Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Samlet rapport

Transkript

1 Ministeriet for Børn og Undervisning Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Samlet rapport Juni 2013

2 Indhold 1 Indledning Konklusioner og anbefalinger Kvalitetspatruljens indsats Organisering Skolebesøg Konferencer Åben Skole-arrangementer Materialer på EMU Netværksarrangementer Eksterne artikler Ekstern kommunikationsindsats Vurdering af indsats, resultater og effekter Kvalitetspatruljens indsats og metode Skolebesøg EMU som redskab til videndeling og erfaringsopsamling Konferencer og Åben Skole-arrangementer Kvalitetspatruljens betydning Indsatsen set ift. de overordnede formål Konkrete resultater og effekter Fredmadrettede udviklingsbehov Kvalitetspatruljens betydning i Ministeriet for Børn og Undervisning Perspektiver for videreførelse Evalueringens metode Bilag 1: Cases TEC Bygholm Landbrugsskole SOPU Handelsskolen Silkeborg EUC Nordvest Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelser Erhvervsskolerne Kendskab Formål Redskaber, arrangementer og øvrige aktiviteter Resultater Samarbejde med UU-centeret Perspektiver UU-centrene Kendskab Formål Redskaber, arrangementer og øvrige aktiviteter Samarbejde med erhvervsskolerne Perspektiver... 57

3 1 INDLEDNING Alle er gode til noget. Det har været mantraet for Kvalitetspatruljen, som gennem de sidste tre år har besøgt alle landets erhvervsskoler for at videreformidle viden og erfaringer samt inspirere skolerne til at dele viden på tværs. Kvalitetspatruljen har haft fokus på at styrke muligheden for at dele viden på tværs af skolerne. Både i forhold til det, der går godt, og i forhold til de udfordringer, skolerne har. Dialogen har været i centrum, både skolerne imellem og mellem skolerne og ministeriet. Skolebesøgene har været kernen i indsatsen, suppleret af videndeling på EMU, Åben Skole-arrangementer og konferencer. Her har skolerne haft mulighed for at dele ud af deres viden og blive inspireret af hinanden. Kvalitetspatruljen er oprettet som led i indsatsen for at styrke erhvervsuddannelsernes omdømme og er en del af Aftale om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden mellem den daværende regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. De overordnede formål har været: At styrke erhvervsuddannelsernes omdømme At forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne gennem øget samarbejde og videndeling på tværs af skolerne. Formålet med evalueringen af Kvalitetspatruljens arbejde er at give ideer til, hvordan de erfaringer, Kvalitetspatruljen har gjort sig, kan forankres i ministeriet. Evalueringen kortlægger og vurderer Kvalitetspatruljens samlede arbejde i forhold til formålet, herunder Kvalitetspatruljens særlige dialogbaserede arbejdsmetode i forbindelse med skolebesøg. På denne baggrund er udarbejdet en række fremadrettede anbefalinger til hhv. forankring af videndeling og formidling af god praksis på institutionerne med erhvervsuddannelser og forankring af Kvalitetspatruljens arbejdsmetode eller dele deraf i Ministeriet for Børn og Undervisning. Metoden er en kombination af kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, herunder spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews, individuelle interviews og workshops. Rapporten er opbygget som følger: Kapitel 2 præsenterer evalueringens konklusioner og anbefalinger. Kapitel 3 kortlægger Kvalitetspatruljens indsats. Kapitel 4 vurderer indsats, resultater og effekter og de fremadrettede perspektiver for videreførelse. I kapitel 5 gennemgås evalueringens metode. I bilag 1 og 2 findes fem cases med beskrivelser af besøg og udbytte på fem erhvervsskoler samt gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne. Dataindsamlingen er sket med stor praktisk hjælp fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Vi takker for det gode samarbejde. Ligeledes takker vi for den store imødekommenhed, der har været fra alle øvrige involverede parter, der har bidraget til evalueringen. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

4 2 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Målet med Kvalitetspatruljens arbejde har været at: Styrke formidlingsindsatsen over for hver enkelt erhvervsskole og de medarbejdergrupper, der har det konkrete ansvar for fastholdelsesindsatsen. Vejlede og udfordre skolerne i deres arbejde med at bruge EUDlovgivningens muligheder bedst muligt samt de mange introduktions- og vejledningsmuligheder, der er til rådighed i forhold til skolernes differentierede elevgruppe. Sprede god praksis mellem lærere, vejledere og ledere på erhvervsskolerne og sikre offentlighedens kendskab til mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet. Det kan overordnet set konkluderes, at Kvalitetspatruljen med skolebesøgene som omdrejningspunkt i vid ustrækning har nået disse fastlagte mål, og at Kvalitetspatruljen herigennem har bidraget til opfyldelse af de overordnede formål med indsatsen. Det gælder primært formålet om forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelserne gennem øget samarbejde og videndeling på tværs af skolerne, mens indsatsen kun i moderat omfang har bidraget til at styrke erhvervsuddannelsernes omdømme. Erhvervsskolernes udbytte af samarbejdet med Kvalitetspatruljen relaterer sig primært til interne processer foranlediget af Kvalitetspatruljens besøg. Her har skolebesøget fungeret som en katalysator for dialog på tværs af skolen, som har skabt styrket internt overblik og fokus. Som konkrete resultater af mødet med Kvalitetspatruljen fremhæves desuden afklaringer i relation til lovgivning, muligheder og procedurer, inspiration og kvalificeret sparring fra Kvalitetspatruljens medarbejdere og endelig konkrete ændringer af praksis som direkte eller indirekte effekt af besøget. Kvalitetspatruljens dialogbaserede og anerkendende metode har været helt afgørende for udbyttet. Skolerne har oplevet at blive mødt nysgerigt og i øjenhøjde af kompetente medarbejdere, hvilket har givet mulighed for åben og fri dialog om både udfordringer og det, der virker. Kvalitetspatruljen er kommet tæt på skolerne, og der er skabt en tillidsfuld relation, som har været afgørende for, at skolerne også har ønsket at tale om det, der er svært. Tilgangen har ændret skolernes oplevelse af ministeriet man oplever, at der er kortere vej og at ministeriets medarbejdere er kommet meget tættere på praksis. EMU som redskab til videndeling og erfaringsopsamling vurderes moderat af erhvervskolerne. Halvdelen af skolerne har brugt materiale på EMU, men skolerne fremhæver en række barrierer ift. brugen, der relaterer sig til både manglende teknisk brugervenlighed og manglende overskuelighed ift. materialerne. Skolerne fremhæver desuden, at den viden, der nu er dokumenteret, løbende skal suppleres, ajourføres og aktivt bringes i spil, hvis den også fremadrettet skal være relevant. Endelig efterspøger skolerne, at den store viden, som medarbejdere fra Kvalitetspatruljen besidder, i højere grad kondenseres og formidles som supplement til de tilgængelige materialer på EMU. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

5 Åben Skole-arrangementer og konferencer har generelt været velfungerende og har suppleret øvrige initiativer. Hvor det målrettede skolebesøg skaber en særlig værdi for den enkelte skole, er det dog en generel udfordring for særligt mindre skoler at prioritere mellem tilbud om konferencer, seminarer mv. med mere brede målgrupper og emner på dagsordenen, som ikke på samme måde skaber en direkte værdi. Desuden har deltagerne i praksis svært ved retrospektivt at skelne mellem Kvalitetspatruljens arrangementer og øvrige arrangementer om lignende temaer. Særligt store skoler vurderer, at Kvalitetspatruljen via fokus på samarbejde og videndeling har bidraget til at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne, jf. formålet. En del skoler peger på, at konkrete samarbejder ofte faciliteres gennem andre (eksisterende) kanaler. Kvalitetspatruljens indsats har de første to år haft kvalitetsudvikling og videndeling i sektoren i fokus, mens man først fra marts 2013 har igangsat målrettede initiativer mhp. at styrke omdømmet og sikre målopfyldelsen ift. det specifikke mål om at styrke offentlighedens kendskab til mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet. Aktørerne fra erhvervsskoler og UU-centre vurderer ikke mindst på denne baggrund, at Kvalitetspatruljens arbejde indtil nu ikke i væsentligt omfang har bidraget til at styrke erhvervsuddannelsernes ømdømme, jf. formålet. Som en meget væsentlig sideeffekt har Kvalitetspatruljen haft stor betydning internt i Ministeriet for Børn og Undervisning. Det gælder ift. det generelle vidensniveau blandt medarbejderne og i form af et systematisk overblik over praksis på erhvervsskolerne, som har været værdifuldt i både det daglige arbejde, konkrete lovgivningsprocesser og ifm. reformarbejdet på erhvervsuddannelsesområdet. Med den dialogbaserede, anerkendende arbejdsmetode er der desuden skabt rum for at løfte den tillidsmæssige dimension mellem ministeriet og skolerne. Det har skabt en åbenhed om både udfordringer og det, der virker, som også fremadrettet vil være til gavn for både kvalitetsudviklingen på den enkelte skole og for udviklingen af rammerne for erhvervsuddannelsessystemet som helhed. Finansieringen af Kvalitetspatruljen ophører per 1/ , og der skal herefter findes en model for forankring af læringen i projektet internt i Ministeriet for Børn og Undervisning og for en eventuel videreførelse af særlige elementer eller aktiviteter i indsatsen med respekt for det vilkår, at der fremadrettet vil være begrænsede ressourcer til rådighed. Vi anbefaler: Viderefør et koncept for skolebesøg. Besøgene fra ministeriet er det vigtigste enkeltelement i Kvalitetspatruljens indsats. For skolerne skaber besøget værdifuld refleksion, inspiration og sparring omkring centrale udfordringer, og for medarbejderne i ministeriet er besøget reelt værdifuld kompetenceudvikling i relation til både generel viden om virkeligheden på erhvervsskolerne og overblik over god praksis, der i høj grad har kvalificeret ministeriets daglige arbejde. Det er et vilkår, at det er en relativt ressourcekrævende opgave at gennemføre skolebesøg, både hvad angår forberedelse og selve gennemførelsen. Det er dog afgørende for ministeriets interne udbytte af besøgene, at den systematiske opsamling og kon- Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

