DA s reformudspil sender mindst personer ud i fattigdom

Transkript

1 DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil sende mindst 5. personer under fattigdomsgrænsen, hvoraf de 4.7 vil være børn. af senioranalytiker Mikkel Høst Gandil 17. juni 215 og analysechef Jonas Schytz Juul Analysens hovedkonklusioner En nedsættelse af kontanthjælpen, førtidspensionen og sygedagpengene, som DA foreslår, vil medføre mindst 5. nye étårs-fattige, svarende til en stigning på 3 procent. Heraf er de 4.7 børn. En kontanthjælpsmodtager vil i gennemsnit opleve et indkomsttab på over 18. kr. årligt svarende til en nedgang i disponibel indkomst på 15 procent. En førtidspensionist får i gennemsnit et indkomsttab på 14. kr. om året svarende til et fald på 7 pct. I gennemsnit får de 1 pct. fattigste et indkomsttab på 3,5 pct., mens de 1 pct. rigeste stort set er upåvirket af forslaget. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Konsekvenser af DA s reformudspil I marts udgav Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udspillet Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark. Reformudspillet har for øje at øge arbejdsudbuddet i dansk økonomi, hvilket primært skal ske ved at sænke overførslerne. I denne analyse ses der nærmere på de fordelingsmæssige konsekvenser af satsnedsættelserne i DA s udspil. Satsnedsættelserne medfører isoleret set omkring 5. flere étårs-fattige, heriblandt knap 4.7 børn. De elementer af reformudspillet, som AE har regnet på, er følgende: - Kontanthjælpssats sænkes for personer over 3 år. - Der indføres loft over kontanthjælpen. Loftet er afhængigt af ægteskabelig status og forsørgerstatus. - Der indføres gensidig forsørgerpligt for samlevende. - Ledighedsydelses sænkes med 15 procent. - Sygedagpenge for ledige sænkes med 25 procent. - Førtidspension (på ny ordning) sænkes med 25 procent. 1 De specifikke satser i DA s udspil er vist i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over ændrede satser i DA s reformudspil Nu DA-udspil Ændring i procent Årlig ændring i kr. (før skat) Sygedagpenge, ledige , Kontanthjælp, forsørger over 3 år , Kontanthjælp, ikke forsørger over 3 år , Kontanthjælpsloft, enlig forsørger Kontanthjælpsloft, enlig ikke forsørger Kontanthjælpsloft, par forsørger* Kontanthjælpsloft, par ikke forsørger* Ledighedsydelse , Førtidspension , Kilde: AE på baggrund af Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark, DA 215. *Der er ikke angivet loft for par, men er udregnet ud fra oplysninger i udspillet. Se boks 1 for uddybning. Der er en række øvrige tiltag i Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark, som ikke er med i beregningerne. Iblandt disse tiltag er: - Ændrede rådighedskrav for kontanthjælpsmodtagere - Afskaffelse af aktivitetstillæg for unge på kontanthjælp - Ændringer i fleksjobordningen - Lavere reguleringstakst for overførselsindkomster i årene fremover - Ændret modregning i førtidspension 1 Der er i udspillet ikke specificeret, hvordan førtidspensionen for par skal nedsættes. Denne antages nedsat til samme niveau pr. person som for enlige. 2

