Budget Sygedagpenge og revalidering

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag nr Budget Sygedagpenge og revalidering Fokusområde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/ Forvaltning: Social- og Sundhedsforvaltningen Behandlet i Økonomiudvalget: 19/ Afdeling: Arbejdsmarkedsafdelingen Vedtaget i Byrådet: 2/

2 Indholdsfortegnelse 1 Status og udviklingstendenser Målsætninger og konkrete initiativer for Budget Bilag 1 Detaljeret budget Bilag 2 Nøgletal

3 1 Status og udviklingstendenser 2003 Sygedagpenge Udvikling Der har de seneste år været mange lovændringer på området, som bl.a. har givet betydelige merudgifter for kommunerne. Dette har vanskeliggjort budgetlægningen på området. Hertil kommer, at der i 2002 og frem til nu både i Høje-Taastrup Kommune og på landsplan er sket en kraftig stigning i antallet af sygemeldte med deraf følgende merudgifter og indtægter for kommunen. De 3 væsentligste årsager til stigningerne er: Flere i beskæftigelse Svagere grupper i beskæftigelse Større effektivitet på arbejdsmarkedet. I løbet af 2002/2003 er indsatsen for at nedbringe længden af sygdomsperioden og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for sygedagpengemodtagere fortsat. Der har i perioden været lagt vægt på følgende: Delvise sygemeldinger. Da delvise sygemeldinger/raskmeldinger er et effektivt redskab til at sikre fastholdelse på arbejdspladsen og tilknytning til arbejdsmarkedet er indsatsen på dette område intensiveret. Informationsmøder m.v. I et forsøg på at være pro-aktive afholdes der informationsmøder og sendes en folder til de sygemeldte om deres muligheder, rettigheder og pligter. Dette sker så tidligt som muligt i sygeforløbet. AOF projekter. For at få en hurtig afklaring, vurdering eller arbejdsprøvning af den sygemeldte har kommunen indgået aftaler med AOF Roskilde og AOF Tåstrup. Effektivisering og kvalificering af arbejdsgange. Der er i løbet af 2002/2003 løbende blevet arbejdet med at udvikle arbejdsgange. Arbejdsgangsanalysen i foråret 2002 har været et godt grundlag for det videre arbejde, ligesom projektet om benchmarking med Næstved, Ringsted og Slagelse kommuner. Digitalisering. Også i 2002/2003 har det været muligt for arbejdsgivere at anmelde sygdom digitalt. Succesen har dog været begrænset i forhold til antallet af anmeldelser, men de arbejdsgivere, der har benyttet sig af muligheden, har i højere grad kunne overholde de lovgivningsmæssige tidsfrister. Det store gennembrud forventes først, når det teknisk bliver muligt for en langt større kreds, og der lovgivningsmæssigt skabes muligheder for fulde digitale løsninger. Arbejdsprøvning. I forbindelse med overvejelser om etablering af arbejdsprøvning i eget regi har der været arbejdet med en afdækning af behov for arbejdsprøvning, og hvilket forløb der efterspørges. Der er iværksat arbejdsprøvningsforløb via Koordinationsudvalget på kommunens Montageprojekt. Kommunens lægeko n- sulent udfærdiger socialmedicinske handlingsplaner for disse borgere. 10 deltagere visiteres hertil frem til marts Rygprojekt. Høje-Taastrup Kommune har indgået en aftale med Hedehusene Fysioterapi om fysisk træning for personer med rygproblemer. Projektet har været en succes. Speciallæge i psykiatri. I december 2002 blev der i 8 t/uge ansat en speciallæge i psykiatri. Den ønskede f- e fekt heraf blev ikke synlig. Derfor blev stillingen ikke genbesat ved lægens fratrædelse 31/3 2003, da Mediconnect i stedet kan anvendes ved psykiatriske lægeerklæringer. Mediconnect speciallægeundersøgelser. Primo 2003 blev et internetbaseret system implementeret til brug ved indhentelse af speciallægeerklæringer. Systemet vil på sigt nedsætte ventetiden på en speciallægeundersøgelse ikke bare på sygedagpengeområdet, men for hele arbejdsmarkedsområdet. 168