6 densering af den viden, som kommer ud af det enkelte skolebesøg, fortsat prioriteres. En mindre ressourcekrævende udformning af konceptet for skolebesøg kan bestå i fælles skolebesøg i lokalområderne eller mellem skoler med ensartede problemer og udfordringer. Udfordringen er her at sætte skolerne mest hensigtsmæssigt sammen. Dette kan gå på tværs af uddannelser og skoletyper, ligesom elevvolumen også kan være relevant at tage i betragtning. Endelig bør det tages i betragtning, hvordan skolerne i højere grad selv kan være med til at sætte en dagsorden baseret på konkrete ønsker og behov. Fortsæt den dialogbaserede arbejdsmetode og den vejledende tilgang. Både aktørerne på erhvervsskolerne og medarbejderne i ministeriet understreger, at det som et særskilt element er vigtigt at fastholde og videreudvikle den tillidsbaserede kontakt og dialog mellem skolerne og ministeriet, som er etableret som følge af Kvalitetspatruljens arbejde. Dette er en tilgang, der med fordel kan udbredes til andre områder i ministeriet. Giv eksempelvis skolerne mulighed for at bruge medarbejdere i ministeriet som konsulenter/sparringspartnere på udviklingsprojekter og/eller ift. daglige/lovgivningsmæssige udfordringer. For ministeriet er det dog væsentligt at erkende det dilemma, som ligger i, at samme (overordnede) instans på én og samme tid skal fungere som kontrolorgan og sparringspartner med et udviklende formativt sigte. Fastlæg særlige fokusområder. I relation til temaer for både skolebesøg og generel videndeling bør man fremadrettet arbejde med et mere snævert fokus og nogle nøgleområder, der forfølges. Fx kan ministeriet videreføre elementer fra Kvalitetspatruljens indsats koblet direkte på andre initiativer som handlingsplansarbejdet. Den enkelte sagsbehandler kunne arbejde tættere sammen med en række skoler i et regionalt område, og handlingsplansarbejdet kunne i sig selv være afsæt for styrket videndeling mellem skolerne. Bearbejd og kondenser den eksisterende viden. Hvad virker? Medarbejderne fra Kvalitetspatruljen har oparbejdet en unik viden og et overblik over praksis på erhvervsuddannelsesområdet, som ikke i fornødent omfang kommer i spil i sektoren. Bearbejd og kondenser den eksisterende viden i den form, som kan udbredes blandt alle aktører i sektoren. Sæt fokus på EMU eller brug andre platforme mhp. videndeling. Materialerne på EMU har været et omdrejningspunkt for indsatsen vedrørende videndeling, men de er kun i begrænset udstrækning blevet anvendt aktivt. Hvis den eksisterende viden fremadrettet skal have værdi, er det afgørende, at der sker en videreudvikling og -bearbejdning af de materialer, der er tilgængelige, og som aktuelt fremstår for uensartede i kvalitet. Desuden viser evalueringen, at der er et generelt behov for at udvikle EMU på erhvervsuddannelsesområdet, hvis man fremadrettet ønsker, at EMU skal fungere som platform for videndeling og erfaringsudveksling. Brugerfladen bør i så fald udvikles og rent teknisk gøres mere brugerven- Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

7 lig, herunder bør materialerne være mere overskuelige for brugeren både ift. temaer og målgrupper. Udnyt og skab synergi med eksisterende netværk og initiativer i relation til viden-deling. Kvalitetspatruljen har primært opfordret skolerne til videndeling og erfaringsudveksling og har ikke selv faciliteret videndeling udover på konferencer og åben-skolearrangementer. Fremadrettet kan videndeling/erfaringsudveksling med fordel ske i et langt tættere samarbejde med eksisterende netværk eller særlige ressourcepersoner, der ønsker at sætte sig i spidsen for særlige dagsordner. Det kunne gælde ESB-netværket og Forsker-praktiker-netværket, der kan bruge medarbejdere fra ministeret som oplægsholdere og sparringspartnere, og der kunne oprettes digitale erfagrupper mellem mindre grupper af aktører, der har fælles forståelses- og referenceramme. Skab fx en blog (eller et forum på EMU), der drives af en mindre gruppe særligt aktive koordineret af en tovholder fra ministeriet. Sæt fokus på samarbejdet mellem erhvervsskoler og UU. Der eksisterer allerede i dag et godt samarbejde mellem erhvervsskolerne og UU ikke mindst på det strategiske og ledelsesmæssige niveau. Men det konkrete og daglige samarbejde mellem UU og skolerne er fortsat et fremadrettet udviklingsbehov. Der er helt konkret behov for at styrke relationen mellem vejledere i UU og på skolerne, herunder at UU-vejlederne kommer endnu tættere på erhvervsskolernes dagligdag. Sammentænk i højere grad ministerielle initiativer og indsatser. Tænkningen i Kvalitetspatruljens udgående indsats er allerede udbredt på andre områder i ministeriet. Set fra skolernes perspektiv er der her potentiale i en højere grad af sammenhæng mellem indsatser. Her tænkes bl.a. på FastholdelsesTaskforcen, TosprogsTaskforcen og Inklusionsudvikling. Konceptet med udgående teams bør fastholdes og tænkes fleksibelt, så det kan tilpasses behovet/virkeligheden løbende. Der kan med fordel skeles til grundskoleområdet, hvor alle udgående konsulenter er samlet i ét center. Der kunne laves en eksplicit arbejdsdeling med Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (KTST), hvor KTST alene påtager sig den kontrolorienterede funktion i forhold til skolerne, mens Kvalitetspatruljens (departementets) rolle i alt overvejende grad formes, så den bliver udviklingsorienteret og fremadrettet. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

8 3 KVALITETSPATRULJENS INDSATS I det følgende kortlægges Kvalitetspatruljens indsats. Der ses på de konkrete aktiviteter, herunder formål, det faglige indhold og deltagernes vurdering. KVALITETSPATRULJENS FORMÅL, MÅL OG HOVEDAKTIVITETER Overordnede formål: At styrke erhvervsuddannelsernes omdømme At forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne gennem øget samarbejde og videndeling på tværs af skolerne. Mål: At styrke formidlingsindsatsen over for hver enkelt erhvervsskole og de medarbejdergrupper, der har det konkrete ansvar for fastholdelsesindsatsen At vejlede og udfordre skolerne i deres arbejde med at bruge EUD-lovgivningens muligheder bedst muligt samt de mange introduktions- og vejledningsmuligheder, der er til rådighed i forhold til skolernes differentierede elevgruppe At sprede god praksis mellem lærere, vejledere og ledere på erhvervsskolerne At sikre offentlighedens kendskab til mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet. Hovedaktiviteter: Skolebesøg Konferencer Åben-skolearrangementer Netværksdannelse Videndeling Publikationsvirksomhed. 3.1 Organisering Kvalitetspatruljen har været bemandet med fire årsværk fra projektets start i 2010 og frem til primo Medarbejderne har ikke alle arbejdet fuldtid på projektet fra start til slut, hvorfor 8 personer i alt har været tilknyttet Kvalitetspatruljen siden projektets start. Udover medarbejderne fra Kvalitetspatruljen har alle medarbejdere lige fra kontorelever til kontorchefer i de involverede kontorer deltaget i skolebesøg på erhvervsskolerne. Formålet har for ministeriet været intern læring og indsigt i det praktiske arbejde på erhvervsskolerne. Undervejs i projektet har interessen for besøgene spredt sig, og også medarbejdere fra andre kontorer og ministerier har deltaget. 3.2 Skolebesøg Kvalitetspatruljen har besøgt alle landets erhvervsskoler i perioden Det drejer sig om i alt 99 erhvervsskoler på landsplan. De seks skoler, som blev besøgt som de første ved projektets opstart i 2010, blev i foråret 2013 tilbudt et opfølgende besøg. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

9 Skolebesøgene har udgjort kernen i Kvalitetspatruljens virke. Formålet med Kvalitetspatruljens skolebesøg har været at videreformidle viden og erfaringer samt inspirere skolerne til at dele viden på tværs. Det overordnede mål med skolebesøgene er at skabe bedre erhvervsuddannelser. PROCEDURER FOR SKOLEBESØG Forud for skolebesøget har den enkelte skole modtaget et brev, som redegør for Ministeriet for Børn og Undervisnings ønsker og krav til besøget. Ud fra det udformer skolen et program, der justeres i samarbejde med ministeriet. Skolebesøget gennemføres herefter og tager normalt en almindelig arbejdsdag, hvor to medarbejdere fra Kvalitetspatruljen samt to øvrige medarbejdere fra ministeriet deltager. Under besøget noteres alle indtryk i et notatark. Efter besøget fremsendes et brev til skolen, der tager udgangspunkt i notatarket. Skolen bliver bedt om at dele materiale om Den gode praksis på Kvalitetspatruljens videndelingsside på så denne viden kan være til inspiration for andre. Kvalitetspatruljen giver svar på eventuelle spørgsmål fra skolens side samt fremhæver evt. udfordringer, som skolen efterfølgende bør arbejde med. Herudover sender Kvalitetspatruljen links til inspiration og navne på skoler, som skolen med fordel kan tage kontakt til for at blive inspireret til ny eller ændret praksis. Når skolen har modtaget brevet og forholdt sig til det, afholdes et telefonmøde med skolen, hvor brevet gennemgås, det aftales med skolen, hvornår eksempler på god praksis forventes lagt ind i Kvalitetspatruljens vidensbank, og endelig udfyldes et evalueringsskema, hvor processen, indholdet og udbyttet evalueres. Herefter er et skolebesøg afsluttet. Kvalitetspatruljen skriver efterfølgende artikler fra besøgene, som ligeledes deles på hjemmesiden. Hver skole er efter skolebesøget blevet bedt om at deltage i en telefonisk evaluerings-/opfølgningssamtale. De telefoniske besvarelser i evalueringsskemaerne kan kategoriseres i tre temaer: Deltagernes vurdering af processen Deltagernes vurdering af skolebesøgets effekt Deltagernes forslag og input til den fremadrettede proces i arbejdet med det, der virker. Telefonsamtalerne er gennemført af de medarbejdere i Kvalitetspatruljen, som deltog på skolebesøget. Det er dermed et vilkår, at respondenterne kan have tendens til at vurdere et forløb eller en indsats mere positivt, når evalueringen ikke er anonym. Fordelen er heroverfor, at medarbejderne i Kvalitetspatruljen har fået respondenternes input løbende og har haft mulighed for at ændre og justere procedurer undervejs. En overordnet kategorisering på baggrund af 81 indhentede selvevalueringer viser en meget positiv vurdering, jf. tabel 3.1 nedenfor. 1 1 Opdelingen er af kvalitativ karakter og er sket på baggrund af selvevalueringsskemaerne, hvori medarbejderne skriftligt har refereret samtalen med de enkelte skoler. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

10 Tabel 3.1 Vurdering Antal institutioner Overvejende positiv vurdering af forløb 78 Overvejende negativ vurdering af forløb 3 I alt 81 Stort set alle de deltagende skoler har vurderet besøget positivt. Kun tre skoler vurderer besøget overvejende negativt. Disse skoler har lagt vægt på, at skolens tidsforbrug i forbindelse med besøget har været for stort set ift. udbyttet. En enkelt skole har primært oplevet besøget som tilsyn. 3.3 Konferencer Som en del af Kvalitetspatruljens arbejde er der afholdt tre konferencer. September 2011: Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Marts 2012: Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne Oktober 2012: (Afsluttende konference) Det, der virker. Nedenfor præsenteres de tre forskellige konferencer, indholdet og hovedpunkterne fra evalueringen. Deltagerne på de tre konferencer har primært været skoleledere, lærere og vejledere. Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb? Konferencen bestod af oplægsholdere fra Ministeriet for Børn og Undervisning, en forsker fra Aarhus Universitet, to workshops og laboratoriearbejde (idéudvikling). Formål med konferencen: Udtænke nye grundforløbspakker Skolerne bliver mere klare på lovgivningen på området Øge kendskabet til eksisterende grundforløbspakker Danne netværk omkring grundforløbspakker. Hovedpunkter fra evalueringen: Konferencen vurderes overvejende positiv i evalueringen både ift. indholdets relevans, udbytte og læring/ideer til arbejdet med grundforløbspakker De to workshops vurderes også overvejende positive Udbyttet fra Laboratoriearbejdet, hvor formålet var idéudvikling, vurderes neutralt. Fra de kvalitative tilbagemeldinger efterspørges der mere tid til gruppearbejdet i workshops. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

