Indledning 1.1 Problemfelt Udkantsdanmark blev i 2010 et nyt ord i medierne, der fremkom i adskillige artikelserier, debatindlæg, regionale udviklingsplaner og samråd i Folketinget. Selvom landdistrikterne og yderkommunerne har været undersøgt forskningsmæssigt gennem hele det 20. århundrede, var 2010 et vendepunkt for italesættelsen af udkanten (Svendsen 2011:4). De yderkommuner i Danmark, der længe har oplevet og stadig oplever lav vækst, høj arbejdsløshed, lukningstruet industri og få investeringer, blev slået sammen til et fælles begreb i medierne, og i længere perioder blev det blandt journalister og politikere diskuteret hvilke kommuner, der så hørte med til kanten af Danmark (Regeringen 2011a). Af diskussionen affødtes dog en skelnen mellem Centerdanmark og periferien, idet tendensen i de senere år har været, at befolkningen og kapitalen samles i og omkring de større byer som Århus, Odense og København, som er blevet Danmarks centre. Periferien affolkes og står tilbage med store vanskeligheder økonomisk og socialt. Mange kommuner i periferien præges af tomme bygninger og forfaldne ejendomme, og de lider tilmed under fraflytningen af især unge mennesker og højtuddannede, der søger til centrene, fordi disse tilbyder uddannelses- og jobmuligheder (Regeringen 2011a). Centrene virker som midtpunkt for det kulturelle liv og porten til det globale samfund. Uddannelsesinstitutioner kan desuden være svære at finde i periferikommunerne, og når de unge fraflytter kommunerne for at læse videre, vender de sjældent tilbage (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011a). Der skabes altså både en slags lokal brain drain 1, idet yderkommunerne eksporterer højtuddannet arbejdskraft til vækst- og videnscentrene, men også en skæv befolkningssammensætning, fordi antallet af ældre øges, mens 1 Hjerneflugt. Brain drain betyder, at et område eller land bliver drænet for uddannet arbejdskraft (www.dictionary.com). Side 5

6 unge fraflytter. Affolkningen af uddannede unge og den svage udvikling inden for de traditionelle hovederhverv på landet landbrug, produktion og turisme genererer altså en øget forskel mellem udkanten og resten af Danmark en skævvridning mellem center og periferi. Enkelte forskere går endda så langt som at kalde periferikommunerne for indre ulande, mens andre foreslår helt at nedrive husene i de små byer i udkanten og samle befolkningen i større regionale centre (Folketidende 10/ ). I VK-regeringens Landdistriktsredegørelse fra 2011 defineres 46 ud af Danmarks 98 kommuner som landkommuner, mens 16 af disse betegnes som yderkommuner, da de er ekstra udsatte pga. afstand til motorveje, landbrugets betydning samt demografiske, økonomiske og uddannelsesmæssige problemer (Regeringen 2011a). Ugebrevet Mandag Morgen skitserer i en undersøgelse fra 2010, at det står så skidt til vækstmæssigt, at man reelt kan kalde alt andet end hovedstaden for Udkantsdanmark (Mandag Morgen 2010). Lolland Kommune er en af de 16 yderkommuner, der oplever problemer som følge af en placering langt fra centret, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) undersøgelse af velfærd i kommunerne i 2010 (skitseret efter indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhed og demografi) er Lolland den kommune, der rangerer lavest (AE 2011b). En generel mangel på arbejdspladser i de ufaglærte og faglærte erhverv som følge af virksomhedslukninger nævnes både i AE s analyse og regeringens Landdistriktsredegørelse som et barometer, der fremtidigt vil skabe store problemer for yderkommunerne, herunder Lolland. Krav til kompetencer, uddannelse og omstillingsparathed øges, og derfor er et fokus på et lavt uddannelsesniveau i yderkommunerne ift. resten af Danmark også fælles for de to undersøgelser. Både den nuværende SFR- og tidligere VKregering har et mål om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse den nye regering har endda opjusteret målene for videregående uddannelser således, at hele 60 % af en ungdomsårgang skal have videregående uddannelse (Regeringen 2011b). Men hvordan hænger disse krav sammen med det nuværende uddannelsesniveau og befolkningssammensætningen i Lolland Kommune? Side 6

7 I 2011 var 41,3 % af Lolland Kommunes befolknings højeste uddannelsesniveau grundskolen, mens dette tal kun var 30,6 % i resten af Danmark (AKF Ecoanalyse 2011:2.80). Samtidigt viser statistiske undersøgelser, at de borgere, som uddanner sig, primært tager en erhvervsuddannelse. Og mens 8,5 % af hele Danmarks befolkning tager en lang videregående uddannelse, er det kun 2,1 % af lollikkerne, der fortsætter på universiteterne (Ibid.). Hvordan skabes og fastholdes dette uddannelsesmønster? Der opstår mange spørgsmål i forbindelse med uddannelsesniveauet i Lolland Kommune og dermed valgene, de unge træffer, når de uddanner sig. Er det pga. begrænsede uddannelsesmuligheder, at uddannelsesniveauet er lavere i Kommunen? Giver kommunens status som periferi ekstra svære vilkår for dette? Vi undrer os over, hvad der skaber og reproducerer uddannelsesniveauet i Lolland Kommune. Hvilke strukturelle og sociale vilkår danner rammen for de unges uddannelsesvalg? Skaber uddannelsessystemet lige udvikling mellem eleverne? Påvirkes de af deres sociale baggrund og de ressourcer, de har med hjemmefra, eller vælger de udelukkende efter egen interesse? Og kæmper resten af Udkantsdanmark med de samme problematikker som Lolland Kommune? Problemformulering Ovenstående problematikker leder os til følgende problemformulering: Hvorfor reproduceres det lave uddannelsesniveau i Lolland Kommune, når et nationalt fokus er på højere uddannelse af unge? Med udgangspunkt i ovenstående problemformulering og vores undren har vi opstillet tre antagelser, som projektrapporten er struktureret efter: Lollands Kommunes struktur skabes som følge af dens status som periferi og ressourcesvag kommune. Side 7

