Frafald på de videregående

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frafald på de videregående"

Transkript

1 Frafald på de videregående uddannelser hvad ved vi om årsagerne? Rie Troelsen, ph.d., lektor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Rie Troelsen er lektor i universitetspædagogik ved Syddansk Universitet. Her arbejder hun med undervisnings- og uddannelsesudvikling, efteruddannelse og kompetenceudvikling hos universitetsansatte. Hendes forskningsinteresser grupperer sig i to: Professionalisering af universitetsunderviseren/-undervisningen hvordan er og bliver man en professionel underviser? og de unges studievalg hvilke forventninger har de unge til studiet og omvendt? Reviewet artikel Omkring en tredjedel af de studerende på de videregående uddannelser afbryder deres studie de fleste inden for det første år. Selvom en stor del af afbryderne hurtigt begynder på et andet studie, er tallet alligevel bekymrende og årsag til en række undersøgelser. Artiklen samler 7 danske undersøgelser af årsagerne til frafald på de videregående uddannelser, dels med henblik på at skabe overblik over hvor og hvordan der inden for de seneste 10 år er blevet foretaget frafaldsundersøgelser, og dels med henblik på at kunne pege områder ud, hvor der fremtidigt er brug for viden og forskning. I januar 2010 kom nyheden om, at frafaldet på universitetsuddannelserne er mindsket siden 2001, og at Danmark faktisk ligger i top på listen over OECD-lande med de højeste gennemførelsesprocenter. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation har i deres notat om, hvor stort frafaldet på universitetsuddannelserne i Danmark er, beregnet, at nu afbryder kun 32 % mod 34 % i 2005 af de studerende på bacheloruddannelserne deres studier (Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2010). Der er al mulig grund til at glæde sig over en sådan nedgang i antallet af studerende, som vælger at afbryde deres studie, selvom nedgangen kan synes nok så lille. At en studerende afbryder sit studie, er et nederlag for den studerende selv, som bl.a. må erkende at have valgt forkert, et nederlag for studiet, som bl.a. er økonomisk afhængig af antallet af studerende, som gennemfører uddannelsen, og ikke mindst et nederlag for samfundet som sådan, idet faglært arbejdskraft alt andet lige giver en større gevinst for skattekassen end ufaglært. Frafald kan og skal dog ikke helt undgås, men en minimering bør der arbejdes hen imod. En minimering er som nævnt sket og er måske større end de førnævnte procentsatser tyder på. Som jeg senere i denne artikel vil komme ind på, så er der mange måder at opgøre frafald på. De ovenstående procentsatser tager f.eks. ikke højde for studerende, som afbryder deres studium ved én institution for at fortsætte på det samme studium på en anden institution. En situation, som ikke kan kaldes et decideret frafald men bliver registreret som sådan i statistikkerne. Dette til trods, så virker det alligevel som om den megen fokus på studiestartsforløb, informationsmateriale, studievejledning og andre tiltag, der mange steder aktuelt gøres for at holde på de studerende, ikke medfører et altafgørende nedslag i frafaldsstatistikkerne. De studerende falder stadig fra, og studierne prøver stadig at finde ud af årsagerne til deres frafald. I denne artikel har jeg samlet syv undersøgelser, som behandler årsagerne bag frafaldene på de videregående uddannelser. 1 De syv undersøgelser handler om danske forhold og er blevet publiceret i tidsperioden Formålet med denne oversigt over frafaldsårsager er primært at samle den viden, vi inden for de seneste 10 år i Danmark har indsamlet, om grundene til, at de studerende vælger at afbryde deres videregående uddannelse. Dog er den afledte effekt ved at samle den seneste viden, at det dermed i et komparativt perspektiv bliver tydeligere, om der er enslydende årsager til frafald på tværs af uddannelser, institutioner og fag og på tværs af de metodiske valg, der er blevet gjort forud for indsamlingen af frafaldsårsagerne. En opmærksomhed på forskelle og ligheder undersøgel- Dansk Universitetspædagogisk Netværk 37