11 Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne? Konferencen bød på forskellige oplægsholdere fra dels erhvervsskolerne og dels fagprofessionelle aktører omkring de unge og på cafedebat. Formål med konferencen: At sætte fokus på motivation i og omkring erhvervsuddannelserne ved at se på: hvilke faktorer har betydning for, at eleverne motiveres til at melde sig til en erhvervsuddannelse og til at gennemføre den? hvilke faktorer har betydning for, at virksomhederne motiveres til at tage elever? hvordan kan skolen skabe motiverende rammer for uddannelse? Hovedpunkter fra evalueringen: Konferencen vurderes af deltagerne overvejende positivt. Det gælder både ift. indfrielsen af forventningerne til konferencen og ift. nye ideer til arbejdet med motivation Cafédebatmøderne vurderes ligeledes overvejende positivt, og det samme gælder muligheden for at netværke blandt deltagerne. Afsluttende konference Det der virker Konferencen bød på forskellige oplægsholdere fra både erhvervsskoler, produktionsskoler og UU centre og på tre runder med otte workshops/oplæg. Konferencen forløb over to dage. Formål med konferencen: At viderebringe viden fra de mange skolebesøg og præsentere deltagerne for det, der virker. Hovedpunkter fra evalueringen: Konferencen vurderes af deltagerne meget positivt. Det gælder både ift. indfrielsen af forventningerne til konferencen og ift. at få ny viden og ideer samt muligheden for at netværke med andre De tre runder med forskellige workshops og oplæg vurderes ligeledes meget positivt af deltagerne. Samlet set er konferencerne karakteriseret ved både at indeholde oplæg og mere involverende aktiviteter, hvor deltagerne arbejder i grupper eller på workshops. Langt flertallet svarer positivt, når der spørges ind til, om de vil anbefale lignende konferencer til andre. Flertallet vurderer desuden, at det har bidraget til nye ideer, og at de har haft god lejlighed til at netværke og videndele med andre skoler. 3.4 Åben Skole-arrangementer Der er på nuværende tidspunkt afholdt otte Åben Skole-arrangementer og tre ydereligere arrangementer er planlagt frem mod projektafslutning i De 8 afholdte Åben Skole-arrangementer har følgende overskrifter: Mobilen et værktøj i undervisning Spil og leg i den faglige undervisning Læsevejledning elevers læselærer og faglærerens læsevejleder Kost og motion i undervisningen Vejledning hvem vejleder elever på erhvervsuddannelserne, hvornår og hvor? Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

12 Internationalisering i erhvervsuddannelserne Elevdemokrati Karriereveje og talentudvikling. Kvalitetspatruljens Åben Skole-arrangementer har fokus på den gode praksis, som Kvalitetspatruljen har mødt på skolerne. Åben Skole-arrangementerne er tilrettelagt med et overordnet emne, som eksempelvis kost og motion, vejledning eller spil og leg. Til arrangementerne har Kvalitetspatruljen udvalgt forskellige skoler, som har arbejdet med emnet på forskellige måder, suppleret med eksterne fx forskere. Emnet præsenteres gennem oplæg og i workshops, hvor deltagerne får en praksisnær introduktion til emnet. Formålet med Åben Skole-arrangementerne er at inspirere ledere og medarbejdere. Kvalitetspatruljen har udsendt spørgeskema til deltagerne på alle Åben Skolearrangementer. I spørgeskemaet besvarer deltagerne på spørgsmål vedr. bl.a. arrangementernes relevans, det faglige udbytte og udbytte ift. nye ideer. Langt hovedparten af deltagerne på Åben Skole-arrangementerne er enige i, at arrangementerne har været relevante, og at de har fået nye ideer, som kan bruges i deres arbejde. På tværs af evalueringerne af Åben Skole-arrangementerne siger godt 90 % af deltagerne, at de vil anbefale andre at deltage på lignende arrangementer. Om de forskellige workshops, som Åben Skole-arrangementer også indeholder, udtaler deltagerne i overvejende grad, at det faglige indhold er relevant. De fleste er desuden tilfredse med længden på de forskellige workshops; dog svarer en tredjedel, at de er utilfredse. I de åbne svarkategorier ses det, at utilfredsheden primært bunder i for lidt tid til de forskellige workshops. Fra Åben Skole-arrangementet om Vejledning blev der spurgt til, hvor mange der kendte til Kvalitetspatruljens arbejde forud for arrangementet. 93 % svarer, at de kendte til Kvalitetspatruljen forud for arrangementet, heraf har nogle også tidligere deltaget i et arrangement. 3.5 Materialer på EMU Kvalitetspatruljen har sin egen hjemmeside som ligger under EMU. 2 På hjemmesiden kan man finde viden om Kvalitetspatruljens tidligere og kommende arrangementer, samt de materialer om Det, der virker, som skolerne selv har lagt ind. Formålet med hjemmesiden er, at skolerne har mulighed for at inspirere hinanden gennem de forskellige materialer. Materialet er ordnet efter forskellige temaer, såsom praktik, fastholdelse/øget gennemførelse eller pædagogik og didaktik. Der ligger pt. ca. 280 forskellige materialer om alt fra praktik, skolemiljø, fastholdelse og pædagogik til samarbejde med eksterne, som skolerne har bidraget med. 89 skoler ud af 99 har uploadet materialer i forlængelse af skolebesøget. En statistisk opgørelse over trafikken på hjemmesiden viser, at der i alt fra perioden juni 2011 og frem til februar 2013 har været sidevisninger 3 og EMU er Danmarks undervisningsportal. 3 Sidevisninger er antallet af gange, Kvalitetspatruljehjemmesiden er blevet vist. Dog kan tallet være højere, idet artikler mv., også kan tilgås fra andre hjemmesider via linkhenvisninger. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

13 unikke besøg. 4 Det svarer til, at der per måned i gennemsnit har været 242 unikke besøg på hjemmesiden. Den primære målgruppe for platformen har været ledere og fagprofessionelle, og set ift. målgruppens størrelse og erfaringer fra lignende sider vurderes antallet af besøgene at være tilfredsstillende. 3.6 Netværksarrangementer Den oprindelige idé med netværksarrangementerne var, at Kvalitetspatruljen skulle koble sig på allerede eksisterende netværk og deltage med viden og information. Samtidig skulle Kvalitetspatruljen være udfarende og opsøgende ift. at etablere nye netværk. Kvalitetspatruljen oplevede ikke et behov for yderligere netværk, og i praksis har netværksaktiviteter været begrænset til oplæg på forskellige netværksmøder og konferencer. 3.7 Eksterne artikler Publikationsvirksomhed var også oprindeligt en hovedaktivitet. Dette skulle blandt andet udmøntes ved, at de artikler, der blev skrevet om den gode praksis på skolerne, blev sendt ud til primært lokale medier. Blandt andet pga. en vis personaleudskiftning i kommunikationsafdelingen i ministeriet, er eksponering og videreformidling af artiklerne aldrig for alvor blevet implementeret. Kvalitetspatruljen har på baggrund af en lang række af skolebesøgene udarbejdet artikler om god praksis, og i tilbagemeldingen til skolerne har Kvalitetspatruljen opfordret til, at skolerne selv sendte artiklerne til lokale medier. Medarbejderne i Kvalitetspatruljen vurderer, at dette kun i mindre grad er sket. Artiklerne kan findes på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside og på EMU. 3.8 Ekstern kommunikationsindsats For at opfylde det formulerede formål om styrkelse af erhvervsskolernes omdømme og målet om udbredelse af kendskabet til mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet, er der efter dataindsamlingens afslutning igangsat en kommunikationsindsats og en mediekampagne ( Der er flere muligheder, end du tror ) i uge 9, 10 og 11 i Initiativet har følgende målgrupper: Forældre til elever i udskolingen, der står over for at skulle træffe et uddannelsesvalg Lærere i folkeskolen Vejledere. Indsatsen bestod af følgende elementer: Annoncekampagne i større regionale dagblade samt på hjemmesider, ugerne Unikke besøg vil sige, at brugeren registreres første gang, de er på siden (inden for en måned) og kan altså godt have været der flere gange inden for den samme måned. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

14 Oprettelse af temaside på uvm.dk med links til yderligere information: Rollemodeller fra hele landet unge elever, der kunne fortælle en god historie. Rollemodellerne blev fundet i samarbejde med erhvervsskolerne, og casehistorier blev sendt til relevante regionale medier Ved lanceringen af kampagnen blev der sendt en mail til alle erhvervsskoler med opfordring til at bruge kampagnen som anledning til at få gode historier i lokale medier. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

15 4 VURDERING AF INDSATS, RESULTATER OG EFFEKTER I kapitlet analyseres indsats, resultater og effekter af Kvalitetspatruljens arbejde. Kapitlet bygger på både kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, herunder spørgeskemaundersøgelse blandt alle direktører og udvalgte medarbejdere på erhvervsskolerne og blandt alle UU-ledere. Hertil kommer kvalitative interviews med centrale ledere og medarbejdere på fem erhvervsskoler samt medarbejdere i Ministeriet for Børn og Undervisning. Endelig inddrages de løbende evalueringer, der er gennemført af Kvalitetspatruljen undervejs i forløbet. Se bilag 1 og 2 for gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne og de 5 cases. 4.1 Kvalitetspatruljens indsats og metode Skolebesøg Skolebesøgene har været kernen i Kvalitetspatruljens indsats, og besøgene fremhæves på tværs af skoletyper som værdifulde i sig selv. Skolerne vurderer, at besøgene primært har givet anledning til intern refleksion om egen praksis, som har skabt fokus og givet kant. Som fx TEC og Silkeborg Handelsskole fremhæver: Vi fik mere samling på de tiltag, vi har gang i ude i organisationen. Vi havde ikke samlet op på organisationen på den måde, som vi gjorde op til Kvalitetspatruljens besøg. Det arbejde, som blev lavet op til, var faktisk ret givende. Vi havde møde med direktionen osv. Så der var gang i den i flere lag. Og det var inspirerende at vise sig frem. (TEC) De diskussioner, vi har haft med dem, har nok været med til at give nogle ting mere kant, fået større videndeling og fået sat flere ting i system men det har ikke været nogen turn-around. (Silkeborg) Besøgene har i kraft af tilgangen givet anledning til en helt ny form for ligevædig dialog med ministeriet, som har bidraget til afklaringer af fx lovgivningsmæssige forhold, men som også i mange tilfælde har givet inspiration og anledning til konkrete ændringer af praksis. Disse aspekter uddybes i afsnit og 4.2. De medarbejdere, der har været aktivt involveret i planlægningen af besøget, har meget positive oplevelser ifm. planlægning, oplevelsen på selve besøget samt opfølgningen. Alle elementer vurderes over 7 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke velfungerende og 10 er meget velfungerende, jf. tabel 4.1 nedenfor. Der ses ikke systematiske forskelle mellem hhv. skoletyper eller størrelsen på skolerne. Tabel 4.1: Tilrettelæggelse af skolebesøg Medarbejder Planlægningen af skolebesøget 7,6 Oplevelsen på selve besøget 8 Opfølgningen på besøget 7,3 Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

