Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet. Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen
|
|
- Ingeborg Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin - kød- og spisekvalitet Karin Strudsholm, Niels Oksbjerg og John Erik Hermansen
2 2 Baggrund Produktion og slagtekvalitet fra et forsøg med forskellige opdrætningsstrategier, hvor slagtesvin i større eller mindre udstrækning blev opdrættet på friland, er præsenteret i Grøn Viden Husdyrbrug nr. 37. Konklusionen er, at der er et perspektiv i økologisk produktion på mark i stedet for på stald, fordi kødprocent og godkendelsesprocent bliver højere, specielt ved begrænset kraftfodertildeling. Konsekvensen af forskellige opdrætningsstrategier på kødog spisekvalitet er imidlertid også vigtig for en samlet vurdering af de forskellige strategier. Især kan strategier baseret på restriktiv fodring, efterfulgt af fodring efter ædelyst, tænkes at påvirke kødkvaliteten. Ligeledes kan adgang til mere eller mindre frisk græs eller rodning i jorden tænkes at påvirke kødets fedtsyresammensætning og vitaminindhold. Denne Grøn Viden omfatter udvalgte egenskaber for kødets konsistens, farve, fedtsyresammensætning og vitaminindhold, samt svind ved tilberedning opnået på de forskellige opdrætningsstrategier. Forsøgsbehandlinger To foderstrategier og to opstaldningsformer blev kombineret til følgende fem opdrætningsstrategier, som smågrisene blev fordelt på umiddelbart efter fravænning på friland. 1) overført til staldanlæg med ad libitum fodring 2) indsat på nyt græsareal med restriktiv fodring, overført til ad libitum fodring på stald ved ca. 40 kg 3) indsat på nyt græsareal med restriktiv fodring, overført til ad libitum fodring på stald ved ca. 80 kg 4) indsat på nyt græsareal og fodret restriktivt indtil slagtning 5) indsat på nyt græsareal med ad libitum fodring indtil slagtning Kraftfoderet bestod af 25,3 % hvede, 22 % byg, 16 % ærter, 14,4 % rapskage, 10 % lupin, 2,3 % mineral-vitaminblanding og 10 % sojabønner, og indeholdt 1,06 FEsv pr kg. Forsøget blev gennemført med i alt fem gentagelser og omfattede 245 grise, jvf. Grøn Viden Husdyrbrug nr. 37. Materiale og metoder Grisene var (D)LY eller HD(LY) krydsninger fordelt med samme kombination indenfor hver gentagelse. Slagtningerne fra de første tre gentagelser fandt sted på Grindsted slagteri, mens grisene i de sidste to gentagelser blev slagtet på Herning slagteri. Dagen efter slagtning blev et kilo kamstykke fra to galte og to sogrise indenfor hver af de fem strategier og fem gentagelser udtaget til brug for analyse af kødkvalitet. Som mål for kompensatorisk vækst blev der for grise i strategi 2 og 3 benyttet et kompensatorisk indeks. Det kompensatorisk indeks blev beregnet som ((a-b)/a) *100, hvor a er forskellen mellem grisenes vægt i strategi 1 og strategi 2 eller 3 ved overførsel til stald og b er forskellen mellem grisenes leveringsvægt ved en fælles beregnet slutalder på 162 dage for de tre strategier. Alle kødkvalitetsegenskaber blev testet i en statistisk model med sti som tilfældig effekt, strategi, køn og slagtedag som systematiske effekter, mens vægt ved indsættelse og afregning indgik som covariat med et lineært og et kvadratisk led. Resultater Kompensatorisk vækst Et kompensatorisk indeks på 100 betyder at grise, der har haft begrænset adgang til foder, opnår samme vægt, som grise fodret efter ædelyst ved en fælles slutalder. Grisene på strategi 2 vejede 41,6 kg, da de 95 dage gamle blev overført til staldanlæg og fodret efter ædelyst. Grisene på strategi 1 var da 4,2 kg tungere, fordi de efter fra-