2 Frafald på de videre gående uddannelser hvad ved vi om årsagerne?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 serne imellem kan hjælpe til med at udpege, hvilken type viden og forskning der fremtidigt er brug for. I denne artikel er fokus hovedsageligt på danske undersøgelser, men for at brede perspektivet ud vil jeg indledningsvist kort opridse den seneste internationale viden om begrundelser for frafald. Dog skal man i perspektiveringen til de internationale resultater tage højde for dels uddannelseskulturelle forskelle, som bl.a. varierende muligheder for at opnå statslig finansiel støtte til at studere og dels forskelle i uddannelsessystemerne og selve uddannelsernes struktur. Resultater fra den internationale forskning kan derfor ikke ukritisk overføres på danske forhold. Internationalt udsyn Majoriteten af studier af frafaldsårsager kommer fra USA og søger for størstedelens vedkommende at forklare studerendes afbrydelse af studiet via kvantitative undersøgelser, korrelationer og faktoranalyser. Forældres baggrund synes her at have en afgørende betydning for studerendes gennemførelse: Har forældrene en videregående uddannelse, er sandsynligheden for at den studerende gennemfører større, end hvis den studerende er første generations studerende (Pascarella & Terenzini, 2005). I den forbindelse er det dog værd at overveje, hvordan gennemførelse defineres et studie fra Norge har f.eks. vist, at baggrundsvariable som f.eks. forældres uddannelsesmæssige baggrund har afgørende effekt, hvis der er tale om en studerende, som vælger uddannelsessystemet fra (drop-out) men mindre betydning, hvis den studerende blot vælger sit oprindelige studium fra men fortsætter andetsteds i uddannelsessystemet (transfer) (Hovdhaugen, 2009). I følge anden amerikansk forskning er også karaktergennemsnittet fra ungdomsuddannelsen stærkt korreleret med sandsynligheden for at gennemføre: Jo højere karaktergennemsnit, jo større sandsynlighed for at gennemføre (Astin, 1993). Derimod er der varierende bud på, om køn spiller en afgørende rolle for frafald (DesJardins & Moye, 2000; Ishitani, 2003; Mastekaasa & Smeby, 2008). Hvor den amerikanske forskning mest drejer sig om, hvordan den studerende og studiet integreres socialt og fagligt, har forskning med angelsaksisk fortegn mere koncentreret sig om de studerendes parathed til at uddanne sig og om motivation og forventninger (Harvey, 2006). Yorke og Longden (2004) anfører f.eks., at de studerendes begrundelser for frafald kan grupperes i:»flawed decision-making about entering the programme; students experience of the programme and the institution generally; failure to cope with the demands of the programme; and events that impact on students lives outside the institution.«(yorke & Longden, 2004, p. 104) På begge kontinenter er der dog enighed om, at undervisningsaktiviteter særligt på første år som skaber en tættere kontakt mellem studerende og universitetsansatte, er af afgørende betydning for fastholdelsen af de studerende (Ulriksen, Madsen, & Holmegaard, 2010). Danske undersøgelser af begrundelser for frafald Frafald er ikke bare frafald. Det ses tydeligt i gennemgangen af de nedenstående undersøgelser. Dels er der spørgsmålet, om frafaldet er et fravalg eller et omvalg, dels er der spørgsmålet om, hvem der spørges er det de frafaldne selv eller de, som overvejer et frafald? I oversigten (figur 1) har jeg samlet de syv undersøgelser under fire overskrifter, og de to første, Fravalg eller omvalg og Hvem spørges, beskriver de enkelte undersøgelsers svar på netop de to ovenstående spørgsmål. De to sidste overskrifter i oversigten grupperer undersøgelsernes angivelser af frafaldsårsager i henh. Årsager inden og under studiet samt Baggrundsvariable årsager. Som det fremgår af figuren, peger de danske undersøgelser i forskellige retninger, hvad angår begrundelser for frafald. I undersøgelsen fra Aarhus Universitet (Jensen, 2000) spiller det sociale miljø f.eks. ingen betydende rolle, hvorimod følelsen af social integration i undersøgelsen fra DMA Research (2002) har afgørende betydning. Og hvor det i undersøgelsen af professionsbacheloruddannelserne (Jensen, Kamstrup & Haselmann, 2008) ikke spiller afgørende ind, hvor gamle de studerende er, viser undersøgelsen af etniske unges frafald (Hoff & Demirtas, 2009) en forøgelse af risikoen for frafald, hvis man er mellem 21 og 29 år ved studiestart. Det er derfor interessant at dykke ned i undersøgelsernes metoder for at lede efter mulige svar på denne variation i frafaldsårsager. Hvordan undersøges frafald? metodemæssige overvejelser Som det viser sig af oversigten i figur 1, så er der stor variation i undersøgelsernes operative definition af frafaldsbegrebet og undersøgelsespopulation. Granskes der nærmere i undersøgelsernes design og metoder, så fremkommer der ligeledes en variation af muligheder for at undersøge frafald. I det følgende vil jeg skitsere, på hvilke punkter undersøgelserne metodemæssigt adskiller sig, med henblik på at gøre opmærksom på, dels at variationen af årsager kan være farvet af de metodeog begrebsmæssige valg foretaget i undersøgelsen, og dels faldgruberne i en umiddelbar sammenligning af årsager på tværs af undersøgelsesmetode. Dette gælder for de nævnte syv undersøgelser såvel som for frafaldsundersøgelser generelt. Først og fremmest svarer undersøgelserne forskelligt på spørgsmålet, om frafald indbefatter studieskift. For 38

