Evaluering af pilotprojektet. "Gæstepasning i Bøgebjerg Børnehus, Vester Åby"

Transkript

1 Evaluering af pilotprojektet "Gæstepasning i Bøgebjerg Børnehus, Vester Åby" Udarbejdet af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn April 2014 Mikkel Bech Liengaard og Helga Skovmand Eriksen

2 Indhold 1. Indledning Metode Projektets organisering og indsatser Konklusion Evalueringspunkter Den generelle tilfredshed med gæstepasningsprojektet Børnenes trivsel Tværfagligt og flerfagligt samarbejde Kommunikation Økonomi Perspektivering... 10

3 1. Indledning Med afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes Strategi for Omstilling, Effektivisering og Innovation, samt Udviklingsstrategien og Bosætningsstrategien, var der i 2011 en proces vedr. kommunens fremadrettede dagtilbudsstruktur. På baggrund af denne involverende proces vedtog Kommunalbestyrelsen den 13. december 2011 flere delprojekter for ny dagtilbudsstruktur. Et delprojekt var forslaget om at iværksætte et pilotprojekt for gæstepasning af dagplejebørn i Bøgebjerg Børnehus, der er en del af landsbyordningen Bøgebjergskolen i V. Åby. Gæstepasning i daginstitution er et nyt og innovativt tiltag i Faaborg-Midtfyn Kommune, der dels kan styrke samarbejdet mellem dagpleje og institution, og dermed medvirke til at sikre den råde tråd i børnenes opvækst i lokalområdet, og dels imødekommer projektet et ønske fra borgere om at undersøge alternative gæstepasningsmuligheder for dagplejen, idet gæstepasning af dagplejebørn, ved dagplejernes fravær fra arbejdet, generelt betragtes som dagplejens "akilleshæl". I områder hvor der ikke er så mange dagplejere ansat, kan det være en udfordring at få gæstepasningen til at gå op og tilbyde borgerne en stabil gæstepasning i trygge og kendte rammer i lokalområdet. Grundet faldende børnetal blev dagplejen i V. Åby-området i 2012 reduceret fra 7 til 4 dagplejere. I 2013 blev der yderligere reduceret fra 4 til 3 dagplejere. Målet med pilotprojektet har været at afprøve en ny og anderledes organiseret gæstepasning inden for den eksisterende økonomiske ramme. Det har været et selvstændigt mål, at projektet blev gennemført i tæt samarbejde mellem landsbyordning og dagplejen, og at man løbende forholdt sig til de opmærksomhedspunkter, som projektets interessenter rejste. Formålet med evalueringen er, jf. den politisk godkendte projektbeskrivelse: At undersøge om projektets indsatser er etableret, som beskrevet i projektbeskrivelsen, og på den baggrund undersøge eventuelle behov for justeringer af ordningen fremadrettet. At uddrage erfaringer fra projektet til brug for en vurdering af om ordningen skal udbredes til flere/andre områder i kommunen. 2. Metode I forbindelse med den politiske godkendelse af pilotprojektet blev det besluttet, at projektet skulle evalueres ultimo Evalueringen skal både undersøge eventuelle behov for justeringer af projektet samt indhente erfaringer ift. en vurdering om udbredelse af ordningen til andre områder i kommunen. Evalueringen af pilotprojektet er baseret på fokusgruppeinterview med interessenter for pilotprojektet. 1

