DA s reformudspil sender mindst personer ud i fattigdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom"

Transkript

1 DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil sende mindst 5. personer under fattigdomsgrænsen, hvoraf de 4.7 vil være børn. af senioranalytiker Mikkel Høst Gandil 17. juni 215 og analysechef Jonas Schytz Juul Analysens hovedkonklusioner En nedsættelse af kontanthjælpen, førtidspensionen og sygedagpengene, som DA foreslår, vil medføre mindst 5. nye étårs-fattige, svarende til en stigning på 3 procent. Heraf er de 4.7 børn. En kontanthjælpsmodtager vil i gennemsnit opleve et indkomsttab på over 18. kr. årligt svarende til en nedgang i disponibel indkomst på 15 procent. En førtidspensionist får i gennemsnit et indkomsttab på 14. kr. om året svarende til et fald på 7 pct. I gennemsnit får de 1 pct. fattigste et indkomsttab på 3,5 pct., mens de 1 pct. rigeste stort set er upåvirket af forslaget. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Konsekvenser af DA s reformudspil I marts udgav Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udspillet Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark. Reformudspillet har for øje at øge arbejdsudbuddet i dansk økonomi, hvilket primært skal ske ved at sænke overførslerne. I denne analyse ses der nærmere på de fordelingsmæssige konsekvenser af satsnedsættelserne i DA s udspil. Satsnedsættelserne medfører isoleret set omkring 5. flere étårs-fattige, heriblandt knap 4.7 børn. De elementer af reformudspillet, som AE har regnet på, er følgende: - Kontanthjælpssats sænkes for personer over 3 år. - Der indføres loft over kontanthjælpen. Loftet er afhængigt af ægteskabelig status og forsørgerstatus. - Der indføres gensidig forsørgerpligt for samlevende. - Ledighedsydelses sænkes med 15 procent. - Sygedagpenge for ledige sænkes med 25 procent. - Førtidspension (på ny ordning) sænkes med 25 procent. 1 De specifikke satser i DA s udspil er vist i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over ændrede satser i DA s reformudspil Nu DA-udspil Ændring i procent Årlig ændring i kr. (før skat) Sygedagpenge, ledige , Kontanthjælp, forsørger over 3 år , Kontanthjælp, ikke forsørger over 3 år , Kontanthjælpsloft, enlig forsørger Kontanthjælpsloft, enlig ikke forsørger Kontanthjælpsloft, par forsørger* Kontanthjælpsloft, par ikke forsørger* Ledighedsydelse , Førtidspension , Kilde: AE på baggrund af Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark, DA 215. *Der er ikke angivet loft for par, men er udregnet ud fra oplysninger i udspillet. Se boks 1 for uddybning. Der er en række øvrige tiltag i Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark, som ikke er med i beregningerne. Iblandt disse tiltag er: - Ændrede rådighedskrav for kontanthjælpsmodtagere - Afskaffelse af aktivitetstillæg for unge på kontanthjælp - Ændringer i fleksjobordningen - Lavere reguleringstakst for overførselsindkomster i årene fremover - Ændret modregning i førtidspension 1 Der er i udspillet ikke specificeret, hvordan førtidspensionen for par skal nedsættes. Denne antages nedsat til samme niveau pr. person som for enlige. 2