8 Kapitalvolumen og habitus opstiller sociale barrierer for de unges uddannelsesniveau. De unges habitus og uddannelsesvalg regenererer det lave uddannelsesniveau Uddybning Problemformuleringen lægger op til en undersøgelse af uddannelsesniveauet i Lolland Kommune sammenholdt med vilkårene, de unge har for at uddanne sig. De unge er i vores undersøgelse mellem år og inden for uddannelsessystemet. Vi vil undersøge Lollands status som yderkommune ud fra den regionale udvikling i Danmark samt de i kommunen eksisterende socioøkonomiske og sociale forhold. Med inddragelse af Pierre Bourdieus begrebsapparat 2 vil projektet behandle unge i Lolland Kommunes uddannelsesniveau og valg. 1.2 Emneafgrænsning I arbejdet med yderkommunerne i Danmark støder man på mange relevante forhold, der influerer på den manglende vækst og de store forskelle mellem center og periferi. Disse forhold afføder flere relevante problemstillinger, der kan danne interesse for undersøgelse. Vores fokus ligger imidlertid på problemstillingen omkring det lavt rangerende uddannelsesniveau i periferien med en undersøgelse af Lolland Kommune som vores niveau for interesse. Argumentationen herfor er, at uddannelse af unge gentagne gange pointeres som vigtigste ressource for Lolland for at skabe vækst og at standse en yderligere polarisering af befolkningens beskæftigelses- og indkomstniveau (Uddannelsesråd Lolland-Falster 2010 & Lolland Kommune 2010:3). Vi vil desuden ikke specifikt beskæftige os med det nationale fokus på uddannelse, men ud fra (både VK og SFR) regeringernes konkrete mål omkring uddannelse, opstilles dette nationale fokus som en præmis for undersøgelsens problematik. 2 Jf. kapitel 5 Teori i praksis. Side 8

9 Projektet vil hovedsageligt koncentrere sig om Lolland Kommune, der reflekterer nogle ekstremer for yderkommunerne. Tendenser i storbyen og andre yderkommuner vil kun blive behandlet i det omfang, det synes nødvendigt for forståelsen af udviklingen i befolkningssammensætningen og uddannelsesniveauet i yderkommunerne i Danmark. Da analysen beskæftiger sig med de unges uddannelsesvalg og mønstre, ville det på mange måder også have været relevant at inddrage de unge, der er fraflyttet Lolland eksempelvis på grund af uddannelsesmuligheder i centrene. Vi havde desuden sigtet efter at komme i kontakt med de unge, som på den ene eller anden måde ikke indgår i det traditionelle uddannelsessystem dette ved at kontakte Nordic Sugar, JOKA Plastic og produktionsskolen forgæves. Vi er opmærksomme på, at vi ikke har denne del af populationen med i vores empiriske materiale, og at vi derfor ikke kan analysere på hvilke vilkår, der gør sig gældende for de unge mennesker, der har svært ved at blive fastholdt eller generelt indtræde i uddannelsessystemet. Dette gør dog ikke den indsamlede data mindre repræsentativ, men det forudsætter et andet fokus. Vi er blevet nødt til at afgrænse os fra at inkludere disse væsentlige grupper pga. vores tidsramme. På samme måde har vi også afgrænset os fra at lave en komparativ analyse af Lolland og en anden yderkommune. 1.3 Projektets design og praktiske analysemodel Vi har i projektets udformning og i analysen af vores undersøgelse arbejdet ud fra nedenstående figur, som er udformet med inspiration fra et praktisk-analytisk design præsenteret i Projektarbejde i Praksis (Mathiesen 1999:29). Vi vil undersøge både de strukturelle og sociale vilkår, der er med til at skabe det lave uddannelsesniveau i Lolland Kommune. Derfor undersøger vi et overliggende niveau samt et underliggende niveau, som begge har indflydelse på vores efterfølgende analyse af uddannelsesfeltet. Vi har også arbejdet ud fra disse niveauer i vores analyse og vil derfor også præsentere vores teori inddelt efter denne figur. Projektets niveauer visualiseres således: Side 9

10 ROSKILDE UNIVERSITET Figur 1: De politiske og sociale processers handlesammenhænge Side 10

11 Ud fra denne figur vil vi kort gennemgå analysens forskellige niveauer. Strukturen er således opdelt empirisk-tematisk, hvilket giver os mulighed for at behandle forskellige aspekter ved vores teorier og data fra vores empiri. Vi vil med udgangspunkt i vores survey og interviews lave en tematisk analyse af de hhv. overliggende og underliggende niveauer, der relaterer sig til Lollands unges uddannelsesvalg, og som er med til at skabe uddannelsesniveauet. Vi ønsker desuden, at brugen af analyseniveauerne hjælper os til at holde genstandsfeltet åbent. Således, at det fremgår, at vi tager de erkendelser, vi gør os i de enkelte, foregående niveauer med til følgende niveauer. Vi vil i analysen tage afsæt i statistisk materiale omkring Lolland Kommune, vores indsamlede empiri samt bruge vores teorier som udgangspunkt for fortolkning og som en horisont, hvorfra vi anskuer vores genstandsfelt. Del 1, det overliggende niveau: Vi ønsker via dette niveau, at klarlægge hvilke politiske planlægningsprocesser, der former Lolland som periferi, og hvordan dette fastholder Lolland som ressourcesvag kommune. Analysedelen undersøger Lolland Kommunes ressourcer i form af dens økonomi og udfordringer, muligheder for uddannelse, bosætning og socioøkonomiske status. Del 2, det underliggende niveau: Via erkendelserne fra det foregående niveau vil anden analysedel besvare, hvordan disse vilkår skaber sociale vilkår, der yderligere skaber barrierer for forhøjelse af uddannelsesniveauet i Lolland Kommune. Her indgår begreberne habitus og kapital, som kan give os et indblik i individernes færdigheder, sociale baggrund og dermed, hvilke sammenhænge, der er mellem deres sociale omgivelser og uddannelsesvalget. Del 3, Uddannelsesvalget: Vi mener, at både det overliggende og underliggende niveau er med til at danne rammerne for de unges ageren i uddannelsesfeltet. Denne analysedel undersøger derfor, hvordan et samspil mellem de to ovenstående niveauer har indflydel- Side 11

