Resultaterne fra forbrugerundersøgelsen skal bruges til at supplere det fokus, der vil være på afprøvning af modelprodukter til proteinberigelse.
|
|
- Gustav Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapport Forbrugerundersøgelse Danske forbrugeres (primært sportsudøveres) anvendelse af proteintilskud og holdning til animalsk protein Maria Tougaard Andersen 24. august 2015 Proj.nr Version 2 MTAN/MT Introduktion I projektet Mere animalsk protein til flere er der foretaget en undersøgelse hos de danske forbrugere, der i forvejen anvender proteintilskud i deres kost. I et online spørgeskema blev der spurgt ind til deres vaner og præferencer inden for anvendelsen af proteintilskud. Spørgeskemaet blev delt på LinkedIn og Facebook specifikt i grupper og blandt personer, der dyrker idræt. Der fokuseres på de forbrugere, der i forvejen indtager proteintilskud, da denne gruppe forventes at have en mere defineret holdning til produkter end dem, der ikke spiser proteintilskud. Resultaterne fra forbrugerundersøgelsen skal bruges til at supplere det fokus, der vil være på afprøvning af modelprodukter til proteinberigelse. Fokusgruppe Der tages udgangspunkt i resultater fra en tidligere fokusgruppe i projektet Svinekød med fokus på sundhed og kvalitet. Her blev 14 danske sportsudøvere (eliteroere (5 deltagere) og crossfit-udøvere (9 deltagere)) spurgt ind til anvendelsen af kød, kødprodukter og kødprotein i forbindelse med træning, samt hvilke ønsker eller behov der skal tilgodeses for at gøre kød, kødprodukter og/eller kødproteiner attraktive for denne fokusgruppe. Da denne fokusgruppe var relativt lille, udføres en større forbrugerundersøgelse med flere deltagere. Formål Det er formålet at indhente viden om: Hvilke produktkvaliteter, der er vigtigst for forbrugerne, når de vælger et proteintilskud Hvor der skal sættes ind for at produkterne appellerer bedst muligt til forbrugerne Hvordan forbrugernes præferencer hænger sammen med deres valg af fødevarer Hvor vigtig aminosyreprofilen er for forbrugeren Hvad holdningen er til animalske proteiner Hvilke nye proteinberigede produkter forbrugerne helst ser på markedet 1
2 Metode Online spørgeskemaet (Bilag 1) blev delt på sociale netværk (Facebook og LinkedIn) og sendt specifikt til bekendte i træningsmiljøer til deling. Spørgeskemaets forløb Spørgeskemaet bestod af fire dele: I første del opgav forbrugerne demografiske oplysninger, samt hvorvidt de spiste proteintilskud eller ej. Svarede de nej, sluttede undersøgelsen her. Svarede de ja, gik de videre til resten af undersøgelsen. I anden del blev forbrugerne spurgt ind til deres vaner og præferencer inden for de proteintilskud, de bruger. I tredje del blev forbrugerne præsenteret for animalske proteiner fra okse- og svinekød, indmad, kollagen og blod. Der blev spurgt ind til deres holdning til dem, og i hvilke typer produkter forbrugerne helst ville spise proteinerne. I fjerde og sidste del skulle forbrugerne angive, hvor vigtige 10 kvaliteter var for deres valg af proteintilskud eller proteinrige fødevarer. Dette gjorde de på en 7-trins skala fra Slet ikke vigtig til Meget vigtig. Resultater I alt svarede 122 danskere på forbrugerundersøgelsen, hvoraf 55 forbrugere spiste proteintilskud og dermed kunne indgå i den efterfølgende analyse. Demografi Af de 55 forbrugere var 32 mænd og 23 kvinder. De adspurgte forbrugere dyrkede primært crossfit, dernæst styrketræning og løb (Tabel 1). Forbrugerne kunne vælge mere end én sport, hvorfor summen af sportsgrene er større end antallet af deltagere. Alle forbrugerne dyrkede en form for sport. Størstedelen af de mandlige forbrugere dyrkede 4-6 timers ugentlig motion, og af de kvindelige dyrkede de fleste 2-6 timers ugentlig motion (Tabel 2). Forskellen på holdsport og holdtræning i denne undersøgelse er, at holdsport betegner fodbold, håndbold m.m., og holdtræning betegner de hold, man kan træne på i fitnesscentre. Af andre aktiviteter dyrkede fire forbrugere cykling, og derudover fordelte de sig mellem golf, yoga, vægtløftning, klatring og kampsport. 2