3 Fravalg eller omvalg? Hvem spørges? Årsager inden og under studiet Baggrundsvariable årsager Frafald og studiemiljø (AU) Larsen (2000) Frafald kan både være studieskift eller studieophør. Alle studerende ved AU, som er påbegyndt deres studium september det sociale miljø spiller ingen overbevisende rolle utilfredshed med det faglige miljø er afgørende: manglende inspiration og faglig udfordring klassiske variable som alder, økonomi, forældres uddannelse spiller ingen rolle Frafald på lange, videregående uddannelser. Frafaldsårsager DMA Research (2002) Afbrydelse af studiet. Aktive studerende og frafaldne på Nordisk (AU), Dansk (KU) og HA-studiet (CBS). oplevelsen af studiets faglige niveau oplevelsen af det sociale miljø introduktionsforløbet undervisningsformerne manglende indsigt i studiet studiemæssig umodenhed usikre/upassende boligforhold zappende ungdomskultur studievalgsstrategier (omvalg som genvej til drømmestudiet) Sygeplejerskeuddannelsen de studerendes vurdering og frafald Jensen et al. (2006) Frafald er afbrydelse af sygeplejestudiet. Studerende som skifter til en anden sygeplejeskole er ikke frafaldne. Frafaldne og de, som overvejer at fravælge. manglende interesse vil hellere noget specifikt andet forhold mellem teori og praksis var ikke som forventet for lave faglige krav for høje faglige krav over 30 år studentereksamenskarakter under 7,5 udd. som andenprioritet ikke haft fritidsarbejde inden for området Hvorfor gik de ud? En analyse af frafald på årgang 2006 af matematikstudiet Holm et al. (2008) Eksamenskontoret på matematik registrerer ikke nogen aktivitet. Frafaldne. mangler direkte interaktion mellem studerende og underviser manglende mestringsoplevelse mangler hjælp til at klare overgangen fra sekundært til tertiært niveau IT-uddannelserne de studerendes vurdering og frafald Jensen, Brown & Jensen (2008) Frafald kan føre til studieskift, beskæftigelse eller ledighed. Frafaldne og de, som overvejer at fravælge. Manglende faglig feedback manglende programmeringskompetencer dalende interesse manglende indsigt i studiet Professionsbacheloruddannelserne de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre Jensen, Kamstrup & Haselmann (2008) Frafald blandt etniske minoritetsstuderende på universitetsuddannelserne i Danmark Hoff & Demirtas (2009) Meget få er 15 måneder efter frafaldet i gang med en ny uddannelse Frafald er lig udmeldt fra universitetet. 2. semesters studerende (aktive) Aktive og frafaldne studerende. Studerende indskrevet i perioden på enten KU, AU, SDU, AAU, RUC eller CBS. for lidt praktik for store faglige krav manglende personlig feedback familiemæssige problemer manglende dialogbaseret/ interaktiv undervisning manglende social integration studiefaglige forhold (forkert studievalg, studietræthed, utilfredshed med studiets indhold og undervisningsform) personlige forhold (familieog helbredsmæssige forhold, for meget erhvervsarbejde, boligmæssige problemer) økonomiske forhold variable som forældres uddannelsesbaggrund og alder spiller ikke en afgørende rolle for frafald, men i højere grad for valg af uddannelse forældres uddannelsesniveau, alder på år, indre motivation hos den studerende mindsker risikoen for frafald at bo hjemme, at have dansk statsborgerskab, mangel på familiær støtte øger risikoen for frafald Figur 1: Karakteristika for de 7 undersøgelser i forhold til spørgsmålene om frafaldsdefinition, undersøgelsespopulation, studierelaterede årsager og baggrundsvariable. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 39