12 se på de unges uddannelsesvalg og strategier inden for feltet. Dette niveau er knudepunktet i analysen, da de overliggende og underliggende forhold skaber uddannelsesfeltet. Vi ønsker at undersøge, hvordan forholdene heri regenereres eller brydes. Side 12

13 2 Metode 2.1 Indledning I følgende kapitel introduceres projektets metodologiske overvejelser. Indledningsvis beskrives vores teoretiske grundlag og de analytiske niveauer, vi gennem projektet har arbejdet på. Herefter skitseres vores overvejelser omkring brugen af casestudiet og feltarbejdet som metodevalg, samt de overvejelser vi har gjort os i forbindelse med indsamlingen og analysen af egen empiri. Dette sættes i relation til projektets videnskabsteoretiske refleksioner og erkendelserne i undersøgelsens udvikling. Den kvantitative og kvalitative empiri præsenteres herefter for at vise, hvordan vi metodisk har behandlet problemstillingen, og kapitlet udmunder i en vurdering af rapportens reliabilitet og validitet. I dette afsnit vil de metodiske vanskeligheder, vi er stødt på undervejs, også behandles. Afslutningsvis forklares kapiteloversigt samt projektets analyseniveauer. 2.2 Præsentation af teori Vores analyse berører to forskningsområder, de aktuelle strukturer og sociale forhold, som vi mener, bidrager til de uddannelsesvalg, de unge tager, og som derved bliver afgørende for uddannelsesniveauet i Lolland Kommune. I undersøgelsen af de strukturer, der influerer uddannelsesniveauet, har vi fundet det nødvendigt at inddrage sociologisk teori omkring den urbane og rurale planlægning, mens vi i undersøgelsen af de sociale vilkår, der påvirker uddannelsesvalg og mønstre, har valgt at inddrage Bourdieus sociologiske forståelsesunivers. For at opnå en optimal analyseproces er analysen inddelt i tre niveauer. Dette for i relation til Bourdieus feltteori at afdække både de overliggende og underliggende niveauer, der influerer niveauet for vores interesse; uddannelsesfeltet. Nedenfor skitseres, hvilke teoretiske retninger, der bruges på de respektive niveauer: Del 1, det overliggende niveau: På dette niveau arbejder vi med amerikansk-canadiske forfatter Jane Jacobs teori om spændingsforholdet mellem center og periferi med Side 13

14 inddragelse af den historiske udvikling mellem land og by. Vi ønsker at klarlægge de overliggende strukturer, der skaber et lavt uddannelsesniveau i Lolland Kommune, og som udfordrer Lollands erhvervsstruktur. På denne måde fastsættes konteksten for analysen af de unges valg inden for uddannelsessystemet. Del 2, det underliggende niveau: I undersøgelsen af de sociale vilkår for de unges uddannelsesniveau bruger vi Bourdieus teoretiske begreber, da han har været toneangivende inden for forskning af uddannelsessystemet og de sociale mekanismer heri. Begreberne habitus og kapital vil blive anvendt til at forstå individets forudsætninger for praktisk handlen. Del 3, feltet: For at tildele Bourdieus feltbegreb mening i vores kontekst, anvender vi de overliggende og underliggende strukturer som værktøj til at undersøge reproduktionen i uddannelsesfeltet via de unges valg. Bourdieu mener med baggrund i egne empiriske undersøgelser, at niveauet for interesse (feltet) bedst kan analyseres, når grundene for dets vedligeholdelse og konstitution er undersøgt 3. Uddannelsesproblematikken i Lolland påvirkes både af spændingsfeltet mellem de strukturelle og sociale forhold, og det skaber specifikke forudsætninger for de unges uddannelsesvalg. Overordnet set tager teorierne omkring den sociale reproduktion i uddannelsessystemet udgangspunkt i Bourdieus analyser af det franske uddannelsessystem i 1960 erne. Vi ønsker således, at benytte hans begreber som fundament for at analysere de unges sociale vilkår. Bourdieus teorier har også været baggrund for udformningen af konkrete spørgsmål i vores surveyundersøgelse. Vi ønsker dog også at udfordre Bourdieus teorier via vores egen empiri. Både Jacobs og Bourdieus teoriers brede begrebsapparater har gjort det muligt for os at danne nye forståelser af Lollands uddannelsesproblematik, som vi videre har medbragt i vores tilrettelæggelse af surveyundersøgelsen samt i vores interviews, som også vil indgå i dele af analysen som generelle forklaringer. 3 Jf. afsnit Side 14

15 2.3 Forskning i et felt via en case Vi forsker inden for uddannelsesfeltet og belyser særligt de problematikker, der er for yderkommunerne i Danmark. For at kunne belyse dette felt har vi valgt at benytte os af en case, der i praksis kan fortælle os om undersøgelsesfeltet; i vores tilfælde de reproducerende faktorer for et uddannelsesniveau i en yderkommune. Vi har valgt denne undersøgelsesmetode, fordi vi ønsker at undersøge en uddannelsesproblematik, der synes generel i yderkommunerne. Dette ser vi vel belyst gennem et specifikt eksempel. For at få dokumentation for, hvad der udspiller sig i det specifikke område inden for uddannelsessystemet og derved forstå kompleksiteten af feltets sociale strukturer, benytter vi kvantitative undersøgelser, brug af statistisk materiale og interviews mener vi, at vi kan få dokumentation (Nielsen 2006:155). Vi definerer en case ud fra psykologen Robert K. Yins definition, da denne stemmer overens med, hvordan vi opfatter og ønsker at bruge casestudiet. Nærheden til genstandsfeltet er altafgørende i casestudiet, og vi ønsker herved at skabe dybde og indsigt i vores udvalgte felt (Flyvbjerg 1992:143). Yin definerer casestudiet således: Casestudiet er en empirisk undersøgelse, som undersøger et samtidigt fænomen i dets virkelige kontekst, især når grænserne mellem fænomen og kontekst ikke er klart synlige, og hvor der er mulighed for at anvende flere informationskilder til belysning af fænomenet (Nielsen 2006:155). Brugen af casestudiet og feltarbejdet som forskningsmetode har længe været diskuteret og afvejet. Bent Flyvbjerg har argumenteret for, hvordan en case udvælges, og hvad den kan bruges til. Han argumenterer i sin bog Rationalitet og magt: Det konkretes videnskab (1992) for, at casestudiet kan hjælpe med at afprøve forudindtagede holdninger og teoriers fordomme på et praksisfelt, og at man via en strategisk udvælgelse af sin case, endda kan bruge feltarbejdet til at illustrere noget alment gyldigt (Flyvbjerg 1992). Vi har forsøgt at bruge vores case til netop dette. Overordnet skelner Flyvbjerg mellem den informationsorienterede og den tilfældigt Side 15