16 Skolerne understreger i de kvalitative interviews, at medbestemmelse ift. planlægningen af programmet var afgørende, men også at programmet for dagen i mange tilfælde var presset med mange punkter og deltagere. Den skriftlige tilbagemelding, som skolerne har modtaget, bliver langt overvejende vurderet som positivt bidragende og vejledende ift. skolens fremadrettede arbejde. Som et redskab til videndeling og erfaringsopsamling vurderes skolebesøgene overvejende som velfungerende af både medarbejdere på skolerne og UU-lederne (hhv. 6,4 og 6,5 på en skala fra 0-10, hvor 0 er slet ikke velfungerende og 10 er meget velfungerende). 63 % af UU-lederne har selv deltaget eller har sendt medarbejdere til skolebesøg i UU s område. Flere skoler påpeger i de kvalitative interviews, at videndeling og erfaringsudveksling på skolebesøgene var sekundært i forhold til diskussionen om udvikling og konkrete indsatser på egen skole. Det er desuden skolernes oplevelse, at netop dette aspekt på skolebesøget var meget afhængigt af, i hvilken del af Kvalitetspatruljens forløb man befandt sig. De skoler, som blev besøgt i slutningen af processen, fremhæver, at Kvalitetspatruljen på det tidspunkt havde en meget stor viden fra de tidligere besøg, som naturligt blev bragt i spil i dialogerne på skolebesøget. Som skolerne pointerer: Besøget bar nok præg af, at vi var en af de første ( ) Det kunne jo godt have været, at [Kvalitetspatruljen] kunne have haft noget mere konkret med. (Bygholm) Kvalitetspatruljen var gode til at komme med forslag altså hvad andre havde lavet af god praksis ( ) Vi lukrerede på at være den 4. fraktil af deres møder. Det havde nok været kedeligt at være de første. (Silkeborg) Netop af denne årsag har Kvalitetspatruljen planlagt opfølgende besøg på de fem skoler, som fik besøg som de første i 2010 herunder Bygholm Landbrugsskole. Kvalitetspatruljens arbejde er baseret på en dialogbaseret arbejdsmetode, hvor målet har været at møde skolerne i øjenhøjde. Både direktører og medarbejdere på skolerne oplever, at dette er lykkedes (hhv. 7,9 og 7,2 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke og 10 er i høj grad). Denne vurdering gælder på tværs af skoletyper og størrelser, men med en tendens til en mere positiv vurdering fra kombinationsskoler og handelsskoler, jf. tabel 4.2 nedenfor. Tabel 4.2: Den dialogbaserede arbejdsmetode (opdelt på skoletype) Kombi Teknisk SOSU Handel Landbrug Kvalitetspatruljens arbejde er baseret på en dialogbaseret arbejdsmetode, hvor målet har været at møde skolerne i "øjenhøjde". I hvilken grad oplever du, at dette er lykkedes? 8,5 7,8 7,4 8,0 7,0 Også i det kvalitative datamateriale er det tydeligt, at skolerne har oplevet skolebesøget som dialogorienteret præget af åben og fri dialog. Det er blandt andet skolernes vurdering, at man, som resultat af denne tilgang, har ændret synet på ministeriet, som opleves mere åbent og mindre tilsynsagtigt. Mange har Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

17 oplevelsen af, at der er blevet kortere vej til ministeriet. Som en række skoler fremhæver: Det var også lidt befriende at få ministeriets opmærksomhed, som ikke gik på, at der var noget galt. Der lå også noget anderkendelse i det, og det har erhvervsskolerne haft godt af. Og særligt fordi mange erhvervsskoler er ret ydmyge, og vi er ikke så gode til at klappe os selv på skuldrene og hinanden på skuldrene. Lige præcis erhvervsskolerne havde rigtigt godt af denne her omgang. (EUC Nordvest). Det var enormt positivt. De satte sig ved siden af eleverne i 10.klasse og spurgte ind til eleverne ( ) De var nysgerrige. Der var en god dialog. Der var ligesom tid. Det var ikke bare et oplæg og så farvel. De havde tid til at gå i dialog med undervisere og elever ( ) Tilgangen er dialogbaseret nysgerrighed, og det er noget af det, som virker det er det, man skal slå på. (SOPU) Den indgangsvinkel, de havde, var god. At highlighte det, vi var gode til, og kradse i det, som måske ikke var så meget på plads. Og hvis man ikke får nogle skulderklap, så er man jo ikke klar på at invitere folk indenfor og kradse i ens ting. (Silkeborg) EMU som redskab til videndeling og erfaringsopsamling Langt de fleste skoler (89 ud af 99) har efter skolebesøget uploadet materialer på EMU.dk, jf. afsnit 3.5, og 51% af medarbejderne på skolerne svarer, at de har brugt materialer fra hjemmesiden i større eller mindre omfang. EMU som redskab til videndeling og erfaringsopsamling vuderes dog moderat i spørgeskemaundersøgelsen (5,5 på en skala fra 0-10, hvor 0 er slet ikke velfungerende og 10 er meget velfungerende). En række medarbejdere uddyber som kommentar til deres vurdering: EMU.dk bliver ikke brugt af lærerne her, selv om de godt kender den - jeg tror, de føler, der er for lidt, som er målrettet til deres egen undervisning. EMU.dk er godt tænkt! Men det er mit indtryk, at hverken jeg selv, andre på min skole, eller andre fra andre skoler får udnyttet EMU nær nok. Dermed er der mere tale om database end om videndeling og erfaringsopsamling. I en travl hverdag er konkrete besøg mere nærværende end det at huske at opsøge informationerne selv. I det kvalitative materiale afspejles en tendens til, at de aktive brugere er tilfredse, mens hovedparten ikke for alvor har gjort brug af EMU og oplever barrierer som manglende brugervenlighed, herunder tekniske vanskeligheder ifm. upload, diskussion om ophavsret ift. materialer og manglende overskuelighed ift. anvendelsen af andres materialer. Endelig er det opfattelsen, at materialerne er for uensartede i kvalitet. Både brugere og ikke-brugere pointerer desuden behovet for opdatering/opfølgning, hvis materialerne fremadrettet skal have relevans: Viden bliver meget hurtigt dødt, når den får en form. Og det bliver ikke nemmere af, at man skal ind og søge på en kringlet hjemmeside. (SOPU) Materialet skal fornyes og holdes i gang. Ellers dør det jo. (TEC) TEC, som har brugt EMU meget, fremhæver desuden, at brugen er ressourcekrævende for den enkelte skole, og at en aktiv anvendelse dermed kræver et vist engagement: Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

18 Det koster jo noget, hvis man gerne ville have noget (..). Men vi skal helt sikkert bibeholde EMU og fokusere på, hvordan man får den viden/information aktiveret. (TEC). Mange efterspørger en samlet gerne kortfattet erfaringsopsamling som supplement til skolernes eget materiale på EMU, hvor Kvalitetspatruljen på et overordnet niveau fremhæver generelle tendenser og bud på Det, der virker. Der er generelt stor anerkendelse af Kvalitetspatruljen, og skolerne efterspørger, at den store viden, som medarbejdere fra Kvalitetspatruljen besidder, i højere grad formidles. Som en af skolerne formulerer det: Vi savner en endelig og opsummerende rapport på alle Kvalitetspatruljens besøg, som ikke blot fungerer som en kvittering og tak for deltagelse, men også formidler de skarpeste pointer og læringspunkter for Kvalitetspatruljens og institutionernes arbejde og indsats. (SOPU) Konferencer og Åben Skole-arrangementer Skolerne har generelt en positiv vurdering af samspillet mellem Kvalitetspatruljens hovedaktiviteter, som man vurderer, har suppleret hinanden godt. Netop Kvalitetspatruljens store viden og overblik over praksis har skabt værdi på både konferencer og Åben Skole-arrangementer. De direktører og medarbejdere, som har deltaget på konfencer og Åben Skole-arrangementer, vurderer, som det også fremgår af tabel 4.3, udbyttet relativt højt. Dette stemmer overens med Kvalitetspatruljens egne evalueringer, jf. afsnit 3.3. Der ses dog en tendens til, at medarbejderne vurderer udbyttet højere end direktørerne. Opdelt på skoletyper har handelskoler og landbrugsskoler oplevet et mindre udbytte end andre typer af skoler. På en skala fra 0-10, hvor 0 er intet udbytte og 10 er stort udbytte, vurderer fx landbrugsskolerne Åben Skole-arrangementer til 3. De tekniske skoler har heroverfor vurderet udbyttet af Åben Skole-arrangementer til 7,6. Tabel 4.3: Har du deltaget i øvrige aktiviteter i regi af Kvalitetspatruljen, og hvordan vil du i så fald vurdere dit udbytte? (Både direktører og medarbejdere. Opdelt på skoletype) Kombi Teknisk SOSU Handel Landbrug Konferencer 7,1 7,5 7,2 6,0 5,6 Åben Skolearrangement 6,6 7,6 5,8 5,5 3,0 I det kvalitative datamateriale ses dog også en tendens til, at skolerne i praksis har svært ved at skelne mellem Kvalitetspatruljens arrangementer og øvrige arrangementer, som ofte har handlet om samme temaer og i en vis udstrækning har trukket på samme oplægsholdere eller eksempler på god praksis. Det er dog tydeligt, at skolebesøg fremhæves som det helt afgørende element i Kvalitetspatruljens indsats. Det målrettede skolebesøg kan skabe en særlig værdi for den enkelte skole, mens det i praksis ofte har været en udfordring for særligt de mindre skoler at prioritere mellem tilbud om konferencer, Åben Skolearrangementer, seminarer mv. med mere brede målgrupper og enmer på Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

19 dagsordenen. Skolerne fremhæver, at enhver deltagelse i denne type arrangementer er underlagt hårde relevanskritierier: Så når man har været afsted nogle gange, så kan man godt tænke; var det virkelig en hel dag værd?. Hvis det er i Århus, så er det fint nok, men hvis det er på Sjælland, så koster det en hel dag. Man kan bruge en hel dag på at tage til Sjælland eller så kan man bruge en hel dag på at læse nyhedsbreve eller andre inspirationskilder hvad er så mest værd? Og det bliver jo kun værre hvis vi sender 3 mand afsted. (Bygholm) 4.2 Kvalitetspatruljens betydning Indsatsen set ift. de overordnede formål De overordnede formål med Kvalitetspatruljens arbejde har været at styrke erhvervsuddannelsernes omdømme og forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne gennem øget samarbejde og videndeling. Skolerne vurderer på tværs af skoletyper og størrelser, at Kvalitetspatruljens arbejde har haft moderat betydning i forhold til at styrke erhvervsuddannelsernes omdømme (ca. 5 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen betydning og 10 er stor betydning, jf. tabel 4.4). Det er vurderingen, at Kvalitetspatruljen primært har haft et internt fokus, og at arbejdet ikke har været synligt nok udadtil. Som en række respondenter skriver som kommentar til deres vurdering i spørgeskemaundersøgelsen: Styrkelse af omdømme ligger i min optik andre steder. Men jeg kan ikke vurdere, om der alligevel er en eller anden effekt.. Der var gode intentioner. Men hvis omdømmet skulle have været mere i spil, skulle fokus i højere grad have ligget på presse og omverden fremfor på sektoren. Skolerne efterspørger en mere offensiv tilgang til ekstern omtale og flere artikler og gode historier, som kan højne forståelsen af erhvervsuddannelserne. Endelig efterspørges en mere synlig eksponering på ministeriets hjemmeside (uvm.dk). Kvalitetspatruljen har udarbejdet artikler på baggrund af de fleste skolebesøg, men kun ganske få har været bragt i lokale og/eller landsdækkende medier. Kvalitetspatruljen har efter dataindsamlingens afslutning iværksat en mediekampagne, der skal sætte fokus på erhvervsuddannelsernes omdømme og det specifikke mål om at sikre offentlighedens kendskab til mulighederne i erhvervsuddannelsessystemet. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