4 Frafald på de videre gående uddannelser hvad ved vi om årsagerne?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 mange studerende er deres fravalg kun et omvalg. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at af dem, som afbrød deres studie i 2006, er 36 % allerede efter et år i gang med eller har fuldført en anden videregående uddannelse (Universitets- og Bygningsstyrelsen, 2009). Frafald kan relateres til de forskellige niveauer, som den studerende kan afbryde sit studium i forhold til: Uddannelsessystem Uddannelsesretning Uddannelsesinstitution Institut/ afdeling Figur 2: Niveauer, som en afbrydelse af et studium kan ske i forhold til. Fra DMA Research (2002, s. 10). Når der registreres et frafald, kan det altså være mere eller mindre permanent, idet frafaldet enten kan være et studieskift til et andet fag inden for det samme institut/fagområde, til et andet studium men på samme institution, til en anden studieretning på en anden institution eller en opgivelse af uddannelsessystemet som sådan. Den studerendes planer efter frafaldet spiller selvfølgelig ind på selve årsagen til frafaldet, idet et frafald til f.eks. studieskift sker af andre årsager end et frafald til f.eks. ledighed. Et andet spørgsmål, som kan stilles til frafaldsundersøgelser, er, hos hvem dataindsamlingen er foregået. Rent teknisk er det lettere at komme i kontakt med studerende, som stadig har deres gang på en uddannelsesinstitution, end med de studerende, som har valgt at afbryde deres uddannelse. Afbrydelsen er måske efterfulgt af flytning, rejser til udlandet eller personlige behov for afsondrethed, som gør det svært for undersøgeren at indhente data fra den frafaldne. Derfor indhentes der også i nogle af undersøgelserne data fra de studerende, som overvejer eller har overvejet at afbryde deres studium, selvom man kunne indvende, at der her er tale om spekulative årsager til et muligt frafald. Men selv når der samles data ind blandt ægte frafaldne, skal det også overvejes, om begrundelsen for et frafald f.eks. efter 14 dage på studiet kan sidestilles med en begrundelse fra en frafalden, som har givet studiet et års chance, men alligevel ikke har lyst til at fortsætte. Også dataindsamlingsmetoderne er forskellige nogle søger efter årsagsforklaringer i de studerendes registerdata, altså om gruppen af frafaldne adskiller sig statistisk signifikant fra gruppen af fortsættere pga. forskelle i nogle baggrundsvariable, og nogle søger efter årsager i de studerendes egne begrundelser. Data, som bygger på korrelationsstudier mellem baggrundsvariable og studieaktivitet, kan sige noget kvantitativt om, hvor stor sandsynligheden er for, at den studerende inden udgangen af første studieår befinder sig i frafaldsgruppen, hvis vedkommende f.eks. er over 25 år, når han/hun starter. Andre data, som stammer fra spørgeskema- eller interviewsvar fra de allerede frafaldne, fortæller mere kvalitativt om individuelle begrundelser for at afbryde uddannelsen. Endelig er der også spørgsmålet om, hvad der er startpopulationen af studerende hvad måles frafald i forhold til? Procentsatserne for frafaldet på nogle uddannelser kan ændres ganske drastisk, alt efter om man f.eks. regner alle studerende med, som har fået tilbudt en plads, eller om man først regner en person som studerende ved uddannelsen, efter at vedkommende har deltaget i mindst to måneders undervisning. I førstnævnte tilfælde er frafaldet interessant af samfundsmæssige grunde (så mange som muligt får en uddannelse) og i sidstnævnte tilfælde vil undersøgelsen af frafaldsårsager være interessant for den aktuelle institution/ det aktuelle studium, som den frafaldne studerende af forskellige grunde ikke har fundet mening i. Begrundelser for frafald indholdsmæssige aspekter Undersøgelsernes forskelligartede metodiske tilgang kan altså være medvirkende til at forklare noget af variationen i frafaldsårsager. Nedenfor vil jeg gå nærmere ind i undersøgelsernes indholdsmæssige side hvilke aspekter træder frem ved sammenstillingen, som muligvis kan forklare variationen i frafaldsbegrundelser? Aspekterne er grupperet under overskrifterne undersøgelsesdesign, uddannelsestypen og ansvarsfordelingen. Undersøgelsesdesign En detaljeret gennemgang af undersøgelserne viser, at deres undersøgelsesdesign er meget forskelligt både hvad angår teoretisk grundlag og undersøgelsespopulation. Ikke mange af undersøgelserne beskriver hvilke forudgående teoretiske modeller, der ligger til grund for dataindsamlingen. Nogle af undersøgelserne indeholder dog teoretiske overvejelser om frafaldsårsager. Larsen introducerer en teoretisk model for frafald opdelt i før og under studietiden, samt i faglige og sociale miljøer (Larsen, 2000) (figur 3). Modellen er inspireret af Vincent Tintos arbejde (Tinto, 1987), som har haft en enorm og næsten paradigmatisk indflydelse på frafaldsforskningen på internationalt plan. Tintos model går kort fortalt ud på, at frafaldet sker i en proces, hvor den studerende kommer med nogle forventninger og egenskaber, møder studiets struktur og organisation og forsøger at engagere sig i de sociale og faglige miljøer, som tilbyder sig. Dette møde mellem studerende og stu- 40