16 udvalgte case, som henholdsvis udvælges strategisk eller tilfældigt (Flyvbjerg 1992:148). Udvælgelsen af vores case er beskrevet nedenfor i afsnit Vi er bevidste omkring feltarbejdets muligheder og begrænsninger, som vi vil behandle i de følgende afsnit, men vi mener på lige fod med Flyvbjerg, at et godt casevalg i feltarbejdet kan eksemplificere virkeligheden på et givent område og på denne måde få magt det gode eksempels magt (Flyvbjerg 1992:148) Lolland som case og baggrund for feltarbejdet Vi har udvalgt Lolland Kommune som case af strategiske grunde, og denne case hører derfor til gruppen af informationsorienterede cases. Som nævnt i problemfeltet er Lolland et godt eksempel på et geografisk område, der har oplevet mange problematikker inden for udkantsforskningen, hvorfor den nødvendigvis må kunne fremme stor viden omkring uddannelsesproblemstillingen (Rendtorff 2007:243). Lolland har været ramt af overordnede strukturelle ændringer herunder centraliseringen, som har medført affolkning, stigende ledighed, større polarisering mellem bosætningsgrupper, lavt uddannelsesniveau mv. Lolland har desuden ofte været genstand for undersøgelse og belyst af medier, hvilket giver os adgang til informationer, som giver bred indsigt i problematikken. I undersøgelser omkring unges uddannelsesniveau, velfærdsindeks og ulighed blandt befolkningen er Lolland desuden en af de kommuner, der rangerer lavest, hvorfor problematikken i denne case er ekstrem og særlig problemfyldt (Flyvbjerg 1992:144 & AE 2011b). Den særligt problemfyldte case belyser, gennem vores brede teoretiske fundament, tydeligt de strukturelle og sociale vilkår for de unge, og det må forventes, at vi via denne ekstreme case kan afdække flest mulige parametre ift. uddannelsesniveauets reproduktion. Vi mener, at dette kan give os mulighed for at diskutere casen som et negativt spejlbillede af andre yderkommuner, fordi casen opstiller de vigtigste faktorer for reproduktionen af uddannelsesniveauet. Fra begyndelsen af forskningsforløbet har vi ønsket at belyse den relevante problemstilling via et kvantitativt og informationsorienteret feltarbejde, og derfor var Side 16

17 der forudsætninger, som projektets case skulle opfylde. Området skulle være tilgængeligt, omdebatteret og have problemer i forbindelse med uddannelsen af unge. Lolland opfylder alle disse kriterier, og det var tilmed også problematisk pga. den relativt tætte afstand til København. Ud fra disse karakteristika valgte vi Lolland, og vi har fået mulighed for at undersøge problemstillingen i sin nuværende kontekst (Flyvbjerg 1992:144) Videnskabsteoretiske overvejelser ved feltarbejdet generelt Vores brug af feltarbejdet med Lolland som case er reflekteret og bunder i en velfunderet forskningstilgang. Da vores ønske har været at lave en dybdegående analyse af en unik problematik på Lolland, men ud fra dette at undersøge et generelt fænomen, har det været vitalt for os at reflektere nøje over, hvilken epistemologisk tilgang, vi har, samt hvordan metode og teori forenes. Felt som begreb præsenteres i kapitel 5 teori i praksis - men det er vigtigt for undersøgelsen allerede i denne metodiske præsentation at introducere de dimensioner af feltet, der belyser de videnskabsteoretiske spørgsmål, der opstår, når man laver en feltanalyse. I vores undersøgelse indtræder vi i uddannelsessystemet og arbejder med de problematikker, der specifikt er på dette område i Lolland Kommune. Dette felt præges både af sociale strukturer og individernes handlemønstre samt objektive strukturer, der er uafhængige af aktørernes bevidsthed, og som er i stand til at lede deres praksis (Bourdieu i Rasborg 2009:373). De objektive strukturer er fx det magtfelt af politiske tiltag og økonomi, som feltet underlægges, mens de sociale strukturer skabes af grupper, habitus og aktørernes kapital (Prieur et al. 2006:217). For at vi kan forstå vores felt, må vi forstå individernes praksis i feltet, hvilket ifølge Bourdieu gøres ved at konstruere individerne via en række egenskaber som fx bopæl, social baggrund og religion. De objektive strukturer forsøger vi belyst i del 1 omhandlende de strukturelle vilkår. I del 2 belyser vi de sociale strukturer, som de unge handler ud fra og dermed konstituerer. Side 17