3 - Ændrede regler for visitation til førtidspension - Afskaffelse af jobafklaringsydelse - Varighedsbegrænsning af sygedagpenge Disse tiltag er der ikke taget højde for i denne analyse. Dette leder til, at der vil være folk, som i beregningen får sænket deres ydelser, der reelt helt vil miste disse med DA s udspil. Der vil således være en tendens til at undervurdere indkomstnedgangen ved udelukkende at se på konsekvenserne af satsændringerne, og dermed undervurderes de fordelingsmæssige effekter af reformudspillet. Hvis de ovenstående elementer også medregnes, vil der komme endnu flere fattige. De konkrete forudsætninger er nærmere beskrevet i boks 1. I beregningerne sker implementeringen af ændringerne sekventielt. Først indføres ændrede kontanthjælpssatser og gensidig forsørgerpligt for samboende. Derefter beregnes konsekvenserne af kontanthjælpsloftet. Derefter nedsættes ledighedsydelsen efterfulgt af sænkning af sygedagpenge. Afslutningsvist nedsættes kontanthjælpen. Reform rykker 5. danskere under fattigdomsgrænsen De dele af reformudspillet, som der er regnet på her, øger antallet af étårs-fattige med godt 5. personer. 2 Det svarer til en stigning i gruppen af etårsfattige på omkring 3 pct. I figur 1 er stigningen i gruppen af etårsfattige opdelt på de forskellige reformelementer. Af figuren ses det, at nedsættelsen af kontanthjælpen medfører, at godt 25. personer krydser fattigdomsgrænsen. Når man derefter indfører kontanthjælpsloftet, bevirker dette, at yderligere godt 2. personer krydser grænsen. Samlet giver alene forringelserne af kontanthjælpen altså ca. 45. ekstra etårsfattige. Nedsættelsen af sygedagpenge og ledighedsydelse medfører samlet godt 79 nye étårs-fattige, mens revisionen af førtidspensionen gør, at yderligere godt 5.4 personer krydser grænsen. Samlet medfører satsnedsættelserne i DA s reformudspil, at omkring 5. personer krydser indkomstgrænsen og bliver étårs-fattige. Af disse er cirka 4.7 børn under 18 år. 3 2 Étårs-fattige er defineret som personer, der har en disponibel indkomst under 5 procent af medianindkomsten. Se bilagstabel B1 for dekomponering af stigningen i étårs-fattige. 3 Familier med studerende som hovedpersoner er ekskluderet i opgørelsen af etårsfattige. 3

4 Figur 1. Forøgelse i antal étårs-fattige efter implementering af DA s udspil Antal Antal fattige Antal Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Implementering sker sekventielt. Folk der er blevet fattige af et forudgående tiltag tæller således ikke med i nye etårsfattige af efterfølgende tiltag. Der er tale om en nettoopgørelse personer rykker over indkomstgrænsen, da denne falder som følge af sænkningen i overførslerne. Se bilagstabel B1. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger. Da ikke alle elementer af DA s reformudspil er indregnet, er konsekvensen med 5. étårs-fattige et underkantsskøn. Det er sandsynligt, at reformens øvrige elementer vil bevirke, at flere overførselsmodtagere rykker under fattigdomsgrænsen. I tabel 2 ses de nye fattige opgjort på socioøkonomisk status. Ikke overraskende udgør ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister langt den største gruppe af nye étårs-fattige. Den tredje største gruppe af nye étårs-fattige er børn, hvor 4.7 børn krydser grænsen. Dette sker ved, at deres forældre oplever et indkomsttab, som bevirker, at den ækvivalerede indkomst i familien falder. Den fjerdestørste gruppe er lønmodtagere på grundniveau. Dette skyldes dels, at en del af disse kan have modtaget overførselsindkomster i løbet af året, dels at en ægtefælle kan have været overførselsmodtager. At arbejdsløse (forsikrede og ikkeforsikrede) ikke rammes hårdere skyldes, at en stor del af disse er på dagpenge og dermed ikke påvirkes af DA s udspil. 4