5 dium resulterer i vis grad af social og faglig integration, som igen fører til, at den studerende engagerer sig yderligere eller vælger at falde fra. I en senere model (Tinto, 1998) er det universitære system indlejret i et større net I undersøgelsen blandt etniske minoritetsstuderende ligger der ligeledes nogle overvejelser bag om mulige årsager til frafaldet (Hoff & Demirtas, 2009). Deres teoretiske model er inspireret af Jensen (2000), men Figur 3: Teoretisk model for frafald opdelt i faktorer før studiestart og under studiet samt socialt og fagligt miljø. Fra Larsen (2000, s. 30). af systemer med egne værdier og mål, ligesom den studerende agerer i mange andre simultane systemer end det uddannelsesmæssige. I en dansk kontekst ser det i følge Jensen (2000) ud som vist i figur 4. Figur 3: Teoretisk model for frafald opdelt i faktorer før stud iestart og under studiet samt socialt og tilsat fagligt miljø. en stor Fra Larsen del eksterne (2000, s. 30). faktorer, som forudsættes i de fleste tilfælde at have en indirekte virkning på frafaldet gennem de studiemæssige faktorer (se figur 5). Selvom Tintos teori er altdominerende (Braxton Eksterne faktorer: Faktorer på studiet: Personlige faktorer: Forældres uddannelse Boform Fagligt miljø Akademisk netværk Optagelsesgrundlag Alder Statsborgerskab Information før studiestart Støtte fra familien Kausalitet Socialt miljø Samarbejde med andre studerende Støtte på studiet Indre motivation Ydre motivation Figur 4: Teoretisk model, som forudsætter en kausalitet fra eksterne faktorer over studie- og personlige faktorer til afgørelse om frafald. Fra Hoff & Demirtas (2009, s. 111). Frafald Dansk Universitetspædagogisk Netværk 41

6 Frafald på de videre gående uddannelser hvad ved vi om årsagerne?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 og Hirschy talte i 2004 over 700 citationer af Tintos integrative model (Braxton & Hirschy, 2004)), findes der samtidig andre teorier om frafald. Disse kan grupperes i økonomiske teorier, som forklarer frafald ved at se på relationen mellem den studerendes investering i og udbytte ved at tage en uddannelse (bl.a. St. Joh n, Cabrera, Nora, & Asker, 2000), psykologiske teorier, som forklarer frafald ved at se på den studerendes forudgående studieadfærd, opfattelse og holdninger til at studere (bl.a. Bean & Eaton, 2000), organisatoriske teorier, som forklarer frafald ved at se på f.ek.s deltagelse, kommunikation, medlemskab af faglige fællesskaber og karakterer (bl.a. Metzner & Bean, 1987), og endelig sociologiske teorier, som forklarer frafald med påvirkninger fra sociale strukturer og kræfter (bl.a. Berger, 2000). Når designet i de syv nævnte undersøgelser granskes nærmere, viser der sig ligeledes forskelle i empiriindsamlingsmetoderne. Nogle af de angivne frafaldsårsager er fremkommet ved to fokusgruppeinterview med studerende og institutrepræsentanter (DMA Research, 2002), mens andre frafaldsårsager er statistisk udledt af data fra spørgeskemasvar fra 2300 studerende (Larsen, 2000). Nogle årsager til frafald stammer alene fra studerende, som faktisk har valgt studiet fra (Holm, Laursen & Winsløw, 2008), mens andre årsager også stammer fra studerende, som overvejer at afbryde studiet (f.ek.s Jensen, Kamstrup, & Haselmann, 2008). Og endelig stammer nogle svar på spørgsmålet om årsagen til frafaldet fra studerende, som lige har afbrudt deres studium (f.ek.s Jensen, Brown & Jensen, 2008), mens andre angiver årsager til et frafald, som ligger 4 5 år tilbage i tiden (Hoff & Demirtas, 2009). Uddannelsestype Universitetet AU (Larsen, 2000) Universitetet HA, Dansk, Nordisk* (DMA Research, 2002) Universitetet minoritetsstuderende (Hoff, & Demirtas, 2009) Universitetet Matematik (Holm et al., 2008) Sygeplejerskeuddannelsen (Jensen et al., 2006) Professionsbachelor (Jensen, Kamstrup, & Haselmann, 2008) IT-uddannelserne (Jensen, Brown, & Jensen, 2008) * meget forskelligartede svar fra studerende på HA vs. Dansk/Nordisk Figur 5: Oversigt over frafaldsårsager fordelt på uddannelsestype. Den fælles forståelse der muligvis kan uddrages af disse undersøgelser mht. design er, at den fremtidige forskning som minimum skal anerkende og beskrive, i hvilken grad undersøgelsesdesign spiller en rolle for dataenes kvalitet og dermed undersøgelsens validitet. Jensen, Kamstrup og Haselmann beskriver f.ek.s hvilke overvejelser, der ligger bag beslutningen om at vælge 2. semesters studerende som population for deres undersøgelse af professionsuddannelserne (2008). Forfatterne mener, at de studerende, som vælger studiet fra allerede i løbet af 1. semester, helt tydeligt ikke vil studiet og derfor ikke kan give nuancerede svar på, hvad der gik galt. Samtidig er det deres oplevelse, at studerende, som overvejer eller har overvejet at afbryde deres studier, giver de samme begrundelser som de studerende, som faktisk vælger at afbryde. Også Hoff og Demirtas beskriver i detaljeret grad bevæggrundene for at invitere alle studerende med etnisk minoritetsbaggrund, som har været indskrevet på enten AU, KU, AAU, RUC, SDU eller CBS i perioden , med i deres spørgeskemaundersøgelse (Hoff & Dermirtas, 2009). Rent metodisk adskiller denne undersøgelse sig i øvrigt ved at omfatte studerende fra en bestemt årrække, hvor de andre beskrevne undersøgelser benytter sig af data fra studerende fra en bestemt årgang og frem. Uddannelsestype Et andet aspekt, som fremkommer ved sammenstillingen af undersøgelserne, berører uddannelsernes længde og fagområde: Sætter uddannelsesmål og -indhold sig nogle spor i frafaldsårsagerne? I oversigtform ser relationerne mellem uddannelsestype og studiemæssige frafaldsårsager således ud: Studiemæssige frafaldsårsager Utilfredshed med socialt miljø Upassende undervisningsformer Upassende undervisningsformer Upassende undervisningsformer Manglende mestringsoplevelse Upassende forhold mellem teori og praksis Manglende personlig feedback Upassende undervisningsformer Utilfredshed med socialt miljø Manglende personlig feedback Manglende mestringsoplevelse 42