3 Tabel 1. Fordeling af sportsgrene, der dyrkes af 55 adspurgte forbrugere Sport Mand Kvinde Crossfit Styrketræning Løb Holdsport 6 1 Triatlon 2 1 Holdtræning 1 5 Andet 4 5 Tabel 2. Fordeling af tidsforbrug på træning for 55 adspurgte forbrugere Antal timer Mand Kvinde > Som primær proteinkilde havde de fleste kød, mens resten af forbrugerne fordelte sig mellem mejeriprodukter, vegetabilier og æg (Figur 1). 14% Kød 13% 13% 60% Mejeri Vegetabilier Æg Figur 1. Fordeling af primær proteinkilde blandt 55 adspurgte forbrugere, der spiser proteintilskud Nuværende vaner Vaner og præferencer De fleste forbrugere (74,5%) spiste proteinpulver; cirka halvdelen (49,1%) spiste proteinbarer; cirka en tredjedel (30,9%) drak proteindrikke eller -shakes; og en femtedel (18,2%) spiste frugtbarer fx Raw Bite (baseret på dadler og tilsat 20% vegetabilsk protein). Der kigges nærmere på kvaliteterne af de produkter, forbrugerne køber, der ligger til grund for deres valg (Tabel 3 og Tabel 4). Da der kun var ti forbrugere, der valgte frugtbaren, skal disse resultater tages med forbehold sammenlignet med de øvrige segmenter, der er større. Proteinindhold Tre ud af fire forbrugere indtog proteintilskud pga. proteinindholdet. Inden for det enkelte produkt var der en tendens til, at proteinindholdet betød lidt mere for valget af proteinpulver end for drikke/shakes og proteinbar. Spisekvalitet Dernæst var spisekvalitet vigtig for forbrugerne (63,6%). Forbrugere, der valgte færdige drikke/shakes, protein- og frugtbarer, var i højere grad interesseret i spisekvalitet end dem, der valgte proteinpulver. 3
4 Prisen var vigtig for 40% af forbrugerne, og der ses en lille tendens til, at prisen var vigtigere for valget af proteinpulver frem for færdige produkter. Da proteinpulver er et billigere valg i forhold til færdige produkter, kan dette forklare den lille tendens. Omvendt vurderede 60% af forbrugerne ikke prisen til at være vigtig for deres valg af proteintilskud. Dette tyder på, at det ikke er så vigtigt for forbrugerne, om produktet er billigt, men at de er villige til at betale for fx god spisekvalitet i de færdige produkter. Tabel 3. Procentmæssig fordeling af, hvor vigtige produktkvaliteterne er for forbrugernes valg af produkt Produktkvalitet Samlet prioritering (%) Indhold af protein 76,4 Spisekvalitet 63,6 Pris 40,0 Indhold af kulhydrat 34,5 Holdbarhed og tilgængelighed 27,3 Miljø 20,0 Sammensætning af aminosyrer 14,5 Omtale 10,9 Dokumenteret effekt 9,1 Andet 9,1 Tabel 4. Procentmæssig fordeling af, hvor vigtige produktkvaliteterne er for forbrugernes valg af produkt fordelt på fire produktkategorier Produktkvalitet Pulver (%) Drik/shake (%) Proteinbar (%) Frugtbar (%) Antal forbrugere Indhold af protein 80,5 76,5 77,8 80,0 Spisekvalitet 51,2 94,1 74,1 70,0 Pris 41,5 35,3 37,0 10,0 Indhold af kulhydrat Holdbarhed og tilgængelighed 29,3 41,2 33,3 40,0 22,0 23,5 25,9 20,0 Miljø 19,5 23,5 11,1 30,0 Sammensætning af aminosyrer 12,2 23,5 7,4 20,0 Omtale 7,3 11,8 7,4 0,0 Dokumenteret effekt 9,8 17,6 11,1 0,0 Andet 12,2 0,0 7,4 20,0 Pris Gennemsnitlig på alle produkter Aminosyreprofil Aminosyresammensætningen af proteintilskuddet var mindre vigtig end det egentlige proteinindhold, spisekvaliteten, prisen, kulhydratindhold og holdbarhed. Det virker derfor umiddelbart ikke til, at aminosyreprofilen er vigtig for valg af produkt. 4