4 Metoden blev valgt i samråd med afdelingsleder i børnehuset og dagplejeledelsen, da den har den fordel, at den giver mulighed for en nuanceret forståelse for status og udviklingspotentiale i projektet. Interviewene er gennemført i december 2013: Gruppeinterview med forældrerepræsentanter og bestyrelse Gruppeinterview med personale og ledelse, fra både dagpleje og landsbyordning Interview med tværfaglig samarbejdspartner Interview med fælles tillidsmand (FTR) for dagplejen Interview med økonomimedarbejder I interviewene er der blevet spurgt til en række relevante opmærksomhedspunkter, jf. projektbeskrivelsen. På baggrund af interviewene udledes rapportens konklusioner. Pilotprojektet har på tidspunktet for evalueringen fungeret 1 år og 5 mdr. 3. Projektets organisering og indsatser Forslaget om gæstepasning indebar etablering af 5 gæstepladser i Landsbyordningen Bøgebjergskolen, Bøgebjerg Børnehus, V. Åby. I denne forbindelse blev Bøgebjergskolen ændret til en landsbyordning efter Folkeskoleloven 24a. Projektet er organiseret i henhold til Faaborg-Midtfyn Kommunes projektmodel. Projektejer Projektleder Styregruppe Projektgruppe Skoleleder Jørn Christensen, Bøgebjergskolen Afdelingsleder Gunild Hansen, Bøgebjerg Børnehus Afdelingsleder Gunild Hansen Dagplejeleder Tina Teglgaard Konsulent Helga Skovmand Eriksen, Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Afdelingsleder Gunild Hansen Pæd. supervisor Inge Steensgaard 2 personalerepræsentanter fra dagplejen i V. Åby 1 forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen 1 forældrerepræsentant fra dagplejebestyrelsen 1 personalerepræsentant fra børnehuset Konsulent Helga Skovmand Eriksen Projektets politisk godkendte målsætning var, " at afprøve en ny og anderledes organiseret gæstepasning inden for de eksisterende økonomiske rammer. Erfaringerne herfra kan eventuelt danne afsæt for permanente løsninger i flere/andre dele af kommunen". 2

5 "For at sikre det nødvendige ejerskab blandt forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere er det et selvstændigt mål, at projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem landsbyordningen og dagplejen og med en høj grad af involvering. Projektets planlægning, aktiviteter og evaluering skal således forholde sig til de opmærksomhedspunkter, som projektets mange forskellige interessenter rejser eller er bekymrede for". Projektets indsatser som fastsat i projektbeskrivelsen er: Etablering af projektorganisation og udarbejdelse af projektbeskrivelse med tæt involvering af forældre, medarbejdere, dagplejeledelse og landsbyordningsledelse. Udarbejdelse af tildelingsmodel til afregning for gæstepasning, der sikrer, at gæstepasningen er budgetneutral. Afklaring af alle praktiske forhold og beskrivelse af dette i velkomstpjece, der udleveres til forældrene ved start. Gennemførelse af bygningsmæssige justeringer af det lokale, der tildeles til gæstepasningen, således at den kan godkendes til brug for 0-2-årige børn og fremstår som en tryg og hjemlig ramme om dagplejebørnenes ophold i institutionen. Sikre vidensdeling og kompetenceudvikling mellem personale fra dagplejen og landsbyordningen. Løbende orientering om projektet via månedlige nyhedsbreve til forældre og via drøftelser på personalemøder og bestyrelsesmøder. 4. Konklusion Evalueringens helt overordnede konklusion er, at der er stor borgertilfredshed med projektet "gæstepasning i daginstitution". Forældre oplever det som et virkelig godt serviceniveau, at man kan aflevere børnene til en kendt og fast voksen i trygge og stabile rammer, både ved akut frafald og ved længerevarende fravær. Den ansatte gæstepasser samt institution og ledelse er ligeledes meget tilfredse med tilbuddet. Dagplejerne er mindre tilfredse, men er enige i konklusionen om, at det med det nuværende børnetal i lokalområdet er det eneste realistiske gæstepasningstilbud til borgerne. Den utryghed, der var omkring projektet i begyndelsen, hang meget sammen med den manglende information om indholdet og rammerne for gæstepasningstilbuddet. En tydeligere kommunikation tidligere i projektet fra såvel børnehuset som dagplejerne ville have formindsket denne utryghed hos forældrene. 3