7 Oversigten giver et indtryk af en fælles pulje af årsager, som de studerende ved de enkelte uddannelser i større eller mindre grad kan nikke genkendende til som netop den væsentligste årsag til deres frafald. Oversigten giver dog ikke noget entydigt billede af, at f.eks. de studerende ved korte videregående uddannelser falder fra af væsentlig anderledes grunde end studerende ved lange videregående uddannelser, eller hvad angår forskellige fagområder inden for en enkelt uddannelsesinstitution. Netop disse uklare billeder af, at der både er og ikke er forskel mellem uddannelserne, giver anledning til en nærmere granskning. Og i et fremtidigt forskningsperspektiv ville det være interessant at have spørgsmålet om forskelle og ligheder mellem uddannelserne som hovedspørgsmålet i undersøgelser om frafaldsårsager. Ansvarsfordeling Det tredje og sidste tværgående aspekt ved de syv undersøgelser, jeg i denne artikel vil komme ind på, er spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for frafaldet den studerende eller systemet? Nogle af årsagerne peger i retning af den studerende selv. På matematikstudiet på KU er det generelle billede, der tegner sig, at de studerende tager det på sig selv, at de er faldet fra: De mener, at studiet og faget er, som det skal være, men at det nok er dem, der ikke passer ind (Holm, Laursen & Winsløw, 2008). Hos både sygeplejerskerne og de IT-studerende angives dalende interesse i faget som en væsentlig årsag. Dalende interesse kan imidlertid fremkomme af mindst to årsager: Den studerendes manglende indsigt i studiet på forhånd og studiets manglende forsøg på at gøre sig interessant over for den studerende i løbet af det første halve år. Men også uddannelsernes strukturer får en del af skylden. Blandt næsten en tredjedel af de IT-studerende, som overvejer at afbryde eller har afbrudt deres uddannelse, lyder begrundelsen på manglen på personlig feedback fra deres lærere (Jensen, Brown, & Jensen, 2008). Mange har altså brug for en undervisningsform med tæt kontakt mellem studerende og underviser. Efterlysningen af undervisningsformer, som er mere dialogbaserede og interaktive, er også noget, som både de matematikstuderende på KU og de studerende på professionsuddannelserne fremkommer med. Det giver imidlertid ikke mening at forsøge at placere ansvaret for frafaldet hos enten de studerende eller hos institutionen. Når undersøgelserne, i sig selv og i samspil, tegner et billede af et bundt af forklaringer på frafaldet, må det være i mødet mellem den studerendes forventninger og forudsætninger og institutionens tilsvarende, at ansvaret skal placeres. En måde at nærme sig en forståelse af, hvorfor det går galt i dette møde, ville være at undersøge nærmere, hvorledes de tilgange, som den studerende har til at uddanne sig (Hutters, 2006), og de studiemønstre, som forskellige studerende gør brug af på studiet (Damsholt et al., 2008) relaterer sig til årsagerne til et evt. frafald. Hvordan spiller med andre ord de unges begrundelser for valget af uddannelse ind i begrundelserne for frafald, som også Jensen og kolleger (2006) gør opmærksom på, er det egentlige spørgsmål. Konklusion Variation er et kodeord, når der skal konkluderes på de nævnte frafaldsundersøgelser. De årsager til frafald, som bliver nævnt i undersøgelserne, spreder sig ud over en række muligheder: Sygdom, familiemæssige og økonomiske vanskeligheder ved at fastholde status som studerende, utilfredshed med det sociale miljø, at de faglige krav er for høje, at de faglige krav er for lave, at undervisningsformerne har været for upersonlige, at interessen i studiets emne alligevel ikke kunne bære, eller at et andet studium lød mere tillokkende. Der er ikke entydigt tale om de samme frafaldsårsager i alle undersøgelserne, ligesom årsagstyperne ud fra dette materiale heller ikke kan kædes sammen med uddannelseslængde, fag eller institution. Der er nærmere tale om et bundt af årsager, som kobles forskelligt af den enkelte studerende og i mødet med det enkelte studium. Oplevelsen af et højt fagligt niveau på studiet kan f.eks. virke både fremmende og hæmmende i beslutningen om frafald hos forskellige studerende, men det er også ofte summen af forskellige forhold, som afgør det endelige frafald. Der kan således ikke peges på enkelte forhold, som kan forklare frafald. På denne måde falder de danske undersøgelser i tråd med de seneste internationale resultater: Der er ikke nogen entydig begrundelse for frafald og endnu mindre nogle klare handlingsanvisninger for, hvor man som samfund og uddannelsesinstitution kan sætte ind for at få de studerende til at blive. Denne artikel har dog peget på anbefalinger til fremtidige forskningsprojekter inden for feltet: Nemlig at de bør være metodemæssigt velovervejede, fokuserende på forskelle og ligheder mellem uddannelser samt forskelle og ligheder mellem den studerendes og studiets forventninger. Men en ting er selvfølgelig at ville forstå i mere detaljeret grad, hvad der er årsag til de studerendes frafald, en anden er at vide, hvad institutionen kan gøre for at imødegå frafaldet og holde på de studerende. Frafald er ikke spejlbilledet af fastholdelse: Årsagerne til frafald for de frafaldne er ikke nødvendigvis det modsatte af, hvad der får de aktive studerende til at blive. Men en detaljeret og nuanceret forståelse af baggrunden for frafald er et stort skridt på vejen. Litteratur Astin, A. W. (1993). What Matters in College? Four Critical Years Revisited. San Francisco: Jossey-Bass. Bean, J. P., & S. B. Eaton (2000). A Psychological Model of College Student Retention. In J. M. Braxton (Ed.), Reworking the Student Departure Puzzle (pp ). Nashville: Vanderbilt University Press. Berger, J. B. (2000). Optimizing Capital, Social Reproduction, and Undergraduate Persistence: A Sociological Perspective. Dansk Universitetspædagogisk Netværk 43

