Tilsynsrapport Ballerup Kommune. Stokholtbuen. Uanmeldt tilsyn September 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Kommune Tilsynsrapport Ballerup Kommune Stokholtbuen Uanmeldt tilsyn September

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Tilsynets samlede vurdering Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Oplysninger Datagrundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Pædagogisk plan Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og brugerinddragelse Omgangsform og sprogbrug Tryghed og trivsel Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Procedurer og retningslinjer Formål og metode Formål med tilsynet Metode Tilsynets varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

4 1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Ballerup Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Stokholtbuen. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Stokholtbuen er, at det er et velfungerende tilbud til målgruppen, med en engageret personalegruppe, der redegør relevant for den pædagogiske praksis. Dertil vurderer tilsynet, at der er fulgt relevant op på sidste tilsyns anbefalinger. Tilsynet konstaterer, at der siden sidste tilsyn har været to klager fra de pårørende og at begge klager er håndteret på relevant vis. Derudover har der også været en klage fra en nabo vedrørende støj og der foregår aktuelt en igangværende håndtering af dette forhold. Tilsynet vurderer, at der på Stokholtbuen anvendes pædagogiske og faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til målgruppens behov og udvikling og at medarbejderne sikrer sig en ensartet tilgang til borgerne gennem mødeaktiviteter, EKJ, udarbejdede manualer og daglig dialog. Det er derudover tilsynets vurdering, at medarbejderne formår at omsætte viden og metoder i praksis. I forhold til den pædagogiske handleplan er det tilsynets vurdering, at der opstilles klare og konkrete mål for de enkelte borgeres trivsel og udvikling. Målene evalueres og justeres ligesom der dokumenteres for borgernes progression. Tilsynet vurderer ligeledes, at alle fremviste handleplaner, anamneser og adfærdsbeskrivelser er skrevet i et etisk og korrekt sprogbrug. Når det gælder hverdagen vurderes det, at tilbuddet tilrettelægger aktiviteter, der er målrettet efter den enkelte borgers behov og med sigte på borgerens mulighed for progression og/eller vedligehold. Borgerne bliver hørt/set, respekteret og anerkendt, ligesom medarbejderne har fokus på, at borgerne har indflydelse på beslutninger vedrørende dem selv og at borgerne har mulighed for at give udtryk for deres ønsker og behov. Det er tilsynets vurdering, at der er fokus på en etisk og værdig kommunikation- og kontaktform til borgerne, og tilsynet noterer sig, at medarbejderne er opmærksomme på eventuelle dilemmaer og forholder sig refleksive hertil. Når det gælder tryghed og trivsel tilbydes borgerne en tilværelse, som er struktureret, genkendelig og individuelt tilrettelagt, hvilket er med til at sikre borgerne tryghed og trivsel. Tilsynet vurderer, at der gennem tilbuddets mødeaktivitet sker den nødvendige og faglige vidensdeling og koordination mellem tilbuddets medarbejdere. Ligesom det er tilsynets vurdering, at medarbejderne generelt er tilfredse med samarbejdet i de forskellige teams. Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø i solisttilbuddet kan der være udfordringer qua borgernes forskellige udfordringer og hertil konstaterer tilsynet, at ledelsen har sat et pilotprojekt i gang ved at slå to teams sammen. I relation til det vil tilsynet anbefale, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne i de øvrige teams (i solisttilbuddet) overvejer om et lignende projekt bør igangsættes her. Når det gælder magtanvendelser, så vurderes det, at medarbejderne har kendskab til gældende procedure og retningslinjer. Tilsynet konstaterer immer hen, at magt i gråzonen ikke kontinuerligt drøftes og anbefaler på den baggrund, at en sådan systematik indføres på personalemødet i de respektive teams, alt for at forholde sig vedvarende refleksiv til emnet. Vedrørende medicinhåndtering, vurderer tilsynet, at der findes kvalificeret procedure og retningslinjer for korrekt medicinhåndtering, herunder indberetning af utilsigtede hændelser. I relation til brand og evakuering noterer tilsynet sig, at én medarbejder ikke er bekendt med brand og evakuering for stedet og tilsynet anbefaler, at ledelsen orienterer medarbejderen omkring de muligheder, der er for opdatering. Endeligt så vurderes det, at de fysiske rammer imødekommer borgernes særlige behov og tilsynet anerkender den nye aktivitetshave og dens mulighed for at tilbyde borgerne fysiske og sansestimulerende aktiviteter, ligesom tilsynet noterer sig, at der kommet nye administrationsfaciliteter. 3

5 1.1 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet gav ikke anledning til nogen form for bemærkninger Anbefalinger 1. Tilsynet konstaterer, at der i forhold til det psykiske arbejdsmiljø i solisttilbuddet kan være udfordringer qua borgernes forskellige udfordringer og anbefaler, at man i lighed med det pilotprojekt, der allerede er i gangsat, overvejer sammen med medarbejderne om der i de øvrige teams i solisttilbuddet skulle igangsættes et lignede projekt. 2. Tilsynet konstaterer, at magt i gråzonen ikke drøftes kontinuerligt og anbefaler, at en sådan systematik indføres på personalemødet i de respektive teams, alt for at forholde sig vedvarende refleksiv til emnet. 3. I relation til brand og evakuering noterer tilsynet sig, at en medarbejder ikke er bekendt med brand og evakuering for stedet. Tilsynet anbefaler derfor, at ledelsen orienterer medarbejderne omkring de muligheder der er for opdatering inden for emnet. Anbefaling om påbud Tilsynet gav ikke anledning til anbefaling om påbud 4