4 Profil af sygedagpengemodtagere. I januar 2003 blev den første rapport på sygedagpengeområdet udarbejdet i KMD systemet Essentia. Dagpengerapporten viser statistiske oplysninger om kommunens modtagere af y- s gedagpenge. Det vil på sigt være muligt at få en afdækning af sammenhæng mellem brancher, lidelser, a- v righed m.v. Der sker løbende en udvikling af Essentia-systemet. Regres. Der er i efteråret 2001 ansat en jurastuderende i nogle få timer/uge til at gennemgå alle sygedagpengesager 4 år tilbage for at kunne gøre regres overfor forsikringsselskaberne i sager om arbejdsskader. Forsi k- ringsselskaberne oplyser tit ikke kommunerne om disse sager. Kommunen har som følge af denne indsats haft mere en 1 mio.kr. i indtægter fra disse sager. Ansættelsesforholdet løber til august 2003, men er i foråret 2003 forlænget yderligere 1 år, hvor medarbejderen ansættes i 30 t/uge. Samarbejde mellem læger og forvaltning For at styrke indsatsen overfor de borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet grundet sygefraværet og kvalificere samarbejdet med de involverede parter, afholdes der bl.a. temadage for læger og medarbejdere fra hele Arbejdsmarkedsafdelingen. Der udsendes også nyhedsbrev til lægerne. Lovændringer Der er ikke trådt lovændringer i kraft siden 1. januar De lovændringer, der blev gennemført i løbet af 2001, medførte: - at staten afholder kommunernes udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger med 100%. Efter de første 4 uger og frem til 52 uger afholder staten 50% af kommunens udgifter til sygedagpenge, herefter bortfalder refusionen helt - at kommunen er ansvarlig for at få den sygemeldte til at bekræfte de oplysninger, som arbejdsgiver har givet på dagpengeskemaet. Dette har medført forhindringer i forbindelse med digitaliseringen af arbejd s- gangen - at fristen for arbejdsgiveres anmeldelse om krav om refusion nedsat fra 6 uger til 4 uger. Ændringer af barselslovgivningen, der er trådt i kraft 27. marts 2002 med virkning fra 1. januar 2002 bet y- der, at forældrene til sammen har ret til 52 ugers orlov med udbetaling af barselsdagpenge. Revalidering Udvikling Den forsatte positive udvikling på arbejdsmarkedet vil i de kommende år betyde, at der bliver behov for at opkvalificere ledige mod stillinger inden for flaskehalsområder. Høje-Taastrup Kommune har benyttet virksomhedsrevalidering for dagpengemodtagere i højere grad end tidligere. Fleks- og fastholdelseskonsulenterne arbejder i stigende grad på at skabe kontakter til virksomheder, hvor der foretages arbejdsprøvninger/ r-a bejdsoptræning med henblik på efterfølgende fastansættelser. Amtslige revalideringsinstitutioner benyttes i mindre grad end tidligere. De borgere, der i dag henvises til disse institutioner, har i forhold til tidligere væsentligt mere omfattende helbredsmæssige og sociale probl e- mer. 169