8 Frafald på de videre gående uddannelser hvad ved vi om årsagerne?, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 10, 2011 In J. M. Braxton (Ed.), Reworking the Student Departure Puzzle (pp ). Nashville: Vanderbilt University Press. Braxton, J. M. & A. S. Hirschy (2004). Reconceptualizing Antecedents of Social Integration in Student Departure. In M. Yorke & B. Longden (Eds.), Retention and Student Succes in Higher Education (pp ). Maidenhead: Open University Press. Damsholt, T., S. Horst, P. M. Hussman, M. K. Petersen, I. Netterstrøm, F. V. Christiansen, et al. (2008). Studiemønstre. Udvikling af et spørgeskema til analyse af studiemønstre i universitetsuddannelser. København: Københavns Universitet. Danske Universiteter (2007, 22/06/07). Rektorkollegiets opgørelse af gennemførelse og frafald ved universitetsuddannelserne. Set 15/03, 2010, DesJardins, S. L. & M. J. Moye (2000). Studying the Timing of Student Departure from College. Paper presented at the Annual Forum for Association for Institutional Research (AIR). DMA Research (2002). Frafald på lange, videregående uddannelser. Frafaldsårsager. Aarhus/København. Harvey, L. & S. Drew, med M. Smith (2006) The First-Year Experience: A Review of Literature for the Higher Education Academy. Higher Education Academy ac.uk. Hoff, J. & M. Demirtas (2009). Frafald blandt etniske minoritetsstuderende på universitetsuddannelserne i Danmark. København: Forlaget Politiske Studier. Holm, C., K. B. Laursen & C. Winsløw (2008). Hvorfor gik de ud? En analyse af frafald på årgang 2006 af matematikstudiet. København: Institut for Naturfagsdidaktik, Københavns Universitet. Hovdhaugen, E. (2009). Transfer and Dropout: Different Forms of Student Departure in Norway. Studies in Higher Education, 34(1), Hutters, C. (2006). Mellem længsel og mestring. Roskilde Universitet, Roskilde. Ishitani, T. T. (2003). A Longitudinal Approach to Assessing Attrition Behavior Among Firstgeneration Students: Time-Varying Effects of Pre-College Characteristics. Research in Higher Education, 44(4), Jensen, T. P., R. Brown, & S. H. Jensen (2008). It-uddannelser de studerendes vurdering og frafald. København: AKF. Jensen, T. P., R. Brown L. Hillersdal, L. Rasmussen, & H. K. Schademann (2006). Sygeplejerskeuddannelsen de studerendes vurdering og frafald. København: AKF. Jensen, T. P., A. K. Kamstrup & S. Haselmann (2008). Professionsbacheloruddannelserne de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation til at gennemføre. København: Anvendt Kommunal Forskning. Larsen, U. (2000). Frafald og studiemiljø. Aarhus: Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Mastekaasa, A. & J.-C. Smeby (2008). Educational Choice and Persistence in Male- and Female-Dominated Fields. Higher Education, 55, Metzner, B. S. & J. P. Bean (1987). The Estimation of a Model of Nontraditional Undergraduate Student Attrition. Research in Higher Education, 27, Pascarella, E. T. & P.T. Terenzini (2005). How College Affects Students. Volume 2. A Third Decade of Research. San Francisco, CA: Jossey-Bass. St. Joh n, E. P., A. F. Cabrera, A. Nora & E. H. Asker (2000). Economic Influences on Persistence Reconsidered: How Can Finance Research Inform the Reconceptualization of Persistence Models? In J. M. Braxton (Ed.), Reworking the Student Departure Puzzle (pp ). Nashville: Vanderbilt University Press. Tinto, V. (1987). Leaving College. Rethinking the Causes and Cures of Student Attrition. Chicago: The University of Chicago Press. Tinto, V. (1998). Colleges as Communities: Taking Research on Student Persistence Seriously. The Review of Higher Education, 21(2), Ulriksen, L., L. M. Madsen & H. T. Holmegaard (2010). What Do We Know about Explanations for Drop Out/Opt Out among Young People from STM Higher Education Programmes? Studies in Higher Education, 46(2), Universitets- og Bygningsstyrelsen. (2009). Status efter frafald [Elektronisk Version]. Set 18/02, 2010, uddannelse-og-forskning/uddannelsesstatistik/universiteternesbachelor-og-kandidatuddannelser/frafaldsnotat %20den %20 23 %20 %20september % pdf. Universitets- og Bygningsstyrelsen (2010). Frafaldet på universitetsuddannelser [Elektronisk Version]. Set 18/2, 2010, universiteternes-bachelor-og-kandidatuddannelser/frafald/frafaldet %20pa %20danske %20universiteter.pdf. Yorke, M. & B. Longden (2004). Retention and Student Success in Higher Education. Maidenhead, UK: Open University Press. Noter 1 Der findes utvivlsomt flere undersøgelser om frafald på de videregående uddannelser, som ikke er blevet afrapporteret og offentliggjort. Har du kendskab til en undersøgelse, som ikke er beskrevet her, men som kunne være relevant for dette»oversigtsprojekt«, så modtager jeg gerne henvisninger til den relevante rapport, det interne arbejdspapir, eller notat. 44