6 2 Oplysninger Adresse Stokholtbuen 13 23, 2730 Herlev Leder Vivi Lauritsen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud for udviklingshæmmede med Autismespektrumforstyrrelser- Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 104 og SEL 108 Antal pladser og belægningsgrad 34 i alt, heraf 28 døgnpladser samt 6 skærmede pladser, der også er døgntilbud. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr for de generelle pladser samt kr for de skærmede enheder. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er mennesker med Autismespektrumforstyrrelser (ASF) i alderen fra år. Alle beboere har en varig funktionsnedsættelse fra middelsvær til svær grad, med begrænset sproglig udfoldelse, samt forskellige grader af udviklingsforstyrrelser (kilde; hjemmesiden) Antal ansatte og personalesammensætning Ifølge Tilbudsportalen består personalegruppen består af 111, heraf: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 4, heraf 3 faglige ledere og en personaleleder, der ligeledes er arbejdsmiljøleder Almindeligt sekretærarbejde: 2 Sygeplejerskearbejde: 1 (20 timer samt 8 timer, som bruges til tværgående arbejde i Handicap & Psykiatri som assisterende risikomanager (arbejdet med bl.a. utilsigtede hændelser) Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 56 Pædagogisk medhjælp: 40 Rengøring: 4 medarbejdere Køkken: 3 medarbejdere (1 kok og 2 serviceassistenter) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 27. september 2013 kl. 10 til Deltagere i interviews Ledelse: Forstander Vivi Lauritsen, uddannet pædagog med diplom i pædagogisk arbejde, i gang med en MBA på CBS, ansat i 11 år. Stedfortræder Helle Hjørtoft, uddannet pædagog, diplom i ledelse, ansat i 6 år, heraf 2 år som stedfortræder. Medarbejdere: 5

7 Medarbejder, uddannet pædagog og to moduler under diplomuddannelse i specielpædagogik; neuropædagogik og autisme, ansat i 8 år (solistteamet) Medarbejder, uddannet pædagog, ansat i 5 år. (hus 21) Medarbejder, uddannet med en kandidatgrad i filosofi med pædagogik som sidefag, ansat i 8 år (hus 13). Borgere: Ingen borgere deltog i tilsynet, grundet deres funktionsnedsættelse. Tilsynet hilste på og så flere borgere under rundvisningen. BDO blev vist rundt på stedet af: Forstander og stedfortræder samt gik selv rundt Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd. PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) 3 Datagrundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Data Ved det foregående uanmeldte tilsyn, oktober 2012, foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at Stokholtbuen overvejer en drøftelse omkring borgernes indflydelse på kosten, alt for at sikre konsensus på området. Ledelsen oplyser her, at de har gennemgået retningslinjerne i forhold til køkkenforhold, hygiejneforhold, arbejdsgangen mm, herunder hvordan og hvorledes man kan optimere borgernes indflydelse på kosten. Derudover er der nu fokus på, at medarbejderne skal have en skærpet opmærksomhed på at få tilbagemeldt borgernes kost-ønsker til køkkenet. Denne formidling er opsat i en kommunikationsramme, således at man formidler til køkkenet uden at lave daglige forstyrrelser. Ledelsen pointere, at det handler om at finde balancen mellem det at bo i et kollektiv og være et individ med egne ønsker til kost. Adspurgt om der siden sidste tilsyn er sket store ændringer eller opstået nye store udfordringer, oplyses det, at der er kommet en stor aktivitetshave og nye møde- og administrationsfaciliteter disse uddybes senere under de fysiske rammer. Tilsynet spørger desuden ind til om der har været nogen formelle klager siden sidste tilsyn, og hertil oplyser leder, at der har været et par klager fra de pårørende og aktuelt en klage fra naboerne til tilbuddet. Den ene pårørendeklage handlede om, at der kunne mangle mad i køleskabet i et hus. Den anden pårørendeklage handlede om, at man ved et uheld var kommet til at åbne en borgers post. Begge pårørendeklager er håndteret på relevant vis 6