20 Tabel 4.4: Erhvervsuddannelsernes omdømme og forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelserne gennem øget samarbejde og videndeling på tværs af skolerne Kombi Teknisk SOSU Handel Landbrug UU Styrke erhvervsuddannelsernes omdømme Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne gennem øget samarbejde og videndeling på tværs af skolerne 5,0 5,0 5,2 5,5 5,2 5,4 7,3 6,5 6,2 7,0 5,7 6,1 Hvad angår forbedring af kvaliteten af erhvervsuddannelserne gennem øget samarbejde og videndeling på tværs af skolerne, ses en mere positiv vurdering, men også en forskel mellem små skoler og mellemstore/store skoler, som er statistisk signifikant. De større skoler vurderer således effekten som større end de mindre skoler. 5 Tendensen afspejles i tabel 4.5 nedenfor, som viser forskellene i skolernes besvarelser alt efter skoletype. Landbrugsskolerne, som vurderer betydningen lavest blandt skoletyperne, er typisk meget små skoler. Særligt de store kombinationsskoler skiller sig ud med et væsentligt højere gennemsnit end de øvrige typer af skoler (7,28 på skalaen fra 0-10). Der er ikke forskel på vurderingen fra hhv. medarbejdere og direktører på skolerne. TEC en af de store skoler vurderer, at Kvalitetspatruljens arbejde har haft væsentlig betydning og understreger, at netop øget videndeling er en udfordring: Man ved jo, at lige nøjagtig vores sektor er dårlig til at bruge ny viden. Vi vil jo helst opfinde tingene selv sagt lidt hårdt. Så det ville være meget sundt at få brudt op med den kultur. Det er en af de udfordringer, vi har i sektoren. (TEC) Særligt samarbejde på tværs af skolerne opfattes af flere skoler som sekundært set i forhold til værdien af selve skolebesøget for den enkelte skoles kvalitetsudvikling. Som fx SOPU pointerer: Samarbejder på tværs har vi masser af i forvejen. Vi mangler for eksempel ikke en database omkring samarbejde, samarbejdspartnere og samarbejdsprojekter. (SOPU) Konkrete resultater og effekter Adspurgt om skolens overordnede udbytte af samarbejdet med Kvalitetspatruljen skiller landbrugsskolerne sig ud med en væsentligt lavere vurdering end andre typer af skoler. Afvigelsen er ikke statistisk signifikant, men der er tale om en generel tendens, som indikerer, at Kvalitetspatruljens arbejde opleves som mindre relevant for Landbrugsskolerne end for de andre skoletyper. Ser man udelukkende på skolestørrelse, viser der sig desuden en statistisk signifikant forskel mellem hhv. små skoler og mellemstore/store skoler, hvor landbrugsskolerne også typisk er de mindste skoler. 5 Skolerne er inddelt i tre størrelseskategorier ud fra en relativ vurdering af antal årselever og uddannelsesretninger. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

21 Tabel 4.5: Hvordan vil du overordnet vurdere skolens udbytte af samarbejdet med Kvalitetspatruljen? (Opdelt på skoletype) Kombi Teknisk SOSU Handel Landbrug Hvordan vil du overordnet vurdere skolens udbytte af samarbejdet med Kvalitetspatruljen? 6,6 6,4 6,3 6,3 4,6 Som en del af kvalitetspatruljens løbende telefoniske evalueringer, er alle skoler blevet bedt om at vurdere, hvilken virkning skolebesøget har haft. I tabel 4.6 nedenfor ses en opdeling på alle indsamlede selvevalueringsskemaer (81 ud af 99). Ingen af skolerne har udtalt, at besøgene ingen effekt eller virkning har haft. Tabel 4.6: Hvilken virkning har Kvalitetspatruljens skolebesøg haft? Vurdering Virkning der har bidraget til videndeling, inspiration og information Virkning der har ændret praksis i større eller mindre grad fx tættere samarbejde med UU, ændring af hjemmeside eller andet. Antal institutioner I alt 81 I evalueringerne vurderer lidt over halvdelen af skolerne, at besøget har bidraget til videndeling, inspiration og information om muligheder og lovgivning. Jf. også afsnit og relaterer udbyttet sig primært til: Refleksion over egen praksis herunder dialog på tværs af organisationen Styrket internt overblik og fokus Muligheden for dialog i øjenhøjde og afklaring i relation til lovgivning og procedurer Muligheden for inspiration og kvalificeret sparring fra Kvalitetspatruljens medarbejdere Oplevelsen af ministeriet i en ny rolle tættere på praksis. Lidt under halvdelen af skolerne vurderer, at besøget har betydet ændring af praksis i større eller mindre omfang. Af konkrete resultater viser spørgeskemaundersøgelsen (jf. tabel 4.7), at 51% af skolerne har brugt materiale på emu.dk i varierende omfang, mens 51 % har haft kontakt til andre skoler med henblik på dialog, sparring og videndeling. 28 % har fået udvidet deres samarbejde med eksterne parter. 18 % af skolerne har ikke benyttet nogle af disse muligheder. Som det ses i tabellen, er det overvejende social- og sundhedskoler, handelsskoler og kombinationsskoler, der har benyttet EMU, mens kombinationsskoler, tekniske skoler og social- og sundhedsskoler i højere grad Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

22 end de øvrige har kontaktet andre skoler mhp. sparring og videndeling. Særligt kombinationsskolerne svarer, at de har udvidet samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere. Tabel 4.7: Har I som skole benyttet jer af nogle af de følgende muligheder? Kombi Teknisk SOSU Handel Landbrug Total Brugt Kvalitetspatruljens materiale på emu.dk Kontaktet andre skoler mhp. dialog, sparring, videndeling mv. Udvidet jeres samarbejde med eksterne (fx UU, produktionsskole) Har ikke benyttet ovenstående muligheder 58 % 35 % 67 % 63 % 29 % 51 % 67 % 55 % 50 % 44 % 29 % 51 % 58 % 10 % 25 % 31 % 29 % 28 % 8 % 35 % 8 % 13 % 14 % 18 % Skolerne vurderer i mindre grad, at Kvalitetspatruljens arbejde har medført ændringer af brugen af EUD-lovgivningens muligheder. Dette skal dog sammenholdes med, at 40 % af direktørerne svarer, at man har udviklet nye indsatser/aktiviteter helt eller delvist på baggrund af Kvalitetspatruljens arbejde. 16 % har udviklet indsatser/aktiviteter, der dog endnu ikke er implementeret, og 20 % svarer, at man har fremtidige planer om at udvikle indsatser/aktiviteter. De åbne besvarelser viser, at en del af disse tiltag reelt handler om præsiceringer eller ændringer af brugen af EUD-lovgivningen. Det gælder eksempelvis: Grundforløbsbeskrivelser nybeskrevet eller præciseret Nye grundforløbspakker for bogligt stærke elever Udvikling af undervisningsdifferentiering og talentspor mm. Ændrede grundforløb mere snævre og målrettede Arbejde med fleksibelt grundforløb Herudover ses en lang række indsatser og ændringer af større eller mindre karakter: Initiativer omkring praktik: Praktikpladskonsulenten er blevet udbygget fællesskab gennem Facebook grupper Ændringer af skolepraktik og fastholdelsesindsats Fokus på overgange mellem skole og praktik Undervisningskvalitet, Kvalitetsløft i SKP Styrke samarbejdet med praktikken via praktikkonsulenter Praktisk/administrative tiltag: Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

23 Administrative medarbejdere ansat til skriftliggørelse/fastholdelse af god praksis Ajourføring af hjemmeside De lokale undervisningsplaner lagt ind på skolens hjemmeside Ajourføring af hjemmeside Styrket beskrivelses- og planlægningsarbejde Ændringer på hjemmesider Pædagogiske initiativer: Arbejde med anerkendende pædagogik som led i kvalitetsudvikling og forbedring af elevtilfredsheden med skolen Kodeks for god pædagogik Arbejdet med tværgående læring og fælles mål og strategi med højere grad af tværgående kommunikation Indsatser omkring velfærdsteknologi i undervisningen Udvikling af undervisningsformer, katalog over undervising, der benytter Cooperative learning som metode En endnu tætte praksisnær undervisning, hvor vi bl.a. forventer os meget af det udvidede samarbejde med arbejdsgiver Erhvervsrettet matematikundervisning Undervisningsdifferentiering Konkretiseret beskrivelse af vores pædagogiske undervisning Nye pædagogiske tilgange udbredt til hele skolen Mere praktisk betonet undervisning Anvendelse af teknologi i uddannelsen. Kvalitetsarbejde: Skolens kvalitetsarbejde beskrevet på skolens hjemmeside Øget fokus på dokumentationsarbejde Fokus på evaluering Styrket strategiarbejde og videndeling på tværs af skolens afdelinger Større grad af bench-learning Forbedret kvalitetssikringen Rød tråd mellem uddannelsesstederne Markedsføring i øjenhøjde Inspireret til yderligere udvikling af allerede planlagte udviklingsprojekter. Elev/sociale initiativer: Ændring af de unges alkoholkultur Ansættelse af en aktivitetsmedarbejder til at styrke elevernes sociale netværk Bevægelse i skoledagen Inddragelse af mere bevægelse og kroppen i undervisningen Fokus på kost og sundhed Øget elevinddragelse. Initiativer omkring tilrettelæggelse af undervisning: Flere grundforløbspakker Nye uddannelsesforsøg i relation til HG Vi visiterer bedre indtag på voksenområdet Ændret opbygningen på nogle af vores eksisterende forløb. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

24 Samarbejde med andre: Øget samarbejde med grundskoler og UU Udvikling af samarbejdet mellem folkeskolen Udvikling af samarbejdet med produktionsskoler Tættere opfølgning af UU-samarbejdet Ideer omkring samarbejdet med UU Delt vores ekspertise med andre på de områder, hvor vi er stærke Samarbejdet med lokal UU er styrket meget. Fastholdelsesinitiativer: Frafaldsplaner Hjemmebesøg Udpegning af elevers personlige indsatsområder Yderligere støtte til elever i dagligdagen Mere fokus på mentorarbejde Indført et mentornetværk for at beskytte den enkelte mentor og for erfaringsudveksling etc. Vi har øget fokus på elementer i fastholdelsesindsatsen også efter anbefaling Brug af rollemodeller Læsevejledning og fastholdelse Uddannelse af læsevejledere Forslag til indsats over for svage elever. Medarbejderinitiativer: Personaleudvikling. Skolerne pointerer, at de konkrete ændringer ikke nødvendigvis er en direkte effekt af Kvalitetspatruljens besøg. Men Kvalitetspatruljens arbejde og særligt skolebesøgene har været lærerige, har sat bestemte emner i fokus og har fungeret som inspirationskilde. De mest direkte effekter omhandler tolkning af lovgivning og præciseringer ift. formidling fx på hjemmesider og i opgørelser. Som en række skoler pointerer: Det fører ikke til 1-til-1 handling. Det glider ind i resten af inspirationen. (Bygholm) Vi gør ikke noget helt andet, end vi plejer. Men vi har nok skiftet lidt fokus, fx ved at høre noget fra andre skoler om fastholdelse ( ) Vi havde måske skiftet spor under alle omstændigheder, men nu gjorde vi det tidligere, fordi her var der et set up i Kvalitetspatruljen. (EUC Nordvest) De diskussioner, vi har haft med dem, har været med til at give nogle ting mere kant, fået større videndeling og fået sat flere ting i system men det har ikke været noget turn-around. (Silkeborg) Set ift. skoletyper er de mest markante tendenser, at de tekniske skoler i videst udstrækning har implementeret nye indsatser/aktiviteter, mens en stor del af landbrugsskolerne svarer, at man har fremtidige planer om at implementere indsatser/aktiviteter. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

