Ungeprojekt Bilagsmappe

Transkript

1 Forår 14 Ungeprojekt 2011 Bilagsmappe Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi á Lakjuni (47973) Uddannelse: Economics and Business Administration Roskilde Universitet

2 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Interviewguide til afdelingslederen...3 Bilag 2: Interviewguide til de Praktiserende Læger...5 Bilag 3: Interviewguide til projektmedarbejder...7 Bilag 4: Interview med Afdelingsleder, Henrik Brinkløv...9 Bilag 5: Interview med Praktiserende Læge, Poul Erik Holst Bilag 6: Interview med Praktiserende Læge, Anders R. Kraftstrøm Bilag 7: Interview med projektmedarbejder, Per Thomasen Bilag 8: Status og evalueringsmøde hver 3. måned Bilag 9: Projekt opslag Bilag 10: Referat kvartalsmøde Ungeprojekt Bilag 11: Mail fra Nick Gottenborg

3 Baggrund BILAG 1: INTERVIEWGUIDE TIL AFDELINGSLEDEREN Hvad er din stilling? Hvor længe har du arbejdet med de unge i Holbæk Kommune? Ungeprojekt 2011 Hvad var baggrunden og målet med projekter da det startede op? Hvad lavede I af undersøgelser af de unges behov? Hvor usikkert var projektet i sin opstartsfase - og grunden hertil? De fleste opgaver er Socialpsykiatrisk Center underlagt en bestilleropgave fra myndigheden i Holbæk kommune, gælder dette også et projekt som Ungeprojekt 2011? Hvad er din rolle i forhold til Ungeprojekt 2011? Ser du dig selv som projektleder på Ungeprojektet 2011? Eller hvem fungerer som leder på projektet? Organiseringen af Ungeprojekt 2011 Hvordan er Ungeprojekt 2011 organiseret? (Projektejer, projektleder, projektgruppe, referencegruppe, styregruppe) Hvad er lederens opgave i Ungeprojekt 2011? Hvordan foregår styringen og kommunikationen? Hvad indebærer de kvartalvis statusmøder med udviklingsmedarbejder, afdelingsleder og centerleder i Socialpsykriatisk Center, som Ungeprojekt 2011 er underlagt? Hvilke interessenter har dette projekt- og hvordan er disse involveret? Socialpsykriatisk Center Kultur Hvilken organisationsform lever Ungeprojekt 2011 i? - Hvad er fordele/ulemperne ved dette i hverdagen? Hvilke ressourcer stiller Social Psykiatrisk Center til rådighed? (Ressourcerne: personale, deres viden/kunnen, jeres udstyr, materialer og penge) Hvilken sammenhænge er der til andre projekter? Hvor meget benytter I projekter? Mener du der er en formel projektkultur? Har I en projektmanual? Har jeres projektledere en projektlederuddannelse? Mener du at den kultur der hersker her i Socialpsykiatrisk Center, er videreført over i projektet? Er der i Social Psykiatrisk Center en kultur hvor medarbejderne frit kan ytre deres meninger og holdninger? 3

4 Identitet Hvordan opfatter du personligt Ungeprojekt 2011? Opfatter du projektet anderledes I dag end da det startede i 2011? - Hvad skyldes dette? Image Har I ændret på projektets formål undervejs? I kraft af feedback fra samarbejdspartnere eller andre interessenter? Hvordan tror du at Ungeprojekt 2011 opfattes af samarbejdspartnerne? Status på projektet Hvilke målsætninger (milepæle) var der undervejs? Hvad er blevet leveret af projektgruppen undervejs? Tror du projektet vil fortsætte fremover? Opsamlende spørgsmål Må vi få udleveret jeres projektbeskrivelse, projektplan og evalueringer? Samt referater fra styregruppen? 4

5 BILAG 2: INTERVIEWGUIDE TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER Baggrund Patienterne Vil du kort præsentere dig selv? Hvor meget erfaring har du med læge praksis i Holbæk kommune? Hvordan forholder du dig til de psykisk sårbare unge patienter? Mener du at lægen er det første sted de henvender sig? - Eller kræver patienterne allerede behandling ved første konsultation? Har du er erfaring med at sende en patient til Ungeprojekt 2011? Hvad var den unges reaktion? Ungeprojekt 2011 (Image) Lægernes kendskab til Ungeprojekt Når vi siger Ungeprojekt 2011 hvad tænker du så umiddelbart? - Hvilke arbejde udfører Ungeprojekt 2011? - Hvor mange er ansatte i Ungeprojekt 2011? - Hvor er deres beliggenhed? - Hvordan ser Ungeprojekt 2011 logo ud? - Hvad synes du om navnet Ungeprojekt 2011? - Ved du hvem der står i spidsen for projektledelsen? Hvad er din opfattelse af Ungeprojekt 2011? - Hvad synes du om Ungeprojekt 2011 s arbejde? - Giver det mening? Samarbejdet Hvordan har du dannet dine holdninger? Er dit indtryk af Ungeprojekt 2011 præget af andre? - Andre aktører, - Har du diskuteret projektet med andre læger - Medarbejderne i projektet - Kommunens overordnede strategi Hvad gør at du vælger eller fravælger at anbefale Ungeprojekt 2011 til en sårbar ung? Mener du det er realistisk at Ungeprojekt 2011 bliver permanent? Hvordan er du som læge blevet informeret om Ungeprojekt 2011? Hvordan er I blevet involveret i Ungeprojekt 2011? Hvordan bliver du I din travle hverdagen mindet om at Ungeprojekt 2011 eksisterer? Har der undervejs i projektet været en evaluering, hvor du deltog? - Blev der lyttet til denne evaluering? - Mener du at Ungeprojekt 2011 har taget højde for netop lægernes behov? Hvad skulle der til for at det blev et bedre tilbud? Ville du bruge Ungeprojektet 2011 hvis det fortsætter som projekt? 5

6 Kultur Hvordan er kulturen generelt blandt praktiserende læger mod kommunale projekter? - Er holdningen præget af om det forløber som et projekt eller som et permanent tilbud? 6

