Å R S B E R E T N I N G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 9"

Transkript

1 Å R S B E R E T N I N G

2 Årsberetning 2009 Center for Konfliktløsning Tekst og redaktion: Aase Rieck Sørensen Redaktionen er afsluttet 15. marts 2010 ISBN Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Oplag: 500 Udgiver: Center for Konfliktløsning Dronning Olgas Vej Frederiksberg Tlf

3 I N D H O L D Forord Samspillet i organisationen 6 Konfliktråd en helt ny ordning 7 Kurser i konfliktløsning og mægling 10 E-læring i konflikthåndtering 11 Rekvirerede opgaver 12 Åben Konfliktrådgivning 12 Møder om aktuelle konfliktfaglige temaer 13 Livia prismodtagere 15 Hvem er vi? 16

4 F O R O R D Konfliktløsning bliver i stigende grad betragtet som en vigtig kompetence. Både skoler, arbejdspladser og foreninger efterspørger uddannelse i konfliktløsning og mægling. Vi oplever en stigende interesse for at kunne håndtere hverdagens konflikter, hvad enten det gælder nabokonflikter, konflikter i foreningslivet, i det politiske liv, arbejdslivet eller samfundslivet. Interessen for fredelig konfliktløsning er stor. Vi fornemmer, at der er en øget forståelse for, at konflikter kan håndteres konstruktivt via dialog, mægling og genoprettende retfærdighed. Loven om konfliktråd i straffesager, som blev vedtaget i 2009, kan også ses som et tegn på en sådan erkendelse. I 2009 har vi lagt vægt på at få nye faglige udfordringer og skabe nye kontakter. I de første fire måneder af 2009 udviklede vi et helt nyt kursuskoncept, nemlig e-læringskurser i konflikthåndtering til brug for ledere og ansatte i staten. Det var en stor og spændende pædagogisk opgave, som omtales mere grundigt i beretningen. I slutningen af året sagde vi ja til endnu et utraditionelt tilbud. Vi indgik en aftale, som betyder, at vi skal have 600 kommunalt ansatte på kursus i konflikthåndtering. Formålet er i begge tilfælde at give arbejdspladserne et godt afsæt for at udvikle et konflikthåndterende arbejdsmiljø. Vi har været i kontakt med både nye og mere etablerede NGOer, som har haft brug for konfliktfaglig viden og træning. I 2009 har vi også meldt CfK ind i et relativt nyt netværk af socialøkonomiske virksomheder, som giver os kontakt til andre ildsjæle og inspiration til at udvikle Center for Konfliktløsning både organisatorisk og i forhold til de samfundsmæssige udfordringer. Samfundspolitisk har vi i vores høringssvar til Justitsministeriet bakket op om etableringen af konfliktråd, hvor ofre for en forbrydelse kan mødes med gerningspersonen med henblik på genoprettende retfærdighed. Men vi har også sammen med andre konfliktfaglige foreninger været med til at understrege behovet for en landsdækkende ordning af høj kvalitet herunder efterlyst ressourcer til uddannelse af de mæglere, der skal facilitere mødet i konfliktråd. I denne årsberetning giver vi en oversigt over centrets aktiviteter, og vi har bedt en af ildsjælene bag oprettelse af konfliktråd, Karin Sten Madsen, skrive en uddybende artikel. På bestyrelsens og centerledelsens vegne ønsker vi god læselyst. Dorte Justesen Bestyrelsesformand Aase Rieck Sørensen Centerleder 5

5 S A M S P I L L E T I O R G A N I S A T I O N E N Center for Konfliktløsning er en organisation, der følger samfundets puls vi er i stadig udvikling og forandring. I 2009 har vi været optaget af samspillet mellem organisationen, foreningen og kursusvirksomheden. Vi har analyseret og diskuteret organisationsstrukturen og fundet frem til, at Center for Konfliktløsning forsat skal have en foreningsstruktur med den fleksibilitet, det giver. Centrets formål opfyldes bedst ved at være et samlingspunkt for de mange hvad enten det er tidligere kursister, undervisere, konfliktmæglere eller andre interesserede. Centret har brug for en bred berøringsflade og opbakning fra medlemmer, der ønsker at støtte arbejdet for at fremme fredelig konfliktløsning nationalt og internationalt. I efteråret besluttede bestyrelsen, at der skulle mere fokus på medlemskredsen. Bestyrelsen ønskede at vide mere om medlemmerne, således at medlemmernes behov og ressourcer kunne tænkes ind konkret i organisationens arbejde. Vi har derfor sendt et spørgeskema ud, som medlemmerne forhåbentligt tager godt i mod og har lyst til at svare på. I 2009 gik vi også i gang med at analysere vores kursusvirksomhed og kontaktnet i øvrigt. En række tværgående arbejdsgrupper har spillet sammen for på en gang at forny energien og synliggøre centrets identitet. Et af de konkrete resultater er centerkortet, som er vores kollektive visitkort. Et andet resultat er tilslutningen til netværket af socialøkonomiske virksomheder. CfK har mange lighedspunkter med en socialøkonomisk virksomhed. Et af kendetegnene er, at virksomheden har et samfundsrettet formål et socialt formål. Desuden er det en virksomhed, der ikke genererer profit, men i stedet sikrer, at et økonomisk overskud bliver brugt til at videreudvikle virksomhedens idégrundlag. I socialøkonomiske virksomheder er det ideerne, der er bærende - penge er ikke et mål i sig selv, men et middel til at realisere formålet. Både på det idémæssige og økonomiske niveau passer beskrivelsen på Center for Konfliktløsning, og vi har da heller ikke tøvet med at kalde os en socialøkonomisk virksomhed. På trods af finanskrise og usikkerhed på kursusmarkedet er det stort set lykkedes at fastholde interessen for at deltage i vores åbne kurser. Vi har haft godt 200 kursister på vores egne kurser og kun aflyst et enkelt grundkursus. Derudover har der været en del kurser og træningsaktivitet ude på arbejdspladserne, og det ser ud til, at rekvirenter, der har brugt vores konsulenter i den ene eller anden sammenhæng, er tilbøjelige til at sende medarbejdere på kursus hos os efterfølgende. Der er også mange kursister, der efterfølgende melder sig ind i CfK, og en del bliver aktive som konfliktrådgivere i åben rådgivning. I 2009 har vi haft blik for de større projekter. Vi havde succes med at give tilbud på personalestyrelsens elæringskurser, og de er gennemført i Vi vandt også udbuddet fra Fredericia Kommune på gennemførelse af 30 kurser i konflikthåndtering. Den opgave gennemføres i Vi har også haft kontakt med teatergruppen Karavanen, den amerikanske ambassade og British Council med henblik på at hente inspiration udefra. Projekter og eksternt samarbejde vil fortsat være en del af centrets udviklingsspor. Det positive økonomiske resultat, som fremgår af årsregnskabet for 2009, giver os muligheder for at udvikle både organisationen, foreningen og kursusaktiviteten. 6

6 K O N F L I K T R Å D E N H E L T N Y O R D N I N G Af Karin Sten Madsen Loven om konfliktråd blev vedtaget af et enstemmigt Folketing i 2009, og den trådte i kraft ved årsskiftet Efter et meget langt tilløb i politisk modvind har Danmark nu i lighed med de øvrige nordiske lande fået en lov, der gør det muligt, at forurettede og gerningsmand sammen med en neutral mægler kan mødes i anledning af en strafbar handling ( 1). Dette møde vil blive tilbudt som supplement til den verserende straffesag, ofte før domsafsigelsen, men i princippet på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af den strafferetlige proces. Det overordnede ansvar for konfliktråd er placeret hos Rigspolitiet, mens det er de enkelte politikredse, der har ansvaret for at etablere tilbuddet lokalt og gøre det kendt og tilgængeligt. I Danmark har man i lighed med Norge valgt at bruge betegnelsen konfliktråd om et møde, der finder sted mellem forurettede og gerningsperson. Samtalen mellem parterne kaldes for mægling, konfliktmægling eller det engelske udtryk mediation. FN anbefaler medlemslandene at benytte sig af de grundlæggende retningslinjer indenfor restorative justice, og Europarådet anbefaler at fremme mediation i straffesager. Herhjemme har vi oversat restorative justice til genoprettende ret. Hvad er genoprettende ret? Nogle har kaldt tankegangen et nyt retfærdighedsparadigme, hvor princippet om straf erstattes af eller suppleres med princippet om genopretning. Mange steder i verden ses genoprettende ret som et alternativ til og en kritik af det strafferetslige system, hvor forbrydelse betragtes og retsforfølges som en forseelse mod statens love. Den tiltalte holdes ansvarlig overfor en lovparagraf, og sagen føres af professionelle jurister. I en genoprettende tankegang er der fokus på det menneskelige mellemværende, der er opstået, fordi et menneske har gjort vold på eller krænket et andet menneske. Uanset om parterne kendte hinanden på forhånd eller ej, er der opstået en konflikt eller en brist i relationen, som den krænkende part må påtage sig ansvar for. Ansigt til ansigt ikke med en dommer i en retssal, men direkte overfor den person, der er blevet forurettet. De centrale spørgsmål, der stilles i den genoprettende tankegang, er: Hvem blev krænket? Hvad skal der gøres for at råde bod på den skade, der er sket? Og hvis ansvar er det, at det sker? Man giver med Nils Christies ord konflikten tilbage til parterne selv. Det er der, de bedste løsninger findes. Undersøgelser af ofre for kriminalitet peger på, at straf og økonomisk erstatning ikke imødekommer ofrenes behov. Ofrene ønsker at forstå, hvorfor de blev udsat for en krænkelse, dvs. få en forklaring. De ønsker også, at gerningspersonen påtager sig ansvaret for krænkelsen. Ligeledes ønsker de at fortælle gerningspersonen, hvad konsekvenserne af handlingen har været, samt hvad der skal til for at genoprette den skade og ubalance, der er opstået i deres liv. De ønsker forsikring for, at forbrydelsen ikke gentager sig, så de kan føle sig trygge. Formålet med genoprettende ret er imidlertid ikke kun at varetage ofrenes behov. Det er også at give gerningspersonen mulighed for at komme til en erkendelse af sin handling og dermed genvinde andres og egen respekt. Ved at påtage sig ansvar for handlingen kan gerningspersonen modvirke stigmatisering og eksklusion. Genoprettende ret er således en proces, som bringer mennesker sammen og giver dem stemme. 7

7 Konfliktråd hvem, hvad, hvor? Scenarie 1 I frustration og raseri over igen at blive drillet, mister en 15-årig dreng besindelsen og kaster en papirkurv efter en af klassens piger. Den rammer hende lige i nakken og giver en lettere læsion. Pigen anmelder hændelsen, drengen tilstår, og begge siger ja til at mødes i konfliktråd forud for rettens afgørelse. Scenarie 2 En lyssky forretning er gået skævt, en kniv bliver trukket, og kort efter kaldes 112, og en mand findes blødende med stiksår på kroppen. Nogle måneder senere pågribes den formodede gerningsmand, en gammel kending af politiet. Han nægter sig skyldig, men idømmes ubetinget fængsel. I fængslet opsøger han et år senere præsten, fordi han gerne vil sige undskyld til den mand, han stak ned. Præsten formidler kontakt til en mægler fra konfliktråd. Jeg betragter ikke mig selv som et af guds bedste børn, fortæller gerningsmanden mægleren, men ved at gå til fysisk angreb har jeg overskredet en grænse. Det vil jeg gerne sige undskyld for. Loven om konfliktråd omtaler ikke begrænsninger eller restriktioner i forhold til typer af kriminalitet. Ingen sag er for ubetydelig, og ingen sag er for alvorlig til at komme i konfliktråd, så længe følgende forudsætninger er opfyldt: Der skal være et identificerbart offer for forbrydelsen Der skal foreligge en (hel eller delvis) tilståelse fra gerningspersonen Begge parterne skal frivilligt møde op, konfliktråd er baseret på frivillighed Begge parter skal være fundet egnet til at deltage. Den neutrale tredjepart, mægleren, har i forsøgsperioden forud for lovens vedtagelse været den person, som har truffet afgørelse om, hvorvidt parterne var egnede til at deltage i konfliktråd. Der har været forskellig praksis blandt mæglerne. Nogle har forsøgt afklaring via telefonsamtale med parterne, og andre har haft separate formøder. Men det var mæglerne, som tog stilling til, om parterne var egnede, dvs. om de ville kunne indgå i en meningsfuld samtale. Loven lægger nu op til, at det i høj grad vil være den praksis, der udvikler sig i de enkelte politikredse, der vil komme til at tegne billedet af den fremtidige ordning med konfliktråd. Hermed åbnes op for, at ordningen vil kunne komme til at tage sig forskelligt ud fra kreds til kreds. I hver politikreds er der på nuværende tidspunkt udpeget en koordinator, som får til opgave at motivere deres kollegaer i politiet til at sende tilståelsessager i konfliktråd. Det er også dem, der skal forberede sagerne, dvs. tage kontakt til parterne og spørge, om de vil være interesserede i at møde hinanden. Erfaringerne fra forsøgene med konfliktråd har vist, at manglende kendskab til ordningen har været medvirkende årsag til, at ofre eller gerningspersoner har afvist at deltage. Det er derfor vigtigt, at de nyudpegede koordinatorer og mæglere er med at gøre ordningen kendt i offentligheden. Hvis parterne er interesserede i at mødes, bliver sagen overdraget til mæglerne, og mødet kan holdes på et neutralt sted f.eks. det lokale bibliotek. Sidder den ene part i fængsel, må mødet dog finde sted dér. Mæglerne Interessen for at blive mægler i de nyoprettede konfliktråd har været stor. Alene i Københavns politikreds var der 900 ansøgere til 9 stillinger. 8

8 Senarie 1 De to klassekammerater mødes i konfliktråd. Begge har en forældre med som bisidder. Pigen har haft hovedpine siden hændelsen for to uger siden og har ikke været i skole, heller ikke i klubben, og hallen har hun også undgået af frygt for at løbe ind i ham. Hun har sagt ja til konfliktråd, fordi hun synes, han skal have at vide, hvor slemt hun har haft det. Og hun vil have forsikringer om, at han lader hende være, hvis hun skal tilbage i skolen. Drengen har sagt ja til konfliktråd, fordi han er ked af, at han ikke kunne styre sig. Han vil gerne sige undskyld, men også benytte lejligheden til at fortælle, hvad det var, der gjorde ham så rasende, at han mistede besindelsen. Efter mødet begynder hun i skolen igen. Scenarie 2 Manden, der blev stukket ned, har efterfølgende været gået under jorden og i et år boet forskellige steder. Han kommer dog regelmæssigt på et ambulatorium, og det er her, han kontaktes af konfliktrådsmægleren. Han er fysisk og psykisk stabil. Der er meget fra hændelsen, han ikke kan huske, og som han gerne vil spørge om, men han tvivler på gerningsmandens motiver og oprigtighed og ender med at sige nej. Dog accepterer han at modtage et brev med en undskyldning. Måneden efter flytter han tilbage i sin lejlighed. Det er tanken, at mæglerkorpset så vidt muligt skal udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen, og i følge betænkningen om konfliktråd skal mæglerne ikke være eksperter. Et hurtigt blik på listen over nyansatte mæglere afslører, at lang livserfaring og videregående uddannelse har været prioriteret frem for mangfoldighed med hensyn til etnicitet og alder. Mange af de ansatte mæglere har en baggrund indenfor konfliktmægling, bl.a. fra Center for Konfliktløsning. Mægling i konfliktråd har mange lighedstræk med konfliktmægling i andre situationer, men den adskiller sig ved, at det er en straffesag, der er udgangspunktet for mæglingen. Som led i etableringen af ordningen har alle derfor været på et fem dages kursus. Fremtidige udfordringer Det kræver både økonomiske og menneskelige ressourcer at få loven implementeret, så konfliktråd bliver kendt i offentligheden, bliver brugt, bliver anerkendt og får betydning både for ofre og gerningspersoner. Rigspolitiet har etableret et centralt sekretariat, som har det overordnende ansvar for at udvikle, evaluere og fremme konfliktråd i Danmark. To personer udgør i dag dette sekretariat, der har store opgaver foran sig. Der skal meget fodarbejde til for at få konfliktrådsordningen ud af skyggen, både i politiets egne rækker og i offentligheden, men mange nye entusiastiske mæglere og koordinatorer er parate til at skubbe på. Konfliktrådsordningen er måske ikke perfekt, men med sine skønhedsfejl er den det første store skridt i den rigtige retning. Karin Sten Madsen har været konfliktrådsmægler under forsøgsordningen, hun har siddet med i Justitsministeriets kommission vedrørende oprettelse af konfliktråd, og hun er informationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet. Henvisninger: Lov om Konfliktråd (lov nr. 469) Europarådets anbefaling nr. 9/1999 om mediation i straffesager. FNs resolution nr. 2002/12 om grundlæggende retningslinjer vedr. brugen af Restorative Justice-programmer i straffesager. Zehr, H. (2008) Genoprettende ret en lille bog om ret og retfærdighed, Akademisk Forlag. Christie, N. (1977) Konflikt som eiendom. I Som folk er flest. Artikler. Universitetsforlaget, Oslo. Strang, H. (2002) Repair or Revenge: Victims and Restorative Justice, Clarendon Press, London. 9

9 K U R S E R I K O N F L I K T L Ø S N I N G O G M Æ G L I N G Vi har i 2009 udbudt en række åbne kurser og uddannelser i konfliktløsning og mægling for at udbrede kendskabet til fredelig konfliktløsning. I alt drejer det sig om 14 kurser og uddannelser med tilsammen 215 deltagere. De tilknyttede undervisere og mæglere har løbende udviklet teorier, metoder og redskaber til konfliktløsning på baggrund af deres egen praksis. Derigennem er fagligheden blomstret, og en række arbejdsgrupper har taget ansvaret for nytænkning inden for hvert deres område. Det gælder grupperne omkring grunduddannelserne i konfliktløsning og mægling, omkring interkulturel konflikthåndtering, ungemægling, gruppekonflikter og konfliktløsning for ledere. Alt udviklingsarbejde er frivilligt, ulønnet arbejde, mens kursusaktivitet og praktisk konfliktløsning lønnes efter en fast tarif. De tilknyttede undervisere er nævnt i slutningen af denne årsberetning. Kursisterne kommer mange steder fra de fleste er ansat inden for det offentlige område og får deres kursus betalt af arbejdspladsen. I 2009 har vi analyseret vores kursisters profil. Alle har fået et spørgeskema med en række faktuelle spørgsmål, der kan give et fingerpeg om, hvem vi uddanner, og hvordan vores netværk fungerer (svarprocenten er 64). Det viser sig, at kønsfordelingen er relativ skæv. Der er dobbelt så mange kvindelige kursister som mandlige. Aldersmæssigt er de fleste kursister i 30 erne og 40 erne. Uddannelsesmæssigt har de fleste en uddannelse på professions-bachelorniveau (lærere, pædagoger). Der er også en del akademikere, og et mindre antal faglærte arbejdere. To tredjedel er offentligt ansatte, resten privatansatte og selvstændige. Mange har hørt om vores kurser gennem kollegaer og venner, og en del kursister kommer fra arbejdspladser, hvor vi tidligere har været ude på opgaver, så det indikerer, at der er positive ringe i vandet. Grunduddannelserne i konfliktløsning og mægling har været afholdt både i foråret og efteråret På grunduddannelsen i konfliktløsning (GRUK) får deltagerne træning i at håndtere arbejdsmæssige konflikter. De får teoretisk viden og praktisk træning, selvindsigt og indblik i samfundsmæssige, filosofiske og psykologiske indfaldsvinkler til konfliktløsning. Grunduddannelsen i konfliktmægling (GRUM) forudsætter, at man har gennemført GRUK eller en tilsvarende uddannelse. Her går vi i dybden med at afdække lagene i parternes konflikt og træne deltagernes kompetencer som mægler, så de efterfølgende er i stand til at lede en mægling. De kortere kurser har været af tre til otte dages varighed. De har haft fokus på henholdsvis praktisk konfliktløsning, konflikt og kommunikation, introduktion til mægling og interkulturel konflikthåndtering. Som noget nyt tilbød vi i 2009 et kombinationskursus, der gav en introduktion til både konfliktløsningens metoder og konfliktmægling. Det var en succes, som vi vil gentage i Ungemægling er en efterspurgt metode til at løse op for de konflikter, som unge har med voksne og med hinanden. I 2009 har 50 personer, der til dagligt arbejder med børn og unge, fået viden, træning og kompetencer til at arbejde med mægling som et middel til konfliktløsning mellem unge. Centret har i alt uddannet knap 200 ungemæglere gennem de seneste år. I 2010 er det tanken at supplere med et kursus, der giver ungemæglerne træning i at arbejde med stormøder og mægle i og mellem grupper. Vi er også gået i gang med at planlægge en konference for alle de ungemæglere, vi har uddannet. Formålet er at fastholde og udbygge kontakten med praktikerne og udbrede deres gode erfaringer til flere kommuner. Konferencen holdes i september

10 E - L Æ R I N G I K O N F L I K T H Å N D T E R I N G En af de helt store udfordringer i 2009 har været at udvikle e-læringskurser til statens efteruddannelsesportal CAM- PUS. Key2know competence & learning bad os om at være deres faglige indholdsleverandør. De er eksperter med hensyn til at udvikle e-læring, men manglede de faglige forudsætninger for at vinde et udbud om kurser i konflikthåndtering. Vi sagde ja, fordi e-læring er et medium, der når ud til mange alene i personalestyrelsen er der tale om brugere. Vi ville også gerne prøve CfKs konfliktfaglighed af i et samarbejde med andre både de pædagogiske tilgange, teorier og metoder skulle vise sig at blive udsat for kritiske blikke. Det store spørgsmål var, om CfKs konfliktfaglighed kunne komme til sin ret i e-læringssystemets meget stramme koncept. Et andet spørgsmål, der viste sig at blive meget nærværende, var, om CfKs konfliktfaglige tilgange kunne accepteres af personalestyrelsens faglige projektansvarlige, og om IT folkene, der skrev storyboards, kunne fortolke vores teori og cases på en måde, der gjorde det meningsfuldt for os. Første leverance, som det hedder i projektverdenen, var det faglige materiale vores grundantagelser, teori og metoder. CfKs definition af konflikter (som uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker) og dermed vores konfliktsyn (at fokus rettes mod adfærd og ikke mod faste persontyper) voldte en del problemer. Men undervejs i processen fik vi fælles fodslag, om end der i det færdige kursus er rester af tænkningen omkring vanskelige personer, som vi hellere ville se som uhensigtsmæssige konfliktmønstre. Der, hvor det for alvor blev spændende, var ved valget af cases og den pædagogiske tilrettelægning af forløbet i kurserne herunder feed-back-sekvenserne til kursisten, som fik form af en virtuel vejleder, der giver gode råd og sætter kursistens valg i perspektiv. Den proces, der var mest givtig, var instruktionen af skuespillere, der skulle agere i de forskellige cases, vi havde udviklet. Det var rigtig gode skuespillere, og vi fik et meget fint forløb med dem og med de IT folk, som vi undervejs havde udviklet en god samarbejdsrelation til. Resultatet blev tre kurser i konflikthåndtering målrettet henholdsvis ledere, medarbejdere og myndighedsudøvende personer. Kurserne blev undervejs testet af udvalgte medarbejdere fra statens arbejdspladser. Vi er enige med Key2know om, at kurserne er bygget på et solidt fagligt fundament, og at kursisterne får præsenteret teorierne på en meget klar og visuelt tiltalende måde. Men vi er også klar over, at e-læringskurserne skal bruges med omtanke og ikke kan erstatte ansigt til ansigt kurser. Vi ser e-læringskurserne som en mulighed for at stifte bekendtskab med konfliktløsningens teorier og metoder, og derigennem få nogle redskaber til inspiration for konflikthåndtering på arbejdspladsen. E-læringskurserne er udviklet af CfKs undervisere Karin Nielsen, Jesper Bastholm Munk og Marianne Munis, og projektledelsen blev varetaget af Bjarne Vestergaard og Aase Rieck Sørensen. Du kan se introduktionen til kurserne på Det er også muligt via CfK at købe en licens til de to af kurserne, som Key2know efterfølgende har udviklet med henblik på distribution til en bredere kreds uden for de statslige arbejdspladser. 11

11 R E K V I R E R E D E O P G A V E R Center for Konfliktløsning bliver kontaktet af foreninger, boligselskaber, institutioner, virksomheder og arbejdspladser, som har behov for praktisk konflikthåndtering. I 2009 har vi skræddersyet 150 forskellige løsninger af kortere eller længere varighed. De rekvirerede opgaver kan have meget forskellig karakter. Det kan dreje sig om mægling mellem to parter i konflikt eller have form at et længerevarende forløb, hvor der er behov for træning i konflikthåndtering på flere niveauer i en virksomhed. Det kan også være en kommune eller region, der ønsker en målrettet indsats med henblik på at skabe et konflikthåndterende arbejdsmiljø. Hver enkelt opgave bliver tilpasset de specifikke behov, og det CfKs undervisere, der tilrettelægger og gennemfører den konkrete indsats. I 2009 har vi fået en del henvendelser fra virksomheder, der har brug for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, og hvor den umiddelbare anledning er en aktuel arbejdsplads vurdering (APV). Andre steder er det vedtagelsen af en lokal handlingsplan til forebyggelse af vold på arbejdspladsen, der er årsag til, vi bliver kontaktet. Konflikthåndtering i boligområder er også blevet en vigtig del af CfKs arbejde. At kunne byde ind med konfliktfaglighed, hvor folk bor, lever og arbejder, er både vanskeligt og værdifuldt. Når der er konflikter i nabolaget er det i høj grad værdier, der er på spil: Her tager vi hensyn til hinanden og I mit hjem bestemmer jeg. Det er sårbart for den enkelte beboer, når naboskabet er konfliktfyldt. Det kan også få alvorlige konsekvenser i lokalområdet, hvis der ikke tages hånd om konflikterne. Kurser i konflikthåndtering, konfliktrådgivning og mægling kan kombineres på forskellig vis og dermed modsvare de behov, som boligselskaber eller grundejerforeninger har. Å B E N K O N F L I K T R Å D G I V N I N G Centrets åbne konfliktrådgivning i København drives af 16 frivillige konfliktrådgivere, som er uddannede i Center for Konfliktløsning. I 2009 fik rådgivergruppen fire nye rådgivere, og rådgivningen i Karens Minde Kulturhus blev flyttet til Islands Brygge. Vi var så heldige at få en flot omtale i Bryggebladet, hvor Ileana Schrøder fortalte om mulighederne for at få gratis rådgivning, når konflikter går i hårdknude. Mette Geldmann, der er koordinator for rådgiverne i København, var i P4 i december, hvor hun talte om familiekonflikter i forbindelse med samvær i julen, hvor de store forventninger kan give spændinger i relationerne. Rådgiverne i København har kontakt til de tilsvarende åbne rådgivninger i Århus og på Frederiksberg. Vi forsøgte i 2009 at få offentlig støtte til at gennemføre et fælles seminar for de tre rådgivninger for at udveksle erfaringer men ansøgningen blev ikke imødekommet. Det lykkedes dog alligevel at samle en gruppe på 20 rådgivere fra henholdsvis København og Frederiksberg til et efteruddannelsesforløb. CfKs tidligere faglige leder Bjarne Vestergaard tilbød at stå for kurset, som gennemførtes med stor succes. Rådgiverne i København mødes til to årlige rådgivertræf, og de får løbende supervision af CfKs underviser og mægler Birgitte Winkel. Som noget nyt har vi i 2009 inviteret rådgiverne til at deltage i det årlige centertræf for bestyrelse, ansatte og undervisere. Tanken er, at CfKs åbne konfliktrådgivning knyttes tættere til centrets øvrige aktiviteter og om muligt manifesterer sig i flere rådgivninger rundt om i landet. 12

12 M Ø D E R O M A K T U E L L E K O N F L I K T F A G L I G E T E M A E R Familiemægling i skilsmissesager I januar 2009 inviterede vi Charlotte Thaarup-Owen til at fortælle om erfaringerne med den australske lov om familiemægling i skilsmissesager. Hun arbejder som konfliktmægler i Newcastle i Australien i et af de 65 centre, som er oprettet siden lovens vedtagelse i juli Charlotte fortalte blandt andet om de uddannelsesprogrammer, hun afholder for fraskilte forældre og illustrerede med modeller og værktøj, hvordan hun forsøger at skabe bæredygtige relationer mellem forældrene. Sandheds- og Forsoningskommissionen efter apartheid På et medlemsmøde i starten af 2009 havde vi lejlighed til at høre om filosofien ubuntu og dens tilstedeværelse i Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission. Vi har en god kontakt til Christian Gade fra Århus Universitet, som er i gang med sin ph.d.-afhandling om ubuntu filosofi og konfliktløsning. Han forsøger at afdække filosofiens potentialer i forhold til den vestlige tænkning omkring konfliktløsning. Vi har senere været så heldige at kunne bruge Christian som gæstelærer på vores grunduddannelse i konfliktløsning. Konfliktløsning, radikalisering og bander Som optakt til den årlige generalforsamling i april 2009 satte CfK fokus på den aktuelle debat om bander og radikalisering. Forsvarsadvokat Thorkild Høyer holdt oplæg om bandekrig på baggrund af de erfaringer, han havde gjort som mægler under rockerkrigen. Han understregede, at den aktuelle bandekonflikt ikke skal ses som en konflikt, der er indvandret, men som en konflikt, der udspilles mellem folk, der bor og lever i Danmark. Thorkild Høyer opfordrede CfK til at tænke kreativt i forhold til at understøtte nydanskere, således at de kan få en plads i samfundet på linje med andre grupper. CfKs underviser Asad Ahmad supplerede med et oplæg om de forskningsresultater, han var nået frem til i forbindelse med to EU projekter om voldelig radikalisering. Asad indledte med spørgsmålet, hvad er radikalisering? Og han besvarede det med at sige, at det ifølge hans forskning er en proces, som igangsættes af at føle sig ikke ønsket i samfundet. Asad talte om behovet for at føle tilhørsforhold og om, at det dobbelte bogholderi, mange muslimske unge må føre for at tilfredsstille henholdsvis deres families og samfundets krav, kan føre til, at nogle bukker under, og andre bliver radikaliserede. Peace one Day Center for Konfliktløsning aftalte på sommerens centertræf at markere FNs fredsdag den 21.september Den internationale fredsdag har eksisteret siden 1981; men det er først efter en ihærdig indsats fra den engelske filminstruktør Jeremy Gilley, som bogstavelig talt rejste verden rundt for at vinde opbakning til en fredsdag med våbenhvile, at det lykkedes at få en resolution igennem i FN i Siden da har 21. september været markeret som FNs fredsdag. CfKs arbejdsgruppe inviterede til et meget velbesøgt arrangement i Empire Bio, hvor Jeremy Gilleys film The Day After Peace blev vist. Filmen følger Jeremy på en rejse til Afghanistan, hvor våbenhvilen bruges til at sikre vaccination af børn. Tanken er, at CfK fremover vil markere fredsdagen eventuelt sammen med andre danske NGOer. FNs klimakonference COP 15 København var vært for FNs klimakonference i december I den anledning var der fokus på konfliktløsning både i forhold til de konflikter, der uundgåeligt følger i kølvandet på klimaforandringerne i form af naturkatastrofer, fattigdom og flygtningestrømme, og de konflikter som udspiller sig mellem aktivister og ordensmagten i forbindelse med et stort internationalt møde. CfK tilbød de sekretariater, der stod for NGO-aktiviteterne, at give støtte til at løse op for de 13

13 konflikter, der vanskeliggjorde NGO samarbejdet. Det blev til to vellykkede møder. Vi forsøgte også at sammenkalde de danske NGOer til en workshop i november om ikkevoldelig aktivisme for at modvirke voldelige konfrontationer og inspirere til, hvordan man på konstruktiv, fantasifuld og fredelig vis kunne få sine budskaber igennem. Workshoppen blev dog ikke afholdt pga. for ringe tilslutning. Mindfulness det indre konfliktarbejde Dialogzonen i Århus og København i august 2009 gav en forsmag på, hvordan man kan træne sit indre beredskab, så konflikter mødes med større sindsro og nærvær. CfKs underviser og mægler John Andersen introducerede gennem øvelser og oplæg til, hvordan man kan skabe ro, når en konflikt bryder løs. Dialogzonen fungerede samtidig som en appetizer til CfKs åbne kursus Mindfulness det indre konfliktarbejde, som vi håber, der er tilslutning til i Deep Democracy Efterårets dialogzone i København havde titlen: Deep Democracy når mindretallet bliver hørt og tvivlens stemme får plads. Deep Democracy handler om, hvordan mindretallets stemme kan spille en positiv rolle i beslutningsprocesser. Marianne Munis, som er underviser i CfK, har uddannet sig i den sydafrikanske version af Deep Democracy, som er udviklet af Myrna Lewis. Via konkrete eksempler og øvelser gav Marianne en introduktion til de grundlæggende dybdedemokratiske principper og metoder. Elementer af Deep Democracy tænkningen indgår i flere af CfKs åbne kurser. 14

14 L I V I A P R I S M O D T A G E R E Af Poul Erik Christoffersen Combatants for Peace (CfP) hed en af de tre prismodtagere, da Liviafonden u/stiftelse d. 12. marts 2009 blev lanceret ved et offentligt arrangement på Borups Højskole. I forbindelse med lanceringen blev der samtidig uddelt tre priser på hver kr. til personer, grupper eller initiativer, som viser nye veje i konflikthåndteringen. De to øvrige priser blev tildelt K-Team fra Tåstrup Kommune og tidligere chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen. Center for Konfliktløsning donerede kr. i forbindelse med prisuddelingen. Combatants for Peace er en på flere måder grænseoverskridende organisation bestående af tidligere militante palæstinensere og israelske officerer, der nægter at gøre militærtjeneste i de besatte områder: We are a group of Israeli and Palestinian individuals who were actively involved in the cycle of violence in our area. The Israelis served as combat soldiers in the Israel Defense Forces and the Palestinians were involved in acts of violence in the name of Palestinian liberation. We all used weapons against one another, and looked at each other only through weapon sights; however today we cooperate and commit ourselves to the following: We no longer believe that the conflict can be resolved through violence We believe that the blood bath will not end unless we act together to terminate the occupation and stop all forms of violence. We call for the establishment of a Palestinian State, alongside the State of Israel. The two states can exist in peace and security one by the other. We will use only non violent means to achieve our goals and call for both societies to end violence. En af vanskelighederne for Combatants for Peace på deres egen hjemmebane er, at det er svært for medlemmerne at mødes. Palæstinenserne på Vestbredden har ikke tilladelse til at krydse grænsen til Israel, og de israelske officerer må notorisk bryde loven, når de holder møder med CfPs palæstinensiske medlemmer på Vestbredden. Det var derfor en ekstra gevinst for både den palæstinensiske og israelske repræsentant for CfP, at prisoverrækkelsen foregik på udebane i Danmark. Udover at modtage prisen og anerkendelsen for deres arbejde, var det nemlig muligt for dem at mødes uovervåget og diskutere emner af indbyrdes interesse over de 3 4 dage, de opholdt sig i Danmark. Det er et stort ønske fra Combatants for Peace at få muligheden for at vende tilbage til Danmark selv uden prisoverrækkelse. Liviafondens næste prisoverrækkelse finder sted d. 10. juni 2010, følg med på Økonomiske donationer til Liviafonden kan indbetales på konto: Poul Erik Christoffersen er medlem af Liviafonden u/stiftelse og af CfKs bestyrelse. 15

15 H V E M E R V I? Bestyrelsen Dorte Justesen (formand), partner i Lundgård konsulenterne Poul Erik Christoffersen (næstformand), pædagogisk konsulent Anna Marie Carstens, jurist i Landsfor eningen af opholdssteder Allan Schurmann, sikkerhedsrådgiver og projektkonsulent, Rigspolitiet Karin Nielsen, cand.phil, psykoterapeut, selvstændig Lars Trock, cand.scient, master i konfliktløsning, af delingsleder IDA Trine Sick, journalist, selvstændig Centerkontoret Aase Rieck Sørensen, centerleder Jesper Bastholm Munk, faglig leder Anne Marie Wilhjelm, kursusadministrator Maj Ravn, reception og kursuskoordinator Mathias From, webmaster og medlemsansvarlig Bjarne Vestergaard var faglig leder frem til 1. april 2009 Kirstine Lindberg var i virksomhedspraktik i december 2009 Seniorrådgiver Else Hammerich er tilknyttet CfK som seniorrådgiver. Det er et tilbud til medlemmer af CfK og andre aktive om at få sparring på konfliktfaglige spørgsmål. Konfliktrådgivningen Annette Willig, Anni Rene, Betina Kruse, Bjørn Juell- Sundbye, Gitte Rødtness, Ileana Schrøder, Jette Gabrieli, Jørgen Stampe, Lars Rau, Louise Worm, Marianne Saxtorph, Mette Geldmann, Mette Weber, Nicole Henius, Peter Weng, Susanne Lundbye Undervisere og mæglere Allan Schurmann (kriminalassistent, sikkerhedsrådgiver og projektkoordinator) er særligt optaget af undervisning i konflikthåndtering inden for faggrupper, hvor autoritet, kropssprog og talesprog kan få central betydning i håndteringen af konflikter. CfK- underviser. Anne Karin Smidt (cand.pæd. psych., aut. psykolog) arbejder som erhvervspsykolog især med coaching af ledere og grupper. Tilbyder forløb som proceskonsulent, underviser og supervisor. CfK-underviser. Asad Ahmad (udviklingskonsulent, lærer, ph.d.) er særligt optaget af kommunikation, dialog og identiteter og den betydning værdier, normer og traditioner har i konfliktsituationer. Medlem af EU- ekspertnetværk om radikalisering. CfK-underviser. Birgitte Winkel (socialrådgiver, psyko- og familieterapeut) har erfaring med undervisning i kommunikation, sam arbejde og konfliktløsning. Arbejder med personaleudvikling, supervision og stresshåndtering. CfK-under viser & mægler. Bjarne Vestergaard (psykoterapeut, konfliktmægler) underviser nationalt og internationalt, beskæftiger sig med mødet mellem kulturer, coaching af ledere, samarbejde og konflikthåndtering. CfK-underviser, mægler og faglig leder indtil 1. april Bo Ørsnes (master i konfliktmægling) arbejder med konfliktløsning på arbejdspladser og i organisationer. Udvikling af konfliktkultur og konfliktkodeks i virksomheder, på skoler og i institutioner. CfK-under viser & mægler. 16

16 Claus Kold (sociolog) underviser ud fra en sociologisk og procesorienteret tilgang til konfliktfilosofi, konfliktløsning og konfliktforebyggende ledelse. CfK-underviser. Ditlev Nissen (demokrati- og konfliktkonsulent, lærer) arbejder med dialogbaseret demokrati og bæredygtige omstillingsprocesser, ikkevoldelig kommunikation, konfliktløsning og mødekultur. CfK-underviser. Dorte Holmberg (kultursociolog BA, psykoterapeut) arbejder med kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere indenfor konflikthåndtering og anerkendende kommunikation. CfK-underviser. Else Hammerich (cand.pæd.) interesserer sig især for uddannelse af konfliktvejledere og mennesker, der har vanskelige opgaver i udsatte områder. CfK-seniorrådgiver, underviser & mægler. Henrik Rosager (lærer) arbejder med udviklingsprojekter i konflikthåndtering inden for folkeskolen, institutioner og ungdomsuddannelser. Træner i ledelse, personaleudvikling og teambuilding. CfK-underviser & mægler. Jesper Bastholm Munk (scient.pol.ba) interesserer sig for udvikling af et konflikthåndterende arbejdsmiljø i institutioner, boligselskaber, skoler, organisationer og virksomheder. CfK-underviser, mægler og faglig leder fra 1. april John Andersen (socialpædagog) arbejder med efteruddannelse i kommunikation og konflikthåndtering, supervision, psykisk arbejdsmiljø og forhandling. CfK-underviser & mægler. Karin Nielsen (sygeplejerske, cand.phil., psykoterapeut) arbejder med kommunikation, konflikthåndtering, stressproblemer og supervision inden for sundhedssektoren. CfK-underviser. Kirsten Frydensberg (master i retorik, kommunikation og formidling) underviser i konflikthåndtering på arbejdspladsen og i familien. Arbejder med interkulturel konflikthåndtering. CfK-underviser & mægler. Knud Halding beskæftiger sig med virksomhedsledelse og -udvikling, personaleudvikling, arbejdskonflikter, bestyrelsesarbejde og procesledelse. CfK-underviser & mægler. Lene Holmsgaard (cand.jur., advokat) træner bl.a. konfliktløsning som ledelseskompetence, træner ungemæglere og funger som mægler. CfK-underviser & mægler. Marianne Katsina Munis (lærer, udviklingskonsulent, diplomuddannet leder) beskæftiger sig med konflikthåndtering, ledelse og organisationsudvikling, samt Deep Democracy (om beslutningsprocesser og polarisering i grupper). CfK-underviser. Mette Lindgren Helde (cand.comm.) arbejder med kommunikation og konfliktløsning i interkulturelle sammenhænge. CfK-underviser. Susan Kristiansen (lederuddannet) arbejder med konfliktløsning som ledelseskompetence og med ledelsesudvikling, sparring, samarbejde, arbejdsmiljø, forhandling og mægling. CfK-underviser & mægler. Vibeke Thorsen (sygeplejerske og psykoterapeut) arbejder med kommunikation og konfliktløsning især inden for sundhedsområdet samt supervision, stresshåndtering og praktisk konflikthåndtering. CfK-underviser. Vibeke Vindeløv (professor, dr. jur. og konfliktmægler). Arbejder med mægling og konfliktløsning i nationale og internationale sammenhænge. Leder af Master i Konfliktløsning og Master of Social Conflicts and Interventions ved Københavns Universitet. CfK-underviser & mægler. 17

17 C E N T E R F O R K O N F L I K T L Ø S N I N G Center for Konfliktløsning er en medlemsorganisation (NGO) og har siden 1994 været et forum for kurser, uddannelser, rådgivning og projekter indenfor konfliktløsning og mægling. Vi udbyder kurser, tilbyder rådgivning og skræddersyr løsninger til virksomheder, institutioner og private. Formålet er at udbrede kendskabet til fredelig konfliktløsning nationalt og internationalt og kvalificere enkeltpersoner og organisationer til at løse konflikter. M E D L E M S K A B Enkeltpersoner, virksomheder, kommuner, foreninger og andre, som kan støtte Center for Konfliktløsnings formål og værdigrundlag, er velkomne som medlemmer. Alle medlemmer får mulighed for at få indflydelse på centrets arbejde, deltage i dialogzonemøder, modtage nyhedsbreve og stemme på den årlige generalforsamling. Desuden får medlemmerne rabat på vores åbne kurser og uddannelser. Individuelle medlemmer betaler 300 kr. om året og kollektive medlemmer 750 kr. Send en mail til G R AT I S K O N F L I K T R Å D G I V N I N G Åben Konfliktrådgivning i København er gratis, anonym og fortrolig. CfK tilbyder konfliktrådgivning til alle uanset om konflikten er opstået i familien, vennekredsen, naboskabet eller på arbejdspladsen. De frivillige rådgivere er uddannede i Center for Konfliktløsning. Bestil tid på tlf K O N TA K T Du er altid velkommen til at kontakte centerkontoret for at høre nærmere om vores aktuelle arbejde og tilbud. Ring på telefon mellem kl. 9-15, mandag - torsdag, eller send en mail til

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0 Årsberetning 2010 Center for Konfliktløsning Tekst og redaktion: Aase Rieck Sørensen Redaktionen er afsluttet 10. marts 2011 ISBN 978-87-992429-5-5 Grafisk design og foto:

Læs mere

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 8

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 8 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 8 Årsberetning 2008 Center for Konfliktløsning Redaktør: Aase Rieck Sørensen Redaktionen er afsluttet 10. marts 2009 ISBN 978-87-992429-1-7 Grafisk design og foto: Michala

Læs mere

K U R S E R O G U D D A N N E L S E R 2 0 1 0 / 2 0 1 1

K U R S E R O G U D D A N N E L S E R 2 0 1 0 / 2 0 1 1 K U R S E R O G U D D A N N E L S E R 2 0 1 0 / 2 0 1 1 Center for Konfliktløsning Dronning Olgas Vej 30 2000 Frederiksberg tlf.: 35 20 05 50 www.konfliktloesning.dk center@konfliktloesning.dk Grafisk

Læs mere

K U R S E R O G U D D A N N E L S E R 2 0 1 3

K U R S E R O G U D D A N N E L S E R 2 0 1 3 K U R S E R O G U D D A N N E L S E R 2 0 1 3 Center for Konfliktløsning Dronning Olgas Vej 30 2000 Frederiksberg tlf.: 35 20 05 50 www.konfliktloesning.dk center@konfliktloesning.dk Grafisk design: Michala

Læs mere

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 1

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 1 Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 1 Årsberetning 2011 Center for Konfliktløsning Tekst og redaktion: Aase Rieck Sørensen Redaktionen er afsluttet 20. februar 2012 ISBN 978-87-992429-6-2 Grafisk design: Michala

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 2

Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 2 Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 2 Årsberetning 2012 Center for Konfliktløsning Tekst og redaktion: Aase Rieck Sørensen Redaktionen er afsluttet 10. marts 2013 ISBN 978-87-992429-7-9 Grafisk design + forsidefoto:

Læs mere

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 7

Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 7 Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 7 Årsberetning 2007 Center for Konfliktløsning Redaktør: Aase Rieck Sørensen Redaktionen er afsluttet 29. februar 2008 ISBN 978-87-992429-0-0 Grafisk design og foto: Michala

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Evaluering af konfliktråd

Evaluering af konfliktråd Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af konfliktråd - den landsdækkende ordning August 2012 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og få kendskab til konfliktdesign i organisationer Dette forløb udbydes til de

Læs mere

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer

Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGSUDDANNELSE Mediator Master Practitioner Til dig, der ønsker at opnå certificering som mediator og lære at implementere konflikt design i organisationer Dette forløb udbydes til

Læs mere

GRUNDKURSUS I GENOPRETTENDE RET. Materiale til kurset

GRUNDKURSUS I GENOPRETTENDE RET. Materiale til kurset GRUNDKURSUS I GENOPRETTENDE RET Materiale til kurset Hillerød d. 5-7. oktober 2015 Indhold 2. Indledende bemærkninger... 2 3. Program... 2 3.1 Dag 1. mandag d. 5.oktober 2015... 2 3.2. Dag 2. tirsdag d.

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter!

Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! Foto: Anne Clark Konflikthåndtering Sådan håndterer du svære konflikter! En konflikt løser sjældent sig selv, og konflikter tager energi og fokus fra det egentlige arbejdsområde. Du skal derfor, som leder

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Genoprettende retfærdighed i Danmark

Genoprettende retfærdighed i Danmark Genoprettende retfærdighed i Danmark Rapport fra Center for Konfliktløsning Christian B.N. Gade Forord af Aase Rieck Sørensen 1 Genoprettende retfærdighed i Danmark Rapport fra Center for Konfliktløsning

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

det stod der i brochuren.

det stod der i brochuren. Konflikthåndtering det stod der i brochuren. Dette års nok største konflikt mellem lærerne og KL er et klassisk eksempel på, hvordan en fredelig uoverensstemmelse eskalerer til en situation, hvor de implicerede

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet.

Via foredrag, filmklip og øvelser får eleverne nogle redskaber til at løse konflikter og bekæmpe mobning og dårlig stemning i klasselokalet. Program for VI SKABER FRED! udstilling i Øksnehallen 28.dec. 27.jan. Dato Arrangement 2. jan: Udstillingen åbner 4.jan: AMOK ved Jon K. Lange Tidspunkt: 10.00-12.30 Klassetrin: 4.-6. klasse Varighed: 3

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

NYHEDSBREV marts - april 2006

NYHEDSBREV marts - april 2006 NYHEDSBREV marts - april 2006 I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der er sket i projektet i marts og april. SIDEN SIDST Steen og Lotte har været i Göttingen, hvor de har deltaget i et kick-off seminar,

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di. DI's videregående lederuddannelse 2008 Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf. 29 49 45 72 E-mail: hvr@di.dk Præsentation Med DI s videregående lederuddannelse får

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger

Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Fra: Cykler til Senegal Til: Frivillige i u- landsforeninger Kære frivillige kollegaer Cykler til Senegal har via Projektpuljens oplysningsmidler fået mulighed for at arrangere et 2-dages kursus i samarbejde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

CENTER FOR KONFLIKTLØSNING. Årsberetning 2003-2004

CENTER FOR KONFLIKTLØSNING. Årsberetning 2003-2004 CENTER FOR KONFLIKTLØSNING Årsberetning 2003-2004 1 Center for konfliktløsnings årsberetning 2003 2004 Redaktør: Malene Alexandersson Ansvarshavende: Annette Whimster Layout: Malene Alexandersson Oplag:

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget.

Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Sundhedsordninger Samlet dokument over høringssvar fra Magistratsafdelingerne, Århus Havn og FællesMED-udvalget. Magistratens 1. Afdeling Magistratens 1. Afdeling tilslutter sig ønsket om at sætte mere

Læs mere