5 Tabel 2. Nye fattige fordelt på socioøkonomisk status Antal Selvstændig eller medhjælper,2,5 Topledere,,1 Lønmodtager på højeste niveau,3,7 Lønmodtager på mellem niveau,2,4 Lønmodtager på grundniveau 5,6 11,3 Ledig og aktivering 1,3 19,6 Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) 2,8 39,4 Førtidspensionist 5,4 11,3 Efterløn,, Pensionist -,1 -,1 Øvrige uden for arbejdsstyrken 3,7 7,5 Barn 4,7 9,3 I alt 51,3 1, Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Der er tale om en nettoobevægelse. Se bilagstabel B1. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger Størst stigning i étårs-fattige på Sjælland og Fyn Fordeles stigningen af de nye étårs-fattige på landsdele ses det, at alle landsdele oplever stigninger på mellem 22 og 38 procent. Den procentvise stigning er størst på Fyn og Sjælland og lavest i Københavns by, om end stigningen fortsat er på 22,4 procent. De jyske landsdele ligger tæt omkring landsgennemsnittet en stigning på omkring 3 procent. Dette fremgår af tabel 3. Tabel 3. Antal personer, der krydser fattigdomsgrænsen Gamle fattige Nye fattige Ændring Relativ ændring Landsdel Antal Pct. Bornholm 1,1 1,5,4 32,9 Fyn 12,9 17,6 4,7 35,9 København by 37,8 46,9 9,1 22,4 Københavns omegn 16, 21,4 5,4 31,4 Nordjylland 15,3 2,1 4,8 3,8 Nordsjælland 9,4 12, 2,7 27,5 Sydjylland 18,8 25,1 6,3 32,9 Vest- og Sydsjælland 15,3 21,4 6,1 38,3 Vestjylland 1,2 13,1 2,9 27,8 Østjylland 22,2 29,3 7, 3,8 Østsjælland 4,8 6,6 1,8 36,6 I alt (inkl. uoplyst) 163,8 215,1 51,3 3,1 Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Antallet er netto, dvs. der tages højde for, at fattigdomsgrænsen falder i samfundet. Tallet for nuværende etårsfattige er større end Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse. Dette skyldes, at åriges kontanthjælp er blevet sat ned til gældende niveau i 215 som følge af kontanthjælpsreformen. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag 5

6 Lavindkomstgrupper betaler mest I figur 2 er den gennemsnitlige indkomstændring fordelt på ækvivalerede indkomstdeciler. Her ses det, at den samlede indkomstnedgang er højest for 2. decil på cirka 3.8 kr. Det ses, at ændringen i kontanthjælpen har den største effekt i bunden af indkomstfordelingen. De laveste deciler rammes dobbelt, idet indkomsten bliver yderligere nedsat som følge af kontanthjælpsloftet. Førtidspensionen rammer særligt i 3. decil, hvilket skyldes, at mange førtidspensionister er i 3. decil. Figur 2. Gennemsnitligt årligt indkomsttab fordelt på deciler (kr.) kr kr Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Til decilfordeling er anvendt den ækvivalerede disponible indkomst. I decilfordelingen er børn under 18 udeladt. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Hvis man i stedet ser på indkomstnedgangen som en andel af disponibel indkomst, ses DA s reformudspil at påvirke nederste decil i langt højere grad end højere deciler. Den øverste decil vil således se en indkomstnedgang på,4 procent, mens den laveste decil vil opleve et fald på 3,5 procent. Dette skyldes, at overførsler udgør en større andel af lavindkomstgruppers indkomst. Dette gennemsnit er dog stadig lavere, end hvad den enkelte vil opleve, såfremt vedkommende påvirkes af DA s udspil. I bunden af indkomstfordelingen udgør nedsættelsen af kontanthjælpen den største kilde til nedgangen i disponibel indkomst, som det ses af figur 3. Det ses, at kontanthjælpsloftet har en relativt stor betydning i 1. decil og 2. decil. Dette skyldes de særlige tillæg og boligstøtte, som personer nederst i indkomstfordelingen er berettiget til. Fra 3. decil og opefter udgør nedsættelsen af førtidspensionen den største indkomstnedgang. 6

7 Figur 3. Gennemsnitligt årligt indkomsttab i procent af disponibel indkomst, fordelt på deciler 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Til decilfordeling er anvendt den ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsttab er ækvivaleret. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag I figur 2 og 3 er det er den gennemsnitlige indkomstnedgang for alle personer i en decil, der er vist. En lang række personer, navnlig beskæftigede og raske dagpengemodtagere, vil ikke blive direkte påvirket af DA s reformudspil. Dette gør, at de gennemsnitlige beløb bliver mindre end det beløb, som en konkret person vil opleve, hvis vedkommende er på en af de ydelser, der nedsættes. Af figur 4 ses det, at mens over en fjerdedel i nederste decil vil blive påvirket af de elementer af DA s reformudspil, der er regnet på her, er det kun 2,8 procent af den øverste decil, der påvirkes. Figur 4. Andel, der er påvirket af reformudspil, fordelt på deciler Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag 7