3 3 Tabel 1. Tildelt kraftfoder og græsmarksprodukter pr kilo tilvækst for hele vækstperioden; LS means 1 Kraftfoder, kg pr kg tilvækst Græsprodukter, kg pr kg tilvækst 2,81 a 3,03 a 2,95 a 2,64 ac 3,15 b 0,21 a 0,23 a 0,43 b 0,46 b 0,39 b 1 Resultater på samme linie med forskellige bogstaver er signifi kant forskellige. Dette gælder samtlige tabeller Tabel 2. Fedtsyresammensætning (%) i svinekam 2 ; LS means C-18:0 6,18 a 5,94 a 4,86 b 4,70 b 6,11 a C-18:1 48,00 a 48,13 a 43,75 b 43,99 b 46,77 a C-18:2 (n-6) 13,13 a 13,50 a 18,67 b 19,26 b 14,84 a C-18:3 (n-3) 0,89 0,80 0,87 0,90 0,95 C-20:0 0,07 a 0,05 ac 0,01 bd 0,04 bc 0,04 be C-20:1 0,48 a 0,47 a 0,40 b 0,46 a 0,49 a C-20:2 0,14 a 0,17 ab 0,20 ab 0,21 b 0,20b C-20:3 (n-6) 0,20 a 0,12 a 0,26 bc 0,29 b 0,24 bc C-20:4 (n-6) 1,66 a 1,82 a 2,50 b 2,42 b 1,88 a C-20:5 (n-3) 0,19 a 0,20 a 0,32 b 0,33 b 0,21 a C-22:4 (n-6) 0,20 a 0,22 a 0,32 b 0,29 b 0,21 a C-22:6 (n-3) 0,15 0,13 0,18 0,16 0,13 MUFA 51,8 a 51,6 a 45,7 b 46,4 b 50,0 a PUFA 17,1 a 17,1 a 24,6 b 23,4 b 19,4 a SAFA 31,7 a 31,5 a 30,0 b 29,5 b 31,4 a P:S (PUFA: SAFA) 0,53 a 0,53 a 0,84 c 0,85 c 0,60 a PUFA (n-6) 15,2a 15,7a 21,7b 22,3b 17,1a PUFA (n-3) 1,24a 1,15a 1,34ab 1,38ab 1,31ab (n-6)/(n-3) forhold 12,7a 14,2a 16,8b 16,6b 13,4a 2 Ekstraktion med chloroformmethanol dermed et meget højt kompensatorisk indeks på 152 %. For grisene på strategi 3 blev det kompensatoriske indeks kun på 5,9 % fra overførsel ved 149 dage til den fælles slutalder på 162 dage. Som det fremgår af tabel 1 forbrugte de vækstkompenserende grise på strategi 2 ikke signifikant mere foder, hvilket betyder, at energien til kompensatorisk vækst primært dækkes af en bedre fordøjelse og udnyttelse af det tildelte foder. Foderrestriktionen for grise på strategi 2 og 3 var hhv. 72 og 68 % i forhold til markgrise fodret efter ædelyst i samme aldersinterval. Grise, der havde mulighed for at græsse og rode i jord hele livet eller næsten hele livet, forbrugte signifikant mest græsmarksprodukter (P<0,05). Fedtsyresammensætning Af tabel 2 fremgår, at markgrise fodret restriktivt indtil 80 kg eller slagtning havde en signifikant højere procentdel polyumættede fedtsyrer (PUFA) og lavere procentdel mættede fedtsyrer (SAFA) og monoumættede fedtsyrer (MUFA), (P<.001). vænningsperioden var blevet fodret efter ædelyst. Ved 149 dages alderen vejede grisene på de to strategier lige meget. Ved den fælles slutalder (162 dage) vejede grisene på strategi 2 gennemsnitlig 2,2 kg mere. Grisene på strategi 2 fik I alle strategier var forholdet mellem polyumættede og mættede fedtsyrer (P:S) > 0,4; mens n-6/n-3 forholdet ved alle strategier var væsentlig over 4.
