INTRODUKTION TIL VEKTORER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL VEKTORER"

Transkript

1 INTRODUKTION TIL VEKTORER x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1

2 Indholdsfortegnelse HVORFOR INDFØRES VEKTORER?... 3 VEKTORER... 5 Vektoraddition... 7 Kræfternes parallelogram... 9 Multiplikation af vektor med skalar... 9 Vektorrum Undersøgelse af aksiomerne: Subtraktion: Anvendelser af vektorregning Klods på bord: Bevægelse på skråplan: Centripetalkraft i cirkelbevægelse: Sammenstød mellem to biler: Sammenstød mellem billardkugler: Indskudsreglen: Parameterfremstilling for en ret linje: Cirkelbevægelse: Cirkelbevægelser: Opløsning af vektor efter retninger:

3 HVORFOR INDFØRES VEKTORER? Vi begynder med lidt løst at sige, at en vektor er en størrelse, der både har en længde og en retning (orientering). Dette er den geometriske (eller euklidiske) beskrivelse. Man tegner vektorer som pile, hvor pilens retning er det, vi kalder orienteringen, og hvor længden af pilen måles i forhold til en angivet skala: Vi angiver som vist på figuren, at en størrelse er en vektor, ved at sætte en pil over den. Der kommer snart en matematisk mere fyldestgørende definition på en vektor, men ovenstående indeholder det mest centrale i forbindelse med vektorer. Når du arbejder med vektorer, skal du vænne dig til, at man bruger navnet skalar om det, vi normalt bare kalder tal. Inden for fysik kan fysiske størrelser (energi, effekt, hastighed, fart, kraft, rumfang, strøm, spændingsfald, acceleration, masse, ) deles op i størrelser, der angives som skalarer (oftest med enhed) eller som vektorer (også med enhed). Lad os se på, hvorfor dette er tilfældet. En fodboldspiller kan godt løbe mere end 10 km i løbet af en kamp. På denne forenklede tegning over hendes løbebaner, begynder hun kampen på den røde plet og slutter kampen på den blå. Hun vil altså til slut ikke være specielt langt fra sit udgangspunkt, selvom hun har løbet langt. Dvs. der er en uoverensstemmelse mellem den tilbagelagte afstand (10 km) og afstanden fra udgangspunktet (måske 37 m), hvis man bare kigger på dem som tal med enheder. Det er selvfølgelig, fordi de fleste af hendes løbebaner tilsammen på en eller anden måde ophæver hinanden i de forskellige retninger. Hendes trætte ben er naturligvis ligeglad med de 37 m, og i nogle situationer er det de 10 km, der er væsentlige. Men hvis man vil beskrive, hvor hun er, er man nødt til at tage højde for retningerne, og det er netop pointen med vektorer. Vektorer er størrelser med både orientering (retning) og længde. Hvis man placerer et koordinatsystem med den røde plet i origo, vil man kunne beskrive hendes placering med stedvektorer. Masse og energi er eksempler på fysiske størrelser, der ikke beskrives med vektorer, men med skalarer. Hvis en person som udgangspunkt vejer 70 kg og efterfølgende tager 7 kg på, taber 3 kg, tager 1 kg på og taber 8 kg, så ved vi, at personen nu vejer 67 kg. Man kan selvfølgelig sige, at der ligger en form for retning i, om massen øges eller mindskes, men pointen er, at vi i tilfældene masse og energi er i stand til at beskrive denne retning med et fortegn. 3

4 Man kan sige, at man er nødt til at bruge vektorer, når man skal beskrive retninger i 2 eller 3 dimensioner, mens man i én dimension (en talakse) kan beskrive retninger med et fortegn. Søgeordene push car fører til et hav af billeder, der har noget tilfælles (her et meget lille udvalg): Når mere end én person skubber en bil, skubber de altid i samme retning. Man ser ingen billeder som dette: Alle mennesker ved godt, at retninger på kræfter har betydning. Kraft er altså også en størrelse, der beskrives med vektorer. Her er en ikke-fuldstændig liste over fysiske størrelser med angivelse af, om de skal behandles som vektorer eller skalarer. Tænk i hvert tilfælde over, om det giver mening. Fysiske størrelser, der behandles som vektorer Angivelse Fysiske størrelser, der behandles som skalarer Angivelse Sted Hastighed Acceleration Kraft Strøm Bevægelsesmængde s v a F I p Længde Fart Masse Energi Spændingsfald Tid Temperatur x v m E U t T Man angiver længden af en vektor ved s, og den måles ud fra den skala, der er oplyst. Farten er længden af hastighedsvektoren, dvs. v v Inden for matematik spiller vektorer en stor rolle. Der kan være fordele forbundet med at anvende vektorer til at beskrive forskellige situationer. Et eksempel hvor det dog nok kan være svært at se den store fordel, før man kommer mere ind i det - er: I stedet for at angive hældningen for en ret linje kan man anvende en såkaldt retningsvektor (den blå pil). Sammen med et vilkårligt punkt på linjen fortæller retningsvektoren, hvilken linje der er tale om. Vi skal senere arbejde med vektorer i forbindelse med vektorfunktioner og vektorgeometri (plangeometri og rumgeometri). 4

5 VEKTORER Da vi gennemgik tallene, anvendte vi to forskellige indfaldsvinkler. Den ene var tal som det, man tæller med, og den anden var tal som noget, man regner med ifølge nogle bestemte regler. Vi gør det samme med vektorerne. Først ser vi på vektorer som pile, der repræsenterer nogle (fysiske) størrelser og prøver at se på, hvordan de kan bruges i den forbindelse (den geometriske beskrivelse). Derefter ser vi på vektorer som noget, man regner med ifølge nogle bestemte regler. De to indfaldsvinkler fører (naturligvis) ikke til modstridende resultater. Definition: Givet et n-dimensionalt rum og en enhed til måling af længder, er en pil en størrelse med en længde og en orientering i rummet. En egentlig vektor er en mængde bestående af samtlige pile med ens længde og samme orientering. Den uegentlige vektor er mængden bestående af samtlige punkter i rummet, og den kaldes nulvektoren og angives 0. Den har længden 0 og pr. definition ingen orientering. Mængden af vektorer består af de egentlige vektorer og nulvektoren. Rent matematisk kan man regne med vilkårligt mange dimensioner, men vi holder os til 2 (planen) og 3 (rummet). I planen kan vi tegne en pil som vist tidligere. Enhver pil, der tilhører en bestemt vektor, kaldes en repræsentant for vektoren. Alle de sorte pile er repræsentanter for den samme vektor. De røde pile er repræsentanter for en anden vektor. Og de turkise pile er repræsentanter for en tredje vektor. Dette kan virke som en unødigt kompliceret beskrivelse af vektorer, og vi vil da også fremover anvende et ikke helt korrekt, men til gengæld meget nemmere, ordvalg. Vi gør følgende: Vi siger, at alle de sorte pile ER vektoren a. Og vi opnår dermed den meget vigtige pointe, som du skal lægge godt mærke til og vænne dig til med det samme, da vi kommer til at bruge det igen og igen: Vi kan tage vores vektor og flytte rundt på den lige så tosset, vi vil. Det er stadig den samme vektor. Rent matematisk svarer det til, at man vælger andre pile, der repræsenterer den samme vektor. 5