3 - Ændrede regler for visitation til førtidspension - Afskaffelse af jobafklaringsydelse - Varighedsbegrænsning af sygedagpenge Disse tiltag er der ikke taget højde for i denne analyse. Dette leder til, at der vil være folk, som i beregningen får sænket deres ydelser, der reelt helt vil miste disse med DA s udspil. Der vil således være en tendens til at undervurdere indkomstnedgangen ved udelukkende at se på konsekvenserne af satsændringerne, og dermed undervurderes de fordelingsmæssige effekter af reformudspillet. Hvis de ovenstående elementer også medregnes, vil der komme endnu flere fattige. De konkrete forudsætninger er nærmere beskrevet i boks 1. I beregningerne sker implementeringen af ændringerne sekventielt. Først indføres ændrede kontanthjælpssatser og gensidig forsørgerpligt for samboende. Derefter beregnes konsekvenserne af kontanthjælpsloftet. Derefter nedsættes ledighedsydelsen efterfulgt af sænkning af sygedagpenge. Afslutningsvist nedsættes kontanthjælpen. Reform rykker 5. danskere under fattigdomsgrænsen De dele af reformudspillet, som der er regnet på her, øger antallet af étårs-fattige med godt 5. personer. 2 Det svarer til en stigning i gruppen af etårsfattige på omkring 3 pct. I figur 1 er stigningen i gruppen af etårsfattige opdelt på de forskellige reformelementer. Af figuren ses det, at nedsættelsen af kontanthjælpen medfører, at godt 25. personer krydser fattigdomsgrænsen. Når man derefter indfører kontanthjælpsloftet, bevirker dette, at yderligere godt 2. personer krydser grænsen. Samlet giver alene forringelserne af kontanthjælpen altså ca. 45. ekstra etårsfattige. Nedsættelsen af sygedagpenge og ledighedsydelse medfører samlet godt 79 nye étårs-fattige, mens revisionen af førtidspensionen gør, at yderligere godt 5.4 personer krydser grænsen. Samlet medfører satsnedsættelserne i DA s reformudspil, at omkring 5. personer krydser indkomstgrænsen og bliver étårs-fattige. Af disse er cirka 4.7 børn under 18 år. 3 2 Étårs-fattige er defineret som personer, der har en disponibel indkomst under 5 procent af medianindkomsten. Se bilagstabel B1 for dekomponering af stigningen i étårs-fattige. 3 Familier med studerende som hovedpersoner er ekskluderet i opgørelsen af etårsfattige. 3

4 Figur 1. Forøgelse i antal étårs-fattige efter implementering af DA s udspil Antal Antal fattige Antal Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Implementering sker sekventielt. Folk der er blevet fattige af et forudgående tiltag tæller således ikke med i nye etårsfattige af efterfølgende tiltag. Der er tale om en nettoopgørelse personer rykker over indkomstgrænsen, da denne falder som følge af sænkningen i overførslerne. Se bilagstabel B1. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger. Da ikke alle elementer af DA s reformudspil er indregnet, er konsekvensen med 5. étårs-fattige et underkantsskøn. Det er sandsynligt, at reformens øvrige elementer vil bevirke, at flere overførselsmodtagere rykker under fattigdomsgrænsen. I tabel 2 ses de nye fattige opgjort på socioøkonomisk status. Ikke overraskende udgør ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister langt den største gruppe af nye étårs-fattige. Den tredje største gruppe af nye étårs-fattige er børn, hvor 4.7 børn krydser grænsen. Dette sker ved, at deres forældre oplever et indkomsttab, som bevirker, at den ækvivalerede indkomst i familien falder. Den fjerdestørste gruppe er lønmodtagere på grundniveau. Dette skyldes dels, at en del af disse kan have modtaget overførselsindkomster i løbet af året, dels at en ægtefælle kan have været overførselsmodtager. At arbejdsløse (forsikrede og ikkeforsikrede) ikke rammes hårdere skyldes, at en stor del af disse er på dagpenge og dermed ikke påvirkes af DA s udspil. 4