4 4 Tabel 3. Kønseffekt på fedtsyresammensætning, LS means Sogrise Galte C-20:5 (n-3) 0,27 a 0,23 b C-22:6 (n-3) 0,17 a 0,13 b MUFA 48,6 a 49,7 b PUFA 21,1 a 19,2 b SAFA 30,3 a 31,4 b PUFA (n-6) 19,4 a 17,3 b PUFA (n-3) 1,34 a 1,22 b (n-6)/(n-3) forhold 14,6 14,8 P:S (PUFA: SAFA) 0,71 a 0,62 b Grise fra strategi 3 og 4 havde de signifikant højeste P:S og n-6/n-3 forhold (P<0.01). Som det fremgår af tabel 3 var sogrisenes P:S forhold signifikant højere end galtenes (P< 0,05), ligesom C20-C22 fedtsyrer var højest i sogrise (P< 0,05, Tabel 3). E-vitamin Det er primært α-tokoferol i foderet, der inkorporeres i muskler, mens γ- og δ- tokoferoler forekommer i lave koncentrationer (Tabel 4). Kammens indhold af γ- og ξδ- tokoferoler var påvirket af opdrætningsstrategien (P< 0,05). Derimod varierede α- tokoferol indholdet ikke signifikant mellem de fem opdrætningsstrategier, omend det var numerisk højere i strategi 4. Kødfarve Den mørkeste kødfarve (laveste L*) blev målt på restriktivt fodrede grise overført ved 80 kg (P=0,06). Disse grise opnåede sammen med de restriktiv fodrede markgrise også lavest rødhed (lav a*). De lavere a* værdier er i overensstemmelse med et lavere pigmentindhold i de restriktive fodrede markgrise (P<.0001, Tabel 5). Galtene havde en højere rødhed end sogrisene i overensstemmelse med en højere koncentration af pigment, (P=0,05, Tabel 6). Derimod var der ikke forskel på de to køns kødfarve eller ph 24t. Konsistens Konsistensen var numerisk højest (mest sejt) i kød fra restriktiv fodrede markgrise Tabel 4. Tokoferoler 3 i kammens intramuskulære fedt, LS means og lavest i kød fra grise fodret efter ædelyst enten i stald eller på mark (Tabel 7). Fodring efter ædelyst fra 40 kg forhindrede sejere kød sammenlignet med grise fodret efter ædelyst. Derimod var der signifikante kønsforskelle i konsistensen, idet sogrisenes kød var sejest (Tabel 8). Svind Som det ses af tabel 9 var der ingen signifikante forskelle som følge af forskellige fodringsstrategier i optøningseller kogesvind; men der var en tendens til at restriktivt fodrede markgrise havde større svind end staldgrise fodret efter ædelyst, hhv. (P =0,07). α-tokoferol, mg/kg γ-tokoferol, mg/kg δ-tokoferol, mg/kg 3 Basisk hydrolyse med kaliumhydroxid 7,21 7,05 7,88 8,53 7,86 1,81 a 1,61 b 1,73 ab 1,92 ac 1,67 ab 0,76 a 0,78 a 0,83 ab 0,95 b 0,65 a Tabel 5. Kødfarve 4, pigment 5 og ph 24 t, LS means ph24 5,75 5,69 5,78 5,72 5,69 L*, lyshed 49,70 a 49,65 a 47,66 b 49,96 a 49,65 a a*, rødhed 7,46 a 7,24 a 6,20 b 5,87 b 7,29 a Pigment, mg/g 0,77 a 0,73 a 0,65 b 0,55 c 0,71 a 4 CIE-farvesystemet med Minolta Chroma Meter på dag et 5 Modifi ceret Trout-metode
5 5 Tabel 6. Kødfarve og ph 24 t opgjort på køn, LS means Sogrise Galte ph24 5,72 5,73 L*, lyshed 48,96 49,69 a*, rødhed 6,65 6,98 Pigment mg/g 0,66 a 0,70 b Tabel 7. Kødkonsistens (WB) 6 ; LS means Konsistens, Newton 6 Warner-Bratzler shear force dag 4 Diskussion Kompensatorisk vækst Der har på strategi 2 og 3 været en moderat begrænsning i kraftfodertildelingen. Andre undersøgelser har påvist at moderat foderrestriktion i lang tid, efterfulgt af kort kompensationsperiode ikke medfører fuld vækstkompensation. Derimod medfører moderat foderrestriktion i kortere tid, med efterfølgende lang kompensationsperiode, 35,55 37,20 41,39 41,50 34,85 Tabel 8. Kønseffekt på kødkonsistens; LS means Konsistens, Newton Sogrise Galte 40,6 a 35,6 b Tabel 9. Svind ved forskellige behandlinger efter slagtning; LS means Fedtsyresammensætning Fedtindhold og fedtsammensætning i kød har stor betydning for smag, holdbarhed og kødets ernærings- og sundhedsmæssige værdi. Til diæte- Optøningssvind, % 6,1 6,0 5,3 8,2 6,5 Kogesvind, % 25,2 25,1 26,2 27,1 25,9 ofte en 100% vækstkompensation med mindre eller samme foderforbrug pr. kilo tilvækst. Det uændrede foderforbrug kan skyldes, at grise restriktiv fodret og under kompensatorisk vækst har en større muskelaflejring i sammenligning med grise fodret efter ædelyst. Foderforbruget til muskelvækst er mindre end til fedttilvækst, fordi muskler indeholder 70 til 75% vand. Når grisene på strategi 2 opnåede en høj vækstkompensation, skyldes det en restriktionsperiode på 6 uger efterfulgt af en lang kompensationsperiode på 9,5 uger. Omvendt havde grisene på strategi 3 en lang restriktionsperiode på 14 uger, efterfulgt af en kort kompensationsperiode på 2 uger, og nåede ikke at kompensere ret meget inden levering. Uanset om grisene på strategi 2 og 3 havde vækstkompensation eller ej, forbrugte de ikke mere foder pr. kg tilvækst end grisene på strategi 1. Derimod forbrugte grisene på strategi 5 mere kraftfoder og græsensilage på trods af, at de havde mulighed for livet igennem at græsse og rode i jorden. Forklaringen på deres høje foderforbrug i forhold til grisene på strategi 4 er ikke deres behov for ekstra energi til opretholdelse af kropstemperatur og til motion, fordi de restriktivt fodrede markgrise grise havde samme behov. De ædelystfodrede markgrise må derimod have udnyttet foderet mindre effektivt, ligesom de brugte lidt mere energi til fedttilvækst end de fedtfattige og langsomt voksende grise i strategi 4.