6 Det skal lige siges, at godt nok er det kompliceret med pile, mængder og repræsentanter, men det er nødvendigt. Man kan ikke rent matematisk kalde to pile, der er placeret forskellige steder i planen, for ens, ligesom to forskellige punkter ikke kan være det (jf. den første af de tre traditionelle love for tænkning: Enhver ting er det samme som sig selv og forskellig fra andre ting). Men lad os altså fremover sige, at alle pile med samme længde og samme orientering er den samme vektor. Vi angiver en vektor enten ved et navn ( a, Ft eller s t ) eller ud fra et startpunkt og et slutpunkt: Bemærk, at vi IKKE må flytte punkterne i planen, men vi må gerne flytte vektorerne. Så godt nok er vektoren AB den vektor, der begynder i punktet A og slutter i punktet B, men vi behøver ikke at have den placeret mellem A og B. I nogle bøger angives vektorer med fed skrift eller bare streger ( a, gymnasium anvender vi pile. Vi er nu klar til at få indført nogle flere begreber: Definition: Enhedsvektorer er vektorer med længden 1. Bemærk, hvor vektorerne begynder og ender. Der er forskel på AB og BA. Da vi har tilladt os selv at anvende den simplere sprogbrug, kan vi også anvende lighedstegnet på følgende måde: a AB CD p CA DB s EF a eller a), men i det danske Eksempler på enhedsvektorer er alle disse forskellige blå vektorer: Definitioner: For vektorerne a og b gælder: Hvis vektorerne har samme orientering, kaldes de ensrettede vektorer. Hvis vektorerne har modsatte orienteringer, kaldes de modsatrettede vektorer. Parallelle vektorer er vektorer, der enten er ensrettede eller modsatrettede, og det betegnes med a b. Hvis vektorerne er modsatrettede og har samme længde, kaldes de modsatte vektorer, dvs. b er den modsatte vektor til a (og omvendt), og man skriver b Hvis der findes repræsentanter for vektorerne a og vektorerne for ortogonale vektorer, og det skrives a 6 a. b, der danner en ret vinkel, kaldes b.

7 Læg mærke til, at da vi kan placere vektorer alle mulige steder i planen eller rummet, vil ortogonale vektorer ikke nødvendigvis udgå fra samme punkt. Men pointen er, at hvis du flytter dem hen, så de udgår fra samme punkt, så danner de en ret vinkel. Her er a c, a m, a g og a h. Det samme gælder for d, fordi a og d er ensrettede vektorer. Dermed er a og d også parallelle vektorer. m og g er modsatrettede vektorer, og dermed er de også parallelle vektorer. m og c er modsatte vektorer, da de er modsatrettede og har samme længde. b er nulvektoren. Vektoraddition Lad os nu se på, hvordan man lægger vektorer sammen: 1: Vi har to vektorer a og b, som vi gerne vil lægge sammen. 2: Vi flytter derfor vektor b hen, så den begynder i pilespidsen, hvor vektor a ender. 3: Fra vektor a s begyndelsespunkt til vektor b s slutpunkt (pilespids) tegnes nu en vektor, og dette er vektoren a b. 4: Her ser du vektoren a b. Den kaldes resultanten af a og b. Det er ligegyldigt, hvor du placerer din første vektor. For som du kan se i nedenstående eksempel, vil din resultant bare komme til at ligge et andet sted. 7

8 Hvis man skal lægge tre eller flere vektorer sammen, foregår det på samme måde. Man placerer hele tiden den næste vektor, så den begynder, hvor den forrige sluttede. Se i nedenstående eksempler, hvordan dette gøres: Bemærk, hvad der sker i de to sidste eksempler. Hvad er pointen? Som sidste eksempel ser vi på en situation, der er meget vigtig i fysik: Her har vi tre vektorer, der lagt sammen giver nulvektoren, fordi vi ender samme sted, som vi begyndte. Resultanten af de tre vektorer er altså nulvektoren. Tænk godt over, hvorfor denne måde at lægge vektorer sammen netop kommer til at svare til det, du oplever i den virkelige verden. Tag f.eks. fodboldspilleren fra første eksempel. Hendes løbebaner skulle netop lægges sammen som vektorer for at finde hendes slutposition. Eller hvad med personerne, der skubber bilerne? De tre personer skubber ikke med lige store kræfter, men de peger samme vej, og det hjælper. 8

9 Kræfternes parallelogram Kræfternes parallelogram er et begreb, du kan støde på inden for fysik. Faktisk dækker det ikke over en egenskab, der er særlig for kræfter, for det gælder generelt for vektorer, og egentlig er det bare en anden måde at lægge vektorer sammen, så vi opnår i første omgang ikke noget ekstra i forhold til det allerede gennemgåede: Vi vælger denne gang at kalde vores vektorer for F1 og F 2, da det jo kaldes kræfternes parallelogram, men bemærk, at det jo stadig bare er vektorer, så man kunne også have kaldt dem a og b. Denne gang er skalaen også angivet med enheden newton (som kraft måles i), således at det viste stykke angiver 10 N, og de to vektorer har derfor længderne 24 N og 49 N (mål selv efter). 1: Vi har to vektorer, som vi gerne vil lægge samme. 2: Vi ser på det parallelogram, der udspændes af de to vektorer. Det udspændte parallelogram konstrueres ved, at man lader begge vektorer udgå fra samme punkt (her kaldet A), og derefter for endepunkterne af de to vektorer placere den anden vektor, så man får dannet et parallelogram, når vektorerne ender i samme punkt (her kaldet B). 3: Diagonalen, der går fra A til B, er så resultanten. Kræfternes parallelogram viser os, at der helt generelt gælder a b b a. Dette vender vi snart tilbage til. Multiplikation af vektor med skalar Vi husker på, at en skalar blot er det, vi normalt kalder et tal. Vi skal altså forstå, hvordan man ganger en vektor med et tal. Definition: Lad a være en vektor, og lad t. Når man ganger skalaren t med vektoren a, siger man, at man skalerer vektoren, og man skriver t a. Hvis a er nulvektoren, er t a nulvektoren. Hvis a er en egentlig vektor gælder: Hvis t 0, er t a den vektor, der er ensrettet med a og har længden t a. Hvis t 0, er t a nulvektoren. Hvis t 0, er t a den vektor, der er modsatrettet med a og har længden t a. 9