8 Stort indkomsttab for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister Nedsættelsen af ydelser rammer ikke kun den enkelte person på overførsel, men også dem, som er i familie med de personer, som får nedsat deres overførsel. I tabel 4 ses den gennemsnitlige påvirkning af den ækvivalerede indkomst opgjort på socioøkonomisk status. 4 Man kan få en indkomstnedgang enten direkte, fordi man modtager en ydelse på et tidspunkt i året, eller indirekte fordi man er i familie med en person, der påvirkes direkte af DA s reformudspil. Ikke overraskende har ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere den største indkomstnedgang, på knap 18.9 kroner om året, efterfulgt af førtidspensionister, der får et tab på godt 14. kroner. Lønmodtagere på grundniveau har et tab på godt 1. kroner, mens toplederen får et meget lille gennemsnitligt tab på knap 3 kroner. Selv når der korrigeres for familiens samlede tab, skattebetalinger og stordriftsfordele i familien, er det altså kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som oplever langt det største tab. Tabel 4. Årlig indkomstnedgang fordelt på socioøkonomisk gruppe (kr.) Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Selvstændig eller medhjælper Topledere Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellem niveau Lønmodtager på grundniveau Ledig og aktivering Kont.hjælp (ikke arb.mark.parat) Førtidspensionist Efterløn Pensionist Øvrige uden for arbejdsstyrken Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Indkomsttab er indkomstækvivaleret. Status er opgjort i november. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. I alt I figur 5 er indkomsttabet vist som procent af disponibel indkomst. Af denne figur ses det, at kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit oplever et fald på 15 procent af den årlige disponible indkomst, mens førtidspensionister mister 7 procent. Indkomstnedgangen for toplederen udgør blot,7 procent. 4 Da indkomstnedgangen er opgjort over hele året, og socioøkonomisk status er en novemberstatus, kan en person, der ikke er på overførsel i november, stadig påvirkes direkte, såfremt vedkommende er på overførsel i løbet af året, ellers hvis en i familien er det. 8

9 Figur 5. Indkomstnedgang i procent af disponibel indkomst på socioøkonomisk gruppe Selvstændig eller medhjælper Topledere Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellem niveau Lønmodtager på grundniveau Ledig og aktivering Kont.hjælp (ikke arb.mark.parat) Førtidspensionist Efterløn Pensionist Øvrige uden for arbejdsstyrken Kontanthjælp Kontanthjælpsloft Ledighedsydelse Sygedagpenge Førtidspension Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Indkomsttab er indkomstækvivaleret. Status er opgjort i november. Andele genfindes i tabel B3. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. 9