5 2 Målsætninger og konkrete initiativer for 2004 Sygedagpenge Målsætninger På sygedagpengeområdet vil indsatsområderne fortsat være Opsøgende arbejde og samarbejdsaftaler med virksomheder, så der kan ske en tidlig og målrettet indsats overfor sygedagpengemodtagere Fortsat udbygning af samarbejdet med lægerne Effektivisering og kvalificering af dagpengeområdet herunder digitalisering Gennemgang af sager med en varighed over 26 uger hver anden måned I 2004 vil der ske en konsolidering af indsatsen omkring opfølgning, herunder afklaringsforløb, arbejdsprøvning og lignende. Ligesom der fortsat vil være fokus på de delvise syge/raske personer. Endvidere vil der blive lagt vægt på en mere offensiv styring af medarbejderressourcerne, når det gælder intensivering af opfølgning for sygemeldte mellem 26 og 52 uger. Fra 1/ ansættes der yderligere 2 medarbejdere for en 2-årig periode for at styrke indsatsen, primært på sager over 52 uger. Formålet med opnormeringen er, at det bliver muligt at følge hurtigere og mere intensivt op på sagerne. Hvilket igen vil medføre større mulighed for arbejdsfastholdelse for borgerne samt en reduktion i det samlede antal sager i opfølgningen. Samtidig frigives der tid til, at den faglige konsulent, i samarbejde med lægekonsulenten, hver anden måned gennemgår sager med en varighed over 26 uger. Dette sikrer, at de optimale muligheder ses i de konkrete sager med henblik på en hurtigere afklaring. Det vurderes, at disse tiltag vil kunne nedbringe udgifterne til sygedagpenge mellem 4 og 52 uger med brutto 1 mio. kr., netto ½ mio.kr., hvilket er indarbejdet i det vedtagne budget. Overordnet udvikling/tendenser Både regeringen og KL har fokus på sygedagpengeområdet. Et opmærksomhedspunkt vil være de længerevarende sager i forhold til opfølgningen. Ifølge loven skal opfølgning iværksættes efter 8 uger. Som en konsekvens af det rummelige arbejdsmarked har vi fået flere i arbejde, men også flere sygemeldte. En tendens som forventes at fortsætte. Uberettigede modtagere af sygedagpenge I samarbejde med kommunens Task Force vil der ske en analyse af de selvstændige erhvervsdrivende, der modtager sygedagpenge. Erfaringen fra andre kommer har vist, at det er et udgiftstungt område, og der i et vist omfang beregnes sygedagpenge af et fejlagtigt indkomstgrundlag. Det vil dog være centralt i denne analyse at se på de forsikrede selvstændige, der modtager sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Centralt er også at have fokus på kvinder, der har optjent ret til barselsdagpenge, hvor disse har haft ringe eller sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet. Effektivisering og kvalificering af arbejdsgange og opfølgning af sager Der arbejdes løbende med at udvikle arbejdsgangene, således at arbejdet er tilrettelagt mest hensigtsmæssigt. Blandt andet i forhold til tidlig overdragelse af sager fra udbetalings- til opfølgningsgruppen. Der arbejdes også på at få specialiseret enkelte funktioner på enkelte medarbejdere, for på den måde at udnytte alle ressourcer bedst muligt. Gennemgang af sager med en varighed over 26 uger gennemføres løbende over en 3 måneders periode. Gennemgangen har til formål at sikre, at der er lagt den mest hensigtsmæssige handlingsplan, og at opfølgningen sker ud fra grundig faglighed m.v. Gennemgangen sker i samarbejde med lægekonsulenten. Som et led i næste fase af arbejdsgangsanalysen indgår kommunen i et projektet om benchmarking med Næstved, Ringsted og Slagelse kommuner. Formålet er, at de fire kommuner kan lære af hinanden, der hvor de hver især er bedst. 170