10 Bemærk retningerne på ovenstående vektorer. Hvis t 1, siger man, at man skalerer vektoren op. Hvis 0t 1, siger man, at man skalerer vektoren ned. Generelt gælder: Man kan godt møde formuleringerne, at man forlænger eller forkorter en vektor. Det er ikke et korrekt eller hensigtsmæssigt ordvalg, da vi allerede anvender disse ord i forbindelse med ligninger og brøker, hvor pointen er, at en ligning ikke ændrer sandhedsværdi og en brøk ikke værdi, når de forlænges eller forkortes. Men vektorerne ændrer længde, når de skaleres op eller ned, og længden har betydning i mange situationer. Så væn dig til at sige skalere op og skalere ned. 10

11 Vektorrum Vi har nu set på, hvordan man lægger vektorer sammen ved hjælp af pile, og vi har set på skalering af vektorer. Lad os nu ligesom med tallene se på den mere formelle del, nemlig hvordan man regner med vektorer ud fra nogle fastsatte regler (10 aksiomer). Dette gøres med den matematiske struktur vektorrum. Definition: Et vektorrum V,, består af en mængde V, hvis elementer kaldes vektorer, samt regneoperationerne addition og skalarmultiplikation. Addition virker på to elementer fra V og danner ét nyt element (resultanten). Skalarmultiplikation virker på et element fra V og et reelt tal (der i denne forbindelse kaldes en skalar) og danner ét element. Vektorrummet skal opfylde følgende 10 aksiomer: 1) a, bv : a b V (Stabilitet ved addition) 2) a V, s : sa V (Stabilitet ved skalarmultiplikation) 3) a, bv : a b b a (Kommutativitet ved addition) 4),, : a b cv a b c a b c (Associativitet ved addition) 5),, : 6) 0 V : a 0 a a V 7) a V a V : a a 0 8),, : a V s t s t a st a (Associativitet ved skalarmultiplikation) (Eksistens af additiv nulvektor) (Eksistens af modsat vektor) a bv s s a b sa s b (Første distributive lov) 9),, : a V s t s t a sa t a (Anden distributive lov) 10) a V :1a a (Neutralt element ved multiplikation) Kommentarer: Bemærk, at 1-tallet i vores aksiom 10 er tallet 1, som du kender fra de reelle tal. Så aksiomet siger bare, at det element, der er neutralt element ved multiplikation i vores tallegeme også er det i vores vektorrum. Du kan nok heller ikke undgå at bemærke, at dette abstrakte begreb vektorrum umiddelbart slet ikke hjælper på forståelsen af, hvad en vektor er. Men pointen med disse abstrakte konstruktioner er som vi også så med de reelle tal at man ud fra aksiomerne kan udlede en masse sætninger, der gælder for vektorer. Dvs. vi skal i første omgang have vist, at vores forståelse af vektorer som nogle pile, vi flytter rundt på og gør kortere og længere, rent faktisk opfylder de 10 aksiomer. 11

12 Undersøgelse af aksiomerne: Når du skal undersøge, om aksiomerne holder, skal du benytte alt det, der er gennemgået med vektorer som pile, der flyttes rundt, lægges sammen og skaleres. 1) a, bv : a b V (Stabilitet ved addition) 2) a V, s : sa V (Stabilitet ved skalarmultiplikation) Disse aksiomer siger, at vi altid skal få en vektor, når vi lægger to vektorer sammen, og når vi skalerer en vektor. Dette gælder, da vi i vores definition har sikret os, at også nulvektoren er en vektor. Du kan her se vigtigheden af, at vores uegentlige vektor (nulvektoren) pr. definition også er en vektor. 3) a, bv : a b b a (Kommutativitet ved addition) Dette gælder også, som vi så under behandlingen af kræfternes parallelogram. 4),, : a b cv a b c a b c (Associativitet ved addition) 5),, : a V s t s t a st a (Associativitet ved skalarmultiplikation) Overvej selv disse tilfælde (tegn gerne en skitse af aksiom 4) og indse, at de holder. 6) 0 V : a 0 a a V (Eksistens af additiv nulvektor) Vores nulvektor har netop den egenskab, at du kan lægge den til enhver vektor uden at ændre denne. 7) a V a V a a : 0 (Eksistens af modsat vektor) Som modsat vektor a til a har vi vektoren 1 a, dvs. vektoren der fremkommer ved skalering med -1. For denne vektor, der er modsatrettet a og lige så lang som denne, har netop den egenskab, at a 1 a 0. Dette er et af de udtryk, der ofte kan volde store problemer, fordi det kan virke så indlysende, da vi er vant til at se noget lignende fra tallene. Men pointen er, at man skal sikre sig, at det også gælder for vektorer. 12

13 8),, : a bv s s a b sa s b (Første distributive lov) 9),, : a V s t s t a sa t a (Anden distributive lov) Overvej selv disse aksiomer ved at tegne skitser. 10) a V :1a a (Neutralt element ved multiplikation) Som tidligere nævnt er det vores almindelige 1-tal, der har den egenskab, at når man skalerer en vektor med dette, så får man samme vektor, som man havde fra start. Alle vores tegninger af vektorer har været i to dimensioner (planen). Man kunne også have tegnet pilene i tre dimensioner. Reglerne er præcis de samme. Der opstår først problemer, hvis man prøver at tegne noget i 4 eller flere dimensioner. Det kan ikke lade sig gøre. Men her kommer vores aksiomer os til hjælp, så vi kan have vektorer i vilkårligt mange dimensioner. Hvis vi f.eks. har 7 dimensioner, kan vi indføre reglerne: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7,,,,,, t a, t a, t a, t a, t a, t a, t a a a a a a a a a b b b b b b b b a b a b a b a b a b a b a b a b t a Hvis du kigger på aksiomerne, kan du se, at disse regler opfylder aksiomerne. Og dermed fungerer dette som et vektorrum. Subtraktion: Vi har set på, hvordan man lægger vektorer sammen, men vi har ikke set på, om det muligt at trække dem fra hinanden og i så fald, hvordan man gør det. Vi udnytter vores arbejde med tallene til at sige: Definition: Givet vektorerne a ogb, er a b den vektor, der lagt til b giver a. 1: Vi har fået givet to vektorer og vil gerne finde a b. 2: Vi placerer de to vektorer, så de har samme udgangspunkt. 3: Vi tegner nu pilen fra b s endepunkt til a s endepunkt. Bemærk, at dette netop er den vektor, der lagt til b giver a. 13