8 Tilsynets vurdering og der er styr på begge områder nu. Naboklagen omhandler, at naboerne føler sig generet af støj fra borgerne (primært en borger). Denne specifikke borger taler højt og gerne med, når vedkommende kan hører andre snakke eller børn lege. Ledelsen er i gang med at finde frem til den bedst mulige løsningsmodel. Stokholtbuen anerkender problemstillingen, men finder det ikke muligt at flytte borgeren til en anden bolig jf. borgerens behov. Henvendelsen imødekommes så vidt det er muligt. Generelt fortæller ledelsen, at de gør meget ud af, at være medskabende til et godt nabomiljø og alle medarbejdere er orienteret om, at de skal tale venligt og vise tilbuddet fra den bedste side. Skulle der ske en form for forstyrrelser overfor naboerne, så vises der imødekommenhed eksempelvis ved, at der købes blomster og man inviterer naboerne til kaffe og drøftelse angående problemstillingen. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på sidste tilsyns anbefalinger. Derudover noterer tilsynet sig, at der er kommet ny aktivitetshave, samt nye administrationsfaciliteter. Tilsynet konstaterer, at der har været klager fra pårørende, angående kost og korrekt håndtering af borgernes post, og at begge klager er håndteret på relevant vis. Derudover har der også været en klage fra en nabo vedrørende støj. Tilbuddet er aktuelt i proces med at håndterer dette forhold. 3.2 Fysiske rammer Data På Stokholtbuen er der 6 huse: Hus 13 med 7 beboere Hus 15 med 7 beboere hvoraf de 2 af dem lever i et semiskærmet miljø Hus 17 mødelokaler og administration Hus 19 med 7 beboere Hus 21 med 7 beboere samt en skærmet bolig Hus 23 A og B med i alt 5 skærmede boliger, køkken, kantine og pedel Det enkelte hus er opdelt med egne køkkener og fællesrum. Ikke alle køkkener er i brug og et enkelt er ombygget til et stort åbent køkken. Hver bolig består af et stort værelse med eget bad og toilet. Nogle boliger er delt op med en skillevæg. Indretningen i boligerne afspejler den enkelte borgers behov og er indrettet af pårørende eller personalet. Til hvert hus er der desuden aktivitetsrum, vaskeri og omsorgsbad samt medarbejderfaciliteter. Aktivitetsrummene (også kaldte montagerummene) har typisk to montagepladser, hvor det samtidig er muligt at skærme borgerne efter deres behov. Borgernes montagearbejde hænger desuden beskrevet i rummene. Udenfor er der er anlagt sansesti og sansehave samt opstillet gynger og sandkasser. Desuden er der trampolin i baghaven. Ved dette tilsyn spørger tilsynet ind til om der er sket ændringer i de fysiske rammer. Hertil oplyser ledelsen, at der er kommet nye administrations og mødefaciliteter, hvilket tilbuddet er særlig glade for jf., at de tidligere kun havde et mødelokale. De nye mødelokaler var således den absolut primære 7

9 årsag til byggeriet. Yderligere har HK-området fået bedre arbejdsbetingelser, ligesom der er arbejdsstationer til medarbejderne, hvilket giver borgerne mulighed for at anvende kantinen til endnu flere aktiviteter. Dertil er der også er der også anrettet en stor aktivitetshave udenfor. Denne aktivitetshave giver god mulighed for sansestimuli og anden form for fysisk træning for borgerne. Tilbuddet har et meget bevidst fokus på, at aktivitetshaven ikke skal være et krav-sted, men et hyggested. Der er derfor indrettet eksempelvis et bålsted, hvor der et par gange om ugen bliver lavet bål-mad. Endelig er der planlagt, at drivhuset til næste forår bliver taget i brug og at der etableres et udekøkken. Ledelsen fortæller, at de som tilbud har opprioriteret dette område, da mange af borgerne kan være udfordret ved at færdes udenfor i det omgivende samfund, hvorfor det er godt med et udeareal på egen matrikel. En sidegevinst ved dette tiltag er også, at man ikke skal kører så meget ud med busserne, således at man kan sparer på diesel både ud fra et økonomisksamt et miljøperspektiv En medarbejder fortæller, at det nye tiltag med aktivitetshaven er fantastisk for borgerne og giver dertil et konkret eksempel på, hvordan de med en belønningspædagogik får borgere til at være aktive i det nye udeareal. Medarbejderen tilføjer, at når det gælder borgernes boliger er disse også indrettet efter borgernes behov. Eksempelvis har en borger en meget enkel indretning, således at alt unødvendig stimuli er fjernet, ligesom denne specifikke borger også har brug for et par særlige sko til hvert lokale, hvilket medarbejderen understreger, er vigtigt at overholde for borgerens trivsel. Ved sidste tilsyn blev det bemærket, at flere medarbejdere oplevede, at der var en manglende rengøring i weekenden, som efterlod husene beskidte. Ledelsen oplyser ved dette tilsyn, at de har håndteret denne bemærkning via MED-udvalget, som er blevet bedt om at analysere, hvorfor rengøringsdelen kunne være blevet underprioriteret. Efter analysen fra MED-udvalget er alle medarbejdere nu blevet orienteret om, at rengøringsdelen også skal prioriteres. Det er nu ledelsens vurdering, at rengøringsniveauet i weekenden er blevet optimeret, idet der er gode meldinger fra de pårørende. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer imødekommer borgernes særlige behov og tilsynet anerkender den nye aktivitetshave og dens mulighed for at tilbyde borgerne fysiske og sansestimulerende aktiviteter. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Referenceramme, pædagogik og metode Data Ved de foregående tilsyn er der den pædagogiske referenceramme og metode blevet beskrevet således: Den pædagogiske referenceramme, tager sit afsæt i værdierne; tryghed, medbestemmelse, oplevelse, udvikling og accept af forskellighed. Dertil tages der et meget individuel hensyn til borgerne og der anvendes bl.a. metoden TEACCH og forskellige specialpædagogiske kommunikationsmidler. Hver enkelt borger har et individuelt dagsprogram og en kommunikationsform, som er sammensat efter, hvad den enkelte borger kan profitere af. Derudover bliver der også anvendt Social Stories. 8