5 Tabel 2. Nye fattige fordelt på socioøkonomisk status Antal Selvstændig eller medhjælper,2,5 Topledere,,1 Lønmodtager på højeste niveau,3,7 Lønmodtager på mellem niveau,2,4 Lønmodtager på grundniveau 5,6 11,3 Ledig og aktivering 1,3 19,6 Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) 2,8 39,4 Førtidspensionist 5,4 11,3 Efterløn,, Pensionist -,1 -,1 Øvrige uden for arbejdsstyrken 3,7 7,5 Barn 4,7 9,3 I alt 51,3 1, Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Der er tale om en nettoobevægelse. Se bilagstabel B1. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger Størst stigning i étårs-fattige på Sjælland og Fyn Fordeles stigningen af de nye étårs-fattige på landsdele ses det, at alle landsdele oplever stigninger på mellem 22 og 38 procent. Den procentvise stigning er størst på Fyn og Sjælland og lavest i Københavns by, om end stigningen fortsat er på 22,4 procent. De jyske landsdele ligger tæt omkring landsgennemsnittet en stigning på omkring 3 procent. Dette fremgår af tabel 3. Tabel 3. Antal personer, der krydser fattigdomsgrænsen Gamle fattige Nye fattige Ændring Relativ ændring Landsdel Antal Pct. Bornholm 1,1 1,5,4 32,9 Fyn 12,9 17,6 4,7 35,9 København by 37,8 46,9 9,1 22,4 Københavns omegn 16, 21,4 5,4 31,4 Nordjylland 15,3 2,1 4,8 3,8 Nordsjælland 9,4 12, 2,7 27,5 Sydjylland 18,8 25,1 6,3 32,9 Vest- og Sydsjælland 15,3 21,4 6,1 38,3 Vestjylland 1,2 13,1 2,9 27,8 Østjylland 22,2 29,3 7, 3,8 Østsjælland 4,8 6,6 1,8 36,6 I alt (inkl. uoplyst) 163,8 215,1 51,3 3,1 Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Antallet er netto, dvs. der tages højde for, at fattigdomsgrænsen falder i samfundet. Tallet for nuværende etårsfattige er større end Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse. Dette skyldes, at åriges kontanthjælp er blevet sat ned til gældende niveau i 215 som følge af kontanthjælpsreformen. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag 5

6 Lavindkomstgrupper betaler mest I figur 2 er den gennemsnitlige indkomstændring fordelt på ækvivalerede indkomstdeciler. Her ses det, at den samlede indkomstnedgang er højest for 2. decil på cirka 3.8 kr. Det ses, at ændringen i kontanthjælpen har den største effekt i bunden af indkomstfordelingen. De laveste deciler rammes dobbelt, idet indkomsten bliver yderligere nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Førtidspensionen rammer særligt i 3. decil, hvilket skyldes, at mange førtidspensionister er i 3. decil. Figur 2. Gennemsnitligt årligt indkomsttab fordelt på deciler (kr.) kr kr Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Til decilfordeling er anvendt den ækvivalerede disponible indkomst. I decilfordelingen er børn under 18 udeladt. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Hvis man i stedet ser på indkomstnedgangen som en andel af disponibel indkomst, ses DA s reformudspil at påvirke nederste decil i langt højere grad end højere deciler. Den øverste decil vil således se en indkomstnedgang på,4 procent, mens den laveste decil vil opleve et fald på 3,5 procent. Dette skyldes, at overførsler udgør en større andel af lavindkomstgruppers indkomst. Dette gennemsnit er dog stadig lavere, end hvad den enkelte vil opleve, såfremt vedkommende påvirkes af DA s udspil. I bunden af indkomstfordelingen udgør nedsættelsen af kontanthjælpen den største kilde til nedgangen i disponibel indkomst, som det ses af figur 3. Det ses, at kontanthjælpsloftet har en relativt stor betydning i 1. decil og 2. decil. Dette skyldes de særlige tillæg og boligstøtte, som personer nederst i indkomstfordelingen er berettiget til. Fra 3. decil og opefter udgør nedsættelsen af førtidspensionen den største indkomstnedgang. 6

7 Figur 3. Gennemsnitligt årligt indkomsttab i procent af disponibel indkomst, fordelt på deciler 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Til decilfordeling er anvendt den ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsttab er ækvivaleret. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag I figur 2 og 3 er det er den gennemsnitlige indkomstnedgang for alle personer i en decil, der er vist. En lang række personer, navnlig beskæftigede og raske dagpengemodtagere, vil ikke blive direkte påvirket af DA s reformudspil. Dette gør, at de gennemsnitlige beløb bliver mindre end det beløb, som en konkret person vil opleve, hvis vedkommende er på en af de ydelser, der nedsættes. Af figur 4 ses det, at mens over en fjerdedel i nederste decil vil blive påvirket af de elementer af DA s reformudspil, der er regnet på her, er det kun 2,8 procent af den øverste decil, der påvirkes. Figur 4. Andel, der er påvirket af reformudspil, fordelt på deciler Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag 7