14 I kræfternes parallelogram får man: Dvs. den ene diagonal svarer til addition, mens den anden svarer til subtraktion. Vi har altså: a b b a. Som nedenstående figur angiver, gælder der også: a b a b Dette kunne også være vist ud fra aksiomerne ved at sige: a b b a b b a 0 a aksiom 4 aksiom 7 aksiom 6 Denne udregning viser, at ab lagt til b giver a, hvorfor det pr. definition er a b. En vigtig pointe ved ovenstående er, at vi nu har to forskellige indfaldsvinkler til det samme. Vi har vores aksiomer, der nok ikke giver den store fornemmelse for, hvad en vektor er, men som er nødvendige, hvis vi skal arbejde med mere end 3 dimensioner, og så har vi vores pile, som vi bruger, når vi anvender vektorer i fysik, eller når vi skal forstå vektorbegrebet. Vi har nu vist, at du, når det drejer sig om addition og subtraktion, kan regne på vektorer på samme måde, som du regner med tal. Dvs. du kan rykke en vektor over på den anden side af et lighedstegn ved at skifte fortegn på den, f.eks: Ft Fn Fres Ft Fres Fn. 14

15 Anvendelser af vektorregning Vi ser på nogle anvendelser af vektorregning, hvor man udnytter, at man kan flytte rundt på vektorer og lægge dem sammen. Klods på bord: En klods trækkes hen ad et bord. Den påvirkes af ovenstående kræfter. Vi vil gerne se, hvilken kraft klodsen samlet set påvirkes af (den resulterende kraft), og lægger derfor vektorerne sammen: 1: Vi udnytter, at vi kan flytte rundt på vektorerne, som vi vil, og det er ligegyldigt, hvilken rækkefølge vi lægger dem sammen i. 2: Vi kan tegne summen af vektorerne som pilen, der går fra startpunktet til slutpunktet. 3: Vi har fundet den resulterende kraft. 15

16 Nu får vi at vide, at klodsen står stille, og at den resulterende kraft derfor skal være nulvektoren. Vi forestiller os, at vi ikke kender gnidningskraften: Når vi lægger vektorerne sammen, skal vi få nulvektoren: F F F F 0 tyngde træk normal gnidning F F F F gnidning tyngde træk normal 16

17 Bevægelse på skråplan: Skiløberen kører på en bakke med hældningen 6,2, og han er påvirket af to kræfter. Tyngdekraften, der peger lodret nedad og har størrelsen 780 N, samt normalkraften, der kommer fra underlaget og, som navnet siger, står vinkelret på underlaget. Summen af disse kræfter må pege langs underlaget, da det er i den retning, skiløberen trækkes. Vi vil gerne prøve at bestemme normalkraftens størrelse samt størrelsen af den resulterende kraft (kaldet Fsamlet på figuren nedenfor): Vi skal altså lægge de to vektorer sammen (tyngdekraften og normalkraften). Som sædvanlig må vi parallelforskyde vores vektorer, som vi vil, og vi flytter normalkraften ned, så den begynder, hvor tyngdekraften ender (se figuren ovenfor til højre). Vi ved, at den resulterende kraft skal være parallel med underlaget. Og da normalkraften står vinkelret på underlaget, og da tyngdekraften peger lodret nedad, får vi dannet de rette vinkler, der er vist på figuren med grønt. Bemærk den røde, retvinklede trekant. Den er nøglen til at regne på bevægelse på skråplan. Vi mangler bare at kende en af de spidse vinkler i denne trekant, da vi så kan udregne de manglende sider. Og her får vi brug for vores viden om vinkler: 1: Vores vinkler v og w er komplementvinkler, dvs. w v 90. 2: Topvinklen til vores w er lige så stor som w. 3: I den lille, bitte, retvinklede trekant, der er dannet i bunden, genfinder vi altså vores vinkel v, da de to spidse vinkler i denne trekant er komplementvinkler, og da den anden er w. Da vores røde trekant er retvinklet, har vi dermed: sin Fsamlet v Fsamlet sin v Ft F t F sin 6, N 84N samlet 17 cos Fn v Fn cos v Ft F t F cos 6, N 775N Vi angiver størrelserne af kræfterne ved at undlade vektorstreger. n

18 Centripetalkraft i cirkelbevægelse: Vi ser på bolden i stangtennis, der er denne situation bevæger sig i en vandret cirkelbevægelse. Bolden er påvirket af tyngdekraften, der peger nedad, samt af snorkraften, der nødvendigvis må pege parallelt med snoren. Der er ingen andre kræfter på bolden. Når disse to kræfter lægges sammen, skal deres lodrette dele ophæve hinanden, og det fortæller os, hvor lang snorkraften skal være, for når den placeres, så den begynder, hvor tyngdekraftpilen slutter, skal den ende i samme højde, således at summen af vektorerne giver en vandret pil. Dette fastsætter dermed også længden af den resulterende vektor. Lad os nu se på en tilsvarende situation, hvor den eneste forskel er, at snoren nu danner en større vinkel med lodret: Bolden er den samme, så tyngdekraften på bolden er den samme. Igen skal den resulterende vektor være repræsenteret af en vandret pil, og det fører til, at den ender med at blive længere, dvs. bolden er påvirket af en større kraft. Din erfaring vil nok fortælle dig, at jo mere fart bolden får på i stangtennis, jo større bliver snorens vinkel med lodret (hvis du får bolden til at bevæge sig i en nogenlunde vandret cirkel). Den større vinkel svarer til en større resulterende kraft på bolden. 18

19 Sammenstød mellem to biler: To biler støder sammen og fortsætter efter sammenstødet sammenfiltret. Inden sammenstødet kender man bilernes såkaldte bevægelsesmængder (der betegnes med p ). De er et udtryk for, hvor hurtigt bilerne kører, og hvor meget de vejer. Bevægelsesmængden peger i samme retning som hastighederne, og bevægelsesmængden er en såkaldt bevaret størrelse, dvs. den samlede bevægelsesmængde lige efter sammenstødet er den samme som lige før sammenstødet. 1: Bilerne støder sammen. Vi finder den samlede (resulterende) bevægelsesmængde ved at lægge de to bevægelsesmængder sammen. 2: Vi kender nu den samlede bevægelsesmængde og ved dermed i hvilken retning, bilvragene bevæger sig efter sammenstødet. Faktisk kan man også beregne hastigheden, men det kræver noget fysikviden. Sammenstød mellem billardkugler: Vi ser på to billardkugler, der støder sammen (rød og blå). Vi kender deres bevægelsesmængder lige inden sammenstødet, og vi kender den røde kugles bevægelsesmængde lige efter sammenstødet. Spørgsmålet er, om vi ud fra dette kan bestemme den blå kugles bevægelsesmængde lige efter sammenstødet? Svaret er Ja. Vi ved, at den resulterende bevægelsesmængde før sammenstødet skal være den samme som efter sammenstødet. Så vi lægger de to sorte vektorer sammen (vektorerne før ). Fra samme udgangspunkt afsættes den kendte vektor efter sammenstødet (den blå pil). Vi kan så bestemme den manglende vektor (den grønne). 19