10 Husene er delt op i teams -strukturteams, sanseteams og ældreteams samt teamene med de udfordrende beboere (kaldet TUB team). Dertil har alle borgere fra sansegrupper fået udarbejdet en sanseprofil. Sanseprofilen er et vigtigt redskab i arbejdet med borgerne, da sanseforstyrrelserne kan gribe så forstyrrende ind i borgernes hverdag, at det kan komme til udtryk ved uhensigtsmæssig adfærd. Enkelte ændringer i næromgivelserne kan have en positiv effekt på adfærden, da der herigennem kan blive kompenseret for borgernes sanseforstyrrelser. Som en anden del af arbejdet indgår en struktureret og genkendelig hverdag. Alle borgerne har derfor en individuel dagsplan, som enten er fremstillet med billeder, konkreter eller boardmakersymboler, som skal anskueliggøre dagen for den enkelte borger. ADL-træning anvendes både for at bibeholde færdigheder, men indgår også som en del af en borgers udvikling. Ved dette tilsyn spørger tilsynet nærmere ind til den pædagogiske referenceramme og metode. Ledelsen oplyser, at der er uddannet fire medarbejdere indenfor neuropædagogik. Disse medarbejdere arbejder primært i tilbuddets særforanstaltninger og sigtet er, at få borgerne afdækket neuropædagogisk, således at indsatsen med disse borgere kan blive yderligere opkvalificeret. Ledelsen oplyser desuden, at der er kommet et par nye yngre borgere, som har brug for en anden pædagogisk tilgang end andre borgere på Stokholtbuen. Der er derfor indrettet et særlig og afskærmet bo-miljø til disse borgere. Begge disse borgere får i øvrigt et særligt tilrettelagt forløb omkring STU på matriklen, idet man ikke har kunnet finde mulighed for et egnet STU-forløb udenfor tilbuddet. Adspurgt ledelsen, hvordan man sikrer sig en ensartet tilgang på tilbuddet, oplyses det, at man arbejder via en meget struktureret dagsstruktur for hver enkelt borger. Yderligere anvender man at optage video, så man får visuelt belyst om tilgangen nu har den ønskede ensartethed. Dette redskab har primært været anvendt i TUB, men det er ledelsens vurdering, at redskabet er fantastisk og man vil gerne udvide brugen af det. Sidste års internatdage handlede også om, at finde balancen mellem ensartetheden og divergensen ud fra tesen Kunne en borger have brug for en anden tilgang en gang i mellem. Tilsynet spørger desuden indtil om tilbuddet dokumenterer deres resultatet af den pædagogiske indsats. Hertil oplyses det, at de har udarbejdet en evalueringsskabelon, hvor man dokumentere indsatsens gennem en evalueringsskabelon som ligger i EKJ. Denne proces understøttes yderligere af de faglige leder. Derudover er der temadage i tilbuddet, hvor alle medarbejdere skal igennem et forløb, hvor man skal debattere og lærer noget omkring meningsfuld dokumentation. Tilbuddet har valgt at købe en ekstern konsulent - erhvervspsykolog Bo Halberg til dette. Fokus i dokumentationen er, at det skal være praksisnært og anvendelsesrigt - og ikke være et flyvsk system. Det er ledelsens sigte, at få medarbejdergruppen generelt opkvalificeret. Endeligt så er fem medarbejdere i gang med et diplom-modul, hvor der er fokus på specialpædagogiske tilgange målrettet borgere indenfor autismespektrummet. Alle medarbejdere fortæller samstemmende, at de har en individuel tilgang til borgerne med udgangspunkt i det enkelte menneske fremfor diagnosen. I den skærmede enhed er normering og ressourcerne veltilrettelagte, så borgerne får det, som de har brug for jf. deres normering med 1:1. 9

11 Tilsynets vurdering Et konkret praksiseksempel for denne medarbejders arbejde er, at borgeren har en dagsstruktur, som vedkommende meget præcist følges. Adspurgt til hvordan man har fundet frem til hvilken struktur borgeren har brug for, så oplyses det, at det er med afsæt i TEEACH og det pointeres, at det er TEEACH på den gode måde og illustreres med ordene: Vi går med i bevægelsen sammen med borgeren. Derudover inddrages neuropædagogisk viden til borgerens bedste, således at man målretter tilgangen ud fra denne viden. Denne medarbejder oplyser, at vedkommende har modtaget en neuropædagogisk efteruddannelse, som anvendes i arbejdet. Ligesom flere af vedkommendes kolleger også har forskellige efteruddannelser. Når det gælder en ensartet tilgang fortæller medarbejderen fra den skærmede enhed, at det sikres gennem deres mødeaktivitet. Medarbejderen i hus 21 oplyser, at de også har en praksis med afsæt i TEEACH. Adspurgt til et konkret praksiseksempel, så fortæller medarbejderen, at tilgangen blandt andet viser sig ved, at man igangsætter aktiviteter som man ved borgerne kan lide, samtidig med, at man også har for øje at udfordre borgerne lidt, idet en borger ellers kan forfalde til en specifik aktivitet. Medarbejderen fortæller dertil omkring en manual, som er udarbejdet for hver enkelt borger, hvor man kan læse om hvordan borgerens hverdag er og hvordan aktiviteterne skal foregå. Derudover nævnes den pædagogiske relation som en vigtig medspiller Denne medarbejder fortæller også, at de er gode til at vidensdele internt i huset, og at der er tilbud omkring, at man som medarbejder kan få efteruddannelses eksempelvis indenfor autisme. Medarbejderen i hus 13 tilkendegiver, at den pædagogiske tilgang er meget struktureret, men med den enkelte borger i centrum. Tilgangen er ifølge medarbejder ikke rigid. De undgår det rigide ved, at de jævnligt drøfter deres tilgang til borgeren giver det mening, er der fremskridt og er der trivsel. Medarbejder oplyser, at der ved øget kendskab til borgerne og grundig evaluering med fokus på borgerens tryghed, vurderes det hvor meget man så kan udvide aktivitets- indsatsrammen, herunder nuancer af nogle andre former for aktiviteter. Adspurgt til hvordan de sikre sig, at der er fælles tilgang til borgerne, så oplyser medarbejder, at dette gør de ved dialog og fælles mødeaktivitet. Denne medarbejder fortæller også, at borgergruppen i lige netop dette hus har ændret sig undervejs, hvilket har givet dem udfordringer undervejs gennem årene. I forlængeres hertil spørger tilsynet indtil kompetenceudvikling og medarbejderen svarer, at de løbende holder sig orienteret, og at der skal ligge en velfunderet faglig ballast bag denne viden. Adspurgt til udfordringer, så oplyses det, at fremtidens borgere på Stokholtbuen ikke nødvendigvis er borgere inden for autismespektrummet. Medarbejder finder, at en ny målgruppe ville kræve ny viden omkring denne, idet mange af medarbejdere ikke nødvendigvis har ekspertise inden for andre områder. Tilsynet vurderer, at der på Stokholtbuen anvendes faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til målgruppens behov og udvikling. Dertil vurderer tilsynet, at medarbejderne sikre sig en ensartet tilgang til borgerne gennem mødeaktiviteter, EKJ, udarbejdede manualer og daglig dialog. Det er derudover tilsynets vurdering, at medarbejderne formår at omsætte viden og metoder i praksis. 10