6 Dagpengeprofil Essentia rapport Efter at de første standardrapporter er udarbejdet, vil indsatsen snarest være at få skabt en profil af de sygemeldte. Det vil sige en profil, der viser sammenhæng mellem brancher, lidelser, varighed, ventetid og lignende. Vi forventer på sigt, at dagpengeprofilen vil blive et vigtigt strategisk værktøj i den videre indsats på området. Elektronisk formidling af speciallægeundersøgelser e-fas Mediconnect Ventetiden på speciallægeerklæringer er ofte lang. For at forkorte sagsbehandlingstiden, og dermed en hurtigere afklaring af den sygemeldte, er kommunen blevet tilsluttet et elektronisk system e-fas. Sagsbehandleren kan rekvirere speciallægeundersøgelser via dette system. Dette giver mulighed for at udbyde opgaven, vælge mellem flere speciallæger og dermed en væsentlig kortere ventetid. Systemet er implementeret i forvaltningen primo Høje-Taastrup Kommunes mulighed for arbejdsprøvninger/ andre afklaringsforløb Kommunen har hidtil anvendt den amtslige revalideringsinstitution Espelunden, Flex-værkstedet Alba A/S og private institutioner i en afklaring af de sygemeldte og lediges erhvervs- og pensionsmuligheder. Anvendelse af disse steder er dyre samtidig med, at der ofte også er ventetid. For at give hurtigere og mere individuelle forløb er der arbejdet med at kortlægge kommunens behov samt alternative muligheder for arbejdsprøvning. I 2004 vil der blive sat fokus på kommunes egne muligheder, samt en fortsat styrkelse af arbejdsprøvning i virksomheder. Projekter i samarbejde med AOF Roskilde og AOF Taastrup I august 2002/foråret 2003 er der gennemført afklarings- og arbejdsprøvningsprojekt i AOF Roskilde målrettet personer med lidelser i bevægeapparatet. Sideløbende er der også truffet aftale med AOF Tåstrup om kurser I gang igen for sygedagpengemodtagere, ligesom der ultimo oktober 2003 er etableret målrettede kurser for indvandrerkvinder med ringe danskkundskaber. Delvise sygemeldinger Delvise sygemeldinger/raskmeldinger er et effektivt redskab til at sikre fastholdelse af den sygemeldte på arbejdspladsen og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er indsatsen på dette område styrket. Et område der også vil blive sat fokus på i Koordinationsudvalget har bevilget midler til et projekt, der skal afdække muligheden for oftere anvendelse af delvise sygemeldinger, herunder barrierer for anvendelse hos arbejdsgiveren, læger, sygemeldte med flere. Samarbejde med læger Høje-Taastrup Kommune samarbejder med lægerne via en arbejdsgruppe med deltagelse af to læger, ledere og sagsbehandlere fra kommunen. Arbejdsgruppen mødes som udgangspunkt fire gange om året. Der arrangeres en gang om året konference med emner af fælles relevans. Regres Det vurderes, at kommunen bør fortsætte indsatsen med regres overfor forsikringsselskaberne i sager om arbejdsskade. Da dette kræver en speciel viden om området foreslås, at indsatsen forlænget i endnu en 1-årig periode i 30 t/uge fra efteråret 2003, således at alle gamle sager bliver gennemgået. Lovændringer På nuværende tidspunkt er der ikke kendte lovændringer til det gældende lovkompleks på sygedagpengeområdet, som kan få væsentlig indflydelse på kommunens udgifter til sygedagpenge i Revalidering Målsætninger På revalideringsområdet vil indsatsområderne være: Der vil fortsat være fokus på kvaliteten i sagsbehandlingen via en målrettet og struktureret indsats. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og kompetencer, så der hurtigst muligt kan udarbejdes en realistisk handleplan. 171

7 Handleplanen skal følges op med fortløbende møder, således at en hensigtsmæssig og kontinuerlig udvikling sikres. Fleks- og fastholdelseskonsulenterne gør en stor indsats for at fastholde allerede ansatte på arbejdsmarkedet enten på samme arbejdsplads eller på en anden arbejdsplads og de etablerer fleksjob på virksomheder. Der er i alt 3½ medarbejdere til at udføre dette arbejde. 3 Budget R 2002 B 2003 B 2004 BO 2005 BO 2006 BO Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Sekretariat og forvaltninger Anden gæld Hovedtotal Området omfatter udgifter under kontanthjælp til revalidering. Der er 50% statsrefusion på disse udgifter. Statsrefusionen er medtaget i bevilling 557 Forsørgelses- og Arbejdsmarkedsforanstaltninger. Endvidere omfatter området udgifter under revalidering til arbejdsprøvning, hvor der er 50% amtsrefusion. Der afsættes midler til lægeerklæringer i forbindelse med sygedagpengeområdet. Endelig omfatter området udgifter til sygedagpenge, hvor der er 50% statsrefusion på udgifterne til sygedagpenge mellem 4 og 52 ugers sygdom. Indtil 4 ugers sygdom finansierer staten fuldt ud udgifterne. Efter 52 ugers sygdom er det udelukkende en kommunal udgift. Anden gæld dækker statsrefusion for ATP. 172