20 Indskudsreglen: Indskudsreglen er illustreret på nedenstående figurer: Vektoren AB går mellem punkterne A og B. Du kan også komme fra A til B ved først at gå til punkt C og derfra til punkt B. Vores måde at lægge vektorer sammen fører til, at AB AC CB. Og hvis vi indskyder endnu et punkt mellem C og B, får vi AB AC CD DB. Bemærk, hvordan det fungerer med at indsætte punkter, så du kan se, at det gælder helt generelt (uanset beliggenheden af punkterne): QP QA AS SL LC CX XJ JR RF FP Parameterfremstilling for en ret linje: Vi ser på en ret linje (den sorte linje). Den røde pil angiver en retningsvektor for linjen, dvs. det er en vektor parallel med linjen. Hvis man skal beskrive punkterne på linjen angivet ved det variable punkt P kan man i stedet for at gå den direkte vej fra origo (punktet O) først gå til et fast punkt på linjen P0 og derfra følge linjen ud til punkterne. Denne tankegang fører til en parameterfremstilling for linjen. 20

21 Cirkelbevægelse: En genstand angivet som punktet P bevæger sig rundt i en jævn cirkelbevægelse. Genstandens placering beskrives ved stedvektoren s OP, hastigheden har altid en retning tangentielt til cirklen og angives med v. Accelerationen peger ind mod centrum og betegnes med a Cirkelbevægelser: Vi ser nu på en epicykel, der er en cirkelbevægelse omkring et punkt P, der selv bevæger sig i en cirkelbevægelse omkring punktet O. Det giver en kompliceret bevægelse, men igen kan vi udnytte vektoraddition og lægge vektorerne fra den store cirkel ( v s og a s ) sammen med dem fra den lille ( v l og a l ) og på den måde finde den resulterende hastighed og den resulterende acceleration. Vi har altså: Sted: OQ OP PQ Hastighed: v vs vl Acceleration: a as al 21

22 Opløsning af vektor efter retninger: Vi skal nu se på den sidste vigtige pointe angående vektorer i denne omgang. Vi har set på, hvordan man kan lægge to vektorer sammen og få en ny vektor. Vi skal nu se på, hvordan man med udgangspunkt i den nye vektor kan finde de to vektorer, der er lagt sammen. Dette kan nemlig lade sig gøre, hvis man kender to ikke-parallelle retninger, som de to vektorer ligger parallelt med. Man siger i så fald, at man opløser vektoren efter to retninger. Hvis man arbejder i 3 eller flere dimensioner, kan man ligeledes opløse efter det pågældende antal retninger. Det kræver i så fald, at retningerne er bestemt ved et sæt af såkaldt lineært uafhængige vektorer, hvilket vil sige, at ingen af vektorerne kan skrives som en linearkombination af de andre. I ovenstående tilfælde er v1 skrevet som en linearkombination af de 4 andre vektorer. Dermed er sættet IKKE lineært uafhængigt, men derimod lineært afhængigt. I tre dimensioner vil tre vektorer, der ligger i samme plan, være lineært afhængige. Når man kræver, at sættet skal være lineært uafhængigt, hvis man skal bruge det til at opløse vektorer efter, skyldes det, at man ellers ikke kan komme ud af den plan, som vektorerne ligger i. I to dimensioner kræves det blot, at de to vektorer ikke er parallelle, hvis de skal være lineært uafhængige. HVIS de er parallelle, kan man jo skrive v2 a v1, hvilket er den simplest mulige linearkombination. Det nemmeste vil ofte være, at man vælger en base af enhedsvektorer, der alle står vinkelret på hinanden. Og du vil i hvert fald i gymnasiet oftest i fysik kun komme til at arbejde med to dimensioner, hvor vi arbejder med retningerne vandret (x-aksen) og lodret (y-aksen). Det er dog en vigtig pointe, at man kan opløse efter alle mulige forskellige retninger, og et enkelt af de følgende eksempler ser også på den situation. Definition: Givet et n-dimensionalt rum og et lineært uafhængigt sæt v1, v2, v3,..., vn af n vektorer, siger man, at man opløser en given vektor v efter retninger, hvis man skriver den som v k1 v1 k2 v2 k3 v3... kn vn. Vektorerne k1 v1, k2 v2, k3 v3,..., knvnkaldes vektorens komposanter eller komponenter efter de givne retninger. I 2 dimensioner med et ortogonalt sæt ( e, e ) af enhedsvektorer: Her er a a1 ex a2ey ax ay opløsningen efter x- og y-retningerne. ax kaldes x-komposanten (eller x-komponenten). ay kaldes y-komposanten (eller y-komponenten). a a 1, 2 er vektorens koordinater. 22 x y

23 Bemærk, hvad der skete til allersidst i definitionen. Vi fik indført vektorers koordinater. Når vi senere (i 2.g) vender tilbage til vektorer i forløbet Vektorgeometri, vil vi hovedsageligt arbejde med vektorer ved hjælp af deres koordinater, som vi vil regne med. Ovenstående definition hænger nøje sammen med følgende sætning, uden hvilken den ville være uanvendelig: Sætning: Givet et n-dimensionalt rum og et lineært uafhængigt sæt v1, v2, v3,..., vn af n vektorer. Enhver vektor v i dette rum kan opløses efter de givne retninger, og denne opløsning er entydig. Bemærk, at denne sætning indeholder en såkaldt eksistensdel ( kan ) og en entydighedsdel. Det er vigtigt at være opmærksom på begge dele. Vi kan være sikre på, at der findes en opløsning. Og når vi har fundet denne opløsning, kan vi være sikre på, at der ikke er andre opløsninger. Bevis: Vi beviser kun sætningen i to dimensioner, hvor det er nemmere at tegne situationen. Du kan evt. selv prøve at se, om du kan udvide beviset til flere dimensioner. Beviset har den styrke, at det ikke blot viser rigtigheden af sætningen, men også anviser, hvordan man rent faktisk finder den pågældende opløsning, hvilket er temmelig væsentligt, da du kommer til at bruge dette mange gange. 1: Vi arbejder i planen og har fået to ikke-parallelle vektorer v1 og v2 samt en vektor v, som vi ønsker at opløse efter retningerne angivet af 1 v og 2 v. 2: Vi afsætter de to retningsgivende vektorer i endepunkterne af vores givne vektor. 3: Vi tegner rette linjer gennem endepunkterne, der har de givne vektorer som retningsvektorer (de stiplede grønne linjer). Hermed får vi dannet et parallelogram, da de grønne linjer er parallelle. 4: Et af de to skæringspunkter (hjørner i parallelogrammet) anvendes til at tegne de to vektorer, hvorom det gælder v k1 v1 k2 v2 (i denne situation er begge koefficienter negative). Eksistensen af opløsningen fremgår af, at to ikke-parallelle linjer altid vil skære hinanden, dvs. der vil altid dannes et parallelogram. Entydigheden følger af, at man for at nå den røde vektors endepunkter ved at følge de givne retninger er nødt til at bevæge sig ad de grønne linjer. 23