12 3.3.2 Pædagogisk plan Data Ledelsen oplyser omkring de pædagogiske planer, at de altid efterspørger 141 planer for borgerne. Ligesom de også altid inviterer sagsbehandlerne fra handlekommunerne til det årlige handleplansmøde. Antallet af 141 planer er varierende og det samme er gældende for indholdet af disse planer. Tilbuddet har endnu ikke oplevet, at der kunne være en divergens fra 141 til det som de ser og dermed beskriver i deres pædagogiske planer. Medarbejderne i de forskellige teams fortæller, at de udarbejder handleplanen ud fra en fast skabelon. Planen drøftes i teamet, eller mellem primær og sekundær kontaktperson, men det er primær-kontaktpersonen er der ansvarlig for udarbejdelse i forhold til den konkrete borger. En medarbejder fortæller, at de altid har et fremadrettet fokus for den enkelte borger, på trods af, at udviklingen kan være langsom. Medarbejderen fortæller, at borgeren inddrages i planen via personalets observationer, idet borgeren som denne medarbejder arbejder med ikke kan give nogen form for verbale udsagn. En anden medarbejder forklarer, at der i handleplanen indgår en anamnese, mål mm. Adspurgt medarbejderne, hvordan man inddrager borgerne, så oplyses det, at dette gøres via observationer og en opmærksomhed på, hvornår borgeren viser glæde og/eller lyst til andet end det sædvanlige. Tilsynet spørger indtil, om det optager video for at finde frem til borgernes mulige spæde signaler, så oplyses det, at dette gør de ikke. Medarbejderne fortæller om flere resultater af deres arbejde, og kommer med et konkret praksiseksempel, hvor en borger ved ihærdigt og målrettet velvalgt pædagogisk arbejde har lært at anvende toilettet. Det pointeres, at man ikke bare holder fast ved målene for målenes skyld, men kun når de giver mening. Tilsynet får fremvist tre planer, som er udarbejdet på baggrund af anamnese og adfærdsbeskrivelse. Der er dækkende beskrivelser af de tre borgeres anamnese og adfærd som meget relevant beskriver de tre borgeres situation. I handleplanerne er der ligeledes dækkende og fyldige beskrivelser af de korte og langsigtede mål, samt den pædagogiske indsats for borgerne, hvor indsatsen konkretiseres. Dertil er der påtegnet dato for udarbejdelse og evaluering. Af alle planerne fremgår det, at man har inddraget borgerne gennem observation og aflæsning af kropssprog, mimik, samt tolkning af ord og lyde. Ligeledes kan man i planerne læse borgernes progression, herunder justering af den eventuelle målsætning. Dertil er der sammenhæng med den pædagogiske metode medarbejderne redegør for og den indsats der beskrives i handleplanen. Alle handleplaner, anamneser og adfærdsbeskrivelser er skrevet i et etisk og korrekt sprogbrug. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at der opstilles klare og konkrete mål for de enkelte borgeres trivsel og udvikling i de individuelle planer. Dertil kommer at målene evalueres og justeres ligesom der dokumenteres for borgernes progression. Tilsynet vurderer ligeledes at alle handleplaner, anamneser og adfærdsbeskrivelser er skrevet i et etisk og korrekt sprogbrug. 11

