ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Transkript

1 ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen Telefon: Arbejdssted: Velfærdsteknologisk Enhed, Sundhed og Omsorg Samarbejdspartnere: Aleandre instituttet IT/soft ware- virksomhed Sundhedsteknologi ingeniørskolen i Aarhus Aarhus universitet, neurologisk afdeling Advokatbistand Budgetansvarlig leder i Aarhus Kommune Navn: Ivan Kjær Lauridsen ijk@aarhus.dk Telefon: Arbejdssted: Velfærdsteknologisk Enhed, Sundhed og Omsorg 2. INITIATIV Hvad handler initiativet om? Hvad er formålet? Hvem gavner det?(1000 tegn) Initiativet handler om: Videreudvikle setuppet Hjernetræning med robotter. Projektet STYRK HJERNEN gav deltagerne en bevidsthed om og motivation til at udfordre hjernen. Gennem interviewet fandt vi, at flere deltagere overførte lærte teknikker fra hjernetræningskurset til dagligdags aktiviteter, og indøvede forskellige vaner for at kunne blive ved med at udfordre hjernen fremadrettet. Den videnskabelige test TOVA, viste, at der er blevet betydelige bedre opmærksomhed blandt deltagerne og antallet af rigtige svar/tryk var forbedret. Ændringerne er signifikante. Formålet er:

2 - at videreudvikle spil og øvelser i en dansk kontekst. Spillene skal kunne matche forskellige målgrupper af borgere i AK med kognitive funktionsnedsætter - at få oprettet en forretningsmodel som evt. kan overtage driften: ekstern robotleverandør, SW firma/investorer, AK Initiativet gavner: Primært: - Borgere med overførsels indkomst i Aarhus kommune Sekundært: - virksomheder i Aarhus, til videreudvikle spil og servicere Hard Ware, HW (robotterne) og SW - Aarhus universitet, Ingeniørhøjskolen, andre i kommunen, der træner kognitive funktioner - ekstern robotleverandør Hvilke(t) af de syv innovationstemaer relaterer initiativet til? (sæt kryds) Inklusion om medborgerskab Velfærdsteknologi Digitalisering Mobilitet Innovationskultur Sundhed Sygefravær Hvor kommer inspirationen fra? (ma tegn med mellemrum) Gennem projektet STYRK HJERNEN har vi trænet raske velfungerende borgere over 60 år, 2 gange om ugen, á 90 min, i 12 uger. Deltagerne blev bevidste om deres hjernemæssige stærke og svagere sider, og gennem forløbet er de blevet bedre til at koncentrere sig og holde fokus. Evnen til at fokusere er videnskabelig bevidst gennem en TOVA test. De lærte teknikker og strategier til at løse dagligdagens opgaver, og har indøvet nye rutiner i dagligdagen, der er med til at bevare og styrke opmærksomheden. Disse teknikker, strategier og rutiner vurderes at have et potentiale i sundhedsforebyggende øjemed. Vil vi kunne opnå samme resultater for borgere, der er i et genoptrænings eller rehabiliterings forløb? Vil hjernetræningen kunne bedre evnen til at koncentrere sig og holde fokus på den øvrige træning? Vil hjernetræningen have lang tids effekt på rehabiliterings borgere? Vi anser robotprojektet til at være af forebyggelse og sundhedsfremmede karakter.

3 Hvilke metoder vil I anvende? Hvad forventer I vil være gevinsten ved at bruge disse metoder? Metoder: TOVA test og COPM interview i starten og slutningen af forløbet, og efterfølgende 3 og 6 måneder efter. COPM interview anvendes også til at opstille individuelle mål for træning. Der sammenlignes med kontrolgruppe, som ikke har hjernetræning, dvs. 120 borgere. Vi forventer, at 120 borgere, som er i et genoptrænings eller rehabiliteringsforløb på Vikærgaarden i Vejlby, tilbydes hjernetræning. Succeskriteriet er at 100 gennemfører. Første succeskriterie er at 75 % af deltagere, der har gennemført, efter 3 måneder fortsat fastholder de aktiviteter, deltageren selv har fastsat i forløbet. Andet succeskriterie er, at 60 % af deltagere, der har gennemført, efter 6 måneder fortsat fastholder de aktiviteter, deltageren selv har fastsat i forløbet. Forventede gevinster: TOVA testen og COPM interview er begge validerede måleredskaber. Specielt for TOVA testen ligger der store mængder data, der kan sammenlignes med. Får vi tilrettet og videreudviklet spillene, og får dem tilpasset, så de forholdsvis enkelt kan gradueres i forhold en bestemt målgruppe, ser vi mange fremtidige muligheder med forskellige målgrupper: - Senhjerneskadede - Hukommelsesskadede f.eks. efter stress, piskesmældslæsioner - Til undervisning for børn, der lider af autisme eller ADHD - Som hjernetræningskursus for nyslåede pensionister, som et led i Sund Aldring (kunne drives af frivillige, der har gennemgået et kursus og ske på ældrecentre) - Til voksne, som lider af autisme (robotten er altid den samme og taler på samme måde. I projektet afprøvede vi set-uppet for voksne med autisme og det viste sig, at deltagerne i løbet at 3 uger kunne koncentrere sig længere tid og de begyndte at hjælpe hinanden) - På biblioteker, som tilbud om et forløb om hjernetræning - Kunne unge der er på vej til førtidspension få et løft?? - Der kan være flere målgrupper.