7 Baggrund BILAG 3: INTERVIEWGUIDE TIL PROJEKTMEDARBEJDER Vil du kort præsentere dig selv (uddannelse og erhvervserfaring) Ungeprojekt 2011 Hvad er din rolle ift. Ungeprojekt 2011? Hvad var baggrunden og målet på projekter? Hvor usikkert var projektet i sin opstartsfase og grunden hertil? Hvad ligger der i ordet tovholder på projektet? Ser du dig selv som projektleder på Ungeprojektet 2011? Identitet Vil du ikke sætte 3 ord på jeres arbejde? Hvad ser du som Jeres vigtigste opgave? Organisering i Ungeprojekt 2011 Hvordan er Ungeprojekt 2011 organiseret? (Projektejer, projektleder, projektgruppe, referencegruppe, styregruppe) Hvad er lederens opgave i Ungeprojekt 2011? Hvordan foregår styringen og kommunikationen? Hvad indebærer de kvartalvis statusmøder med udviklingsmedarbejder, afdelingsleder og centerleder i Socialpsykriatisk Center, som Ungeprojekt 2011 er underlagt? Hvilken organisationsform lever projektet i? Hvad er fordele/ulemperne ved dette i hverdagen? Hvilke ressourcer bliver stillet til rådighed fra styregruppen? Har I oplevet stor uenighed/enighed i projektets forløb? Hvilken sammenhænge er der til andre projekter? Omgivelserne og samarbejdspartnerne Hvilke interessenter har dette projekt? Har I lavet en prioritering over jeres samarbejdspartnere? Hvad anser du som værende den vigtigste opgave for samarbejdspartnerne? Hvad mener du er det mest optimale samarbejde, og hvordan ville dette fungerer? Henviser I nogensinde den unge til en praktiserende læge? Hvordan kommunikerer I med jeres samarbejdspartnere? Hvad er vigtigt i denne kommunikation? Hvordan er disse involveret? Har I lavet evalueringer med samarbejdspartnere undervejs? Hvis ja, hvordan og med hvilket formål? Har det ændret den måde I ser projektet efter at I har lavet en evaluering med Jeres samarbejdspartnere? Er det ikke svært at have så mange forskellige artede samarbejdspartnere med meget forskellige behov og ønsker? Har I oplevet stor uenighed/enighed med de praktiserende læger? 7

8 Hvor tit er i, i forbindelse med hinanden? Føler I at I kan afdække alle samarbejdsparteres behov og ønsker? Kultur Kan du give en kort beskrivelse af kulturen i Socialpsykiatrisk Center? I hvor høj grad mener du at kulturen i Socialpsykiatrisk Center er blevet en del af ungeprojekt 2011? Mener du at der i Social Psykiatrisk Center hersker en kultur, hvor man frit kan ytre sine meninger og holdninger? Er der generelt en kultur der bakker om Ungeprojekt 2011 og som er med til at give det mening? Image Hvordan tror du at de praktiserende læger opfatter Jeres projekt? Hvordan tror du at de har fået denne opfattelse? (fra jer, fra ledelsen, fra andre aktører) Set i bakspejlet har I så været tro mod Jeres vision eller har I ændret projektet ud fra hvad jeres omgivelser mener om Jer, eller har der været en god balance imellem dette? Status Hvilke målsætninger har der været undervejs i projektet(milepæle)? Hvordan er der blevet rapporteret/er der blevet rapporteret? Hvilken af tre faktorer mener du har størst indflydelse på den måde I opfatter Ungeprojekt 2011? - Ledelsen (Social Psykiatrisk Center, kommunen)? - Jeres egen personlige baggrund? - Jeres samarbejdspartnere? Er der stor forskel på den måde i opfatter projektet på i dag end da i startede? Hvis ja, hvad har gjort at I ser anderledes på det? 8

9 BILAG 4: INTERVIEW MED AFDELINGSLEDER, HENRIK BRINKLØV I: vi starter med sådan lidt mere personlige spørgsmål HENRIK: ja I: Hvad er din stilling her? HENRIK: Jeg er afdelingsleder I ehh det her social psykiatrisk center, der er flere af mine kollegaer i andre henseender jeg er indtil afdelingsleder for det der hedder eller hed vognafdelingen, nu er vi så igennem en sådan reorganisering hvor vi lægger tre afdelinger sammen, som jeg så også fremadrettet også bliver afdelingsleder for. Og det er ungeafdelingen med helt specificeret tilbud til unge men ja i kender Nick og Per s projekt til 16 år og så opefter som også breder sig ind i hele kontanthjælpsområdet hvor vi bliver købt til løsning af opgaver bland andet. Ehhm jeg har lavet en organisationsplan eller et kopi som i kan få med jer, så i kan se hvordan dan nye organisering af de her tre gamle afdelinger bliver slået sammen. 1 vogn afdelingen som Nick og Per hører under, 2 så er der en multihus afdeling som værkstedsaktivitets samlingstilbud og så er der en ehh afdeling på som vi kalder for bo støtte gruppen som er dem der løfter og løser 85 klassiske bevillinger ehhm dem der efter sags loven loven 85 altså individuel styrke til borgere i eget hjem med psykisk sårbarhed og sexledelser. HENRIK: De tre afdelinger bliver lagt sammen, som vi også kan se er organisationsplanen hvordan den kommer til at se ud ikke. Men hvis der er behov for det så kan vi snakke ind ikke. I: hmhm (forstående) HENRIK: Så ja min stilling er er at være afdelingsleder for de her gutter og guttinder der træder frem ind på det. ehh jaa. I: Og hvor længe har du arbejdet med unge i Holbæk kommune? HENRIK: (dyb indånding) jaaa det kan man sige at jeg har gjort helt specifikt i 2 år i denne her nye afdeling som kom i verden for 2 år siden, helt præcist da havde vi igennem været igennem ehh havde vi set i at vores social psykiatrisk center været igennem en proces af omlægning ehh ehh i i i den overskrift som vi kalder for nye veje nye muligheder helt klar med henblik på at intensivere og blive styrket i vores indsatser i hele spekteret over borgere med psykisk sårbarhed. Yderdelt den gang om organiseringen kom der så en vognafdeling om nogle helt klare og specifikke indsatsområder og tilbud ehh så der har mit fokus været. De sidste års tid har der så været en begyndende omvæltning og noget reorganisering som er dem vi nu som har sat første på datoen værende den der kickstartede det. I: OK HENRIK: og ellers har jeg så forud for det her er altså i forbindelse med kommunesammenlægningen tilbage i 07, har jeg siddet i lokalområdet her ude i Yderup den gamle tårnede kommune ehhh og haft med social psykiatrien at gøre der. Og der har også været overfor den unge indtil de var 18 år dengang ikke. I: OK 9