6 Der er enighed om, at gæstepasningen sikrer en høj trivsel hos alle børn, og at der er et tilfredsstillende fagligt tilbud. Der er dog usikkerhed omkring, hvordan der skal arbejdes med indsatsplaner, læringsmål, jf. pædagogiske læreplaner mv., i gæstepasningen, og der er fremadrettet behov for en afklaring af dette fra ledelserne. Der er enighed om, at gæstepasningen bevirker, at børnenes overgang fra dagpleje til børnehave forløber meget gnidningsfrit. Både børn og forældre er kendt med rammer, personale mv., når børnene skal begynde i børnehave. Projektet understøtter dermed "den røde tråd" i barnets liv. Projektets succes har blandt andet været afhængig af, at der ansat en gæstepasser, der er både stabil og meget fleksibel, grundet de særlige arbejdsbetingelser, der er i gæstepasningen. Dette vilkår er især med til at gøre det til et tiltrækkende og trygt tilbud for forældrene, og det vægtes højt af interessenterne, at eventuelt nye projekter har fokus på dette. Det pointeres desuden, at tilstrækkelige og gode fysiske rammer er en forudsætning for, at gæstepasningen kan være en succes. Det økonomiske grundlag for gæstepasningen og det kalkulerede antal gæstepasninger pr. dag vurderes at være holdbart. Projektet er forudsat at være udgiftsneutralt for kommunen. Det anbefales af alle interessenter, undtagen dagplejerne, at udbrede tilbuddet om gæstepasning i daginstitution til andre steder i kommunen. Især i områder med lavt børnetal vurderes det at være relevant. Gæstepasning i daginstitution kan være en mulighed for at sikre gæstepasning i lokalområder med få dagplejere. 5. Evalueringspunkter 5.1. Den generelle tilfredshed med gæstepasningsprojektet På baggrund af interviewene kan der helt entydigt konkluderes, at der stor tilfredshed med projektet gæstepasning. Forældrene giver udtryk for stor tilfredshed med at kunne aflevere deres børn på et fast sted i kendte og trygge rammer, når deres dagplejer er fraværende. Personale og ledelsesrepræsentanter underbygger dette med information om positive tilkendegivelser fra forældre. Både repræsentanter for dagplejen og børnehaven er enige om, at projektet er en succes. Dagplejen pointerer, at projektet specielt har været velegnet for deres lokalområde, da det meget begrænsede antal dagplejere bevirker, at den traditionelle pasning i dagplejen ikke er realistisk at kunne tilbyde i lokalområdet. Dette skyldes fald i børnetallet i området. 4

7 Dagplejerne udtrykker, at de foretrækker den traditionelle gæstepasning i dagplejen, når det kan lade sig gøre. For dagplejerne er gæstepasning i daginstitution mindre økonomisk attraktivt, end hvis de selv står for gæstepasningen, og de tilkendegiver ligeledes, at de oplever børnegruppen som mere isoleret, når der ikke kommer nye børn "på besøg" i dagplejehjemmet via gæstepasningen. Dette kan undre, set i lyset af at børnene er i heldagslegestue hver 14. dag. " Vi mister kontakten til de andre dagplejeres børn. Vi mister kontakten til forældre. Det synes jeg er ærgerligt " Alle parter er enige om, at gæstepasning i børnehaven bevirker, at børnenes overgang fra dagpleje til børnehave forløber mere gnidningsfrit end hidtil, ligesom forældrene er væsentlig mere trygge ved institutionen, når børnene skal begynde i børnehave. Det kan være en stor omvæltning for et barn at skifte fra dagpleje til institution, fordi der er så stor forskel på rammerne om de to pasningsformer, men eftersom børnene gennem deres tid i dagplejen lærer institutionen at kende, er denne omvæltning ikke så brat. " Da min datter skulle starte i børnehave, løb hun jo bare direkte ind, fordi hun kendte stedet og pædagogerne. På den måde er overgangen genial " I interviewene peges der på, at projektets succes afhænger af, at der ansættes en gæstepasser, der er både stabil og meget fleksibel, grundet de særlige arbejdsbetingelser, der er i gæstepasningen. Forældrerepræsentanterne udtrykker, at det har givet stor tryghed for dem og børnene, at det har været den samme gæstepasser hele dagen og hver gang. Dette kræver af gæstepasseren, at denne har meget skiftende arbejdstider og kan være meget fleksibel. Det er forældrenes bekymring, at dette ikke kan lade sig gøre alle steder, hvis man udbreder projektet til andre områder i kommunen. Hertil indvendes det fra bl.a. ledelsen, at man i større områder med et større gæstepasningsbehov sandsynligvis kan tilbyde en mere sammenhængende og stabil arbejdsuge til gæstepasseren. " Gæstepasserens stilling her er alt andet lige relativt skrøbelig her, da der ikke er ret mange mennesker hernede " 5.2. Børnenes trivsel Et betydeligt opmærksomhedspunkt i forhold til implementeringen af gæstepasningen har været en bekymring for, om dagplejebørnene kunne trives i institution for større børn, og i en væsentlig større børnegruppe end de var vant til. 5

