om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten
|
|
- Magnus Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansudvalget Aktstk Bilag 5 Offentligt FINANSUDVALGETS SEKRETARIAT Tlf.: august 2006 Notat om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Sammenfatning: I notatet redegøres for indholdet af den ved akt 163 af 17. maj 2004 tiltrådte og ved akt 105 af 31. januar 2006 gennemførte reform af statens budget- og regnskabssystem og herunder for - omkostningsprincippet, formålet hermed og hvad princippet omfatter - hvordan virker omkostningsprincippet i praksis? - fordele og ulemper ved det nye budget- og regnskabssystem - de nye bevillingsregler - statsfinansielle konsekvenser. Endvidere redegøres for de hidtidige erfaringer med reformen samt i relation til Forslag til Finanslov for sammenligneligheden med tidligere års finanslove og hvorledes der stilles ændringsforslag efter det nye regelsæt. 1. Indledning Finansudvalget tiltrådte den 24. juni 2004 akt 163 af 17. maj 2004 om at indføre omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten. Med henblik på det med Finansministeriet aftalte møde den 10. august 2006 kl om dette emne redegøres nedenfor for formålet med omkostningsprincippet og hvad det omfatter hvordan det virker i praksis fordele og ulemper ved det nye princip de nye bevillingsregler de statsfinansielle konsekvenser sammenligneligheden med tidligere års finanslove hvorledes stilles der ændringsforslag efter det nye princip
2 Hovedpunkter vedrørende omkostningsbaserede budgetter og regnskaber 2.a. Hvad er omkostningsprincippet og hvad er formålet hermed? De to mest udbredte regnskabsprincipper er kasseprincippet og omkostningsprincippet Ved kasseprincippet, der er det traditionelle princip for statsfinanser og som i øjeblikket anvendes på finansloven, fokuseres udelukkende på, hvornår penge går ind eller ud af kassen. Ved Omkostningsprincippet viser regnskabet periodens faktiske forbrug uanset betalingstidspunktet. Omkostningsprincippet anvendes i private virksomheder m.fl. I et omkostningsbaseret budget- og regnskabssystem måles finansårets omkostninger. Om definition af omkostninger se nedenfor under pkt. 2.d. Det primære formål med indførelse af omkostningsprincippet er ved tilnærmelse af de statslige regler til dem, der i årsregnskabsloven gælder for private virksomheder, at understøtte økonomistyringen ved at opgøre ressourceforbruget ved varetagelsen af offentlige opgaver kombineret med en stram bevillingsstyring. 2.b. Hvad er omfattet af omkostningsprincippet? Omkostningsbevillinger gælder de dele af finansloven, som ikke er underlagt særlige samfundsmæssige hensyn, og hvor institutionerne selv kan tilpasse anvendelsen af arbejdskraft, bygninger, materiel m.v. Reformen er altså fokuseret på drifts- og anlægs bevillinger. 2.c. Hvad er ikke omfattet af omkostningsprincippet Følgende områder er undtaget fra omkostningsprincippet alle indtægter alle former for tilskud og overførselsudgifter investeringer i infrastruktur (veje, broer, jernbaner m.v.) Forsvarsministeriets område (indtil videre) investeringer i nationalejendom (slotte, haver og lignende ativiteter af særlig kulturel værdi) Reglerne for indtægtsdækket virksomhed og for statsvirksomheder er (stort set) ikke blevet ændret, idet de allerede gældende afvigelser i Budgetvejledningen, der netop har haft til formål at tilnærme driften til privatvirksomhed, videreføres. Generelt kan siges, at det kun er en mindre del af budgettet, der berøres af den foreslåede reform. Finansministeriet har beregnet at hvis omkostningsbevillinger havde været indført for finansåret 2002, ville investeringer for ca. 3 mia. kr. være omfattet. Ca. 2,1 mia.kr. (70 pct.) bestod af investeringer, der overvejende ville have levetider på under 10 år med deraf følgende ringe forskelle på årets investeringer og årets afskrivninger.