10 HENRIK: ja I: Hvad var baggrunden og målet da Ungeprojekt startede op? HENRIK: ehh det har helt klart været at ehhh man kan sige at det der er med forhistorien for ehh deres deres ehmm deres tilblivelse er en politisk beslutning tilbage i hvor gammel er det nu de bliver 3 år lige om lidt så det er jo, så er vi tilbage i efterår 11 er vi ikke. I: forår 11 har jeg læst et sted HENRIK: forår 11 ja, I: og så startede de først i efteråret HENRIK: YES, det er rigtigt, tak for hjælpen. Alle: hehehe (griner) HENRIK: jamen der er så mange ting der, der fortaber sig i tågerne men skidt med det der er rigtigt. Der blev der truffet en politisk beslutning om at ehh daværende byrådet om at lægge nogle million kroner en ny i nogle forskellige specialiseret indsatser blandt andet indenfor forsorg og misbrug ehh og og blandt andet indenfor unge. Og der tilfalder ehh må man sige social psykiatrisk center 1 million kroner til at få sæt noget i verden som handler om en specialiseret indsats overfor en gruppe unge mennesker, på daværende tidspunkt er der ikke nogen overordnet ehh ehh forpligtelser eller noget mål forud, ud over at, at at vi selv skal finde ud af hvad er det der er en mangler på den kommunale hylde ehh og og ud af det kommer sååå de her to gutter Nick og Per, som i forvejen er i vores organisation og som bliver, de vælger så, jeg tror nok vi kører nogen form for ansættelse ehh proces og ud af det kommer der så de her to gutter der bruger et halvt år om at gå ombord i ehh i en afdækning af hvad der er i forvejen af tilbud i Holbæk kommune til unge i alderen det var der var den overordnede politiske beslutning i målgruppen årige. Og der er der jo rigtig rigtig mange de fik simpelthen lavet sådan et et et, de brugte et halvt år på at afdække tilbuddene ud fra det komme med et landkort, og der begyndte der så at vise sig et behov for en specialiseret forebyggende indsats med hurtig indsats ehh selvfremmøde princip og anonymt tilbud som skal understøtte meget sårbare mistrivende unge i denne her aldersgruppe til at at komme anderledes i vejen og kunne blive mestre i eget liv sådan så de med deres metodiske tilgange i samarbejde med den unge skulle være med til at styrke den unge til selv at kunne træffe beslutninger om hvornår og hvor i livet at de gerne vil og blive styrket i i den her, ja blive mere afklaret med sig selv ehh når jeg nu har det sådan her at jeg er stadig ung men jeg er ikke klassik syg men jeg har nogle besværligheder, så hvordan kan jeg håndtere det og stadigvæk have en tilknytning til uddannelse eller til en praktik eller hvad man skulle osv osv. ik ehh.. ja I: ehh det er lidt i forlængelse af vores næste spørgsmål, ehh hvad i lavede af undersøgelse decideret af de unges behov? HENRIK: hmhm (forstående) I: altså, nu sagde du at i havde politisk eller landkort over hvad der var i Holbæk kommune, men har i lavet nogle decideret undersøgelse med de unge? Interview nogle unge eller spørgeskema undersøgelse om hvad der var behov for dem? HENRIK: (dyb indånding) Gjorde de det Det kan jeg sku ikke huske om om de egentlig gjorde.. (tænker) jamen de var idet at få afdækket hvad der har været af altså eksiserende tilbud så har de, det det tror jeg egentlig at i ville få mere ved at få dem selv til at svare på, Nick og Per, men som de arbejder så arbejder de som de unges stemme, ehh eller være med til at sikre den unge stemmen frem for at det er dem der ligesom evakuerer for dem. Så jeg er 10

11 helt sikker på at de har været om bord i det unge for at høre hvad er det gør at du ikke kan trives i det her tilbud eller det er tilbud eller det her tilbud trods det der er rigeligt med indsatser og velmenende og fokuserede indsatser men der er alligevel nogle der ikke ehh kan klare med sårbar kan ik I: Har du en fornemmelse for hvor usikkert der her projekt var i dens opstartsfase? HENRIK: Nu når du siger usikker, i forhold til hvad? I: ehhmm.. det er så iforhold til de unges behov, altså målet slutmålet med projektet var? HENRIK: ja, ja men der har da været helt sikker nogle visse usikkerheds faktorer og det vil der stadigvæk være i 1 det er at vi berettig vores fremadrettet eksistens men denne her målrettet indsats og denne her målgruppe her. Denne tre årigs periode den er projekteret til dvs lige om lidt skal der træffest en politisk beslutning om hvorvidt det skal eksistere fremadrettet, det vi tror på med denne her organisering ved at sige at nu skiller vi lagbak ad hvor vi borer ned tæt samarbejde med akut teamet og deres indsats som vi måske også er støt lidt på, men de har nogle måske nogle lidt samme metodiske tilgang i hvert fald det omkring anonymiteten den let tilgængelighedstilgang og nogle andre faktorer der spiller ind ik, så de har kunne bruge hinandens faglige sparringe at komme i verden på, vi skiller det ad fordi vi gør noget andet og noget mere men det vi så gør med Ungeprojektet er at vi placerer dem meget mere ehhm som en aktiv medspiller i en skærpet unge indsats hvor flere forskellige strenge vi skal spille på og spiller på nu, men som også vil være det der kva den erfaring de har fået med ehh at begynde samarbejdet med andre myndigheds ehh altså fx myndigheds, social center ehhm, arbejdsmarked center som er de tætteste samarbejdsflader eller skal man sige flader, der skal vi med denne her nye organisering ja langt mere på banen i forhold til hvad Ungeprojekt 2011 metodisk kan komme ind og gøre, fordi det er en mangel vare på hylden i det kommunale ehh butik ehh så så ja, vi skal skal ud i verden på en anden måde med det her specificerede tilbud ehh fordi de kan noget, fordi de kan flytte den unge men, men der er også nogle tænkninger i det kommunales opsætning som skal være anderledes og det er det vi tror vi kan gøre her på en anden måde, eh vi tror sku ikke jeg ved sku ikke om det var svar på dit spørgsmål I: Jo (griner) HENRIK: kan du lige prøve at gentage I: ja jeg har lige et tillægsspørgsmål. Per nævnte for os at det muligvis, nu når det er et kravfrit tilbud i forhold til kommunale beslutninger at det ville måske ændre sig nu her efter at de skal revidere deres eksistens berettigelse, at de nu ville blive lavet om til at der måske ville blive stillet nogle flere krav til den unge. Hvad tror du at det ender med? HENRIK: ja I: At det kan forsætte krav frit? HENRIK: jeg tror, jeg tror at vi kommer til at at ehh at skulle fastholde det er at det er krav frit rum ehhmm jeg kan ik se at vi kunne komme udenom den værdi, ehh men jeg tror at vi kommer til at lave også en blødere mellem vare en light udgave af 2011, ehh som mere er ja alt det vi kender til i forvejen i det kommunale sammenspil, altså ikke nødvendigvis klassiske ehh bevilliger eller 85 bevillingerne ehh men alligevel ehh skal vi tilnærme os noget af det eksisterende og meget af det der skal til er det omkring tænkningen og forståelsen af det med hvorvidt at vi bare flyder over med informationer og forventning fra sagsbehandlere, jobkonsulenter hvor vi er henne, at de kan ringe til os i projektet og så lige få en viden om hvordan det går med Brian, og nu når jeg får henvist Brian til jer ehh så så leverer i noget lidt viden tilbage til os om hvordan det går, gør i ik? Nej det gør vi ikke, fordi det er et krav frit, 11