8 Jf. interviewet med forældrerepræsentanter, er det forældrenes oplevelse, at børnene trives i gæstepasningen. Alle forældrene var skeptiske før projektet blev sat i gang (som følge af ovenstående bekymring), men denne skepsis blev afkræftet, da de oplevede projektet i praksis. Også repræsentanter fra institution, dagpleje samt gæstepasseren oplever, at børnene trives i gæstepasningen. Ingen har observeret systematisk negative reaktioner fra børnene og der er ikke betydelige udsving i børnenes rytme og rutiner ift. sove, spise mv. Dagplejerne udtrykker bekymring for, om børnene bliver overstimulerede af de mange nye indtryk i gæstepasningen, og at dette kan bevirke, at børnene bliver trætte både fysisk og mentalt. Dette er ikke en bekymring, der deles af de øvrige interviewede, heller ikke af forældrene. " Det er ikke sikkert, at en overstimulering af børnene kommer til udtryk ved manglende søvn, mens børnene er på i institutionen det kan også være at det udmønter sig i, at børnene er meget trætte, når de kommer hjem. Det er i hvert fald noget, jeg hører fra mine forældre " Det generelle billede er, at de rammer, som institutionen kan tilbyde til gæstepasning, på tilfredsstillende vis imødekommer børnenes behov. I forhold til etablering af evt. nye gæstepasninger pointeres det fra alle interessenter, at det er en nødvendighed med tilstrækkelige fysiske rammer i institutionen. Der skal være egnede lokaler, som gæstepasningen kan råde over, afgrænset legeplads, sovemuligheder mv Tværfagligt og flerfagligt samarbejde Et tæt og involverende samarbejde mellem projektets interessenter var et af målepunkterne i projektbeskrivelsen. Dette har vist sig at være en udfordring i projektet. Ifølge forældrerepræsentanterne opleves der samarbejdsproblemer mellem institution, dagpleje og gæstedagplejer, og dette fremkommer også i interviewet med ledelse og personale. Forældrene oplever det ubehageligt at være vidne til disse samarbejdsproblemer, og udtrykker ønske om at disse holdes internt i organisationen. " Den skepsis, som jeg på forhånd havde over for projektet, den havde jeg fra min dagplejer " " Hvis man må komme med et budskab til dagplejen, så skal de se ud over det økonomiske aspekt og se det lidt mere fra børnenes og forældrenes side i stedet " 6

9 Fra den tværfaglige samarbejdspartner fortælles, at der ikke har været konkrete opgaver i området, der har krævet, at vedkommende deltog fx i gæstepasningsprojektets hverdag, og dermed er der ikke grundlag for at vurdere indsatsen eller samarbejdet omkring børnene. Generelt ses der meget positivt på projektet fra tværfaglig side som et initiativ, der på bedste vis tilgodeser, at børnene kan gæstepasses lokalt ved dagplejerens fravær. Og her er forventningen, at gæstepasningen er orienteret om børn, der eventuelt er en særlig indsats omkring (fx indsatsplaner), især hvis barnet er i gæstepasning i længere tid. Der har af forskellige grunde været mange følelser involveret i projektet. I interviewene med personale og ledelse fremgår det, at det er af stor betydning, at implementeringen af gæstepasningsprojektet er faldet sammen med dels indførelsen af heldagslegestue, og dels med at dagplejen i denne periode oplevede mange fyringer pga. faldende børnetal. Der peges ligeledes på, at projektet har negativ økonomisk betydning for den enkelte dagplejer, og at dette påvirker i negativ retning. Der er i den forbindelse enighed om, at netop timingen har problematiseret samarbejdet unødvendigt, og at dette bør være et opmærksomhedspunkt for eventuel fremtidig implementering i andre områder. " Jeg tænker, ift. opstart af gæstepasning andre steder, at gæstepasningen skal være på plads, før man opstarter andre projekter, i dette tilfælde heldagslegestuen " Det pædagogiske arbejde i gæstepasningen: I interviewene peges der på, at der mangler klarhed over, hvilke pædagogiske læreplaner gæstepasseren skal arbejde ud fra. Gæstepasseren er ansat af institutionen og arbejder derfor efter institutionens pædagogiske læreplaner der ikke har læringsmål for 0-2-årige børn. Men børnene er indskrevet i dagplejen med læringsmål for 0-2-årige børn. Dagplejens pædagogiske læreplaner kendes ikke af gæstepasseren. " Jeg mener ikke vi skal tænke så meget i, om man er ansat det ene eller det andet sted. Det der betyder noget må vel være den målgruppe, som vi arbejder med altså 0-2-årige børn og derfor vil det efter min optik give mest mening, at man arbejder efter dagplejens læreplaner " Det anbefales af alle repræsentanter, at gæstepasningen skal arbejde efter dagplejens læreplaner, således det ikke blot er et pasningstilbud, men også et udviklings- og læringsmiljø, der tilbydes. I den forbindelse er det dagplejernes forslag, at ansættelse af gæstepasser fremover bør være dagplejens ansvar. Dette er en formodning om, at det på denne måde ville være mere klart, at gæstedagplejeren er en substitut for dagplejen og ikke en del af institutionen som sådan. 7