3 - 3-2.d. Hvad indgår i en omkostningsbevilling? Det eksisterende bevillingssystem baserer sig på, at bevilgede udgifter udløser en betaling, og at der er ringe tidsmæssig forskel mellem udgiftens afholdelse og selve betalingen Til forskel herfra indeholder en omkostningsbevilling en række beregnede (kalkulatoriske) poster, der ikke nødvendigvis udløser en betaling eller hvor betalinger falder på et senere tidspunkt. Ved overgangen til omkostningsbevillinger vil bl.a. investeringsudgifterne udgå, mens følgende sættes ind afskrivninger forbrug fra lager hensættelser (også til feriepenge) For så vidt angår udgifts- og indtægtsføring gennemførtes følgende: lønninger: principper stort set uændrede varekøb: Principper overvejende uændrede anskaffelser: opføres som aktiv, hvis brugstiden er over 1 år og over en vis grænse. Det årlige forbrug udgiftsføres i form af afskrivninger og forrentning Anlæg: nye ejendomme mv. aktiveres løbende. Når et projekt er færdigt omkostningsføres årlig afskrivning og forrentning. 2.e. Overgang til omkostningsprincippet Budget- og regnskabsreformen består af to elementer: 1) Et omkostningsbaseret regnskab 2) Omkostningsbaserede driftsbevillinger på finansloven Ad 1) Regnskab Institutionerne aflagde fra og med 2005 et finansielt regnskab, der indeholder omkostningsbaseret regnskab og en omregningstabel mellem det omkostningsog det udgiftsbaserede regnskab. Institutionerne udarbejder i årsrapporten en resultatopgørelse, hvor alle udgifter og indtægter indgår, inkl. bevillingen, som opføres på linie med andre indtægter. Resultatet uanset om der er overskud eller underskud, overføres til næste år At regnskabet omlægges før finansloven indebærer, at der i perioden skal aflægges regnskab efter 2 principper De gamle principper i finanslov og statsregnskab De nye principper i institutionens årsrapport. Ad 2) Driftsbevillinger Fra og med finansåret 2007 indføres omkostningsbaserede driftsbevillinger for alle institutioner. Ved overgangen til omkostningsbevillinger tildeles institutionen en startkapital, den kan låne på. Overtrækket skal hentes hjem inden for 4 år. Videreførselsbeløb ( opsparing ) primo 2006 opdeles i følgende poster: Reserveret bevilling Bortfald
4 - 4 - Overført overskud Den del af videreførselsbeløbet, der relaterer sig til opgaver reserveret til et nærmere bestemt formål og som er præcist angivet i politiske aftaler, anmærkninger, aktstykker el.lign., kategoriseres som reserveret bevilling. Anvendelse af reserveret bevilling til andre formål end det oprindelige, kræver fornyet bevillingsmæssig hjemmel. Derudover kan der være en del af videreførslerne der bortfalder. Det gælder fx institutioner, der har hensættelser. Dette skyldes, at institutionen bliver kompenseret for hensættelsen i forbindelse med overgangen til omkostningsbevillinger. Desuden bortfalder investeringer til finansiering af anskaffelser fra 2007, idet institutionen fremover lånefinansierer investeringerne og tildeles bevilling til afskrivninger og renteomkostninger. Den resterende del af videreførselsbeløbet bliver klassificeret som overført overskud og tilgår egenkapitalen. Det overførte overskud kan frit anvendes af institutionen inden for dens formål. 2.f. Omkostningsprincippet i praksis Budget- og bevillingssystemet indrettes således: Hver måned tildeles institutionen 1/12 af driftsbevillingen. Institutionen får følgende typer konti: en kassekredit til løbende betalinger en konto til langfristet gæld en konto til hensættelser m.v. evt. en bygge- og IT-kredit Investeringer finansieres ved (internt) lån fra staten. Der kan ikke foretages privat lånefinansiering. Statens samlede gældsætning påvirkes således ikke. Hver institution får en langfristet gæld der svarer til værdien af deres aktiver. På finansloven