25 4.3 Fredmadrettede udviklingsbehov Set i et fremadrettet perspektiv oplever skolerne en række udviklingsbehov. Det største behov ses umiddelbart ift. styrket dialog mellem skolen og ministeriet (gennemsnitlig vurdering på 6,2 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke og 10 er i høj grad) og ift. øget viden om mulighederne i EUD-lovgivning (gennemsnitlig vurdering 6,2). Det mindste behov handler om styrket dialog/videndeling med andre erhvervsskoler (gennemsnitlig vurdering på 5,5). Den overordnede tendens er, at de store skoler oplever større behov for styrket dialog mellem skolen og ministeriet end de små skoler. De store skoler oplever ligeledes større behov for øget viden om god praksis i relation til fastholdelse end de små skoler, og både mellemstore/store skoler ser i væsentligt højere grad et behov for styrket samarbejde med UU end de små skoler. Forskellene er statistisk signifikante. Samarbejdet med UU fremhæves særligt af tekniske skoler og kombinationsskoler som et fremadrettet udviklingsbehov. Generelt vurderer direktørerne på erhvervsskolerne, at man har et rigtigt godt samarbejde med UU i relation til fastholdelse (7,2 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke velfungerende og 10 er meget velfungerende). UU-lederne vurderer tilsvarende samarbejdet som meget velfungerende (8 på skalaen fra 0 til 10). Uafhængigt af skoletyper er der tale om en tredjedel af hhv. direktører og medarbejdere på erhversskolerne, der mener, at der er fremadrettet er behov for et øget fokus på samarbejdet mellem erhvervsskolerne og UU. Dette udviklingsbehov ser stort set alle UU-lederne. Direktører og medarbejdere på erhvervskolerne lægger særligt vægt på, at UU skal vide mere om dagligdagen på en erhvervsskole. Eksempelvis fremhæves gode resultater i forbindelse med, at UU i nogle tilfælde sammen med jobcentret flytter ind på skolen, mens andre taler om, at UU kunne være langt tættere på den enkelte skole ved fx at have fælles vejledere. Herudover er det tydeligt, at samarbejdet også er meget afhængig af både kommunernes og den enkelte UU s prioriteringer herunder det lokale samarbejde. 4.4 Kvalitetspatruljens betydning i Ministeriet for Børn og Undervisning Kvalitetspatruljens arbejde har haft stort betydning internt i ministeriet. Der er således tale om ganske markante sideeffekter af indsatsen. Som det gælder for aktørerne på erhvervskolerne, fremhæver også medarbejderne i Ministeriet for Børn og Undervisning skolebesøg som det helt centrale element i Kvalitetspatruljens indsats. Medarbejderne påpeger, at skolebesøgene har styrket den substantielle sektorviden i ministeret på en måde, så der er tale om reel kompetenceudvikling for en lang række medarbejdere. Alle medarbejdere, fra kontorelev til kontorchef i de relevante kontorer, har været med på et eller flere skolebesøg, og medarbejderme har dermed fået et solidt indblik i, hvordan virkeligheden ser ud set fra skolernes perspektiv. Medarbejderne påpeger, at denne viden i høj grad integreres i det daglige arbejde. Det gælder fx i forhold til ministerbetjening, ligesom dialogen med Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

26 fagkonsulenterne i høj grad er blevet kvalificeret. Som en række medarbejdere forklarer: Kvalitetspatruljen har gjort virkeligheden mere virkelig i ministeriet. Det handler om at oversætte virkeligheden til vores verden. Nogen har været ude og kan oversætte for dem, som ikke er ude. Og det er blevet samlet systematisk op. (Medarbejder i ministeriet) Mange, der nu har været ude, er begyndt at tænke anderledes, når de skal formulere sig. Oplevelsen af, at der er en virkelighed. Hvad betyder det her fx for eleverne? (Medarbejder i ministeriet) Kvalitetspatruljens medarbejdere har vægtet en meget stram systematik i forbindelse med både forberedelse og opfølgning på skolebesøg. Den systematiske tilgang og dokumentation af erfaringer fremhæves af medarbejderne som afgørende i forbindelse med eksterne drøftelser, fx med Finansministeriet, hvor dette grundlag giver mod til at turde, som en medarbejder påpeger. Erfaringsopsamlingen har på samme vis haft stor betydning for aktuelle lovændringer (fx i forhold til karensperioder) og i forbindelse med det i gangværende reformarbejde på erhvervsuddannelsesområdet. Aktørerne på erhvervsskolerne påpeger som særligt resultat, at ministeriet i kraft af Kvalitetspatruljens indsats er kommet tættere på, og at der er nedbrudt mange barrierer, som har styrket dialogen mellem skoler og ministerium. Medarbejderne, både i Kvalitetspatruljen og i ministeriet generelt, har samme opevelse. Med den dialogbaserede, anerkendende arbejdsmetode er der skabt rum for at løfte den tillidsmæssige dimension mellem ministeriet og skolerne. For medarbejderne i Kvalitetspatruljen har det været meget afgørende, at man blev opfattet som vejledere og sparrringspartnere for skolerne, også i de tilfælde, hvor skolerne reelt men oftest uforvarende har begået lovbrud fx i forbindelse med særlige indsatser. Kvalitetspatruljen har mødt skolerne med det udgangspunkt, at alle tiltag og procedurer er tænkt i den bedste mening og har fokuseret på, at dette skulle afspejles i alle typer af formuleringer ove rfor skolerne både mundtligt og skriftligt. Som en medarbejder understreger: Tilsynssager er dermed blevet løst i en vejledningskontekst. Kvalitetspatruljen har som projekt har haft stor ledelsesmæssig bevågenhed. Projektet er initieret og fulgt løbende af tre kontorchefer. Medarbejderne vurderer, at den ledelsesmæssige opbakning til projektet og den løbende opmærsomhed har haft stor symbolsk værdi, og det har samtidig ansporet alle medarbejdere i bestræbelserne for at opnå value for money, som en medarbejder pointerer. 4.5 Perspektiver for videreførelse Finansieringen af Kvalitetspatruljen ophører per 1/ , og der skal herefter findes en model for forankring af læringen i projektet og eventuelt videreførelse af særlige elementer eller aktiviteter i indsatsen. Blandt aktørerne på erhvervsskolerne mener 52 % af direktørerne, at man bør videreføre Kvalitetspatruljen eller særlige elementer fra indsatsen det samme gælder for 61 % af medarbejderne. Ca. en fjerdedel svarer Ved ikke. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

27 40 % af UU-lederne mener, at man bør videreføre Kvalitetspatruljen eller særlige elementer fra indsatsen. 47% svarer Ved Ikke, hvilket afspejler, at mange UUcentre ikke har været tæt involveret i projektet. Blandt de aktører på erhvervsskolerne, der vurderer, at man bør videreføre Kvalitetspatruljen eller særlige elementer fra Kvalitetspatruljens indsats, fremhæves skolebesøgene og den dialogbaserede arbejdsform entydigt som de helt centrale elementer. Herudover lægges vægt på: Udbredelse af god praksis Oplysning om mulighederne i EUD-lovgivningen Styrket videndeling mellem erhvervsskolerne. Medarbejderne i ministeriet for Børn og Undervisning fremhæver i høj grad behovet for videreførelse af den videnmæssige kompetenceudvikling, som Kvalitetspatruljen særligt i kraft af skolebesøgene har ageret løftestang for internt i ministeriet. Det er imidlertid også et vilkår, at det er en relativt ressourcekrævende opgave at gennemføre skolebesøg, både hvad angår forberedelse og selve gennemførelsen. Og det er i den forbindelse fortsat vigtigt at prioritere systematisk opsamling og kondensering af den viden, som kommer ud af det enkelte skolebesøg. Både aktørerne på erhvervsskolerne og medarbejderne i ministeriet understreger, at det som et særskilt element er vigtigt at fastholde og videreudvikle konceptet for dialog med skolerne. Vel at mærke et koncept, der sikrer, at det formative sigte kommer til sin ret og således ikke mikses unødigt op med ministeriets rolle som kontrollant. Kvalitetspatruljen har haft succes med at komme tættere på skolerne, fordi skolerne har kunnet se værdien af arbejdet, hvilket har skabt en positiv spiral for samarbejdet. Nøgleordene er: Øjenhøjde, formativt, tillid. Som en medarbejder i ministeriet påpeger: Skolerne siger Vi har de her udfordringer - den dialog er etableret. De er åbne for at tale om det, der er svært. Tidligere har de lukket helt i. Det er meget afgørende at fastholde den åbne, tillidsfulde dialog. (Medarbejder i ministeriet) For medarbejderne i ministeret er det dog samtidig væsentligt at erkende det ægte dilemma, som ligger i, at samme (overordnede) instans på én og samme tid skal fungere som kontrolorgan og sparringspartner med et udviklende formativt sigte. Oprindeligt var det et væsentligt formål at facilitere netværksdannelse og videndeling mellem skolerne, da indtrykket er, at det ofte bliver nedprioriteret i en travl hverdag trods et ofte erkendt behov fra skolernes side. Kvalitetspatruljen har primært opfordret skolerne til videndling og erfaringsudveksling og har ikke selv faciliteret videndeling udover på konferencer og Åben Skole-arrangementer. Både aktørerne på erhvervsskolerne og medarbejderne i Ministeriet for Børn og Undervisning påpeger dog, at yderligere facilitering af videndeling/erfaringsudveksling er nødvendig, men fremhæver også, at det med fordel kan ske i et tæt samarbejde med eksisterende netværk. Materialerne på EMU har været et omdrejningspunkt for indsatsen vedrørende videndeling. Det er dog tydeligt, at EMU kun kan fungere som platform for videndeling og erfaringsudveksling, hvis den eksisterende viden i langt højere grad bringes i spil, herunder at der sker en videreudvikling og -bearbejdning af de mate- Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

28 rialer, der er tilgængelige, og som pt. er for uoverskuelige for brugeren og for uensartede i kvalitet. Som EMU fungerer nu, påpeger både skolerne og medarbejderne i ministeriet, at der i højere grad er tale om en åben database end et reelt værktøj til videndeling. Som en medarbejder i ministeriet understreger: Ideen i EMU er god, men jeg kan godt forstå udfordringerne. Det er svingende kvalitet. Folk aner ikke hvad der ligger på EMU, og det ligger blandet det er ikke klart, hvem der er målgruppen. (Medarbejder i ministeriet) Endelig er manglende teknisk brugervenlighed en konkret barriere for anvendelsen. I relation til temaer for både skolebesøg og generel videndeling påpeger både aktører på skolerne og medarbejderne i ministeriet, at man fremadrettet med fordel kan arbejde med et mere snævert fokus og nogle nøgleområder, der forfølges. Fx fremhæves det, at ministeriet fremadrettet med fordel kan videreføre elementer fra Kvalitetspatruljens indsats koblet direkte på andre initiativer som fx handlingsplansarbejdet. Som en række skoler pointerer: Måske skulle [Kvalitetspatruljen] i endnu højere grad koble sig på andre projekter og strømninger, som kører i forvejen. Hvis man kunne koble sig på noget, som foregik regionalt, så virker det mere koncentreret, at nu er det det, vi fokuserer på. (Bygholm) Det skal kobles op på noget af det, vi gør i forvejen, fx handlingsplanerne. Også så folk kan se nytten af det direkte. Det ville skabe mere synergi. (TEC) I forlængelse heraf lægger både medarbejdere i skolerne og i ministeriet vægt på, at man fremadrettet sammentænker ministerielle initiativer og indsatser i højere grad. Her tænkes bl.a. på FastholdelsesTaskforcen, TosprogsTaskforcen og Inklusionsudvikling. I yderste konsekvens foreslås, at man arbejder mod en helt ny organisationsform, hvor forskellige faglige kompetencer samles i et team omkring fx 20 skoler. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