5 Cirka hver fjerde, der købte færdige drikke/shakes, sagde, at aminosyreprofilen er vigtig. Det kan være, dette skyldes et særligt produkt, der markedsfører sig på netop aminosyreprofilen, hvilket får en del af forbrugerne til at vælge dette produkt. Dokumenteret effekt og omtale Omkring 10% (Tabel 3) af forbrugerne sagde, at et produkts omtale eller dokumenterede effekt var vigtig for deres valg. Dermed var disse kvaliteter de mindst vigtige af de mulige for forbrugerne. Andet Det fremgår under Andet, at enkelte vegetarer (3) og fødevareallergikere (3) deltog i undersøgelsen, hvorfor disse har sagt, at andre faktorer var vigtige. Nogle specificerede, at de kigger på tilstedeværelsen af sødemidler (4) og sukkerindhold (5) i deres produkter. Sporbarhed, gennemsigtighed og renhed blev fremhævet blandt forbrugerne (5). Holdning til animalsk protein Holdningen til de animalske proteiner (kød, indmad og kollagen samt blod) blandt de adspurgte forbrugere var generelt den, at få allerede spiste dem og allerede gerne ville spise dem. De resterende forbrugere delte sig forholdsvis ligeligt mellem ikke at ville spise det og gerne ville spise det, men at de møder en forhindring for det (Tabel 5). Forbrugerne blev først spurgt om deres holdning til de animalske proteiner ( Før ). Dernæst fik de mere information om fordelene ved at spise animalske proteiner, herunder god aminosyreprofil, fravær af allergener og bedre udnyttelse af slagtekroppen. Forbrugerne blev igen spurgt om deres holdning til proteinerne ( Efter ). Tabel 5. Forbrugeres holdninger (i alt 55) til animalske proteiner (fra kød, indmad og kollagen eller blod) før og efter information om fordelene ved denne type protein Proteintype Kød Indmad og kollagen Blod Spiser allerede eller vil gerne Ville gerne, men ( ) Vil ikke Før Efter Før Efter Før Efter Sammenlignes fordelingen af forbrugernes holdninger før og efter informationen om fordelene ved animalske proteiner, er den overordnede tendens uændret. Generelt vil lidt flere gerne spise animalske proteiner og færre vil ikke. Den del af forbrugerne, der gerne ville men møder en forhindring, er stort set uændret. Det er fx sortimentet og prisen for produkterne, der er en hindring. 5
6 Mere information, tak Kommentarer Cirka hver tredje kommentar fra forbrugerne gik på, at de ikke ved nok om produkterne, og gerne vil vide mere. De søger information om proteinernes oprindelse, egenskaber og dokumentation for, at de virker. Selv med lidt information om proteinerne vil forbrugerne fortsat vide endnu mere om proteinerne. Udvalgte for- brugerkom- mentarer Jeg skal læse nogle videnskabelige artikler og se evidens på, at det virker, før jeg skifter. ( ) Kan man købe et dokumenteret velsmagende produkt, så er prisen ligegyldig. Vi vil gerne betale for kvalitet, hvis denne kan garanteres. Det er lidt udsvævende i dag. ( ) svært at vide, hvad der er facts og marketings tågesnak. Hele markedet for tilskud er baseret meget på usikre facts, og det er nærmest umuligt at finde noget, der 100% i orden. ( ) Vil gerne vide mere først og se produktet på hylden. Lyder interessant. Ulækkert Den næsthyppigste kommentar (ca. hver fjerde) var, at de animalske proteiner er ulækre eller klamme. Der udtrykkes i højere grad subjektive meninger om proteinerne end noget faktuelt. Efter informationen om proteinerne syntes færre dog, at proteinerne var ulækre, hvilket kan være en fordel for information om proteinerne ved lanceringen af nye produkter. Udvalgte for- brugerkom- mentarer Jeg føler, de veganske proteiner er mere "rene". Ved ikke, det lyder lidt klamt, men i princippet aner jeg ikke, hvad der er i mit pulver. Det lyder umiddelbart klamt, men hvis det er sundt og forsvarligt, ville jeg ikke have noget imod det. Lyder ikke umiddelbart tiltalende, men kan da komme an på en prøve Hellere spise det nu, hvor jeg ved mere om det Sortiment og pris Sammenlignes kommentarerne før og efter, mere information om proteinerne er givet, nævnte flere vigtigheden af sortimentet for deres valg. Der var dog stadig relativt få forbrugere, der nævnte sortimentet generelt (før: 3, efter: 6). I øjeblikket er de animalske proteiner efter forbrugernes mening dyrere og sværere at få fat i end fx valleprodukter, hvorfor nogle vælger de animalske proteiner fra. Nogle forbrugere er 6