fastsættes for hver institution en låneramme. Afskrivninger og nedskrivninger er udgifter, der trækkes fra resultatet. Salg af ejendomme kan frit foretages (hvis det ikke skal forelægges for Finansudvalget) og indtægterne kan bruges til at afdrage på gæld. Institutionen må dog ikke selv stå for salget. Der er ikke faste terminer for afdrag på gælden. I stedet gælder et krav om, at værdien af aktiverne altid skal være større end den langfristede gæld. 3. Fordele og ulemper ved et omkostningsbaseret budget- og regnskabssystem Reformen af budget- og regnskabssystemet har, jf. Finansministeriet, en række fordele og ulemper. Som fordele kan for regnskabet nævnes: synliggørelse af omkostningerne ved den offentlige produktion bedre mulighed for at sammenligne med den private sektor og derfor forbedret grundlag for konkurrence vedrørende udbud af offentlige ydelser synliggørelse af den langsigtede økonomiske holdbarhed gennem synlighed i udviklingen af langsigtede værdier og forpligtelser mere relevant information for beslutningstagerne. Større sammenlignelighed mellem bevillingerne.
5 - 5 - Vedrørende budgettet er de primære fordele: økonomiske incitamenter til mere omkostningsbevidst adfærd i institutionerne. F.eks. vil der være større incitament til at gennemføre investeringer, der sparer arbejdskraft eller vedligehold bedre grundlag for at styre på resultater. Ansvarliggørelse for opnåelse af resultater styrkelse af en virksomhedskultur i institutionerne større og mere entydig ansvarsplacering hos institutionslederne Det bemærkes dog, at en del af de fordele, der nævnes her, allerede delvis er realiseret gennem indførelse af huslejereformen vedrørende statslige ejendomme og taxameterstyringen af bl.a. uddannelsesinstitutioner. Begge reformer har netop haft til hensigt at styrke omkostningsbevidstheden i den statslige sektor. Som ulemper ved regnskabet kan anføres: en øget bureakratisering af regelsættet større krav til den interne regnskabsopfølgning øget ressourceforbrug i økonomifunktionen Vedrørende budgettet er det ulemper, at der er en mindre objektivitet i bevillingsgrundlaget. Hermed menes, at det nugældende system baseret på betalingsstrømme er nemmere at forstå og ikke forudsætter dybtgående kendskab til regnskabsprincipper. Et omkostningsbaseret system indeholder en række beregnede elementer, hvor omkostningerne er udtryk for vurdering og tolkning f.eks. i forbindelse med afskrivninger. Systemet er derfor mindre gennemskueligt. Risiko for opdrift i udgifterne i forbindelse med investeringsbeslutninger. Udgifter fordeles over hele aktivets levetid og ikke som nu på anskaffelsestidspunktet. Den umiddelbare udgift ved anskaffelsen synes derfor mindre end ved det nuværende system. 4. Bevillingsregler Da en bevilling udmåles efter omkostninger og ikke efter udgifter vil den i højere grad end i dag udtrykke prisen på at løse statslige opgaver. En omkostningsbaseret bevilling vil derfor alt andet lige bedre danne udgangspunkt for sammenligninger med alternative (private) leverandører og mellem statsinsitutioner. For at sikre incitamenter til effektiviseringer foreslås institutioner mere konsekvent styret efter totaløkonomiske principper, dvs. at alle omkostninger og alle besparelser (fx på arbejdskraft) indregnes, ikke kun udgifterne. Med henblik herpå foreslås øget brug af rammebevillingssystemet, dvs. at der i mindre grad skal forelægges enkeltdispositioner, hvis blot en samlet ramme overholdes. Institutionerne kan som udgangspunkt beholde indhøstede besparelser. Det skal dog stadig være muligt at pålægge generelle besparelser. I forhold til Finansudvalget gennemføres i konsekvens heraf en række ændringer i bevillingssystemet: Ændringer i de nye lånerammer vedrørende investeringer forelægges altid for Finansudvalget.