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Hvorfor bliver de ikke?

Hvorfor bliver de ikke? 35 Hvorfor bliver de ikke? Hvad fortæller forskningen om frafald på videregående STEM-uddannelser? Lars Ulriksen, IND, Københavns Universitet Lene Møller Madsen, IND, Københavns Universitet Henriette Tolstrup

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE

SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE HVAD ER PROBLEMET? Mange undersøgelser viser, at universiteterne er den del af uddannelsessystemet, hvor den sociale mobilitet er mindst. Tabellen nedenfor viser 1980-årgangens

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Årsager til frafald på Roskilde Universitets kandidatuddannelser

Årsager til frafald på Roskilde Universitets kandidatuddannelser Årsager til frafald på Roskilde Universitets kandidatuddannelser Resume Roskilde Universitet er i gang med en uddannelsesreform, der udmønter sig i en ny sammenhængende struktur for bacheloruddannelserne

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik

Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Studieegnethed (for gymnasiets elever) og studieadfærd (for KUs studerende) Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik DFS debatmøde 12. april 2007 Hvad kan de kommende fysikstuderende? (som resultat

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater

Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater Undersøgelse af studievalg 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Beskrivelse af resultater 30. juni 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 1. Om

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Statistik Rapport for 2005

Statistik Rapport for 2005 Statistik Rapport for Udarbejdet af Mikkel Petersen April Indholdsfortegnelse Forord Karakteristika ved BA optag sommer.. Karakteristika ved BA optag vinter.. Karakteristika ved kandidat-optaget sommeren...

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Elev_Overgangsregistret

Elev_Overgangsregistret Elev_Overgangsregistret Uddannelsesstatistikkens nye grundlag for analyser af tilgang, gennemførelse og overgang til arbejdsmarked Kontaktudvalgsmødet d. 25. november 2013 Leo Jensen Forløbsstatistik Elevregistreter

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen

Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Beskrivelse af Studie- og karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indhold Studievejledning... 2 Lovgrundlag... 2 Vision

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases.

Vi vil se på hvilke tiltag der har virket og hvilke tiltag der skal justeres eller udfases. Indledning I denne handlingsplan har vi arbejdet med de udfordringer vi på Gråsten Landbrugsskole har i forbindelse med øget gennemførelse på vore uddannelser. Vi vil se på hvilke tiltag der har virket

Læs mere