12 anonymt tilbud, så hvis du vil vide noget om hvordan Brian han har det, så må du ringe til Brian selv, ik. så så det er det der er de værdimæssige så man kan sige giver pote ehmm men hvor der også er en forventning der er bygget ind som jo er i det kommunale ikke så har vi enhedsforvaltning som er et begreb der gør at man kan tage kontakt til hinanden og lige sikre at, men hvor fanen er borgerens stemme, borgeren med sin egne stemme der. Det bliver meget udenom, så her har vi et tilbud som vi klart skal værne om, og som stadig skal have sin eksistens. Men vi er nødt til at lave en til lægning form i det nye samarbejde, samarbejde med nye interessenter ikke. I: Vi har læst at de fleste opgaver fra social psykisk center er underlagt bestillingsopgave fra myndighederne i Holbæk kommune, er det også, gælder det også for Ungeprojekt? HENRIK: man kan sige at Ungeprojektet er ikke underlagt bevillinger, der er jo sat en ramme af, ehh i en tre årig periode men 1 million om året for at budgettere det der er deres indsats. Ehh som må vi se, som vi snakkede om, hvorvidt at kommunen er stadigvæk og byrådet er det nye ønsker at det skal forsætte denne her helt klare specialiseret indsats. Ehh men en del af de her borgere, de unge mennesker som bruger Nick og Per og deres, ja de har måske også en mentor bevillig i rumpen hvor vi i forvejen er inde i et samarbejde ehh vi har nogle medarbejde som er ansat som mentorer, og når vi kalder dem mentorer så er det fordi det er det begreb arbejdsmarkedsbidrag centret benytter for de personer de køber for at løse en støtte opgave som målrettet job og uddannelse, fastholdelse af job, fastholdelse af uddannelse eller hjælp på vej til at komme i nærheden af det her, ehh ja så der kan vi godt være inde ehh med en støtteforanstatning som er på en bevillige ydelse, ehhm men det betyder ikke at en mentor bare sådan kan have den samme eller fordi vi er under den samme afdeling at så så flyder der oplysninger igennem om Brian, nej det er stadig et krav frit rum, så hvis Brian har lyst til at frekventere tilbud dernede samtidig med en bevillig ydelse jamen så er det jo op til Brian selv, det blander vi os sådan set ikke i, vi kan kun se at der kan være noget parallelitet i det, mange gange er vi slet ikke viden i mentor støtten om hvor det er ellers at Brian går hen finder ud af og bliver herre i sit eget liv. Det er det der er det fine med det her et eller andet sted, ja. I: Hvad er din sådan helt specifikke rolle i forhold til Ungeprojektet, altså den daglige kommunikation og den daglige drift af Ungeprojektet? Hvad er din rolle i forhold til det? HENRIK: Min rolle det er at hele tiden at sikre at de holder sig på banen i forhold til det der er projektets formål, det der også er min opgave som er blevet langt specifik og også ehhm er en del af det der gør at lægger om i vores organisering det er at der er på det overordnede politiske ehh på den politiske plan der er der er der nogle strategier er som er nye og som vi bliver nødt til at ehh at være en del af hvis vi ikke bliver hæftet af ik. så så det er for mig også at det her Ungeprojekt og deres specificerede tilbud de skal være en del af det overordnede del af nye strategie indenfor sundhedsområdet med fokus på mental sundhed blandt andet ehhm og det er også i forhold til smidige arbejdsgange overgange fra unge til voksne i jobcentrene, det er også i forhold til familie centrene og om at man tværfagligt i kommunen ehh vil have gjort overgangene af samarbejdet langt smidigere. Ehh så jeg skal være med til at sikra at også Ungeprojekt 2011 kan kan have langt mere berettigelse i i de her overordnede strategier ehh som man kan sige er det der ligger som en del af vores byggesten i vores social psykiske center nemlig fokus på den mentale sundhed. I: altså som jeg forstår det, så er du sådan lidt mellemleder mellem Ungeprojekt og alle de her kommunale tiltag og politiske beslutninger der bliver taget? HENRIK: eh ja, det er blevet min rolle, mere en den var før henne. Så ja det er det. I: Ser du dig selv som projekt leder for Ungeprojekt 2011? HENRIK: Nej det gør jeg ikke. Det gør jeg ikke. 12

13 I: hvem der du som værende projektleder? HENRIK: ja man kan sige det at jeg, ehh hele projektet startede op i kraft af vores leder som er på et niveau højere en mig. Som er min nærmeste leder, og på mit niveau er vi omkring 5-6 afdelings leder ik, ehh I: Din øvre chef, er det så i Unge og voksne udvalget eller? HENRIK: Nej, det er det faktisk ikke I: Det er sådan svært lige at. (Alle snakker samtidig) HENRIK: Prøver lige at på at finde noget vi kan kigge på her hvis vi nu lige kigger på den øverste boks hvor der står ledelse, så er det mig der er afdelingslederen, og det er ehh vi skal have samtaler i morgen til souschef stillingen i morgen, og så de 5 koordinatorer som så også vil være en del af den her ledelse. I den her opsætning som jeg lige har snakket om med som er det der er vores reorganisering, hvis vi nu lige forestiller os at over den øverste boks her med ledelse her er en person, så er det den vores Sekretærleder, leden af social psykiatriske center han hedder Jan Adrian, han sidder, ovenover ham, Jan Adrian han sidder på det der hedder niveau 4, en 4 leder, hvor han har en kollega i social center, Anette Nørker har en kollega på det niveau inde i ehh inde i hvad hedder det ja i andre centre ehh forsorg og misbrug osv og de her Jan og leder med social center jan eller lederne af forsorg og misbrug har den samme overordnede leder i socialchefen. I: Socialchefen? HENRIK: ja, han er højere. Han er oppe på niveau 3, og under ham sidder så Jan Adrian som så er min leder og så har vi social centret som så er vores samarbejdspartner, der sidder en anden leder ikke. I: hmhm (forstående) HENRIK: og så er der, kan ikke huske hvor mange der sidder på det niveau der. I: så hvem ville du sige var den fungerende leder over projektet? HENRIK: Det, det er Jan Adrian. Det er ham der har startet det her, jeg er blevet smidt ind i det her som en del af den første organisering af reorganiseringen for et par år siden. Ehh ja, så han er projekt holderen hvis man kan sige det sådan. I: ehhm.. Hvad er lederens, det er så ham Jan Adrians opgave i forhold til Ungeprojekt? HENRIK: han er at sikre ehh, skal man sige, (dyb indåndning) han er at sikre at, at, at, at det politiske niveau har øje for ehh for de indsatser og de resultater Ungeprojekt 2011 kommer ud i verden med. Øhh det er også Jan der har truffet for byrådet at få voksne udvalget ind ehhm og, og i nogle sammenhænge jamen så er det jo sammen med projektmedarbejderne, altså Nick og Per hvor, hvor de for et kvarter for at fore træffe for voksne udvalget og præsentere resultaterne og retningerne og tækningerne i hvor det er at de kan se at deres indsats kan have en berettigelse så så ja, I: så det er faktisk også vores næste spørgsmål. Hvordan foregår kommunikationen, altså har i kvartal møder, mundtlige møder har i daglig kommunikation med dem, hvordan følger i op på at målet stadig, at i stadig arbejder udefter samme mål? HENRIK: man kan sige at det der er, der er omkring 40 mennesker i den nye organisation ikke, og med denne her opdeling her, da betyder det at min rolle vil blive en anden rolle end den har været før hen, men jeg har i alle de her år haft hver 14 ende dags møder med Nick og Per med projektet lige som jeg har haft det med de andre teams, øhmm og ud over det så har det har der været kvartalsmøder hvor Nick og Per og Jeg sidder med vores center leder Jan, 13