6 - 6 - investeringer, der i dag finansieres af driftsbevillinger har hidtil ikke skullet forelægges. Som noget nyt skal de kun forelægges, hvis de overstiger 50 mio. kr. eller har en længere levetid end 10 år (min. 25 mio. kr.) Bygge- og anlægsprojekter skal forelægges, hvis de overstiger 50 mio. kr. eller har en længere levetid end 10 år (min. 25 mio. kr.). Har hidtil skullet forelægges, hvis den samlede udgift udgør mindst 10 mio. kr. Regler for forelæggelse af ændringer i byggeprojekter er uændrede. IT-projekter skal forelægges, hvis de overstiger 50 mio. kr. eller har en længere levetid end 10 år (min. 25 mio. kr.). Har hidtil skullet forelægges, hvis den samlede udgift udgøre mindst 50 mio. kr. Regler for forelæggelse af ændringer er uændrede. Ejendomskøb og -salg forelægges, hvis salgssummen er mindst 50 mio. kr. Grænsen har hidtil været 5 mio. kr. Huslejekontrakter m.v. forelægges hvis de overstiger 50 mio. kr. eller er gældende længere end 10 år (min. 25 mio. kr.) Har hidtil skullet forelægges, hvis der er uopsigelighed på mindst 10 år eller andre særlige vilkår. Forelæggelserne skal som noget nyt indeholde informationer om bagvedliggende flerårsbudgettering, likviditetsvirkning, rentabilitetsovervejelser samt risici. 5. Sammenligneligheden med tidligere års finanslove a) Statsfinansielle konsekvenser Et væsentligt formål med statens budget og regnskab er, at de understøtter tilrettelæggelsen af en effektiv finanspolitik. En betydelig fordel ved det nuværende udgiftsbaserede system er, at der er god overensstemmelse mellem grundlaget for bevillingerne og virkningerne på kort sigt på samfundsøkonomien. Et omkostningsbaseret regnskab vil ikke ændre på sammenhængen mellem bevillinger og likviditet, men det faktum, at der opereres med periodiserede (tidsforskudte) og kalkulatoriske (beregnede) omkostninger gør, at bevillingerne i sig selv ikke siger noget om, hvor mange penge der vil blive brugt på en given institution i et givet år. I forhold til en vurdering af de offentlige finanser på længere sigt vil en systematisk registrering af statens værdier og forpligtelser kunne synliggøre den langsigtede holdbarhed i den offentlige økonomi. For så vidt angår påvirkningen af økonomiske nøgletal på finansloven som fx saldoen på Drifts- Anlægs- og Udlånsbudgettet (DAU) anfører Finansministeriet vil selve overgangen til omkostningsregnskaber ikke påvirke DAU, da der vil blive korrigeret for ændringerne én gang for alle. Hvad angår omkostningsbevillinger anføres af Finansministeriet, at der vil være flere virkninger, der isoleret set forbedrer/forringer DAU: Forbedringerne vil ske ved, at anlæg værdisættes ( aktiveres ) visse driftsmæssige investeringer og udviklingsarbejder aktiveres investeringer udgår af budgettet og afskrives først når de tages i brug
7 - 7 - Forringelserne vil ske ved der indføres afskrivninger på ejendomme, anlæg og udviklingsarbejder der indføres afskrivninger på investeringer og anskaffelser tab på udviklingsarbejder, der ikke færdiggøres tab på nedskrivning af aktiver Den kortsigtede størrelse af forbedringer hhv. forringelser kan i øjeblikket ikke anslås. På længere sigt vil effekten være ringe. b) Konsekvenser for Finansudvalget/Folketingets behandling af Forslag til Finanslov for 2007 Forslag til finanslov for 2007 vil således ikke være umiddelbart sammenligneligt med tidligere års finanslove, da driftsbevillingerne være opgjort på baggrund af omkostningsprincipper. Hvorledes sikres Finansudvalgets/Folketingets mulighed for at se, hvilke ændringer der skyldes ændrede prioriteringer og hvilke der kan henføres til reformen? Den almindelige procedure ved præsentationen af finanslovforslaget i august