6 6 tisk forebyggelse af hjerte- karsygdomme angives forholdet mellem polyumættede fedtsyrer og mættede fedtsyrer, P: S, og forholdet mellem n-6 og n-3 polyumættede fedtsyrer, som væsentlige. Polyumættede fedtsyrer n-3 anses specielt for at være af gunstig sundhedsmæssig betydning. Generelt høje indhold af fedtrige fodermidler i økologisk svinefoder (eks. rapskage og sojabønner) medfører højt indhold af umættede fedtsyrer i kødet. Det sundhedsmæssigt anbefalede P:S forhold over 0,4 blev opnået i alle strategier. Fedtindholdet var lavest i de grise som fik begrænset tildeling af kraftfoder i hele eller størsteparten af deres liv (Tabel 5 i Grøn Viden Husdyrbrug nr. 37). Fedtet i disse restriktivt fodrede grise bestod desuden af signifikant højere andele af n-6 og n-3 polyumættede fedtsyrer, hvilket der kan være flere forklaringer på. Et lavt fedtindhold i grisen medfører en højere andel af polyumættede fedtsyrer, fordi de indgår i cellemembranerne. Et andet faktum er, at græsensilage udgjorde en større andel af de restriktivt fodrede grises samlede foderration, hvilket også har påvirket fedtsammensætning i retning af en større andel polyumættede fedtsyrer. Forholdet mellem n-6/n-3 i kød påvirkes gennem foderets n- 6/n-3 forhold. I litteraturen er det angivne forhold omkring 7 i svinekam. Når n-6/n-3 forholdet lå i intervallet 12,7-16,8 for de fem opdrætningsstrategier, skyldes det primært at sojabønner, der er rig på linolsyre, udgjorde en væsentlig del af fedtet i kraftfoderblandingen. Af tabel 4 fremgår kønsforskelle i grisenes fedtsyreprofil. C20-C22 (n-3) fedtsyrer kan dannes ud fra C18:3 og disse forlængede polyumættede fedtsyrer bevares længere i dyr med intakt reproduktionsevne. Selvom grisene er slagtet ved gennemsnitlig 164 dage, har sogrisene alligevel et signifikant højere indhold af C20- C22 (n-3) fedtsyrer end deres kastrerede kuldsøskende. E-vitamin Fedtoxidation i kød modvirkes af antioxidanter som fx E-vitaminer, hvilke svin ikke er i stand til at syntetisere. Det er specielt ά-tokoferol, der forsinker fedtog farveoxidation og forlænger holdbarheden. Det øgede indtag af græsmarksprodukter hos de restriktivt fodrede grise medførte et højere indhold af tokoferoler. Det øgede indhold på strategi 3 og 4 er dog næppe i stand til at modvirke en øget risiko for oxidation på grund af det væsentlige indhold af polyumættede fedtsyrer. Danske undersøgelser viste at 200 mg E-vitaminer pr kg foder medfører en koncentration på knap 6 mg/ pr kg kam, hvilket reducerer graden af harskning ved lagring af forarbejdet og fersk kød.