10 I interviewene problematiseres det ligeledes, hvem der er ansvarlig for tilsynet i gæstepasningen ledelsen i dagplejen eller ledelsen i institutionen? Aktuelt sker der ikke tilsyn fra dagplejens side i gæstepasningen. " Det er jo sådan, at hele tilsynsdelen falder væk, i det øjeblik børnene kommer i gæstepasning " 5.4. Kommunikation I forbindelse med høringen og den politiske beslutning om gæstepasningsprojektet var en tydelig og klar information om projektet noget, der blev vægtet højt af bl.a. forældregruppen. Det var et selvstændigt mål, at informationsniveauet mellem forældre, dagpleje og børnehus var højt. Forældrerepræsentanterne giver udtryk for, at de specielt i perioden op til projektets start var skeptiske over for projektet, og at dette sandsynligvis skyldes mangelfuld kommunikation. Forældrene gav udtryk for en utryghed omkring at sende deres barn i et tilbud i en "stor institution med meget større børn". Og at manglende information om, hvad projektet reelt indeholdt, hvordan hverdagen skulle organiseres, hvilke fysiske rammer der var for tilbuddet mv. var betydningsfuldt for dem. Det viste sig her, at ikke alle forældrene ikke var bekendte med den udarbejdede velkomstfolder. " Jeg mener ikke, at der har været en velkomstpjece " Forældrerepræsentanter gav samstemmende udtryk for, at det intro-arrangement, børnehuset afholdt i forbindelse med projektets start (juni 2012), var meget positivt, og at deres bekymring og utryghed for projektet, blev manet i jorden ved dette arrangement. Ønsket var derfor, at de havde fået denne information tidligere i processen. Det betragtes som institutionens ansvar, at kommunikationen omkring projektet kom ud til eventuelle interessenter, jf. projektorganisationen. Det er centralt for kritikken omkring kommunikation og information, at man ikke udnytter digitale medier som kommunikationsredskab: Der findes fx ingen beskrivelse af projektet på dagplejens hjemmeside, og blot en enkelt linje om gæstepasning på børnehusets hjemmeside, som ikke er let at finde. I erkendelse af at sedler til information kan gå tabt, er der bred enighed om, at det er noget, der skal laves om på. Det handler ikke kun om kommunikation i opstartsfasen, men generelt. " Som jeg forstod det, så var der ikke rigtigt nogen forældre, som kendte til projektet før det blev lanceret " 8

11 " Det er en stor mundfuld at få at vide, at ens barn skal i et sådant tilbud, og noget mere information her ville hjælpe " Derudover savner såvel forældre, institution og gæstepasser nem tilgængelighed til diverse praktiske oplysninger som f.eks. plejetidsaftaler, telefonnr. mv. Især forældrerepræsentanterne påpeger, at det bør være relativt nemt at etablere stærkere kommunikation, da gæstepasningen kun foregår ét sted frem for hos flere forskellige dagplejere. Endelig peges der på betydningen af en meget loyal kommunikation til forældre fra alle fagpersoner. Hvis de involverede fagpersoner ikke er entydige loyale over for projektet og er fortalere for dette, øger det usikkerheden hos forældrene. Det peges desuden på, at eventuel uenighed om projektet bør klares internt i organisationen og med ledelsen frem for at inddrage forældrene i denne Økonomi I forbindelse med etablering af gæstepasning i Bøgebjerg Børnehus, blev der jf. Byggelovgivningen affødt behov for etablering af ABA-anlæg og ventilation, samt etablering af skur og halvtag til krybber. Anlægsbehovet blev opgjort til kr. Bygningsændringerne har givet en generel forbedring af arbejdsmiljøet for børn og voksne samt har betydet, at institutionen har kunnet anvendes som legestuefaciliteter for dagplejerne i området. Der har været afledte driftsudgifter på kr. pr. år Lokalerne er indrettet med overskydende inventar og legetøj fra dagplejen i lokalområdet. Tildelingsmodellen til afregning af gæstepasning skal sikre, at gæstepasningen er udgiftsneutral og gennemføres inden for den samme økonomiske ramme som i dagplejeregi. Der flyttes budgetmidler fra dagplejen til børnehuset, og regulering sker kvartalsvis på baggrund af faktisk antal passede børn. Undersøgelse 2. halvår 2011: Før opstart af gæstepasningsprojektet blev der foretaget en undersøgelse af behovet for gæstepasning i området. Her var resultatet, at ca. 60 % benyttede sig af gæstepasning. På denne baggrund var forventningen, at 1,5 barn i snit skulle gæstepasses i projektet. 9