7 villige til at betale mere for et produkt af høj kvalitet, og hvis egenskaber kan dokumenteres. Andre mener prisen på produkterne i højere grad skal være konkurrencedygtig og ligge på samme niveau som tilsvarende produkter. Udvalgte for- brugerkom- mentarer Synes generelt, at shakes er for søde. Et syrligt alternativ ville være dejligt. ( ) Held og lykke, skal være en af de første til at købe produktet. Gerne med god chokoladesmag til shakes tak :) Så længe pris og indhold kan konkurrere med lignende produkter på markedet, har jeg intet imod, hvad det er produceret af. Miljø og udnyttelse af restprodukter Gennemgående nævnte tre forbrugere miljøet som en væsentlig faktor for, hvorfor de ville vælge animalsk protein fra. Nogle argumenterede, at valle som restprodukt er bedre udnyttelse af osteproduktionen. Samtidig sagde andre, at de ikke ville spise animalske proteiner, fordi det virker som et restprodukt hvilket ellers svarer til den bedre udnyttelse af valle fra osteproduktionen. Det lader derfor til, at der er brug for mere information om fordelene ved at udnytte slagtekroppene bedre, og om at kød af lav værdi ikke følgelig er af dårlig kvalitet. Udvalgte for- brugerkom- mentarer ( ) Vallen er et restprodukt, og der er dermed bedre udnyttelse af naturens ressourcer Da det umiddelbart virker som restprodukter og processerede produkter ( ) det kommer sikkert fra rester af dyr, vi ikke normalt vil spise! Dokumentation I hver tiende kommentar nævnes behovet for mere information og dokumentation som værende vigtig forud for at tage animalske proteinprodukter til sig. Forbrugerne sagde, at det skal dokumenteres, at de virker, at proteinet ikke bliver skadet, at de er rene, eller at de som minimum har samme produktegenskaber som valle fx mht. opløselighed. Udvalgte for- brugerkom- mentarer At jeg er sikker på, produktet er "rent". Fx er jeg skeptisk overfor udenlandske produkter i forhold til, om de indeholder alle mulige uønskede stoffer. ( ) Jeg vil gerne betale for at vide, kvaliteten er i top! Fuldt fokus på at produktet er "rent". Det er en tillidssag at købe proteinpulver ( ). Det er vigtigt for mig, at jeg føler mig tryg ved ingredienser og produktionsforhold. Det kommer an på pris, smag, og hvor let det er at blande op med væske. 7
8 ( ) Pris er ikke så vigtigt, hvis der kommer et produkt, hvor man har taget særligt hensyn til ikke at skade proteinet ( ) Prisen er vigtig. Det er tiltalende, at det ikke indeholder allergener, så hvis det kunne ende i et produkt med samme eller bedre indhold til samme eller bedre pris, så ville jeg vælge animalsk protein frem for valle Fra de gennemgående kommentarer vurderes det, at andre mulige områder, forbrugerne ønsker information om eller dokumentation på, er: Optagelse o Hastighed o Effektivitet o Sammenligning med valle Produktegenskaber o God smag o Opløselighed o Sammenlignet med valle Oprindelse o Gennemsigtighed o Tryghed ved produkt o Økologi og miljøbelastning Renhed o Fri for hormoner og steroider o Fri for sukker og kunstige sødemidler Vigtige kvaliteter for valg af proteintilskud De kvaliteter ved proteintilskud, som forbrugerne finder mest vigtige, fremgår af Figur 2. Spredningen på besvarelserne er stor i forhold til