18 Ovenstående indikerer, at Bourdieu er strukturalistisk konstruktivist, og idet vi i vores feltanalyse tager udgangspunkt i netop en konstruktion af vores interesse, arbejder vi ud fra dette videnskabsteoretiske udgangspunkt (Rasborg 2009:373). Da konstruktionen af feltet ifølge Bourdieu sker på baggrund af både objektive og sociale strukturer, har det været nødvendigt med flere tilgange til studiet af vores genstandsfelt og flere måder at erkende viden på. På samme måde anerkender vi, i tråd med Bourdieus feltteori, historien som medvirkende til konstruktionen af de vilkår, som de unge vokser op under, og vi har derfor foretaget en historisk analyse af Lollands kontekst og struktur. Derfor udnytter vi også forskellige metoder og teorier samtidigt. Vi bruger eksempelvis vores indsamlede kvantitative og kvalitative empiri, teori og sekundært statistisk materiale til at forstå feltet, og på denne måde kombinerer vi flere metodiske tilgange, der ikke alle er grundlæggende for én videnskabsteoretisk tilgang. Vi mener dog, at vores feltanalyse på denne måde bliver en illustration af et reelt virkelighedsbillede (Rendtorff 2007:242). Egne forforståelser og fordomme omkring feltets position og interne anliggender bringes naturligt ind ved feltarbejdes start. Ved en fordybning i feltet har vi forsøgt at objektivere disse ved feltarbejdets start, fordi det ifølge Bourdieu er vigtigt at tolke feltet på dets egne præmisser. (Bourdieu & Wacquant 1992:59). Vi er som forskere ikke alvidende observatører, og vi har været bevidste om vores indfaldsvinkel til feltarbejdet således, at egne holdninger og prædefinerede forståelser har fået minimal indflydelse på undersøgelsen (Ibid.). Idet vi objektiverer vores forforståelser for at lade feltet tale for sig selv, vil det fremgå hvilke sociale strukturer, de unge agerer ud fra. Denne objektivering har i samspil med vores teoretiske baggrund givet os en ny forståelse af problematikken. På denne måde har vi skabt den dybeste indsigt i feltets præmisser, og hvad de faktiske årsager til problematikken er (Bourdieu & Wacquant1992:234). Der er altså nogle underliggende mekanismer, som ikke ses og kan studeres, før denne forståelse for feltet er opnået. Side 18

19 Konstruktionen af feltarbejdet i Lolland i samarbejde med en hermeneutiskinspireret metode om åbenhed for nye forståelser, har kortlagt en større meningshorisont for problematikken og skabt en vidensproduktion projektet igennem (Rendtorff 2007:255 & Højbjerg 2009) Vores feltanalyse operationaliseret via Bourdieu I henhold til vores feltarbejde og projektdesign, som findes i afsnit 1.3, er vi via en teoretisk viden gået til vores felt for interesse og har derudfra skabt os en forståelse af uddannelsesproblematikken i Lolland Kommune, fordi teori uden empirisk forskning er tom, empirisk forskning uden teori er blind ifølge Bourdieu (Bourdieu i Prieur et al. 2006:212). Siden vores teoretiske problem er formuleret ud fra Bourdieus empiriske modeller dannet fra hans undersøgelse af det franske skolesystem, har vi fundet det vigtigt at operationalisere vores projektdesign vha. hans metodiske fremgangsmåder. For Bourdieu er videnskaben nemlig en praktisk anvendelse af teoretiske problemer på empirisk materiale som fx feltarbejdet skaber: Teori og empiri er to nødvendige sider af videnskabelig forskning (Prieur et al. 2006:212). Han mener ydermere, at teorien bør være med fra start til slut i forskningsprocessen, og vi har derfor forsøgt at bruge både hans teori, men også Jane Jacobs forskning i center-periferi-forhold aktivt i udformningen af vores survey samt i en historisk analyse af forholdet mellem center og periferi i Danmark. Den historiske analyse er foretaget i tråd med Bourdieus tanke om, at alt er historisk konstrueret: En af grundene til, at sociologien har brug for historien, er behovet for at kende oprindelsen til kategorier og begreber (Prieur et al. 2006:212). Vi har derfor foretaget denne historiske analyse for at finde ud af, hvordan problemdefinitionen for Lolland Kommunes unge er opstået (Prieur et al. 2006:218). To aspekter, der desuden er vigtige i Bourdieus metode og epistemologiske tanker, er, at man i opbygningen af sin empiriske undersøgelse nedriver prækonstruerede kategorier og konstruerer et objekt for forskning (Prieur et al. 2006:216ff). Vores antagelser i Side 19

20 begyndelsesfasen stammede fra den nutidige italesættelse af udkantsproblematikken, og den historiske analyse ledte os derfor til at kunne historisere problematikken og nedbryde mange af de forståelser, vi tog med os ind i forskningen. Derved skabte vi nye forståelser, som vi igen kunne tage med os videre. Desuden har vi i udarbejdelsen af surveyet konstrueret et objekt for vores respondenter. Vi har villet undersøge de unges uddannelsesmønstre, og de vilkår de har for uddannelse, men vi kan selvfølgelig ikke forudsætte, at de enkelte elever sidder med en opfattelse af, hvad deres vilkår og muligheder er. Derfor konstruerede vi nogle temaer (objekter), der kunne fortælle om deres sociale vilkår (Prieur et al. 2006:220f). Det gjorde vi ved fx at spørge til de unges fritidsinteresser, bopæl, familier og studietid. Denne udvælgelse udtrykte samtidigt vores egen opfattelse af, hvilke parametre vi skulle se på i analysen for at opnå en viden om mulighederne for de unge. Bruddet med det prækonstruerede, konstruktionen af vores objekt, refleksiviteten ved vores deltagerobjektivering og vores teoretiske begrebers relativitet, er alle punkter, der i tråd med Bourdieus tanke om god forskning, har kunnet omsætte vores teoretiske problemformulering til et praktisk gennemført program for empirisk forskning (Prieur et al. 2006:226). 2.4 Kvantitativ empiri og survey som forskningsmetode Vi har valgt at lave et survey for at undersøge unges uddannelsesvalg, -mønstre og - muligheder i Lolland Kommune. Vi har både benyttet et traditionelt survey såvel som et elektronisk survey (e-survey) 4 for metodisk at ramme bredt ift. vores genstandstandsfelt. Genstandsfeltet er vores population og altså unge mellem år i Lolland Kommune. 4 Et traditionelt survey er en spørgeskemaundersøgelse, hvor forskerne trykker spørgeskemaer og derefter udleverer og indsamler disse. Enten kan forskerne selv gøre dette manuelle arbejde, eller de kan udlevere en introduktions manual til et korps af interviewere, der instruerer dem i hvordan de skal forholde sig til eventuelle tvivlsspørgsmål eller fortolkningsmuligheder (Bitsch Olsen & Pedersen 2008:228). Et e-survey er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Forskerne benytter sig af elektroniske medier til at udsende surveyet gennem fx mailsystemer eller hjemmesider. Derefter skal respondenterne besvare spørgeskemaet og dette bliver registreret elektronisk (Bitsch Olsen m.fl. 2009:83f). Side 20