13 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Data Tilsynets vurdering Ved sidste tilsyn var der et ønske fra medarbejderne om at kunne bage lidt oftere i husene. Ledelsen oplyser i den forbindelse, at det fungerer sådan, at man i dag får kage et par gange om ugen fra køkkenet. Denne beslutning er taget fordi, der blev bagt næsten hver dag, således at borgerne fik for meget sødt og usundt og denne aktivitet overskyggede andre mulige aktiviteter. Ledelsen understreger, at alt skal dog ske i balance med borgernes selvbestemmelse. Medarbejderen i den skærmede enhed fortæller, at hverdagen i de skærmede enheder har en højt specialiseret tilgang. En borger kommer forbi og vil tydeligt gerne have en kop kaffe og tilsynet kan observerer, hvordan medarbejderen hjælper denne konkrete borger ud fra et kendskab til borgerens behov på yderst relevant vis. I hus 21 sidder en borger og spiser frokost udenfor i det solskinsvejret, senere gør denne borger opmærksom på, at vedkommende gerne vil have et æble. Borgeren spiser sit æble og sidder lidt og ser på at tilsynet samtaler med medarbejderen, hvorefter borgeren går lidt til og fra ind i sin bolig. Senere kommer borgeren hen til medarbejderen og gør med mimik og kommunikation i form af lyde medarbejderen opmærksom på, at vedkommende gerne vil høre musik. Medarbejderen går med borgeren ind i borgerens bolig og kort efter høres der stille musik. I hus 13 har en borger lige spist og går stille rundt og ser sig omkring. En anden borger kommer til og har været på aktivitetsarealet og skal nu på toilettet. I den anden afdeling af hus 13 kommer en borger forbi lokalet hvor tilsynet samtaler med medarbejderen og vil gerne have noget slik, hvilket vedkommende gør opmærksom på ved at pege på sit dagsskema, hvor der er et billede af noget slik og medarbejderen henviser til at dette først er i aften og guider via kropslig kommunikation borgeren tilbage til sin aktivitet. Generelt kan hverdagen for borgerne på Stokholtbuen beskrives som en hverdag, som struktureret og individuelt tilrettelagt med mange muligheder for aktivitetstilbud dagen og aften igennem. Tilsynet vurderer, at der tilrettelægges aktiviteter, der er målrettet efter den enkelte borgers behov og med sigte på borgerens mulighed for progression og/eller vedligehold Medindflydelse og brugerinddragelse Data Generelt sikres borgernes medindflydelse og medinddragelse via observation og gennem de udarbejdede dagsplaner. Der er fokus på borgernes kommunikationsmønstre og de forskellige tegn og ytringer medarbejderne observerer i ansigtsmimik, kropsspændinger og lyde etc. I hus 21 oplyser medarbejderen, at borgernes medindflydelse sikres gennem medarbejdernes indgående kendskab til borgernes behov, hvad kan borgerne godt lide og en struktur der sikre at dette også kommer til at ske. Dertil tilføjes, at de også andre gange kan lade noget stå lidt åbent og se om borgeren selv finder vej til en ny mulig interesse. Dertil anvendes der også understøttende visuelt materiale og her opstilles valg - typisk mellem to muligheder, idet borgerne oftest ikke magter mere. Jf. punkt 3.4.1, hvor en borger kommer ind i lokalet, hvor tilsynet samtaler med en medarbejder vises hvordan borgeren med visuel kommunikation 12

14 tydeliggøre, at vedkommende vil have slik. Medarbejderen fortæller at dette skal borgerne naturligvis, men først på det aftalte tidspunkt. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at borgerne bliver hørt/set, respekteret og anerkendt, og at medarbejderne har fokus på, at borgerne har indflydelse på beslutninger vedrørende dem selv, og at borgerne har mulighed for at give udtryk for deres ønsker og behov Omgangsform og sprogbrug Data Tilsynets vurdering I hus 21 giver medarbejderen udtryk for, at borgernes relationsforståelse kommer til udtryk ved, at nogle borgere kan reagerer på, at en særlig borger kommer ind i stuen, eller nævne en bestemt borger ved navn. Medarbejderens vurdering er dog, at mange af borgerne ikke ville opdage det, hvis en borger pludselig ikke var der en dag, men vedkender sig, at det ikke gælder for alle borgere og at nogle borgere derfor ville registrere, hvis en borger ikke er der, idet de fornemmer, at de lever i en form for fælles enhed. I hus 13 tilkendegiver medarbejderen, at borgerne ikke har så mange relationer til hinanden. De kender naturligvis hinanden og det er tydeligt når der kommer nye borgere til, så reagere borgerne altid. Der kan derfor også være en usynlig form for relation mellem borgerne. Medarbejder fortæller omkring en episode, hvor en borger mistede livet. Dette blev fortalt til en borger, som var meget glad for den nu afdøde borger. Denne borger reagerede ved at gå ned til den afdødes borgers bolig og tage i døren og fandt så her at døren var låst. Denne borger har ikke efterfølgende søgt den afdøde borgers bolig. Tilsynet observerer, at en medarbejder guider ved at give borgeren et kærligt klap i enden, hvilket denne specifikke borger godt kan lide og reagerer positivt på. I den forbindelse nævner medarbejderen, at vedkommende ikke finder det etisk korrekt, selvom rutinen er tillært og borgeren godt kan lide det og de har derfor drøftelser i forhold til om man kunne anvende en anden tilgangsform til borgeren. Adspurgt medarbejderen om de i nogle situationer undre sig over en kollegas kommunikation eller kontaktform til en borger, svarer medarbejderen, at dette øver de sig på, og finder det vigtigt, at de jo skal være villige til at modtage input for andre, men at det altid er nemmere at modtage ros end kritik. Tilsynet vurderer, at der er fokus på en etisk og værdig kommunikation og kontaktform til borgerne og noterer sig, at medarbejderne er opmærksomme på eventuelle dilemmaer og forholder sig refleksive hertil Tryghed og trivsel Data Tilsynet observerer undervejs rundt i huset flere borgere som enten går stille rundt omkring, sidder og spiser, gynger udenfor, er i aktivitetshaven mm. Alle steder fremtræder borgerne trygge og dermed også i trivsel. En medarbejder fortæller, at trygheden dels gives via den udarbejdede struktur og dels gennem relationen med medarbejderne. Fx, at en medarbejders ansigt signalerer tryghed. En anden medarbejder fra en skærmet enhed fortæller, at man her skal være meget opmærksom på, i forhold til en konkret borger, at give vedkommende det som denne ønsker med det samme, idet borgerens kognitive formåen 13