gennemsnittet af besvarelserne (se fx Andre forhold ), hvilket kan skyldes, at segmentet er forholdsvis lille (55 forbrugere). Der er derfor heller ingen signifikante forskelle mellem vurderingerne af produktkvaliteterne. Der ses alligevel nogle tendenser, som er interessante. Proteinindhold og spisekvalitet Den generelle tendens er stadig, at proteinindhold og spisekvalitet er de to vigtigste kvaliteter for forbrugerne. Disse to kvaliteter er også dem, forbrugerne sagde, var mest vigtige for valget af deres nuværende produkter. Generelt for prioriteringen af produktkvaliteterne er den meget lig resultaterne fra udredningen af forbrugernes vaner (Tabel 3). 8
9 Figur 2. Vigtigste produktkvaliteter ved valg af proteintilskud Dokumenteret effekt En kvalitet, der alligevel stikker ud, er den dokumenterede effekt. Kun 9% af forbrugerne valgte produkter ud fra deres dokumenterede effekt, hvilket gjorde den til det mindst brugte argument for valg sammen med andre forhold. Når forbrugerne til gengæld skulle prioritere kvaliteterne, fik den dokumenterede effekt mere betydning og havnede som fjerde vigtigst ud af 10 parametre. Dette kan tyde på, at den dokumenterede effekt skal bruges til at overbevise forbrugere om at vælge de nye produkter, og at informationen efterfølgende står i baggrunden for andre kvaliteter, fx spisekvaliteten. Pris Forbrugernes vurdering af, hvor vigtig prisen på produktet er, ligger lige over neutral (5,1 ud af 7). Af forbrugernes kommentarer fremgår det, at nogle er villige til at betale ekstra for et bedre produkt eller dokumentation, mens andre synes, det er vigtigere, at prisen er svarende til de vallebaserede produkter og kan konkurrere med disse. Aminosyreprofil Sammensætningen af aminosyrer i produkterne ser umiddelbart ud til at være mindre betydningsfuld for forbrugeren end proteinindholdet, men der er ingen signifikant forskel mellem de to. Dette kan skyldes, at der i dag er mere fokus på det samlede proteinindhold/-indtag og mindre på kvaliteten af proteinet og fordeling på måltider. Nye retter Af de foreslåede retter er en proteinbar det mest populære mellemmåltid (49,1%), og kød er det mest populære hovedmåltid (74,5%) til berigelse med animalsk protein (Tabel 6 og Tabel 7). Under betegnelsen Kød hører i spørgeskemaet Kød, kødprodukter og pålæg for at dække flere forskellige aspekter af muligheder, og ikke bare fersk kød. 9
10 Cirka hver femte til hver sjette forbruger ønsker slet ikke at spise animalske proteiner i nogen af produkterne ( Vil ikke ). En enkel forbruger har ingen holdning til, hvilket produkt han ville foretrække animalske proteiner i ( Ved ikke ). Forbrugerne kunne krydse mere end én kategori af, hvorfor det samlet giver mere end 100%. Tabel 6. Fordeling af forbrugeres opbakning til nyt mellemmåltid med animalsk protein Mellemmåltid % Proteinbar 49,1 Mælkebaseret drik 38,2 Kød 36,4 Pulver 32,7 Juicebaseret drik 12,7 Frugtbar 12,7 Chokolade 12,7 Suppe 5,5 Vil ikke 14,5 Tabel 7. Fordeling af forbrugeres opbakning til nye produkter til hovedmåltid med animalsk protein Hovedmåltid % Kød 74,5 Sammenkogt ret 49,1 Suppe 23,6 Sovs 10,9 Is 7,3 Salatdressing 5,5 Vil ikke 18,2 Ved ikke 1,8 Mellemmåltid Omkring halvdelen af forbrugerne ville foretrække en proteinbar, og ca. en tredjedel ville foretrække mælkebaseret drik, kød eller pulver som mellemmåltid. Hovedmåltid Tre ud af fire forbrugere ville foretrække proteintilskuddet i kød, halvdelen af forbrugerne ville foretrække en sammenkogt ret som hovedmåltid, og ca. hver fjerde ville foretrække en suppe med proteintilskud. At disse tre muligheder er mere populære end måltidselementerne sovs, is og salatdressing, kan skyldes, at der i forvejen ofte er kød i retterne, og at animalsk proteintilskud