8 Stort indkomsttab for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister Nedsættelsen af ydelser rammer ikke kun den enkelte person på overførsel, men også dem, som er i familie med de personer, som får nedsat deres overførsel. I tabel 4 ses den gennemsnitlige påvirkning af den ækvivalerede indkomst opgjort på socioøkonomisk status. 4 Man kan få en indkomstnedgang enten direkte, fordi man modtager en ydelse på et tidspunkt i året, eller indirekte fordi man er i familie med en person, der påvirkes direkte af DA s reformudspil. Ikke overraskende har ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere den største indkomstnedgang, på knap 18.9 kroner om året, efterfulgt af førtidspensionister, der får et tab på godt 14. kroner. Lønmodtagere på grundniveau har et tab på godt 1. kroner, mens toplederen får et meget lille gennemsnitligt tab på knap 3 kroner. Selv når der korrigeres for familiens samlede tab, skattebetalinger og stordriftsfordele i familien, er det altså kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som oplever langt det største tab. Tabel 4. Årlig indkomstnedgang fordelt på socioøkonomisk gruppe (kr.) Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Selvstændig eller medhjælper Topledere Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellem niveau Lønmodtager på grundniveau Ledig og aktivering Kont.hjælp (ikke arb.mark.parat) Førtidspensionist Efterløn Pensionist Øvrige uden for arbejdsstyrken Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Indkomsttab er indkomstækvivaleret. Status er opgjort i november. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. I alt I figur 5 er indkomsttabet vist som procent af disponibel indkomst. Af denne figur ses det, at kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit oplever et fald på 15 procent af den årlige disponible indkomst, mens førtidspensionister mister 7 procent. Indkomstnedgangen for toplederen udgør blot,7 procent. 4 Da indkomstnedgangen er opgjort over hele året, og socioøkonomisk status er en novemberstatus, kan en person, der ikke er på overførsel i november, stadig påvirkes direkte, såfremt vedkommende er på overførsel i løbet af året, ellers hvis en i familien er det. 8

9 Figur 5. Indkomstnedgang i procent af disponibel indkomst på socioøkonomisk gruppe Selvstændig eller medhjælper Topledere Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellem niveau Lønmodtager på grundniveau Ledig og aktivering Kont.hjælp (ikke arb.mark.parat) Førtidspensionist Efterløn Pensionist Øvrige uden for arbejdsstyrken Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Indkomsttab er indkomstækvivaleret. Status er opgjort i november. Andele genfindes i tabel B3. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 9