8 Bilag 1 Detaljerede budgetopstillinger Revalidering R 2002 B 2003 B 2004 BO 2005 BO 2006 BO 2007 Løntilskud ved optræning Revalideringsydelse-virksomhedsrev % ref. Revalideringsydelse 50% ref Støtte til særlige udgifter Løntilskud-virksomhedsrev. 65% ref Total Udgifterne til revalidering har de senere år været svagt stigende, men det forventes, at indsatsen i 2004 er på samme niveau som tidligere år. Der er flere sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan få tilkendt førtidspension eller få et fleksjob, hvilket betyder, at en del af disse personer i stedet skal tilbydes revalideringsforløb. Det forventes, at der på helårsbasis vil være ca. 120 personer, som får lagt en erhvervsplan. Personerne modtager under revalideringsforløbet bruttorevalideringsydelse. Fra 1/ kan der etableres revalideringsforløb som et led i en virksomhedsrevalidering, hvor der er 65% statsrefusion på udgifterne. På øvrige revalideringsforløb er der 50% statsrefusion. Det forventes, at der vil være ca. 20 personer på helårsbasis, som deltager i et revalideringsforløb som led i en virksomhedsrevalidering. Satserne reguleres i 2004 med en satsregulering på 2,9% og bliver pr. måned: Bruttorevalideringsydelse o/25 år kr. Bruttorevalideringsydelse u/25 år kr. Der har de seneste år været følgende antal personer på revalidering: År R 2000 R 2001 R 2002 B 2003 (helårspers.) BF 2004 (helårspers.) Forskellige personer Der er 50% statsrefusion på størstedelen af revalideringsudgifterne. Fra 1/ er der 65% statsrefusion på virksomhedsrevalidering, der er igangsat efter 1/ Statsrefusionen er medtaget i bevilling 557 Forsørgelses- og Arbejdsmarkedsforanstaltninger Revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud R 2002 B 2003 B 2004 BO Erhv.modn./erhv.introduc.kurser Amtskommunal revalideringsindsats Total Der har tidligere været afsat midler til informationsmøder, rygtræning og alternativ behandling for sygedagpengemodtagere. Der er ikke afsat midler til disse formål i Årsagen hertil er, at der ved den politiske behandling af evaluering af indsatsen kun afsættes midler for en tidsbegrænset periode. Der er afsat midler til dagforløb i samarbejde m/aof, ligesom der afsættes midler til arbejdsprøvning på amtets institutioner for sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der i en kortere eller længere periode er i arbejdsprøvning primært på værkstederne på Espelunden. 173

9 55871 Sygedagpenge m/50% refusion og uden refusion R 2002 B 2003 B 2004 BO 2005 BO 2006 BO 2007 Sygedagpenge efter 52 uger uden ref Sygedagpenge med 50% ref Regresindtægter vedr. sygedagpenge Total Refusion af sygedagpenge 50% Total Hovedtotal Udgifterne til sygedagpenge har været stigende siden 1994, og stigningen er fortsat til og med Den forøgede og tidligere opfølgningsindsats er slået igennem i 1999, således at der er sket et fald. Fra 2001 er udgifterne dog steget, da kommunen er blevet medfinansierede med 50% på sygdom mellem 4 og 8 uger. I løbet af 2002 og indtil de første 10 måneder af 2003 er udgifterne steget markant, hvilket betyder meget store udgifter til området. Fra 1. januar 2000 kan offentlige arbejdsgivere også få dagpengerefusion for deres ansatte med mindre end 52 ugers sygdom, og fra 1. januar 2001 for ansatte med mere end 52 ugers sygdom. I 2001 var der i gennemsnit 65 personer/uge med sygdom over 52 uger, i personer/uge og i de første 10 måneder af personer/uge. Udviklingen i antallet af personer, der modtager sygedagpenge efter henholdsvis 13, 26, 39 og 52 ugers sygdom var ved årets udgang følgende: År/uger 13*) Over 52 Ialt *) Fra 1. januar 2001 blev kommunerne medfinansierende efter 4 uger mod tidligere 8 uger Det forventes, at der i 2004 på helårsbasis vil være ca. 375 personer/uge, der skal have udbetalt sygedagpenge ved sygdom mellem 4 og 52 uger samt ca. 60 personer ved mere end 52 ugers sygdom. Årsagen er bl.a. ventetider på sygehusbehandling, revalideringsinstitutioner, speciallæger m.v. Satsen for sygedagpenge reguleres i 2004 med en satsregulering på 2,9% og bliver kr./uge. 174