til disse retter virker mere naturligt for forbrugeren. I relation til eksisterende vaner Forbrugernes valg af nye produkter med animalske proteiner minder om de vaner, forbrugerne har i forvejen (på nær proteinpulver). Det er også ca. halvdelen af forbrugerne, der i forvejen spiser proteinbarer og ca. en tredjedel proteindrik/-shake til mellemmåltid. Cirka 60% af forbrugerne spiser i forvejen kød som primære proteinkilde. Tages de foretrukne nye produkter i betragtning i forhold til forbrugernes vaner, ser det ud til, at forbrugerne gerne ser nye produkter inden for de fødevarer, forbrugerne i forvejen indtager. Vil ikke Hver femte til hver sjette forbruger vil slet ikke spise animalske proteiner i deres mellem- eller hovedmåltider. Denne gruppe svarer til de af de adspurgte forbrugere, der er vegetarer eller af religiøse årsager ikke 10
11 spiser svinekød eller blod. Det tyder derfor på, at selvom nogle af forbrugerne synes animalske proteiner lyder ulækre, ville de alligevel spise produkter, der indeholder animalsk protein. Vigtigste produktkvaliteter Konklusion De vigtigste produktkvaliteter for forbrugeren af proteintilskud er proteinindholdet og spisekvaliteten af produktet. For proteinpulveret er proteinindholdet og prisen lidt vigtigere samt spisekvaliteten mindre vigtig end for de færdiglavede produkter. I de færdiglavede produkter er spisekvaliteten foruden proteinindholdet meget vigtig. Prisen på produkterne bør holdes for øje, men der er blandede holdninger blandt forbrugerne, om de vil betale mere for fx bedre dokumentation af optagelse og effektivitet end for de vante valleprodukter. Indsats Den dokumenterede effekt er en vigtig produktkvalitet ifølge forbrugerne, men ikke én de vælger ud fra. I hver tredje kommentar blev mere information om produkterne efterspurgt. De søgte informationer omhandler optagelse, produktegenskaber, oprindelse og renhed. Betydningen af den dokumenterede effekt tyder på, at dokumentation og information er vigtig for forbrugeren, når produkterne introduceres til markedet, men det er andre produktkvaliteter (fx spisekvalitet), der vil få forbrugeren til at gentage sit køb af animalske proteintilskud. Aminosyreprofil Sammensætningen af aminosyrer i proteintilskud er ikke så vigtige for forbrugeren, som det totale proteinindhold er. Samlet set ligger aminosyresammensætningen sidst blandt de vurderede produktkvaliteter. Holdning Omkring 65% af forbrugerne er positive overfor animalske proteintilskud. Forbrugerne vil gerne vide mere om proteinerne, deres egenskaber og dokumenterede effekt. Der er ca % af forbrugerne, der siger, de ikke vil spise animalske proteintilskud. Men kun 15-18% vil ikke spise dem i specifikke produkter. Dette kan tyde på, at ikke alle dem, der siger, de ikke vil spise animalsk proteintilskud, også ville undlade at købe produkterne. Denne del af forbrugerne kunne introduceres for animalske proteiner gennem information på sociale medier og med vareprøver. Nye produkter Som mellemmåltid ville forbrugerne fortrække en proteinbar eller mælkebaseret drik. Som hovedmåltid ville de foretrække et kødprodukt eller en sammenkogt ret. Sammenlignes forbrugerens eksisterende valg af proteintilskud med valg af nye produkter, er tendenserne meget lig hinanden (på nær proteinpulver, der får mindre opbakning, hvis det er baseret på animalsk protein). Umiddelbart tyder dette på, at forbrugerne ønsker nye produkter, inden for de fødevarer de i forvejen spiser. 11
12 Smag Perspektivering Spisekvaliteten er meget vigtig for forbrugeren, når det gælder om gentagende gange at købe proteintilskud. Da de animalske proteinhydrolysater kan være udfordret på deres sensoriske profil, er det vigtigt enten at finde et passende produkt til at skærme for smagen eller at processere hydrolysaterne, så bismagene reduceres. Mange af de adspurgte forbrugere er loyale over for deres valleprodukter, og hvis animalske proteiner ikke kan matche valle på smag og pris, vil de ikke skifte væk fra valle. Vil ikke En del af forbrugerne sagde, at de ikke ville spise animalske proteiner, men sagde samtidig ikke, at de ikke ville spise proteinerne i specifikke produkter. Denne del af forbrugerne kunne med fordel præsenteres for vareprøver og yderligere information om fordelene ved animalsk protein. Informationen kunne fx hentes gennem en QR-kode på produkterne, der linker til en hjemmeside med dokumentation, informationsrige videoer og andre spændende produkter. Sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram kan tages i brug for at dele information og billeder, så forbrugerne kan komme nærmere på råvarerne, fremstillingen, produkterne og nyeste skud på stammen. Inspiration Som inspiration til hvorledes forbrugeren nemt kan finde mere information om animalske proteiner, findes Arla Ingredients og produktlinjen Hydro365, der er baseret på hydrolyseret valle. Herunder findes proteinpulver, -barer, -drikke og -gel. Foruden en dedikeret hjemmeside med information om produkterne, videoer med interviews og links til Arlas studier af produkterne, er der også en brand-ambassadør for Hydro365 (triatlet Allan Steen Olesen). Arla Ingredients findes desuden både på Facebook og Twitter, hvor følgere løbende kan holde sig opdaterede på forskellige nyheder fra afdelingen. Link til Hydro365: 12
13 Bilag 1. Spørgeskema 13
14 14
15 15
16 16
17 17
18 18
19 19
20 20
21 21
22 22
Rapport. Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert. Baggrund
Rapport Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert 16. februar 2017 Projektnr. 2003036 Version 1 Init. LME/MT Baggrund I Danmark har vi ikke samme tradition for
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereGuidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser
Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser Animalske proteiningredienser Proteinberigelse med sidestrømme Kød og sidestrømsprodukter fra slagterier er grundlæggende gode proteinkilder
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014
Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereMarkedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016
Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereMarkedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017
Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke
Læs mereMarkedsanalyse. Kantinegæstens stemme
Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng
Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med
Læs mereMarkedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018
Markedsanalyse 12. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer Landbrug & Fødevarer
Læs mereSådan træner du bedst med protein-pulver
Sådan træner du bedst med protein-pulver Motionisterne køber protein-produkter som aldrig før. De kan have en effekt, men er ikke noget mirakelmiddel, siger eksperter Af Jacob Carlsen, december 2012 03
Læs mereDanskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereLæserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport
Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med
Læs mereMarkedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers
Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers 1 Indholdsfortegnelse Randers Ugen markedsanalyse... 3 Kvantitativ markedsanalyse... 3 Demografi... 3 Analyse af opstillede
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs merePUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad
PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?
ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET? Stine Junge Albrechtsen, Autoriseret klinisk diætist og forfatter AGENDA Plantebaseret kost er mange ting (definitioner
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Læs mereForkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm
2016 Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm Døvefilm ønsker med bruger- og seerundersøgelsen at holde sig opdateret omkring sine
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereHvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?
Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste
Læs mereMarkedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016
Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereT
Børsen 1217 København K www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk T. + 45 3374 6000 Notat Ny analyse om omnichannel Af: Matthias Lumby Vesterdal, politisk konsulent En stor del af danskernes indkøbsrejser
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen
Læs mereLederes holdning til og brug af sociale medier.
SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs mereSportsdrikke - ren sukker eller rå energi?
Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Af Fitnews.dk - mandag 10. juni, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sportsdrikke-ren-sukker-eller-ra-energi/ Inden for de sidste 15-20 år er der sket en eksplosiv
Læs mereDecember i ungdomsboliger
December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereGodt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.
Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne
Læs mereBilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge
Læs mereGENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL
GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDe oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet
De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereDyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København
Læs mereØkonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder
Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-
Læs merenu3 undersøgelse af kosttyper
nu3 undersøgelse af kosttyper 2015 Til denne repræsentative undersøgelse om kostvaner og livsstil blev der i alt interviewet 1.080 forbrugere i aldersgruppen 18 til 59 år fra hele Tyskland på vegne af
Læs mereKost og Træning. Kathrine Roug God Form
Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller
Læs mereØkologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?
Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereMarkedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017
Markedsanalyse 17. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke Det statslige
Læs mereThe new world of Maxim relancering 2013
The new world of Maxim relancering 2013 relancering 2013 The new world of Maxim The new world of Maxim relancering 2013 Maxim relancering 2013 Hvorfor er en relancering nødvendig? Maxim er den førende
Læs mereMarkedsanalyse. 30. april 2019
Markedsanalyse 30. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne spiser flere æg Landbrug & Fødevarer har undersøgt danskernes holdning
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereLæserundersøgelse 2010 Læserundersøgelse 2010
Læserundersøgelse 2010 Denne undersøgelse af DGI magasinet Udspil er foretaget i efteråret 2010 og i vid udstrækning parallel med en læserundersøgelse, foretaget i efteråret 2007. Så når der i tabellerne
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereFor at definere produkternes succeskriterier blev der gennemført to fokusgruppeundersøgelser. herunder kravspecifikation for produkterne.
Rapport 17. maj 2018 Proj.nr. 2006272 Version 1 MDAG/MT Succeskriterier for kødprodukter med planteprotein en fokusgruppeundersøgelse Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Nye proteinkombinationer
Læs mereFØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE
FØDEVAREINDUSTRIEN STYRES AF BEVIDSTE FORBRUGERE FREMTIDENS TEKNOLOGI I DANSKE VIRKSOMHEDER TEKNOLOGISK INSTITUT 2018 Titel: Fødevareindustrien styres af bevidste forbrugere Udarbejdet af: Teknologisk
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK MOLS BJERGE LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mere1Unge sportudøveres prioritering og planlægning
1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer
Læs mereForbrugerpanelet om lokale fødevarer
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr
Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereMARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER
MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer
Læs mereFlere og flere forbrugere køber færdigretter
Flere og flere forbrugere køber færdigretter December 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 17. december 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereFOA-medlemmernes brug af sociale medier
10. oktober 2017 FOA-medlemmernes brug af sociale medier Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat er de sociale medier, hvor FOAs medlemmer er mest til stede, og de følger primært FOA og FOAs valgte/talspersoner
Læs mereUDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD
UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereSociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?
Sociale Medier eguide Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål? Kort om guiden Denne guide er lavet til dig, der synes, at det
Læs mereUndersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til. Oktober - November Produkt
Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til Oktober - November 2008 Produkt Camilla Bøcher Roesen, Mie Aksglæde Olsen & Camilla Trihøj Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2008 Undersøgelse angående
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mere1.1 Unge på videregående uddannelse
1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående
Læs mereDet gode unge liv. 1. Det gode liv
Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid
Læs mere