21 Vi har nøje udvalgt populationen således, at den kvantitative data giver os det mest reelle billede af problematikkerne, vi vil undersøge. Ligeledes er målet for os, at populationen er så repræsentativ som muligt. Konkret arbejder vi med SurveyXact 5. Vi har valgt primært at runddele vores survey og derefter manuelt indtaste den indsamlede data. Surveyundersøgelsen er udarbejdet med afsæt i projektets teoretiske forankring. Således, er det intentionen med denne, i samspil med en aktivering af teorien, at bidrage til undersøgelsen af projektets antagelser i analysen. Som nævnt er vi opmærksomme på, at vores teoretiske ramme for undersøgelsen har indflydelse på vores resultater heraf. Dog er konteksten for og inspirationen for dette genstandsfelt, de overordnede strukturer som opstiller vilkår, for de underliggende niveauer. Surveyet er vores direkte indgang til feltet, og vi undersøger, hvorvidt overliggende og underliggende strukturer influerer på handlinger i feltet, som er uddannelsesinstitutionen. Populationen er udvalgt ved først at kontakte alle former for skoler 6 i Lolland Kommune samt to produktionsvirksomheder i kommunen (Nordic Sugar og JOKA Plastic). Ud af de 15 uddannelsessteder og to virksomheder, har vi fået positiv tilbagemelding fra fire folkeskoler, to gymnasier 7 og Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF). Dermed danner disse skoler rammen for vores stikprøve af unge mellem 14 og 25 år i Lolland Kommune. Vores survey består af 29 lukkede spørgsmål med begrænsede svarmuligheder 8. Vi har på forhånd defineret vores forståelsesramme og konstrueret surveyet ved at konkretisere projektets tre analysedele til enkle målbare spørgsmål (Bitsch Olsen & Pedersen 2008:228). Desuden har vi på forhånd udført en pilotundersøgelse med fire elever fra 9. klasse fra Skolen ved Søerne på Frederiksberg. Pilotundersøgelsen tillod os at afprøve spørgeskemaets konstruktion, således at eventu- 5 SurveyXact er et internetbaseret system til spørgeskemaundersøgelser eller e-surveys. SurveyXact er lavet er Rambøll Management Consulting, og det er gennem Roskilde Universitet, at vi som studerende har adgang til dette system (SurveyXact Brugerhåndbog 2011:8). 6 Herunder folkeskoler, privatskoler, erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser og produktionsskoler. 7 Skolerne er: Stokkemarke Friskole, Reventlow Lilleskole, Horslunde Realskole og Stenoskolen. Gymnasierne er Nakskov Gymnasium og Maribo Gymnasium. 8 Jf. bilag 1 Side 21

22 elle faldgruber og manglende svarkategorier kunne korrigeres. Herefter foretog vi enkelte rettelser Traditionelt survey vs. e-survey For objektivere vores billede af Lolland Kommune, de unge, der er under uddannelse, samt institutionerne, valgte vi tidligt i forløbet at tage til Lolland og selv runddele spørgeskemaet til de unge med en enkelt undtagelse. Af praktiske grunde ønskede Maribo Gymnasium at sende et e-survey til sine elever 9. Vi valgte at runddele surveyet, da vi med forbehold for faldgruberne inden for e-survey 10 vurderede, at dette ville give det mest repræsentative helhedsbillede af de unges uddannelsesambitioner og muligheder samt sociale forhold i kommunen. Modsat det traditionelle survey henvender e-surveyet sig ikke i så høj grad til den ressourcesvage del af befolkningen, der fx ikke har adgang til computer og internet. Ud fra vores felt har vi altså vurderet, at der var stor mulighed for udvalgsfejl, eftersom en del af populationen ikke ville have mulighed for at indgå i stikprøven. Med det traditionelle survey har vi opnået at foretage en tilfældig udvælgelse af respondenterne, hvor også den mere ressourcesvage del af populationen indgår som en del af datamaterialet. Desuden skal det nævnes, at vi modtog meget få besvarelser af e-surveyet. Havde vores undersøgelse derfor udelukkende beroet på e-survey metoden kunne man antage, at resultatet havde været mindre repræsentativt end ved den traditionelle form. Sidstnævnte metode prioriterede vi dermed på de resterende uddannelsesinstitutioner (Bitsch Olsen m.fl. 2009:93) Indtræden i feltet Fra d november 2011 var vi på Lolland for at indsamle empiri. På forhånd havde vi skriftlige aftaler med ledelsen på de respektive skoler. Vi blev taget meget positivt imod og startede på hver institution med en samtale med ledelsen til introduktion af 9 Vi har derfor ikke haft direkte kontakt med eleverne, men derimod med ledelsen, som har distribueret surveyet via deres mailsystem. Dette har resulteret i et stort bortfald, som vi kan måle ud fra de resterende surveys, som vi manuelt har indtastet. Kun 3 ud af 346 elever har svaret på e-surveyet fra Maribo Gymnasium. 10 Herunder kan nævnes udvalgsfejl, målefejl og bortfaldsfejl (Bitsch Olsen m.fl. 2009:93). Side 22