29 5 EVALUERINGENS METODE Formålet med evalueringen har været at: Kortlægge og vurdere Kvalitetspatruljens samlede arbejde i forhold til formålet herunder kvalitetspatruljens aktiviteter (skolebesøg, konferencer, åben skole-arrangementer, netværksdannelse, videndeling og publikationsvirksomhed) og Kvalitetspatruljens særlige dialogbaserede arbejdsmetode i forbindelse med skolebesøg. Udarbejde fremadrettede anbefalinger til: o Forankring af videndeling og formidling af god praksis på institutionerne med erhvervsuddannelser o Forankring af Kvalitetspatruljens arbejdsmetode eller dele deraf i MBU. Evalueringen har sat fokus på både proces og resultater/effekter og er baseret på en kombineret kvalitativ og kvantitativ metode. Metoden har indbefattet følgende dataindsamlingsaktiviteter: Desk research og screening af relevant materiale og statistik/dokumentation herunder allerede gennemførte evalueringer. 3 kvantitative surveys med følgende respondentgrupper: o Direktører på alle erhvervsskoler (totalanalyse) o Medarbejdere fra alle erhvervsskoler (en person fra hver skole, der har haft en central rolle i planlægning og afvikling af Kvalitetspatruljens besøg) o UU ledere (totalanalyse). Kvalitative interviews på fem erhvervsskoler. Enkelt- og gruppeinterviews med udvalgte ledere, medarbejdere, vejledere som har været involveret i Kvalitetspatruljens besøg. Kvalitative interviews af kortlæggende karakter med tidligere og nuværende medarbejdere i Kvalitetspatruljen. Workshop med 15 udvalgte ressourcepersoner i Ministeriet for Børn og Undervisning. Formålet var at få input til at kvalificere de fremadrettede anbefalinger. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

30 6 BILAG 1: CASES 6.1 TEC Fakta EUD-indgange: Transport og logistik, Strøm, styring og it, Produktion og udvikling, Medieproduktion, Bygnings- og brugerservice, Bygge og anlæg samt Bil, fly og andre transportmidler. Deltagerne i interview: Udviklingschef Per Buron, udviklings- og kvalitetskonsulent Ebbe Schou Hargbøl. Kvalitetspatruljens besøg på TEC TEC består af syv forskellige indgange til de tekniske erhvervsuddannelser med over 25 retninger. Derudover har TEC tre tekniske gymnasier og en mangfoldighed af kursusaktiviteter fordelt på fem adresser. Kvalitetspatruljens besøg på TEC forløb over to dage, hvor Kvalitetspatruljen var delt op i to hold og besøgte fire forskellige destinationer: Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe og Hvidovre. Udviklingschef Per Buron, udviklings- og kvalitetskonsulent Ebbe Schou Hargbøl og udviklingsmedarbejder Morten H. Nielsen fungerede som guider igennem Kvalitetspatruljens besøg. Ude på de enkelte destinationer var der derudover udvalgte medarbejdere til stede for at præsentere TEC s arbejde; inspektører, faglærere, fuldtidsmentorer, konsulenter, vejledere, uddannelseschef, koordinatorer og elever. På destinationerne blev Kvalitetspatruljen præsenteret for de af TEC særligt udvalgte aktiviteter. De overordnede temaer for besøget: Fokus på innovation i læringsrummet, grund- og hovedforløb samt eksterne aktiviteter Skolemiljø. Herunder kreative aktivitetsdage, kantineindretning og morgenmad Internationalisering af uddannelserne Relationsskabende aktiviteter samt resultatkontrakter som middel til fastholdelse af elever Kvalitetsarbejde på TEC og kompetenceudvikling af ansatte Lære- og praktikpladsopsøgende arbejde og håndtering af skolepraktik Særlige uddannelsestiltag og forløb med fokus på både teknik, energi, elever med Asperger syndrom og andet. Samt tilrettelæggelse af uddannelse ift. målgrupper bl.a. ift. EUX Digitalisering af undervisningsmaterialer på elektrikeruddannelsen TEC s vejleder-, læsevejleder- og mentorordninger (VLM) Merituddannelse på serviceassistentuddannelsen, rotationsordning i samarbejde med jobcenter og VUC Samarbejde med UU-centre om bl.a. forældrekontakt og grundforløb Elev/lærersamarbejde ved organisering af TEC-busture, elevfester, fredagscafe, kreative aktivitetsdage mv. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

31 Kvalitetspatruljen opfordrede efterfølgende TEC til at dele information om følgende aktiviteter på Kvalitetspatruljens EMU-side: Merituddannelse på serviceassistentuddannelsen: I samspil med Jobcentre, UU og VUC er der dannet en rotationsordning, et opsøgende arbejde ift. at de unge får en læreplads, samt et samarbejde ift. at opkvalificere på de almene fag Læreruddannelsen Pædagogikum: TEC s arbejde ift. kompetenceudvikling af medarbejdere i henhold til at implementere den nye pædagogikumuddannelse, særligt med fokus på de nyansattes forudsætninger Vejleder, Læsevejleder og Mentor (VLM): Med henblik på fastholdelse og øget gennemførsel på fire af TEC s fem adresser. VLM-opsætningen er organiseret via en tilknyttet leder, der arbejder på tværs af afdelingerne Samarbejde: Succesfuldt eksternt samarbejde med UU-centre og jobcentre omkring forældrearrangementer for mulige kommende elever samt et kompetenceafklaringsprojekt for de årige, der har til formål at afdække, hvorvidt den unge er uddannelsesparat (kurset afsluttes med, at eleven får et kompetencebevis ) Innovation som pædagogisk model: Innovation er hos TEC en del af de didaktiske overvejelser i planlægningen af undervisningen. Der arbejdes med en særlig model, der giver en fælles forståelse af, hvad innovationskompetence er, og hvordan den kan omsættes til undervisning. Kvalitetspatruljen fremhævede også et par konkrete udfordringer; TEC skal være opmærksom på: at alle grundforløbspakker tilrettelægges i overensstemmelse med lovgivningen, samt at der sættes fokus på skellet mellem praktik / VFU. Derudover kan der med fordel være en stærkere fælles koordinering og videndeling, så TEC får udnyttet erfaringer optimalt. Betydningen i praksis Læringsudbytte var en 3-delt proces; før, under og efter besøget. Før Kvalitetspatruljens besøg var der en bred dialog internt hos TEC, hvor mange forskellige lag blev involveret. Det betød intern koordinering, opsamling og opstramning af de interne processer, og forberedelsen til besøget gav anledning til at få set på institutionen dens tiltag og arbejde som helhed. Forberedelsen skabte fokus, som kan bidrage fremadrettet som pejlemærke og motivation i forhold til identitetsskabelse på institutionen TEC. God og direkte dialog mellem TEC og Kvalitetspatruljen betød lynhurtig afklaring af konkrete tvivlsspørgsmål omkring eksempelvis lovgivning. Opfølgningen resulterede i konkrete tiltag i henhold til de udfordringer, som Kvalitetspatruljen havde afgrænset. Formuleringer omkring praktik og grundforløbspakker er blevet omskrevet i henhold til lovgivning, og interne initiativer omkring videndeling og spredning er gennemført og fastholdt. Derudover giver TEC udtryk for, at der er dannet et overblik over, hvad der helt præcist sker i forskellige processer, som for eksempel indslusningen af nye elever, og at arbejdet med TEC-profilen og markedsføringen af de enkelte uddannelsesforløb er blevet skarpere. Dialogen med de lokale afdelinger er også blev intensiveret, og der er kommet mere fokus på udvikling og kvalitetskontrol af TEC. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

32 Det, der virker i Kvalitetspatruljens indsats Det fysiske besøg på skolen var meget værdifuldt og den helt centrale kerne i Kvalitetspatruljens indsats Kvalificerede og professionelle embedsmænd fra ministeriet i en åben dialog i øjenhøjde gjorde kontakten omkring mere faktuelle problemstillinger som for eksempel lovgivning hurtigere, mere konkret, nemmere og mere ligetil, uden at det blev for flyvsk Den efterfølgende respons omkring opmærksomhedspunkter har betydet, at TEC følte sig engageret og holdt til ilden. Fremadrettede perspektiver Nedenfor præsenteres TEC s forslag til videreførelse/forankring og de fokusområder, som anses for væsentlige i det fremadrettede arbejde. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

33 6.2 Bygholm Landbrugsskole Fakta EUD Indgang: Dyr, planter og natur Deltagerne i interview: Forstander Kaj Aage Højgaard, uddannelseschef Lotte Ipsen og studievejleder Jane A. Schütt. Kvalitetspatruljens besøg på Bygholm Landbrugsskole Bygholm Landsbrugsskole ligger ved Horsens og udbyder erhvervsuddannelsesindgangen Dyr, planeter og natur. Her indenfor er der forskellige forløb, som er tilpasset elevernes differentierede baggrunde og fremtidige ønsker. Forud for Kvalitetspatruljens besøg på Bygholm Landbrugsskole lagde skolen et detaljeret program for besøget. Programmet indeholdte to sideløbende forløb involverende ledelsen, UU-repræsentanter, vejledere, lærere, kvalitetsansvarlige og elever. Derudover blev Kvalitetspatruljen præsenteret for mere strategiske overvejelser samt konkrete fremvisninger af værksteder, maskinhal mm. I hovedtræk blev Kvalitetspatruljen introduceret for: Samarbejdet mellem UU-repræsentanter og skolens vejledere omkring vejledning af elever samt uddannelsestilbud sammen med produktionsskolen Besøg i undervisningslokalet for at se pædagogisk praksis og studiemiljø Initiativer for fastholdelse Elevoplæg om virksomhedsforlagt undervisning og diskussion af praktikpladssituationen Hvordan udbud og valg håndteres i samspil med kontaktlærer og vejledere Det systematiske kvalitetsarbejde på Bygholm Landbrugsskole. Kvalitetspatruljen opfordrede efter besøget Bygholm til at dele deres erfaringer og viden om forskellige tiltag på EMU s hjemmeside. Det drejede sig om følgende tiltag/aktiviteter: Den formelle og forpligtende fastholdelsesaftale mellem Horsens Kommune og ungdomsuddannelsesinstitutioner. Her er formålet med aftalen, at parterne via aftalen ikke er i tvivl om, hvem der skal og gør hvad over for den unge i forhold til fravær, mentor og evt. udmeldelse af skolen. Aftalen beskriver også et forpligtende samarbejde med UU og på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutionerne i kommunen. Skolens it-strategi; Intrasystem med baggrundsinformation, opgaver og planer samt brugen af smartboards i alle klasser. Arbejdet med skolens sundhedsprofil. Idræt er en integreret del af dagligdagen på skolen. Idræt er et fag på grundforløbet, og der findes hal og fit- Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

34 nessrum med dertilhørende idrætsturneringer med andre landbrugsskoler. Sundhedsprofilen understøttes i kantinens madudbud. Kontakt til eleverne under praktikperioden. Bladet På kornet (hjemmeside eller papirudgave sendt til eleverne), brug af Facebook, arrangementer, temadage og fester. Bygholm Landbrugsskoles mål om, at 50 % af grundforløbseleverne skal gå videre til skolens lederuddannelse. Lederuddannelsen ligger på skolen. Synligheden i at have alle uddannelser samlet betyder, at hovedforløbselever har mulighed for at identificere sig med eleverne på lederuddannelsen, der også sidder i kantinen. De tre trin på lederuddannelsen gør det muligt for eleverne at overskue forløbet og at tage et pusterum ind imellem. Kvalitetspatruljen fremhævede også udfordringer, som Bygholm med fordel kan arbejde videre med. Herunder at elevgruppen på grunduddannelserne ændrer sig; Bygholms elever har overvejende været meget afklarede, men nu tilmelder der sig også elever, der er knap så velovervejede/afklarede og elever uden forudgående kendskab og relation til landbruget. Udover dette blev det pointeret, at skolens PR-arbejde med fordel kunne optimeres. Betydningen i praksis Den generelle stemning før og efter besøget var positiv, da skolen indledte en intern evalueringsproces for at finde frem til konkrete tiltag, som skulle fremvises for Kvalitetspatruljen Den interne evaluering skærpede overblikket over institutionen samt gav en bedre indsigt i institutionens processer og medarbejdernes virke på tværs Der har været få konkrete ændringer af praksis. Kvalitetspatruljen har været inspirationskilde, men ikke direkte årsag til nye tiltag. Det, der virker i Kvalitetspatruljens indsats At Kvalitetspatruljens repræsentanter var meget professionelle og havde viden om institutionens karakter. Afgørende at skolen blev orienteret om besøget i god tid, og at skolen selv bestemte programmet. Dette gjorde, at skolen var klædt på til lejligheden og fik lov at vise sig fra sin bedste side hvilket bidrog til den positive oplevelse Det fysiske besøg ude på skolen, som nødvendiggjorde den interne evalueringsproces. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