15 kræver dette. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en tilværelse, der er struktureret, genkendelig og individuelt tilrettelagt, hvilket er med til at give borgerne tryghed og trivsel. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde og kommunikation Data Ledelsen oplyser omkring det interne samarbejde, at det primært er de faglige ledere, som varetager den daglige praksisnære ledelse, men det gør sig også gældende for personalelederen. Forstander og stedfortræder har mere en overordnet ledelse og bidrager til det interne samarbejde ved at udstikke rammer, retning og kurs for tilbuddet. Ledelsens vurdering er, at der er et godt og koncentreret internt samarbejde i husene. Ligesom man på tværs af tilbuddet har fået øje på, at der er mange forskellige kompetencer ude i husene og de dermed kan bidrage til hinanden med gode input. Ledelsen har dette som et vedvarende opmærksomhedspunkt, således at man fortløbende husker på hinandens styrke-sider. Derudover tilkendegiver ledelsen, at de forskellige teams i husene kan have et samarbejde af forskellige karakter. Der kan være teams, hvor alt fungere helt optimalt og andre teams er stadig i proces omkring at finde deres rette form, herunder en yderligere opkvalificering af samarbejdet, eksempelvis at turde uenigheden. Endelig oplyser ledelsen, at det selvfølgelig sker, at der kan være medarbejdere, som ikke finder sig til rette i tilbuddets tilgang, hvorfor de så søger andet arbejde. I relation til dette tager ledelsen altid en dialog med vedkommende, alt for at kunne drage læring ud af situationen. Ledelsen fortæller, at en særlig udfordring omkring det, at arbejde i et døgntilbud er, at man sjældent har mulighed for at mødes hele personalegruppen, hvorfor samarbejdet bliver udfordret. De har i relation til dette haft et supervisionsforløb, hvor der skulle være fokus på samarbejdet. Efterfølgende har ledelsen erfaret, at forløbet ikke har virket helt efter hensigten, idet der mere har været fokus på sagssupervision fremfor samarbejdet. Derfor har ledelsen nu valgt en anden strategi, hvor ledelsen, herunder også den faglige ledelse skal mere på banen Ledelsen nævner tillige, at de har en særlig udfordring idet medarbejderne skal være endnu mere omstillingsparate, eksempelvis ved at målgruppen af borgere ændrer sig. Det generelle er, at samfundet er blevet mere og mere omstillingsparat og dette er også kommet til Stokholtbuen. Ledelsen oplyser, at i forhold til solistafdelingen har de konkret et pilotprojekt kørende hvor 2 teams er blevet fusioneret, alt for at optimerer indsatsen for borgerne og give medarbejderne et bedre psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderen i den skærmede enhed fortæller, at de afholder personalemøder hver 14. dag og ved disse møder sikrer de deres ensartede tilgang borgerne. Medarbejderen fortæller også, at der er tilbud omkring MUS-samtaler, hvis man ønsker det. Adspurgt til hvordan samarbejdet er i teamet, oplyser medarbejderen, at samarbejdet er yderst udmærket, og at de er gode til at støtte omkring hinanden. Medarbejderen fortæller også, at de kan undres over hinandens 14