23 projektet og diskussioner af problematikker i området. Disse samtaler gav stof til eftertanke og flere relevante problemstillinger kom i betragtning. Herefter præsenterede vi kort undersøgelsen i klasserne, hvor vi understregede deres besvarelsers betydning for projektet. Efter uddeling deraf erfarede vi, at flere af eleverne havde læsevanskeligheder og vi bistod nogle med bl.a. at forklare eller læse spørgsmålene op. Vores fysiske tilstedeværelse mener vi, har påvirket den sociale motivationsfaktor (Bitsch Olsen m.fl. 2009:95). Eleverne har således følt en større motivation for at udfylde surveyet. Desuden har vi, ved at lave et traditionelt survey, mindsket muligheden for bortfald og styrket repræsentativiteten ved, at henvende os til flere end kun ressourcestærke respondenter. Vi mener hermed også, at undersøgelsens kvalitet er blevet høj ift. repræsentativiteten. Desuden har besøgene på uddannelsesinstitutionerne, samtalerne med elever, lærere og ledelser givet os et større helhedsindtryk af projektets problemstilling. Vores reelle respondentantal er 346. Herudover har vi frasorteret 33 besvarelser, da respondenterne enten har været uden for vores ønskede aldersgruppe, bosiddende i Vordingborg eller har udeladt at udfylde store dele af surveyet. Eksempelvis var en 57-årig kvinde i aktivering i en af Hg-klasserne på CELF. Vi havde sigtet efter 400 respondenter, men e-surveyet på Maribo Gymnasium gav ikke det forventede antal besvarelser. Kønsfordelingen af de 346 respondenter er 202 mænd og 144 kvinder. Overvægten af mandlige respondenter kan skyldes, at vi på CELF har indsamlet spørgeskemaerne inden for håndværksmæssige fag, der er mandsdominerede, samt at HTX og HHX også er overrepræsenteret af mænd. Vi besøgte to klasser på SOSU-uddannelsen, tre klasser på autoafdelingen, en tømrer-, smede- og teknisk design-uddannelse samt to Hg-klasser. Ud af de 346 respondenter er 50 fra folkeskolerne, 86 fra Gymnasium STX/HF, 65 fra HTX/HHX og 145 fra CELF. Gennemsnitsalderen er 17,92 år Repræsentativitet i surveyet Vi har valgt denne kvantitative empiriindsamling for at kunne generere kvantificeret viden om populationen. I alderen år er der i alt personer i Lolland Kommu- Side 23

24 ne. I alt var der i 2010 indskrevet personer i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Vi har altså med vores 346 respondenter indsamlet svar fra ca. 1/6 del af vores population. Vi mener derfor, at vi har fået mulighed for at udlede generelle udsagn om hele populationen. Derved kan vi producere idealtypiske træk ved unge mennesker i Lolland Kommune og danne et overblik over, hvilke problemstillinger, der er relevante at fokusere på og inddrage videre i projektet (Bitsch Olsen m.fl. 2009:97f). I forhold til problemstillingen, som projektet ønsker at belyse, undersøges det her, i hvilket omfang vores stikprøve er repræsentativ. Kvaliteten af vores undersøgelse skal afbalanceres ift. de ressourcer, vi har haft til rådighed gennem processen. Vi har dermed ikke haft mulighed for at lave en totaloptælling af alle unge i Lolland Kommune fra år, men den tilfældigt udvalgte population er dog i vores optik alligevel repræsentativ for en generalisering af nogle tendenser. Et kritikpunkt ved surveyundersøgelsen er, at vi hver kan have haft forskellig indvirkning på respondenterne og derved kan have påvirket deres motivationsfaktor for at besvare spørgsmålene fyldestgørende. Altså har vi som forskere haft indflydelse på deres besvarelse. Vi har så vidt muligt lavet vores præsentationer af surveyet og projektet så strømlinede som muligt, men en variation i præsentationen overfor eleverne er uundgåelig både grundet vores forskellige baggrunde, men også ift. den uddannelsesinstitution, vi har været på. Dermed er det antageligt, at den sociale motivationsfaktor har varieret fra respondent til respondent. Det bør også nævnes, at CELF er et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommune. Få af eleverne i vores undersøgelse er derfor bosiddende i Guldborgsund Kommune. Vi har dog fundet erhvervsskolernes inddragelse i undersøgelsen essentiel, eftersom en meget høj andel af de unge i Lolland Kommune tager en erhvervsuddannelse. Det er også vigtigt at pointere, at Guldborgsund Kommune har samme karakteristika Side 24

25 som Lolland, hvad angår uddannelsesmuligheder for unge. Desuden samarbejder de to kommuner om en uddannelsesstrategi, og vi mener, at undersøgelsen validitet ikke bliver begrænset af, at enkelte respondenter er fra Guldborgsund. 2.5 Den kvalitative forskning Ud fra svarene i vores surveyundersøgelse har vi fået et indblik i feltets dynamikker og skabt nye forståelser af de unges positioner og praksis i uddannelsesfeltet samt deres sociale baggrunde herfor. Vi har derfor fundet det relevant at inddrage uddybende kvalitative ekspertinterviews for at kunne belyse uddannelsesproblematikken så nuanceret som muligt, for dermed at få en indsigt i feltet, som ikke er observerbar (Kvale 2009:48). Dette fordi, at uddannelsesvejlederne, vi har interviewet, besidder en anden og mere generel forståelse af problematikken, end surveyundersøgelsen og den anvendte teori giver. Desuden giver denne kvalitative dimension os mulighed for at få uddybet, beskrevet eller modbevist nogle af de svar, som vi via spørgeskemaundersøgelsen blev bevidste omkring. Ifølge Steinar Kvale arbejder vi dermed som en slags minearbejdere, der graver uforklarlige sammenhænge op via vores informanters viden (Kvale 2009:66) Det semistrukturerede interview Som metodisk fremgangsmåde til vores kvalitative forskning har vi valgt at benytte os af det semistrukturerede forskningsinterview. Vi har som redskab udformet en interviewguide med nogle på forhånd formulerede spørgsmål (bilag 3). Disse har været præget af åbenhed, idet vores mål med interviewet ligeledes har været at lade informanterne tegne vores forståelse af problematikken og feltets funktioner. Vi har under interviewene forsøgt at stille indgående spørgsmål til informanterne og derved forstå deres perspektiv. Åbenheden i vores interviews betyder, at vi har produceret en specifik form for viden, som kalder på nogle metodiske overvejelser især ift., hvordan vi kan bruge den viden, vi har skabt ved forskningsinterviewet. Vores viden er skabt i samarbejde med Side 25