er, at der fordelt på hovedkonti sendes en oversigt til Finansudvalget over budgetændringer over 5 pct. dog mindst 5 mio.kr. fra finanslov 2006 til finanslovforslag Oversigten oversendes også til Finansudvalget i år. Som sædvanligt vil det fremgå af oversigten, hvad budgetændringer væsentligst skyldes, herunder overgangen til omkostningsprincipper. De nye bevillingsprincipper medfører, at en statsinstitutions driftsbevilling i 2007 ikke umiddelbart kan sammenlignes med institutionens bevilling i I forbindelse med præsentationen af finanslovforslaget for 2007 bliver der derfor sendt en særlig oversigt til Finansudvalget. Oversigten viser for hver enkel hovedkonto, som er omfattet af omkostningsreformen, hvorvidt budgetændringen skyldes indførelse af omkostningsprincipper eller andre forhold (fx omprioriteringer). Dermed sikres muligheden for at sammenligne mellem finanslov 2006 og finanslovforslag Af tekniske årsager kan den særlige oversigt ikke indarbejdes på finanslovforslaget. Oversigten vil vise tre tal for hver hovedkonto, der omlægges: a) Den udgiftsbaserede bevilling på finansloven for 2006 b) En omregning af den udgiftsbaserede bevilling for 2006 til omkostningsprincipper. Da omkostningsreformen først implementeres på finansloven for 2007 er den skønnede omkostningsbevilling for 2006 i sagens natur blot en teknisk omregning af den faktiske bevilling. c) Forslag til en omkostningsbaseret bevilling for 2007 Forskellen mellem den udgiftsbaserede bevilling på finansloven for 2006 og det omkostningsbaserede skøn for 2006 skyldes de nye bevillingsprincipper. De bevillingsmæssige konsekvenser af omkostningsreformen kan dermed aflæses som forskellen mellem disse to tal. De økonomiske dispositionsmuligheder vil derimod være uændrede. Der vil ikke være sammenlignelighed på underkontoniveau, da omlægningen til omkostningsbevillinger teknisk foretages på hovedkonto- (f.eks. institutions-) niveau. For størstedelen af finansloven vil der dog være sammenlignelighed, da bevillinger af typerne lovbunden
8 - 8 - reservation anden bevilling samt størstedelen af anlægsbevillingerne ikke er omfattet af omlægningen til omkostningsprincipper. Forskellen mellem det omkostningsbaserede skøn for 2006 og forslaget til en omkostningsbaseret bevilling for 2007 skyldes derimod regulering for pris- og lønudviklingen, regeringens prioriteringer, opgaveflytninger mellem statsinstitutioner mv. Ændringerne er dermed af samme type, som når der i det nuværende udgiftsbaserede system præsenteres et nyt finanslovforslag. Herudover vil der blive udarbejdet en særlig oversigt over udviklingen i lønomkostninger med henblik på at sikre sammenlignelighed fra 2006 til Lønomkostningerne forventes ikke at blive påvirket væsentligt af overgangen til omkostningsprincipper, hvorfor der vil være en mere direkte sammenlignelighed. c) Ændringsforslag til FFL 2007 Omkostningsreformen medfører som hovedregel ingen ændringer i den måde, hvorpå der skal beregnes økonomiske konsekvenser af egne forslag til finanslov eller ændringsforslag til regeringens forslag til finanslov. Et forslag vil således skulle beregnes som hidtil f.eks. som en sum penge til et udvalgt formål. Kun i de tilfælde, hvor der stilles meget konkrete forslag til investeringer, fx i et IT-system, som ikke kan finansieres af afledte effektiviseringer, vil det være nødvendigt at ændre beregningsmetoden. I sådanne tilfælde skal der både som hidtil beregnes en investeringsudgift i år 1, og de afledte afskrivninger og renter i de efterfølgende år. Investeringsudgiften i år 1 bliver vist på finanslovens 40. Genudlån, mens de afledte afskrivninger og renter vil fremgå af den pågældende institutions bevilling.
Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde
Finansudvalget FIU alm. del - 7 Bilag 8 Offentlig 16. december 2004 F5/F11 JFA/HCH/KSC Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger Anvendelsesområde 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger
Læs mereBilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.
1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.
Læs mereVejledning om ændringer i nummerstrukturen
Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Økonomistyrelsen, juli 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Tidsplan og proces... 3 3. Bevillinger omfattet af omkostningsreformen...
Læs mereTillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen
Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen 1. udgave juni 2006 1. Indledning Denne vejledning er kun relevant for
Læs merea. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.
Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning
Læs mereFinansielt regnskab for de centralt styrede konti
1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereFind vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen
Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereVejledning om bevillingsafregning for 2014
Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af
Læs mereFinansielt regnskab. for de centralt styrede konti
Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATO s militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag
Læs mereSTATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement
STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede
Læs mereTilpasning af balancen til omkostningsbaserede
Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på finanslovsforslaget for 2007 4. udgave februar 2006 Tilpasning
Læs mereVejledning om bevillingsafregning 2015
Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mere10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse
Budget- og regnskabssystem 10.7 - side 1 Dato: 24. februar 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2005 10.7. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2 fremgår
Læs mereOm bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1
Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede
Læs mere5.4 Bilag til kapitel 5
Budget- og regnskabssystem for regioner 5.4 - side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: 2007 5.4 Bilag til kapitel 5 5.4.1. Bilag 1 - Resultatopgørelse Sundhed Bloktilskud fra staten (1.90.90) Kommunale
Læs mereFinansudvalget Aktstk. 40 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 40 Offentligt Aktstykke nr. 40 Folketinget 2017-18 40 Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 29. november 2017. a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereIndledningsvist bemærkes, at alle posteringer skal foretages som primokorrektioner dvs. med p -markeringer i de lokale økonomisystemer.
Bilag 4 14. september 2007 ØKO Vejledning i bogføring af tilpassede balancer Dette notat beskriver, hvordan virksomhederne skal bogføre de endelige tilpassede balancer primo 2007 som led i overgangen til
Læs mereBilag - Principper for økonomisk styring
Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse
Læs mereVejledning om håndtering af donationer. Juni 2018
Vejledning om håndtering af donationer Juni 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Generelt for donationer 4 2.1 Donationer under 1 mio. kr. 4 2.2 Donationer over 1 mio. kr. 5 2.3 Periodisering af donationer
Læs mereRIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland
Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning
Læs mereBudgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07
Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereNotat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.
Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-
Læs mereNotat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet
Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1009238 Dato 15. august 2012 Notat om muligheden for at kunne budgettere med generelle reserver på sundhedsområdet Problem I henhold
Læs mereFinansudvalget. Aktstk Offentligt
Finansudvalget Aktstk. 160 - Offentligt Finansudvalget Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 www.uvm.dk 09-06-2009 a. Undervisningsministeriet anmoder
Læs mereMovias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning
Læs mereFinansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)
Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på
Læs mereAktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.
Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereTilpasning af balancen til omkostningsbaserede. en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07
Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede
Læs mereSagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår
Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en
Læs mereVejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016
Vejledning om Bevillingsafregning 2016 Oktober 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereEndelig tilpasning af balancen til omkostningsbaserede
Endelig tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på finansloven for 2007 3. udgave april 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereLovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015
Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,
Læs mere7.7 Bilag til kapitel 7
Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner
Læs mereInformation til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.
Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-
Læs mereKapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger
Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger i regionerne I forbindelse med oprettelsen af regionerne i 2007 blev der udviklet et særligt regionalt budget- og regnskabssystem. Det regionale budget-
Læs mereÆndringer i økonomien siden B2014-2017
Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet
Læs mereoplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger til benchmarking
Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger til benchmarking Februar 2018 Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger
Læs mereSide 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:
Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige
Læs mereFinansiel årsrapport 2014
Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3
Læs mereFinansiel årsrapport 2012
Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende
Læs mereVejledning om værdiansættelse af værdipapirer og kapitalandele. December 2018
Vejledning om værdiansættelse af værdipapirer og kapitalandele December 2018 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Anvendelses område 3 1.2 Formål 3 1.3 Dispensation 3 2. Håndtering af værdipapirer 4 2.1 Selvstændige
Læs mereVejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles. August 2016
Vejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles August 2016 Side 2 af 9 Indhold Vejledning om det koncernfælles grundbudgetnotat... 3 1. Overblik over ministerområdet... 4 2. Driftsbevilling og statsvirksomhed...
Læs mereSamtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.
Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan
Læs mereOm håndtering af donationer
Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den
Læs mereRegnskabsafslutning for finansår 2008
Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.
Læs mereFinansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13
Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereBudgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på FFL07
Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på FFL07 4. udgave februar 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereNOTAT: Østsjællands Beredskab budget godkendt ved bestyrelsesmøde 8. oktober 2015
Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 264244 Brevid. 2211093 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 Kirstenth@roskilde.dk 20. oktober 2015 NOTAT: Østsjællands Beredskab budget 20152018 godkendt ved bestyrelsesmøde 8. oktober
Læs mereFredericia Golfbane A/S
CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2012/13 Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning 2 Selskabsoplysninger 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 6 Balance 7 Noter 9 Ledelsespåtegning
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereAfgjort den 23. juni 2011. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11
Aktstykke nr. 155 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 155 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. København, den 7. juni 2011. a. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Læs mereFra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret
Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal
Læs mereUdgifterne i 2017 finansieres af de på finansloven opførte midler på Reserver og budgetregulering.
Aktstykke nr. 120 Folketinget 2016-17 120 Børne- og Socialministeriet. København, den 14. juni 2017. a. Børne- og Socialministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der som følge af Aftale
Læs merea. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige resultater af den statslige udgiftskontrol,
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 155 Offentligt Aktstykke nr. 155 Folketinget 2017-18 Bilag 155 Finansministeriet. København, den 27. juni 2018. a. Finansministeriet orienterer hermed Finansudvalget om væsentlige
Læs mereFinansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement
Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Forord 2 Indledende bemærkninger Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement
Læs mereLæs og forstå et kirkeregnskab
Vejledning Læs og forstå et kirkeregnskab 1. Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen introducerer
Læs mereAarhus Kommunes regnskab for 2018
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. april 2019 Aarhus Kommunes regnskab for 2018 1. Resume Driftsresultatet for 2018 viser en forbedring på 326 mio. kr. i forhold
Læs mereVejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten.
Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten December 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler
Læs mereKom godt i gang med bevillingsreformen. - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på forslag til finanslov
Kom godt i gang med bevillingsreformen - en vejledning for institutioner, der overgår til omkostningsbaserede bevillinger på forslag til finanslov for 2007 4. udgave - februar 2006 2 Kom godt i gang med
Læs mereÅrsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne
Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport for 2014. De Økonomiske Råd
Årsrapport for 2014 De Økonomiske Råd Marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af De Økonomiske Råd... 4 2.2 Virksomhedens omfang... 5
Læs mereVejledning om grundbudgetnotat Virksomheder. August 2016
Vejledning om grundbudgetnotat Virksomheder August 2016 Side 2 af 8 Indhold Vejledning om virksomhedens grundbudgetnotat... 3 1. Driftsbevilling og statsvirksomhed... 4 1.1 Budgettering af væsentlige hovedkonti...