16 tilgange og komme med endda en meget åben forstyrrelse. Tilsynet spørger indtil hvordan det psykiske arbejdsmiljø er for medarbejderne, og her oplyses det, at der kan være udfordringer jf. en specifik borgers adfærd. Medarbejderen fortæller, at ledelsen støtter op så meget som muligt, men det er ikke optimalt. Et ønske fra denne medarbejder kunne derfor være, at man omlagde arbejdstiden, således at man ikke skulle arbejde i 37 timer med en enkelt borger, men i stedet eksempelvis kunne være tre dage om ugen på borgeren og så to dage på en anden borger. Medarbejderen vurderer, at dette kan borgerne godt håndtere i solisttilbuddene. Der foregår aktuelt en dialog med ledelsen om man kunne finde en anden fremgangsmåde. Når det gælder informationsniveauet generelt finder medarbejderen, at vedkommende får den information, som der er behov for, men kunne godt savne lidt mere synlighed fra den faglige ledelse. Denne medarbejder finder, at det kunne være givtigt, at den faglige ledelse så lidt mere af hvad der konkret foregår i arbejdet med borgerne i de skærmede enheder. Adspurgt medarbejderen, om VISO har været inddraget i forhold til en konkret borgeren, oplyses det, at dette er sket for en række af de andre borgere, men ikke lige på denne konkrete borger, som vedkommende arbejder med, men det kunne være en god ide. I hus 21 tilkendegiver medarbejderen, at deres interne samarbejde er godt og de er gode til at reflekterer sammen. Sker det, at de ikke kan blive enige omkring en tilgang over for en borger, så er det i sidste ende kontaktpersonen som bestemmer. Samarbejdskulturen vurderes som generelt åben, hvor nogle er mere åbne end andre. Adspurgt til det psykiske arbejdsmiljø, så finder medarbejderen at dette generelt er godt, men der kan naturligvis være pressede perioder hvor man kan reagere på en mindre hensigtsmæssig facon. Medarbejderen fortæller også, at de har haft et supervisionsforløb, som dog efter medarbejderens vurdering kunne have været bedre, idet der manglede en rød tråd med supervisionen. Dertil supplerer medarbejderen, at de faglige ledere også kan anvendes i forhold til drøftelser og supervision omkring de udfordringer de støder på i arbejdet. I hus 13 oplyses det, at der er teammøder hver 14. dag og fire gange om året er fælles møder for alle medarbejdere. Der afholdes MUS-samtaler, men ikke årligt. Medarbejder fortæller, at de sørger for at vidensdele med deres tværgående team i huset ved, at en medarbejder fra det andet team deltager kortvarigt på personalemødet og her informerer omkring den aktuelle situation i deres team. Medarbejder fortæller, at det kan glippe med denne vidensdeling utilsigtet jf., at hverdagen byder på forskellige udfordringer. Det interne samarbejde er godt og de tør at være uenige, men retter sig ind når beslutningen skal tages. Adspurgt til det psykiske arbejdsmiljø, så finder denne medarbejder at dette aktuelt er godt, men det har til andre tider været udfordrende og er ofte meget borgerafhængigt. Når det gælder information fra ledelse, så tilkendegiver medarbejderen at det er tilfredsstillende og at de får de informationer, som de har behov for. Tilsynets Tilsynet vurderer, at der gennem mødeaktiviteten sker den nødvendige faglige vidensdeling og koordination mellem tilbuddets medarbejdere. 15

17 vurdering Det er tilsynet vurdering, at medarbejderne generelt er tilfredse med samarbejdet i de forskellige teams. Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø i solisttilbuddet kan der være udfordringer qua borgernes forskellige udfordringer og hertil konstaterer tilsynet, at ledelsen har sat et pilotprojekt i gang ved at slå to teams sammen. I relation til det vil tilsynet anbefale, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne i de øvrige teams (i solisttilbuddet) overvejer om et lignende projekt bør igangsættes her Procedurer og retningslinjer Data Tilsynets vurdering I forhold til magtanvendelsesområdet, fortæller medarbejderne, at de alle har kendskab til magtanvendelsesreglerne, men at de stort set ikke har magtanvendelser. De arbejder ud fra Low arousal principperne og således undgår magtanvendelser via korrekt pædagogisk håndtering. Adspurgt til drøftelser omkring magtanvendelser i gråzonerne, så oplyser medarbejderen, at dette kunne de godt have et mere øget fokus på og en medarbejder kommer med en konkret situation, hvor en borger kontakter personalet på en lidt hård fysisk måde, hvor de muligvis får sagt fra på en måde, som grænser op til magt. Tilsynet drøfter med medarbejderen, om det kunne være givtigt med en systematisk drøftelse af gråzone-emnet på personalemødet, hvilket medarbejderen positivt tilkendegiver, kan være en god ide. Med hensyn til medicinhåndtering, så oplyses det, at de har ansat en sygeplejerske, og at man skal have medicinkursus førend man gives en medicinnøgle. Der er desuden en fast systematik, som udgør, at en bestemt på hver vagt, sørger for medicinudleveringen og ligeså kvitterer. Medicinen opbevares i hver enkelt borgers lejlighed. Medarbejderne oplyser, at de fleste medarbejdere har brandkursus, men ikke alle. En konkret medarbejder har ikke og har desværre ikke mulighed for at deltage i de kommende planlagte kurser og fortæller meget åbent og ærligt, at vedkommende faktisk ikke har helt styr på det, men vældig gerne vil have det. En anden medarbejder oplyser, at vedkommende har deltaget på brandkursus og ved hvordan en mulig brand og evakuering skal håndteres. Og tilføjer, at der afholdes jævnlige brandkursus, som pedellen står for, og tilkendegiver at der derfor ikke er nogen undskyldning for ikke at kunne deltage. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til gældende procedure og retningslinjer vedrørende magtanvendelse. Tilsynet konstaterer, at der ikke kontinuerligt drøftes magt i gråzonen og anbefaler at en sådan systematik indføres på personalemødet i de forskellige teams, alt for at forholde sig vedvarende refleksiv til emnet. Vedrørende medicinhåndtering, vurderer tilsynet at der findes en kvalificeret procedure og retningslinjer for korrekt medicinhåndtering, herunder indberetning af utilsigtede hændelser. Når det gælder brand og evakuering noterer tilsynet sig, at en medarbejder ikke er bekendt med brand og evakuering for stedet, og tilsynet anbefaler at ledelsen orienterer medarbejderen omkring de muligheder der er for opdatering inden for emnet når medarbejderen ikke kan deltage i de planlagte kurser, eksempelvis selv at kontakte pedellen for en orientering. 16

18 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ballerup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 17

19 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Tilsynets varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Ballerup Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 18

20 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19