10 Boks 1. Antagelser til beregningen Beregningerne bygger på Lovmodellens datagrundlag fra 212 fremskrevet til 215-niveau. Efter implementering af DA s udspil anvendes AE s skattemodel for at tage højde for ændringer i personbeskatningen, da overførslerne er bruttoficerede. I beregningerne er en række antagelser foretaget, idet ikke alle oplysninger foreligger i DA s udspil. Antagelserne præsenteres under hver kategori i nedenstående. Kontanthjælp I lovmodellen er senest tilgængelige data fra 212. På dette tidspunkt er kontanthjælpen for ikke-forsørgere mellem 25 og 3 år ikke sat ned pga. kontanthjælpsreformen. Derfor sættes disse personers sats ned i udgangspunkt, for ikke at tilskrive denne ændring til reformudspillet. I beregningen af DA s udspil er der indført gensidig forsørgerpligt for samboende ved 215-regler. Hvis der for partneren er registreret indkomst, fordeles denne ud på de måneder, hvor der ikke udbetales kontanthjælp for partneren. Herefter tildeles timefradraget under antagelse af, at vedkommende har fuldtidsjob. Der er ikke taget hensyn til det øgede timefradrag for gifte ift Dette kan lede til en overvurdering af indkomstnedgangen. Ift. DA s udspil udelades ændringer i aktivitetstillæg, ændrede krav til rådighed og eventuelle ændringer i særlige tillæg. Ved disse udeladelser må det alt andet lige forventes at undervurdere nedgangen i disponible indkomst for de berørte ift. fuld indfasning af DA s udspil. I beregningen af DA s udspil er satser nedsat, og kontanthjælpsloft er indført. Mindstelønnen på DA/LO-området antages at være kr. pr. måned, hvorved loftet for forsørgere/ikke-forsørgere er /1.882 kr. for enlige og / kr. for par. Det er forudsat, at der ikke sker ændringer i udbetalt boligstøtte og særlig støtte. Ved en sænkning i kontanthjælpen vil nogle være berettiget til mere boligstøtte med de nuværende regler, om end mange vil blive ramt af DA s kontanthjælpsloft. Det er forudsat, at DA s reformudspil tager højde for dette, således at en nedgang i kontanthjælpen ikke delvist modsvares af en stigning i fx boligstøtten. Sygedagpenge Årlige sygedagpengeudbetalinger er nedsat procentvis. Der tages dog ikke hensyn til indførelse af varighedsbegrænsning, ressourceforløb og jobafklaringsydelse. Disse undladelser må igen antages at medføre en undervurdering af indkomstnedgangen. Førtidspension Både gammel (tildelt før 23) og ny ordning er nedsat. For ny ordning (tildelt efter 23) er beløbet nedsat med en procentsats, således at indkomstnedgangen i en gennemsnitlig måned vil svare til DA s udspil. For gifte sættes satsen pr. person ned til satsen for enlige, idet det ikke fremgår, hvorledes disse påvirkes i DA s udspil. Det indebærer en mindre procentvis reduktion for gifte og samlevende ift. enlige. Der ses bort fra skattefrie tillæg. Førtidspensionister på gammel ordning antages at fortsætte på samme ordning, om end der indføres en grænse, således at de ikke kan få mere end satsen i DA s udspil over et år. Dette må forventes at undervurdere indkomstnedgangen for førtidspensionister på gammel ordning. Der er ikke taget højde for ændringer i modregning i førtidspensionen. Ledighedsydelse er nedsat. Øvrigt Der er regnet på 215-regler. Der er ikke taget hensyn til mindre-reguleringen af offentlige overførsler i de efterfølgende år, idet der alene regnes på 215. Der er ikke taget højde for ændringer i fleksløntilskud. Såfremt en person har en positiv disponibel indkomst i basisscenarie og negativ efter indførelse af nye regler, sættes disponibel indkomst til nul. Alle ændringer samt ændringer i personbeskatninger ækvivaleres. Det er noteret i bunden af figurer og tabeller. 1

11 Bilag Tabel B1. Netto og bruttobevægelse i etårsfattige Antal Tilgang Afgang 1.53 I alt Anm: Afgang skyldes, at fattigdomsgrænsen rykkes nedad, da indkomsten falder i samfundet. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Tabel B2. Ændring i antallet af fattige Antal Tilføjet I dag Kth Kth og loft Kth,loft og led Kth,loft, led og sdp Kth,loft, led, sdp og ftp I alt Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag Tabel B3. Årlig indkomstnedgang fordelt på socioøkonomisk gruppe (procent af dispnibel ind- Selvstændig eller medhjælper Kontanthj ælp Kontanthjælps loft Ledighedsyd else Sygedagpe nge Førtidspens ion -,1,,, -,1 -,2 Topledere,,,,, -,1 Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellem niveau -,1,,,, -,1 -,1,,,, -,1 Lønmodtager på grundniveau -,2,,, -,1 -,5 Ledig og aktivering -1,8 -,8 -,2 -,1 -,3-3,2 Kont.hjælp (ikke arb.mark.parat) -1,3-4,1 -,1, -,4-14,9 Førtidspensionist -,3,,, -6,6-7, Efterløn,,,, -,1 -,1 Pensionist,,,,, -,1 Øvrige uden for arbejdsstyrken -,3 -,1 -,3 -,1 -,2-1, Anm: Opgørelsen er baseret på 212-data fremskrevet til 215 priser. Se boks 1. Indkomsttab er indkomstækvivaleret. Status er opgjort i november. Nogle rækker summer ikke på grund af afrunding. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. I alt 11

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere