Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2013. 27. maj 2013"

Transkript

1 Løninger til ekaenopgaver på fyik A-niveau aj 01 Opgave 1: Springvand ed olceller a) Det er elektronerne, der tranporterer energien, og da pændingfaldet er defineret o E pot U, dv. tabet i elektrik potentiel energi pr. ladning, hvor den tabte elektrike q potentielle energi netop varer til den afgivne energi, har an: Eafgivet Eafgivet 7010 J 4 U Qalet 11666, 66667C 1,17 10 C Q U 6,0V alet (Man kunne ogå have aenat forlen for 'Energi afat i en koponent' Q E U I t og definitionen på trø I, en det ville have været en lille ovej) t b) Der regne ed, at de 00L vand vejer 00kg, da an ikke kender vandet teperatur og derfor ikke kan fatætte aefylden ere præcit end til 1,0g/c. Når der på én tie kyde 00kg vand 0,80 op i luften, er der blevet dannet følgende ængde ekanik energi (i for af potentiel energi når vandet er højt oppe): Epot g h 00kg 9,8 0,80 56,8J Da nyttevirkningen er 15%, vil den odannede elektrike energi være: Epot 56,8J Epot Eel, odannet Eel, odannet 1571J 0,15 Og da batteriet indeholder 70kJ, kan pringvandet altå fungere i: 7010 J t 4, 455tier 4,5tier J 1571 tie

2 Opgave : Marie Curie notebøger a) Under 'Radioaktive nuklider' i databogen finde henfaldtyperne. Her e det, at Radiu-6 er alfa-radioaktiv, dv. den henfalder ved reaktionkeaet: Ra Rn He (halveringtid 1,6 tuinde år) Datterkernen radon- henfalder ed alfa-henfald: Rn Po He (halveringtid,84 dage) Datterkernen poloniu-18 henfalder ved alfa-henfald: Po Pb He (halveringtid,05 inutter) Datterkernen bly-14 henfalder ved betainu-henfald: Pb Bi e (halveringtid 6,8 inutter) En lille del af datterkernen Bi-14' henfald er alfa-henfald: Bi Tl He (halveringtid 19,7 inutter) På denne åde kan Tl-10 danne ud fra Ra-6. Det er væentligt at beærke den førte af halveringtiderne. Alle de andre henfald har korte halveringtider, å hvi det ikke var for den førte halveringtid på over 1000 år, ville der ikke være ere Tl-10 tilbage. Tl-10 e i databogen at være beta-inu-radioaktiv, å reaktionkeaet er: Tl Pb e b) Der er 107 år elle 1898 og 005. Så aktiviteten i 1898 kan beregne, når an kender halveringtiden på 1,6kår. Henfaldloven opkrive på foren ed halveringtiden, da det er neere end ført at kulle beregne henfaldkontanten: t 1 T½ A( t),8kbq 0 0 t 107år T ½ 1,610 år A( t) A A 9,847Bq 1 1 Antallet af Ra-6-kerner (og dered ogå Ra-6-atoer) er å: ln A k N N T ½ AT ½ 9,847Bq 1, , N,16 10 ln ln Under 'Nuklider ae og bindingenergi' finde aen af et Ra-6-ato til 6,0540u. Så aen er: N alet ato 6, 0540, , , , , u kg kg 14

3 Opgave : Blyhagl a) Rufanget 1L varer til 1000c, å aen af de 5,0L flydende bly kan beregne, når an kender deniteten: g V 10, 1 5, 010 c 51050g 51kg V c b) For at kunne betee den gennenitlige effekt, kal an kende ændringen i den indre energi (hvilket kan betee ud fra teperaturændringen, varekapaciteten og eltevaren) og faldtiden. Faldtiden er opgivet, å an kal kun beregne ændringen i den indre energi. Opgavetekten er ikke helt klar på dette punkt, en det er ud til, at ordet "blyhagl" ogå kal anvende o den ikke tørknede dråbe, og at det flydende bly til at begynde ed har teperaturen 7 C. Så afgiver blyhaglene både vare til ogivelerne i forbindele ed tørkningen og i forbindele ed nedkølingen fra eltepunktet til 100 C. E E E L c T indre, blyhagl tørkning nedkøling blyhagl, bly blyhagl bly blyhagl J J kg kg C J kg kg C 4 4 1, 10 4, 710 1, , 047 Så har den gennenitlige effekt været: Eindre, blyhagl 7,047J P,11W,W t,05 c) Størrelen af den alede kraft (dv. tørrelen af den reulterende kraft) kan betee ud fra Newton. lov a, når an kender aen og acceleration. Maen er tadigvæk Fre 0,1g, og accelerationen kan betee ved hjælp af (t,v)-grafen, da an ved, at accelerationen er defineret o at v' t, dv. accelerationen til et givet tidpunkt varer til hældningen af tangenten til grafen for hatighedfunktionen det pågældende ted. Man indtegner derfor efter bedte evne tangenten til grafen i t =,5:

4 8,0 a,5 4, 444 1,8 Så er accelerationen: Dered er tørrelen af den alede kraft: Fre a 1, 10 kg 4,444 5, N 5,8 10 N Den reulterende kraft er aenat af tyngdekraften, der peger nedad og luftodtanden, der peger opad: Her er c w forfaktoren, ρ er deniteten af luften, A er tværnitarealet vinkelret på bevægeleretningen og v er farten. Da blyhaglene er kugleforede ed radiu 1,4, er tværnitarealet arealet af en cirkel ed ae radiu: A r 1, 410 6, Farten aflæe på bilaget:

5 Dv. v 19 Og hered har an (luften denitet er fundet i databogen under denitet for gaer): 1 Fre Ft Fg Fg Ft Fre cw luft A v g a 4 1, 10 g a kg 9,8 4,444 c w 0, 486 0, 49 luft Av kg 6 1, 9 6, Opgave 4: Henfald Opgave 5: Maepektrograf a) Lorentzkraften angiver kraften på en ladet partikel, der bevæger ig genne et agnetfelt: F qv B.

6 HØJRE hånd placere ed toelfingeren pegende i hatigheden retning od højre og pegefingeren pegende i agnetfeltet retning ind i kæren. Langefingeren vil å pege i ae retning o krydproduktet i forlen. Da dette er den ae retning, o kraften peger i, å ladningen være poitiv. b) Partiklerne bevæger ig i (halv-)cirkler, å der å være en centripetalkraft, der i denne ituation å udgøre af lorentzkraften. Dv. an har: v Fc Fl Fc Fl q v B r v v q v B r r q B Da vektorerne tår vinkelret på hinanden, betee længden af krydproduktet ved blot at gange de to tørreler aen. Man å altå forvente, at radiu indtegnet o funktion af aen i et koordinatyte v giver en ret linje genne (0,0) ed hældningen. q B Derfor indtate tabellen værdier i Maple, og der lave proportionel regreion:

7 Det beærke, at punkterne ed eget fin tilnærele danner en ret linje, å an kan forvente at få en pålidelig værdi for den agnetike fluxtæthed. SI-enheden for den agnetike fluxtæthed er tela, å an har: B 0,44T

8

9 Opgave 6: Roning a) Mahé tid kal ført oregne til ekunder: t ,8 417,8 Så kan gennenitfarten for de 000 beregne: 000 vgen 4, , 787 t 417,8 b) Ved den gennenitlige acceleration fortå den kontante acceleration, der ville have bragt roeren den pågældende trækning ed den pågældende luthatighed. Man kan altå benytte forlerne for kontant acceleration, og da begyndeletedet og begyndelehatigheden begge er 0, får an: ( t) ag t v0 t 0 ag t 90 ag t90 vlut vt ag t v0 ag t t90 a g Udtrykket for tiden i den nederte ligning indætte i den øverte, å an får: 1 v lut vlut 90 ag a g ag a g 19,9 v lut,6 0, , c) Bevægelen og kraften er enrettede, å an har: da F d og dered A F d. Dv. at arbejdet, der udføre af roeren under ét træk, varer til arealet under grafen for kraften. For at betee dette areal, tilnære grafen ed nogle rette linjer, der danner to trekanter og et rektangel:

10 Man har å: 1 1 A 0,55 900N 0, 5 900N 0,80 900N Éttag 900N 0, 75 0, 5 0, N 0,95 8,5J Da roeren tager tag i inuttet bliver effekten: A A tag Éttag 8,5J P 444W 0, 44kW t Opgave 7: Stangtenni a) Enhver, der har prøvet tangtenni, ved, at an ed fordel kan lade være ed at lå vandret til bolden, en lå ed en hældning, å bolden bliver værere at rae for odtanderen. Men nu antage det, at bolde bliver endt af ted vandret, da det eller ikke er uligt at vurdere farten. Bolden bevæger ig i en cirkelbevægele rundt o tangen, og den er påvirket af norkraften (pegende i noren retning), tyngdekraften (pegende nedad) og luftodtanden (pegende odat bevægeleretningen). Der e bort fra luftodtanden, og den reulterende kraft er altå vektoruen af tyngdekraften og norkraften. Den reulterende kraft å udgøre den nødvendige centripetalkraft i cirkelbevægelen.

11 Pigen vurdere til at være 155c høj, og hun anvende o udgangpunkt til at vurdere de andre længder. 5,6 Radiu i cirkelbevægelen bliver å: r 1,55 0, od 1,1 Vinklen elle norkraften og centripetalkraften kalde v : tan v ho 5,6 Forlen for centripetalkraften er betee ved: Man har altå: v, og den kan ifølge kraftdiagraet Fc r Ft Ft Ft 5,6 tan v Fc g 5, 091. F tan v 1,1 c v g 5, 091 v r g 5, 091 0,868 9,8 5, 091 6, 6 r

12 . juni 01 Opgave 1: I på højpændingledninger a) Man kan regne ed, at trøen og pændingfaldet er i fae, å an har: P U I R I I R I 1,5 105A 16868, 5W 16,9kW b) Ført kal ien opvare fra -10 C til 0 C, og derefter kal den elte. Så den tilførte energiængde kal være: E E E c T L opvarning eltning i i i, vand J J kg C kg J GJ kg C kg ,10, ,10,4 10 1, ,9 Værdierne for ien pecifikke varekapacitet og eltevare er fundet i databogen ide 15 (1998-udgaven), hvor der er valgt en værdi ved -4,9 C for den pecifikke varekapacitet, da det ligger (næten) idt elle 0 og -10 C. Opgave : CINDI a) Ladningtallene for Cf og Sn finde i det periodike yte. Man har derfor: Cf Sn X n 5 1 A Z 0 Da aetallet kal være bevaret, har an: 5 1 A1 A 117 Da ladningtallet kal være bevaret, har an: Z0 Z 48 Den anden dannede kerne er dered Cd-117 (fundet i det periodike yte ved Z=48). Reaktionkeaet bliver dered: Cf Sn Cd n For at betee Q-værdien betee ført aetilvækten: højreiden ventreiden Sn1 kerne Cd 117 kerne neutron Cf 5kerne Sn1 ato Cd 117 ato neutron Cf 5ato Man kan regne på atoaer, da an kal trække 98 elektroner fra på begge ider for at få kerneaerne, hvorfor det går lige op. Maerne finde i databogen under 'Nuklider ae og bindingenergi': 11,91776 u 116,907 u 1, u 5,08161 u 0, 066 u Så kan Q-værdien beregne, når det udnytte, at 1u varer til 91,494MeV: MeV Q c 0, 066u 91, ,84MeV u b) Ført betee antallet af Cf-5-kerner, der er henfaldet, da an derefter kan beregne, hvor ange af die kerner, der er henfaldet ved pontan fiion, og derfor hvor ange neutroner der er udendt:

13 Ført betee antallet af Cf-5-kerner fra tart, dv. hvor ange Cf-5-atoer (og dered kerner) der er i 500µg. Atoaen kende fra pørgål a), å an får: N N kg 1, kg 9 alet 0 7 ato 5,081611, Antallet af tilbageværende kerner kan betee ed henfaldloven, da an i databogen under radioaktive nuklider kan e, at halveringtiden for Cf-5 er,64år: N t t 1 T½ N0 15år, år 16 N 15år 1, , Dv. antallet af henfaldne kerner er: Da,09% af die henfald er pontan fiion, har an: N neutroner pontan fiion Nhenfald N0 N 15år 1, , , ,009 N 0,009 1, , henfald Da der i gennenit udende,79 neutroner pr. henfald ed pontan fiion er antallet af udendte neutroner:,79 N,79, , , 7 10 pontan fiion Opgave : Kvaaren C-79 a) Det er ruet udvidele, der giver rødforkydningen af lyet fra kvaaren, og aenhængen elle rødforkydningen z og aftandene til objektet er: r0 1z, hvor r 0 er den nuværende aftand og r er/var aftanden, da lyet blev udendt. r 9 r0 5,67 10 ly r , 79ly 1z 10,58 Så aftanden er øget ed: 9 9 r0 r 5, 6710 ly , 79ly , 1ly 1,98 10 ly

14 Opgave 4: Luftkib a) Effekten betee ved at beregne, hvor tor effekt de 750 olceller odtager og gange dette tal ed nyttevirkningen: W P Iolly Aolceller olceller , W 150kW b) Tyngdekraften påvirker luftkibet nedad, og den tørrele er givet ved Ft g, hvor er aen af luftkib og heliu. Når Luftkibet kan væve, kylde det opdriften fra luften, der virker opad, og o har en tørrele givet ved: kg Fop luft Vluftkib g 1, 9 8, 410 9, ,984 N Luften denitet er fundet i databogen, en værdien er ved 1at og 0 C, og luften denitet vil derfor være for højt at. Det udregnede tal vil derfor være for tort. Hvi luftkibet kal væve, kal tyngdekraften og opdriften være lige tore (da de er odatrettede), å an har: F F t op ,984N alet g ,984N alet 10861, kg 9,8 nyttelat alet luftkib 10861,kg 8,0 10 kg 861,kg Dette tal er o nævnt udregnet ed en for høj denitet, å det vurdere, at luftkibet kan bære ca. ton nyttelat c) Da luftkibet følger nogle hvaler, kan an gå ud fra, at det foregår over et å tort tidru, at det har opnået en kontant fart, hvor kraften fra otorerne peger odat af og har ae tørrele o luftodtanden (å den reulterende kraft er 0). Man har altå: 1 Fotor Fluft Fotor cw A v Her er c w forfaktoren, A er tværnitarealet, v er luftkibet fart og ρ er luften aefylde. Man kender ikke otoren kraft, en an kender den effekt, hvored otorerne påvirker luftkibet, og da aenhængen elle effekt og kraft er P F v, har an: Potor 1 Potor cw A v v v c A v w Potor W 10, c kg w A 0,078 1,9 10

15

16 Opgave 5: Rappelling a) I Maple indtate tabellen værdier, og højden plotte o funktion af tiden: Det er ud til, at punkterne ed god tilnærele danner en parabel, hvilket varer til en bevægele ed kontant acceleration. Der lave derfor et fit ed et.gradpolynoiu. MEN, dette fit vier, at tilnærelen ikke er å god, o den i førte ogang blev anet for. Så i tedet for at anvende forkriften for et dårligt fit, er det bedre at kigge på punkterne. Da det er en (t,)-graf, er den højete fart den nuerik tørte hældning elle to punkter. Den vurdere at kunne finde ud fra. og. idte punkter, å an har:

17 h 7,67, 79 0, 4 vak 1,5959 1, 6 t 1,57 1,0 0, 7 b) Peronen er i hvile, å de tre kræfter lagt aen o vektorer å give 0, dv. de danner en retvinklet trekant o vit til højre på figuren nedenfor: Tyngdekraften virker lodret nedad ed tørrelen: Ft g 68kg 9,8 667, 760N Størrelen af kraften fra rebet kan å beregne ud fra den retvinklede trekant: Freb co 16 Freb co 16 Ft co , 760N 641,89 N F t Og tørrelen af noralkraften bliver: Fn in 16 Fn in 16 Ft in , 76N 184, 06N F t

18 Opgave 6: Papirbehandling a) Den elektrike kraft på en ladet partikel i et elektrik felt afhænger af felttyrken: Fe I det hoogene elektrike felt kabt elle to ladede plader, er U E d, hvor U er pændingfaldet og d er aftanden elle pladerne. De to forler at aen giver: U F q E F q d 9 F d 4,4 10 N 0, q 1, C 1,06 10 C U V q E. b) Man kender allerede fra pørgål a) den kraft, o latexpartiklerne påvirke ed, og dered kan an ed Newton. lov betee dere acceleration, hvi an kender dere ae. Så aen beregne ud fra kendkabet til kuglerne radiu og denitet: kg latex Vkugle, , kg Så accelerationen er: 9 Fre 4,4 10 N 95, Fre a a 4, kg Da feltet er hoogent, vil kraften og dered accelerationen være kontant, å an har: 1 v t v0 () t a t v0 t 0 og v t a t v0 t a Udtrykket for t indætte i den førte forel: t 1 v t v0 v t v0 t a v0 0 a a v t v0 1 v t v0 t 0 a v0 a a t v t v v t v a a v t v v t a t v v 95, ,1 7,5 8, ,9 lut Hvi an ville lippe for den lange udregning, kunne an godt i en forelaling have fundet forlen: v v a 0 0

19 Opgave 7: Produktion af K - -eoner

20 15. augut 01 Opgave 1: Ibjørn på iflage a) Når iflagen ed ibjørnen flyder på vandet, er den nedadrettede tyngdekraft og den opadrettede opdrift lige tore. Opdriften afhænger af, hvor tor en del af iflagen, der er under vandet, en tyngdekraften kun afhænger af aen. Så for at betee tyngdekraften på iflagen ed ibjørn, kal an beregne den alede ae af die. Ien denitet finde i databogen (ide 15 i 1998-udgaven) til at være 0,90 g ved -0 C. c kg Hered bliver aen: i Viflage kg Og den alede ae er å: 16560kg 450kg 17010kg alet iflage ibjørn Hered er tørrelen af tyngdekraften: Ft g 17010kg 9, , N Man kan nu beregne, hvor tor et rufang af iflagen, der kal være under vandet, for at opdriften vil være lige å tor o tyngdekraften: F F V g t op havvand iflage under vand Ft 16708, N Viflage under vand 16,595 havvand g kg 105 9,8 Da delen af iflagen under vandet er indre end hele iflagen, kan den godt bære ibjørnen.

21 Opgave : Stjernetøv a) Rukaplen er å højt over jordoverfladen, at an IKKE kan bruge forlen Ft g, en er nødt til at anvende Newton gravitationlov, hvor Jorden ae kan regne o værende placeret i Jorden centru, da rukaplen befinder ig uden for jordkuglen: jord rukapel Ft G r 4 11 N 5, kg 45kg 6, , N 0, 4kN kg b) Gnidningkraften er en ydre kraft, og an har Aydre Eek, dv. gnidningkraften arbejde - der er negativt, da kraften er odatrettet bevægelen - odanner ekanik energi til andre energiforer (priært terik energi). Derfor beregne tabet i ekanik energi: E E E E E E E ek ek, lut ek, tart pot, lut kin, lut pot, tart pot, tart jord rukapel 1 jord rukapel 1 G rukapel vlut G rukapel vtart rlut rtart Dette beregne i Maple ved ført at definere de indgående tørreler i SI-enheder: Da det har taget 1 inutter, har den gennenitlige effekt været: 9 Eoat Eek, J 6 P 4, W 4,8MW t t 160

22

23 Opgave :Fleroviu a) Grundtofnueret for plutoniu (Pu) og calciu (Ca) finde i det periodike yte. Nurene er henholdvi 94 og 0. Man har å ifølge opgavetekten: Pu Ca Fl x n So det e, er ladningtallet bevaret (94+0 = 114), og da aetallet ogå kal være bevaret, har an: x x x 5 Dv. reaktionkeaet er: Pu Ca Fl 5 n, og der udende altå 5 neutroner ved reaktionen b) Maen 1u varer til energien 91,494MeV, å for at kunne beregne aetabet ved reaktionen, kal an ført oregne Q-værdien til MeV Man ved, at 1J 1, ev 1, MeV, å an har: 1 1,76 10 J Q 1, J MeV 10, MeV Denne energi varer til: 10, MeV 0, u MeV 91, 494 u Da henfaldet er Fl Cn He, og da an kan regne på atoaer i tedet for kerneaer, da der indgår lige ange elektroner på de to ider, har an: He4ato Cn81 ato Fl85ato Fl85ato He4ato Cn81 ato Fl 85ato 4, 00604u 81,1699 u 0, u 85, u 85,1870u Opgave 4: PET-canning a) En foton energi kan beregne ved E p c, når an kender den bevægeleængde. I forlen er c lyet (fotonen) hatighed: E p c, 710 kg , J 8,18 10 J b) Bevægeleængden kal være bevaret ved aentødet, og da elektronen ligger tille, varer den alede bevægeleængde af de to fotoner (lagt aen o vektorer) til bevægeleængden af poitronen før aentødet (e figuren til højre nedenfor).

24 Man kan ved at opdele den trekant, der er dannet af fotonerne og poitronen bevægeleængder, i to retvinklede trekanter e: p poitron co 89,75 p foton 4 4 co 89, 75, 710 kg, kg,8 10 kg c) Poitronerne har eget net ved at "finde" en elektron at tøde ind i, å an kan gå ud fra, at ingen poitroner forlader kroppen, og at antallet af annihilationproceer altå varer til antallet af betaplu-henfald. Det alede antal henfald kan beregne o forkellen elle antallet af F-18-kerner fra tart og efter 40 inutter. I databogen under radioaktive nuklider (ide 199 i 1998-udgaven) e det, at halveringtiden for betapluhenfaldet fra F-18 er 109,7 inutter. For at kunne benytte A k N, der forbinder aktiviteten ed antallet af kerner, kal an kende henfaldkontanten, der kan beregne ud fra halveringtiden: 4 1 ln ln k 1, T 109, 7 60 ½ 6 A Bq Og å har an: N0, k 1, Antallet af kerner efter 40 inuttet kan beregne ud fra henfaldloven: 1

25 t 40 in 1 T½ 109,7 in Nlut N0, , Så an har: N N N annihilationproceer 0 lut, , , , Opgave 5: Candyflo a) Man kender effekten (1100W) og pændingfaldet (0V), å trøtyrken kan beregne ved: P 1100W P U I I 4, A 4, 78A U 0V b) Sukkeret kal ført opvare til eltepunktet, hvorefter det kal elte. Den tilførte vareængde er derfor (tabelværdierne er angivet ed enheden gra, å den anvende ogå til aen): Q Q Q c T L alet opvarning eltning ukker, ukker J J 0g 1,5 186C 6C 0g J g K g Da effekten er 1100W, vil opvarningen (og eltningen) - hvi al varen går til ukkeret, og det antage at ukkeret ikke afgiver vare til ogivelerne - derfor tage: Q Q 11100J P t 10, t P 1100W c) Det roterende hjul å antage at rotere ed kontant vinkelhatighed, å der er tale o en jævn cirkelbevægele. Dråberne holde fat af hjulet ed en kraft, der indtil dråben lynge ud å udgøre den nødvendige centripetalkraft i cirkelbevægelen. Dv. an har: 4 4 Fc T T r F c r Da de 1000 dråber varer til 0g ukker, kan an indætte i udtrykket og dered finde perioden: 0, 00kg 4 0, 071 T 0, , 8N Dv. antallet af odrejninger pr. inut (frekvenen) er: 1 1 f pr T 0, , , 67 in,5 10.in

26 Opgave 6: Strøninghatighed a) Elektronen er påvirket af lorentzkraften, og da agnetfeltet tår vinkelret på trøningretningen, kan tørrelen af kraften beregne uden at kulle inddrage inu til en vinkel: F qv B 1,60 10 C 0, T, N,6 10 N Elektronen har en negativ eleentarladning, en fortegnet er irrelevant i denne aenhæng, da der kun pørge efter kraften tørrele. b) Når hatigheden er kontant og agnetfeltet er hoogent, vil det elektrike felt i blodåren ogå være hoogent, å aenhængen elle pændingfaldet U, den elektrike felttyrke E og diaeteren d af blodåren er: U E d F Saenhængen elle kraften og den elektrike felttyrke er: E, og da det er q lorentzkraften, der påvirker ladningerne, har an: F q v B U U E d d d v B d v q q B d V v 0, T 4,7510 Opgave 7: partiklen ae

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2014. 23. maj 2014

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2014. 23. maj 2014 Løningerne er hentet på www.zyankipil.dk Løninger til ekaenopgaver på fyik A-niveau 014. aj 014 Opgave 1: Poelukker a) Den oatte effekt i en leder er givet ved P U I, og Oh 1. lov giver aenhængen elle

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2008-2012. Maj 2008

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2008-2012. Maj 2008 Løningerne er hentet på www.zyankipil.dk Quizpillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD Løninger til ekaenopgaver på fyik A-niveau 008-01 Maj 008 Opgave 1: Geoterik anlæg a) Ved at uere de to effekter til en alet

Læs mere

Løsninger til Opgaver i fysik A-niveau Fysikforlaget 2007 (blå bog)

Løsninger til Opgaver i fysik A-niveau Fysikforlaget 2007 (blå bog) Løningerne er hentet på www.zyankipil.dk Løninger til Opgaver i fyik A-niveau Fyikforlaget 007 (blå bog) Opgave V1 ide 5: Effektfuld laer a) Energien af de enkelte fotoner betee: 4 8 6,66 10 J,9979 10

Læs mere

Løsninger til OPGAVER I FYSIK A-NIVEAU 2013-udgaven

Løsninger til OPGAVER I FYSIK A-NIVEAU 2013-udgaven Løningerne er hentet på www.zyankipil.dk Quizpillene ASHRAM, MIR og SPORTSNØRD Løninger til OPGAVER I FYSIK A-NIVEAU 01-udgaven Opgave V1 ide 5: Effektfuld laer a) Energien af de enkelte fotoner betee:

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 1stx131-FYS/A-27052013 Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Side 1 af 10 Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.allsolarfountain.com/ftnkit56 Opgave 2 http://www1.appstate.edu/~goodmanj/elemscience/

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015

Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015 Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,

Læs mere

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle. AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

PIA JENSEN, 3.X MANDAG DEN 20. NOVEMBER 2006 ØVELSERNE ER UDFØRT MANDAG DEN 23. OKTOBER 2006 I SAMARBEJDE MED JESPER OG TOVE FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST

PIA JENSEN, 3.X MANDAG DEN 20. NOVEMBER 2006 ØVELSERNE ER UDFØRT MANDAG DEN 23. OKTOBER 2006 I SAMARBEJDE MED JESPER OG TOVE FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST PIA JENSEN, 3.X MANDAG DEN. NOVEMBER 6 ØVELSERNE ER UDFØRT MANDAG DEN 3. OKTOBER 6 I SAMARBEJDE MED JESPER OG TOVE FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST Side 1 af FYSIKRAPPORT SKRÅT KAST FORORD OG INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

fyba 1. Afleveringssæt til 8/9-2015

fyba 1. Afleveringssæt til 8/9-2015 fyba 1. Afleveringæt til 8/9-015 1) Opg 1.3.3 ide 396 ) Opg 1.3.4 ide 396 3) FB 4. 106 4) FB 3.1 17 5) FB 3. 17 fyba Facit 1. Afleveringæt til 8/9 015 1) Opg 1.3.3 ide 396 547 a v b v c v d v t 43 7, 13,

Læs mere

Tennis eksempel på opgaveløsning i MatematiKan.nb

Tennis eksempel på opgaveløsning i MatematiKan.nb Opgave 1 1.1 Caroline alder, da hun blev profeionel: 2005-1990 15 18-11 7 Caroline var 15 år og 7 dage gammel. 1.2-1.6 1.5 Det er ud til, at den ekponentielle tendenlinje følger punkterne bedt. 1.6 R-kvadreret

Læs mere

Fra en kastebevægelse til et maratonløb Jeg kaster mig ud i luften 180 gange i minuttet og tænker over hvad der foregår.

Fra en kastebevægelse til et maratonløb Jeg kaster mig ud i luften 180 gange i minuttet og tænker over hvad der foregår. Fra en katebeæele til et aratnløb Je kater i ud i luften ane i inuttet tænker er had der freår. Print pdf Katebeæelen. Det krå kat ( V ) af en partikel kan pfatte aenat af en andret beæele ( V ). Bendelehatiheden

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen.

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen. P og En varmluftballon Denne artikel er en lettere revideret udgave af en artikel, om Dan Frederiken og Erik Vetergaard fra Haderlev Katedralkole havde i LMFK-bladet nr. 2, februar 1997. Enhver, om er

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011

Dronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011 Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx101-FYS/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Terodynaik Tilføjelser ABL 007.0.08 Teksten her indføjes efter afsnit 4.. å side 80 4..3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Den dynaiske viskositet antages noralt at være uafhængig af trykket.

Læs mere

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015

Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Fysik 2015 Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger side

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmark Teknike Univeritet Side 1 af 7 Skriftlig prøve, tordag den 6 maj, 1, kl 9:-1: Kuru navn: Fyik 1 Kuru nr 1 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Bevarelen bedømme om en

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

INTRODUKTION TIL VEKTORER

INTRODUKTION TIL VEKTORER INTRODUKTION TIL VEKTORER x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse HVORFOR INDFØRES VEKTORER?... 3 VEKTORER... 5 Vektoraddition... 7 Kræfternes parallelogram... 9 Multiplikation af vektor

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx123-mat/a-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerunderøgele 2013 Plejebolig Brugerunderøgelen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analye, Sundhed- og Omorgforvaltningen, København Kommune. Layout: KK deign Foridefoto: Henrik Friberg

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA Undervisningsministeriet Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fgtparaetre - Gravietri Kildeæssig baggrnd Teksten til etoderne er darbejdet so vejledning til øvelser i bygningsaterialelære på BYG- DTU af lektor Krt Kielsgaard

Læs mere

Semesterprojekt 2007 - Svingningssystemer mekanisk/elektrisk analogi

Semesterprojekt 2007 - Svingningssystemer mekanisk/elektrisk analogi Semeterprojekt SDU - Det Teknik Fakultet Gruppe 6 DDF1 Vejleder: Henning Bremøe Hanen Projektperiode: 10. eptember 007-14. december 007 Semeterprojekt 007 - Svingningytemer mekanik/elektrik analogi Udarbejdet

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

Matematik A-niveau Delprøve 1

Matematik A-niveau Delprøve 1 Matematik A-niveau Delprøve 1 Opgave 1 løsning: Andengradsligningen løses: x 2 + 2x 35 = 0 Den løses for diskriminanten. d = b 2 4ac Tallene indsættes. d = 2 2 4 1 ( 35) = 144 Vi regner for x. x = b ±

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Appetitvækker : Togdynamik.

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Appetitvækker : Togdynamik. Togaik side 1 Institut for Mateatik, DTU: Gynasieopgave Appetitvækker : Togaik. Teori: Erik Øhlenschlæger, Grundlæggende Fysik 1 For Adgangskursus og HTX, Gyldendal 1993,. udgave, siderne 73-75, 94-95

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx111-FYS/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 2009 2009-8-2 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI 009 009-8- MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Mandag den 11. maj 009 kl. 9.00-10.00 BESVARELSEN AFLEVERES KL. 10.00 Der tildeles

Læs mere

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav liuballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav Forålet ed projektet er at undersøge fysikken i heliuballoner ved at anvende ateatiske odeller og perspektivere den naturfaglige indsigt ed luftfartens

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2

(3 ;3 ) (2 ;0 ) f(x)=3 *x-6 -1 1 2 3 4 5 6. Serie 1 Serie 2 MAT B GSK august 008 delprøven uden hjælpemidler Opg Grafen for en funktion f er en ret linje, med hældningskoefficienten 3 og skærer -aksen i punktet P(;0). a) Bestem en forskrift for funktionen f. Svar

Læs mere

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2008. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 2008. Matematik Niveau B. Delprøven uden hjælpemidler Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August 008 HHX08-MAB Matematik Niveau B Delprøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består af 5 opgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse

Læs mere

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen

Kompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

Definition:... 1 Hældningskoefficient... 3 Begyndelsesværdi... 3 Formler... 4 Om E-opgaver 11a... 5

Definition:... 1 Hældningskoefficient... 3 Begyndelsesværdi... 3 Formler... 4 Om E-opgaver 11a... 5 Lineære funktioner Indhold Definition:... Hældningskoefficient... 3 Begndelsesværdi... 3 Formler... 4 Om E-opgaver a... 5 Definition: En lineær funktion er en funktion, hvor grafen er lineær. Dvs. grafen

Læs mere

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10 Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen:

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen: Oplag 8: FORMLHÅNDTRING Sammenhængen mellem trækning og tid Farten angiver den tilbagelagte trækning i et tidrum. Farten kan betemme ved brug af formlen: fart = trækning tid Anvender vi i tedet ymboler,

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2014. 22. maj 2014. 22. maj 2014: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 014 f x x 4x 6. maj 014. maj 014: Delprøven UDEN hjælpemidler Koordinatsættet til parablens toppunkt bestemmes ved først at udregne diskriminanten for

Læs mere

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Tagets langsider udregnes: 6.708203934 $12.5 $2 167.7050984 2 Tagets antages at være elletungt (http://www.ringstedspaer.dk/konstruktioner.ht) og derved

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-MAA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august 2009. Kl. 09.00 14.00 STX092-MAA. Undervisningsministeriet STUDENTEREKSAMEN AUGUST 009 MATEMATIK A-NIVEAU Onsdag den 1. august 009 Kl. 09.00 14.00 STX09-MAA Undervisningsministeriet Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

Regulering af dynamiske systemer

Regulering af dynamiske systemer Regulering af dynamike ytemer p. / Regulering af dynamike ytemer Seminar 2 Tom Pederen, Jan Dimon Bendten Aalborg Univeritet Regulering af dynamike ytemer p. 2/ deign Sytem V For () R() E() D() U() 0 5

Læs mere

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling

Læs mere

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...

Læs mere

Ugesedler til sommerkursus

Ugesedler til sommerkursus Aalborg Universitet - Adgangskursus Ugesedler til sommerkursus Matematik B til A Jens Friis 12 Adgangskursus Strandvejen 12 14 9000 Aalborg tlf. 99 40 97 70 ak.aau.dk sommer Matematik A 1. Lektion : Mandag

Læs mere

Det skrå kast uden luftmodstand

Det skrå kast uden luftmodstand Det skrå kast uden luftmodstand I dette lille tillæg skal i smart benytte ektorer til at udlede udtryk for stedfunktionen og hastigheden i det skrå kast uden luftmodstand. Vi il gøre brug af de fundamentale

Læs mere

Teknisk. Matematik FACITLISTE. Preben Madsen. 4. udgave

Teknisk. Matematik FACITLISTE. Preben Madsen. 4. udgave Teknisk Preben Madsen Matematik 4. udgave FACITLISTE Indhold TAL OG ALGEBRA... LIGNINGER OG ULIGHEDER... GEOMETRI... 4 TRIGONOMETRI... 5 CIRKLEN... 5 6 OVERFLADER UDFOLDNINGER... 5 7 RUMFANG... 8 8 ANALYTISK

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00. Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A-22052014

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00. Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A-22052014 Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx141-MATn/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder

Matematisk modellering og numeriske metoder Matematik modellering og numerike metoder Morten Grud Ramuen 4. oktober 26 Laplace-tranformationer. Definitionen af Laplace-tranformationen Definition. (Laplace-tranformation). Lad f være en funktion defineret

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse Hjemmeopgave Makroøkonomi,. årprøve, foråret 2005 Vejledende bevarele Opgave. Korrekt. Arbejdtyrken er en beholdning- (tock) variabel, idet man på et givet tidpunkt (fx. jan) kan tælle, hvor mange der

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338) Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 8) Opgave Linjerne har ligningerne: a : y x 9 b : x y 0 y x 8 c : x y 8 0 y x Der må gælde: a b, da Skæringspunkt mellem a og b:. Det betyder,

Læs mere

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj 2009. Kl. 9.00 14.00 GL091-MAA. Undervisningsministeriet

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj 2009. Kl. 9.00 14.00 GL091-MAA. Undervisningsministeriet GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A Onsdag den 13. maj 2009 Kl. 9.00 14.00 Undervisningsministeriet GL091-MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Af opgaverne 10A, 10B, 10C og

Læs mere

Formelsamling Matematik C

Formelsamling Matematik C Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Fysik-stx Ministeriet for Børn og Undervisning Center for, Prøver. Eksamen og Test februar 2014 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i fysik (stx)

Læs mere

Tabel F.1: Aktuelle forudsatte brugsvandsstrømme [V & A Ståbi, s. 114].

Tabel F.1: Aktuelle forudsatte brugsvandsstrømme [V & A Ståbi, s. 114]. Brugvandanæg F. Brugvandanæg I dette afnit optie de beregningudtryk, der anvende ved dienioneringen af edningtrækningerne i forbindee ed brugvandanægget. Dienioneringen af de enkete edningtrækninger, erunder

Læs mere

Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS

Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2001 I år er det første år, hvor CAS-forsøget er et standardforsøg og alle studentereksamensopgaverne derfor foreligger

Læs mere

Eksamentræning i mekanik, 10020/22/24, 2011

Eksamentræning i mekanik, 10020/22/24, 2011 Eamentræning i meani, 1//4, 11 Opgave 1 En lod ende af ted fra en pændt fjeder ørt urer loden lang et vandret underlag der er glat Ved B drejer underlaget opad, og på det rå tye er der frition Kloden,

Læs mere

Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd. www.matematikhjaelp.tk

Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd. www.matematikhjaelp.tk Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd www.matematikhjaelp.tk Opgave 7 - Eksponentielle funktioner I denne opgave, bliver der anvendt eksponentiel regression, men først defineres

Læs mere

Bestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år.

Bestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 5. aj 003 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Opgave 1 - Eksponentiel funktion/procent og renter

Opgave 1 - Eksponentiel funktion/procent og renter Alle beregninger er, hvis ikke andet angivet, udført med WordMat. Opgave 1 - Eksponentiel funktion/procent og renter Jeg vil nu finde ud af hvor stort et beløb der står på kontoen efter 1 år med en starts

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 1stx101-MAT/B-26052010 Onsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) Side 1 af 7 (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) TREKANTER Indledning Vi har valgt at bruge denne projektrapport til at udarbejde en oversigt over det mest grundlæggende materiale

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA

Fysik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Onsdag den 9. december 2009 kl STX093-FYA Fysik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX093-FYA Onsdag den 9. december 2009 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Paradokser og Opgaver

Paradokser og Opgaver Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på bagsiden).

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Side 1 Vejledende besvarelse 1. Skitse af et andengradspolynomium Da a>0 og da parablen går gennem (3,-1) skal f(3)=-1. Begge dele er opfyldt, hvis f (x )=x 2 10, hvor en skitse ses her: Da grafen skærer

Læs mere