14 plus vores udviklingskonsulent som hedder Rie, hvis i ikke har hørt det navn før, så kommer i nok til det når i snakker med dem. Rie er den der er med til at fastholde kan man sige projektet i den retning det er, trække den væsentligste ting ud af den erfaring de har og når de går ud i verden de her gutter og så sætte dagsorden til vores kvartal møder med henblik på at, at når vi sidder Jan, vores center leder, Nick, Per, Ria og Mig sammen, at vi så træffer beslutninger der om hvad for en vej skal det her projekt bevæge sig hen i mod. Og det, det er så der hvor man kan sige at vi, vi, vis det bevæger sig, at det giver mening eksempelvis som er dukket op nemlig en stigende, stigende henvendelse og et behov for at forældre til de her unge gutter og guttinder der, der har kontakten her, at der er der stigende henvendelser som gør at, at vi på kvartals mødet har talt lidt om at det at kunne mor til unge måske ikke kan være direkte fordi den unge måske ikke er motiveret selv til at komme ned i princippet også for den unge her, men at vejen til den unge måske skal gå igennem forældrene. Forstået på den måde at, at forældrene retter henvendelser de er bekymret for det unge menneske og har gjort masser af velvidende forsøg, måske nogle af jer er forældre eller også så bliver det på et tidspunkt så vil i få (Griner).. der er nogle faconer og adfærd der gør at den unge lukker sig inde og, ja i har jo også selv været der overe, i har været under opbygning og kan de ikke bare lade mig være. I: Griner HENRIK: jeg vil have fred, jeg vil ikke forstyrres, nå men det der så sker er at det er den ene af de to der så tager samtalen men forælderen eller forældrene med henblik på at få løst op på hvad der er deres udfordring mere en det er den unges, så en afdækning af hvad det er de gør hvad det er de tænker og hvad de har gjort af forsøg og snakke hensigtsmæssighed og uhensigtsmæssighed med forældrene på deres egen måde og være i relation med deres unge mennesker. Fordi det kan nogle gange være det der er brug for, at der kommer en udefra til at forstyrre forældre i måden og være have adgang til sit barn på. Og det vil være få en forstyrrelse på også ændre en tænkning hos forældrene om at gøre noget andet end det man er vandt til at gøre, så kan man løse op for at forældre og barn imellem kan, den relation kan så blive forbedret fordi forældrene forbedrer, eller gør noget andet end det de plejer at gøre, og ellers er det, så det bliver holdt adskilt, nogle gange så ligger, laver de faktisk et parallelt forløb så forældre får støtte af den ene og den unge og den unge har også sagt ja til at indgå samarbejde med den anden medarbejder. De to Nick og Per, de laver ikke sådan noget her bag os, der er også adskilte det her er tavshedsmæssige ting så når, når nu i går hjem, når du som ung går hjem, så skal du vide at jeg ikke bare lige gå ind og snakker med min kollega om det som i øvrigt har kontakt med dine forælde og så har man det her mismatch, det er stadigvæk en tro på at det her at skille det ad, og at træne begge i kunne styrket til at erkendelse af at, at gøre noget andet end det man plejer at gøre, at det måske løse det her. I: så det er noget der har ændret sig i projekt forløbet? Med at forældrene er blevet en ret stor del af? HENRIK: de bliver mere og mere en ret stor del af det, og det er jo det vi på kvartals møderne så har sagt godt, så er det det vi siger god for i ledelse, Jan og Mig, på at det prøver vi så i en en periode på tre måneder, så forlænger vi til næste kvartals møde og so forlænger vi igen så lige nu gør vi på det tre kvarte år hvor med de har trænet de her ting, og man har gjort sådan her ik. det skal vi så forelægge for voksenudvalget på et eller andet tidspunkt og sige at vi har gode erfaringer med her, som ikke kun er isoleret for dem men vi kan godt være supplerende tilbud fx til familie centre, fordi de har nogle sindssyg gode tildbud, men de har også nogle tilbud som som er svære at komme i nærheden af, altså det er både tidsmæssigt og, og, og kvalitetsmæssigt, og den der lidt tilgængelighedsfaktoren den er en helt anden. Det kan tage fra mange måneder for en borger og en familie henviser sig til der rykker noget, her kan man 14

15 komme direkte ombord på noget her og nu baseret og her bliver det defineret hvor lang tid man ønsker det. I: Jeg har lige et spørgsmål mere, kan man hvis man tager projektmæssigt sprog, kan man så sige at du sidder med i styregruppen af det her projekt, når i sidder dig og Rie og de to medarbejder, kan man kalde det en styre gruppe? HENRIK: ja det kan man vel godt kalde det I: Det lyder lidt sådan. HENRIK: ja det kan man vel godt kalde det, ja, ja I: for der er vel ikke andre der, det er ligesom HENRIK: Nej der er ikke noget overordnet over der, vores sektorleder var også med ind over det her ik I: ja nemlig HENRIK: Så jo, det kunne man vel godt kalde det, en styregruppe, lidt, ja I: Hvilken interessenter har det her Ungeprojekt og hvordan er de involveret i projektet? HENRIK: Når du siger interessenter kan du så prøve at komme I: samarbejdspartner. HENRIK: ja, jamen det er jo alle der er at finde i kommunen, og der er også inde i regionen, fordi en del unge bliver opfordret til efter fx en indlæggelse det kan være en ung pige, i kender måske begrebet Panodil pigerne, som jo får en 36 timer indlæggelse og så bliver de jo afruset og så videre, og så er der en forpligtelse fra regionen om om at sige at der er mulighed for at går til en sagsbehandler eller og der er mulighed for det og det og du kan også gå hjem til dig selv, men det er op til dig. Her er der også en vare på hylden når de snakker med den unge til udskrivnings samtalen at der findes Ungeprojekt 2011, som du kan gå til, det er kodet sådan og sådan sammen og ja så den unge skal henvende sig her. ja, der er nogle unge i regionen eller så er der alle i kommunens teams og grupperinger, myndigheder som nu måtte have en fællesnævner omkring de unge i denne her aldersgruppe der kan rette henvendelse og spørge til, eller henvende sig med en bekymring eller med hvad det lige ellers kan bruges til piger, i er supplerende tilbud til alt det andet, så hvad er det der lige gør, hvad er jeres forskel til alt det andet her, så ja, de kan bruges til enhver der har berøring til den unge i den aldersgruppe her. I: Har du en fornemmelse af, hvem af de her samarbejdspartner ligesom er de vigtigste, altså dem der henviser flest unge og bruger Ungeprojekt mest? HENRIK: åhh ja, men altså der får i et meget mere kvalificeret svar ved at spørge dem direkte. Men det er meget jobcenter, familie center, det er skolerne, det er UU, der er gymnasiet osv. Lægerne begynder også at finde dem mere, og nogle har fundet dem allerede. Det der i hvert fald af erfaring er at deres markedsføring af sig giver pote sådan for lægerne lige pludselig får øje på dem, godt så kommer der lidt flere (32.58 min) I: og det markedsføring i form af? HENRIK: det er i form af at det er Per der står for markedsføring og PR, banker på hos de forskellige interessenter ude i det kommunale, vi har et skide godt tilbud til jer, har i lyst til at høre om det. Godt, kom indenfor, så får han råd for at lægehuse eller sekretærerne what ever det kan være i det præcise team. I: så det er sådan dør til dør metode 15