12 Opgørelse december 2013: Der er gæstepasset 487 gæstebørn i projektperioden fra 1. august 2013 til december 2013 svarende til 1,44 barn dagligt. Ledelsen oplever ikke, at børn, der tilmeldes gæstepasning, ikke møder op. Fremmødet svarer altid til tilmeldingen. I interviewene med ledelse og dagplejere fremkommer, at man oplever at gæsteplacere flere børn i dag end tidligere, da gæstepasningen er et populært tilbud. Forældrerepræsentanterne nævner fx, at man nu har det bedste af to verdener en tryg og stabil dagpleje og et ligeså trygt og stabilt gæstepasningstilbud i lokalområdet. Det skal bemærkes, at der i dag er 3 dagplejere i lokalområdet, hvor der i 2011 var 7. Beregningsgrundlaget for tildelingsmodellen har taget udgangspunkt i gæstepasning af 16 børn hos 4 dagplejere. Der er et uændret brug af gæstepasning i området, selv om børnetallet er faldet mærkbart. 6. Perspektivering Som en del af evalueringen skal der peges på muligheder for justeringer i pilotprojektet, inden det overgår til almindelig drift, samt opmærksomhedspunktet i forhold til eventuel udbredelse til flere områder i kommunen. Opmærksomhedspunkterne er udledt dels på baggrund af interviewene, dels på baggrund af fagsekretariatets vurdering. Det eksisterende projekt: Det skal præciseres, at det ledelsesmæssige ansvar for gæstepasningen er hos skoleledelsen. Dette gælder alle forhold i gæstepasningen, dog særligt: o Det pædagogiske tilbud og kvaliteten af dette for gæstebørnene o De pædagogiske læreplaner for daginstitutionen skal indeholde læringsmål, metoder, aktiviteter mv. for gæstepasningen (0-2-årige børn) o Information om gæstepasningen til nye forældre o Kommunikationen med og til forældre omkring gæstepasningen, praktiske forhold mv. o Samarbejde med dagplejen om børnenes trivsel og udvikling, især omkring børn, der eventuelt er en særlig indsats omkring Dagplejen skal dermed ikke føre tilsyn i gæstepasningen. 10

13 Det er helt centralt, at projektledelsen og medarbejderne i projektet generelt bliver bedre til at kommunikere og holde et højt informationsniveau. Det anbefales derfor, at o Der sættes fokus på muligheder for at digitalisere kommunikationen med forældrene o Der er opmærksomhed på at sikre vidensdeling omkring børnene, praktiske forhold mv. Tæt dialog og tæt samarbejde mellem dagpleje, institution og gæstepasser i såvel opstart som i drift. o Særlig ledelsesmæssig opmærksomhed på nødvendigheden af at agere professionelt, også i forhold til eventuel utilfredshed og uenighed. Dette gælder for såvel dagpleje som institution. I forhold til udbredelse af projektet til andre områder i kommunen kan det på baggrund af evalueringen konkluderes: Gæstepasning i daginstitution er meget eftertragtet for forældrene. Børnene passes i faglige, trygge og stabile rammer i lokalområdet. Gæstepasning i daginstitution kan være den eneste mulighed for at sikre borgerne, at der kan tilbydes gæstepasning i lokalområdet, i de områder hvor der er få dagplejere ansat pga. faldende børnetal. Der skal være opmærksomhed på, at udnyttelsesgraden er højere end ved gæstepasning i dagplejen. Effektiviseringsmuligheder i gæstepasningsprojekter kan undersøges via den besluttede tildelingsmodel. Der er anlægsudgifter forbundet med etablering af gæstepasningen til indretning af lokaler, puslefaciliteter mv. Der skal være ledelsesmæssig opmærksomhed på snitflader mellem de involverede og sikring af en tilfredsstillende kommunikation med alle interessenter. 11