4 Initiativets start og afslutning: Start:12 august 2013 Slut:31 december 2014 August 2013 projektbeskrivelse udarbejdes efter PRINCE 2 metoden Udvælgelse af personer til kravspecifikationsgruppen Udarbejdelse af handelsaftale til robotleverandør. Skal der udbud til, er der helt klare retningslinjer for udbuddet som skal overholdes Indkaldelser til interesserede IT virksomheder Sep kravspecificering af spil /øvelser udarbejdelse af undervisningskoncept til kommende lærere planlægning og indretning af undervisningslokale til hjernetræningen Dec finpudsning af opstart på projektet med start februar Feb start de første hjernetræningsgrupper 8 deltagere på hvert hold, 2 ugentligt, 6 uger. Hold 1: 4 grupper a 8 deltagere = 32 deltagere Aftaler/kontrakter med Soft Ware firmaer Aftaler /kontrakter vedr. vedligeholdelse i samarbejde med robotleverandør Tilretning og gradueringsmuligheder af spil, udarbejdelse af nye spil kører Marts 2014 afslutning af 1 hold. Start af hold 2 sv. t. hold 1 Videre arbejde med øvelserne Maj 2014 afslutning af hold 2. Start af hold 3 sv. t. hold 1 Juni 2014 afslutning af hold 3. Start af hold 4 sv.t hold 1 Juni 2014 sommerferie August 14 start af hold igen kørende til dec. 14 Indkøring af nye spil Dec afsluttende evalueringer, forberedelser til overgang til drift. Hvordan skal initiativet forankres, når bevillingen er opbrugt? Vi forventer at den opbyggede forretningsmodel vil kunne drifte. Alt efter hvilken model det ender med, kan kommunen indgå med timer i form af know how, som bliver finansieret med salg af setuppet (HW, SW, Knowhow) til andre kommuner, institutioner, indenrigs og måske udenrigs. 3. EFFEKTER OG RISICI Hvordan bidrager initiativet til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning?

5 Kan projektdeltagerne opnå samme effekt af fokusering som de friske raske i STYRK HJERNEN, og overføre lærte strategier til dagligdags aktiviteter, formoder vi, at deltagerne vil få mod på at løse dagligdagen problemer, med en øget selvhjulpenhed til følge. Kan deltagerne på et hjernetræningskursus udskyde behovet for hjælp, er der en Business Case (BC) Kan genoptræningsopholdet afkortes, fordi borgeren bliver bedre til at fokusere er der en BC Kan den lærte fokuseringsevne holde over længere tid og give borgerne en bedre livskvalitet? Hvad er den forventede økonomiske effekt? Ovenstående tal er oplysninger fra Jesper Reinseth Adamsen Økonomiafdelingen MSO. Som det fremgår af tabellen, medfører 8 minutters pleje i hverdagen en udgift på kr. pr år. Hvis denne udgift gennem hjernetræning kan udskydes i et år, er der tale om en besparelse på kr. Hvis vi antager, at deltagerne gennem træningen bliver bevidste om nødvendigheden af fortsat at træne og stilmulere hjernen og faktisk gør det, så antager vi, at det er med til at udskyde behovet for kommunale ydelser til borgeren i dagligdagen. Nedenstående tabel giver en oversigt over mulige besparelser. Besparelse pr. år 1 deltager deltagere deltagere deltagere deltagere deltagere Hvordan vil I dokumentere den økonomiske effekt? I projektet har vi en kontrolgruppe, vi kan sammenligne med i forhold til bevilligede ydelser. Hvilke risici er forbundet med initiativet?(f økonomiske, organisatoriske) - At målgruppen af borgere på Vikærgaarden ikke vil være med - At projektet ikke bevilges penge til videreudvikling af setuppet - At KIST tager længere tid om at opfylde de krav vi stiller til HW - At KIST ikke kan levere produktet/hw. Skal der lavets et udbud, vil processen tage længere tid - At der ikke er investorer til at gå ind i en evt. OPI eller lignende samarbejde

6 4. EVALUERING Hvordan evaluerer I initiativets evne til at skabe merværdi i forhold til en bedre, smartere eller mere effektiv opgaveløsning? Vi vurderer, at setuppet med hjernetræning med robotter har stort potentiale, specielt efter at den videnskabelige TOVA testen viste positiv effekt. Tidligere har vi kun haft fornemmelser for at deltagerne blev bevidste om at kunne fokusere. Nu har vi evidens for det. Kan vi forebygge eller udsætte behovet for hjælp kan vi højne livskvaliteten hos borgere. 5. LÆRING OG VIDENDELING Hvem vil have gavn af at kende til initiativet og dets resultater? Borgere i Aarhus kommune Andre kommuner i Danmark Hvordan vil I offentliggøre og formidle initiativet og dets resultater? Videoklip på kommunens hjemmeside, You Tupe, artikler i Vital og med Pressemeddelelser. 6. ØKONOMI Der søges om følgende beløb til følgende udgifter: Udgiftstype Beløb i kr. Lønudgifter - AAK-medarbejdere Lønudgifter - Eksterne-medarbejdere Materiale Evt. andet Ansøgte midler i alt Hvilke(t) år skal de ansøgte midler bruges? Sæt kryds Medsend udspecificeret budget for initiativet herunder evt. medfinansiering (medsendes som pdf)

7