16 HENRIK: ja det er det, ja så ud over at de selvfølgelige har lavet nogle visitkort og lavet nogle plancher og plakater osv. og de tilgængelige på hjemmesider osv ikke. I: Hvilken organisationsform lever Ungeprojekt i? Vi har været lidt ind på det, men organisationsform i forhold til nu lyder det som mange leder i det ene og leder i det andet, det lyder sådan meget fladt. HENRIK: ja (dyb indånding) ja men det tror jeg var svaret. Alle: griner I: Hvilke resourser stiller social psykiatrisk center til rådighed i form af personale, viden, udstyre, materiale og penge i forhold til Ungeprojekt? HENRIK: jamen man kan sige at de er jo i verden på den baggrund af en million kroner om året som går mest en del til aflønning af dem, de er nogle gamle herre i gårde, de er fandeme dyre I: griner HENRIK: men de er også dygtige, de leverer også det der skal til, så skal de betale nogle husleje, de har andel i en bil, jamen der er hurtigt gået en million på det ik, så der er økonomien. Så er der også Nick er i gang med en facilitator uddannelse, Per har afsluttet sin facilitator uddannelse, og så er der noget der er noget supervision de kan tilkøbe sig osv. en psykolog så der er et set op omkring det, så man kan sikre at, at der er de fornødne fundament til at de kan at de kan få ja, ja at holde sig i gang med det her ik. ja,ja. I: Hvilken sammenhæng er der til andre projekter som i sidder med? HENRIK: jamen der er så det der er akut projektet som så ikke er projektet mere, men som jo nu har eksisteret som nu kører på andet år som kommunalt tilbud I: Startede det også som et projekt? HENRIK: akut I: på lidt på samme måde? HENRIK: ja det, ja ikke helt på samme måde, fordi akut teamet kom i verden på baggrund af nogle ministerielle kroner og ører I: okey HENRIK: så det er jo finansieret af staten i starten, og nu har kommunen så tager over her 1 jan. i 2013 ikke. ja, så, så ja det er der kan man jo sammenligne lidt der. I: vi læste nemlig noget om noget der hed lynet et eller andet sted. Sådan en hjemmeside for unge i Holbæk. Er det ikke sådan en hvor man som hvor alle kan gå ind og skrive også hvis man har problemer men også hvis man bare 13 år og synes ens mor og far er irriterende, hvor der også blev henvist til Ungeprojekt og de andre tilbud der var. HENRIK: ja,ja jeg tror ikke, jeg tror ikke at man skal sådan se det som konkurrerende projekt, men som et supplerende tilbud, som er en bredere vifte af hvad der er af muligheder for at unge kan, kan, kan benytte sig af. Det der er også er, nå, nå nu du nævner at, at, at man helt ned fra de 13 år også er en del af den her virkelighed, og den er at der kommer flere og flere henvendelser til Ungeprojekter fra bekymrende voksne eller fra dem selv, eller fra de unge selv, unge som er under 16, så vi har kontakt med nogle der er 14 og nogle der er 15 og det er en opdagelse af, der pejer i retning af at de tilbud der er i kommunen er at de ikke er fylds gørlig nok i hvert fald til nogle 14, 15 årige, om man så har fat i ung i rus eller man har fat i ungdomsskolen eller transitten eller hvad de hedder de her andre indsatser i vores kommune 16

17 har. Så er der nogle helt specifikke fore bygnings indsatser som mangler og som gør at, at Ungeprojekt 2011 bliver banket på døre af nogle der er yngre end deres lige primære målgruppe. I: tager i så hånd om dem også eller? HENRIK: det er vi begyndt på i en lille snabel men, men, men som vi nok også i samarbejde med familie centre fremadrettet i denne her nye organisering kommer til at skulle være mere på banen omkring. men vi skal finde formlen og sniflaget af dem der har ansvaret fordi man kan sige, det er ikke en myndighed de kan ikke gå ind og sige at vi laver det fra og ditten og datten og dit og dat. Og der er haller ikke nogle kroner og ører at hente som sådan så, så ja, vi skal være her, og kigge på det som ellers en fælles kerneopgave sikre noget for det unge menneske her. I: Hvor meget benytter i projekter i social psykiatrisk center? HENRIK: (dyb ind ånding), ja hvor meget benytter vi. Ja det synes jeg er lidt svært at svare på, forstået på den måde at, at hvad er det der definerer et projekt, ja eller hvad er det, eller hvad skal der være tilstede for at vi kalder det for et projekt, er, er det noget med økonomien, er det størrelsen, indsatsen, hvor kommer, eller hvor kommer det fra. I: Hvis man ser det fra sådan et tidsperspektiv? HENRIK: ja I: ja nu fik det her Ungeprojekt det fik 3 år, og skal så revurderes igen. Har i mange af sådan nogle projekter der er tidsbasseret? HENRIK: det er nyt for os, at, at mulighederne er tilstede. Jeg ved godt da jo er forskellige, er forskellige pulje midler som jo også hører på, og fra det så lykkes med akut projektet til sin tid med Ungeprojektet som er kommunalt finansieret størrelse og så er der sådan nogle multihuse som jeg lige nævnte som er en del af det overordnede, en del af centret men også er en del af det her nye reorganisering her har fået deres egne vedkomne i tidens morgen i hedet ryttergården et væresteds og aktiverings tilbud som har søgt projekt midler som fx støtte til idræt, der er en idrætsforening i afdelingen som blandt andet er understøttet af nogle projektmidler og har været det mere end det er nu, men som gør at de kan facilitere og udvikle anderledes og tage på udlandsrejser osv. ja, det er nok der hvor vi mest en del, man kan sige at det er sådan nogle mindre projekter, men de har været rigtig gode til at være obs. På hvad der har volt sig af den slags. Lige præcis for deres, deres vedkommende. I: mener du at der er en formel projekt kultur i social psykiatrisk center? HENRIK: det synes jeg at det er svært at svare på. Jeg tror at det formelle kan, kan måske lande på at vi, vi, vi er blevet skarpere på hvad det er, er af projekt midler, Rie som jeg lige nævnte som en del af det her, og som i gåserøjne blev født i den tidligere reorganisering eller omvæltning, har i mange år siddet som medarbejdet i ryttergården, det hedder multihuset nu, og hun kan, kan det her med at søge midler og har været på brugt rigtigt meget til det, så det kan man sige at vi også bliver fordret med oplysninger om hvad der nu rør sig på denne linje her, men det jeg tror der som altid er det sårbare i projektering er, er jo midler, det at på et eller andet tidspunkt holder op, og hvordan i alverden skal vi så køre det her videre når det er en succes og vi ved at det får 1 år eller 2 år, og hvis nu lige skulle komme i gang ag tig godt hvordan får vi så økonomi til at køre det her skide gode videre, så hvis der er noget der skal kører kommunalt, så skal vi jo allerede fra starten have haft nogle kommunale interessenter som sidder på pengekassen med i det her, så ja, så vi i hvert faldt kan have en større mulighed for at få en chance for at, at det er noget der kan forsætte. Ja, ja det var det der var med akut teamet, der var helt klart forventninger om at Holbæk kommune, som er en af de kommuner 17