7 7 Indholdet af C18:0 og C18:1 var lavest og PUFA var højest på strategi 3 og 4, hvilket vil medføre at smeltepunktet er lavest for grise opdrættet efter strategi 3 og 4. Det intramuskulære fedt i kammen indeholdt 13,1-19,3 g linolsyre pr. 100 g total fedtsyrer, og eftersom koncentrationen af polyumættede fedtsyrer ofte er væsentlig højere i spæk end i intramuskulært fedt, må det forventes at alle opdrætningsstrategier resulterer i blødt spæk. Kødfarve Kødets farve er bestemt af kødets lyshed (L*) og rødhed (a*). Kødets lyshed er negativt relateret til kødets ultimale ph, og hastigheden hvormed ph falder efter slagtning. I nærværende undersøgelse var kødet mindre lyst i kød fra grise opdrættet på mark indtil 80 kg. Dette er i overensstemmelse med et højere ultimal ph. Kødets rødhed var direkte relateret til længden af den restriktive periode. Således var rødheden mindst i markgrise fodret restriktivt og højest i grise fodret efter ædelyst. Pigmentindholdet fulgte stort set samme mønster som rødheden. Det er bemærkelsesværdigt, at pigmenteringen i ædelyst fodrede mark- og staldgrise var ens, eftersom ekstra motion oftest angives som årsag til øget pigmentering. I denne undersøgelse ser det derimod ud til, at kraftfoder efter ædelyst medfører øget pigmentering og derigennem rødere kød. Både L* og a* værdierne bidrager til den samlede kødfarve. Således må det antages, at kødfarven er mindst i restriktivt fodrede markgrise og højst i grise fodret efter ædelyst. Konsistens Kødet var mest sejt i markgrise fodret restriktivt (strategi 4), og mindst sejt i grise fodret efter ædelyst (strategi 1 og 5). En slutfodring efter ædelyst 9,5 uger af tidligere restriktiv fodrede grise (strategi 2) forhindrede en stigning i konsistensen, hvorimod slutfodring efter ædelyst i 2 uger af tidligere restriktiv fodrede grise (strategi 3) ikke forhindrede en øget sejhed. De målte konsistenstal ligger numerisk lavt i alle fem strategier, og de fundne forskelle vil konsumenterne næppe kunne mærke. Konklusion En kortvarig moderat foderbegrænsning, efterfulgt af en lang kompensationsperiode medfører fuld vækstkompensation. Den kompensatoriske vækst påvirker ikke slagtekroppens kød- og fedtindhold, kødets konsistens eller de andre målte kvalitetsegenskaber. Forholdet mellem n-6/n-3 og P:S fedtsyrer påvirkes af den øgede andel græsmarksprodukter, som de restriktivt fodrede grise til hhv. 80 kg og slagtning forbruger. Grise opdrættet på disse to strategier indeholder mindre fedt, samtidig med at det fedt, de producerer, har et mere sundhedsmæssigt korrekt forhold mellem polyumættede og mættede fedtsyrer. Brug af olieholdige fodermidler, rig på linolsyre, i økologiske produktion medfører et højere n-6/n-3 end den anbefalede værdi på 4. De høje forhold mellem de polyumættede n-6 og n-3 fedtsyrer i økologisk kød kan kun nedbringes væsentligt gennem en anden kraftfodersammensætning. Ved fodring med fedtrige foderblandinger og/eller blandinger med højt indhold af polyumættede fedtsyrer er der øget risiko for fedtoxidation, hvorved holdbarheden bliver kortere. Sogrisenes intramuskulære fedt er mere påvirket af græsmarkprodukternes fedtsyreprofil end galtenes, hvilket kan skyldes at de i højere grad foretrækker græs/græsensilage frem for kraftfoder. Kødfarve og pigmentering afhænger ikke af opstaldningsformen. Derimod er kødets
8 8 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN Forfattere: Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Niels Oksbjerg Afdeling for Animalske Fødevarer pigmentering og rødhed relateret til fodringsstrategien. Fodring efter ædelyst i hele perioden eller i de sidste 9-10 uger medfører mere rødt og mørt kød, hvorimod fodring efter ædelyst i slutfasens sidste 14 dage ikke er nok. Perspektiv Produktionsegenskaberne godkendelsesprocent, foderforbrug og kødprocent er de mest betydende økonomiske faktorer i økologisk svineproduktion. På den anden side er kødets udseende og spisekvalitet afgørende for forbrugernes genkøb af produkterne. Dette forsøg har undersøgt forhold som kan påvirke både kvalitet og produktion af svinekød. Den manglende mulighed for at benytte ekstraherede fodermidler og syntetiske aminosyrer medfører oftest, at økologiske foderblandinger får et højt fedtindhold og et højt indhold af polyumættede fedtsyrer med et højt jodtalsprodukt i foder og slagtekrop som resultat. For at forebygge blødt spæk, kortere holdbarhed og andre uønskede følgevirkninger, skal stor opmærksomhed rettes mod foderets jodtalsprodukt og E-vitaminindhold ved foderoptimeringer. Eftersom opstaldningsformen ikke medfører forskelle i en række kvalitetskriterier, kan økologiske svin produceres på mark eller på stald uden at kompromittere objektive kødkvalitets egenskaber. Derimod har foderstyrken betydning. fodring af grise i hele eller hovedparten af produktionsperioden medfører et lavere fedtindhold, som indeholder flere polyumættede fedtsyrer og E-vitamin. Da forbrugerne næppe opfatter disse kvalitetskriterier som ugunstige, vil en praktisering af begrænset kraftfodertildeling være at foretrække for både producent og forbruger.
Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereGrøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAnvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin
Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin Sammendrag Der er et akut behov for at finde alternative proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereRapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereSPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN
21. februar 2007 NOTAT NR. 0708 SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN Spisekvalitet af svinekød er den oplevelse, forbrugeren får ved indtagelse af et stykke tilberedt
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereNotat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng
Notat 6. november 2013 Projektnr. 2002284-13 MDAG/MT Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød Margit D. Aaslyng Baggrund I projektet Økologisk svinekød med høj spisekvalitet skal den eksisterende viden
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereEr det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereDIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereE-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning
Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen,
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereMerværdi i dansk oksekødsproduktion
Dansk Kvæg Kongres 1. marts 2010 Merværdi i dansk oksekødsproduktion Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet Desværre ingen kroner og ører men Resultater der viser at kødkvaliteten kan øges
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereRapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små
Læs mereGrøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin
Grøn Viden Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Hanne Damgaard Poulsen, Karoline Johansen og Anni Øyan Pedersen Husdyrbrug nr. 44 September 2005 Udnyttelsen af
Læs mereSlutfedning af kødkvægstyrekalve
Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereGrøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004
Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste
Læs mereCARNIVOR HVALP DANSK KVALITET MED KØD PÅ DANSK KVALITET MED KØD PÅ
CARNIVOR DANSK KVALITET MED PÅ HVALP DANSK KVALITET MED PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereSMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?
SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?, Institut for fødevarer, Aarhus Universitet Hvad er smag Betydningen af intramuskulært fedt Effekten af fodermidler Betydningen af køn
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereHESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Læs mereCARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ
CARNIVOR DANSK KVALITET MED KØD PÅ Menneskets bedste ven En kliché bliver ikke til uden grund! Alle vi der har hund kender det: Du kommer hjem - måske fra en dejlig dag, måske fra en hård dag - men uanset
Læs mereEr det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereEkstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning
Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereBAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG NOTAT NR. 1418 Der er på baggrund af litteraturgennemgang og modelberegninger udarbejdet
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mere2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport
Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betdning af jodtal for udbtter af kogeskinker Lars Kristensen, Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi- Magnussen 2. januar
Læs mereKØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER 15. JANUAR 2013
15. JANUAR 2013 KØDKVALITET AF DYR DER AFGRÆSSER NATURAREALER INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkva lite t Husdyr velfæ rd Sundhed God spisekvalitet Superb and Ma rketa bel Me a t from Efficient a nd Robust Anima
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereKvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereGrønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereSPISEKVALITET AF DANSK SVINEKØD
SPISEKVALITET AF DANSK SVINEKØD Spisekvalitet er de oplevelser, vi har, når vi spiser et stykke tilberedt kød. Det er en situation, hvor maden ikke står alene både tilberedning, forventninger og spisesituation
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereS O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG
S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af
Læs merenyhedsbrev 21 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
DANSKE SLAGTERIER JANUAR 2006 TELEFON 3373 2629 FAX 33116814 EMAIL GA@DANSKESLAGTERIER.DK nyhedsbrev 21 AF MÅLTIDS- OG ERNÆRINGSCHEF GRETHE ANDERSEN ISSN 1395-6175 spisekvalitet af dansk svinekød Spisekvalitet
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mere