35 Fremadrettede perspektiver Nedenfor er præsenteret Bygholm Landbrugsskoles forslag til videreførelse/ forankring og de fokusområder, som anses for væsentlige i det fremadrettede arbejde. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

36 6.3 SOPU Fakta EUD-indgang: Sundhed Omsorg og Pædagogik Deltagerne i interview: Uddannelseschef Helle Olesen, sekretariatschef Katrine Thomsen og uddannelsesvejleder Helle Nørgaard Rasmussen Kvalitetspatruljens besøg på SOPU Kvalitetspatruljens besøg indledtes med et møde med skolens ledelse, hvorefter udvalgte emner blev præsenteret af direktionen, SOPUs udviklingsteam, undervisere, elever, uddannelsesvejledere, repræsentanter fra UU København og repræsentanter fra Kritiske Venner SOPUs kvalitetsgruppe. Besøget blev afsluttet med en opsamling hos skolens ledelse. Besøget omfattede i hovedtræk: Indsatser ift. Handlingsplan for Øget Gennemførsel Kompetenceudviklingsstrategi Den aktuelle praktikpladssituation Arbejdsgrupper i henhold til grundforløbspakker og udvikling af realkompetenceafklaring i forbindelse med GVU 10. klasse på SOPU Pædagogiske metoder på SOPU SOPUs kvalitetsarbejde og Kritiske venner Evalueringskultur og inspirationskatalog Projektet: Nye Læringsfællesskaber. Efter besøget opfordrede Kvalitetspatruljen skolen til at dele nedenstående materialer på Kvalitetspatruljens EMU-side til mulig inspiration for andre erhvervsskoler: Afklaring i forbindelse med GVU: Skolens procedure i forbindelse med realkompetencevurdering til GVU (grundlæggende voksenuddannelse). GVU er for de elever, der har meget erhvervserfaring, og derfor kan undlade praktikforløb. Evalueringskatalog: SOPU har gennem en udviklingsproces udarbejdet et inspirationskatalog vedr. evaluering af undervisningen. Formålet med kataloget er, at underviserne skal kunne anvende det aktivt, således at kataloget bruges til inspiration ved tilrettelæggelse af undervisningen. Teamstruktur: Implementeringen af en gennemgående teamstruktur, hvor alle medarbejdere arbejder i teams og har fælles forberedelse, briefing og debriefing. 20/20: Skolens 20/20 forløb som et godt og nødvendigt supplement til det ordinære 10. klasse forløb. Formålet er at gå i bredden med 10. klasses Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

37 tilbud for at ramme den differentierede målgruppe samt at sætte en erhvervsuddannelsesramme for 10. klasse helt fra starten. Fusion: Skolen har arbejdet systematisk med udvikling af en ny fælles strategi efter fusionen mellem SOSU København og Humanica. Fælles meningsskabelse og inddragelse af medarbejderne har været nøgleord i implementering af fusionen samt det at arbejde målrettet med værdier, vision, strategi for den nye organisation. Kvalitetspatruljen blev også gjort opmærksom på forskellige udfordringer, som SOPU på daværende tidspunkt stod med: SOPU dækker et stort geografisk område og har derfor samarbejde med mange forskellige kommuner, hvilket giver udfordringer i dagligdagen. Derudover oplevede man en del udfordringer ift. fastholdelse af et velfungerende elevråd, hvilket betød, at man på daværende tidspunkt slet ikke havde et elevråd. Endelig havde skolen og Kvalitetspatruljen dialog omkring administrative udfordringer i forhold til for eksempel UNI-C og et EASYsystem, som ikke i fornødent omfang understøttede tværfaglighed. I tilbagemeldingsbrevet til skolen sendte Kvalitetspatruljen kontaktoplysninger til tre steder, skolen kunne søge inspiration. Betydningen i praksis Allerede inden besøget oplevede SOPU en mærkbar positiv effekt: Som resultat af forberedelsen blev der skabt et internt fokus, hvor SOPU fik drøftet det, der fungerede godt på tværs af hierarkiske lag. På besøget blev der drøftet helt konkrete emner, som resulterede i en række afklaringer. Blandt andet blev der talt om, at handlingsplanen for øget gennemførsel ikke var tænkt på et overordnet strategisk plan, men at SOPU skulle fokusere på de helt konkrete og målrettede indsatser. Ydermere at man med fordel kunne forholde sig til den interne evalueringskultur mht. målsætning og faste målepunkter, som passede til hele institutionen. De nye rammer for 10. klasse gav anledning til en fokuseret diskussion ift., hvordan man sikrer, at eleverne kan skelne mellem 10. klasse og grundforløb. Det førte ikke til direkte konkrete tiltag, men SOPU blev understøttet i at være meget skarpe på at synliggøre dette skel. Det, der virker i Kvalitetspatruljens indsats Den dialogbaserede nysgerrighed skaber værdi. Tilgangen styrker selvforståelsen i organisationen. Der var sat tilstrækkelig tid af til besøget, så der var mulighed for dybdegående og substantielle samtaler med både undervisere og elever. Med Kvalitetspatruljen er der skabt en relation mellem ministeriet og institutionerne. Det giver stor legitimitet, at repræsentanterne fra ministeriet er kompetente og qua de mange skolebesøg kender indgående til praksis. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

38 Fremadrettede perspektiver Nedenfor præsenteres SOPUs forslag til videreførelse og de fokusområder, som anses for væsentlige i det fremadrettede arbejde. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

39 6.4 Handelsskolen Silkeborg Fakta EUD indgang: Merkantil Deltagere i interview: Vicedirektør og uddannelsesansvarlige for EUD Hans Justesen, pædagogisk leder Kristian Stride, administrativ leder Ruth Konnerup Møller og uddannelsesleder i lære- og praktikafdelingen Poul Erik Nygaard Kvalitetspatruljens besøg på Handelsskolen Silkeborg Handelsskolen Silkeborg Business College består af dels et handelsgymnasium, dels en EUD-afdeling med den merkantile indgang. Kvalitetspatruljen har besøgt medarbejdere og ledelse fra den merkantile del. Ledelsen ved Handelsskolen Silkeborg havde forud for besøget i samråd med forskellige centrale medarbejdere tilrettelagt et program for Kvalitetspatruljens besøg. Der deltog tre medarbejdere fra Kvalitetspatruljen. Programmet begyndte med en rundvisning på Handelsskolen, hvorefter medarbejderne fra Kvalitetspatruljen blev præsenteret for forskellige udvalgte projekter og opgaver, som Handelsskolen arbejder særligt målrettet med. Både elever, lærere og ledelse deltog i præsentationerne. Det drejede sig om: Lære- og praktikpladsarbejdet Kvalitetsarbejde, herunder elev- og medarbejdertrivsel og undervisningsevaluering Fastholdelse Praksisnær undervisning. Efter skolebesøget blev Handelsskolen Silkeborg opfordret til at dele information om nedenstående fire tiltag på EMU: Seks tværfaglige projekter, hvor Handelsskolen Silkeborgs strategi tydeligt er forankret i projekterne Coachnetværk med særligt fokus på fastholdelse i erhvervsuddannelsesregi Elev-TV. Her laves der elevportrætter, som bruges ved søgning af praktikplads Samarbejde med ErhvervSilkeborg og Silkeborg Tekniske Skole om praktikpladser. Kvalitetspatruljen pegede desuden på nogle udfordringer, herunder at Handelsskolen Silkeborg med fordel kunne arbejde mere med en strategisk plan for sine udviklingsaktiviteter, og at skolen kan lade sig inspirere af øvrige skoler, der har arbejdet med strategi og involvering af lærergruppen i det strategiske arbejde. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

40 Kvalitetspatruljen sendte desuden skriftligt svar på to spørgsmål, som skolen stillede på besøget og seks links til artikler mv. Udover skolebesøget har flere af medarbejderne fra Handelsskolen Silkeborg deltaget i konferencer og Åben Skole-arrangementer. Betydningen i praksis Besøget og opfølgningen har ikke medføret en turn-around. Men diskussionerne med Kvalitetspatruljen gav visse ting mere kant, der er skabt større videndeling, og skolen har fået sat flere ting i system. Det er en sund proces at skulle vise sin skole frem. Der er brug for dialogen, den positive tilgang og gerne nogle skulderklap, hvis man skal turde åbne op og dele styrker og svagheder. Skolen har fx også efterfølgende inviteret en antropolog indenfor for at studere forskellige forhold på skolen. Det, der virker i Kvalitetspatruljens indsats Fokus på Det, der virker sender positive signaler ned igennem organisationen. Kvalitetspatruljens medarbejdere er garvede rotter med stor faglighed, der kan stille spørgsmål og udfordre i dybden. Erfaringer fra Kvalitetspatruljens mange foregående skolebesøg blev bragt i spil og sikrede et operationelt fokus. Fremadrettede perspektiver Nedenfor præsenteres Silkeborg Handelsskoles forslag til videreførelse og de fokusområder, som anses for væsentlige i det fremadrettede arbejde. Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni

41 6.5 EUC Nordvest Fakta EUD indgange: Produktion og Udvikling, Bil, Fly og andre Transportmidler, Transport og logistik, Mad til Mennesker, Dyr, Planter og Natur, Strøm, Styring og IT og Bygge og anlæg. Deltagere i interview: Uddannelseschef på HG Jane Holm Vinter og uddannelseschef for Tekniske Erhvervsuddannelser Jens Eliasson. Kvalitetspatruljens besøg på EUC Nordvest EUC Nordvest er en kombinationsskole, der ligger i Vestjylland. Institutionen har undervisningsafdelinger i Thisted, Thyborøn og Nykøbing Mors. EUC Nordvest har både den gymnasiale del Hhx og Htx, de erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser. Ledelsen ved EUC Nordvest havde forud for besøget i samråd med forskellige centrale medarbejdere tilrettelagt et program for Kvalitetspatruljens besøg. Der deltog 5 medarbejdere fra Kvalitetspatruljen. Deltagerne blev inddelt, således at 2 medarbejdere besøgte den merkantile del, og 3 medarbejdere besøgte den tekniske del. Programmet begyndte med en fælles velkomst og introduktion. Herefter blev medarbejderne fra Kvalitetspatruljen præsenteret for forskellige udvalgte projekter og opgaver, som EUC Nordvest arbejder særligt målrettet med. Både elever, faglærere, det lokale UU center, kvalitetsmedarbejdere og ledelse deltog i præsentationerne. De overordnede linjer i programmet handlede om: Organisering af de forskellige grundforløb. Herunder mesterlærer, trin, fag og niveauer Pædagogik (undervisningsplaner, differentiering mv.) God praksis om HG Flex, kost og motion (erhvervskostskolen og kostpolitik) og modulopbygning, god praksis om elev og studiecoach, læsevejledning og lektiecafeer, screening mm. samt god praksis om fastholdelse, stop2shop, HG-space mv. Kompetenceudvikling og kvalitetsarbejde Skolemiljø elevernes oplevelse af deres hverdag. Landbrugsskolen en typisk uge Eksternt samarbejde Praktikpladssituationen. Efter skolebesøget har Kvalitetspatruljen bedt EUC Nordvest om at dele information om nedenstående områder på Kvalitetspatruljens EMU-side: Evaluering af Kvalitetspatruljens arbejde Juni