10 Boks 1. Antagelser til beregningen Beregningerne bygger på Lovmodellens datagrundlag fra 212 fremskrevet til 215-niveau. Efter implementering af DA s udspil anvendes AE s skattemodel for at tage højde for ændringer i personbeskatningen, da overførslerne er bruttoficerede. I beregningerne er en række antagelser foretaget, idet ikke alle oplysninger foreligger i DA s udspil. Antagelserne præsenteres under hver kategori i nedenstående. Kontanthjælp I lovmodellen er senest tilgængelige data fra 212. På dette tidspunkt er kontanthjælpen for ikke-forsørgere mellem 25 og 3 år ikke sat ned pga. kontanthjælpsreformen. Derfor sættes disse personers sats ned i udgangspunkt, for ikke at tilskrive denne ændring til reformudspillet. I beregningen af DA s udspil er der indført gensidig forsørgerpligt for samboende ved 215-regler. Hvis der for partneren er registreret indkomst, fordeles denne ud på de måneder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp for partneren. Herefter tildeles timefradraget under antagelse af, at vedkommende har fuldtidsjob. Der er ikke taget hensyn til det øgede timefradrag for gifte ift Dette kan lede til en overvurdering af indkomstnedgangen. Ift. DA s udspil udelades ændringer i aktivitetstillæg, ændrede krav til rådighed og eventuelle ændringer i særlige tillæg. Ved disse udeladelser må det alt andet lige forventes at undervurdere nedgangen i disponible indkomst for de berørte ift. fuld indfasning af DA s udspil. I beregningen af DA s udspil er satser nedsat, og kontanthjælpsloft er indført. Mindstelønnen på DA/LO-området antages at være kr. pr. måned, hvorved loftet for forsørgere/ikke-forsørgere er /1.882 kr. for enlige og / kr. for par. Det er forudsat, at der ikke sker ændringer i udbetalt boligstøtte og særlig støtte. Ved en sænkning i kontanthjælpen vil nogle være berettiget til mere boligstøtte med de nuværende regler, om end mange vil blive ramt af DA s kontanthjælpsloft. Det er forudsat, at DA s reformudspil tager højde for dette, således at en nedgang i kontanthjælpen ikke delvist modsvares af en stigning i fx boligstøtten. Sygedagpenge Årlige sygedagpengeudbetalinger er nedsat procentvis. Der tages dog ikke hensyn til indførelse af varighedsbegrænsning, ressourceforløb og jobafklaringsydelse. Disse undladelser må igen antages at medføre en undervurdering af indkomstnedgangen. Førtidspension Både gammel (tildelt før 23) og ny ordning er nedsat. For ny ordning (tildelt efter 23) er beløbet nedsat med en procentsats, således at indkomstnedgangen i en gennemsnitlig måned vil svare til DA s udspil. For gifte sættes satsen pr. person ned til satsen for enlige, idet det ikke fremgår, hvorledes disse påvirkes i DA s udspil. Det indebærer en mindre procentvis reduktion for gifte og samlevende ift. enlige. Der ses bort fra skattefrie tillæg. Førtidspensionister på gammel ordning antages at fortsætte på samme ordning, om end der indføres en grænse, således at de ikke kan få mere end satsen i DA s udspil over et år. Dette må forventes at undervurdere indkomstnedgangen for førtidspensionister på gammel ordning. Der er ikke taget højde for ændringer i modregning i førtidspensionen. Ledighedsydelse er nedsat. Øvrigt Der er regnet på 215-regler. Der er ikke taget hensyn til mindre-reguleringen af offentlige overførsler i de efterfølgende år, idet der alene regnes på 215. Der er ikke taget højde for ændringer i fleksløntilskud. Såfremt en person har en positiv disponibel indkomst i basisscenarie og negativ efter indførelse af nye regler, sættes disponibel indkomst til nul. Alle ændringer samt ændringer i personbeskatninger ækvivaleres. Det er noteret i bunden af figurer og tabeller. 1

11 Bilag Tabel B1. Netto og bruttobevægelse i etårsfattige Antal Tilgang Afgang 1.53 I alt Anm: Afgang skyldes, at fattigdomsgrænsen rykkes nedad, da indkomsten falder i samfundet. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Tabel B2. Ændring i antallet af fattige Antal Tilføjet I dag Kth Kth og loft Kth,loft og led Kth,loft, led og sdp Kth,loft, led, sdp og ftp I alt Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Tabel B3. Årlig indkomstnedgang fordelt på socioøkonomisk gruppe (procent af dispnibel ind- Selvstændig eller medhjælper Kontanthj ælp Kontanthjælps loft Ledighedsyd else Sygedagpe nge Førtidspens ion -,1,,, -,1 -,2 Topledere,,,,, -,1 Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellem niveau -,1,,,, -,1 -,1,,,, -,1 Lønmodtager på grundniveau -,2,,, -,1 -,5 Ledig og aktivering -1,8 -,8 -,2 -,1 -,3-3,2 Kont.hjælp (ikke arb.mark.parat) -1,3-4,1 -,1, -,4-14,9 Førtidspensionist -,3,,, -6,6-7, Efterløn,,,, -,1 -,1 Pensionist,,,,, -,1 Øvrige uden for arbejdsstyrken -,3 -,1 -,3 -,1 -,2-1, Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Indkomsttab er indkomstækvivaleret. Status er opgjort i november. Nogle rækker summer ikke på grund af afrunding. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. I alt 11