Læs mereLæs og forstå et kirkeregnskab - 2013
Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere
Læs mere9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne
Budget- og regnskabssystem for regioner 9.2 - side 1 9.2 Vejledning om udarbejdelse af omkostningsbevillinger i regionerne 1. Indledning Det regionale budgetsystem vil fra 2009 fuldt ud være baseret på
Læs mereBilag til Økonomiregulativ
Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.
Læs mereNOTAT. Delregnskaber for CVR-nr april 2018
NOTAT Delregnskaber for 2017 16. april 2018 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 af 9 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereVejdirektoratet gennemfører forberedende arbejder frem til og med udbud for tre skibsstødssikringsprojekter.
Aktstykke nr. 41 Folketinget 2013-14 41 Transportministeriet. København, den 4. december 2013. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til der foretages følgende bevillingsoverførsler
Læs mereoplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger til benchmarking
Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger til benchmarking Januar 2019 Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til økonomiske rammer samt oplysninger
Læs mereÅ r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e
Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 F o r M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1. Præsentation af virksomheden 4 1.2. Årets faglige resultater
Læs mereFinansudvalget Aktstk. 150 Offentligt. Aktstykke nr. 150 Folketinget Finansministeriet. København, den 13. juni 2018.
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 150 Offentligt Aktstykke nr. 150 Folketinget 2017-18 150 Finansministeriet. København, den 13. juni 2018. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning
Læs mereÅrsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en
Læs mereDen selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE
Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis
Læs mereNotat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.
GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede
Læs mereoplysninger til kontrol af økonomiske
Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til kontrol af økonomiske rammer samt oplysninger til benchmarking Januar 2018 Revisionsinstruks om indberetning af oplysninger til kontrol af økonomiske
Læs mere9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab
Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2
Læs mereVejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet
Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41
Læs mereDe samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.
NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således
Læs mereBilag 2-1 Hovedoversigt
Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et
Læs mereVejledning til indtastning i Statens Budgetsystem
Vejledning til indtastning i Statens Budgetsystem - en vejledning om processen for indrapporteringen af omkostningsbevillinger på forslag til finanslov for 2007 februar 2006 2 Vejledning til indtastning
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer
Rigsrevisionens notat om beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Kulturministeriets forvaltning af
Læs mereFANGEL BIOENERGI APS CVR-NR ÅRSRAPPORT FOR 2012 (12. regnskabsår)
FANGEL BIOENERGI APS CVR-NR 26 26 21 19 ÅRSRAPPORT FOR 2012 (12. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19 / 6 2013. Karsten Buchhave Dirigent 1
Læs mereResultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet
Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse
Læs mereBilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.
1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereVejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017
Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2017 Indhold 0 Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Formål... 3 0.3 Målgruppe... 3 0.4 Opbygningen af vejledningen... 3 0.5 Datagrundlag... 4 0.6 Systemunderstøttelse...
Læs mereKort om Statens Regnskab et hurtigt overblik over statens finanser. Marts 2018
Kort om Statens Regnskab et hurtigt overblik over statens finanser Marts 218 Indhold Forord 3 Oversigt 4 Resultat 5 Overskud på 3,9 mia. kr. 5 Indtægter og udgifter 7 Fordeling af indtægter og udgifter
Læs mereInformationsmøde om årsafslutningen Velkomst ved Lene Lindhardtsen
Informationsmøde om årsafslutningen 2008 Velkomst ved Lene Lindhardtsen Oplægsholdere Kontorchef Lene Lindhardtsen, Økonomistyrelsen Konsulent Birgit Gohs-Jensen, Økonomistyrelsen Fuldmægtig Søren Larsen,
Læs mereFredericia Golfbane A/S
CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 2013/14 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 4-5 Resultatopgørelse 6 Balance 7-8 Noter 9-10 Selskabsoplysninger
Læs mereØkonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,
Læs mereHorsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 23.
Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2009 Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 23. februar 2010 Michael B. Jensen Dirigent PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning
Læs mere