18 der var blevet valgt ud til at være pilot kommuner for lige præcis det her med at hurtigt, anonym indsats og lettilgængelig indsats og at det kommunen skulle tage over når det her projekt var slut. Så, så det var bygget ind i forventninger med det her projekterings plan ikke, ja, ja. I: Har i en projekt manuel? HENRIK: Nej det skal jeg nok ikke være den der skal svare på, (griner) jeg kan i hvert fald ikke. Øhh, jeg tror ikke, jeg tror ikke at der vil være nogen der vil sige at, ja det har vi, nej det har vi ikke. Og så ja igen, måske forstår jeg ikke helt hvad der ligger i ordet manual. I: altså sådan nogle retningslinjer for hvordan i kører de her projekter. HENRIK: nej det har vi ikke, jeg tror at vi, vi, vi må erkende at, at vores erfaring men lige præcis akut teamet og Ungeprojektet der har er noget der viser sig hen ad vejen at være vigtige faktorer i forhold til projekteringer, så ja den erfaring, den, den smider vi jo ikke overbordet, så når der kommer noget, så ved vi også hvad der skal til, men der er ikke en nedskrevet manuel omkring det, der er der ikke. Altså vi byder også ind på nogle, nogle dyre enkeltmand projekter, hvor der er borgere der er placeret i andre kommuner i sådan nogle enkeltmand projekter ud fra sags loven 107 sådan døgntilbud men som kan være Holbæk borgere de kan koste mellem 3 og 10 millioner på enkeltmands projekter som Holbæk kommune smider ud til støtten omkring borgeren, jamen man begynder jo at kigge den vej, at man skal have borgeren hjem igen til eget kommunalt tilbud. Og det er, der kan man sige, der kan vi gå ind og gøre, har erfaring med, med at gøre det med at sige, at, at vi, vi vil gerne være udbydere på den her opgave, hjemtagelse opgave, vi har eksempelvis et ungekollegiet, vi har et døgnsted der hedder Hyggvang, og et kollegium også rent fysisk har noget plads omkring sig. Godt så sætter vi en pavillon der ude og så bemander vi selve opgaven her på sådan en måde her at der er døgndækning hvis det der er det der er behov for, til en langt billigere penge. End det måtte være end at købe en anden kommune til at løfte opgaven eller et privat, privat organisation, ikke. Så ja, der, det går i hvert fald under navnet pilot projektet, eller hvad hedder det, enkeltmands projekter. I: så det er sådan jeres erfaring der danner de her manualer eller retningslinjer? HENRIK: ja, ja det tror jeg godt man kan sige. I: Har jeres projektleder/ledere en projektleder uddannelse? HENRIK: Rie har som, som udviklingskonsulent en projektleder uddannelse. I: Mener du at den kultur der hersker her i social psykisk center også bliver videreført over i Ungeprojekt 2011? HENRIK: prøv lige at læs dit spørgsmål igen. I: Kulturen der eksisterer her i social psykiatrisk center, er den videreført til Nick og Per i Ungeprojekt? HENRIK: (dybindånding og suk) I: Den måde i arbejder på, kommunikerer, omgås. HENRIK: jamen jeg vil sige at, at. Det håber jeg forstået på den måde at Nick og Per er gamle i gårde, i bo støtte gruppen altså i den redaktionelle 85, der har de en masse erfaring, både med, med den redaktionelle tilgang men også med kulturen og metodikkerne og værktøjerne og redskaberne de har med sig. Som de har taget med over, og er gået om bord det her projekt med. Og så har de så lavet der eget projekt og deres eget kultur, som, som er det der er dem nu ikke. vi er stadigvæk underlagt de samme retningslinjer omkring mission og vision, værdier, og politikker og triplus ting og sager, arbejdsmiljø og den slags, det er stadig 18

19 gældende som værende en del af fælles kulturen. De har så bare et afsæt at gå ud i verden på en anden måde, som, som de selv har nået frem til. Og det værner de selvfølgelig om og det, det er det vi skal have smittet det her af, så man kan sige, at, at den teambaseret teamkultur de har fået bygget op den ser ud på en måde. Akut teamets kultur ser ud på en måde, og vores mentor team opsætning, kultur og tradition ser ud på en bestemt måde. Metodikkerne er forskellige, sådan kan jeg blive ved med at nævne dem alle sammen. Men ja, noget er godt og hensigtsmæssigt, det er klart, men hviler i det. men nu skal vi til at gøre noget andet som får dig til at reparere Per og sige at de skal måske til at lave en light udgave af sig selv ikke. Så alene det, alene det at vi placerer de her gutter i en fælles base, men unge indsatsten gør at de skal sammen tænke en fælles kultur med, med en fælles kerne opgave, de skal vide hvad der for den her gruppe, tresvedkommende er opgaven når vi snakker unge 16 til ja 25 og også op til 30 fordi vi også arbejde efter kontanthjælpsreformen. Så ja, det kan godt være at de har specialiseret ydelse der, det har de også i mentor teamet, det har de også osv. i denne her gruppe her. men opgaven, den skal vi have fat i anderledes. Så begynder vi nu at facilitere på en måde at på fredag har vi et første kickoff temadag for den her nye organisering her, yes. I: Mener du at der er her, i social psykisk center en kultur hvor man sådan frit kan ydre sine meninger og holdninger? HENRIK: ja, ja det er en af vores grund, grundsten en af grundpillerne at den mulighed er til stede. og den skal være der. Fordi det er en del, en del af vores grundtanker, rent trivselsmæssigt at man skal kunne det, det kan godt være at man ikke har ret, men, men, men skal have mulighed for at ydre sig. Og hvis det ikke var til stede, så kunne vi ikke heller ikke som en af de her vigtige piller også give, eller man som medarbejder få indflydelse og få oplevelsen af at, at have ejerskab af det man nu en gang beskæftiger sig med, med ikke kun ens projekt eller ens team men i hele organiseringen. Ja. I: Hvordan opfatter du personligt Ungeprojekt 2011? HENRIK: Dem som personer eller projektet? I: projektet. HENRIK: For mig er det, Det var Jan, det var Jan frem, nu kalder vi det som et supplerende tilbud, og det vil det blive ved med at være og det skal heller ikke være anderledes i forhold til hvad der er af tilbud til unge på en kommunale hylde, men, men deres metrodikker og deres kulturer er noget vi skal byde anderledes ind med i denne her større kommune, så jeg sidder med i forskellige overordnede strategiske arbejdsgrupper, så bliver det meget med afsat i hvad det er fra erfaring fra Ungeprojekt 2011, det er for mig en, da jeg trådte ind i det her for 2 år siden, med den her ungeafdeling som vi så nu bryder lidt op gør lidt anderledes med en del af mit eget ideologiske grundlag for at være leder her, ja. I: Hvordan tror du at Ungeprojekt opfattes af det samarbejdspartner fx lægerne eller? HENRIK: (griner) ja, nu griner jeg lidt, det er fordi da kom i som i kan måske høre i morgen hvis i skal snakke med dem. Der kan være nogle helt klare forventninger ser ud, altså nogen et arbejdsmarkedscenter, nogen jobkonsulenter, velmenende som vil have nogle bestemte forventninger til at vi skal bare tale om Brian, ikke, hvordan går det med ham? Hvad gør i? Og hvad gør vi osv. yes. Så, så jo der er jo, jo klart nogen der har nogle almindelige kommunale tænkende forventningsbriller på når man også sådan ser Ungeprojekt 2011 som sådan et tilbud. I forhold til lægerne der tror jeg at, at, at sådan hører jeg det. også fra de to gutter her, at, at, at man som læge da bliver man sådan nærmest også flyttet over alt muligt som man skal forholde sig til af muligheder og sådan noget, så nogle gange kommer tingene også til at drukne og derfor er forskellige, det med at gentage nogle markedsførings boble eller pop ups, det er rigtigt vigtig for hele tiden at kunne sige at nu er vi, vi er altså stadig på 19

20 stjerne himlen her ikke, og som sagt så er der nogle der bruger det mere end andre, men dem der henviser til, er det jeg i hvert fald hører fra erfaringsmæssigt at det, det, det giver god mening at de har det her samarbejde med hinanden. I: Men generelt så bliver det opfattet, altså Ungeprojekt, så bliver det opfattet som et tilbud, i forhold til at det hedder Ungeprojekt. HENRIK: Ja, ja det er også det kan gøre nogen gange, til at forstyrre, sådan hører jeg det i hvert fald, lægestand eller en del af lægestanden at det er navnet at projekt indgår fordi det er der rigtigt mange velmenende af, og lige om lidt så eksisterer de ikke, så hvorfor skulle vi dog bruge vores tid på det er der et projekt. jeg håber som sagt, at, at vi kan komme helt klart på dagsorden og at vi kan blive vedtaget som værende et blivende tilbud og så skal vi hedde noget andet end Ungeprojekt Yes. I: Lige nogle meget korte spørgsmål til sidst. Er det muligt at vi kan få udleveret nogle skriftligt materiale i form at noget projekt beskrivelse, og projekt planer, evalueringer af projektet of noget referater fra jeres kvartals møder? HENRIK: hmhm (forstående) det vil det i hvert fald være. Snak med Nick og Per, de har alle materialer. Det giver glædeligt ud af det. I: Perfekt. Ja, det var egentlig det vi havde. 20

21 BILAG 5: INTERVIEW MED PRAKTISERENDE LÆGE, POUL ERIK HOLST I: Vi starter med nogen lidt personlige spørgsmål. Du har været lidt inde på det, men hvis du bare helt kort vil præsentere dig selv? Poul: Ja, men jeg har jo være praktiserende læge siden 98- så 16 år. I: I Holbæk Kommune? Poul: Nej, først oppe i Nykøbing i 12 år, men jeg bor i Holbæk Kommune og så for 6 år siden var der et nul nummer hernede, altså hvor man starter helt forfra, hvor man ikke har nogen patienter, så det startede jeg med her for 6 år siden. Fordi jeg bor i Holbæk ikke, og der var mange grunde til det skulle prøves. I: Hvordan forholder du dig til de psykisk sårbare unge patienter? Poul: Jamen vi har rigtig mange faktisk af dem. Vi har blandt andet flere af de der patienter der er på de der opholdssteder for de unge, og så har vi stort set alle af de der uledsagede afghanske flygtninge der er kommet. De er jo alle sammen svært traumatiserede.. og vi har rigtig mange med angst og depression og misbrug. Og Jytte som er min kone, hende der lige stak hovedet ind, hun er jo sygeplejerske og har haft grupper med unge også med social fobi og lavt selvværd- sammen med en psykiatrisk sygeplejerske vi havde i 4 år hernede som kom en gang om ugen i sådan et projekt der hedder Shared Care. Ja, så vi har meget psykiatri og mange sårbare unge her faktisk. Og de får mange forskellige tilbud jo.. mange kommer til samtaler. I: Mener du lægen er det første sted den unge henvender sig? Poul: Nej det behøver det ikke at være jo. Altså nu fx det her Ungeprojekt ikke, og det har jeg jo støttet helt vildt at de skulle starte op. I: Så støtte.. altså, det er vel først når den unge kommer her til dig at du kan henvise til Ungeprojekt 2011? Poul: Ja, men de kan jo også selv søge det ikke, altså søge rådgivning. Og det er jo blandt andet fordi, at her i kommunen der er jo blandt andet en der hedder Jan Adrian som er kommet som koordinator for social.. har I talt med ham? I: Nej, vi har talt med Henrik Brinkløv. Poul: Ja, okay. Men Jan Adrian han var med til at søge penge til det her projekt jo. Blandt andet fordi vi i lægevagten havde nogen unge også som ligesom var ensomme og hvor skulle de gå hen og.. så det var rigtig fint at få lavet det jo. I: Var du så med til at støtte op om det der inden det gik i gang? Poul: Ja, fordi jeg har været.. eller er faktisk stadig praksiskoordinator for psykiatri, det vil sige, ligesom bindeleddet mellem sygehus psykiatrien og den almene praksis og også kommunerne. I: Så du har erfaring med at sende unge til Ungeprojekt 2011? Poul: Ja, og de har også.. de har været at undervise de praktiserende læger. Altså jeg har sammen med Per arrangeret at de kom og fortalte om det. Og de ville også gerne været 21