10 Bilag 2 Nøgletal Udgifter til sygedagpenge: Budget 2003 (kr. pr årig) HTK AMT Hele landet Sygedagpenge Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge Budget 2003, tabel På sygedagpengeområdet budgetterer Høje-Taastrup Kommune med lavere udgifter end landsgennemsnittet og lidt højere end amtsgennemsnittet. Udviklingen i udgifter til sygedagpenge, kr. pr årig: HTK AMT DK R2000 R2001 R2002 B2003 Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge Udgiftsniveauet på landsplan er generelt højere end i amtet og Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommunes udgifter til sygedagpenge er noget højere end amtsgennemsnittet. Udgifterne har været stigende i regnskabsårene 2000 og 2001 i både Høje-Taastrup Kommune, amtet og på landsplan, men er i 2002 steget markant både på amts- og landsplan ligesom i Høje-Taastrup Kommune, medens der i 2003 forventes færre udgifter på amtsplan end både i Høje-Taastrup Kommune og på landsplan. Nøgletal vedr. sygedagpenge: 2002 HTK Amt Landet Andel personer der har modtaget dagpenge i % af arbejdsstyrken Sygdom (netto) 16,3 14,4 16,4 Graviditet, fødsel, adoption (netto) 4,3 4,1 4,4 I alt 20,0 18,2 20,2 Dagpengeuger pr. modtager Sygdom (netto) 8,5 8,1 8,4 Graviditet, fødsel, adoption (netto) 17,9 16,8 17,0 I alt 10,7 10,3 10,5 175

11 Gennemsnitligt beløb pr. dagpengeuge Kvindernes andel af dagpengemodt. 54,4 56,4 53,1 Dagpengetilfældenes fordeling på art (i %) Lønmodtagere i arbejdsgiverperioden 43,1 41,1 43,5 Lønmodtagere efter arbejdsgiverperioden 30,0 27,7 26,6 Lønmodt.: Løsarbejder, fleksjob m.v. 2,8 2,8 4,2 Selvstændige i alt 6,5 8,6 7,9 Graviditet, fødsel eller adoption 17,6 19,8 17,8 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge, Nøgletal 2002 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger under landsgennemsnittet men over amtsgennemsnittet, hvad angår andelen af dagpengemodtagere i % af arbejdsstyrken, og over både amts- og landsgennemsnittet, hvad angår tidsrummet, hvor der udbetales sygedagpenge. Det gennemsnitlige beløb udbetalt pr. uge er i Høje-Taastrup Kommune lidt lavere end både amts- og landsgennemsnittet. Kvindernes andel af sygdom er lavere i Høje-Taastrup end på amtsplan men højere end på landsplan. Sygedagpengesagernes fordeling på arter viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet, dog ikke hvad angår lønmodtagere efter arbejdsgiverperioden HTK Amt Landet Afsluttede dagpengesager Gennemsnitligt antal dagpengeuger pr. tilfælde 3,8 4,0 3,8 Gennemsnitligt beløb pr. tilfælde Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Sygedagpenge, Nøgletal 2001 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger på landsgennemsnittet og under amtsgennemsnittet hvad angår det gennemsnitlige antal dagpengeuger pr. tilfælde. For det gennemsnitlige beløb pr. tilfælde ligger Høje-Taastrup Kommune lidt over landsgennemsnittet men under amtsgennemsnittet. Dagpengesagernes fordeling på varighed i % 2001 HTK Amt Landet 8 uger eller mindre 87,3 86,6 87, uger 4,1 4,3 4, uger 4,2 4,3 3, uger 2,7 2,8 2,7 55 uger eller derover 1,7 1,9 2,1 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Afsl. Dagpengesager, nøgletal 2001 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet på stort set alle områderne, men under amtsgennemsnittet på varighed 55 uger eller derover. Kommunen ligger dog lidt over landsgennemsnittet på varigheden 9-13 uger. Gennemsnitligt udbetalt pr. tilfælde (efter varighed) 2001 HTK Amt Landet 8 uger eller mindre uger uger uger uger eller derover I alt Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Afsl. Dagpengesager, nøgletale 2001 Tabellen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger under både amts- og landsgennemsnittet på alle områder, undtagen på varighed 55 uger eller derover, hvor Høje-Taastrup Kommune ligger over amtsgennemsnittet. 176