26 informanterne, men i vores bearbejdning af interviewene er det os som forskere, der fortolker de svar, vi har fået fra dem, og det er os, der finder meningssammenhængen, der kan ligge mellem linjerne i svarene (Kvale 2009:72). Dette placerer vores metodiske bearbejdning af den kvalitative empiri inden for den fortolkningsvidenskabelige tradition. Fortolkningen påvirkes af vores verdensanskuelse og gør, at vi ikke kan overføre vidensproduktionen fra vores interviews direkte til andre situationer. Dog kan vi gøre nogle analytiske generaliseringer i undersøgelsen, når interviewene sættes i relation til projektets teori og fundne empiri. En objektiv generalisering af vores viden opnået gennem disse interviews er dog ikke målet. Derimod ønsker vi via vores kvalitative empiri at opnå en viden, der netop er sand for selve problematikken i Lolland Kommune (Kvale 2009:73). 2.6 Reliabilitet og validitet Reliabilitet i vores forskning er knyttet til både vores kvantitative undersøgelse samt vores kvalitative data, og i begge tilfælde skal vi tage højde for, at vi i mødet med vores informanter skaber et intersubjektivt forhold, hvor vi gensidigt påvirker og påvirkes af hinanden. Som beskrevet i vores overvejelser omkring casestudiet samt vores empiri, har vi taget højde for, at vi ikke kan producere præcist samme resultat i en senere sammenhæng og at den sandhed, vi genererer i forskningen, ikke er universelt gyldig. Vi mener dog, at vi sikrer en stærk reliabilitet ved at eksplicitere vores metodiske fremgangsmåde og genfortolke vores anskuelser og resultater. På denne måde er det muligt for enhver læser at foretage samme undersøgelse af problematikken i Lolland. Reliabiliteten afhænger bl.a. af om vores undersøgelse er afdækkende ift. vores konklusioner. Metodekombinationen i vores feltarbejde varetager reliabiliteten, idet vi konstant genfortolker, anvender flere kilder, teorier og objektiverer vores vinkler på data og indsamling deraf. Ydermere forstærkes reliabiliteten, idet vi synliggør metoderne og den indsamlede empiri i vores bilag og gennem rapporten (Nielsen 2006:155). Side 26

27 Vores metode kunne have været forstærket af en konkret objektivering af vores forforståelser af feltet, hvilket begrænsedes af vores tidshorisont. Interviews med studieledere eller vejledere fra alle de forskellige uddannelsesinstitutioner i Lolland Kommune, kunne have skabt bredere forståelse af de forskellige problematikker, som hver institution står overfor. Samtalerne med lederne under surveyuddelingen gjorde det nemlig klart, at de alle står med forskellige problemer. På nogle skoler er økonomiske eller strukturelle forhold begrænsende for elevernes udviklingsmuligheder, mens det på andre skoler er sociale uligheder blandt eleverne eller fald i indskrivningsprocenten, der opstiller vilkårene. For at vores surveyundersøgelse kunne opfylde kravet om reliabilitet benyttede vi en kontrolgruppe, der udfyldte spørgeskemaer og på denne måde gav os mulighed for at rette eventuelle fejl, samt sammenligne med vores egentlige stikprøve. Her fandt vi, at geografiske forskelle samt forskellige sociale baggrunde for vores kontrolgruppe og respondenterne i vores stikprøve betød, at enkelte svar afveg. Vi mener dog, at have bevaret den generelle validitet af vores forskning, da vi i de tilfælde har anvendt den kvalitative empiri til at give et andet og mere uddybende forståelse på spørgsmålene. 2.7 Kapiteloversigt Metoden afsluttes med en kapiteloversigt, der illustrerer rapportens dele og deres indhold. Del 1: Her samles en teoretisk-analytisk gennemgang af de historiske tendenser land og by imellem, samt planlægningens rolle i den regionale udvikling og derefter analysen af de overliggende strukturer, der påvirker uddannelsesniveauet. Denne del bæres af to kapitler (Kapitel 3 og 4), der begge abonnerer på Jane Jacobs teori om center-periferiforholdet til at give læseren et indblik i Lollands status som periferi har indflydelse på bosætningen og den socioøkonomiske situation. Hertil inddrages Henrik Christoffersens rapport om centralisering og regionaludvikling i Danmark. Side 27

28 Del 2: Efter det overliggende niveau kommer projektets anden del, der behandler de underliggende barrierer og vilkår for uddannelsesniveauet i Lolland Kommune (Kapitel 5). Denne del påbegyndes med en præsentation af relevante teoretiske begreber fra Bourdieus forfatterskab, hvorefter vi analyserer, hvilke sociale omgivelser de unge befinder sig i, og hvordan disse influerer på deres indtræden i uddannelsessystemet. Del 3: De erkendelser, vi når frem til i Del 1 og 2, tager vi med videre til en analyse af de unges uddannelsesvalg (Kapitel 6). Vi analyserer de valg, som de unge foretager ud fra, at forholdet mellem struktur og aktør reproduceres i deres habitus. Disse valg kommer derfor til at afspejle uddannelsesniveauet. Denne del er således knudepunktet for vores interesse (Kapitel 7). Herefter vil problemformuleringen blive besvaret (Kapitel 8). Projektets pointer vil herefter blive behandlet i en diskussion af, hvorvidt Lolland kan afspejle et negativt billede af yderkommunernes problematikker (Kapitel 9). Slutteligt vil indgå en metodisk refleksion over projektets valg og betydning (kapitel 10). For overblikket skyld opstilles analysens opbygning ligeledes i figur 2 nedenfor. Side 28

29 Figur 2: Analysens opbygning DEL 1: Det overliggende niveau Forholdet mellem center og periferi Danmarks regionale udvikling Karakterisfk af Lolland Kommune Socioøkonomiske forhold i Lolland Kommune DEL 2: Det underliggende niveau Teori i praksis Bourdieu og udannelsessociologien Naboskabseffekt og stedets betydning Klassekammeratseffekt Netværk Forældrene og deres socioøkonomiske status DEL 3: Uddannelsesvalget Uddannelsesmuligheder Uddannelsesvalg Social sortering At udfordre habitus Side 29

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø

Indhold. Undersøgelsen er udarbejdet af: Manova A/S. Videnscenter for Generation YZ. Ragnagade 17. 2100 København Ø ... unge på sabbatår 15 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Key findings... 7 Temaer Intentioner for sabbatår og fremtid... 8 Indflydelse på og holdning til sabbatår... 11 Information om job- og uddannelsesmuligheder...

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere