Til rette vedkommende Hvidovre 19/ Høringssvar omkring budgetanalyser 2017, Børne og Undervisningsudvalget

Transkript

1 Til rette vedkommende Hvidovre 19/ Høringssvar omkring budgetanalyser 2017, Børne og Undervisningsudvalget Bestyrelsen fra den selvejende institution Børnehuset Willer har modtaget og læst forslagene til budgetanalyser for Høringssvaret er opbygget således, at kommentarerne følger den opbygning, som budgetanalyserne har i det fremsendte materiale. Hertil kommer, at Bestyrelsen har valgt at tilføje et indledende generelt afsnit, hvor Bestyrelsen kommer med nogle generelle kommentarer og bemærkninger til materialet. Høringssvaret følger derfor følgende opbygning: 1. Generelle kommentarer og bemærkninger 2. Økonomien på dagtilbudsområdet Der skal gøres opmærksom på, at Bestyrelsens høringssvar kun dækker de forslag, som indgår under Børne og Undervisningsudvalget område. Hvis der er forslag, som har betydning for daginstitutionsområdet, men som ikke fremgår som forslag under Børne og undervisningsudvalget område, så har bestyrelsen ikke umiddelbart læst og kommenteret dette. I det efterfølgende gennemgås det bestyrelsens kommentarer til de relevante analyser. Generelle kommentarer og bemærkninger Generelt er det en meget ærgerlig situation, som Hvidovre kommune pludseligt er kommet i budgetmæssigt. Hovedforklaringen fremgår af økonomichefens høringsskrivelse: Der er flere årsager til ubalancens opståen, men som noget af det vigtigste kan det nævnes, at der generelt forventes forbedret økonomi i Danmark, ligesom målingen af hvordan det går i Hvidovre sammenholdt med andre kommuner viser, at det går bedre i Hvidovre. Det har undret bestyrelsen at en situation, hvor det går bedre i Danmark og i Hvidovre Kommune, fører til en aktuelt finansieringsmæssig ubalance på 35 mio.kr. (60 mio.kr. i udgangspunktet, jf. Hvidovre Avis). Det virker komplet ulogisk, at fremgangen i Hvidovre Kommune skulle være så stor, at det netto medfører et så stort finansieringstab for kommunen. Man skulle umiddelbart tro, at fremgangen i Hvidovre Kommune fx i form af større skattegrundlag, færre arbejdsløse o.l. skulle udjævne tabet fra tilskud og udligningsordningen. Derfor har bestyrelsen en fremadrettet anbefaling om, at baggrunden for udfordringen bekrives bedre og mere uddybende således, at institutionernes almene indsigt og forståelse af situationen styrkes. Dette kunne ske ved fx at vedlægge et uddybende notat omkring dette i høringsmaterialet. I det efterfølgende beskrives bestyrelsens kommentarer til de afdækkende analyser. 1

2 Økonomien på dagtilbudsområdet Niveaubesparelser 7a, 7b og 7c Under dette punkt beskrives det, at Hvidovre Kommune placerer sig som den 13 dyreste kommune i 2013 på dagtilbudsområdet. Det bemærkes også i analysen, at de dyre kommuner, bortset fra enkelte ø kommuner, alle ligger i Hovedstadsområdet. Og at den høje pris skyldes delvis det stedtillæg, som gør at medarbejdere i Hovedstadsområdet får en højere løn. Det betyder således, at det ikke er overraskende, at Hvidovre kommune har relativt høje udgifter på dagtilbudsområdet, da der simpelthen er nogle upåvirkelige faktorer, som påvirker udgiftsniveauet i forhold til kommuner udenfor Hovedstadsområdet. Derfor er det også godt, at de afdækkende analyser tager udgangspunkt i kommuner fra hovedstadsområdet. Set i lyset af ovenstående bør en korrekt fortolkning af Hvidovre kommunes placering omkring udgifter på daginstitutionsområdet vel være, at kommunen ligger som nummer 13 ud af de 29 kommuner, som ligger i hovedstadsområdet. Dette betyder efter bestyrelsens opfattelse, at kommunen ligger i midterfeltet blandt sammenlignelige kommuner i Region Hovedstaden. Det er en placering, som bestyrelsen ønsker at fastholde og absolut ikke finder ekstravagant. Bestyrelsen er dog lidt ærgerlig over den beregningsmæssige tilgang i forhold til opgørelsen af mulige besparelser på daginstitutionsområdet. Den beregningsmæssige tilgang til de mulige besparelser tager nemlig alene udgangspunkt i kommuner, der ligger under Hvidovre Kommune i forbrug på daginstitutionsområdet. Det betyder jo i sagens natur, at beregningen af størrelsen af besparelsen alene afhænger af, hvilken kommune der vælges fra den mindste i København til den største besparelse i Rødovre. Derfor synes bestyrelsen, at der i sammenligningen burde indgår kommuner, der både har højere og lavere udgifter på området, således at det er gennemsnittet, der benyttes i vurderingen af besparelsen på et område. Det er fx den beregningsmæssige tilgang, som forvaltningen har anvendt på det administrative område, hvor en potentiel besparelse holdes op imod et gennemsnit af kommuner, som ligger udgiftsmæssigt over og under Hvidovre kommune det administrative område. Det gør at den vurderede besparelse bliver baseret på et gennemsnit end bare på kommuner, der ligger udgiftsmæssigt under Hvidovre. Det er efter Bestyrelsens opfattelse en mere balanceret tilgang til en vurdering af eventuelle potentialer på det administrative område. Hvis man omvendt benyttede den beregningsmæssige tilgang som aktuelt er benyttet på daginstitutionsområdet, ville man få følgende besparelser: Besparelse med i udgangspunkt i Gladsaxe baseret på tabel 4 og befolkningen i Hvidovre: ( )* = kr. Besparelse med udgangspunkt i gennemsnittet i Region Hovedstaden baseret på tabel 4 og befolkningen i Hvidovre: ( )* = kr. 2

3 Begge besparelser er noget større end den besparelse, der kommer frem ved anvendelse af gennemsnittet på 7,9 mio.kr., jf. side 13 i de afdækkende analyser. Så på denne baggrund vil bestyrelsen anbefale, at beregningsmetoderne og tilgangen bliver mere nuanceret fremadrettet, således det ikke bare gælder om at finde en kommune der har et lavere forbrug på et område og reducere med forskellen Bevar den gode service på området Ud over ovenstående talmæssige fortolkning af kommunens udgiftsniveau, så er der jo heller ikke nogen tvivl om, at Hvidovre kommune gennem sin vision, bevidste politiske beslutninger om serviceniveau igennem mange år har prioriteret og arbejdet for at skabe de bedst mulige rammer for børn og børnefamilier. Beslutninger og prioriteringer som bestyrelsen generelt har bakket op omkring. Og som naturligvis også betyder, at kommunen anvender relativt mange penge på dagtilbudsområdet. Hvis kommunen skulle vælge at implementere en de beskrevne niveaubesparelser (Rødovre, Frederiksberg og København), vil det efter bestyrelsens opfattelse have massive konsekvenser for børnenes læring/udvikling, trivsel og aktiviteter, samt for personalets faglighed og fortsatte faglige udvikling. På denne baggrund skal bestyrelsens anbefale ingen af de foreslåede niveaubesparelser gennemføres. Selvejende dagtilbud kommunal administration Dette forslag er tidligere kommenteret af bestyrelsen i forbindelse med budget Derfor gengives bestyrelsens tidligere kommentarer til forslaget i det efterfølgende. I forhold til beskrivelsen omkring kommunal administration i stedet for egen administration på det selvejende område, er der en kort beskrivelse af, at ved at gøre de selvejende administrative opgaver kommunale, så er der sparet en mio.kr. uden problemer. Dette sker uden, at der angives nærmere antagelser eller uddybende forklaringer. Der mangler således en langt dybere beskrivelse af, hvorledes denne beregning fremkommer på det kommunale område, herunder hvilke servicemuligheder, der bliver stillet til rådighed for de selvejende institutioner, hvilke administrationsområder der er indregnet, antal personer der varetager opgaven mm, før det er muligt at kommenterer dette forslag på en meningsfyldt måde. Der findes ikke os bekendt nogen præcis og valid opgørelse over, hvor stort et beløb der anvendes til administration pr. normeret plads i de kommunale institutioner. Årsagen er dels, at kommunens økonomiske strukturer er meget komplekse, og dels, at opgaverne ofte er sammensatte i forhold til andre opgaver i kommunen. Den meget omfattende kritik i Rambøll analysen (Rambøll 2009) af administrationsudgifter i Københavns Kommune vidner om dette forhold. Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) har beregnet den kommunale udgift for at administrerer en selvejende daginstitution ligger på omkring 10 %, men DLO har også medtaget kommunens udgifter til fx andet service og tilsyn med institutionen. I Rambølls undersøgelse af selvejende daginstitutioners vilkår og rammebetingelser til Socialministeriet fra april 2011 fremgår det, at 62 % af dagtilbudscheferne ikke ved, hvordan deres kommune udregner og fastlægger niveauet for administrationstilskuddet. Det er ikke 3

4 noget nyt, at kommuner har svært ved at opgøre deres konkrete udgifter til administrationen. Det fremgår bl.a. af et notet fra Styrelsen for Social Service (2004) i forarbejdet til den lovændring, der fastsatte administrationsprocenten til 2,1. Derfor er Hvidovre Kommunes økonomiske udsagn om, at der er penge at spare for kommunen, hvis kommunen overtager administrationen for de selvejende institutioner ligesom at sælge elastik i metermål. Vi kan kun opfatte udmeldingen som et noget politisk funderet postulat fra forvaltningens side, som ikke kan efterprøves, men det er yderst tvivlsomt, om kommunen har mulighed for at effektivisere yderligere. Der mangler en konkret og transparent redegørelse herfor. Derudover har kommunemodellen nogle negative konsekvenser, som skal perspektiveres her. Selvejende daginstitutioner er selvstændige juridiske enheder med et udvidet selvstyre og brugerdemokrati netop fordi, at det er bestyrelse og ledelse, der i den enkelte institution, bestemmer over politikker, værdigrundlag og pædagogik i institutionen. Økonomisk ansvar, driftsansvar og arbejdsgiverkompetencen bliver udført i et tæt samarbejde med personalet og forældre, og derved tages der hensyn til de lokale og vedkommende forhold igennem det nærhedsprincip, som netop kendetegner de selvejende daginstitutioner. Hvis kommunen både skal være aftalepartner i driftsoverenskomsten med de selvejende daginstitutioner, tilsynsmyndighed og overtage den økonomiske og juridiske administration af institutionerne, så er der i realiteten ikke længere tale om en selvejende daginstitution, men en daginstitution, der er på vej til at blive kommunal. De selvejende daginstitutioners motivation til at beholde deres administration er hovedsageligt et ønske om at bevarer deres selvstændighed og frihed, hensigtsmæssighed samt bedre opgaveløsning. Selvejende daginstitutioner oplever generelt, at administrationen bliver mere vedkommende og servicerende med udgangspunkt i deres behov, hvor kvalitet og tilhørsforhold spiller en væsentlig rolle, når administrationen tilkøbes uden for kommunen af eget valgt administrationsudbyder, hvilket fremgår af Rambølls undersøgelse for Socialministeriet fra Ovenstående underbygges yderligere ved, at Scharling Researchs undersøgelse for Københavns kommune fra 2008, hvor ledernes psykiske arbejdsmiljø blev grundigt undersøgt, og hvor de selvejende leders arbejdsmiljø var betydeligt bedre end de kommunale leders, og hvor der blev henvist til den administrative og ledelsesmæssige support, som lederne i de selvejende daginstitutioner fik fra deres administrationsselskaber. Dette medførte bl.a. at lederne var mindre stressede, mere tilfredse og at de brugte optil 7 timer mindre end de kommunale ledere på administrative opgaver, samt at de havde en større andel af deres arbejde i direkte relation med børnene. Dette forhold afspejlede også forældrenes større tilfredshed med de selvejende institutioner, end forældretilfredsheden i de kommunale. (Se vedlagte bilag om undersøgelsen.) De selvejende daginstitutioner bidrager til en mangfoldig institutionskultur i Hvidovre Kommune, fordi de har et større selvstændigt råderum, en større trivsel og et nærdemokrati med reel indflydelse, som de kommunale institutioner ikke har på samme måde. Forældre i Hvidovre kommune har en større mulighed for at få deres børn i en daginstitution, som passer til deres 4

5 ønske, behov og værdier, fordi der er selvejende institutioner i kommunen. Dette ser vi, som en kvalitet i kommunen, som vi ved, at politikerne i kommunen bakker op om, som et positivt aktiv for kommunen. Desværre oplever vi ikke, at den positive tilgang til de selvejende afspejles på samme måde i det kommunale forvaltningssystem, hvilket vi ser forslaget om kommunale overtagelse af de selvejende institutioners administration, som en bekræftelse af. På denne baggrund kan bestyrelsen derfor ikke anbefale dette forslag Tilskud til mad En øget betaling til madordning, vil ramme direkte ned i pengepungen hos børnefamilierne, særligt dem med flere børn. Yderligere vil det have relativt større negativ effekt hos de økonomisk svagest stillede familier. I Børnehuset Willer har bestyrelsen lagt mange kræfter i at få indført madordning for alle institutionens børn, noget som Hvidovre Kommune jo meget gerne ser alle institutioner har. I den forbindelse har vi afviklet et valg i forældregruppen, hvor grundlaget for valghandlingen var de nuværende satser. Imidlertid er der siden valget for snart 2 år siden ikke blevet fundet midler til at gøre Willers køkken klar til madordning, hvilket vi forventer der gøres i fremtiden, når nu Hvidovre Kommune i den grad er fortaler for madordning. Vores frygt er, at madordningen sættes i gang, men til takster som forældregruppen ikke har foretaget deres valg ud fra, eller at det bliver svært at overtale forældre til at stemme ja til ordningen, hvis en ny valghandling skal foretages. På vegne af ledelse og bestyrelse i Børnehuset Willer. Morten Bo Eilersen Larsen Formand Børnehuset Willer Svendebjergvej Hvidovre 5