24 Øvelse: De grønne linjer i beviset ovenfor skærer hinanden to steder ud over den røde vektors endepunkter. Overvej, hvorfor dette ikke modsiger entydighedsdelen af sætningen. Lad os nu se på en række anvendelser af opløsning af vektorer. Eksempel 1: Himmelskibet i Tivoli. I Himmelskibet bevæger man sig rundt i en jævn, vandret cirkelbevægelse. Stolene holdes fast af kæder, og kæderne danner i vores eksempel en vinkel på 60 med lodret. Stolene er påvirket af to kræfter: Tyngdekraften og kraften fra kæderne (der ses bort fra luftmodstand). Vi antager, at man har en måler siddende på kæderne, så man kan måle, at kraften fra kæderne er 1600 N. Som vi tidligere har set, vil kraften fra kæderne lagt sammen med tyngdekraften, der peger lodret nedad, give en samlet kraft, der peger vandret ind mod tårnet i Himmelskibet. Men nu er situationen en lidt anden, da vi kun kender kraften fra kæderne. Pointen er så, at vi kan bestemme både tyngdekraften og den samlede kraft ind mod centrum (centripetalkraften), da vi kender deres retninger, som er henholdsvis lodret og vandret. Vi opløser vores kraft fra kæderne i disse to retninger (der er angivet med stiplede linjer ovenfor): Vi skal være opmærksomme på, at vi finder den modsatte vektor til tyngdekraften, da vi jo finder den del af kraften fra kæderne, der skal ophæve tyngdekraften. Men størrelsen er den samme som tyngdekraftens størrelse, og vi kan derfor beregne: F F t samlet cos v Ft cos v F sin v F sin kæder samlet v Fkæder F F kæder 1 Ft cos N 1600N 800N 2 kæder 3 Fsamlet sin N 1600N 1386N 2 Vi ville derefter med viden fra fysik kunne beregne, hvor meget stolen med passagerer vejer samt farten i cirkelbevægelsen. 24

25 Eksempel: Vi ser igen på et sammenstød mellem to biler. Ud fra kendskabet til gnidningen mod underlaget kan teknikere efterfølgende bestemme bilernes samlede bevægelsesmængde lige efter sammenstødet. Spørgsmålet er nu, om man ud fra dette kan bestemme de enkelte bilers bevægelsesmængde (og dermed hastighed) lige inden sammenstødet, så man kan se, om nogle af bilerne kørte for hurtigt? Igen er svaret Ja. Vejene giver os de retninger, vi skal opløse efter (vi regner med, at bilerne fulgte vejene og ikke nåede at ændre retning). Vi tegner de stiplede grønne linjer efter retningerne, og skæringerne fortæller os, hvad bevægelsesmængderne af de to biler var lige før sammenstødet. Eksempel: Bevægelse på skråplan. Vi ser på en situation, hvor vi kun kender normalkraften, og vi vil gerne finde den samlede kraft, der går langs med underlaget (der ses bort fra gnidning) samt tyngdekraften, der peger lodret ned. Denne gang står de to retninger ikke vinkelret på hinanden, men som ovenstående figurer viser, er fremgangsmåden præcis den samme, og vi får opløst normalkraften efter de to retninger. 25

26 Eksempel: Spydkast. Et spyd kastes af sted med en eller anden vinkel (tæt på 42 ) med vandret. Hvis vi skal regne på situationen, skal vi betragte den vandrette og den lodrette del af bevægelsen hver for sig (da den ene er en såkaldt bevægelse med konstant hastighed og den anden en bevægelse med konstant acceleration). Vi vil derfor gerne vide, hvad hastighedsvektorens vandrette og lodrette komposanter er, og de bestemmes på samme måde som tidligere. I nogle situationer er det kun den ene komposant, der er væsentlig. Dette udnytter man til at indføre en slags produkt mellem vektorer (bemærk, at vores tidligere produkt har været en skalar ganget med en vektor). Vi ser på den situation, hvor man trækker noget, der bevæger sig i en anden retning end trækkraften (hvilket kan skyldes, at der er andre kræfter f.eks. tyngdekraften indblandet). Hvis kun kraften i bevægelsesretningen har betydning, kan vi snakke om den effektive del af kraften, og det er den del, der er væsentlig, når vi skal give en geometrisk definition på det såkaldte prikprodukt (skalarprodukt) mellem vektorer. Definition: Givet to vektorer F og s med vinklen v mellem sig, er prikproduktet (skalarproduktet) mellem de to vektorer givet ved: F s F s F s cosv effektiv Tegnet mellem de to vektorer i et prikprodukt er en prik. Dvs. det er ikke et gangetegn. Gangetegnene står mellem skalarerne efter lighedstegnene. Bemærk, at skalarproduktet ikke har fået sit navn efter, hvad man prikker sammen, men efter resultatet, der er en skalar. Dvs. et prikprodukt er et produkt mellem to vektorer, og resultatet er en skalar. Når vi vender tilbage til vektorer og arbejder med deres koordinater, vil vi indføre en anden definition på skalarproduktet, men selvfølgelig viser vi, at de to definitioner dækker over det samme. Ovenstående definition er som sagt den geometriske definition. 26

27 27

28 28

VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer

VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer VEKTORGEOMETRI del 1 Vektorregning Parameterfremstillinger Produkter af vektorer x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indhold REPETITION OG KOORDINATER... REGNING MED VEKTORER... 8 STEDVEKTOR... 1 VEKTOR

Læs mere

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x M A T E M A T I K B A M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik B A. udgave, 206 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Frederiksberg HF-kursus Vektorer i planen, Mat B, SSO Kenneth Leerbeck, 2. J. Vektorer. planen

Frederiksberg HF-kursus Vektorer i planen, Mat B, SSO Kenneth Leerbeck, 2. J. Vektorer. planen Vektorer i planen English abstract This report is about the mathematical concept vectors. It explains what a vector is, and how vectors are indicated with coordinates and arrows. It explains calculating

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1). Plangeometri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over Opgave 1 To linjer er givet ved ligningerne: x y 0 og x b y 4 0, hvor b er en konstant a) Beregn konstanten b således,

Læs mere

Todimensionale Vektorer

Todimensionale Vektorer Todimensionale Vektorer Frank Villa 6. december 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Egenskaber ved Krydsproduktet

Egenskaber ved Krydsproduktet Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion

Matematikken bag Parallel- og centralprojektion Matematikken bag parallel- og centralojektion 1 Matematikken bag Parallel- og centralojektion Dette er et redigeret uddrag af lærebogen: Programmering med Delphi fra 2003 (570 sider). Delphi ophørte med

Læs mere

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock

Produkter af vektorer i 2 dimensioner. Peter Harremoës Niels Brock Produkter af vektorer i dimensioner Peter Harremoës Niels Brock Septemer 00 Indledning Disse noter er skrevet som supplement og delvis erstatning for tilsvarende materiale i øgerne Mat B og Mat A. Vi vil

Læs mere

Vektorer i 3D. 1. Grundbegreber. 1. Koordinater. Enhedsvektorerne. Vektor OP. De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: Hvis punkt p har koordinaterne:

Vektorer i 3D. 1. Grundbegreber. 1. Koordinater. Enhedsvektorerne. Vektor OP. De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: Hvis punkt p har koordinaterne: Vektorer i 3D. Grundegreer. Koordinater z k P OP i 0 j x y Enhedsvektorerne De ortogonale enhedsvektorer kaldes for: i, j og k Vektor OP Hvis punkt p har koordinaterne: P ( a a a3 ) Så har vektor OP koordinaterne:

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim FYSIK RAPPORT Fysiske Kræfter Tim, Emil, Lasse & Kim Indhold Indledning... 2 Newtons love... 3 1. Lov: Inertiloven... 3 2. Lov: Kraftloven... 3 3. Lov: Loven om aktion/reaktion... 3 Kræfter... 4 Formler:...

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Vektorregning for 11. årgang.

Vektorregning for 11. årgang. Vektorregning for 11. årgang. 1. Vektorer side 1-2 2. Linjer side 2 -. Planer side - 7. Skæring mellem linje og plan side 8-9 A1: Om at tegne rumlige figuer side 0-1 A2: Løsning af ligningssystemer side

Læs mere

M A T E M A T I K A 3

M A T E M A T I K A 3 M A T E M A T I K A 3 M I K E A U E R B A C H WWW.MATHEMATICUS.DK z a z # e z # a a x # e x ay # e y y x Matematik A3. udgave, 206 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Københavns

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

UVB. Skoleår: 2013-2014. Claus Vestergaard og Franka Gallas

UVB. Skoleår: 2013-2014. Claus Vestergaard og Franka Gallas UVB Skoleår: 2013-2014 Institution: Fag og niveau: Lærer(e): Hold: Teknisk Gymnasium Skive Matematik A Claus Vestergaard og Franka Gallas 3. A Titel 1: Rep af 1. og 2. år + Gocart Titel 2: Vektorer i rummet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug juni 2009-2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Grenaa Tekniske Skole HTX Fysik A Niels Gustav

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 5. 6. semester efterår 2013-forår 2014 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Delmængder af Rummet

Delmængder af Rummet Delmængder af Rummet Frank Villa 15. maj 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Lineære Afbildninger. enote 8. 8.1 Om afbildninger

Lineære Afbildninger. enote 8. 8.1 Om afbildninger enote 8 enote 8 Lineære Afbildninger Denne enote undersøger afbildninger mellem vektorrum af en bestemt type, nemlig lineære afbildninger Det vises, at kernen og billedrummet for lineære afbildninger er

Læs mere

Vektorrum. Vektorer på en ret linje

Vektorrum. Vektorer på en ret linje Vektorrum Vektorer på en ret linje Som vi tidligere har set adskillige gange, kan punkterne på en uendelig ret linje entydigt identificeres med de reelle tal. (Man taler jo ligefrem om den reelle talakse,

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN. KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau MOGENS ODDERSHEDE LARSEN KERNESTOF i GYMNASIEMATEMATIK op til A- niveau 3. udgave 4 FORORD Denne bog er beregnet for studerende, som har behov for at repetere eller opgradere deres matematiske viden til

Læs mere

Vektorer og rumgeometri med. TI-Interactive!

Vektorer og rumgeometri med. TI-Interactive! Vektorer og rumgeometri med TI-Interactive! Indtastning af vektorer Regning med vektorer Skalarprodukt og vektorprodukt Punkter og vektorer Rumgeometri med ligninger Jan Leffers (2007) Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 5. 6. semester efterår 2015-forår 2016 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Matematikprojekt Belysning

Matematikprojekt Belysning Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang

Læs mere

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering Opgaver Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om solsikke Opgave 1 Opgave 2 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om bobler Opgave 3 Opgave 4 Opgaver og links, der knytter sig til artiklen

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj 2009. Kl. 9.00 14.00 GL091-MAA. Undervisningsministeriet

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj 2009. Kl. 9.00 14.00 GL091-MAA. Undervisningsministeriet GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A Onsdag den 13. maj 2009 Kl. 9.00 14.00 Undervisningsministeriet GL091-MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Af opgaverne 10A, 10B, 10C og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 HTX Vibenhus

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Vektorregning. Vektorer som lister

Vektorregning. Vektorer som lister 10 Vektorregning Vektorer som lister En vektor laves nemmest som en liste på TI-89 Titanium / Voyage 200. I nedenstående skærmbillede ser du, hvordan man definerer vektorer og laver en simpel udregning

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Geometriske vektorer. enote En geometrisk vektor

Geometriske vektorer. enote En geometrisk vektor enote 6 1 enote 6 Geometriske vektorer Formålet med denne note er at give en introduktion til geometriske vektorer i planen og rummet, som sigter mod at introducere en række af de metoder, der gør sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2. semester efterår 2013-forår 2014 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse

Læs mere

Projekt 10.1 Er der huller i Euklids argumentation? Et moderne aksiomsystem (især for A)

Projekt 10.1 Er der huller i Euklids argumentation? Et moderne aksiomsystem (især for A) Projekt 10.1 Er der huller i Euklids argumentation? Et moderne aksiomsystem (især for A) Indhold Introduktion... 2 Hilberts 16 aksiomer Et moderne, konsistent og fuldstændigt aksiomsystem for geometri...

Læs mere

Kasteparabler i din idræt øvelse 1

Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal

Læs mere

Afstandsformlerne i Rummet

Afstandsformlerne i Rummet Afstandsformlerne i Rummet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Navn: Klasse: HTx2A Opgaver: 422, 423, 425, 428, 429 & 431 Afleveringsdato: Uge 35:

Navn: Klasse: HTx2A Opgaver: 422, 423, 425, 428, 429 & 431 Afleveringsdato: Uge 35: Matematik HTx,. årgang 04/05 Sæt 0 Vektorer 0 Navn: Klasse: HTxA Opgaver: 4, 43, 45, 48, 49 & 43 Afleveringsdato: Uge 35: 8-08-03 Rettes: Karakter: Rettes ikke: Set og godkendt: Samlet elevtid: 75 min.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse

Læs mere

Teorien. solkompasset

Teorien. solkompasset Teorien bag solkompasset Preben M. Henriksen 31. juli 2007 Indhold 1 Indledning 2 2 Koordinatsystemer 2 3 Solens deklination 4 4 Horisontalsystemet 5 5 Solkompasset 9 6 Appendiks 11 6.1 Diverse formler..............................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Rybners HTX Esbjerg HTX Matematik A Lærer(e) Helle Kruchov

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Værktøjskasse til analytisk Geometri Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006

Den Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006 Den Naturvidenskabelige acheloreksamen Københavns Universitet Fysik 1-14. september 006 Første skriftlige evaluering 006 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 9 spørgsmål. Skriv tydeligt navn og fødselsdato

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Projektopgave 1 Navn: Jonas Pedersen Klasse:.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/9-011 Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Indledning Jeg har i denne opgave fået følgende opstilling.

Læs mere

LINEÆR ALGEBRA DIFFERENTIALLIGNINGER

LINEÆR ALGEBRA DIFFERENTIALLIGNINGER LINEÆR ALGEBRA DIFFERENTIALLIGNINGER NOTER TIL CALCULUS 006 NIELSEN - SALOMONSEN INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG AARHUS UNIVERSITET 006 Indhold Forord 5. Vektorer og linearkombinationer 7. Basis og dimension

Læs mere

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Side 1 Vejledende besvarelse 1. Skitse af et andengradspolynomium Da a>0 og da parablen går gennem (3,-1) skal f(3)=-1. Begge dele er opfyldt, hvis f (x )=x 2 10, hvor en skitse ses her: Da grafen skærer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik B Jacob Debel 12HTX11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A Aalborg Universitet - Adgangskursus Eksamensopgaver Matematik B til A Undervisningsministeriet Universitetsafdelingen ADGANGSEKSAMEN Til ingeniøruddannelserne Matematik A xxdag den y.juni 00z kl. 9.00

Læs mere

VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande

VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande VEKTORGEOMETRI del Skæringer Projektioner Vinkler Afstande x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium 1 Indhold OVERSIGT... 3 SKÆRINGSPUNKTER OG RØRINGSPUNKTER... 4 Skæring med koordinatakser- og planer...

Læs mere

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition Kursusgang 3 Repetition - froberg@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ froberg/oecon3 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 12 september 2008 1/12 Lineære ligningssystemer Et lineært ligningssystem

Læs mere

MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer.

MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer. MATEMATIK A Indhold Differentialligninger... 2 Differentialregning... 3 Eksamen... 3 Hvorfor Matematik?... 3 Integralregning... 3 Regression... 4 Statistik... 5 Trigonometriske funktioner... 5 Vektorer

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse Løsningsforslag til Geometri 4.-0. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser, dem

Læs mere

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen

Analytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25 Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.

Læs mere

3D-grafik Karsten Juul

3D-grafik Karsten Juul 3D-grafik 2005 Karsten Juul Når der i disse noter står at du skal få tegnet en figur, så er det meningen at du skal få tegnet den ved at taste tildelinger i Mathcad-dokumentet RumFig2 Det er selvfølgelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August 2015- juni 2017 ( 1 og 2. År) Rybners HTX Matematik B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 og maj/juni 13/14 Institution Teknisk gymnasium Thisted, EUC - nordvest Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Delmængder af Rummet

Delmængder af Rummet Delmængder af Rummet Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

Vejledende Matematik A

Vejledende Matematik A Vejledende Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Af opgaverne 10A, 10B, 10C og 10D skal kun én opgave afleveres til bedømmelse. Hvis flere end én opgave afleveres, bedømmes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns

Læs mere

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4

Kapitel 4. Trigonometri. Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Kapitel 4 Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri).

Læs mere

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde

Trigonometri. Store konstruktioner. Måling af højde Trigonometri Ordet trigonometri er sammensat af de to ord trigon og metri, hvor trigon betyder trekant og metri kommer af det græske ord metros, som kan oversættes til måling. Så ordet trigonometri er

Læs mere

Analytisk plangeometri 1

Analytisk plangeometri 1 1 Analytisk plangeometri 1 Kære 1. x, Vi begynder dag vores forløb om analytisk plangeometri. Dette bliver en udvidelse af ting i allerede kender til, så noget ved I i forvejen, mens andet bliver helt

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

for matematik på C-niveau i stx og hf

for matematik på C-niveau i stx og hf VariabelsammenhÄnge generelt for matematik på C-niveau i stx og hf NÅr x 2 er y 2,8. 2014 Karsten Juul 1. VariabelsammenhÄng og dens graf og ligning 1.1 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1):

Læs mere

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen?

Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? 75 K O M M E N TA R E R Det tilstræbte matematikindhold og teknologi spiller det sammen? Henrik Bang Center for Computerbaseret Matematikundervisning, CMU Claus Larsen Center for Computerbaseret Matematikundervisning,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2.3.4. semester efterår 2013-forår 2015 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Københavns

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen Grønland Matematik A Højere teknisk eksamen Onsdag den 12. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Københavns

Læs mere

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010

Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010 Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 1 Parameterkurver Vi har tidligere set på en linjes parameterfremstilling, feks af typen: 1 OP = t +, hvor t R, og hvor OP er stedvektor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Termin hvori undervisningen afsluttes: maj juni 10 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning.

Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Komplekse tal og algebraens fundamentalsætning. Michael Knudsen 10. oktober 2005 1 Ligningsløsning Lad N = {0,1,2,...} betegne mængden af de naturlige tal og betragt ligningen ax + b = 0, a,b N,a 0. Findes

Læs mere

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3 Nøgleord og begreber Koordinatvektorer, talpar, taltripler og n-tupler Linearkombination Underrum og Span Test linearkombination Lineær uafhængighed Standard vektorer Basis

Læs mere

Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd. www.matematikhjaelp.tk

Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd. www.matematikhjaelp.tk Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd www.matematikhjaelp.tk Opgave 7 - Eksponentielle funktioner I denne opgave, bliver der anvendt eksponentiel regression, men først defineres

Læs mere